Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 (1. samling)
KOM (2007) 0638 Spørgsmål 3
Offentligt
969937_0001.png
Europaudvalget
Til:
Dato:
OMTRYKT:
Udenrigsministeren
16. marts 2011
18. marts 2011 (spørgsmål stilles til integrationsministeren)
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
KOM (2007) 0638
Forslag til Rådets direktiv om en kombineret ansøgningsprocedure for en
kombineret tilladelse til tredjelandsstatsborgere til at tage ophold og arbejde
på en medlemsstats område og om et sæt fælles rettigheder for arbejdstagere
fra tredjelande, der har lovligt ophold i en medlemsstat
Spørgsmål 3
Ministeren bedes - i forlængelse af besvarelsen af KOM (2007) 0638
spørgsmål 2 – uddybe regeringens holdning om, at alle 5 kategorier vedr.
midlertidig personbevægelse ifm. levering af en tjenesteydelse (Mode 4) skal
leve op til nationale løn- og ansættelsesvilkår og redegøre for, om
- det indebærer, at den arbejdskraft, som kommer til Danmark og som
benævnes som "selvstændige" (independent professionals) og som "led i en
servicekontrakt/-ydelse" (contractual suppliers) og tilsvarende, vil blive
betragtet som det de reelt er, nemlig almindelige lønmodtagere, og derved
omfattet af dansk lovgivning og overenskomstaftaler herunder regler for
beskatning af lønmodtagere?
- ministeren er enig i, at der, såfremt man ikke vælger at betragte disse
kategorier som almindelige lønmodtagere, vil være tale om en omgåelse af
nationalt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår?
- ministeren er enig i, at hvis man betragter disse kategorier som almindelige
lønmodtagere, jf. ovenstående spørgsmål, så vil en sådan holdning været
noget, som hvert enkelt EU-land afgør for sig selv, og vil den danske regering
i så fald kun træffe en sådan beslutning for danske forhold, eller vil
regeringens også søge dette forhold gjort gældende for alle EU-lande?
- Indien vil kunne - i tilfælde af at Danmark og evt. andre EU-lande vælger, at
en frihandelsaftale skal tolkes og implementeres sådan, at alle kategorier af
arbejdskraft skal behandles som lønmodtagere - med støtte i WTO-regler
1/2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(GATS-aftale) og med det argument, at nogle EU-lande har en anderledes
praksis, få held til at få omstødt et sådant dansk valg?
- indisk arbejdskraft, der er kommet til andre EU-lande som "selvstændige" og
"led i en servicekontrakt/-ydelse", via EU-regler vil kunne kræve
tilstedeværelse og ret til at udføre arbejde i Danmark uden, at det kan kræves,
at de skal have opholds- og arbejdstilladelse jf. udlændingeloven samt
beskyttes og have rettigheder i henhold til nationalt fastsatte løn- og
ansættelsesvilkår?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pia Adelsteen (DF).
Svaret bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til
[email protected].
På udvalgets vegne
Anne-Marie Meldgaard
Formand
Kopi til integrationsministeren
2/2