|
Førstebehandlingsaftale
|
Når der skabes enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet under førstebehandlingen af et forslag vedtaget ved den almindelige beslutningsprocedure, kaldes det for en førstebehandlingssaftale eller en førstelæsningsaftale.
|
|
Forhandlingsoplæg
|
Man siger, at en minister forelægger et forhandlingsoplæg for Europaudvalget, hvis der er vedtagelser af større rækkevidde, som udvalget skal tage stilling til.
|
|
Forstærket samarbejde
|
I EU-sammenhæng taler man om et forstærket samarbejde, når nogle medlemslande vælger at arbejde tættere sammen på et område, end det er fastlagt i traktaterne. De øvrige medlemslande kan tilslutte sig senere.
|
|
Fællesskabsmetoden
|
Fællesskabsmetoden er en overstatslig beslutningsmetode, der er baseret på samspillet mellem Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet.
|
|
FUSP
|
FUSP er forkortelsen for den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik (på engelsk CFSP for Common Foreign and Security Policy).
|
|
FSFP
|
FSFP står for EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (på engelsk CSDP for Common Security and Defence Policy).
|
|
Frontex
|
Frontex blev indviet i 2005 og fungerer som EU’s grænseagentur. Frontex har i sig selv ingen operationelle beføjelser, men det er agenturets opgave at koordinere EU-landenes samarbejde om kontrollen af EU's ydre grænser.
|
|
Forsigtighedsprincippet
|
Forsigtighedsprincippet kan bruges, når der er behov for et hurtigt indgreb. Der kan f.eks. være, hvis der opstår fare for menneskers, dyrs og planters sundhed eller for miljøet.
|
|
Finanspagten
|
Finanspagten – også kaldet europagten – er en aftale om budgetdisciplin og økonomisk koordinering, der bl.a. skal medvirke til at sikre holdbarheden af medlemslandenes offentlige finanser på lidt længere sigt.
|
|
Forligsudvalget
|
Er et lovforslag ikke vedtaget efter andenbehandlingen, indkalder formanden for Rådet inden seks uger et forligsudvalg, der skal forsøge at skabe enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet. Forligsudvalget består af 28 repræsentanter fra Rådet, 27 medlemmer af Europa-Parlamentet og en repræsentant fra Kommissionen.
|
|
Forordning
|
En forordning er en af de retsakter, der anvendes i EU-lovgivning. En forordning er almengyldig, dvs. at den ikke retter sig mod en bestemt personkreds eller institution.
|
|
Forbehold
|
Efter det danske nej til Maastrichttraktaten den 2. juni 1992 indgik Danmark en særaftale med de øvrige 11 EU-lande i forbindelse med Edinburghafgørelsen den 11.-12. december 1992.
|
|
Fælles beslutningsprocedure
|
Den fælles beslutningsprocedure er det gamle navn for den mest brugte lovgivningsprocedure i EU-systemet. Siden Lissabontraktaten trådte i kraft i 2009, har den heddet den almindelige lovgivningsprocedure.
|