EU, den danske model og direktivet om mindsteløn

De danske regeringer er bekymrede for konsekvenserne, hver gang EU vedtager lovgivning på arbejdsmarkedsområdet, som potentielt udfordrer den danske model. Senest har EU vedtaget et direktiv om mindsteløn, som regeringen forsøger at få underkendt.

Større

Danmark har ikke en mindsteløn, der er nedskrevet ved lov. Det er i stedet arbejdsmarkedets parter (dvs. arbejdsgiver og arbejdstager), som fastlægger løn- og arbejdsvilkår gennem kollektive overenskomster.

Den danske regering stiller derfor heller ikke krav til, at udenlandske virksomheder skal betale en mindsteløn. Det overlades i stedet til arbejdsmarkedets parter at konflikte de pågældende virksomheder.

Direktivet om en mindsteløn i EU har derfor afledt stor debat i Danmark. Diskussionen handler både om en principiel skepsis over for EU-lovgivning på arbejdsmarkedsområdet, men også om en konkret frygt for, hvad direktivet kan føre til. 

Hvad går direktivet om mindsteløn ud på? 

EU’s medlemslande og Europa-Parlamentet blev i oktober 2022 enige om direktivet om mindsteløn. Direktivet fastsætter ikke en europæisk mindsteløn. Traktaterne giver nemlig ikke EU mulighed for at lovgive om lønforhold. 

Formålet med direktivet er i stedet at sikre, at alle arbejdstagere i EU får adgang til en passende mindsteløn. Det skal ske enten gennem kollektive overenskomster (som vi gør i Danmark) eller med en løn, der er fastsat ved lov. Derfor skelner direktivet klart mellem lande, som har en lovfastsat mindsteløn, og de lande som bl.a. Danmark, der ikke har det. 

  • De lande, der har en lovfastsat mindsteløn, skal fastlægge nogle kriterier for, hvordan mindstelønnen fastsættes og løbende opdateret. Kriterierne er blandt andet købekraften i det pågældende land og udvikling i lønnen og produktiviteten i landet.

  • Alle medlemsstater – altså både dem med og uden lovbestemt mindsteløn – skal arbejde for at fremme kollektive overenskomstforhandlinger (altså det vi har i forvejen i Danmark). Det skal blandt andet ske ved, at lande skal sætte et arbejde i gang for at få mere skub i de kollektive overenskomstforhandlinger, hvis mindre end 80 pct. af arbejdstagerne i landet er omfattet af kollektive overenskomster. De lande skal bl.a. lave en handlingsplan med initiativer for at sikre, at flere lønmodtagere bliver dækket af de kollektive overenskomster.

Ifølge seneste tilgængelig data er dækningsgraden i Danmark 82,0 pct. Bestemmelserne vil derfor ikke gælde for Danmark på nuværende tidspunkt.

21 af EU’s 27 medlemslande har fastsat minimumslønninger ved national lovgivning. Ud over Danmark har Sverige, Finland, Østrig, Cypern og Italien heller ikke lovfastsatte mindstelønninger. 

Læs om lovgrundlaget for mindstelønsdirektivet Læs om den danske model på FAOS-website (Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Organisationsstudier) Læs om kollektive overenskomster på FAOS-website (Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier)

Medianløn i EU-landene (timeløn i euro)

Går direktivet om mindsteløn imod den danske model? 

Det er langt fra første gang, at store dele af Folketinget og arbejdsmarkedets parter i Danmark er skeptiske over for EU-lovgivning på arbejdsmarkedet, der potentielt kan udfordre den danske model. Det skyldes blandt andet, at regeringen og Folketinget i den danske model overlader et stort ansvar til arbejdsmarkedets parter. 

De organisationer, der repræsenterer arbejdstagerne- og arbejdsgiverne, er således i høj grad med til at bestemme over hverdagen på de enkelte arbejdspladser. Det sker ved overenskomstaftaler gennem de kollektive forhandlinger, der blandt andet regulerer løn- og arbejdsvilkår bredt set. 

Danmark deler den model med de andre nordiske lande, men i mange andre europæiske lande foregår det anderledes. Her lovgiver politikerne nemlig i højere grad om dele af arbejdsmarkedspolitikken, herunder løn.

Vil EU-Domstolen indføre lovfastsat mindsteløn i Danmark? 

De kritiske røster i Danmark er bl.a. bekymrede for, om EU-Domstolen med udgangspunkt i direktivet om minimumsløn i fremtiden vil afsige domme, der vil betyde, at Danmark vil være nødt til at fastsætte en mindsteløn ved lov.

Domstolen har tidligere afsagt domme på arbejdsmarkedsområdet med uforudsete konsekvenser for Danmark. Det gælder bl.a. registrering af arbejdstid. 

Arbejdsmarkedets parter og flere politiske partier sætter også spørgsmålstegn ved, om EU overhovedet har kompetence (hjemmel) til at lovgive på dette område.

Danmark forsøger at få erklæret mindstelønsdirektivet ugyldigt 

Danmark forsøger at få direktivet erklæret ugyldigt gennem et såkaldt annullationssøgsmål. Annullationssøgsmål dækker kort fortalt over, at blandt andet EU’s medlemsstater kan anlægge en sag ved EU-Domstolen for at få erklæret en EU-retsakt ugyldig. Kriterierne for at anlægge annullationssøgsmål er bestemt i TEUF artikel 263. Blandt dem er, hvis der ikke er kompetence, altså lovhjemmel, i traktaterne.

Netop spørgsmålet om mangel på kompetence er blandt hovedargumenterne hos tilhængerne af, at Danmark anlægger et annullationssøgsmål i denne sag. De fremhæver, at EU ifølge traktaterne (TEUF artikel 153, stk. 5) ikke kan lovgive om lønforhold. Blandt argumenterne for et annullationssøgsmål er også, at det er vigtigt at understrege modstand imod direktivet, så Kommissionen ikke fremover kommer med andre forslag til EU-lovgivning på dele af arbejdsmarkedet, der udfordrer den danske model.

Omvendt argumenter modstanderne af et annullationssøgsmål bl.a. med, at Danmark ikke kan vinde en sag, da direktivet netop ikke regulerer løn, men processen for fastsættelse af løn. Desuden mener de, at et annullationssøgsmål - og den forsinkelse det formentlig vil skabe i forhold til at få direktivet til at virke i praksis i medlemsstaterne - vil blive taget ilde op af Kommissionen, Europa-Parlamentet og en række andre EU-lande. De frygter, at det vil skabe så meget vrede, at det vil give Danmark modvind i andre og måske endnu vigtigere sager.

Læs regeringens notat om annulationssøgsmålet Beskæftigelsesudvalgets udtalelse om mindstelønsforslaget Læs om den danske model hos FAOS (Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier)

Hvad er baggrunden for direktivet? 

Den franske præsident Emmanuel Macron holdt i september 2017 en tale på Sorbonne-universitetet i Paris, hvor han kom en række forslag til EU’s fremtid. Et af de forslag var en mindsteløn, som er skræddersyet efter de økonomiske forhold i de enkelte EU-lande. 

Den nuværende formand for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, lovede også EU-lovgivning om mindsteløn, da hun i sommeren 2019 stillede op til posten som kommissionsformand.

Et af Kommissions argumenter for at komme med forslaget var, at der er meget store forskelle på lønningerne på tværs af EU.

Læs om den historiske baggrund for direktivet om mindsteløn

Sideansvarlig: Mads Dam Døllner