PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2005-06
2698 - Økofin Bilag 1
Offentligt

25. november 2005

F12

Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2005

Økonomisk reform:

a. Globaliseringens udfordringer

Rådskonklusioner

b. Lissabon reformprocessen – nationale reformprogrammer

Rådskonklusioner

(bidrag følger)

Bedre regulering

Skat:

a. Direktiv om nedsat moms

Politisk enighed

KOM(2003)397

b. Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

(evt. A-punkt)

Finansielle tjenesteydelser:

a. Fremtidig politik for finansielle tjenesteydelser 2005-2010

Præsentation ved Kommissionen

KOM(2005)177

b. (Evt.) Grænseoverskridende fusioner og virksomhedsopkøb i den

finansielle sektor

(evt. A-punkt)

Rådskonklusioner

Bekæmpelse af terrorisme:

a. Finansielle tjenesteydelser – forordning vedr. oplysninger om indbetaler

ved pengeoverførsel (SRVII)

(bidrag følger)

KOM(2005)343

b. (Evt.) Bekæmpelse af terrorfinansiering

(bidrag følger)

Energi

Ændring af forordningen om introduktion af euroen

KOM(2005)357

side 29

side 23

side 9

side 2

side 5

side 6

side 20

side 26

side 30

side 31

side 34

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1a:

Globaliseringens udfordringer

Resumé: Den af ECOFIN bestilte rapport om håndtering af udfordringerne fra globalisering

ventes fremlagt for Rådet ved mødet den 6. december 2005 med henblik på konklusioner herom.

Der ventes enighed om udkastet til rådskonklusioner.

Baggrund og indhold

I forbindelse med uformelt økonomi- og finansministermøde i Manchester den 9.-

10. september 2005 bad ministrene om en rapport om globalisering, som særligt

skulle behandle 1) øget fleksibilitet på arbejdsmarkedet gennem yderligere

reformer, 2) fuldførelse af det indre marked, herunder for så vidt angår

serviceydelser, 3) yderligere reguleringsmæssige reformer, og 4) øget ekstern

handelsåbenhed. Udkast til rapporten er blevet udarbejdet af en

globaliseringsarbejdsgruppe under den Økonomisk-Politiske Komité (EPC).

Rapporten er behandlet og tiltrådt af EPC med henblik på fremlæggelse for

ECOFIN på mødet den 6. december 2005. I den forbindelse er udarbejdet et

udkast til rådskonklusioner, jf. nedenfor.

Udkastet til rådskonklusioner

Det forventes, at Rådet blandt andet vil bemærke:



At verdensøkonomien oplever en periode med hurtig og betydelig

økonomisk omstilling karakteriseret ved en markant vækst i handel og

kapitalbevægelser. Udviklingen er drevet af øget integration af lavtløns,

vækstøkonomier i det globale økonomiske system, liberalisering af handel

og investeringer samt teknologisk udvikling. Kina og Indien forventes at

øge deres andel af verdens produktion i de kommende år med væsentlige

konsekvenser for den geografiske fordeling af EU’s handel og investeringer.

Disse ændringer giver betydelige muligheder for de europæiske økonomier.

For virksomhederne betyder det nye muligheder for effektivitetsgevinster

og produktivitetsvækst, mens forbrugerne opnår fordele i kraft af flere

valgmuligheder for varer og serviceydelser, lavere priser og højere

disponible indkomster.

Globaliseringen giver anledning til betydelige udfordringer, som medfører

behov for hurtig omstilling af job og aktivitet fra sektorer i tilbagegang til

sektorer i vækst for at mindske de potentielle ugunstige virkninger for nogle

regioner, sektorer og grupper, herunder de lavtlønnede. Dertil kommer, at

selv om der ikke er klare tegn på et væsentligt pres på landenes offentlige

finanser som følge af større mobilitet af kapital, virksomheder og

arbejdskraft, er det nødvendigt med en effektiv anvendelse af offentlige

midler for at støtte vækstfremmende investeringer samtidig med at

velfærdsbehov og de finansielle udfordringer fra befolkningsaldringen

adresseres.

De øgede muligheder, globaliseringen bringer med sig, skulle overstige

udfordringerne, såfremt de rette politikker er på plads. Der er ikke meget,

som indtil videre tyder på, at øget handel har mærkbart berørt den samlede

beskæftigelse og lønningerne for de europæiske lønmodtagere, herunder



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



også de lavtuddannede, da en række faktorer delvist har virket modsat. Men

der er ikke plads til bare at læne sig tilbage. Europa vil kun opnå de fulde

gevinster af globaliseringen og minimere risikoelementerne gennem

yderligere reformer af arbejds- og produktmarkederne, som kan sikre, at

ressourcerne hurtigt kan bringes i alternativ anvendelse.

Arbejdsmarkedsreformer er en prioritet, i særdeleshed som følge af høje

niveauer for langtids- og strukturel ledighed i EU. I en global økonomi med

øget specialisering og teknologiske fremskridt vil job og beskæftigelse

ændres. Alle medlemsstaterne må fortsætte med tiltag, som kan sikre, at

arbejdsstyrken er udrustet til at kunne flytte hurtigt til nye områder for

økonomisk aktivitet, således at muligheder og fairness udbredes til alle i

samfundet.

Der er ingen enkel arbejdsmarkeds- og social model, som er passende i alle

situationer. Forskellige kombinationer af arbejdsmarkedspolitikker kan

anvendes med succes til at håndtere udfordringerne fra globaliseringen og

opnå de fulde gevinster fra den. Dog tyder erfaringerne på, at

strukturreformer i overensstemmelse med de overordnede økonomisk-

politiske retningslinjer har været bedst til at sikre gode resultater på

arbejdsmarkedet.

For at opnå høje og holdbare beskæftigelsesniveauer i lyset af de globale

økonomiske ændringer må arbejdsmarkedsreformer fokusere på at beskytte

de erhvervsaktive frem for job. Det kræver reformer af skatte- og

overførselssystemer, som kan øge incitamenterne til at arbejde, aktive

arbejdsmarkedspolitikker, som effektivt er målrettet mod barrierer for

beskæftigelse, investeringer i uddannelse, videreuddannelse og livslang

læring for at hjælpe de erhvervsaktive til at flytte mellem job, rimelige og

veldesignede jobbeskyttelsesregler, som kombinerer fleksibilitet og

sikkerhed, samt lønfleksibilitet til afspejling af produktivitetsforskelle.

Produktmarkedsreformer er også nødvendige, og de bør fokusere på at

skabe rammebetingelser, som letter vækst i virksomheder og investeringer,

og som sikrer, at Europa vedbliver at være et attraktivt sted for mobile

virksomheder at flytte hen. I den forbindelse er det nødvendigt med

handling, som kan gøre det indre marked i den økonomisk vigtige

servicesektor fuldstændigt samtidig med at europæiske sociale mål

opretholdes, og som sikrer effektiv kontrol af statsstøtte. Fortsat handling

er også nødvendig for at forbedre reguleringsforhold for europæiske

virksomheder og for at fremme virksomhedsinnovation, blandt andet

gennem nationale strategier for uddannelse og oplæring og forbedrede

forskningsinvesteringer.

Multilateral fjernelse af eksterne barrierer for handel og investeringer kan

give nye markedsmuligheder for europæiske virksomheder og har potentiale

til at øge vækst og beskæftigelse i Europa markant. Det kræver en ambitiøs

og balanceret multilateral handelsaftale, som væsentligt nedbringer

niveauerne for handelsforvridende subsidier. Det kræver også forbedret

reguleringsmæssigt samarbejde og en mere fremsynet dialog om

reguleringen af finansielle markeder for at styrke og udbygge bilaterale

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



handels- og investeringsrelationer mellem EU og dets store økonomiske

partnere.

Vækst- og stabilitetsorienterede makroøkonomiske politikker hjælper til at

tiltrække virksomheder og stimulere private investeringer, forbedre

udsigterne for strukturelle tilpasninger, og bringer landene i en stærkere

position til at effektivt tilpasse sig globale økonomiske ændringer.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Globaliseringsrapporten og udkastet til rådskonklusioner afspejler generelt dansk

holdning og hilses velkommen. Fra dansk side lægges særligt vægt på det betydelige

gevinstpotentiale for virksomheder og forbrugere, som globaliseringen giver

anledning til. De historiske erfaringer er entydige: øget økonomisk integration med

omverdenen er en betydelig bidragende faktor til forøgelsen af levestandarden i det

enkelte land. Der kan være omstillingsvanskeligheder for delgrupper, som der skal

tages højde for.

Andre landes holdninger

Der ventes at kunne opnås enighed om udkastet til rådskonklusioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1b:

Lissabon reformprocessen – nationale

reformprogrammer

Bidrag følger snarest muligt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2:

Bedre regulering

Resumé: Rådet ventes at drøfte det videre arbejde med bedre regulering i EU og i den forbindelse

tage et program for arbejdet under de kommende to formandskaber til efterretning.

Baggrund og indhold

I marts 2000 i Lissabon pålagde Det Europæiske Råd (DER) Kommissionen,

Rådet og medlemsstaterne at udarbejde en fælles EU-strategi for bedre regulering.

Strategien skal ses i sammenhæng med Lissabon-strategien.

Kommissionen offentliggjorde i 2002 en samlet pakke om bedre regulering, som

blev fremlagt på DER Sevilla i juni 2002, og som led i gennemførelsen heraf

vedtog Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet i 2003 en interinstitutionel

aftale om bedre regulering.

I januar 2004 udarbejdede det daværende samt det foregående og de to

kommende EU-formandskabslande (Irland, Nederlandene, Luxembourg og

Storbritannien) et ”fælles initiativpapir om reform af reguleringen”. Papiret, som

blev opdateret og udvidet med det østrigske og det finske formandskab i

december 2004, vedrører bl.a. regelforenkling, konsekvensvurdering og måling af

de administrative byrder i EU.

Kommissionen præsenterede i marts 2005 en ny meddelelse om bedre regulering i

EU. Meddelelsen udstikker Kommissionens planer for det videre arbejde med

bedre regulering og omhandler bl.a. konsekvensvurderinger, regelforenkling og

administrative byrder. Meddelelsen blev drøftet på rådsmøderne (ECOFIN og

Konkurrenceevne) i april 2005.

ECOFIN vedtog den 21. oktober 2004 konklusioner, hvor Kommissionen blev

opfordret til at udvikle en fælles metode til måling af de administrative byrder i

EU. Kommissionen fremlagde i oktober 2005 en meddelelse med forslag til

hovedlinierne i en sådan metode og ECOFIN vedtog den 8. november 2005

konklusioner, hvor Kommissionens forslag blev tiltrådt, og hvor Rådet

opfordrede til, at metoden snarest tages i anvendelse.

Formandskabet har ønsket en drøftelse af det videre arbejde med bedre

regulering, antagelig for at sikre enighed om den videre udmøntning af

ovennævnte initiativpapir fra de seks formandskaber. Der foreligger endnu ikke et

oplæg til drøftelserne på rådsmødet den 6. december 2005, men det ventes at

formandskabet vil fokusere på fortsat styrkelse af konsekvensvurderinger,

styrkelse af forenklingsprogrammet, risikobaseret regulering og alternativer til

traditionel regulering.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende dansk ret

Der er ingen direkte påvirkning af gældende dansk ret.

Høring

Sagen ventes ikke sendt i høring.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Bedre regulering har ingen umiddelbare lovgivningsmæssige og statsfinansielle

konsekvenser for Danmark, men vil på længere sigt kunne muliggøre forenkling af

danske regler, der har deres udspring i EU.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det er hensigten at forbedre de lovgivningsmæssige rammevilkår i EU med

henblik på at fremme vækst og beskæftigelse i Europa. En reduktion af de

administrative byrder, som pålægges virksomhederne via EU-regulering kan

medføre positive samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Bedre regulering har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for

rådsmødet (Indre Marked, Forbruger, Turisme) den 12. marts 2001, forud for

rådsmødet (Indre Marked, Forbruger, Turisme) den 26. november 2001, forud for

rådsmødet (Indre Marked, Forbruger, Turisme) den 21. maj 2002, forud for

rådsmøde (Generelle anliggender) den 17. juni 2002, forud for rådsmødet

(Konkurrenceevne) den 30. september 2002, forud for rådsmødet

(Konkurrenceevne) den 14.-15. november 2002 til orientering, forud for rådsmødet

(Konkurrenceevne) den 3. marts 2003, forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den

17. - 18. maj 2004, forud for rådsmødet (ECOFIN) den 21. oktober 2004, forud for

rådsmødet (Konkurrenceevne) den 25.-26. november 2004, forud for rådsmødet

(Konkurrenceevne) og (ECOFIN) henholdsvis den 7. og 8. marts 2005, forud for

rådsmødet (ECOFIN) og (Konkurrenceevne) henholdsvis den 12. og 18. april 2005,

forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) d. 6.-7. juni 2005, forud for rådsmødet

(ECOFIN) den 8. november 2005 samt forud for rådsmødet (Konkurrenceevne)

den 28.-29. november 2005. Folketingets Europaudvalg har desuden modtaget tre

grundnotater om Kommissionens meddelelser (bedre regulerings-pakken) den 8.

august 2002 samt et grundnotat vedr. Kommissionens meddelelse om bedre

regulering i marts 2005.

Holdning

Dansk holdning

Danmark støtter aktivt arbejdet med bedre regulering i EU. Arbejdet i EU ligger i

naturlig forlængelse af indsatsen for regelforenkling og administrative lettelser i

Danmark.

Danmark støtter, at den fælles metode til måling af de administrative byder i EU

tages i anvendelse snarest muligt, da målemetoden er et godt udgangspunkt for

systematisk regelforenkling og reduktion af administrative byrder. Danmark lægger

vægt på, at metoden anvendes til både konsekvensvurdering og regelforenkling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark arbejder aktivt for, at der på udvalgte reguleringsområder opstilles

kvantitative mål for reduktionen af de administrative byrder i EU.

Danmark støtter endelig, at arbejdet sker ud fra en balanceret og integreret tilgang,

som ikke sænker miljøbeskyttelsesniveauet, forbrugersikkerheden eller

sundhedsstandarder.

Andre landes holdninger

Enkelte lande nærer en vis skepsis i forhold til at indføre nye procedurer til sikring af

bedre regulering, idet de frygter, at der skabes mere ufleksible arbejdsgange.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3a:

Direktiv om nedsat moms

KOM(2003)397

Resumé: Der ventes på rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2005 endnu en drøftelse af

forslag til ændret direktiv om nedsat moms [KOM(2003) 397]. Drøftelsen forventes at tage

udgangspunkt i et løsningsforslag fra formandskabet. Sagen er senest drøftet på ECOFIN den

8. november 2005.

Baggrund

Kommissionen har fremsat forslag til ændret direktiv om nedsat moms

[KOM(2003) 397] med henblik på at forenkle, rationalisere og reducere området

for nedsat moms i EU samt sikre en ensartet behandling af medlemsstaterne.

Rådet (ECOFIN) udskød på mødet den 25. november 2003 beslutningen

vedrørende forslaget til ændret direktiv om nedsat moms. Forslaget indebærer

bl.a. en ændring af bilag H, der lister de varer og ydelser, hvor medlemslandene

har mulighed for at anvende nedsatte momssatser på minimum 5 pct. i

modsætning til den ordinære momssats på minimum 15 pct. I stedet enedes Rådet

om at opfordre Kommissionen til at fremsætte forslag om at forlænge

forsøgsordningen vedrørende såkaldt arbejdskraftintensive tjenesteydelser (bilag

K), der ellers udløb den 31. december 2003, i yderligere to år – dvs. til udgangen

af 2005. Ordningen angår 9 af de 15 ”gamle” medlemslande. Kommissionens

forslag herom blev vedtaget på rådsmødet (ECOFIN) den 10. februar 2004 som

A-punkt.

Kommissionen har endvidere i april 2004 fremsat forslag om, at de ”nye”

medlemslande, der ønsker det – Polen og Tjekkiet – får mulighed for også at

anvende den omtalte forsøgsordning, så længe den løber [KOM (2004) 295 og

296].

Yderligere har Kommissionen i april 2005 foreslået, at direktivet angående

normalsatsen for moms, der udløber den 31. december 2005, forlænges med 5 år

[KOM 2005 (136)]. Direktivet bestemmer, at normalsatsen mindst skal være 15

pct. og er tidligere blevet forlænget nogle gange. På rådsmødet (ECOFIN) den 7.

juni 2005 var der politisk enighed om en forlængelse. Der forventes en vedtagelse

af Kommissionens forslag på et kommende rådsmøde efter behandling i Europa-

Parlamentet i slutningen af november.

For så vidt angår selve forslaget til ændret direktiv om nedsat moms, herunder

bilag H, var der i forbindelse med Det Europæiske Råd den 12.-13. december

2003 en uformel drøftelse herom blandt ECOFIN-ministrene. Drøftelserne

fortsatte på rådsmøderne (ECOFIN) den 20. januar, 10. februar, 9. marts og 7.

december 2004 samt 7. juni og 8. november 2005.

Indhold

Kommissionens forslag

Det gældende regelsæt for nedsat moms har grundlag i:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



det nuværende bilag H til 6. momsdirektiv

en række nationale særordninger, der giver visse medlemslande mulighed for

at anvende nedsatte satser – i enkelte tilfælde 0-sats – på visse varer eller

ydelser

bilag K.

Kommissionen foreslår, at medlemslandenes mulighed for at anvende nedsatte

momssatser på visse varer og tjenesteydelser fremover alene har grundlag i et

ændret bilag H, og at såvel de nationale særordninger som bilag K således

ophører, idet dog visse af de heri indeholdte varer og ydelser overføres til dette

ændrede bilag H.

Visse medlemslande mister således ifølge Kommissionens forslag retten til

nedsatte momssatser på varer og ydelser, som ikke fremgår af den nye liste H.

Det følger endvidere af Kommissionens forslag, at visse medlemsstater kan

opretholde særligt lave satser i visse områder (øer, fjernt liggende områder – f.eks.

Portugal for så vidt angår Madeira og Azorerne), men ordningen begrænses til

varer og ydelser, der forbruges i disse områder. Ordningen kan således ikke

længere anvendes på salg til forbrug uden for områderne.

Endelig foreslår Kommissionen at præcisere reglerne om anvendelse af bilag H i

overensstemmelse med EF-Domstolens praksis. Det betyder, at et medlemsland

ikke behøver at anvende nedsat moms for en hel kategori i bilag H, men kan

begrænse det til dele heraf i det omfang, dette ikke medfører

konkurrenceforvridning.

Forslaget er uddybet i bilag 1. Overordnet er det Kommissionens opfattelse, at

bilag H i den foreslåede udformning ikke vil medføre konkurrenceforvridning

mellem medlemslandene. Derimod mener Kommissionen, at de særregler om

nedsat moms, som bortfalder ved forslaget, har givet anledning til

konkurrenceforvridning.

Formandskabets løsningsforslag

Formandskabet forventes at præsentere et løsningsforslag, hvor der gennemføres

visse udvidelser af landenes muligheder for at anvende nedsatte momssatser, først

og fremmest på de såkaldte arbejdskraftintensive ydelser og restaurantydelser.

Nogle af ordningerne foreslås gjort permanente. Det drejer sig bl.a. om reparation

af visse bygninger. Andre foreslås gjort midlertidige med udløb den 31. december

2015. Det drejer sig om de 10 nye medlemslandes særordninger

(overgangsordninger) med hensyn til nedsat moms.

Forslaget ændrer ikke de ”gamle” medlemslandes særordninger, og der foreslås

ingen indskrænkninger i det gældende område, hvor alle lande kan anvende nedsat

moms.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formandskabets forslag er i store træk det samme som det, det tidligere

luxembourgske formandskab forelagde på rådsmødet den 7. juni 2005.

Retsgrundlag

Kommissionens forslag har hjemmel i Traktatens artikel 93, som kræver

vedtagelse med enstemmighed. Dog har Kommissionen foreslået Tiltrædelses-

aktens art. 57 (vedtagelse med kvalificeret flertal) som retsgrundlag for forslaget

vedrørende Polen og Tjekkiet.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Muligheden for at anvende nedsat moms vil fortsat være frivillig. Vedtagelse af

Kommissionens forslag vil ikke kræve ændring af momsloven, idet Danmark

ifølge det foreliggende forslag kan opretholde 0-satsen for aviser.

Samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens forslag betyder, at det stadig er valgfrit for medlemslandene at

anvende nedsat moms. Den del af forslaget har derfor som udgangspunkt ingen

samfundsøkonomiske, administrative eller statsfinansielle konsekvenser.

Kommissionens forslag ophæver muligheden for fjernsalg med særlig lav moms

fra visse territorier i visse medlemslande til forbrugere i andre medlemslande. Det

reducerer risikoen for provenutab som følge af et eventuelt stigende

grænseoverskridende salg.

Forslaget skønnes ikke at få administrative konsekvenser eller økonomiske

omkostninger for erhvervslivet.

Generelt vil en reduktion af forvridning og differentiering i andre lande styrke det

indre marked og samhandlen samt øge produktionen. Mindre differentiering af

momsen vil derudover reducere de administrative omkostninger hos myndigheder

og virksomheder.

Nærhedsprincippet

Kommissionens forslag skønnes ikke at påvirke medlemslandenes

afgiftskompetence ud over, hvad der er nødvendigt for det indre markeds

funktion. Regeringen skønner derfor, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

Høring

Der er modtaget høringssvar fra Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

Dansk Industri, Håndværksrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

Foreningen af Registrerede Revisorer, Center for Ligebehandling af

Handicappede, Kommunernes Landsforening, Dansk Energi, Danske

Fjernvarmeværkers Forening, Horesta og Danske Dagblades Forening.

Det nævnes i flere af de indkomne høringssvar, at man generelt er positiv over for

direktivforslaget. Enkelte er kommet med konkrete forslag til udvidelse af listen

med omfattede varer og ydelser, for hvilke der kan anvendes nedsatte

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

momssatser. Det kan bl.a. nævnes, at Håndværksrådet ønsker forslaget udvidet

med anlægsgartnerarbejde og flere andre håndværksfag. Håndværksrådet skriver,

at nedsat moms kan bruges som et middel til at bekæmpe sort arbejde. Under alle

omstændigheder støtter Håndværksrådet direktivforslaget, uanset om Danmark

ønsker at anvende nedsatte satser.

Omvendt anfører Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i sit høringssvar, at

forsøgsordningen vedrørende nedsat moms på arbejdskraftintensive ydelser kun i

begrænset omfang har resulteret i lavere priser, og at forsøgsordningen heller ikke

har givet nogen signifikant beskæftigelsesvirkning. Derfor mener

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at beskæftigelses-, sociale og andre formål bør

fremmes med andre virkemidler end momsen.

Advokatrådet, Danske Fjernvarmeværkers Forening og Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer har ikke bemærkninger til forslaget vedrørende Polens

og Tjekkiets deltagelse i forsøgsordningen. Dansk Industri udtaler, at

organisationen ikke har tekniske bemærkninger mens Foreningen af registrerede

revisorer støtter forslaget.

Tidligere forelæggelser for Folketinget Europaudvalg

Grundnotat af 3. september 2003 er oversendt til Folketingets Europaudvalg.

Sagen blev endvidere forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet

(ECOFIN) den 7. oktober 2003, forud for rådsmødet (ECOFIN) den 25.

november 2003 (til forhandlingsoplæg), og forud for rådsmøderne (ECOFIN) den

20. januar, 10. februar, 9. marts, 16. november og 7. december 2004 samt 7. juni

og 8. november 2005. Grundnotat og supplerende grundnotat om forslaget

vedrørende Polen og Tjekkiet er oversendt til Folketingets Europaudvalg

henholdsvis den 30. april og den 28. juni 2004.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side er man principielt fortsat imod udvidelse af anvendelsesområdet i

EU for nedsat moms på varer og tjenesteydelser.

Man er fra dansk side enig med Kommissionen i, at et kriterium for

anvendelsesområdet for nedsat moms kan være betydningen for det indre

markeds funktion. Denne afhænger bl.a. af, hvilke typer varer og ydelser der er

tale om.

Andre landes holdninger

Frankrig har under drøftelserne fremført ønske om, at der gives mulighed for

nedsat moms på restaurantydelser. Tyskland har angiveligt givet Frankrig tilsagn

om, at man ikke vil modsætte sig, at Frankrig fra den 1. januar 2006 kan indføre

nedsat moms på restaurantydelser. Sammen med en mindre gruppe lande presser

Frankrig også på for at kunne fortsætte med nedsat moms på arbejdskraftintensive

ydelser efter nytår.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forhold til formandskabets kompromis har en gruppe lande på forhånd oplyst at

de kan tiltræde forslaget. Omkring halvdelen af medlemslandene accepterer

kompromiset som forhandlingsgrundlag, men ønsker tilføjelser og ændringer, som

går i retning af yderligere udvidelser af anvendelsesområdet for nedsat moms. En

gruppe lande har tilkendegivet, at de ikke - eller helt overvejende ikke - kan

acceptere forslaget som forhandlingsgrundlag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG

OVERSIGTER

1. Bilag K - særordninger for “gamle” medlemslande med udløbsdato den 31.

december 2005. Denne kategori omfatter forsøgsordninger med nedsat moms -

ned til 5 pct. - på arbejdskraftintensive ydelser.

KATEGORI - YDELSE

1. Småreparationer

- Cykler

- Sko og lædervarer

- Beklædningsgenstande og linned

2. Reparation og renovering af private

boliger

3. Vinduespudsning

4. Pleje i hjemmet

5. Frisørvirksomhed

MEDLEMSLAND

Belgien, Nederlandene og Luxembourg

Belgien, Grækenland, Nederlandene og

Luxembourg

Belgien, Frankrig, Italien,

Nederlandene, Portugal, Spanien og

UK (kun Isle of Man)

Frankrig, Luxembourg

Grækenland, Frankrig, Italien og

Portugal

Luxembourg, Nederlandene og

Spanien

2. Overgangsordninger for „nye“ medlemslande. Disse ordninger har alle

udløbsdato.

MEDLEMS-

LAND

Letland

Estland

Tjekkiet

UDLØBS-

DATO

31.12.2004

30.6.2007

31.12.2007

VARE/TJENESTE/SATS

Varme til husholdninger (0-sats)

Varme og brændsel til private og visse

organisationer m.v. (ned til 5 pct.)

Varme og brændsel til private og små

ikke-momsregistrerede virksomheder

(ned til 5 pct.)

Boligbyggeri (ikke materialer) uden for

det sociale område (ned til

5 pct.)

Medicin og fødevarer undtagen is, snacks

o.lign (0-sats)

Restaurantydelser (ned til 5 pct.)

Kul, brænde, lokal fjernvarme,

restaurantydelser (ned til 12 pct.)

Visse bøger og tidsskrifter (0-sats)

Restaurantydelser, boligbyggeri og –

renovering, reparation m.v. (ikke

materialer) uden for det sociale område

samt levering af hele eller dele af nye

bygninger til boligformål (ned til 5 pct.)

Restaurantydelser, boligbyggeri og –

Cypern

Ungarn

Polen

31.12.2007

Slovenien

31.12.2007

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Slovakiet

Polen

31.12.2007

30.4.2008

renovering, reparation m.v. (ikke

materialer) uden for det sociale område

(ned til 5 pct.)

Boligbyggeri (ikke materialer) uden for

det sociale område (ned til 5 pct.)

Fødevarer og varer til landbruget (Bilag

H, punkt 1 og 11) (ned til 3 pct.)

Slovakiet

31.12.2008

Energi til varme til private og små ikke-

momsregistrerede virksomheder (ned til

5 pct.)

Malta

1.1.2010

Fødevarer og medicin (0-sats)

Note: Der tages forbehold for, at oversigten ikke er fuldstændig.

3. Forslag fra Kommissionen

3.A. Tidsubegrænsede særordninger for ”gamle” medlemslande, som

Kommissionen har foreslået ophævet. Det drejer sig om varer og tjenester uden

for 6. momsdirektivs bilag H.

3.A.1. ”Parkeringssatser”

MEDLEMS-

LAND

Belgien

Irland

SATS

12 pct.

13,5 pct.

VARE/YDELSE

Kul, koks og dæk

Energi til belysning og opvarmning, maskiner og

udstyr til anvendelse ved opførelse og

vedligeholdelse af fast ejendom, reparation og

vedligeholdelse af visse former for maskiner og

udstyr, ydelser vedrørende pleje af det

menneskelige legeme, visse ydelser til turister,

fotografers ydelser, jockey-ydelser samt

kunstværker og antikviteter

Luxembourg

12 pct.

Visse brændselsprodukter, herunder olie, træ og

blyfri benzin, reklamer, kataloger samt

turistbrochurer, rejsebureauvirksomhed,

reklamebureauvirksomhed o. lign., liberale

erhverv, finans- og opsparingsforvaltning, varer

til vask og rengøring, tobak og visse vine

Østrig

12 pct.

Vin leveret i produktionsleddet

Note: Der tages forbehold for, at oversigten ikke er fuldstændig

3.A.2. ”Super nedsatte satser”

MEDLEMS-

SATS

VARE/YDELSE

LAND

Luxembourg

3 pct.

Sodavand, børnetøj og –sko.

Note: Der tages forbehold for, at oversigten ikke er fuldstændig

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.A.3. ”0-satser”

VARE/YDELSE

Børnetøj og –sko, vokslys og visse ydelser leveret

af ’Commissioners of Irish Lights’

Italien

Levering af guldbarrer, af arealer, der ikke kan

anvendes til byggeformål og metalskrot

Børnetøj og –sko, visse campingvogne og

husbåde, støvler og hjelme til anvendelse i

industrien samt motorcykel- og cykelhjelme

Note: Der tages forbehold for, at oversigten ikke er fuldstændig.

3.B. Særordninger for "gamle" medlemslande, som er tidsubegrænsede

. I

Kommissionens forslag vil lande med 0-satser og supernedsatte satser kunne

videreføre disse satser for varer og tjenesteydelser, der er nævnt i 6.

momsdirektivs bilag H. Det gælder eksempelvis for aviser.

3.B.1. ”0-satser”. Nedenstående er kun eksempler på 0-satser.

MEDLEMSLAND

Irland

MEDLEMSLAND

Danmark

Belgien

Irland

Finland

Sverige

VARE/YDELSE

Aviser

Fødevarer, såsæd m.v., dyrefoder, hygiejnebeskyttelsesmidler til kvinder samt medicinsk udstyr

Aviser og tidsskrifter solgt i abonnement af

mindst én måneds varighed

Receptpligtig medicin samt medicin til sygehuse

Bøger, aviser, tidsskrifter, kort m.v., fødevarer,

såsæd m.v., vand, receptpligtig medicin,

medicinsk udstyr, boligbyggeri uden for det

sociale område, velgørende organisationers salg

af varer modtaget gratis, båndoptagere og bånd

til Blindeinstituttet, kloakrensning,

passagertransport samt transport af gods og

passagerer til og fra en destination uden for UK

Medicin og fødevarer

Cypern

Polen

3.B.2. ”Supernedsatte satser”

Visse bøger og tidsskrifter

SATS

4 pct.

2,1 pct.

4,3 pct.

4 pct.

VARE/YDELSE

Bøger, aviser, tidsskrifter og entre til kulturelle

tjenester og shows (biograf, teater, sport m.v.)

Medicin, aviser og tidsskrifter samt radio- og

TV-licens

Fødevarer, levering af nye bygninger,

arbejdsydelser vedrørende nybyggeri samt

renovering og vedligeholdelse af bygninger

Fødevarer, medicin, bøger, aviser, tidsskrifter,

MEDLEMS-

LAND

Grækenland

Frankrig

Irland

Italien

Under forudsætning af at den nuværende momsordning ikke bliver ændret til den ”endelige EU-momsordning”. Mange

medlemslande har forbehold overfor den ”endelige EU-momsordning”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

radio- og TV-licens, levering af nye bygninger,

arbejdsydelser vedrørende nybyggeri samt

renovering og vedligeholdelse af bygninger,

medicinsk udstyr, visse tjenester på det sociale

område samt visse kunstgødningsprodukter

Luxembourg

3 pct.

Fødevarer, medicin, bøger, aviser, tidsskrifter,

hoteller, spildevandsrensning, persontransport,

levering af nye bygninger til boligformål,

arbejdsydelser vedrørende nybyggeri til

boligformål samt renovering og vedligeholdelse

af boliger, og rå uld

Spanien

4 pct.

Levering af nye bygninger, arbejdsydelser

vedrørende nybyggeri samt renovering og

reparation af bygninger

Note: Der tages forbehold for, at oversigten ikke er fuldstændig.

3.C. Kommissionens forslag til 6. momsdirektivs bilag H, der omfatter varer og

tjenester, hvor alle medlemslande må have nedsatte momssatser. Landene kan

maksimalt vælge to forskellige niveauer af nedsatte momssatser og den laveste

må ikke være mindre end 5 pct..

KATEGORI

NR.

BILAG H I DAG

Levnedsmidler og foder (herunder

drikkevarer bortset fra alkoholholdige

drikkevarer); levende dyr, frø, planter og

ingredienser, der normalt er bestemt til

anvendelse ved tilberedning af

levnedsmidler eller foder; produkter, der

normalt er bestemt til at anvendes som

supplement til eller i stedet for

levnedsmidler og foder

Vandforsyning

Farmaceutiske produkter, som normalt

anvendes til sundhedspleje,

sygdomsforebyggelse og medicinsk og

veterinærmedicinsk behandling,

herunder svangerskabsforebyggende

produkter og hygiejnebeskyttelsesmidler

til kvinder

Medicinsk udstyr, hjælpemidler og andre

apparater, der normalt anvendes til at

mindske eller behandle handicaps,

udelukkende til handicappedes

personlige brug, herunder også

reparation af sådanne varer samt

børnesæder til biler

Befordring af personer og disses bagage

ÆNDRINGER

FORESLÅET AF

KOMMISSIONEN

Uændret

”Hjælpemidler til

handicappede”

indsættes

Uændret

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

Levering af bøger, herunder udlån på

Uændret

biblioteker (herunder brochurer, foldere

og lignende tryksager, billedbøger, tegne-

eller malebøger til børn, trykt eller

håndskreven musik, geografiske og

hydrografiske kort eller tilsvarende),

aviser og tidsskrifter, bortset fra

materiale, der udelukkende eller

hovedsagelig er reklame

Entré til forestillinger, teatre, cirkus,

Uændret

messer, forlystelsesparker, koncerter,

museer, zoologiske haver, biografer,

udstillinger og lignende kulturelle

begivenheder og etablissementer samt

radio- og TV-modtagelse

Tjenester ydet af eller honorarer til

Uændret

forfattere, komponister og udøvende

kunstnere

Levering, opførelse, renovering og

Betingelsen vedr.

ombygning af boliger som led i en

”socialpolitik” udgår.

socialpolitik

Udvides i øvrigt med

”udlejning,

reparation,

vedligeholdelse og

rengøring”

Levering af varer og ydelser, der normalt

Uændret

er bestemt til anvendelse i

landbrugsproduktionen, bortset fra

kapitalgoder såsom maskiner og

bygninger

Ophold på hoteller og lignende

Uændret

etablissementer, herunder ferieophold og

udlejning af pladser på campingpladser

og pladser til beboelsesvogne

Entré til sportsbegivenheder

Uændret

Adgang til brug af sportsfaciliteter

Uændret

Levering af varer og ydelser fra

Uændret

velgørende organisationer, der af

medlemsstaterne er anerkendt som

sådanne, og som arbejder med sigte på

velfærd og social sikring, medmindre

disse leveringer er fritaget i henhold til

artikel 13

Begravelsesvirksomhed og ligbrænding

Uændret

samt levering af goder i forbindelse

hermed

Lægebehandling, tandlægebehandling og

Uændret

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17.

termoterapi, medmindre disse

tjenesteydelser er fritaget i henhold til

artikel 13

Ydelser i forbindelse med renholdelse af

gader og renovation samt behandling af

affald, som ikke ydes af organer, der er

omhandlet i artikel 4, stk. 5

Udvides med

”kloakarbejde og

genbrug af affald”

Ny kategori:

”Levende planter,

blomstervarer og træ

til brændsel”

Ny kategori:

”Restaurantydelser”

kategori:”Levering af

el, gas og varme”

Ny kategori: ”Pleje i

hjemmet”

3.D. Kommissionens forslag vedrørende ophør af nedsat normalmomssats ved

salg ud af visse territorier

MEDLEMSLAND

Frankrig: Korsika

Mulighed for lavere normalmomssats

ophæves for fjernsalg til andre lande

Grækenland: Lesbos, Chios, Samos,

Dodekaneserne, Kykladerne, Thassos,

De nordlige Sporader, Samothrake og

Skyros

Portugal: Azorerne og Madeira

Østrig: Kleines Wassertal

3.E. Kommissionens forslag om Tjekkiets og Polens ’optagelse’ i

forsøgsordningen vedrørende arbejdskraftintensive ydelser. Ordningen udløber

31.12.2005.

KATEGORI - YDELSE

1. Småreparationer på cykler, sko og

lædervarer samt beklædningsgenstande

og linned

2. Vinduespudsning

3. Pleje i hjemmet

MEDLEMSLAND

Polen

Tjekkiet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3b:

Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

Resumé: ECOFIN ventes at tage en rapport fra adfærdskodeksgruppen for erhvervsbeskatning

til efterretning. I rapporten er der redegjort for gruppens arbejde i andet halvår 2005 med at

overvåge, at EU-landene overholder aftalen i adfærdskodeksen om ikke at have skatteordninger,

der kan skade andre lande. Rapporten nævner desuden, at gruppen har indledt en drøftelse om

gruppens fremtid.

Baggrund

Som del af EU’s skattepakke indgik EU-landene i 1997 en politisk aftale om, at et

land ikke må have skadelige særordninger med nedsat beskatning på

selskabsområdet, med henblik på at tiltrække udenlandske investeringer. De nye

EU-lande har tilsluttet sig denne aftale.

Adfærdskodeksen har kriterier for, hvornår en skatteordning anses som skadelig.

Hovedprincippet er, at en ordning er skadelig, hvis den for det første medfører et

betydeligt lavere effektivt beskatningsniveau, f.eks. nulbeskatning, i forhold til de

skatteregler, der normalt gælder i det pågældende land, og hvis den for det andet

er isoleret fra landets egen økonomi. Den sidste betingelse er f.eks. opfyldt, hvis

ordningen kun medfører fordele for udenlandsk-ejede virksomheder eller

transaktioner med udenlandske virksomheder.

EU-landene må ikke indføre nye ordninger i strid med kodeksen (”stand-still”), og

de skal ophæve eller ændre deres gældende skadelige ordninger, så de skadelige

elementer fjernes (”roll-back”).

ECOFIN etablerede i 1998 en særlig adfærdskodeks-gruppe til at overvåge, at

kodeksen overholdes. Gruppen undersøgte omkring 270 skatteordninger og

identificerede (ved flertalsbeslutninger) 66 ordninger, der blev anset i strid med

kodeksen (40 ordninger i EU-lande og 26 i deres tilknyttede områder). Resultatet

blev præsenteret til ECOFIN i november 1999. ECOFIN aftalte i november

2000, at de skadelige skatteordninger som hovedregel skal afvikles inden udløbet

af 2005. Alternativt kan ordninger forlænges efter godkendelse af Rådet.

Som led i gennemførelsen af skattepakken godkendte ECOFIN den 3. juni 2003

en rapport fra adfærdskodeksgruppen om gennemført eller planlagt afvikling af de

skadelige ordninger. Rådet godkendte, at ændringerne - som beskrevet i rapporten

- var tilstrækkelige til, at ordningerne ikke længere blev anset i strid med kodeksen.

Rådet gav endvidere tilladelse til tidsbegrænsede forlængelser af flere ordninger

efter 2005.

ECOFIN pålagde gruppen at fortsætte arbejdet med at overvåge, at EU-landene

gennemfører afvikling og ikke indfører nye skadelige ordninger. Gruppen

rapporterer løbende til Rådet, hvilket igen forventes at ske på ECOFIN 6.

december 2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Adfærdskodeks-gruppen aflægger rapport til ECOFIN om arbejdet i andet halvår

2005 med at overvåge afvikling af skadelige skatteordninger (”roll back”) og

overholdelse af forpligtelsen til ikke at indføre nye skadelige ordninger (”stand

still”) samt om arbejdet med anmodninger om forlængelse af skadelige ordninger.

Roll back

Gruppen har undersøgt afviklingen af følgende ordninger, som tidligere er

vurderet som skadelige:



De Britiske Jomfruøer: International Business Companies Act,

Gibraltar: Exempt Companies,

Malta: International Trading Companies,

Malta: Dividends from (other) Maltese Companies with Foreign Income.

Gruppen godkendte, at De Britiske Jomfruøer har afviklet den nævnte ordning.

Gruppen noterede Kommissionens statsstøtte-afgørelse, som Gibraltar har

accepteret vedrørende Exempt Companies. Efter afgørelsen har Gibraltar pligt til

at afvikle ordningen. Imidlertid kan et begrænset antal foretagender indtræde i

ordningen indtil juni 2006, og de omfattede foretagender kan fortsat få fordele

efter ordningen frem til udgangen af 2010, hvorefter ordningen afvikles. Gruppen

beklagede, at UK, for så vidt angår Gibraltar, endnu ikke har overholdt pligten til

roll back.

Malta fremlagde forslag til ændring af dets ordninger. Forslaget ville medføre, at

den samlede maltesiske beskatning af overskuddet i et maltesisk selskab og af

udbytte fra selskabet til dets aktionærer ville være lavere, hvis aktionærerne var

udenlandske, end hvis de var maltesiske. Den lavere kombinerede beskatning var

dog betinget af, at selskabet højst havde 30 ansatte. Malta tilbagekaldte forslagene

efter forhandlinger med Kommissionen om forholdet til statsstøtteforbuddet.

Malta vil forelægge nyt forslag til ændringer til drøftelse i første halvdel af 2006.

Standstill

Gruppen har drøftet følgende nye ordninger, som potentielt er omfattet af

kodeksen:



Ungarn: Royalty Income

Ungarn: Interest from Affiliated Companies.

Gruppen var enig om, at royalty-ordningen ikke er i strid med kodeksen.

Rente-ordningen medfører, at Ungarn har halv beskatning af renter, som et

ungarnsk selskab modtager fra et koncernforbundet selskab. Hvis det betalende

selskab er hjemmehørende i Ungarn, får dette selskab kun halvt fradrag.

Ordningen medfører altså ikke skattefordele ved rentebetaling mellem to

ungarnske selskaber. Et ungarnsk selskab kan alene opnå fordel ved ordningen,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for så vidt angår transaktioner med udenlandske koncernforbundne selskaber.

Adfærdskodeksgruppen anså ordningen som i strid med kodeksen.

Forlængelse

Malta har anmodet om godkendelse til forlængelse af særstilling efter dets to

ordninger ud over udgangen af 2005, nemlig frem til 31. december 2015, for de

selskaber, der var omfattet af ordningerne, lige før disse bliver lukket for andre

selskaber:



Malta: International Trading Companies,

Malta: Dividends from (other) Maltese Companies with Foreign Income.

Som nævnt ovenfor havde Malta fremlagt forslag til roll back af de to ordninger,

men tilbagekaldte forslagene efter statsstøtte-forhandlinger med Kommissionen.

Behandlingen af anmodningen udsættes derfor til første halvår af 2006.

Fremtiden for adfærdskodeksgruppen for erhvervsbeskatning

Adfærdskodeksgruppen indledte en drøftelse om behovet for at fortsætte arbejdet

med overvågning af, at EU-landene overholder adfærdskodeksens forpligtelser.

Gruppen vil fortsætte drøftelsen i første halvår af 2006.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Sagen vedrører ikke gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke samfundsøkonomiske konsekvenser.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Adfærdskodeksgruppens rapport vedrørende andet halvår 2005 har ikke

tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Aktuelt notat vedrørende

tidligere rapporter er blevet forelagt Europaudvalget forud for ECOFIN-møder.

Den seneste forelæggelse var den 7. juni 2005.

Holdning

Dansk holdning

Danmark kan støtte, at ECOFIN tager rapporten til efterretning.

Andre landes holdninger

Der ventes enighed om, at ECOFIN tager rapporten til efterretning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4a:

Fremtidig politik for finansielle tjenesteydelser 2005-

2010

KOM(2005)177

Resumé: ECOFIN ventes at drøfte Kommissionens hvidbog vedr. den fremtidige politik for

finansielle tjenesteydelser for perioden 2005-2010 i opfølgning på drøftelsen af grønbogen den 11.

oktober 2005. Kommissionen har dog endnu ikke fremlagt hvidbogen.

Baggrund og indhold

Kommissionen udsendte den 3. maj 2005 en grønbog om ”Financial Services Policy

(2005-2010)” (KOM(2005)177). I grønbogen beskrev Kommissionen sine foreløbige

overvejelser om arbejdet med analyser af behovet for nye EU initiativer om

finansielle tjenesteydelser og udformningen af nye initiativer.

På mødet den 11. oktober 2005 vedtog ECOFIN konklusioner på basis af

Kommissionens grønbog om en fremtidig politik for finansielle tjenesteydelser i

perioden 2005-2010. ECOFIN bød grønbogen velkommen og understregede

vigtigheden af, at en konsistent og effektiv implementering af allerede vedtagne

direktiver prioriteres, og at fremsættelsen af nye EU forslag bygger på princippet

om ”bedre regulering”.

I grønbogen lagde Kommissionen op til, at de overordnede målsætninger for den

fremtidige politik på det finansielle område bliver:



Fortsat fremskridt i arbejdet med at skabe et integreret, åbent,

konkurrencedygtigt og effektivt finansielt marked.

Løbende at sikre, at finansielle tjenesteydelser og kapital frit kan passere

landegrænserne, betryggende tilsynsmæssige regler, finansiel stabilitet og et

højt niveau for forbrugerbeskyttelsen.

Konstant opfølgning på og evaluering af gældende regler med henblik på at

forbedre lovkvaliteten, øge konvergensen og dermed sikre ensartede

metoder i tilsynsarbejdet samt styrke den europæiske indflydelse på den

globale udvikling under dialogen med USA.

Kommissionen pointerede desuden, at de forslag, der var i handlingsplanen for

1999-2004, som endnu ikke er implementeret, bør fremskyndes mest muligt. Det

drejer sig først og fremmest om forslaget til direktiv om kapitalkrav for

kreditinstitutter og investeringsselskaber (Basel II direktivet) samt det kommende

direktivforslag om kapitalkrav for forsikringsselskaber (Solvens II direktivet).

Kommissionen peger på formueforvaltning (asset management) og detailmarkedet

for finansielle tjenesteydelser, herunder realkreditmarkedet, som områder, hvor der

især er potentiale for at øge integrationen med de deraf afledte fordele. Den

fremtidige politik på det finansielle område vil navnlig fokusere på disse områder, og

Kommissionens initiativer vil blive taget efter grundig forberedelse med høring af

alle interessenter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvidbogen er endnu ikke fremlagt, men udfra Kommissionens udtalelser forventes

det, at den i vidt omfang vil bygge på emnerne i grønbogen. Hvidbogen ventes

dermed ikke at afvige væsentligt fra prioriteringerne i den allerede fremlagte grønbog.

Hvidbogen ventes at blive fremlagt umiddelbart op til rådsmødet.

Europa-Parlamentets holdning

Der er tale om en hvidbog. Europa-Parlamentet har derfor ikke medindflydelse på

indholdet. Europa-Parlamentet har den 7. april 2005 vedtaget en betænkning om

integreringen af finansmarkederne i EU (2005/2026(INI)) A6-0087/2005. I

betænkningen opfordrer Europa-Parlamentet Kommissionen til at gennemføre et

omfattende arbejde for at integrere finansmarkederne i EU yderligere.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Hvidbogen berører ikke i sig selv gældende dansk ret.

Høring

Grønbogen har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor.

Når hvidbogen foreligger, vil den ligeledes blive sendt i høring.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens fremlæggelse af hvidbogen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige

eller statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Fremlæggelsen af hvidbogen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Formålet med den proces, der ventes at blive lagt op til i hvidbogen, er en fortsat

effektivisering af den finansielle sektor i EU-landene, som kan bidrage til

stordriftsfordele og øget konkurrence og derigennem medføre en

samfundsøkonomisk gevinst.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Hvidbogen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Grønbogen om finansielle tjenester blev forelagt Folketingets Europaudvalg til

orientering i forbindelse med ECOFIN-mødet den 11. oktober 2005. Økonomi- og

Erhvervsministeren har den 23. maj 2005 fremsendt et grundnotat om grønbogen i

Folketingets Erhvervsudvalg – bilag 124.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side støtter man en fortsat integration og større effektivitet på de

finansielle markeder i EU. Man er desuden enig i, at nye EU-initiativer på det

finansielle område skal forberedes grundigt og i tæt samarbejde med alle relevante

parter. Det er i den forbindelse bl.a. vigtigt at være opmærksom på evt. øgede

administrative byrder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark støttede rådskonklusionerne og herigennem principperne i grønbogen. Da

hvidbogen endnu ikke er fremlagt, må Danmark på rådsmødet tage fremlæggelsen af

hvidbogen til efterretning, men det forventes, at man fra dansk side kan støtte

principperne i hvidbogen.

Andre landes holdninger

De øvrige medlemslande har støttet principperne i grønbogen, og forventes også at

støtte hvidbogen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4b:

(Evt.) Grænseoverskridende fusioner og

virksomhedsopkøb i den finansielle sektor

Resumé: Rådet ventes i opfølgning på ECOFIN-mødet den 8. november 2005 at vedtage

rådskonklusioner, hvori Rådet bl.a. opfordrer Kommissionen til at arbejde videre med at fjerne

hindringer for grænseoverskridende fusioner og virksomhedsovertagelser.

Baggrund og indhold

Ministrene opfordrede på uformelt økonomi- og finansministermøde den 11.

september 2004 Kommissionen til at undersøge mulige hindringer for

grænseoverskridende fusioner og virksomhedsovertagelser i den finansielle sektor.

På ECOFIN den 8. november 2005 forelagde formandskabet et sæt

rådskonklusioner vedr. grænseoverskridende fusioner og virksomhedsopkøb i den

finansielle sektor. Alle medlemslande på nær ét støttede rådskonklusionerne, og

konklusionsudkastet blev derfor alene godkendt som formandskabskonklusioner.

Formandskabet forsøger imidlertid at få tilslutning til teksten fra samtlige

medlemslande, og såfremt det lykkes, ventes ECOFIN den 6. december 2005 at

vedtage konklusionsteksten endeligt. Der ventes således ikke en egentlig

substansdrøftelse på mødet.

I udkast til konklusionerne, støtter Rådet bl.a. Kommissionens undersøgelser af

de barrierer, der skyldes tilsynsregler i både kreditinstitut- og forsikringssektoren.

Rådet opfordrer Kommissionen til, at:



tilvejebringe et klart og begrænset sæt af tilsynsmæssige betingelser for at

skabe større gennemsigtighed og en konsistent tilgang i den tilsynsmæssige

vurdering af aktionærernes kontrol i de enkelte medlemslande

samarbejde med tilsynsmyndighederne for at opnå en ensartet og klar

procedure for vurderingen af ”kvalificerede ejerandele”

sikre et tilstrækkeligt samarbejde i vurderingen af en planlagt

grænseoverskridende fusion, samt

udarbejde en procedure, der skal følges i det tilfælde, hvor den overtagende

virksomhed er fra et tredje land (dvs. et ikke EU-land).

Rådet understreger desuden vigtigheden af konsistens på tværs af den finansielle

sektor i forhold til regler, der vedrører fusioner og opkøb. Endelig anmoder Rådet

om, at Kommissionen foretager en omfattende høring af undersøgelsens

resultater som led i gennemførelsen af principperne om bedre regulering.

Kommissionen har i sit arbejde indtil nu fokuseret på bl.a. analyse af barrierer for

konsolidering inden for den finansielle sektor og gennemgang af tilsynsmæssige

beføjelser ved godkendelse af fusioner i bl.a. bank- og forsikringssektoren.

Kommissionen fremlagde forud for mødet den 8. november 2005 en

fremskridtsrapport. Kommissionens undersøgelse præsenteres heri, og den viser

bl.a. at næsten halvdelen af det samlede antal fusioner i de ikke-finansielle sektorer

har været grænseoverskridende siden 1999, medens kun en femtedel af alle

fusioner i den finansielle sektor har fundet sted på tværs af grænserne i EU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen peger bl.a. på høje omkostninger som eksempel på barrierer for

konsolidering i den finansielle sektor. Derudover er processen i forbindelse med

tilsynsgodkendelse ved grænseoverskridende fusioner mv. ofte lang, besværlig og

til tider uigennemsigtig. Der opfordres til, at tilsynsteori og -praksis i højere grad

konvergerer.

Kommissionens

undersøgelser

gennemføres

med

udgangspunkt

Kreditinstitutdirektivets artikel 16 (direktiv 2000/12/EF). Artikel 16 foreskriver,

at enhver fysisk eller juridisk person, der påtænker direkte eller indirekte at

komme i besiddelse af en "kvalificeret andel" i et kreditinstitut, forinden skal

underrette de kompetente myndigheder herom med angivelse af størrelsen af den

påtænkte kapitalandel. Enhver fysisk eller juridisk person skal ligeledes underrette

de kompetente myndigheder, hvis de påtænker at forøge deres kvalificerede

deltagelse

Disse beføjelser giver medlemslandene (de finansielle tilsynsmyndigheder)

mulighed for at stille betingelser og i sidste ende at modsætte sig, at en udenlandsk

bank overtager en bank i det pågældende medlemsland.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om rådskonklusionerne.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Udkastet til rådskonklusioner berører ikke dansk ret.

Høring

Udkastet til rådskonklusioner har ikke været i høring.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens præsentation af det foreløbige arbejde og vedtagelse af

rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Formålet med Kommissionens undersøgelser og initiativer er at nedbryde barrierer

for grænseoverskridende fusioner og virksomhedsopkøb i EU. Dette kan bidrage til

stordriftsfordele og øget konkurrence.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering den 4. november

2005, forud for ECOFIN-rådsmødet den 8. november 2005.

I Danmark er en kvalificeret andel 10 % eller derover.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Holdning

Dansk holdning

Danmark støtter rådskonklusionerne og Kommissionens bestræbelser på at fjerne

hindringer for grænseoverskridende fusioner og virksomhedsopkøb.

Andre landes holdninger

Alle medlemslande på nær ét kan tilslutte sig konklusionsteksten. Formandskabet

forsøger bilateralt at opnå tilslutning til rådskonklusionerne fra det land, som på

rådsmødet den 8. november ikke kunne tilslutte sig vedtagelsen af

rådskonklusionerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5a:

Finansielle tjenesteydelser – forordning vedr.

oplysninger om indbetaler ved pengeoverførsel

(SRVII)

KOM(2005)343

Bidrag følger snarest muligt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5b:

(Evt.) Bekæmpelse af terrorfinansiering

Bidrag følger snarest muligt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6:

Energi

Resumé: Rådet ventes som opfølgning på uformelt ECOFIN i september 2005 og uformelt

møde mellem stats- og regeringscheferne på Hampton Court i oktober at drøfte energirelaterede

emner, herunder bl.a. status og udfordringer for energieffektiviteten i EU samt udsigterne på

energimarkederne.

Baggrund og indhold

På uformelt økonomi- og finansministermøde den 9.-10. september 2005 i

Manchester drøftede man betydningen af de stigende oliepriser, og der var politisk

enighed om en fælles udtalelse om oliepriserne.

Udtalelsen fokuserer på behovet for en fortsat og styrket dialog med de største

olieproducerende regioner, vigtigheden af energieffektivitet og øget

gennemsigtighed på oliemarkederne samt at undgå forvridende finanspolitiske

tiltag, der forhindrer de nødvendige tilpasninger som følge af en højere oliepris.

Desuden blev vigtigheden af strukturreformer med henblik på at gøre den

europæiske økonomi modstandsdygtig over for stød fremhævet.

Som opfølgning på det uformelle økonomi- og finansministermøde i september

og uformelt møde mellem stats- og regeringscheferne på Hampton Court i

oktober har den Økonomisk-Politiske Komité (EPC) drøftet EU’s udfordringer

på energiområdet samt status og forbedringsmuligheder for energieffektiviteten i

EU. ECOFIN ventes på rådsmødet den 6. december 2005 med udgangspunkt i

oplægget fra henholdsvis EPC og Kommissionen at drøfte energirelaterede

emner.

Energimæssige udfordringer

Udfordringerne for EU på energiområdet er bl.a. vedvarende højere energipriser,

risici for forsyningssikkerheden og faktorer relateret til klimaændringer. Risici for

forsyningssikkerheden er bl.a. EU’s eksterne afhængighed af olie og gas,

muligheden for udfald/nedbrud i infrastrukturen, forældede olieraffinaderier,

terrortrusler mv. Faktorer relateret til klimaændringer vedrører realisering af

Koyoto-målene, introduktionen af omsættelige emissionstilladelser i EU og

vedtagelsen af direktiv om vedvarende energi.

Status for energieffektiviteten i EU

Energiforbruget i EU15 er siden starten af 1970’erne vokset langsommere end

den økonomiske vækstrate, hvorfor energiforbruget i forhold til BNP er faldet

med ca. 1/3 i perioden 1971-2003. Der er betydelige forskelle i

energieffektiviteten i medlemslandene ifølge det Internationale Energi Agentur.

Således er energiintensiteten betydeligt højere i de nye central- og østeuropæiske

medlemslande trods kraftige forbedringer siden starten af 1990’erne. Danmark

havde ifølge det Internationale Energi Agentur i 2003 den laveste energiintensitet

blandt EU's medlemslande.

Samtidig har der været et skift i sammensætningen af energiforbruget efter

energikriserne i 1970’erne. Olie udgør stadig den største andel af det samlede

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

primære energiforbrug (knap 40 pct. i 2003), men olien er nu kun den

dominerende energikilde i transportsektoren, idet øvrige sektorer (industri, service

og husholdninger) har skiftet forbruget over mod en højere anvendelse af gas og

elektricitet. EPC vurderer, at EU dog fortsat er følsom over for ændringer i

olieprisen bl.a. fordi olieprisen også er bestemmende for gasprisen.

Energipriserne påvirker energiforbruget og energieffektiviteten direkte gennem

udbuds- og efterspørgselsændringer og indirekte gennem politiktiltag, der påvirker

udbud og/eller efterspørgslen. Lave energipriser i 1960’erne og igen i 1990’erne

var således sammenfaldende med små – eller negative – fremskridt i

energieffektivitet, mens høje priser i 1970’erne og 1980’erne omvendt var ledsaget

af kraftigere fremskridt i energieffektiviteten.

Tiltag for at forbedre energieffektiviteten

Udviklingen af alternative energikilder og en øget energieffektivitet bidrager til at

reducere olieafhængigheden og øge modstandsdygtig over for prisstød.

Kommissionen har i juni 2005 fremlagt en grønbog om energieffektivisering, der

skitserer et ambitiøst program for at sikre realisering af omkostningseffektive

energibesparelser svarende til 20 pct. af EU’s nuværende energiforbrug.

Kommissionen ventes at fremlægge en handlingsplan for energieffektivitet i 1.

halvår 2006.

EPC konkluderer, at stort set alle medlemslandene har gennemført tiltag for at

øge investeringer i alternativ energi. EPC vurderer til gengæld, at der mangler

politiktiltag for at overkomme barrierer for en øget energieffektivitet. EPC

anbefaler, at sådanne tiltag fra et økonomisk-politisk perspektiv bør sikre øget

markedsgennemsigtighed, så markedsmekanismerne kan virke og klare og

konsistente prissignaler tilgår udbydere og efterspørgere af energi, at tiltag baseret

på markedsmæssige løsninger så vidt muligt tilstræbes samt at egentlige

energieffektivitetsprogrammer og energispareprogrammer med kvantitative mål

fremmes. Løsninger bør generelt søges såvel på nationalt-, EU- og globalt-niveau.

EPC ser et behov for at forstærke arbejdet på EU-niveau med henblik på at

forbedre gennemsigtigheden på energimarkederne og fremme forskning og

udvikling i energisektoren.

Konkret peger EPC på en hurtigere liberalisering af energimarkederne i EU, bedre

incitamenter for investeringer i miljømæssige teknologier (”clean technologies”)

og en yderligere udvikling af handlen med emissionstilladelser i EU, for så vidt

som det ikke unødvendigt øger elektricitetsprisen i forhold til tredjelande, som

forslag med størst potentiale for at begrænse økonomiens afhængighed af

udviklingen på oliemarkedet. Endvidere peges på, at der særligt er behov for at

øge energieffektiviteten i transportsektoren.

Udsigterne på energimarkederne

Kommissionen ventes på ECOFIN-mødet at informere om de mere langsigtede

udsigter for energimarkederne samt at give en status for dialogen med

olieproducerede lande og status for forbedring af statistikken for olielagre mv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Høring

Sagen har ikke været i høring.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Drøftelserne ventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat vedr. grønbogen om energieffektivitet er oversendt til Folketingets

Europaudvalg den 25. oktober 2005.

Holdning

Dansk holdning

I energipolitikken lægges fra dansk side overordnet vægt på omkostningseffektivitet.

Fra dansk side kan man generelt støtte internationale initiativer, herunder EU-

initiativer, til fremme af energieffektivisering og energibesparelser på en

omkostningseffektiv måde. Særligt på transportområdet er der behov for

internationalt koordinerede initiativer med henblik på at øge energieffektiviteten, evt.

i form af skrappere krav til effektiviteten i nye køretøjer.

Fra dansk side støtter man ligeledes liberalisering af energimarkederne.

Markedsmekanismerne bør virke effektivt, så klare og konsistente prissignaler slår

igennem både hos udbydere og efterspørgere af energi. Virkningerne af

olieprisernes stigning bør ikke søges kompenseret gennem tiltag, der forhindrer de

nødvendige tilpasninger af oliemarkedet.

Andre landes holdninger

Andre landes holdning til EPC’s oplæg kendes endnu ikke.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7:

Ændring af forordningen om introduktion af euroen

KOM(2005)357

Resumé: Kommissionen har den 2. august 2005 fremsat forslag til ændring af forordning

974/98 om introduktion af euroen. Formålet er at tilpasse forordningen, således at der ikke

skal ændres i selve forordningsteksten, når et nyt medlemsland skal optages i eurosamarbejdet.

Forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

Baggrund og indhold

Forordningen om introduktion af euroen (974/98) indeholder en række

definitioner og retningslinjer, som blev udarbejdet i forbindelse med introduktion

af euroen i de nuværende eurolande

. Da forordningen blandt andet refererer til

konkrete datoer, der var relevante, da de nuværende eurolande skulle introducere

euroen, har Kommissionen den 2. august 2005 fremsat forslag om at ændre

forordningsteksten (KOM(2005)357), således at nye medlemsstater kan optages i

eurosamarbejdet, uden at forordningen skal ændres. Ændringsforslaget har således

karakter af en teknisk opdatering af den oprindelige forordning.

Ændringsforslaget indebærer blandt andet, at forordningens konkrete

datoangivelser bliver erstattet af definitioner

. De konkrete datoer vil i stedet

fremgå af et bilag til forordningen. Dermed vil der kun være behov for at ændre

denne bilagsliste med deltagerlande, når der fremover optages nye lande i

eurosamarbejdet. For hver kommende udvidelse af euroområdet vil der således

blive udstedt en separat forordning, der tilpasser forordning 974/98’s bilagsliste

over eurodeltagerlande og deres scenario for introduktion af euroen.

Da eurosedler og -mønter allerede er i cirkulation, er der også behov for at tilpasse

forordningens bestemmelser vedrørende overgangen fra national valuta til euro.

Ændringsforslaget giver de enkelte medlemslande mulighed for at vælge mellem

tre scenarier: en

”traditionel overgang”

som den de nuværende eurolande havde, hvor

euroen i første omgang kun indføres som kontovaluta

først efter en periode

introduceres i sedler og mønter; et

”big bang”-scenario

hvor introduktionen af euro

og indførelsen af eurosedler og -mønter vil ske samtidigt; eller

et ”big bang”-scenario

med en udfasningsperiode,

som er et ”big bang”-scenario, hvor der er mulighed for

fortsat at referere til national valuta i visse tilfælde i en nærmere angivet periode.

I ændringsforslaget er det derudover indskrevet, at de finansielle institutter

gebyrfrit skal ombytte nationale sedler og mønter til eurosedler og -mønter op til

en grænse, som kan fastsættes ved national lovgivning. Bankerne kan i øvrigt stille

krav om varsling, hvis beløbet som skal veksles overstiger et loft fastsat af banken.

To andre forordninger vedrører også introduktion og brug af euro – forordningerne 2866/98 og 1103/97. Kun

førstnævnte, som vedrører omregningskurserne mellem euro og de nationale valutaer, vil også skulle ændres.

Ændringsforslaget er endnu ikke fremsat.

Eksempelvis er ’euro adoption date’ angivet som værende ’either the date on which the respective Member State enters

the third stage under Article 121(3) of the Treaty, or the date on which the abrogation of the respective Member State’s

derogation under Article 122(2) of the Treaty enters into force, as the case may be’.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig er der i ændringsforslagets artikel 11 indsat en henvisning til Traktatens

artikel 111 for at anerkende den juridiske status for euromønter udstedt af

tredjelande (Vatikanet, Monaco og San Marino) under monetære aftaler med

Fællesskabet.

Forordningen har hjemmel i Traktatens artikel 123 stk.4, tredje sætning. Det er

således kun eurolandene, der deltager i vedtagelsen af ændringsforslaget. Danmark

deltager som følge af forbeholdet vedr. Den Økonomiske og Monetære Union

ikke i euroen, og deltager dermed ikke i vedtagelsen af forslaget. Forslaget

forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

Europa-Parlamentets holdning

Sagen skal ikke forelægges for Europa-Parlamentet.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Danmark deltager som følge af forbeholdet vedr. Den Økonomiske og Monetære

Union ikke i euroen.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen indebærer ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Der vurderes at være engangsomkostninger for bankerne forbundet med en

eventuel omveksling af national valuta til euro.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Ændring af forordningen om introduktion af euroen har ikke tidligere været forelagt

for Folketingets Europaudvalg. Folketingets Europaudvalg fik det oprindelige

forordningsforslag forelagt til forhandlingsoplæg den 8. november 1996 og den 29.

november, samt til orientering den 6. juni 1997 og den 24. april 1998.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side tages ændringsforslaget til efterretning.

Andre landes holdninger

Der synes generelt at være støtte til ændringsforslaget.