Europaudvalget 2005-06
2710 - Uddannelse m.v.
Offentligt
1453504_0001.png
RÅDET FOR
DEN EUROPÆISKE UNION
DA
6150/06 (Presse 42)
(OR. en)
PRESSEMEDDELELSE
2710. samling i Rådet
Uddannelse, ungdom og kultur
Bruxelles, den 23. februar 2006
Formand
Elisabeth Gehrer
Østrigs forbundsminister for undervisning, videnskab og
kultur og
Ursula Haubner
Østrigs forbundsminister for social sikkerhed,
generationsspørgsmål og forbrugerbeskyttelse
PRESSE
Rue de la Loi 175
B – 1048 BRUXELLES
Tlf.: +32 (0)2 285 8716 / 6319
Fa x: +32 (0)2 285 8026
[email protected] http://ue.eu.int/Newsroom
6150/06 (Presse 42)
1
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453504_0002.png
23.II.2006
Vigtigste resultater af Rådets samling
Rådet vedtog en forordning om en flerårig plan for
bæredygtig udnyttelse af tungebestanden
i
Biscayabugten
Rådet vedtog et direktiv om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med
arbejdstageres eksponering for risici på grund af fysiske agenser
(kunstig optisk stråling)
Rådet vedtog en fælles holdning med henblik på vedtagelse af et direktiv om fastsættelse af tekniske
forskrifter for
fartøjer på indre vandveje
og om ophævelse af direktiv 82/174/EØF.
Rådet vedtog oplæg til
Det Europæiske Råds forårsmøde
6150/06 (Presse 42)
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453504_0003.png
23.II.2006
INDHOLD
1
DELTAGERE ............................................................................................................................... 4
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
UDDANNELSE.............................................................................................................................. 6
–
–
–
–
–
Forberedelse af Det Europæiske Råds forårsmøde.................................................................. 6
Arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010 - centrale budskaber........... 7
Nøglekompetencer for livslang læring.................................................................................... 9
Den europæiske indikator for sprogkundskaber .................................................................... 11
En ny rammestrategi for flersprogethed................................................................................ 13
UNGDOM .................................................................................................................................... 14
–
–
–
Forberedelse af Det Europæiske Råds forårsmøde................................................................ 14
Gennemførelsen af den europæiske ungdomspagt - bidrag til Det Europæiske Råds
forårsmøde - Rådets konklusioner ........................................................................................ 15
Eventuelt.............................................................................................................................. 19
ANDRE PUNKTER, DER BLEV GODKENDT
TRANSPORT
–
Tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje* ..........................................................................................20
FISKERI
–
Tungebestande*...............................................................................................................................................20
BESKÆFTIGELSE OG SOCIALPOLITIK
–
Optisk stråling* ...............................................................................................................................................21
1
Når Rådet formelt har vedtaget erklæringer, konklusioner eller resolutioner, angives dette i overskriften for
det pågældende punkt, og teksten er sat i anførselstegn.
Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted http://ue.eu.int.
Asterisk ved en afgørelse betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets
protokol; disse erklæringer findes ligeledes på Rådets internetsted eller kan fås ved henvendelse til
Pressetjenesten.
6150/06 (Presse 42)
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453504_0004.png
23.II.2006
DELTAGERE
Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:
Belgien:
Fadila LAANAN
Frank VANDENBROUCKE
Den Tjekkiske Republik:
Alena ŠTĚRBOVÁ
Danmark:
Jeppe TRANHOLM-MIKKELSEN
Tyskland:
Gerd HOOFE
Frieder MEYER-KRAHMER
Estland:
Tiit NABER
Grækenland:
Marietta GIANNAKU
Spanien:
María Jesús SANSEGUNDO GÓMEZ DE CADIÑANOS
Frankrig:
Gilles de ROBIEN
Jean-François LAMOUR
Irland:
Kenneth THOMPSON
Italien:
Valentina APREA
Cypern:
Pefkios GEORGIADES
Letland:
Ina DRUVIETE
Lithuania:
Vilija BLINKEVIČIŪTö
Remigijus MOTUZAS
Luxembourg:
Mady DELVAUX-STEHRES
Marie-Josée JACOBS
Ungarn:
Bálint MAGYAR
Malta:
Theresa CUTAJAR
Nederlandene:
Maria van der HOEVEN
Kulturminister og minister for audiovisuelle medier og
ungdom (det franske fællesskab)
Viceministerpræsident i den flamske regering og flamsk
minister for arbejde, uddannelse og erhvervsuddannelse
Viceminister for uddannelse, ungdom og sport
Stedfortrædende fast repræsentant
Statssekretær, Forbundsministeriet for Familie-, Ældre-,
Kvinde- og Ungdomsspørgsmål
Statssekretær, Forbundsministeriet for Uddannelse og
Forskning
Stedfortrædende fast repræsentant
Minister for uddannelse og trossamfund
Undervisningsminister og videnskabsminister
Minister for almen uddannelse, videregående uddannelse
og forskning
Minister for ungdom, sport og frivilligt arbejde
Stedfortrædende fast repræsentant
Statssekretær for uddannelse, universiteter og forskning
Uddannelses- og kulturminister
Uddannelses- og videnskabsminister
Social- og arbejdsminister
Uddannelses- og videnskabsminister
Minister for uddannelse og erhvervsuddannelse
Minister for familiespørgsmål og integration samt
ligestillingsminister
Uddannelsesminister
Stedfortrædende fast repræsentant
Minister for undervisning, kultur og videnskab
6150/06 (Presse 42)
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453504_0005.png
23.II.2006
Østrig:
Elisabeth GEHRER
Ursula HAUBNER
Polen:
Stefan JURGA
Portugal:
Jorge PEDREIRA
Slovenien:
Milano ZVER
Slovakiet:
Juraj NOCIAR
Finland:
Antti KALLIOMÄKI
Sverige:
Lena HALLENGREN
Det Forenede Kongerige:
Anne LAMBERT
Forbundsminister for undervisning, videnskab og kultur
Statssekretær, Forbundsministeriet for Social Sikkerhed,
Generationsspørgsmål og Forbrugerbeskyttelse
Understatssekretær, Uddannelses- og
Videnskabsministeriet
Statssekretær under ministeren, med ansvar for
uddannelsesspørgsmål
Uddannelses- og sportsminister
Stedfortrædende fast repræsentant
Undervisningsminister
Minister, Undervisningsministeriet, med ansvar for
førskole- og ungdomsspørgsmål samt voksenuddannelse
Stedfortrædende fast repræsentant
Kommissionen:
Ján FIGEL
Medlem
De tiltrædende staters regeringer var repræsenteret således:
Bulgarien:
Daniel VALTCHEV
Rumænien:
Paloma PETRESCU
Vicepremierminister og minister for uddannelse og
videnskab
Statssekretær
6150/06 (Presse 42)
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453504_0006.png
23.II.2006
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
UDDANNELSE
–
Forberedelse af Det Europæiske Råds forårsmøde
Rådet blev af Kommissionen orienteret om dens årlige statusrapport til forårstopmødet i relation til
den fornyede Lissabon-strategi for vækst og beskæftigelse:
"Fuld fart fremad" (5745/06).
Kommissæren lagde især vægt på uddannelsesaspekterne og konkluderede, at det er nødvendigt at
fremskynde reformerne på nationalt plan.
En af de foranstaltninger, der foreslås i rapporten, går ud på at øge investeringerne i universiteterne
op til 2% af BNP. Nogle delegationer tvivlede på, at det er muligt og hensigtsmæssigt med en sådan
forøgelse.
Nogle delegationer ønskede at lægge mere vægt på problemerne med tidligt skolefrafald.
I rapportens del I,
"Det nye partnerskab for vækst og beskæftigelse",
evalueres processen med at
udarbejde nationale reformprogrammer, og der sættes fokus på en række nøgleinitiativer, der skal
godkendes af Det Europæiske Råd.
I del II,
"Oplysninger om de enkelte lande",
gives der en detaljeret vurdering af de nationale
reformprogrammer med fremhævelse af deres stærke sider og områder, hvor der er behov for, at
medlemsstaterne reviderer og opdaterer dem.
Første etape af gennemførelsen af Lissabon-strategien, der blev relanceret sidste år, vil kulminere
med meddelelser fra Det Europæiske Råds møde i foråret 2006, som udstikker strategien for det
kommende år. Kommissionens statusrapport om de nationale reformprogrammer er tænkt som et
bidrag hertil.
6150/06 (Presse 42)
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
23.II.2006
–
Arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010 - centrale budskaber
Rådet vedtog sammen med Kommissionen den fælles interimsrapport for 2006 om fremskridt i
gennemførelsen af "arbejdsprogrammet
for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010",
et program,
der blev udarbejdet til at følge op på målsætningerne i Lissabon-reformdagsordenen for så vidt
angår de almene uddannelsessystemer og erhvervsuddannelsessystemerne i Europa.
Den fornyede Lissabon-strategi bekræftede, at almen uddannelse og erhvervsuddannelse indtager en
central plads i Den Europæiske Unions dagsorden for vækst og beskæftigelse, og Det Europæiske
Råd anmodede på forårsmødet i 2005, at arbejdsprogrammet for
"uddannelse og
erhvervsuddannelse 2010"
fortsat skulle iværksættes i fuldt omfang. Den fælles interimsrapport
med titlen
"Modernisering af almen uddannelse og erhvervsuddannelse: et afgørende bidrag til
velstand og social samhørighed i Europa" (5767/06)
giver en oversigt over de fremskridt, der
allerede er gjort med at gennemføre arbejdsprogrammet, og foreslår foranstaltninger til yderligere
forbedringer.
Rådet vedtog endvidere følgende centrale budskaber til Det Europæiske Råds forårsmøde om den
almene uddannelses og erhvervsuddannelsens bidrag til den fornyede Lissabon-strategis
målsætninger: vækst, beskæftigelse og social samhørighed:
"Uddannelse og erhvervsuddannelse er af afgørende betydning for vækst, beskæftigelse og social
samhørighed
•
Uddannelse og erhvervsuddannelse er af afgørende betydning i bestræbelserne på at imødegå de
stadigt større socioøkonomiske og demografiske udfordringer, som EU står over for i en
globaliseret verden: et alt for højt arbejdsløshedsniveau, et stort antal lavtuddannede personer, en
aldrende befolkning og et afgørende behov for at forbedre kompetence- og
kvalifikationsniveauet for alle borgere.
•
Uddannelse og erhvervsuddannelse er kritiske faktorer, hvis EU's langsigtede potentiale for
ekspertise, innovation og konkurrenceevne samt social samhørighed skal opretholdes. Der skal
derfor lægges fornyet vægt på den dobbelte rolle, som uddannelse og erhvervsuddannelse spiller
på såvel det sociale som det økonomiske område, samt på nødvendigheden af at sikre
udviklingen af systemer af høj kvalitet, som er både effektive og retfærdige. Der kan ikke finde
nogen afvejning sted mellem disse to mål. Bestræbelserne på at tilbyde topkvalitet på alle
niveauer af uddannelse og erhvervsuddannelse, bl.a. gennem bedre forbindelser mellem
videregående uddannelse, forskning og virksomhederne, som blev drøftet af stats- og
regeringscheferne på Hampton Court, bør gå hånd i hånd med bestræbelserne på at fremme bedre
adgang, social inddragelse og aktivt medborgerskab.
•
Uddannelse og erhvervsuddannelse skal ses som et prioriteret område for investeringer. Det store
udbytte, de giver, opvejer klart omkostningerne og rækker langt videre end 2010. I den
forbindelse bliver det nye program for livslang læring 2007-2013 af afgørende betydning.
"Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010"-processen skal indtage en central placering i
gennemførelsen af de nationale Lissabon-reformprogrammer og den årlige situationsrapport på
EU-plan.
6150/06 (Presse 42)
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
23.II.2006
Der gøres fremskridt, men der er behov for en større indsats på nøgleområderne
•
Reformerne på uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet skrider frem, men der er behov for
en større indsats. Livslang læring er blevet anerkendt som en absolut betingelse for at nå
Lissabon-målene. Medlemsstaterne bør som en prioritet mobilisere alle nødvendige midler for at
gennemføre sammenhængende og omfattende strategier for livslang læring. "Peer learning"-
aktiviteter og anvendelse af forskningsresultater bliver et vigtigt bidrag i den forbindelse. Der
bør gøres fremskridt med den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF) til støtte for
større mobilitet og et effektivt europæisk arbejdsmarked.
•
Investeringerne bør sammen med relevante kvalitetssikringssystemer målrettes mod områder,
hvor det økonomiske og samfundsmæssige afkast er højest. Sådanne områder er bl.a. forbedring
af erhvervsuddannelsernes og de videregående uddannelsers kvalitet og tiltrækningskraft,
nøglekompetencer for alle, herunder sprogkundskaber, førskoleuddannelse, mindskelse af
skolefrafald, faglig udvikling af lærere, undervisere og skoleledere samt voksenuddannelse. Øget
og mere målrettet anvendelse af strukturfondene, navnlig Den Europæiske Socialfond, til
uddannelse skal sikres.
•
For at forbedre effektiviteten og virkningen af reformerne og fordele ansvaret og
omkostningerne må styringen forbedres under inddragelse af alle relevante aktører, navnlig
gennem effektive tværministerielle synergier og forskellige læringspartnerskaber på alle niveauer
(institutioner, offentlige myndigheder, arbejdsmarkedets parter, virksomheder,
sektororganisationer og regionale og lokale organisationer). Alle bør deltage i denne indsats, hvis
målet om at gøre de europæiske uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer til en
kvalitetsreference på verdensplan i 2010 skal nås."
6150/06 (Presse 42)
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
23.II.2006
–
Nøglekompetencer for livslang læring
I afventen af Europa-Parlamentets udtalelse havde Rådet en udveksling af synspunkter om forslaget
til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om nøglekompetencer for livslang læring, der bl.a.
omfattede følgende emne
(5758/06):
Er de otte nøglekompetencer, der er opstillet i forslaget til henstilling, stort set dem, som enhver har
brug for som led i livslang læring, og hvordan bør de i bekræftende fald fremmes?
Delegationerne var enige om, at de otte kompetencer, der er opstillet i forslaget, er nødvendige for
personer, der lever i vore dages videnbaserede samfund, selv om nogle delegationer fandt, at der
også kunne tilføjes andre kompetencer til listen, som f.eks. grundlæggende viden om Den
Europæiske Union.
Nogle delegationer bemærkede, at det måske vil være bedre at henvise til undervisningssproget end
til modersmålet, som ikke nødvendigvis er det samme.
Resultatet af debatten vil blive benyttet som reference for en senere gennemgang af forslaget med
henblik på en henstilling.
Forslaget til henstilling tager sigte på at leve op til et mandat, der første gang blev givet af Det
Europæiske Råd på mødet i Lissabon i 2000
("hver borger skal have de færdigheder, der er
nødvendige for at leve og arbejde i dette nye informationssamfund"),
og gentaget og udbygget i
arbejdsprogrammet for 2010 vedrørende uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne,
som
blev vedtaget på Det Europæiske Råds møde i Barcelona i marts 2002, hvor der også blev opfordret
til yderligere tiltag med henblik på
"forbedring af beherskelsen af grundlæggende færdigheder"
og
fremme af den europæiske dimension i undervisningen. Tanken var, at arbejdet skulle koncentreres
om at identificere grundlæggende færdigheder, og at det skulle undersøges, hvordan de sammen
med traditionelle færdigheder bedre kan integreres i læseplaner, læres og vedligeholdes hele livet
igennem. Grundlæggende færdigheder bør reelt være tilgængelige for alle, både personer med
særlige behov, unge, der er droppet ud af skolen, og voksenelever. Der bør tilskyndes til validering
af grundlæggende færdigheder for at fremme yderligere uddannelse og beskæftigelsesegnethed.
Forslaget til henstilling tager sigte på at udarbejde et europæisk referenceværktøj, der definerer de
grundlæggende færdigheder
(nøglekompetencer),
som alle borgere skal tilegne sig gennem livslang
læring for at bidrage til at opnå personlig tilfredsstillelse, aktiv deltagelse og
beskæftigelsesegnethed i videnbaserede økonomier og samfund.
Nøglekompetencerne er:
•
Kommunikativ kompetence på modersmålet
6150/06 (Presse 42)
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
23.II.2006
•
Kommunikativ kompetence på fremmedsprog
•
Matematisk kompetence og naturvidenskabelig og teknologisk basiskompetence
•
Digital kompetence
•
Læringskompetence
•
Sociale kompetencer og medborgerkompetence
•
Initiativ og iværksætterånd samt
•
Kulturel bevidsthed og udtryksevne.
Forslaget angiver desuden, hvordan nøglekompetencerne kan erhverves gennem livslang læring.
Foreslået retsgrundlag: traktatens artikel 149 og 150 - Rådet træffer afgørelse med kvalificeret
flertal; den fælles beslutningsprocedure med Europa-Parlamentet finder anvendelse.
6150/06 (Presse 42)
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
23.II.2006
–
Den europæiske indikator for sprogkundskaber
Rådet havde en orienterende drøftelse om en meddelelse fra Kommissionen om
"Den europæiske
indikator for sprogkundskaber"
og drøftede navnlig følgende emner:
–
den tilgang, der er skitseret i Kommissionens meddelelse med henblik på fastsættelse af
den europæiske indikator for sprogkundskaber
nedsættelse af et rådgivende udvalg bestående af en repræsentant for hver medlemsstat,
som i første omgang skal have til opgave at afklare/definere gennemførelsesparametrene
for så vidt angår de vigtigste parametre for den europæiske indikator for sprogkundskaber
i)
det niveau i International Standard Classification of Education (ISCED), på hvilket
der skal indsamles data om kundskaber i første og andet fremmedsprog fra et
repræsentativt udsnit af elever under uddannelse eller erhvervsuddannelse
fordi respekten for den sproglige mangfoldighed er en af Den Europæiske Unions
centrale værdier, skal indikatoren være baseret på data, som dækker kendskab til
alle de officielle EU-sprog, der undervises i som fremmedsprog i EU, men det vil af
praktiske grunde være tilrådeligt i første dataindsamlingsrunde at gennemføre
prøver i de officielle EU-sprog, hvis udbredelse i fremmedsprogsundervisningen i
medlemsstaterne er størst, hvis der kan samles tilstrækkeligt mange prøvedeltagere.
–
–
ii)
Drøftelsen var fokuseret på en række spørgsmål, hvilket vil lette det yderligere arbejde, der er
nødvendigt for, at Rådet kan vedtage konklusioner på samlingen i maj.
Der var bred enighed om, at der bør nedsættes et rådgivende udvalg, der især skal have til opgave at
definere indikatorens parametre.
Med hensyn til indikatorens vigtigste parametre var der forskellige meninger om, på hvilket
uddannelsesstadium der skal foretages evaluering.
Mens det store flertal af delegationerne var enige om, at indikatoren til sin tid bør være til rådighed
på alle de officielle EU-sprog, kunne de fleste af praktiske grunde acceptere, at den første
dataindsamlingsrunde begrænses til de sprog, som der hyppigst undervises i i medlemsstaterne.
Desuden mindede nogle delegationer om, at der er mere end ét officielt sprog i deres lande, og at
der skal tages hensyn til sådanne særlige forhold for at sikre, at dataene kan sammenlignes i første
runde.
6150/06 (Presse 42)
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
23.II.2006
I sin meddelelse
(11704/05)
anfører Kommissionen følgende:
"På Det Europæiske Råds møde i Barcelona opfordrede stats- og regeringscheferne til, at der
udarbejdes en europæisk indikator for sprogkundskaber. (...) Det endelige mål er at give
medlemsstaterne klare oplysninger, som kan lægges til grund for eventuelle nødvendige ændringer i
deres tilgang til fremmedsprogundervisning og -indlæring."
Kommissionen opfordrer Rådet til at tilslutte sig den tilgang, der er skitseret i meddelelsen om
anvendelse af den europæiske indikator for sprogkundskaber.
Indikatoren skal også ses i sammenhæng med de øvrige indikatorer, som medlemsstaterne har
accepteret at udvikle i forbindelse med
"Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010"-processen.
6150/06 (Presse 42)
12
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
23.II.2006
–
En ny rammestrategi for flersprogethed
Kommissionen fremlagde sin meddelelse om "En ny rammestrategi for flersprogethed" (14908/05).
Meddelelsen, der er den første på dette politikområde,
–
bekræfter Kommissionens vilje til at fremme flersprogethed i EU
–
definerer Kommissionens strategi for fremme af flersprogethed i det europæiske samfund, på det
økonomiske område og inden for Kommissionen selv
–
foreslår en række særforanstaltninger inden for denne strategiske ramme.
Flersprogethed defineres i meddelelsen som
det nye politikområde, som fremmer et klima, hvor alle
sprog kan komme til udtryk i fuldt omfang, og hvor undervisning i og læring af en række sprog
trives.
Det anføres desuden, at Kommissionens politik for flersprogethed har tre mål:
•
at tilskynde til sprogindlæring og fremme sproglig mangfoldighed i samfundet
•
at fremme en sund flersproget økonomi
•
at give borgerne adgang til EU-lovgivning, -procedurer og -informationer på deres eget sprog.
6150/06 (Presse 42)
13
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453504_0014.png
23.II.2006
UNGDOM
–
Forberedelse af Det Europæiske Råds forårsmøde
Kommissionen forelagde Rådet (ungdom) sin meddelelse til Det Europæiske Råd i forbindelse med
den fornyede Lissabon-strategi:
"Fuld fart fremad" (5745/06).
Der mindes om, at Det Europæiske Råd i marts 2005 vedtog en ungdomspagt som et af de
instrumenter, der skal bidrage til gennemførelsen af den genlancerede Lissabon-strategi for vækst
og beskæftigelse. Ungdomspagten blev medtaget i de
integrerede retningslinjer,
der danner
grundlaget for medlemsstaternes nationale reformprogrammer, og som Kommissionen har
offentliggjort sin første årlige situationsrapport om
("Fuld fart fremad").
Rådet havde herefter en drøftelse på grundlag af denne årlige situationsrapport.
Delegationerne kom ind på følgende aspekter:
– fordelene ved at anvende den åbne koordinationsmetode og ved at udveksle den bedste praksis
på dette område
– behovet for at inddrage unge i beslutningsproceduren, når der er tale om beslutninger, som
berører dem
– behovet for at integrere unge på arbejdsmarkedet og tilbyde målrettet uddannelse for unge, der
forlader skolen tidligt, eller inddrage dem i frivillig samfundstjeneste som en
overgangsforanstaltning mellem skole og arbejde
– behovet for at hjælpe unge med at forene privatliv og arbejdsliv
– fordelene ved at sikre unge mobilitet, ikke kun for at forbedre deres jobudsigter, men også for at
bringe dem i kontakt med forskellige kulturer og give dem følelsen af at være europæere.
6150/06 (Presse 42)
14
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453504_0015.png
23.II.2006
–
Gennemførelsen af den europæiske ungdomspagt - bidrag til Det Europæiske Råds
forårsmøde
- Rådets konklusioner
Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer vedtog følgende konklusioner:
"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION OG REPRÆSENTANTERNE FOR
MEDLEMSSTATERNES REGERINGER, FORSAMLET I RÅDET,
SOM TAGER FØLGENDE I BETRAGTNING:
1.
det mål, som Det Europæiske Råd satte sig den 23.-24. marts 2000 i Lissabon og
bekræftede på mødet den 23.-24. marts 2001 i Stockholm om at gøre EU til "den
mest
konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan
skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed";
Kommissionens hvidbog af 21. november 2001
1
"Et
nyt afsæt for europæisk ungdom",
hvori det erkendes, at
"denne strategi indeholder nye mål for de forskellige politiske
områder, som er tæt relateret til ungdommen, f.eks. uddannelse, beskæftigelse, social
inddragelse, information og det civile samfund";
grønbogen af 21. marts 2005 med titlen
Demografiske ændringer – behov for ny solidaritet
mellem generationerne,
hvori det understreges, at der er behov for en yderligere indsats for
at sikre unges integration i arbejdslivet og ledsagelsen af deres "ikke lineære" deltagelse i
arbejdslivet med skift mellem beskæftigelse, studier, arbejdsløshed, omkvalificering eller
ajourføring af kvalifikationer;
konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 22.-23. marts 2005 om vedtagelse af den
europæiske ungdomspagt som et af de instrumenter, der kan bidrage til at virkeliggøre
Lissabon-målene for vækst og beskæftigelse, med det formål at forbedre mulighederne for
uddannelse, erhvervsuddannelse, mobilitet, integration på arbejdsmarkedet samt social
integration for de unge i Europa og samtidig gøre det lettere at forene arbejdsliv og
familieliv;
Kommissionens meddelelse af 30. maj 2005 om europæiske ungdomspolitikker
"Varetagelse
af unges interesser i Europa - gennemførelse af den europæiske ungdomspagt
og fremme af aktivt borgerskab"
2
;
2.
3.
4.
5.
1
2
14441/01 - KOM(2001) 681 endelig.
9679/05 - KOM (2005) 206 endelig.
15
6150/06 (Presse 42)
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453504_0016.png
23.II.2006
6.
de overordnede retningslinjer for vækst og beskæftigelse (2005-2008)
1
, foreslået af
Kommissionen og godkendt af Rådet, som medlemsstaterne bør tage hensyn til og
rapportere om i deres nationale reformprogrammer;
Kommissionens meddelelse af 10. november 2005,
Modernisering af almen uddannelse og
erhvervsuddannelse: et afgørende bidrag til velstand og social samhørighed i Europa
2
;
Rådets resolution af 15. november 2005 om varetagelse af unges interesser i Europa -
gennemførelse af den europæiske ungdomspagt og fremme af aktivt borgerskab
3
;
Kommissionens meddelelse af 22. december 2005
Working together, working better: a
new framework for the open coordination of social protection and inclusion policies in the
European Union
4
;
Kommissionens årlige situationsrapport af 25. januar 2006 om gennemførelse af Lissabon-
strategien og bilagene til denne på grundlag af medlemsstaternes nationale
reformprogrammer, der blev forelagt for Kommissionen i efteråret 2005,
7.
8.
9.
10.
UNDERSTREGER,
11.
at unge udgør en værdifuld ressource for både nutiden og fremtiden og bidrager til den
kreativitet, innovation og iværksætterånd, Europa har brug for for at opfylde målene i
Lissabon-strategien;
at unge står over for mange udfordringer, især med hensyn til at komme ind på
arbejdsmarkedet, idet arbejdsløsheden blandt unge i gennemsnit er dobbelt så høj som
arbejdsløsheden i almindelighed i EU;
betydningen af et ungdomsperspektiv i Lissabon-strategien og det vigtige bidrag, som
gennemførelsen af arbejdsprogrammet "Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010", den
åbne koordinationsmetode inden for social beskyttelse og inddragelse, strukturfondene, de
europæiske forskningsrammeprogrammer og andre relevante programmer, f.eks.
programmet for livslang læring, ungdomsprogrammet og det kommende program "Aktive
unge", kan yde til at nå ungdomspagtens mål;
12.
13.
1
2
3
4
8008/05 - KOM(2005) 141 endelig.
13415/1/05 REV 1 - KOM(2005) 549 endelig.
EUT C 292 af 24.11.2005, s. 5.
5070/06 - KOM(2005) 706 endelig.
16
6150/06 (Presse 42)
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
23.II.2006
14.
behovet for at fremme social inddragelse af unge, især unge med få muligheder, så man
befordrer social samhørighed;
betydningen for unge af politikker, der tager sigte på at skabe balance mellem arbejdsliv og
familieliv, især i betragtning af udfordringerne i forbindelse med de demografiske
ændringer;
relevansen af ikke-formel og uformel læring og af unges mobilitet, støttet af sådanne
instrumenter som ungdomsprogrammet og det kommende program "Aktive unge"
(2007-2013), når det gælder om at hjælpe unge med at udvikle en bred vifte af færdigheder
og kompetencer;
betydningen af at fremme en struktureret dialog med unge, ungdomsorganisationer og
dem, der er aktive på ungdomsområdet på alle niveauer,
15.
16.
17.
FINDER,
18.
at reaktionen på ungdomspagten som skitseret i Kommissionens årlige 2006-
situationsrapport i de fleste medlemsstater har været opmuntrende, men at der fortsat er
behov for en hurtig indsats for at gøre det lettere for unge at komme ind på
arbejdsmarkedet i overensstemmelse med pagten;
at vedtagelsen af den europæiske ungdomspagt har styrket inddragelsen af de ministerier,
der er ansvarlige for ungdomsspørgsmål, i Lissabon-processen, hvilket har ført til en bedre
intern koordinering og øget integrering af ungdomsdimensionen i forbindelse med
udformningen af politikker for beskæftigelse, social inddragelse, uddannelse,
erhvervsuddannelse og mobilitet i overensstemmelse med mandatet fra Det Europæiske
Råd;
at selv om mange medlemsstater udtrykkeligt henviser til pagten i deres nationale
reformprogrammer, og andre medtager foranstaltninger, der er i overensstemmelse med
den, vil bedre gennemførelse af pagtens mål og større synlighed for pagten i de nationale
reformprogrammer og i Kommissionens årlige situationsrapport føre til øget sammenhæng,
større effektivitet og klarere overvågning for så vidt angår foranstaltninger for unge og
bidrage til at udvikle viden om og ekspertise vedrørende pagtens forskellige områder og
forbindelsen mellem dem;
at selv om der er sket fremskridt, må Kommissionen og medlemsstaterne styrke
foranstaltningerne til gennemførelse af pagten ved:
–
at forbedre beskæftigelsessituationen for unge gennem fremme af
beskæftigelsesegnethed og iværksætterkultur og støtte til overgangen fra uddannelse
og erhvervsuddannelse til arbejdsliv;
19.
20.
21.
6150/06 (Presse 42)
17
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
23.II.2006
–
at sikre, at unge med få muligheder prioriteres med hensyn til nationale politikker for
beskæftigelse og social inddragelse ;
at nedbringe antallet af unge, der går tidligt ud af skolen, og udvikle et tættere
samarbejde om gennemsigtighed og anerkendelse af værdien af ikke-formel og
uformel læring;
–
22.
at medlemsstaterne og Kommissionen også bør udvikle og støtte foranstaltninger på andre
områder af pagten ved:
–
at træffe foranstaltninger, der befordrer unges mobilitet, især ved at fjerne
eksisterende hindringer, idet det tages i betragtning, hvilken vigtig rolle mobilitet
spiller med hensyn til at udvikle unges potentiale og bringe EU tættere på de unge;
at give unge forældre mulighed for at forene arbejdsliv og familieliv, navnlig gennem
udbygning af børnepasningsmulighederne og udvikling af nyskabende modeller for
tilrettelæggelse af arbejdet,
–
OPFORDRER DET EUROPÆISKE RÅD til
23.
at tilskynde til yderligere fremskridt med hensyn til foranstaltninger for unge ved
gennemførelse af den europæiske ungdomspagt i Lissabon-strategien;
at opfordre medlemsstaterne til at styrke sammenhængen mellem deres politikker for
uddannelse, erhvervsuddannelse, beskæftigelse, social inddragelse og mobilitet, så der
udvikles mere effektive tværsektorielle strategier for unge;
at opfordre medlemsstaterne, når de udarbejder deres nationale reformprogrammer, og
Kommissionen, når den udarbejder sin årlige situationsrapport, til at rapportere mere
systematisk og synligt om pagten inden for Lissabon-strategien for at lette overvågningen
af de fremskridt, der gøres;
at gentage anmodningen til Kommissionen og medlemsstaterne om at inddrage unge og
ungdomsorganisationer på alle niveauer i gennemførelsen af den europæiske
ungdomspagt."
24.
25.
26.
Disse konklusioner vil blive anvendt som et bidrag fra Rådet (ungdom) til Det Europæiske Råds
forårsmøde.
6150/06 (Presse 42)
18
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
23.II.2006
–
Eventuelt
Rådet blev orienteret om følgende spørgsmål:
a)
Kommissionens meddelelse om "Fremme af iværksættertankegangen gennem uddannelse
og læring"
–
b)
Kommissionens præsentation
Kommissionens meddelelse om " Launching a knowledge flagship: the European Institute
of Technology"
–
Kommissionens præsentation
c)
EuroSkills-konkurrence
–
orientering fra den nederlandske delegation og Kommissionen
6150/06 (Presse 42)
19
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453504_0020.png
23.II.2006
ANDRE PUNKTER, DER BLEV GODKENDT
TRANSPORT
Tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje*
Rådet vedtog en fælles holdning med henblik på vedtagelse af et direktiv om fastsættelse af
tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje og om ophævelse af direktiv 82/174/EØF
(13274/05 + 6207/06 ADD1).
Formålet med direktivet er at bringe EU's tekniske forskrifter på linje med de avancerede standarder
for sejlads på Rhinen og dermed etablere en fælles ordning for hele det europæiske net af indre
vandveje.
Arbejdet med direktivet i Rådets instanser - forslaget blev fremsat i december 1997 - lå længe stille
på grund af spørgsmålet om muligheden for at tillade fartøjer med fællesskabscertifikater at sejle på
Rhinen. Denne mulighed var tidligere udelukket i henhold til de regler, som Centralkommissionen
for Sejlads på Rhinen (CCNR) havde fastlagt, men situationen ændrede sig, da CCNR vedtog en
ændring af Mannheim-konventionen (tillægsprotokol 7, der trådte i kraft i december 2004), der
tillod sejlads på Rhinen med certifikater udstedt af andre instanser end CCNR. Direktivet sidestiller
fællesskabscertifikater til sejlads på indre vandveje med certifikater udstedt af CCNR.
Direktivet er rettet til de 13 medlemsstater, der har indre vandveje.
FISKERI
Tungebestande*
Rådet vedtog en forordning om en flerårig plan for bæredygtig udnyttelse af tungebestanden i
Biscayabugten, efter at Rådet nåede til politisk enighed på samlingen den 20.-22. december 2005
(5696/06, 5697/06 ADD 1).
Planen har til formål at bringe gydebiomassen af tunge i Biscayabugten op over sikkerhedsniveauet
på 13 000 ton i 2008 ved gradvis at reducere fiskeridødeligheden for bestanden. Derefter fastsætter
Rådet et langsigtet målniveau for fiskeridødeligheden, og en reduktionssats i fiskeridødeligheden.
Hvert år træffer Rådet afgørelse om fastsættelse af en samlet tilladt fangstmængde (TAC) for tunge
i Biscayabugten for det følgende år.
6150/06 (Presse 42)
20
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453504_0021.png
23.II.2006
For at begrænse fiskeriindsatsen, der måles som summen af installeret maskineffekt i kilowatt og
antallet af fiskedage i området, bestemmer forordningen, at medlemsstaterne enten skal udstede en
særlig fiskeritilladelse for tunge i Biscayabugten til fartøjer, der fanger mere end 2000 kg tunge,
eller at fiskeriindsatsen ikke må overstige referenceniveauet i 2006 for en medlemsstat, hvis kvote
for tunge i dette område er mindre end 10% af TAC.
BESKÆFTIGELSE OG SOCIALPOLITIK
Optisk stråling*
Rådet vedtog et direktiv om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med
arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (kunstig optisk stråling), efter at
der var opnået enighed med Europa-Parlamentet i Forligsudvalget
(PE-CONS 3668/3/05 COR 1,
5775/06 ADD).
Direktivet fastlægger minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med
arbejdstagernes eksponering for risici på grund af kunstig optisk stråling med det formål at opnå
harmonisering af kontrolordningerne mellem medlemsstaterne. Dette søges opnået ved at bygge på
de retningslinjer for begrænsninger for eksponering, der er blevet udarbejdet af Den Internationale
Kommission for Beskyttelse mod Ikke-ioniserende Stråling. Disse retningslinjer, som hviler på et
videnskabeligt grundlag, skal forebygge de akutte og langsigtede virkninger for øjne og hud, der
kan opstå ved ekstremt høje eksponeringsniveauer.
Direktivet pålægger arbejdsgiverne et ansvar på en række områder, herunder krav om at udføre
risikovurderinger, nedbringe eksponeringen, iværksætte helbredskontrol og informere og uddanne
arbejdstagerne. Det skal bl.a. finde anvendelse på arbejdstagere, der arbejder med lasere og
elektrisk svejseudstyr, arbejdstagere i stål- og glasindustrien og arbejdstagere, der arbejder i
solarier.
Flere oplysninger findes i pressemeddelelse 15486/05.
6150/06 (Presse 42)
21
DA