Arbejdsmarkedsudvalget 2007-08 (2. samling)
KOM (2008) 0419 Bilag 1
Offentligt
582153_0001.png
NOTAT
21. juli 2008
Folketingets Europaudvalg
Kopi: Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg
J.nr. 7161-0020
JAIC/SHN
Notat om nærhedsprincippet vedr. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg eller en procedure i
fællesskabsvirksomheder og fællesskabskoncerner med henblik på at infor-
mere og høre arbejdstagerne (omarbejdet udgave) - KOM (2008) 419
1. Status
Forslaget blev vedtaget af Kommissionen den 2. juli 2008. Det blev fremsendt til
Rådet i en fransk version den 8. juli 2008 og i en dansk version den 9. juli 2008.
Forslaget har hjemmel i TEF art. 137 og skal vedtages efter proceduren i art. 251.
2. Formål og indhold
Forslaget til omarbejdning har til formål at ændre Rådets direktiv 94/45/EF med
senere tilpasninger.
Ifølge Kommissionen udøves retten til information og høring på tværs af grænserne
ikke tilstrækkeligt effektivt, da de europæiske samarbejdsudvalg ikke i tilstrække-
lig grad informeres og høres i forbindelse med omstruktureringer. Der er kun ned-
sat europæiske samarbejdsudvalg i 36 % af de virksomheder, der falder ind under
det eksisterende direktivs anvendelsesområde. Forslaget har til formål at gøre ret-
ten til information og høring mere effektiv samt at mindske den usikkerhed, der er
forbundet med nogle af bestemmelserne i det eksisterende direktiv.
Forslaget om omarbejdning indebærer følgende indholdsmæssige ændringer af
direktiv 94/45/EF:
1) indførelse af generelle principper vedrørende den måde, hvorpå informati-
on og høring af arbejdstagerne på tværs af grænserne skal foregå, indførel-
se af en definition af information og præcisering af definitionen af høring
2) begrænsning af de europæiske samarbejdsudvalgs kompetence til emner af
tværnational karakter og samordning af det nationale og det tværnationale
niveau for information og høring af arbejdstagerne, fortrinsvis ved virk-
somhedsinterne aftaler
3) afklaring af arbejdstagerrepræsentanternes rolle og af deres muligheder for
at uddanne sig samt anerkendelse af fagforeningernes rolle i forhold til ar-
bejdstagerrepræsentanterne
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4) afklaring af ansvarsområder i forbindelse med videregivelse af oplysninger
som gør det muligt at indlede forhandlinger, og af regler for forhandling af
aftaler med henblik på oprettelse af nye europæiske samarbejdsudvalg
5) tilpasning af de subsidiære forskrifter, der finder anvendelse, hvis der ikke
er indgået nogen aftale, til de ændrede behov
6) indførelse af en klausul om tilpasning af aftalerne om europæiske samar-
bejdsudvalg i tilfælde af ændringer i virksomhedens eller koncernens
struktur og, hvis denne klausul ikke anvendes, videreførelse af de gælden-
de aftaler.
3. Kommissionens vurdering af nærhedsprincippet
Kommissionen angiver, at målene med det foreslåede tiltag ikke i tilstrækkelig
grad kan opfyldes af medlemsstaterne, da det drejer sig om at ændre en gældende
fællesskabsretsakt, der indeholder bestemmelser af tværnational karakter. EU kan
bedre ændre en sådan retsakt og tage højde for forholdet til andre fællesskabsbe-
stemmelser og nationale bestemmelser på dette område. Navnlig kan der kun ved
en indsats på fællesskabsplan indføres en ændring vedrørende oprettelsen af euro-
pæiske samarbejdsudvalg og disses virke. En sådan ændring nødvendiggør en
sammenhængende og koordineret ændring af medlemsstaternes lovgivning, efter-
som anvendelsen af en medlemsstats lovgivning indvirker på de rettigheder og
forpligtelser, der gælder for andre medlemsstaters virksomheder og arbejdstagere.
Kommissionen understreger, at forslaget overlader det til medlemsstaterne at til-
passe bestemmelserne til de nationale ordninger for arbejdsmarkedsrelationer og de
nationale retssystemer, især hvad angår fastsættelsen af reglerne for udpegning el-
ler valg af arbejdstagerrepræsentanter, disses beskyttelse og fastlæggelse af pas-
sende sanktioner.
4. Regeringens vurdering af nærhedsprincippet
Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens betragtninger og finder på den bag-
grund, at nærhedsprincippet er overholdt.
2