PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2005-06
2699 - Beskæftigelse m.v. Bilag 1
Offentligt

Samlenotat

Socialministeriet

(Ligestillingsafdelingen)

Beskæftigelsesministeriet

ldj/rmh

JIC

Rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender den 8. december 2005

Dagsordenen for rådsmødet forventes at se således ud:

Uformelt møde i Det Europæiske Råd (DER), Hampton Court, den 27. ok-

tober 2005

- Mundtlig information fra formandskabet

23. november 2005

Sag nr. 7113-0009

Side 2

Demografi og menneskelig kapital

- Politisk debat.

- EMCOs udtalelse om menneskelig kapital.

- Grønbogen om demografi.

Side 4

Nationale reformprogrammer

- Rapport fra EMCO-formanden

Side 9

Ændringsforslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF om vis-

se aspekter vedr. organisering af arbejdstiden

- (Evt.) Politisk enighed

Side 10

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et fællesskabsprogram

for beskæftigelse og social solidaritet - PROGRESS

- Delvis politisk enighed.

Side 17

(Evt.) Kommissionens forslag til nyt direktiv om gennemførelse af princippet om

lige muligheder og ligebehandling af mænd og kvinder i spørgsmålet om arbejde

og beskæftigelse (recastdirektivet)

- Politisk enighed

Side 21

Direktivforslag om overførelse af supplerende pensionsrettigheder

- Information fra Kommissionen

- Information fra formandskabet.

Side 24

11.

Forslag til afgørelse om Det Europæiske År for lige muligheder for alle (2007)

- Behandles på et kommende rådsmøde.

Side 31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uformelt møde i Det Europæiske Råd (DER), Hampton Court, den 27.

oktober 2005

- Mundtlig information fra formandskabet

s. 2/34

KOM(2005) 525.

Nyt notat.

Resumé

Formandskabet forventes på rådsmødet (beskæftigelses- og socialministre) at afrapportere

fra det uformelle topmøde den 27. oktober 2005 fsva det sociale område. Der blev ikke udar-

bejdet skriftlige konklusioner fra det uformelle topmøde, ligesom der heller ikke forelå en

formel dagsorden hertil. Kommissionen forelagde en meddelelse til inspiration for drøftel-

serne.

Baggrund

Topmødet mellem stats- og regeringscheferne den 27. oktober 2005 var uformelt. Der forelå

således ingen kommenteret dagsorden, og der blev ikke udarbejdet skriftlige konklusioner fra

mødet. Kommissionen forelagde forud for mødet en meddelelse (KOM(2005)525) til inspira-

tion for drøftelserne.

Formål og indhold

Formålet med mødets uformelle format var at tilvejebringe en bred, åben drøftelse af de stra-

tegiske udfordringer, der præger EU-samarbejdet og medlemslandene nu og fremover. For-

mandskabet fokuserede i sin invitation til stats- og regeringscheferne på følgende overordne-

de problemstilling: Hvorledes kan EU imødegå globaliseringens konkurrenceudfordringer og

samtidig sikre borgernes sikkerhed – både internt og uden for Europa?

Der blev ikke udarbejdet nogle skriftlige konklusioner fra mødet, men der ventes arbejdet vi-

dere med de drøftede problemstillinger inden for en række områder. Formandskabet ventes at

afrapportere, hvorledes der tænkes arbejdet videre med dette for så vidt angår det sociale om-

råde.

På rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 7. november 2005 ori-

enterede formandskabet ganske kort og generelt om opfølgning på topmødet. Der forudsås

videre arbejde inden for områderne forskning og udvikling, universiteter, demografiske ud-

fordringer, energi, migration og sikkerhed. Kommissionen vil efter konsultationer med det

britiske og østrigske formandskab senere informere Rådet om tilrettelæggelsen af arbejdet in-

den for disse områder. Kommissionen vil præsentere Det Europæiske Råd i december 2005

for sine første overvejelser og tilgang til emnerne. Vedrørende det arbejde, der allerede er

iværksat i Rådet på disse områder, forventer formandskabet at præsentere Det Europæiske

Råd for papirer inden for anti-terrorisme og migration.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant i denne sammenhæng.

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkono-

mien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

s. 3/34

Tidligere forelæggelse

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for

det uformelle topmøde den 27. oktober 2005, og sagen er afrapporteret for Folketingets Eu-

ropaudvalg den 28. oktober 2005.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen ser positivt på opfølgning på det uformelle topmøde inden for de bestående ram-

mer og allerede iværksatte processer. Navnlig demografi og til dels migration har relevans for

beskæftigelses- og socialministrene.

Forventninger til andre landes holdninger

Øvrige medlemslande ser ligeledes positivt på opfølgningen på det uformelle topmøde inden

for de bestående rammer og allerede iværksatte processer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Demografi og menneskelig kapital

- Politisk debat.

- EMCO’s udtalelse om menneskelig kapital.

- Grønbogen om demografi.

s. 4/34

EMCO’s udtalelse om menneskelig kapital:

Nyt notat.

Resumé

Beskæftigelseskomiteen, EMCO, forventes at udarbejde en udtalelse om menneskelig kapital,

der præsenterer vejledende principper med hensyn til en øget og bedre investering i menne-

skelig kapital med henblik på forbedring af kvaliteten af arbejdsudbudet i EU. De vejledende

principper ventes fremlagt til politisk debat i Rådet (beskæftigelsesministre) på foranledning

af formandskabet.

Baggund

Baggrunden for EMCO’s udtalelse vedrørende menneskelig kapital er formandskabets ønske

om at sætte fokus på emnet, herunder gennem en politisk drøftelse i Rådet. Folketingets Eu-

ropaudvalg og Rådet har ikke tidligere behandlet sagen.

Indhold

EMCO’s udtalelse ventes at indeholde nogle vejledende principper for en politik vedrørende

udvikling af menneskelig kapital.

Baggrunden for de vejledende principper er de demografiske og andre ændringer, herunder

globaliseringen, der nødvendiggør en øget og bedre investering i menneskelig kapital, hvis

efterspørgslen efter arbejdskraft i EU skal kunne imødekommes i de kommende år. De seks

vejledende principper ventes i hovedtræk at være følgende:



Forbygge markedsfejl ved fremme af en læringskultur, spotte særligt udsatte arbejds-

tagere og give en anden chance til dem, som har forladt den initiale uddannelse for

tidligt.

Forudse og imødegå udfordringer, vurdere de fremtidige arbejdsmarkedsbehov og de

deraf afledte krav til færdigheder.

Fremme valg af faglig uddannelse ved at valget opleves som et positivt valg, sam-

menkæde uddannelsen med praktisk erfaring og sikre anerkendelse af færdigheder.

Fremme livslang læring ved at udbyde ved lov fastlagte rammer for uddannelse og

videreuddannelse; finansieringsmuligheder og fordeling af omkostningerne, herunder

anvendelse af Socialfonden.

Støtte adgang til arbejdsmarkedet, særlig med henblik på bekæmpelse af ungdomsle-

digheden, bedre matching af udbud og efterspørgsel, individuel hjælp, incitamenter

og sanktioner.

Involvere alle relevante aktører gennem udvikling af et bedre samarbejde og en bedre

koordination mellem uddannelses- og arbejdsmarkedsinstitutioner, opfordre parterne

til at udvikle rammer for og implementere aktiviteter vedrørende livslang læring samt

at give kommuner incitamenter til at udbyde aktivering på lokalt niveau.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

s. 5/34

Nærhedsprincippet

Der er ikke tale om en retsakt, men om et samarbejde inden for rammerne af den åb-

ne koordinationsmetode. Nærhedsprincippet er derfor ikke relevant i denne sammenhæng.

Tidligere forelæggelse

De vejledende principper har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

De vejledende principper forventes ikke umiddelbart at have statsfinansielle eller lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

De vejledende principper forventes ikke umiddelbart at have samfundsøkonomiske konse-

kvenser.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen forventes at tage en generel positiv holdning til de vejledende principper.

Generelle forventninger til andre medlemslandes holdninger

Regeringen forventer en generel positiv holdning til de vejledende principper i de andre med-

lemslande.

Grønbogen om demografi:

Nyt notat (baseret på grundnotat om selve grønbogen, der blev forelagt Folketingets Euro-

paudvalg i april 2005).

Resumé

På rådsmødet ventes en bordrunde om medlemsstaternes holdning til Kommissionens

grønbog om demografi fra marts 2005. Kommissionen gennemførte fra marts til oktober en

høring af medlemsstaterne, og den danske regering leverede sit høringssvar i september.

Kommissionen forventes i 2006 på baggrund af høringen at fremsætte en meddelelse om

den demografiske fremtid i Europa.

Baggrund

Rådet modtog den 23. marts 2005 Kommissionens grønbog om den demografiske udvikling i

Europa og de udfordringer, denne udvikling vil medføre. Baggrunden er et ønske om at høre

de relevante aktører på området, om og i så fald hvordan udviklingen bør imødegås på euro-

pæisk niveau – ikke mindst set i lyset af den demografiske udviklings betydning for Lissa-

bon-strategiens mål om beskæftigelse og vækst.

Det anslåede fertilitetsniveau på 2,1 barn pr. kvinde, som er nødvendigt for at opretholde be-

folkningens størrelse, ligger i dag langt fra virkeligheden. Især de nye østeuropæiske med-

lemslande har et lavt fertilitetsniveau, men også lande som Tyskland og Italien halter bagef-

ter. Som en konsekvens heraf forventes det ifølge grønbogens tal, at EU25’s

samlede befolk-

ningstal

vil begynde at falde fra år 2025. Allerede fra år 2011 vil

arbejdsstyrken

(15-64 år)

falde for det samlede EU25. Lissabon-strategiens mål om en beskæftigelse på 70 % er på

længere sigt ikke nok til at kompensere for faldet i arbejdsstyrken.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsfasen varede fra den 16. marts til den 15. oktober 2005. Den danske regering

s. 6/34

leverede sit høringssvar til Kommissionen den 8. september 2005. Kopi af hørings-

svaret blev samtidig oversendt til Folketingets Europaudvalg, Folketingets Socialudvalg og

Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg.

Indhold

Kommissionen foreslår i grønbogen, at

familien

skal udgøre bindeleddet for solidaritet mel-

lem generationerne. Grønbogen handler derfor overordnet om at skabe bedre vilkår for fa-

milier, således at fertiliteten øges, og befolkningstilvæksten igen bliver positiv. Grønbogen

fremhæver især 3 demografiske hovedtendenser:

1. Længere levetid.

2. Større andel af de over 60-årige på arbejdsmarkedet.

3. Vedvarende lave fødselsrater.

Der fokuseres på en bred vifte af problemer forbundet med den negative befolkningstil-

vækst, som EU vil opleve i de kommende årtier:



Den lave fødselsrate:

Den europæiske fødselsrate er ikke tilstrækkelig til at bevare

befolkningsniveauet. Ifølge Kommissionen skyldes den lave fødselsrate en række

forhindringer i de private valg; sen debut på arbejdsmarkedet, manglende stabilitet i

ansættelsen, dyre boliger og manglende incitamenter til at få børn (barsel, børne-

pasning, etc.).

Indvandring:

Kommissionen fremhæver indvandring som en vital kilde til befolk-

ningstilvækst – men det er i sig selv hverken nok til at løse problemet med den ne-

gative befolkningstilvækst eller et alternativ til økonomiske reformer.

Unge mennesker:

Ifølge Kommissionen er de unge i dag bedre uddannede og har

potentiale for højere produktivitet og bedre tilpasningsevne end tidligere generatio-

ner. Imidlertid er de unge ikke integreret godt nok i det økonomiske liv. Der er pro-

blemer med arbejdsløshed, fattigdom, diskrimination pga. alder samt manglende

skolelærdom. Kommissionen lægger bl.a. op til, at uddannelsessystemerne bør hæve

niveauet og samtidig udvikle mere fleksible uddannelsesforløb.

Arbejdslivscyklussen:

Andelen af ældre på arbejdsmarkedet vil stige i løbet af få år.

Ifølge Kommissionen vil yngre mennesker i arbejde ønske at tilbringe mere tid med

familien, hvorfor der kan blive behov for en mere fleksibel og tilpasningsvenlig or-

ganisering af arbejdstiden. Jobkvalitet og arbejdsmiljø kan også forventes at spille

en rolle i forhold til at beholde folk på arbejdsmarkedet.

Flere ældre:

Ifølge Kommissionens tal vil andelen af ældre stige markant allerede

fra 2010. De ældre er generelt i bedre form og rigere end tidligere. Desuden er de

ældre langt mere mobile. Kommissionen lægger op til et behov for mere fleksible

tilbagetræknings- og pensionsordninger.

Solidaritet:

Som en konsekvens af den længere levetid stiger andelen af ældre.

Kommissionen fremhæver her bl.a. det stigende antal enker, som følger af, at kvin-

der lever længere end mænd – og at kvinders generelle indtægtsniveau og pensioner

er lavere end mænds. Desuden vil familierne ikke længere være i stand til selv at

sørge for deres ældre, bl.a. som konsekvens af kvindernes indtog på arbejdsmarke-

det. Kommissionen lægger derfor op til, at familierne bør støttes gennem sociale

støtteordninger og solidaritetsnetværk i lokalmiljøet.



Afslutningsvis stiller Kommissionen en række mere overordnede spørgsmål. Det drejer sig

bl.a. om hvilken værdi man tillægger børn og familier; hvorvidt Unionen bør fremme udveks-

ling af analyser af den demografiske udvikling; hvorvidt Unionens finansielle instrumenter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bør tage bedre hensyn til demografien; hvorledes en bedre social dialog i Europa kan

fremme administrationen af de demografiske ændringer; og endelig om hvorledes

demografisk ændring kan gøres til en egentlig del af Unionens politikker.

Danske regler

Ikke relevant da der ikke fremlægges konkrete forslag.

s. 7/34

Nærhedsprincippet

Da der er tale om en grønbog uden konkrete forslag, kan forholdet til nærhedsprincippet ikke

vurderes på det foreliggende grundlag.

Høring

Grønbogen og et indledende notat herom er sendt til høring i EU-specialudvalget for ar-

bejdsmarkedet og sociale forhold i april 2005.

Der er fremkommet følgende bemærkninger til grønbogen:

LO fremhæver, at debatten om den demografiske udvikling er nået længere i Danmark end i

Kommissionens meddelelse. Diskussionen om børnefamilier og kvinders deltagelse på ar-

bejdsmarkedet synes derfor ude af trit med den danske virkelighed.

LO mener ikke, at højere fertilitet sikrer en mere holdbar finanspolitik, og at indvandring kan

løse problemerne, bl.a. fordi integrationen i Danmark ikke er særligt vellykket. LO argumen-

terer derfor for, at debatten bør foregå i de enkelte medlemslande og ikke på EU-niveau.

Kommissionen kan dog bidrage med at indsamle forslag og erfaringer fra medlemslandene.

Kommunernes Landsforening (KL) mener, at grønbogen skæmmes af en række forenklede

sammenhænge. Bl.a. mener man, at de 19 millioner arbejdsløse mennesker i EU overses i

spørgsmålet om at afhjælpe arbejdskraftmanglen. Desuden opstiller grønbogen en række for-

enklede sammenhænge bl.a. mellem lave fødselsrater og boligmangel. På trods af Kommissi-

onens således meget forenklede verdensbillede, rejser grønbogen dog en række spørgsmål,

som det er fornuftigt at diskutere.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) ser udviklingen som en af de største udfordringer, Dan-

mark og EU står over for, og mener endvidere, at diskussionen bør foregå både på nationalt

og EU-plan.

DA er enig i, at strategien for at få fødselstallet til at stige kan afhjælpe de demografiske ud-

viklinger på længere sigt men finder, at strategien er meget ensidig og usikker og endvidere

først vil få effekt om 20-25 år. Kommissionen glemmer i denne sammenhæng en vigtig brik i

løsningsmodellen: De mange lukrative tilbagetrækningsordninger, som slet ikke berøres i

grønbogen. Ændringer heri vil øge arbejdsstyrken og beskæftigelsen på kort sigt.

DA’s kommentarer til grønbogens enkelte afsnit:



Lave fødselsrater: En satsning på højere fødselsrater er en usikker strategi og kan kun

være én af brikkerne i en løsningsmodel. Herunder er fleksibiliteten i pasningsordnin-

ger central.



Indvandring: Kommissionens pointe om, at indvandringen kan bidrage til at øge be-

folkningen i EU er usammenhængende. EU’s problem er faldende arbejdsstyrke, ikke

faldende befolkning. Flere indvandrere er ikke løsningen, snarere bedre integration af

de flygtninge og indvandrere, der allerede befinder sig i EU. Der henvises til DA’s

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



s. 8/34

høringssvar af 4. februar 2005 om Kommissionens grønbog om økonomisk

indvandring.

Unge mennesker: Ifølge DA skaber det danske arbejdsmarkeds fleksibilitet og job-

mobilitet en dynamik, som særligt unge har glæde af. Bl.a. som følge heraf er der en

lav ungdomsledighed i Danmark i forhold til andre lande. DA finder det vigtigt at fo-

kusere på unges kvalifikationer og kompetencer. De europæiske uddannelsessystemer

skal være konkurrencedygtige uden for EU.

Arbejdslivscyklus og flere ældre: DA er enig i vigtigheden af en mere fleksibel ind-

retning af arbejdstiden. Der skal dog være tale om frivillig, lokale aftaler mellem ar-

bejdstager og arbejdsgiver. Fleksibilitet bør dog ikke føre til reduktion af arbejdstid. I

denne forbindelse er EU’s signaler ikke i overensstemmelse med forslaget om en re-

vision af arbejdstidsdirektivet. I forhold til ældre undrer DA sig over, at Kommissio-

nen ikke berører den alt for tidlige tilbagetrækningsalder i mange EU-lande som følge

af lukrative tilbagetrækningsordninger. Det er dog positivt, at muligheden for en høje-

re pensionsalder nævnes.

Tidligere forelæggelse

Grundnotat om grønbogen blev forelagt Folketingets Europaudvalg i april 2005.

Den danske regerings høringssvar af 8. september 2005 blev sendt til Folketingets Europaud-

valg, Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg og Folketingets Socialudvalg i kopi.

Lovgivningsmæssige, statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Grønbogen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomi-

ske konsekvenser.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder, at en diskussion eller overvejelse af de demografiske udfordringer kan og

bør tages på europæisk plan, men at den egentlige håndtering af udfordringerne i fremtiden er

et nationalt anliggende. Denne holdning fremgår også af det danske svar på de afsluttende

spørgsmål om EU’s rolle, hvor man fra dansk side støtter at udveksle information om og erfa-

ringer med de demografiske udfordringer på europæisk plan. For så vidt angår finansieringen

i forhold til de demografiske udfordringer er det regeringens holdning, hvilket også fremgår

af det danske høringssvar, at demografisk udvikling først og fremmest skal finansieres af

medlemsstaterne gennem gældsreduktioner samt reformer af pensionssystemerne og ar-

bejdsmarkederne.

Generelle forventninger til andre medlemslandes holdninger

Der kan endnu ikke siges noget om andre landes holdninger til spørgsmålene i grønbogen. Af

det uformelle topmøde i Hampton Court fremgik det, at Kommissionen nu er ved at gennem-

gå den indkomne høringssvar fra medlemslandenes regeringer og på baggrund heraf forven-

tes at fremlægge en meddelelse om den demografiske fremtid i Europa i starten af 2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nationale reformprogrammer

- Rapport fra EMCO-formand

s. 9/34

Nyt notat.

Resumé

EMCO-formanden forventes på rådsmødet at fremlægge en mundtlig rapport om arbejdet

med eksamination af de nationale reformprogrammer (NRP) fsva beskæftigelsesdelen inden

for rammerne af den såkaldt Cambridge Peer Review.

Baggund

Rådet (beskæftigelsesministre) og Kommissionen udarbejder i henhold til TEF art. 128 en

fællesrapport om medlemslandenes nationale handlingsplaner på beskæftigelsesområdet og

afgiver på den baggrund henstillinger til medlemslandene. Der har i forbindelse med forbere-

delsen heraf været afholdt møder under det såkaldte Cambridge Peer Review, hvor medlems-

landenes reformprogrammer er blevet eksamineret. Formanden for Beskæftigelseskomiteen

afgiver på den baggrund en rapport om medlemslandenes nye reformprogrammer, der er ud-

arbejdet på baggrund af den reviderede Lissabon-strategi, der har fået en stærkere fokus på

vækst og beskæftigelse. Medlemslandene har udarbejdet reformprogrammerne på baggrund

af de integrerede retningslinier for Lissabon-strategien.

Indhold

Der forventes afgivet en mundtlig rapport om arbejdet med eksamination af de nationale re-

formprogrammer (NRP) fsva beskæftigelsesdelen inden for rammerne af den såkaldt Cam-

bridge Peer Review. Hovedvægten ventes at ligge på omtale af udfordringerne for medlems-

landene samt prioriteterne i den nationale politik til imødegåelse af udfordringerne. Rappor-

ten forventes at indeholde en opdeling på indsat til fremme af arbejdsudbudet, forbedring af

tilpasningsevnen hos arbejdsstyrken og virksomhederne samt investering i menneskelig kapi-

tal.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant i denne sammenhæng.

Tidligere forelæggelser

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Lovgivningsmæssige, statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ingen lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekven-

ser.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen har en positiv holdning til eksaminationen af de nationale reformprogrammer, der

giver mulighed for en styrkelse af den gensidige læring i medlemslandene af betydning for

politikudviklingen.

Generelle forventninger til andre medlemslandes holdninger

De andre medlemslande har vist en positiv holdning til de gennemførte eksaminationer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ændringsforslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF

om visse aspekter vedr. organisering af arbejdstiden

- (Evt.) Politisk enighed

s. 10/34

Opdatering af samlenotat forelagt Europaudvalget forud for forelæggelsen af regeringens

forhandlingsoplæg den 11. november 2005.

Resumé

Ovennævnte forslag er fremsat dels som en konsekvens af en revisionsforpligtelse i direktivets

artikel 22 om den såkaldte opt out-mulighed, dels som en konsekvens af EF-domstolens to

principielle domme om anvendelsen af arbejdstidsdirektivet. Afgørelserne giver anledning til

vanskeligheder for en række medlemsstater for så vidt angår arbejdstidstilrettelæggelsen (ar-

bejdstidsopgørelsen) for sundhedspersonale – særligt læger. På rådsmødet i december 2004

kunne Rådet ikke nå til enighed om forslaget. Europa-Parlamentet fremkom i maj 2005 med

en række ændringsforslag, som Kommissionen tog i betragtning i forbindelse med fremsæt-

telsen af et revideret forslag til ændring af arbejdstidsdirektivet lige før Rådsmødet den 2. ju-

ni 2005. Rådet kunne heller ikke nå til enighed på dette møde, og forhandlingerne har siden

da fortsat i Socialgruppen på grundlag af Kommissionens forslag af 31. maj 2005. Formand-

skabet fremlagde den 21. november 2005 et kompromisforslag med henblik på en drøftelse

heraf på Coreper-mødet den 25. november.

Baggrund

Kommissionen fremlagde i september 2004 et direktivforslag om ændring af direktiv

2003/88/EF vedr. visse aspekter af organiseringen af arbejdstiden (KOM(2004)607). Forsla-

get har hjemmel i TEF art. 137.

Forslaget er blevet drøftet på flere Rådsmøder (beskæftigelsesministre) uden, at man har

kunnet nå til enighed. Europa-Parlamentet afgav sin udtalelse den 11. maj 2005.

Kommissionen har på baggrund heraf den 31. maj 2005 fremlagt et revideret direktivforslag

(KOM(2005)246).

Formålet med forslaget er i høj grad at få løst de problemer i forhold til arbejdstilrettelæggel-

sen i medlemsstaterne, som blev skabt med SIMAP-dommen og forstærket med JAEGER-

dommen.

Om SIMAP- og JAEGER-dommene kan det anføres, at førstnævnte dom fastslog, at rådig-

hedsvagter, der tilbringes på arbejdsstedet, skal medregnes til arbejdstiden, hvilket betød, at

det i en række brancher, herunder i særdeleshed sundhedssektoren, ville blive meget vanske-

ligt at opfylde direktivets krav om, at der højst må arbejdes 48 timer om ugen i gennemsnit.

Sidstnævnte dom bekræftede dette og knæsatte desuden, at kompenserende hviletid skal af-

vikles i fuld udstrækning umiddelbart efter arbejdstids ophør.

Ifølge det gældende arbejdstidsdirektiv skulle den såkaldte ”opt out”-bestemmelse i artikel 22

tages op til overvejelse, og også dette afspejles i det fremsatte forslag.

Forslaget behandles på rådsmødet (beskæftigelsesministre) den 8. december 2005, hvor for-

mandskabet på baggrund af sit kompromisforslag sigter mod politisk enighed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

s. 11/34

Indhold

Det reviderede forslag af 31. maj 2005 indeholder tre hovedelementer, som netop har

de problemstillinger, der udspringer af SIMAP- og JAEGER-dommene, før øje. Forslaget in-

deholder også en bestemmelse om, at den ovenfor nævnte ”opt out” (hvorefter lønmodtagere

individuelt kan fraskrive sig loftet på maksimalt 48 timers arbejde om ugen i gennemsnit) op-

hører efter 3 år, men dog eventuelt vil kunne forlænges af Kommissionen efter ansøgning

herom. Endvidere indeholder forslaget en bestemmelse om at forene arbejds- og familieliv og

en betragtning om, at direktivets minimumskrav gælder for alle arbejdstagere som defineret i

artikel 3, litra a i direktiv 89/391/EF. Endelig er der med Europa-Parlamentets ændringsfor-

slag dukket et nyt element op i forhandlingerne, som vurderes at kunne påføre medlemslan-

dene betydelige forpligtelser. Disse elementer gennemgås nedenfor:

1) Det foreslås, at inaktiv rådighedstid ikke medregnes til arbejdstiden, med mindre andet be-

stemmes nationalt. Der kan dog ikke afvikles hviletid i den inaktive rådighedstid, som i øvrigt

med inddragelse af arbejdsmarkedets parter vil kunne fastsættes ud fra gennemsnitstimetal i

de forskellige sektorer. I den forbindelse indføres nye definitioner af rådighedstid og inaktiv

rådighedstid og arbejdsplads.

2) Det foreslås, at der gives mulighed for ved lov at udvide referenceperioden for beregning

af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid fra udgangspunktet på fire måneder op til 12 må-

neder, idet medlemsstaterne dog skal sikre, at arbejdsgiver i så fald opfylder visse betingelser.

Hidtil har det kun været muligt at udvide referenceperioden i medfør af kollektiv overens-

komst.

3) Det foreslås, at kompenserende hviletid skal afvikles inden for en rimelig frist, der fastsæt-

tes nationalt.

4) ”Opt out”-en foreslås som udgangspunkt afskaffet tre år efter implementeringsfristen for et

ændringsdirektiv, men en sådan ordning vil kunne forlænges af Kommissionen efter anmod-

ning herom fra en medlemsstat. Den opt out, der kan anvendes i de tre år og eventuelt for-

længes, er i øvrigt beskåret, og der kan eksempelvis ikke arbejdes mere end 55 timer i én en-

kelt uge, hvis andet ikke er aftalt ved kollektiv overenskomst.

5) Det foreslås, at medlemsstaterne skal opfordre arbejdsmarkedets parter til at indgå aftaler,

der gør det lettere at forene arbejdsliv og familieliv. I den forbindelse skal medlemsstaterne

sikre, at arbejdsgiverne i god tid informerer medarbejderne om ændringer i tilrettelæggelsen

af arbejdet, og at arbejdsgiverne overvejer anmodninger fra medarbejderne om ændringer i

tilrettelæggelsen af arbejdet.

6) Et af Europa-Parlamentets ændringsforslag er, at direktivets loft over den samlede ugentli-

ge arbejdstid på 48 timer i gennemsnit skal gælde pr. lønmodtager. Kommissionen har i sit

reviderede forslag (af 31. maj 2005) søgt at imødekomme forslaget ved at indsætte en be-

tragtning om, at direktivets forskrifter finder anvendelse på alle arbejdstagere.

Formandskabets kompromisforslag af 21. november omfatter følgende hovedelementer:

1. Inaktiv rådighedstid. Dels skal sådan tid ikke tælle som arbejdstid,

medmindre

andet aftales

ved kollektiv aftale, dels skal sådan tid ikke tælle som hviletid,

medmindre

andet fastslås i

kollektiv aftale eller lov.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Referenceperiodens længde. Fortsat muligt at udvide til 12 mdr. ved lov eller over-

enskomst som i tidligere forslag. Referenceperioden kan dog aldrig være længere end

kontraktens længde.

s. 12/34

3. Kompenserende hviletid. Skal afvikles "inden for rimelig tid som nærmere defineret ved

lovgivning eller kollektiv overenskomst". Dermed er EF-Domstolens krav om "straks-

afvikling" borte.

4. ”Opt-out'en”. Medlemsstaterne får individuel mulighed for nu eller senere - bindende og

uigenkaldeligt - at fraskrive sig muligheden for at bruge opt-out'en. Hertil kommer visse op-

stramninger i opt-out'ens brug. Det drejer sig dels om et krav til medlemsstater om at tillade,

at "opt-outede" lønmodtagere i fortrolighed kan klage over misbrug, dels et krav om årlig

rapportering til Kommissionen om opt-out'ens brug. Endelig foreslås en "review" klausul,

som forpligter Kommissionen til at se på erfaringerne m opt-out'en igen efter 5 år og om nød-

vendigt fremsætte passende forslag.

5. Pr. lønmodtager-fortolkningen. Intet bud på en løsning eller ændring. I selve tekstforslaget

har formandskabet opretholdt Kommissionens betragtningsforslag af 31. maj 2005.

Gældende dansk ret

Reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid og de definitioner, der er relevante i den forbindel-

se, findes i lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet, jf. lovbekendtgørelse nr.

896 af 24. august 2004.

Regler om afvikling af hviletid mv., herunder hvordan rådighedsvagter skal behandles i den

forbindelse, findes i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002 om hvileperiode

og fridøgn mv., som har hjemmel i arbejdsmiljøloven.

De særlige arbejds- og hviletidsregler for fiskere på havgående fiskeskibe er gennemført i

dansk ret ved bekendtgørelse nr. 516 af 21. juni 2002 om fiskeres hviletid mv.

For så vidt angår offshore-området udgøres retsgrundlaget af bekendtgørelse nr. 630 af 1.

juli 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden på havanlæg,

som har hjemmel i lov nr. 292 af 10. juni 1981 om visse havanlæg med senere ændringer.

Idet man gennem denne bekendtgørelse har gennemført regler, der som minimum svarer til

direktivets beskyttelsesniveau, gælder lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet

ikke for dette område, jf. § 1, stk. 4, i lovbekendtgørelse nr. 896 af 24. august 2004.

Nærhedsprincippet

Direktivforslaget vurderes som værende i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da der

er tale om et forslag om ændring af et direktiv på baggrund af to domme, der har givet anled-

ning til betydelige problemer i medlemslandene.

Høring

Kommissionens reviderede forslag af 31. maj 2005 har ikke været sendt i høring i EU-

specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold.

Kommissionens oprindelige forslag fra september 2004 blev sendt i høring i udvalget, hvor-

fra der indkom følgende høringssvar:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

s. 13/34

DA finder generelt, at Kommissionens direktivforslag slet ikke i tilstrækkelig grad

bidrager til at øge fleksibiliteten på det europæiske arbejdsmarked. DA finder mere

konkret, at fastholdelsen af en referenceperiode på som udgangspunkt fire måneder ikke af-

spejler den europæiske virkelighed. Efter DAs opfattelse burde direktivet i stedet direkte

hjemle parternes adgang til at aftale en længere referenceperiode end de foreslåede 12 måne-

der. DA støtter, at medlemsstaterne får mulighed for ved lov at fastsætte referenceperioden

for den maksimale ugentlige arbejdstid til 12 måneder. Herved bliver der mulighed for at li-

gestille den del af arbejdsmarkedet, hvor reguleringen sker på grundlag af individuelle kon-

trakter med den overenskomstdækkede del af arbejdsmarkedet. DA anerkender endvidere, at

definitionerne af rådighedstid og inaktiv rådighedstid hjælper til at løse problemer for alle

virksomheder med overvågningsopgaver, hvor det er nødvendigt at have et beredskab. DA

fastholder samtidig, at definitionen af arbejdstid generelt er for bred, hvilket også er årsag til

problemerne med rådighedsvagter. Efter DA’s opfattelse er det vanskeligt at se den nærmere

begrundelse for indførelsen af en 72 timers-grænse ved afholdelse af kompenserende hvilepe-

rioder. Man burde i denne forbindelse i højere grad tage udgangspunkt i praksis i de forskel-

lige medlemsstater. DA savner endvidere argumenter i forslaget for at foretage stramninger i

adgangen til individuelt at aftale, at 48-timersreglen ikke finder anvendelse. Tværtimod er

anvendelsen af denne mulighed for at fravige 48-timers reglen ved individuel aftale i god

overensstemmelse med reglerne på den del af arbejdsmarkedet, hvor løn- og ansættelsesvilkår

fastsættes ved individuel kontrakt.

FA er tilfredse med forslaget med hensyn til indførelsen af inaktiv tid og udvidelsen af refe-

renceperioden for beregning af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.

DSI vurderer, at ændringerne, der foreslås, kan være til betydelig fordel med hensyn til regel-

afklaring og konkret planlægning for de mennesker, som har forskellige hjælpeordninger, ek-

sempelvis efter lov om socialservice § 77.

FTF vender sig generelt imod de ændringer, der foreslås, idet ændringerne angiveligt forrin-

ger lønmodtagernes vilkår. FTF finder, at der ikke er behov for at give mulighed for en udvi-

delse af referenceperioden til 12 måneder ved lov, da der i dag er mulighed for en sådan ud-

videlse via kollektive overenskomster. I den forbindelse nævner FTF, at det forekommer uac-

ceptabelt, at der åbnes for en 65 timers uge over en meget lang periode. I relation til forslage-

ne om rådighedstid, inaktiv tid og kompenserende hviletid finder FTF, at der er tale om en

forringelse af lønmodtagernes sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold og af forholdet mel-

lem arbejds- og familieliv. Endelig finder FTF, at forslaget om generel adgang til ved indivi-

duel aftale at fravige reglen om gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 48 timer udgør en for-

ringelse af lønmodtagernes vilkår på det danske arbejdsmarked.

AC mener på det overordnede plan, at direktivforslaget primært tilgodeser arbejdsgiversidens

ønske om fleksibilitet, og at det kan underminere det danske overenskomstsystem, da mulig-

heden for at indgå individuelle aftaler om at fravige arbejdstidsbestemmelserne kan udgøre et

incitament til ikke at indgå nye kollektive aftaler og til ikke at forny de eksisterende. AC fra-

råder dansk opbakning til de af Kommissionen foreslåede ændringer. AC fraråder desuden

indførelsen af de to nye arbejdstidsbegreber, da betydningen og rækkevidden af dem skaber

betydelig usikkerhed og uklarhed. Hvis de nye tidsbegreber alligevel fastholdes, skal AC som

et minimum anmode om, at usikkerheden om begrebernes indbyrdes sammenhæng, herunder

hvorvidt inaktiv kan betragtes som hviletid, afklares, inden et endeligt direktiv vedtages. I re-

lation til forslaget om udvidelsen af referenceperioden finder AC, at fravigelse fra hovedreg-

len om en fire måneders referenceperiode kun bør kunne ske på basis af aftaler mellem par-

terne. AC finder endvidere forslaget om kompenserende hviletid meget uheldigt, da det vil

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kunne medføre urimeligt lange og helbredstruende arbejdsperioder for lønmodtagere.

s. 14/34

AC mener, at en sådan bestemmelse helt bør udgå, da referenceperioderne allerede i

dag kan udvides efter nærmere aftale. I forhold til ”opt out”-en ser AC positivt på, at Kom-

missionen har søgt at stramme op på anvendelsen heraf, men foretrækker, at muligheden helt

fjernes. Efter AC’s opfattelse sættes arbejdstiden reelt op til 65 timer om ugen, og de beskyt-

telsesforanstaltninger, direktivet opstiller, er intet værd. Som minimum foreslår AC, at ar-

bejdsgiver tillægges bevisbyrden for, at betingelserne for at anvende ”opt out”-en er iagttaget.

Det Kommunale Kartel (KK) finder det overordnet uacceptabelt, at Kommissionen i et ar-

bejdsmiljødirektiv foreslår forringelser af lønmodtagernes sikkerheds- og sundhedsmæssige

forhold. KK vurderer, at denne nye praksis ikke er i overensstemmelse med traktatens mål.

Mere konkret betragter KK forslaget om kompenserende hviletid som en klar forringelse. KK

foreslår, at direktivet som minimum bør indeholde bestemmelser om, hvor ofte en hvileperio-

de kan udskydes, og om det kan gælde flere dage i træk. Udskydelsesmuligheden i så lang en

periode er dybt kritisabel under hensyn til den enkeltes sundhed og sikkerhed.”

KL hilser Kommissionens forslag velkomment. KL fremhæver vigtigheden af, at de nye de-

finitioner og bestemmelserne om hviletid i forslaget gennemføres. KL opfordrer til, at even-

tuelle mindre problemer, der måtte blive påpeget, ikke kommer til at dominere den danske

holdning til forslaget.

LO er overordnet af den opfattelse, at direktivforslaget er et skridt i den forkerte retning. De

nye definitioner vil ifølge LO gøre det vanskeligere at skabe sammenhæng mellem arbejds-

og familieliv, og det vil rejse nye fortolkningsspørgsmål. Hvis det skulle være muligt at defi-

nere rådighedstid som andet end arbejdstid, bør det ikke kunne ske uden hjemmel i kollektiv

overenskomst. LO er betænkelig ved muligheden for at udskyde afvikling af kompenserende

hviletid i op til 72 timer, da en sådan forringelse af arbejdstidsreglerne vil kunne medføre, at

lønmodtagere får endog meget lange arbejdsperioder uden hvil. LO tager skarp afstand fra

forslaget om, at referenceperioden for beregning af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid

skal kunne udvides til 12 måneder ved lov alene efter konsultation med arbejdsmarkedets

parter, da en sådan mulighed vil svække incitamentet til at indgå kollektive overenskomster.

Dog finder LO, at de foreslåede præciseringer omkring referenceperioden er hensigtsmæssi-

ge. Efter LO’s opfattelse burde direktivforslaget indeholde en udfasning af ”opt out’en” frem

for blot en mindre indskrænkning heraf. Det er således uacceptabelt, at det fortsat er muligt at

have en ugentlig arbejdstid på 65 timer på det europæiske arbejdsmarked, og LO tager det for

givet, at ”opt out’en” heller ikke vil blive udnyttet i Danmark fremover.

Amtsrådsforeningen (ARF) mener overordnet, at Kommissionens forslag er et konstruktivt

forsøg på at rette op på de problemer, som SIMAP- og Jaegerdommen skabte for arbejdstil-

rettelæggelsen i blandt andet sygehusvæsenet og på sociale døgninstitutioner. ARF vurderer,

at indførelsen af begrebet inaktiv tid under vagt er helt essentielt for at imødegå nogle af de

problemer, som EF-domstolens afgørelser skabte for varetagelsen af den offentlige service i

Danmark. ARF støtter derfor varmt Kommissionens forslag om indførelse af begrebet inaktiv

tid. ARF finder endvidere, at forslaget om kompenserende hviletid vil genindføre den fleksi-

bilitet i arbejdstilrettelæggelsen, som ikke mindst er vigtig i perioder med eksempelvis vakan-

te stillinger, ferieafholdelse eller sygdom blandt personalet. ARF hilser ligeledes Kommissio-

nens forslag om udvidelse af referenceperioden velkomment, da også det vil bidrage til at sik-

re fleksibiliteten. Endelig finder ARF det vigtigt, at forslaget om en stramning af ”opt out”-

mulighederne ikke kommer til at blokere for gennemførelsen af Kommissionens øvrige æn-

dringsforslag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

s. 15/34

Tidligere forelæggelser

Kommissionens oprindelige ændringsforslag har været forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til forhandlingsoplæg forud for rådsmødet den 7. december 2004, hvor et flertal var

imod regeringens forhandlingsoplæg, og til orientering forud for Rådsmødet den 3. marts

2005. Regeringen forelagde igen et forhandlingsoplæg i sagen for Folketingets Europaudvalg

forud for rådsmødet den 2. juni 2005, hvor et flertal var imod regeringens forhandlingsoplæg.

Endelig forelagde regeringen på baggrund af Kommissionen reviderede ændringsforslag af

31. maj 2005 et forhandlingsoplæg for Folketingets Europaudvalg den 11. november 2005,

hvor et flertal støttede regeringens oplæg.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Med de to nævnte domme skal også de danske regler forstås på en måde, der giver vanske-

ligheder omkring tilrettelæggelsen af vagter, placeringen af hviletid og bemandingsmæssige

forhold i visse brancher.

De nye definitioner og bestemmelserne om forening af arbejds- og familieliv vil skulle indar-

bejdes i lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet. En eventuel udvidelse af refe-

renceperioden for beregning af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid vil kunne gennemfø-

res med hjemmel i § 9, som bemyndiger ministeren til efter forhandlinger med arbejdsmarke-

dets parter at fastsætte nærmere regler vedrørende udnyttelse af direktivets undtagelsesmulig-

heder.

Hvis direktivforslaget vedtages vil der endvidere skulle foretages ændringer i Arbejdstilsy-

nets bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002 om hvileperiode og fridøgn mv.

En vedtagelse af direktivforslagets bestemmelse om, at der ikke kan afvikles hviletid i inaktiv

rådighedstid, vil betyde, at visse gældende danske overenskomster ikke vil kunne oprethol-

des.

Samfundsøkonomiske konsekvenser og konsekvenser for de offentlige finanser

Forslaget - især bestemmelsen om, at der ikke kan afvikles hviletid i inaktiv rådighedstid -

vurderes at have samfundsøkonomiske konsekvenser og konsekvenser for de offentlige fi-

nanser, hvis det vedtages i den foreliggende form.

Den fortolkning af direktivet som gældende pr. lønmodtager, som Kommissionen med den

tilføjede betragtningstekst lægger op til, vil i yderste konsekvens kunne have vidtrækkende

konsekvenser for fleksibiliteten på det offentlige, så vel som det private, arbejdsmarked og

dermed også konsekvenser for de offentlige finanser.

Hvis der ikke vedtages et ændringsdirektiv, vil domstolens fortolkning af arbejdstidsdirekti-

vet i SIMAP og Jaeger stå fast som gældende ret. Uden at omfanget kan angives præcist kan

det slås fast, at det også vil have samfundsøkonomiske konsekvenser og konsekvenser for de

offentlige finanser, f.eks. i forhold til sundhedssektoren, hvis kompenserende hviletid skal af-

vikles straks og hvis inaktiv rådighedstid skal medregnes til arbejdstiden. Omfanget af konse-

kvenserne vil blandt andet afhænge af, om der indføres opt-out i Danmark, hvis ikke direkti-

vet ændres.

Europa-Parlamentet

Forslaget har været igennem første læsning i Europa-Parlamentet, som den 11. maj 2005 har

vedtaget en række ændringsforslag til det tidligere direktivforslag. En del af disse ændrings-

forslag genfindes i Kommissionens reviderede forslag af 31. maj 2005. Det er ikke klart, om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentet finder, at dets ændringsforslag i tilstrækkelig grad er imøde-

kommet med Kommissionens reviderede forslag.

s. 16/34

Blandt Europa-Parlamentets næsten 200 ændringsforslag kan fremhæves forslagene om, at

adgangen til opt out afskaffes i løbet af 36 måneder, og at loftet over den gennemsnitlige

ugentlige arbejdstid skal anskues i forhold til samtlige en lønmodtagers ansættelsesforhold.

Det er eksempler på, at Europa-Parlamentet generelt har lagt mere vægt på arbejdstagerbe-

skyttelse og mindre vægt på fleksibilitet end det, der var lagt op til i Kommissionens oprinde-

lige forslag til ændringsdirektiv.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Efter regeringens opfattelse er Kommissionens reviderede forslag ikke noget fremskridt i for-

hold til det oprindelige ændringsforslag. Det gælder såvel i forhold til løsning på de proble-

mer, som EF-domstolens afgørelser har skabt inden for blandt andet sundhedssektoren, som i

forhold til spørgsmålet om fortolkning en af direktivet bestemmelser som gældende pr. kon-

trakt eller pr. lønmodtager.

Konkret vurderes det fra regeringens side, at forslaget om, at der ikke skal kunne afvikles hvi-

letid i den inaktive rådighedstid, ikke er tilstrækkeligt fleksibelt til, at gældende danske over-

enskomster kan opretholdes. Endvidere vurderes det, at forslaget om, at kompenserende hvi-

letid skal afholdes inden for en rimelig frist, ikke giver den ønskede sikkerhed for, at kom-

penserende hviletid kan udskydes i nødvendigt omfang. I den forbindelse kan det anføres, at

EF-Domstolen i Jaeger-dommen fastslog, at kompenserende hviletid skulle afvikles straks.

Direktivet indebærer i dag en vis tvetydighed med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt be-

stemmelserne skal fortolkes som gældende pr. kontrakt eller pr. lønmodtager. Kommissio-

nens forslag om en tilføjelse i betragtningsteksten om, at minimumsforskrifterne finder an-

vendelse på alle arbejdstagere, vurderes ikke i sig selv at være problematisk. Men Kommissi-

onen tilkendegav i forbindelse med fremsættelsen af forslaget, at denne betragtningstekst

imødekom Europa-Parlamentets ændringsforslag om, at arbejdstiden summeres i tilfælde af

flere ansættelsesforhold, og at direktivet hele tiden har skullet anskues som gældende pr.

lønmodtager og ikke i forhold til det enkelte ansættelsesforhold. En sådan fortolkning vurde-

res at ville skabe vanskeligheder i medlemsstaterne og have vidtrækkende konsekvenser for

de europæiske arbejdsmarkeder. Det er vanskeligt at se, hvordan direktivet i så fald skal kun-

ne håndhæves i praksis.

Det britiske formandskabs kompromisforslag af 21. november 2005 synes umiddelbart at

skabe mulighed for en indfrielse af regeringens prioritet om at lovliggøre gældende danske

overenskomster, men bringer ikke i sig selv spørgsmålet om pr. lønmodtagerfortolkningen

nærmere en løsning i overensstemmelse med danske interesser.

Generelle forventninger til andre medlemslandes holdninger

Der har hidtil været tre hovedgrupperinger blandt medlemsstaterne. En gruppe medlemsstater

har talt for en afskaffelse eller udfasning af adgangen til opt out. En anden gruppe har ønsket

at bibeholde adgangen til opt out og har lagt vægt på fleksibilitet, mens en tredje gruppe har

placeret sig imellem de to andre.

Pr. lønmodtager-fortolkningen, som et flertal af medlemslandene formentlig vil være imod,

kan dog få en vis betydning for medlemsstaternes holdninger til opt out’en fremover, hvis

den knæsættes. Det kan fx tænkes, at flere lande vil støtte bibeholdelse af adgangen til opt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

out, hvis reglerne fremover skal anskues i forhold til den enkelte lønmodtager frem

for i forhold til det enkelte ansættelsesforhold.

s. 17/34

Det britiske formandskabs forslag af 21. november 2005 vil næppe kunne tilfredsstille den

gruppe af lande, som har talt for en afskaffelse eller udfasning af opt out’en.

Afstemning

Det er formandskabets klare intention at forsøge at nå frem til politisk enighed om en fælles

holdning på rådsmødet. Situationen er dog endnu uafklaret. Sagen har været blokeret i Rådet

af to solide blokerende mindretal. I tilfælde af afstemning forventes Danmarks stemme ikke

at være udslagsgivende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(Evt.) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et

fællesskabsprogram for beskæftigelse og social solidaritet – PROGRESS

(KOM(2004)488)

- Delvis politisk enighed.

s. 18/34

Revideret samlenotat i forhold til tidligere fremsendt samlenotat forud for rådsmødet (be-

skæftigelses- og socialministre) den 3.-4. marts 2005.

Resumé

Kommissionen har fremlagt et forslag om et fællesskabsprogram for beskæftigelse og soci-

al solidaritet med henblik på en forenkling og rationalisering af fællesskabets eksisterende

programmer og procedurer. Europa-Parlamentet afgav sin udtalelse i september 2005.

Kommissionen fremlagde sit ændringsforslag i oktober 2005. Forslaget er forhandlet på

plads i Socialgruppen og Coreper, hvor man har accepteret hovedparten af ændringsfor-

slagene. Forslaget indebærer ikke en udvidelse eller indskrænkning af de eksisterende mid-

ler. Budgettet og fordelingen heraf på de enkelte elementer i programmet kan dog først

vedtages, når EU’s samlede budget for 2007-2013 er vedtaget. Derfor har formandskabet

alene lagt op til en delvis politisk enighed på rådsmødet.

Baggrund

Kommissionen har fremlagt et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et fæl-

lesskabsprogram for beskæftigelse og social solidaritet, KOM(2004)488 af 14. juli 2004. For-

slaget blev modtaget i Rådet den 27. august 2004. Forslaget har hjemmel i TEF, særligt art.

13, art. 129 og art. 137, som indebærer fælles beslutningstagen med Europaparlamentet

(art.251).

Kommissionen foreslår i begrundelsen, at man med henblik på gennemførelse af en forenk-

ling og rationalisering i forhold til den nuværende situation og under hensyntagen til de for-

skellige beslutningsprocedurer opdeler de beskæftigelsesmæssige og social- og arbejdsmar-

kedspolitiske aktiviteter i to hovedområder, som hver især er omfattet af en budgetpost og ba-

seret på individuelle beslutningsprocesser:

1. Det første område vil have form af et integreret

program

for beskæftigelse og social soli-

daritet (Progress), som dækker perioden 2007-2013. Det vil blive vedtaget ved Europa-

Parlamentets og Rådets afgørelse og vil blive beskrevet i det følgende. I dette program indgår

fire specifikke EF-handlingsprogrammer, som på nuværende tidspunkt støtter gennemførel-

sen af den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden, samt en række budgetposter, der

vedrører arbejdsvilkår. Det finansielle tilskud vil beløbe sig til 628,8 mio. EUR over hele pe-

rioden.

2. Det andet område med titlen

”Fortsat social dialog, arbejdstagernes fri bevægelighed

samt undersøgelser og særlige rapporter vedrørende det sociale område”

vil blive be-

handlet i en separat meddelelse, da der ikke er behov for nogen retsakt. Dette aktivitetsområ-

de vil dække udgifter, der er baseret på eksisterende forordninger og de selvstændige beføjel-

ser, som traktaten tillægger Kommissionen, og som bekræftes i finansforordningens artikel

49, stk. 2, litra c), og gennemførelsesbestemmelsernes artikel 33, stk. 1. Den anden budget-

post vil beløbe sig til 479,9 mio. EUR i perioden 2007-2013.

Indhold

Det overordnede formål er ifølge Kommissionen at styrke Kommissionens rolle som initiativ-

tager til forslag vedrørende EU-strategier, gennemførelse og opfølgning af EU's målsætninger

og omsættelse heraf i nationale politikker. Endvidere ønsker Kommissionen hermed en sik-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ring og opfølgning af, at EU’s lovgivning anvendes på sammenhængende vis i hele

Europa, at fremme samarbejds- og koordineringsmekanismer mellem medlemsstater-

ne og samarbejdet med organisationer, som repræsenterer civilsamfundet.

s. 19/34

Denne overordnede målsætning søges virkeliggjort ved hjælp af en række

generelle målsæt-

ninger:

Forbedring af kendskabet til og forståelsen af de forhold, der er fremherskende i

medlemsstaterne (og i andre deltagerlande) gennem analyser, evaluering og nøje

overvågning af politikker.

Støtte til udvikling af statistiske redskaber og metoder samt fælles indikatorer in-

den for de områder, der dækkes af programmet.

Støtte til og overvågning af gennemførelsen af EU-lovgivningen og politiske mål-

sætninger i medlemsstaterne samt vurdering af disses betydning.

Fremme af netværk, gensidige læringsprocesser og bestemmelse og spredning af

god praksis på EU-plan.

Forbedring af de berørte parters og offentlighedens kendskab til de EU-politikker,

der forfølges under hver enkelt af de 5 sektioner.

Forøgelse af de vigtigste EU-netværks evne til at fremme og støtte EU-politikker.

Målsætningerne for hver enkelt sektion er sluttelig blevet omsat til operationelle målsætnin-

ger, der svarer til de forskellige støttetyper (analytiske og gensidige læringsaktiviteter, oplys-

nings- og formidlingsaktiviteter, støtte til de centrale berørte parter) henhørende under hvert

enkelt politikområde. De operationelle målsætninger vil svare til behovet for at gennemføre

aktioner, som finansieres på kommissionsplan og er rettet mod specifikke aktører, der har be-

hov for at træffe foranstaltninger i denne sammenhæng.

Programmet vil blive inddelt i fem sektioner svarende til de fem vigtigste aktivitetsområder:

Beskæftigelse

Social beskyttelse og integration

Arbejdsvilkår

Bekæmpelse af forskelsbehandling og forskelligartethed

Ligestilling mellem mænd og kvinder.

Den foreslåede tilgang vil medføre, at antallet af budgetposter (ekskl. agenturer), som forval-

tes direkte af Kommissionen, reduceres fra 28 til 2 på det beskæftigelsesmæssige og det soci-

al- og arbejdsmarkedspolitiske område. Én enkelt rådsafgørelse vil erstatte den række forskel-

lige afgørelser, der findes på nuværende tidspunkt. Dette vil i stort omfang forenkle beslut-

ningsprocessen. Bortset fra en betragtelig reduktion af antallet af budgetposter vil der også

blive opnået rationalisering gennem reduktion og harmonisering af anvendelsesområdet for

de nuværende fire EF-handlingsprogrammer. I forbindelse med gennemførelsen af program-

met vil Kommissionen blive bistået af ét enkelt programudvalg i stedet for fire.

Rationaliseringen vil også være til gavn for slutbrugerne, da den øger instrumenternes synlig-

hed, klarhed og sammenhæng. Potentielle støttemodtagere vil finde det lettere at søge om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

støtte under de forskellige sektioner i det nye program takket være den standardisere-

s. 20/34

de tilgang og de harmoniserede gennemførelsesbestemmelser. Da ét enkelt projekt

kan vedrøre målsætningerne i mere end en af sektionerne i programmet, får slutbrugeren så-

ledes en ”one stop shop”.

Nærhedsprincippet

Da der er tale om et forslag til et fællesskabsprogram, som blandt andet sigter mod en forenk-

ling og rationalisering af eksisterende programmer, vurderes forslaget at være i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Der findes ingen danske regler på området.

Høring

Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold.

LO giver udtryk for bekymring for, at en sammenlægning af programmerne kan betyde en

reducering af det samlede budget for initiativer på dette område. LO er opmærksomme på, at

de finansielle rammer for 2007-2013 først fastlægges, når der indgås forlig om det samlede

budget. LO lægger vægt på, at arbejdsmarkedet og det sociale område bør have en høj priori-

tet for Danmark i de kommende budgetforhandlinger. Herudover har LO den bemærkning, at

arbejdsmarkedets parter bør nævnes som centrale aktører i direktivforslagets

punkt 9c.

Amtsrådsforeningen støtter forslaget om at etablere et EU-fællesskabsprogram for beskæfti-

gelse og social solidaritet og ser positivt på den foreslåede forenkling i forhold til EU’s støt-

teprogrammer generelt. Amtsrådsforeningen er enig i behovet for større gennemskuelighed

med hensyn til støttemuligheder i EU og støtter derfor målsætningen om at etablere en ”one

stop shop” i forbindelse med Progress-programmet til gavn for mulige ansøgere. Amtsråds-

foreningen noterer samtidig, at Kommissionen og medlemsstaterne forpligter sig til at sikre

sammenhæng mellem aktioner, der iværksættes under Progress-programmet og andre EU-

støtteprogrammer, især den Europæiske Socialfond.

I lyset af programmets begrænsede finansielle ressourcer finder Amtsrådsforeningen det vig-

tigt at inddrage lokale og regionale myndigheder i gennemførelsen af programmet, eftersom

de har et formelt ansvar som relativt store arbejdsgivere ude i landet og fordi, der skal skabes

sammenhæng på lokalt og regionalt niveau mellem flere indsatsområder, der påvirker be-

skæftigelsesudviklingen.

De danske invalideorganisationer henleder opmærksomheden på, at personer med handicap

ofte oplever forskelsbehandling, hvorfor Progress er meget vigtigt for handicaporganisatio-

nerne. Det er DSI's vurdering, at den samlede budgetline er utilstrækkelig i forhold til det vig-

tige og meget komplekse område programmet adresserer. DSI udtrykker ligeledes bekymring

over, at nationale NGO’er ikke direkte, jf. artikel 10, er omfattet af adgangen til at søge pro-

grammet. Det er vigtigt, at alle relevante lokale aktører kan tage initiativer med udgangspunkt

i Progress. Man mener, det bør understreges, hvilke forpligtelser Det Europæiske Institut til

Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Dublin) og Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur

(Bilbao) har i forhold til f.eks. ligebehandling for personer med handicap. Afsluttende opfor-

drer DSI til, at Progress også knyttes an til artikel 26 i Charteret om grundlæggende rettighe-

der, så det bliver muligt at lave benchmarking, erfaringsudveksling mv. på relevante områder,

som ikke direkte er omfattet af artikler om bekæmpelse af forskelsbehandling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

s. 21/34

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet afgav sin udtalelse efter førstebehandlingen i september 2005

med 72 ændringsforslag. Europa-Parlamentets ændringsforslag er i vidt omfang blevet accep-

teret af Kommissionen og i rådsregi, idet man vurderede, at ændringsforslagene forbedrede

Kommissionens forslag og bevarede forslagets mål og politiske gennemførlighed. De accep-

terede ændringsforslag omfattede bl.a. understregning af betydningen af ligestilling mellem

mænd og kvinder, beskæftigelsesstrategien, balance mellem arbejdsliv og familieliv, brugen

af statistikker og indikatorer opdelt efter køn og aldersgrupper samt arbejdsmarkedets parters

og NGO’ers centrale rolle.

Endvidere foreslog Europa-Parlamentet, at der blev tilrettelagt et årligt forum for alle berørte

aktører mhp evaluering af den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden og af de enkelte

programsektioner, at den årlige fordeling af midlerne mellem programmets forskellige ele-

menter skulle ske i forbindelse med den årlige budgetprocedure (i fælles beslutningstagen

med Europa-Parlamentet) samt en række ændringsforslag til selve fordelingen af midlerne.

Disse forslag blev ikke accepteret i rådsregi. Vurderingen af sidstnævnte forslag blev udskudt

til EU’s finansielle perspektiver var vedtaget.

Tidligere forelæggelser

Folketingets Europaudvalg modtog et samlenotat i sagen forud for rådsmødet den 3.-4. marts

2005.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

De nærmere forhandlinger om de finansielle perspektiver for perioden 2007-2013 er i gang.

Det forventes, at Danmark fortsat vil finansiere omkring to pct. af de samlede udgifter til EU.

Formandskabet sigter efter, at DER i juni 2005 opnår enighed om de overordnede finansielle

rammer for 2007-2013. Den samlede ramme er meldt ud samtidig med ca. 60-70 programfor-

slag, hvoraf Kommissionens forslag til Progress er et. Beløbsstørrelserne i forslaget må be-

tragtes som vejledende, og beløbene kan udelukkende afsættes under forudsætning af, at der

er bevillingsmæssig dækning herfor, når forhandlingerne om de samlede finansielle perspek-

tiver for perioden 2007-2013 er tilendebragt.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ikke samfundsøkonomiske konsekvenser.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan støtte det forslag, som nu foreligger efter forhandlingerne om Europa-

Parlamentets ændringsforslag, idet man ser positivt på den foreslåede forenkling i forhold til

EU’s støtteprogrammer generelt.

Generelle forventninger til andre medlemsstaters holdning

De øvrige medlemslande kan ligeledes tilslutte sig det forslag, som nu foreligger.

Afstemning

Det foreliggende forslag forventes vedtaget, idet de udestående problemstillinger er løst.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens forslag til nyt direktiv om gennemførelse af prin-

cippet om lige muligheder og ligebehandling af mænd og kvinder i spørgsmålet

om arbejde og beskæftigelse (recastdirektivet)

- Politisk enighed

Opdatering af tidligere fremsendt samlenotat forud for rådsmødet i december 2004.

s. 22/34

Resumé

Recastdirektivet er en sammenskrivning af seks kønsligestillingsdirektiver med henblik på at

forenkle og harmonisere direktiverne i ét direktiv. Recastdirektivet giver som noget nyt navn-

lig anledning til at indføre en godtgørelsesbestemmelse på ligelønsområdet. Formandskabet

sigter mod politisk enighed på rådsmødet.

Baggrund

Kommissionens forslag til nyt direktiv om gennemførelse af princippet om lige muligheder

og ligebehandling af mænd og kvinder i spørgsmålet om arbejde og beskæftigelse (recastdi-

rektivet) (KOM(2004)279) skal behandles på Rådsmødet den 8. december 2005.

Der var politisk enighed i Rådet ved rådsmødet i december 2004. Kravet til vedtagelse er

kvalificeret flertal.

Direktivforslaget har hjemmel i EF-traktatens artikel 141, stk. 3. Formålet med direktivet er

at forenkle, modernisere og forbedre EU-lovgivningen om ligebehandling af mænd og kvin-

der ved at samle de gældende bestemmelser fra 6 direktiver i én retsakt. Ligeledes er formå-

let, at ligestillingslovgivningen gøres mere klar og effektiv.

Sammenskrivningen omfatter følgende 6 direktiver:



Ligelønsdirektivet 75/117/EØF



Ligebehandlingsdirektivet 76/207/EØF som ændret med direktiv 2002/73/EF om ligebe-

handling for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse og forfremmelse

og arbejdsvilkår



Direktiv 86/378/EØF som ændret ved direktiv 96/97/EF om ligebehandling i erhvervstil-

knyttede pensionsordninger



Direktiv 97/80/EF om bevisbyrde i sager om forskelsbehandling pga. køn.

Recastformatet anvendes, når der skal vedtages ny lovgivning, der indeholder både allerede

eksisterende lovgivning og nye elementer. Den omstændighed, at Kommissionen har anvendt

det såkaldte ”recast-format”, er en indikation af, at Kommissionen forudser ændringer i rets-

tilstanden, men samtidig skal godtgøre, at ændringerne kun er af mindre omfang.

Den 6.juli 2005 fremsatte Parlamentet en lang række ændringsforslag (dok. 10811/05), og på

baggrund heraf udarbejdede Kommissionen et ændringsforslag, som medtog en del af parla-

mentets forslag. Efter drøftelser i Rådet og med Parlamentet er Rådet, Kommissionen og Par-

lamentet nået frem til et kompromisforslag, som menes at kunne tilfredsstille alle parter.

Parlamentet har særligt lagt vægt på, at der sendes et signal, om at sammenhængen mellem

familie- og arbejdsliv har prioritet. Kommissionen vil derfor indføje en evaluering af situatio-

nen i medlemsstaterne om forældreorlov i den såkaldte roadmap for kønsligestilling.

Derudover har Parlamentet lagt vægt på, at der udarbejdes mere kønsligestillingsstatistik. Der

sker allerede meget på dette område i medlemsstaterne, så derfor har kompromisset også væ-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ret, at Rådet har lagt vægt på, at det var det arbejde, der allerede var i gang, der skulle

fortsættes.

s. 23/34

Rådet har også påset, at Parlamentets ændringsforslag holdt sig inden for recastformatet. Det

er vigtigt også af hensyn til senere sammenskrivning af direktiver, at både Parlamentet;

Kommissionen og Rådet accepterer, hvad recastformatet indeholder og således ikke forsøger

at tilføje mere substantielle ændringer.

Direktivets indhold

Afsnit I. Almindelige bestemmelser

Afsnittet indeholder direktivets overordnede formål og definitioner, som er samlet fra de ek-

sisterende ligebehandlingsdirektiver.

Det bemærkes:



at artikel 2 e (definition af ”løn”) er ny. Definitionen er i overensstemmelse med dansk

fortolkning af ligelønsbegrebet og vil ikke ændre dansk retstilstand.



at forslaget tidligere indeholdt en artikel 3 om anvendelsesområdet og personkreds. Ind-

holdet heraf er nu flyttet til kapitel 2 i de særlige bestemmelser. Bestemmelsen, som var

hentet fra direktivet om erhvervstilknyttede pensionsordninger 96/97/EØF, har nu - som

tidligere - kun betydning for de erhvervstilknyttede pensionsordninger.

Afsnit II. Særlige bestemmelser

Dette afsnit omfatter tre kapitler:

1. Forbudet mod direkte og indirekte diskrimination (ligelønsprincippet)

Forbudet i artikel 4 er i overensstemmelse med ligelønsdirektivet (75/117/EØF).

2. Ligebehandling i forbindelse med de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger

Kapitlet svarer i alt væsentligt til de eksisterende direktivregler om ligebehandling i er-

hvervstilknyttede pensionsordninger (86/378/EØF som ændret ved 96/97/EF). Som en

nyskabelse udstrækkes reglerne til at omfatte pensionsordninger for en særlig gruppe of-

fentligt ansatte lønmodtagere, herunder tjenestemænd, jf. artikel 6, stk. 2. Bestemmelsen

har været forelagt Finanstilsynet og Personalestyrelsen uden indvendinger og anses derfor

ikke at ændre den danske retstilstand.

3. Ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervs-

fremmende uddannelse, forfremmelse og arbejdsvilkår.

Kapitlet svarer i alt væsentligt til de eksisterende direktivregler herom.

Afsnit III. Horisontale bestemmelser

Afsnittet indeholder generelle bestemmelser om retsmidler, håndhævelse, bevisbyrde og or-

ganer til fremme af ligebehandling mv. Afsnittet omfatter både ligeløn, erhvervstilknyttede

pensionsordninger og ligebehandling, hvor pligterne gælder alle tre områder. Dette er nok

gældende allerede i dag for alle tre områder, da der i sager anlagt ved EF-Domstolen altid

henvises til alle relevante direktiver og traktatbestemmelser. Derfor har reglerne om f.eks.

bevisbyrde, retsmidler og godtgørelse altid kunnet påberåbes inden for alle tre områder.

Opmærksomheden henledes på artikel 18, hvorefter en forskelsbehandlet person har ret til

kompensation. Bestemmelsen er ikke ny, men stammer fra ændringen af ligebehandlingsdi-

rektivet (2002/73 EF). Ligebehandlingsloven har da også siden vedtagelsen i 1978 indeholdt

en bestemmelse om godtgørelse. Med recastdirektivet aktualiseres imidlertid et behov for og-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

så at indføre en godtgørelsesbestemmelse i ligelønsloven og i loven om erhvervstil-

knyttede pensionsordninger udover de eksisterende godtgørelsesbestemmelser, som

kun omfatter repressalier.

Gældende dansk ret

Området er reguleret i ligebehandlingsloven, i ligelønsloven og i loven om erhvervs-

tilknyttede pensionsordninger.

s. 24/34

Høring

Forslaget har tidligere været sendt i høring i EU-specialudvalget for arbejdsmarkedet og soci-

ale forhold.

Arbejdsgiversiden (DA, KL og Amtsrådsforeningen) forholdt sig kritisk til recast-formatet,

særligt fordi forslaget kunne indebære indførelse af nye regler.

Fra lønmodtagerside kunne LO tilslutte sig sammenskrivningen, indarbejdelsen af retspraksis

og forenklingen af reglerne på ligebehandlingsområdet, herunder fælles definitioner, sanktio-

ner og bevisbyrderegler. FTF kunne generelt tilslutte sig formålet.

Tidligere forelæggelser

Direktivet har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 3. december 2004

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Som det fremgår af gennemgangen, vurderes direktivforslaget kun i mindre omfang at påvir-

ke den danske retstilstand.

Artikel 18 om godtgørelse eller erstatning vurderes at aktualisere et behov for at indføre en

godtgørelsesbestemmelse i ligelønsloven og i loven om erhvervstilknyttede pensionsordnin-

ger. Det vurderes dog samtidig på baggrund af retsudviklingen, at eventuelle sager om

spørgsmålet ved EF-Domstolen i ligeløns- eller pensionssager kunne føre til samme forplig-

telse.

Forslaget forventes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes ikke at få samfundsøkonomiske konsekvenser.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Direktivforslaget kan accepteres i den udformning, der foreligger nu.

Generelle forventninger til andre medlemslandes holdninger

Det fremgik af Coreper-mødet den 23. november 2005, at alle medlemslande kunne tilslutte

sig det foreliggende forslag.

Afstemning

Lovforslaget forventes vedtaget uden problemer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Direktivforslag om overførelse af supplerende pensionsrettigheder

- Information fra Kommissionen

- Information fra formandskabet.

s. 25/34

Opdatering af grundnotat fremsendt til Folketingets Europaudvalg i november 2005.

Resumé

Kommissionen har den 20. oktober 2005 fremlagt forslag til direktiv om forbedring af mulig-

hederne for at medtage supplerende pensionsrettigheder. Det er kommissionens opfattelse, at

manglende muligheder for flytning af pensionsrettigheder udgør en hindring for arbejdskraf-

tens frie bevægelighed. Forslaget lægger bl.a. op til minimumsregler for tidspunktet for op-

nåelse af rettigheder. Herudover lægger forslaget op til, at lønmodtageren får ret til at vælge

at beholde sin tidligere pensionsordning eller overføre denne til et andet pensionsinstitut ved

jobskifte inden- eller udenfor landets grænser. I Danmark kan der som følge af Jobskifteafta-

len i de fleste tilfælde ske flytning af pensionsmidler ved indenlandsk jobskifte, når der er tale

om bidragsdefinerede ordninger. De ydelsesdefinerede ordninger, som fx de kommunale tje-

nestemandspensioner frembyder særlige problemer. Det er fortsat uafklaret, om der med for-

slaget ønskes en mulighed for at medtage de konkret erhvervede rettigheder eller blot den

værdi/den kapital, som modsvarer disse rettigheder. Herudover rejser forslaget en række

spørgsmål i forhold til det danske aftalesystem og ikke mindst det danske pensionsskattesy-

stem. Formandskabet og Kommissionen vil orientere om forslaget på rådsmødet.

Baggrund

Kommissionen har den 20. oktober 2005 fremlagt et direktivforslag om forbedring af mulig-

hederne for at medtage supplerende pensionsrettigheder (KOM (2005) 507 final). Forslaget

har hjemmel i EU traktatens art. 42 og 94, hvilket indebærer at forslaget skal vedtages med

enstemmighed i fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet.

Forslaget har ikke tidligere været behandlet i Folketingets Europaudvalg eller Rådet.

Indhold

Formålet med forslaget er dobbelt. For det første ønskes det, at det sikres, at reglerne om sup-

plerende pensionsrettigheder ikke begrænser arbejdskraftens fri bevægelighed på tværs af

landegrænser. For det andet ønskes lønmodtagernes mobilitet fremmet, også internt i med-

lemsstaterne.

Direktivforslaget er et minimumsdirektiv og fastsætter regler for overførsel af pensionsret-

tigheder i forbindelse med jobskifte både i den grænseoverskridende situation og i den natio-

nale situation.

Direktivforslaget gælder for supplerende pensionsordninger bortset fra de ordninger, der er

omfattet af forordning 1408/71.

Direktivforslaget indeholder en lang række definitioner, der relaterer sig til pensionsordnin-

ger. Heri defineres supplerende pensionsordninger som enhver erhvervsmæssig baseret ord-

ning, der er etableret i overensstemmelse med national lovgivning og praksis.

Efter forslaget skal medlemsstaterne sikre følgende:



At alle bidrag tilbagebetales eller overføres, hvis et ansættelsesforhold afsluttes, og

pensionsrettigheder endnu ikke er optjent.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



s. 26/34

At aldersgrænsen for opnåelse af pensionsrettigheder ikke må være højere

end 21 år.

At anciennitetskrav for medlemskab af en pensionsordning højst må udgøre et års an-

sættelse.

At en lønmodtager optjener pensionsrettigheder efter højst to års medlemskab af en

pensionsordning.

Det foreslås endvidere, at medlemsstaterne skal vedtage foranstaltninger, der skal sikre en

rimelig tilpasning af hvilende pensionsrettigheder for at undgå, at udgående medlemmer

straffes.

Den centrale bestemmelse i forslagets artikel 6 indeholder en forpligtelse for medlemsstaterne

til at sikre, at en lønmodtager efter anmodning senest 18 måneder efter afslutning af beskæf-

tigelse skal have overført alle pensionsrettighederne enten inden for medlemsstaten eller til en

anden medlemsstat, hvis lønmodtageren ikke er omfattet af samme pensionsordning i det nye

job.

Efter forslaget skal medlemsstaterne i overensstemmelse med national praksis sikre, at den

udgående lønmodtager ikke straffes aktuarmæssigt eller i øvrigt i forbindelse med fastsættel-

sen af værdien af de optjente rettigheder, der overføres.

Der fastsættes endvidere, at det modtagende selskab ikke må opstille betingelser for at mod-

tage rettighederne, der som minimum skal bevares på samme niveau som hvilende pensions-

rettigheder i overensstemmelse med direktivforslagets bestemmelse herom.

Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at der ikke opkræves uproportionale (set i forhold til

længden af lønmodtagerens medlemskab af pensionsordningen) gebyrer for at flytte pensi-

onsrettighederne.

Direktivforslaget opstiller endvidere et krav til medlemsstaterne om at sikre, at lønmodtagere

informeres om, hvorledes en afslutning af ansættelsesforholdet vil påvirke deres pensionsret-

tigheder. Informationen skal afgives af den person, der forvalter pensionsordningen. Tilsva-

rende skal der på anmodning oplyses om: Betingelser for erhvervelse af pensionsrettigheder

og effekten af disse i forbindelse med fratræden; forventede pensionsydelser ved fratræden;

betingelser for bevarelse af hvilende pensionsrettigheder og betingelser for overførsel af er-

hvervede rettigheder.

Der opstilles et krav om, at informationen skal være skriftlig og i en forståelig form.

Direktivforslaget fastsætter, at mere gunstige overførelsesregler i de enkelte medlemslande

vil kunne opretholdes, og at gennemførelsen af direktivet ikke berettiger til forringelse af ek-

sisterende muligheder for overførsel af pensionsrettigheder.

Ifølge forslaget udløber fristen for implementering af direktivet den 1. juli 2008. Medlemssta-

terne kan overlade det til arbejdsmarkedets parter at gennemføre direktivet i national ret.

Der er mulighed for forlængelse af implementeringsfristen med 60 måneder fra den 1. juli

2008 for så vidt angår artikel 4 (d) om det to-årige karenskrav for erhvervelse af pensionsret-

tigheder. Medlemsstaterne har endvidere mulighed for at undtage ”pay-as-you-go” ordninger,

”support relief funds” og virksomheder, der oparbejder reserver til pensioner fra anvendelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af direktivets artikel 6, stk. 1, for at tage højde for særlige betingelser, der er rimeligt

begrundet og sammenkædet med pensionsordningers finansielle bæredygtighed.

s. 27/34

Danske regler

Langt de fleste arbejdsmarkedspensionsordninger er oprettet ved kollektive aftaler. Der er så-

ledes ingen lovgivning med hensyn til evt. ret til at have en arbejdsmarkedspension. Reglerne

for overførsel af pensionsrettigheder til andre pensionsselskaber i forbindelse med overgang

til anden ansættelse følger som minimum § 20, stk. 1 nr. 7 i lov om finansiel virksomhed, jf.

nedenfor. Branchen har udarbejdet en jobskifteaftale, som gælder for de selskaber, der har til-

sluttet sig aftalen. Stort set alle selskaber har tilsluttet sig Jobskifteaftalen.

Lov om finansiel virksomhed indeholder regler om forholdene for hvilende pensionsrettighe-

der og for beregning af tilbagekøbsværdier og fripolicer, jf. § 20, stk. 1 nr. 2. Efter lovens §

20, stk. 1 nr. 7, skal der endvidere ske anmeldelse af regler, hvorefter pensionsordninger med

løbende udbetalinger tegnet eller aftalt som obligatoriske ordninger i et forsikringsselskab el-

ler en pensionskasse kan overføres fra eller til selskabet i forbindelse med overgang til anden

ansættelse eller i forbindelse med virksomhedsoverdragelse eller virksomhedsomdannelse.

I henhold til lov om finansiel virksomhed § 21, stk. 1, gælder, at grundlaget for beregning af

tilbagekøbsværdier og fripolicer skal være betryggende og rimelige over for den enkelte for-

sikringstager og andre berettigede efter forsikringsaftalerne. Ved jobskifte gælder lov om fi-

nansiel virksomhed § 20, stk. 1, nr. 7. Heraf fremgår med hensyn til omkostninger i forbin-

delse med en jobskifteoverførsel, at det er tilladt for det afgivende selskab at fastsætte et pro-

millegebyr af depotet med en fast beløbsmæssig overgrænse eller et fast beløb. Det modta-

gende selskab kan ikke fastsætte noget gebyr.

Efter de danske pensionsbeskatningsregler er der fradrag for indbetalinger til pensionsordnin-

ger. Til gengæld beskattes udbetalinger på et senere tidspunkt.

Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at direktivforslaget bidrager til et af de bærende principper inden for

EU, nemlig arbejdskraftens frie bevægelighed. En fælles ramme for reguleringen af overfø-

relse af supplerende pensionsrettigheder vil fjerne visse barrierer for arbejdskraftens mobilitet

inden for og over landegrænserne. Det er endvidere Kommissionens vurdering, at udviklin-

gen på området for arbejdsbetingede supplerende pensionsordninger har en sådan transnatio-

nal karakter samt at området undergår en sådan udvikling, at der er behov for en fælles refe-

renceramme i form af et direktiv.

Regeringen kan som udgangspunkt tilslutte sig Kommissionens generelle vurdering. Der kan

i øvrigt henvises til afsnittene nedenfor om regeringens foreløbige holdning og generelle for-

ventninger til andre landes holdninger.

Høring

Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale for-

hold. Følgende høringssvar er hidtil modtaget:

Amtsrådsforeningen (ARF) er enig i direktivets formål om at sikre de ansattes pensionsret-

tigheder, når de tager arbejde i et andet EU-land, men mener, at direktivforslaget går for langt

og desuden indeholder utilsigtede spekulationsmuligheder i EU-landenes forskellige beskat-

ningsregler. Ansattes pensionsrettigheder kan i stedet sikres ved, at medarbejderen bevarer

sine optjente supplerende pensionsrettigheder i det land, den pågældende forlader, og når

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

s. 28/34

pensionsbegivenheden indtræder, har ret til at oppebære pensionsydelsen i det land,

den pågældende medarbejder nu vælger at bosætte sig i. Den foreslåede beløbsover-

førselsmodel giver for vide muligheder for spekulation i de forskellige beskatningsregler.

ARF er endvidere optaget af at få afklaret, hvorvidt direktivet omfatter amtskommuner-

nes/regionernes tjenestemænd. Hvis det er tilfældet, vil det kræve en større tilpasning af det

amtskommunale tjenestemandsregulativ. Endelig har ARF betænkeligheder ved, at der ikke i

direktivforslaget kan stilles krav til ydelsesmønstret i den pensionsordning, der overføres

midler til. Således sikres den begunstigede ikke nødvendigvis en livslang ydelse, som ARF

ellers lægger vægt på som et centralt socialt hensyn.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) finder det væsentligt at fjerne eller nedbryde barrierer for

arbejdskraftens mobilitet i EU. Dog finder man, at visse dele af direktivforslaget vedrører in-

terne forhold i medlemsstaterne, hvilket der tages afstand fra i henhold til nærhedsprincippet.

DA fortolker direktivforslagets artikel 6, stk. 3 i lyset af definitionen af overførsel i artikel 3,

litra j, hvorefter en arbejdsgiver kan overføre en sum, der repræsenterer de optjente rettighe-

der. Hvis DA’s fortolkning ikke er korrekt, og direktivet som anført i notatet, stiller krav om

at der sker en overførsel til en pensionsordning med identiske rettigheder, vil det være i strid

med de danske regler på området (grundlagsrentebekendtgørelsen). DA finder det uaccepta-

belt, hvis direktivforslaget på denne måde sætter aftalefriheden og konkurrencen mellem in-

stitutionerne ude af kraft. Tilsvarende finder DA, at bestemmelsen i artikel 6, stk. 3 ikke må

indebære, at de overførte medlemmer stilles markant bedre end nyoptagne medlemmer i ord-

ningen. Muligheden for, at det modtagende pensionsinstitut kan behandle overførte medlem-

mer på samme måde som nyoptagne medlemmer skal stadig være til stede. Endelig finder

DA det afgørende, at forslagets artikel 7 ikke pålægger pensionsinstitutterne nye informati-

onsforpligtelser, stiller nye krav til indholdet af information eller måden informationsforplig-

telsen løftes på, samt at der ikke stilles krav om skriftlig information i direktivet.

Landsorganisationen i Danmark (LO) har i sit foreløbige høringssvar givet udtryk for en an-

erkendelse af behovet for en fælles EU-regulering. LO lægger vægt på, at direktivets konse-

kvenser undersøges grundigt samt at direktivets endelige udformning tager højde for det dan-

ske pensionssystem og det danske aftalesystem. LO opfordrer til at man undersøger direkti-

vets konsekvenser for så vidt angår tilsagnsordninger, herunder særligt tjenestemandspensi-

onssystemet samt hvilken indflydelse direktivet kan have på såkaldte hvilende rettigheder.

LO hilser det i øvrigt velkomment, at direktivet sikrer en mere omkostningsfri overførelse

blandt de selskaber der ikke er tilsluttet jobskifteaftalen. Det er LO’s opfattelse, at det nuvæ-

rende aftalegrundlag om pensionsmidler umiddelbart ikke tillader overførelse af rettigheder i

forbindelse med grænseoverskridende jobskifte. LO ønsker at understrege, at der ikke må

skabes tvivl om lønmodtagernes fremtidige pensionsforhold i forbindelse med grænseover-

skridende jobskifte. LO ønsker derfor mulighed for at stille krav om, at pensionen alene kan

overføres til en lignende ordning. LO bemærker, at man anser de danske skatteregler som en

væsentlig barriere for overførelse ved grænseoverskridende jobskifte. LO ser ikke noget be-

hov for at udvide personkredsen, der skal informeres om pensionsrettigheder. LO forslår, at et

endeligt direktiv gennemføres ved kollektiv overenskomst, hvilket bør afspejle sig i formule-

ringen af artikel 9, stk. 1.

Finansrådet bemærker, at direktivforslaget formentlig kun vil have begrænset indflydelse for

pengeinstitutterne. Finansrådet henleder opmærksomheden på, at man savner en henvisning

til pensionsbeskatningsloven, som også må formodes at skulle ændres som følge af direktivet.

Finansrådet peger endvidere på, at rådgivning om overførsel af pensionsordninger landene

imellem vil være meget tung, idet pensionsordningerne behandles uensartet inden for EU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

s. 29/34

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) støtter fastlæggelsen af en fælles EU-

ramme for regulering for at sikre, at reglerne for supplerende pensionsordninger ikke

begrænser den fri bevægelighed og mindsker lønmodtagernes muligheder for at opbygge til-

strækkelige pensioner. Direktivforslaget harmonerer umiddelbart med de allerede eksisteren-

de overenskomster for den finansielle sektor i Danmark. FA henleder opmærksomheden på at

sikre, at direktivforslaget åbner mulighed for, at arbejdsmarkedets parter fortsat kan indgå

overenskomstaftaler på området for pensionsrettigheder.

FTF er generelt positivt stemt over for direktivet, der opsætter et fælles overordnet regelsæt

og dermed til en vis grad kan øge den grænseoverskridende mobilitet på arbejdsmarkedet.

Dog henledes opmærksomheden på den nuværende ordning med hvilende ordninger, som

med direktivet ikke bør pålægges ringere betingelser end ved overflytning af hele ordningen.

FTF peger på, at direktivforslaget indeholder specifikke detailregler, som snarere burde regu-

leres i national lovgivning. Af samme grund mener FTF endvidere, at forslaget til en vis grad

strider mod subsidiaritetsprincippet, idet de store forskelle i EU-landenes pensionssystemer

gør de nationale lovgivninger mere egnede til at varetage visse spørgsmål i direktivforslaget.

Der peges også på vigtigheden af, at forslaget ikke griber ind i det danske kollektive overens-

komstsystem, herunder arbejdsmarkedspensionsordningerne. FTF finder forslagets krav om,

at der ikke opkræves uproportionale gebyrer positivt og støtter endvidere tiltag, der kan være

med til at forbedre informationen til den enkelte pensionsopsparer. Såfremt direktivet – mod

forventning – skulle forringe eksisterende ordninger, kan FTF ikke støtte direktivforslaget.

Kommunernes Landsforening (KL) finder direktivets bagvedliggende hensyn om at forbedre

mobiliteten på det europæiske arbejdsmarked positivt. Dog mener KL, at direktivforslaget in-

deholder en række uklarheder og uhensigtsmæssigheder bl.a. ved ikke at benytte sig af de tid-

ligere søjle-begreber, der har været benyttet i de tidligere notater. Direktivet afgrænses nega-

tivt til forordning 1408, som i forvejen ikke er præget af stor klarhed. De indeholdte absolutte

datoer for implementering skaber uklarhed om, hvor lang tid der reelt er til national imple-

mentering. Kommissionens omtale af Danmark i sit impact assessment angiver ingen løs-

ningsmuligheder herfor. Artikel 6 er uhensigtsmæssigt i sit krav om pensionsoverførsel i for-

bindelse med jobskift – og der må kunne stilles betingelser til den pensionsordning, der over-

føres til, hvis artikel 6 ikke fjernes fra direktivet. Ellers risikerer man, at hele det danske of-

fentlige arbejdsmarkedspensionssystem handicappes alvorligt. KL ser i øvrigt frem til en af-

grænsning mellem aftaleimplementering og lovimplementering (som i arbejdstidsdirektivet)

og ønsker bestemmelsen om aftaleimplementering i artikel 9, stk. 1 placeret således, at den

også omfatter undtagelsesmulighederne i artikel 9, stk. 3.

Personalestyrelsen (som er hørt i egenskab af aftalepart på det statslige arbejdsmarked) er ge-

nerelt positiv over for en regulering af området på EU-niveau. Pensioner, der ydes i henhold

til reglerne om tjenestemandspensionslovgivningen, er dog undtaget fra direktivforslaget, idet

de dækkes af forordning 1408/71. Personalestyrelsen peger på, at det ikke fremgår klart af di-

rektivforslaget, hvorvidt der kan stilles krav til ydelsessammensætning mv. til den ordning,

hvortil overførslen af pensionsrettighederne sker. Endelig vurderer Personalestyrelsen, at det

vil være nødvendigt at lovgive på området i forbindelse med implementering af direktivet.

Denne lovgivning bør indeholde mulighed for, at arbejdsmarkedets parter på det statslige om-

råde kan aftaleimplementere i fornødent omfang.

Akademikernes Centralorganisation finder, at der med direktivudkastet er taget et vigtigt

skridt i retning af en bedre sikring af pensionsordningerne for vandrende arbejdstagere. AC

finder, at direktivforslaget ikke synes at omfatte tilsagnsordninger, hvilket beklages. AC fin-

der at det bør kortlægges hvor mange lande, der har tilsagnsordninger, og hvor stor en del af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

s. 30/34

arbejdsstyrken, der er omfattet af sådanne. AC beklager den lange tidshorisont for

implementering. AC finder at artikel 6 ikke løser problemet om pensioners flytbarhed

i den transnationale situation. AC tilslutter sig forslagets bestemmelser om informationspligt.

Forsikring og Pension har i deres høringssvar givet udtryk for skepsis overfor behovet for et

direktiv på området. Årsagen til denne skepsis skal i ses lyset af de store forskelle på hvorle-

des supplerende pensionsordninger er sammensat i de forskellige lande. Det er F&P´s opfat-

telse, at direktivet som udgangspunkt primært må tage sigte på ydelsesdefinerede ordninger.

Det bør efter F&P´s opfattelse afklares hvorvidt der skal overføres egentlige rettigheder eller

om hvorvidt overførelsen alene drejer sig om kapitalværdi/reserve. Såfremt der er tale om det

sidste mener F&P, at forslaget må anses som uproblematisk. Omvendt finder F&P, at såfremt

artikel 6 skal fortolkes som en ret til overførelse af selve rettighederne vil dette være proble-

matisk idet overførelse altid vil ske til et selskab hvor rettighederne er forskellige fra rettighe-

derne i det afgivende selskab. Dette vil efter F&P´s opfattelse være i strid med aftalefriheden,

idet direktivet herved pålægger pensionsinstitutterne at udbyde identiske produkter.

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Tidligere forelæggelse

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

I det omfang direktivet vil gøre det lettere at flytte sin pensionsformue til udlandet og ikke be-

tale dansk skat ved udbetaling af pensionsformuen, vil der kunne være væsentlige provenu-

tab.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at angive de samfundsøkonomiske konsekvenser.

Regeringens foreløbige holdning

Grundlæggende kan regeringen støtte direktivets formål om at styrke mobiliteten på det euro-

pæiske arbejdsmarked ved at sikre en fælles ramme for reguleringen af området, som skal

fremme lønmodtagernes muligheder for at opbygge tilstrækkelige pensioner ved jobskifte.

Regeringen er på nuværende tidspunkt, hvor der - som det også fremgår af høringssvarene -

udestår en lang række vigtige og nødvendige oplysninger om direktivets forståelse og om-

fang, forbeholden over for visse elementer i det fremsatte direktivforslag, herunder den del af

forslaget, der vedrører den indenlandske mobilitet af arbejdskraften.

Regeringen anerkender behovet for en transnational regulering men finder det påkrævet, at

direktivforslaget tager behørigt hensyn til særlige nationale forhold, herunder fx pensionssy-

stemer, der baserer sig på kollektive aftaler, herunder aftaler om flytbarhed, samt de skatte-

mæssige aspekter af pensionsordningerne opbygning.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget har alene været behandlet to gange i Rådets Socialgruppe, hvor der fortsat stilles

opklarende spørgsmål i anledning af direktivtekstens forståelse. Sagen forventes at kræve en

lang og indgående behandling henset dels til de mange nationale særtræk på området og di-

rektivets anvendelse på rent nationale forhold, dels til det foreslåede retsgrundlag, som kræ-

ver enstemmighed i Rådet og fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Forslag til afgørelse om Det Europæiske År for lige muligheder for alle

(2007)

- Behandles på et kommende rådsmøde.

KOM(2005)225 endelig

Nyt notat.

s. 31/34

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag til afgørelse om afholdelse af et Europæisk År om Lige

Muligheder for Alle(2007). Målet er at øge befolkningens kendskab til EU-lovgivningen in-

den for ligestilling og ikke forskelsbehandling (pga. køn, race eller etnisk oprindelse, religion

eller tro, handicap, alder og seksuel orientering). Med henblik på dette kan der arrangeres

møder og arrangementer, oplysnings- og pr-kampagner, samarbejde med medierne og er-

hvervslivet og undersøgelser og rapporter på fællesskabsplan eller nationalt plan.

En række ministerier har ressort på området, herunder Socialministeriet, Beskæftigelsesmini-

steriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Justitsministeriet og Økono-

mi- og Erhvervsministeriet.

Baggrund

Kommissionen udsendte i 2004 en Grønbog om Ligestilling og ikke- forskelsbehandling i

den udvidede Europæiske Union. I høringssvarene på Grønbogen opfordres blandt andet til

gennemførelse af oplysningskampagner, som kan ændre diskriminatoriske holdninger og op-

lyse om rettigheder og pligter i forhold til lovgivningen. Som følge heraf foreslår Kommissi-

onen, at 2007 gøres til det ”Europæiske år for Lige Muligheder for Alle.

Ifølge forslaget til afgørelse er der behov for at øge befolkningernes kendskab til EU- lovgiv-

ningen inden for ligestilling og ikke- forskelsbehandling. På denne baggrund sættes der fokus

på at oplyse den brede befolkning om, at alle uanset køn, race eller etnisk oprindelse, religion

eller tro, handicap, alder og seksuel orientering er berettiget til ligebehandling.

Med udgangspunkt i resultaterne fra og erfaringerne med tidligere europæiske år, navnlig Det

Europæiske År mod Racisme i 1997 og senest Det Europæiske Handicapår i 2003 vil Det Eu-

ropæiske År for Lige Muligheder for Alle give mulighed for at fremme et samfund præget af

større samhørighed, der hylder forskelligheder inden for rammerne af EU´s kerneværdier som

fx ligestilling mellem kvinder og mænd. Det vil blive forsøgt at øge kendskabet til den omfat-

tende EU- lovgivning inden for ligestilling og ikke forskelsbehandling og at fremme dialog

og udveksling af god praksis.

Det bemærkes, at en række ministerier har ressort på området, herunder Socialministeriet,

Beskæftigelsesministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Justitsmini-

steriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Indhold

Forslaget baseres på traktatens artikel 13, stk. 2.

Målene for året er:

1. Formidle bedre kendskab til retten til ligestilling og ikke- forskelsbehandling. Fokus vil

være på, at alle uanset køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap alder

eller seksuel orientering er berettiget til ligebehandling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Fremme af debatten om midler til at øge deltagelsen af grupper, der er under-

repræsenteret i samfundet.

s. 32/34

3. Fremme et positivt syn på forskellighed. Fordelen ved mangfoldighed skal fremhæves.

4. Respekt og tolerance – fremme af et samfund præget af mere samhørighed. Kendska-

bet til betydningen af at fremme gode relationer mellem alle grupper i samfundet, navnlig

blandt unge. Fremme og udbredelsen af værdier, som danner udgangspunkt for bekæm-

pelsen af forskelsbehandling.

Foranstaltningerne med henblik på at nå målene omfatter især møder og arrangementer, op-

lysnings- og pr-kampagner, samarbejde med medierne og erhvervslivet og undersøgelser og

rapporter på fællesskabsplan eller nationalt plan.

Kommissionen sørger for iværksættelsen af de EF-foranstaltninger, der er omfattet af denne

afgørelse og udveksler synspunkter med de berørte parter herom.

Hvert land opretter eller udpeger et nationalt implementeringssorgan, som står for landets del-

tagelse i det europæiske år. Dette organ skal samarbejde med relevante parter fra civilsam-

fundet, herunder anti-diskriminations og ligebehandlingsorganisationer.

Budgetbeføjelserne uddelegeres i følge forslaget til de nationale implementeringsorganer,

som deltagerlandene skal oprette eller udpege.

Endelig oprettes på EU-plan et udvalg, der skal bistå Kommissionen. Udvalget består af en

repræsentant fra hvert land. Den nationale repræsentant udpeges af det nationale implemente-

ringsorgan. Det er kommissionen repræsentant, der har formandskabet for dette udvalg.

Foranstaltninger på europæisk plan kan støttes med op til 80 %.

Foranstaltninger på nationalt plan kan samfinansieres med op til 50 % af de samlede omkost-

ninger.

Der afsættes 13,6 mio. EUR til brug i tiden 1. januar 2006 til 31. december 2007.

Gældende dansk ret

Der er i Danmark blandt andet gennemført følgende lovgivning: Bekendtgørelse nr. 1527 af

19. december 2004 af lov om ligestilling af kvinder og mænd, lov nr. 374 af 28. maj 2003 om

etnisk ligebehandling, lov nr. 411 af 6. juni 2002 om etablering af Dansk Center for Internati-

onale Studier og Menneskerettigheder, bekendtgørelse nr. 31 af 12. januar 2005 af lov om

forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m. v. (pga. race, hudfarve, religion eller

tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national eller etnisk oprindel-

se), lov nr. 303 af 2. maj 2005 om information og høring af lønmodtagere og bekendtgørelse

nr. 711 af 20. august 2002 af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til be-

skæftigelse og barselsorlov mv.

I dansk ret gælder der et forbud mod direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af køn,

race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller

national, social eller etnisk oprindelse. Danmark lever dermed op til kravene i bl.a. Rådets di-

rektiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehand-

ling med hensyn til beskæftigelse og erhverv. Derimod er der ikke taget specielle lovgiv-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ningsmæssige skridt til gennemførelse af artiklerne 12, 13 og 14 i det nævnte direktiv

s. 33/34

om information og om dialog henholdsvis med arbejdsmarkedets parter og med ikke-

statslige organisationer, idet Danmark på anden måde anses for at leve op hertil. Kommissio-

nens initiativ kan siges at ligge indenfor rammerne af beskæftigelsesdirektivets art. 12-14, og

er derfor allerede af den grund noget, som Danmark bør medvirke til.

I samarbejdsaftalerne mellem DA og LO og SALA og LO indgår aftaler om ligebehandling

vedr. køn, etnicitet mv. på arbejdsmarkedet.

Nærhedsprincippet

Kommissionen angiver i bemærkningerne vedrørende Det Europæiske År, at de foranstalt-

ninger, som foreslås gennemført inden for rammerne af Året, er udformet med henblik på at

give en merværdi på europæisk plan gennem forøgelse af kendskabet til de europæiske ker-

neværdier og gennem stimulering af den offentlige debat om det europæiske samfunds øgede

mangfoldighed. På grund af deres omfang og karakter er det efter Kommissionens vurdering

bedst – eller en nødvendighed – at disse foranstaltninger gennemføres på europæisk plan.

Forslaget er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jfr. Traktatens art 5.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering.

Tidligere forelæggelser

Folketingets Europaudvalg har modtaget nærhedsnotat i sagen den 4. juli 2005 og et grundno-

tat den 21. juli 2005.

Høring

Forslaget har været i høring i EU- specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold, i

EU- specialudvalget for asyl og indvandringssamarbejde og i relevante organisationer.

Der er modtaget følgende kommentarer:

Institut for Menneskerettigheder: Hilser forslaget velkomment og foreslår til overvejelse at

udpege Instituttet til nationalt koordineringsorgan på baggrund af instituttets erfaringer med

arbejdet mod diskrimination og med tidligere EU- år.

Dansk Arbejdsgiverforening: DA støtter forslagets målsætning. DA finder, da der netop er

gennemført implementering i dansk ret af 2 direktiver fra 2000, at denne lovgivning ikke bør

udvides yderligere. Der bør fokuseres på forhold, som kan sikre en øget forståelse og dialog

forskellige grupper imellem frem for tiltag, der har ensidig fokus på håndhævelse af rettighe-

der for forskellige grupper.

Det er positivt, at forslaget har et bredt samfundsmæssigt sigte frem for en ensidig fokusering

på arbejdsmarkedet.

For så vidt angår ønsket om at tage udgangspunkt i erfaringerne fra tidligere europæiske år,

bemærker DA, at erfaringerne viser, at problemfelter og brugbare virkemidler kan variere

meget fra land til land, og at der derfor bør tages hensyn hertil i valget af påtænkte foranstalt-

ninger, og at der ikke opereres med samme stramme styring som i tidligere projekter.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening: Kan tilslutte sig de anførte formål og at debatten

fremmes bl.a. ved at mangfoldighed understreges. Kan tilslutte foranstaltningerne i forslaget,

kampagner, møder mv. og fremhæver vigtigheden af, at arbejdsmarkedets parter involveres i

arbejdet så tidligt som muligt – også ved udarbejdelsen af den nationale handlingsplan. I ar-

bejdet bør der lægges vægt på integrationsdelen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landsorganisationen i Danmark: Da initiativet er meget bredt fokuseret mener LO, at

det vil være formålstjenstligt at målrette enkeltaktiviteter mod mindre grupper blandt

forskelsbehandlede.

s. 34/34

Akademikernes Centralorganisation: Har ingen bemærkninger og vil gerne deltage i arbejdet

i det nationale koordineringsorgan.

De Samvirkende Invalideorganisationer: Ser positivt på forslaget og indgår gerne i koordine-

ringen. Godt med en positiv tilgang til forskellighed og mangfoldighed, men princippet bør

ikke anvendes til at cementere eksisterende tilstande, for eksempel at mennesker med handi-

cap har et andet uddannelses- og arbejdsmønster. DSI peger på kommunerne som en vigtig

del af et partnerskab.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle og samfundsmæssige konsekvenser

Forslaget kræver ikke lovgivning i Danmark.

Forslaget indebærer EU-udgifter på 13,6 mio. euro i 2006/2007, hvoraf Danmark betaler ca. 2

pct. Den økonomiske ramme for 2007 kan først fastlægges i forlængelse af en aftale om de

finansielle perspektiver 2007-13. Forslaget vil herudover have mindre statsfinansielle konse-

kvenser i form af udgifter til det implementeringsorgan, der skal etableres eller udpeges til

gennemførelse af året samt til projekter, der på frivillig basis kan gennemføres med 50 %

medfinansiering af Kommissionen.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Forslaget har baggrund i Kommissionens Grønbog fra 2004 om Ligestilling og ikke-

forskelsbehandling i den udvidede Europæiske Union. I regeringens høringssvar af 13. sep-

tember 2004 på Grønbogen anføres blandt andet, at fokus bør rettes mod støtte til gennemfø-

relse og håndhævelse af de retsakter på ligebehandlingsområdet, som allerede er vedtaget, og

at det ikke på nuværende tidspunkt er passende at foreslå nye juridisk bindende instrumenter.

Forslaget om det europæiske år tilgodeser disse synspunkter. De økonomiske rammer for

2007 kan først fastlægges i forlængelse af en aftale om de finansielle perspektiver 2007-13.

Generelle forventninger til andre landes holdning

Der er bred opbakning blandt medlemslandene til forslaget.

Afstemning

Sagen forventes ikke at skulle til afstemning. Der er generel opbakning til forslaget, der ven-

tes vedtaget på et kommende rådsmøde.