Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2873 - RIA Bilag 1
Offentligt
562505_0001.png
Civil- og Politiafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsnr.:
Dok.:
20. maj 2008
Det Internationale
Kontor
2008-3061/1-0041
CDH44257
Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets og For-
svarsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på råds-
mødet (retlige og indre anliggender) og mødet i de blandede udvalg
på ministerniveau med deltagelse henholdsvis af Norge og Island og
af Schweiz den 5.-6. juni 2008.
Side:
6-13
Dagsordenspunkt 1
14-19
Dagsordenspunkt 2
20-43
Dagsordenspunkt 3
44-55
Dagsordenspunkt 4
E-justice
- Status og udveksling af synspunkter
KOM-dokument foreligger ikke
Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning om ændring af Rådets for-
ordning (EF) nr. 2252/2004 om stan-
darder for sikkerhedselementer og
biometriske identifikationer i pas og
rejsedokumenter, som medlemsstater-
ne udsteder
*
- Politisk enighed
KOM(2007)0619
EU-kommissionens forslag til Rådets
forordning om kompetence, gældende
lov, anerkendelse af retsafgørelser og
om samarbejde vedrørende under-
holdspligt
*
- Politisk enighed om visse spørgsmål
KOM(2005)0649
EU-kommissionens forslag til Rådets
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
*
Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om
Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
56-67
Dagsordenspunkt 5
forordning om ændring af forordning
(EF) nr. 2201/2003 for så vidt angår
kompetence og om indførelse af lov-
valgsregler i ægteskabssager (ROM
III)
*
- Politisk drøftelse
KOM(2006)0399
Rådets rammeafgørelse om styrkelse
af personers proceduremæssige ret-
tigheder, om fremme af anvendelsen
af princippet om gensidig anerkendel-
se i forbindelse med afgørelser afsagt,
uden at den pågældende selv var til
stede under retssagen, og om ændring
af:
-
rammeafgørelse 2002/584/RIA
om den europæiske arrestordre og
om procedurerne for overgivelse
mellem medlemsstaterne
-
rammeafgørelse 2005/214/RIA
om anvendelse af princippet om
gensidig anerkendelse på bøde-
straffe
-
rammeafgørelse 2006/783/RIA
om anvendelse af princippet om
gensidig anerkendelse på afgørel-
ser om konfiskation
-
rammeafgørelse 2008/…/RIA om
anvendelse af princippet om gen-
sidig anerkendelse på domme i
straffesager om idømmelse af fri-
hedsstraf eller frihedsberøvende
foranstaltninger med henblik på
fuldbyrdelse i Den Europæiske
Union
-
rammeafgørelse 2008/…/RIA om
anvendelse af princippet om gen-
sidig anerkendelse på domme og
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
68-81
Dagsordenspunkt 6
afgørelser om prøvetid med hen-
blik på tilsyn med tilsynsforan-
staltninger og alternative sanktio-
ner
- Generel indstilling
KOM-dokument foreligger ikke
Udkast til rådets afgørelse om styrkel-
se af Eurojust og om ændring af afgø-
relse 2002/187/RIA af 28. februar
2002 om oprettelse af Eurojust for at
styrke bekæmpelsen af grov kriminali-
tet, som ændret ved Rådets afgørelse
2003/659/RIA
- Generel indstilling vedrørende visse spørgs-
mål
KOM dokument foreligger ikke
Rapport om gennemførelse af strate-
gien for den eksterne dimension af
RIA-samarbejdet
- Orientering
KOM dokument foreligger ikke
Dagsordenspunkt 8
Status for EU’s indsats mod terroris-
87-91
me
- Orientering
KOM-dokument foreligger ikke
92-119
Dagsordenspunkt 9
Rådets rammeafgørelse om anvendel-
se af passagerlister (PNR-oplysninger)
med henblik på retshåndhævelse
- Orientering om status for forhandlingerne
KOM(2007)0654
120-129
Dagsordenspunkt 10
Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv om strafferetlig beskyttelse af mil-
jøet
- Information om førstebehandlingsaftale
KOM(2007)0051
130-136
Dagsordenspunkt 11
Europa-parlamentets og Rådets direk-
tiv ændring af direktiv 2005/35/EF
om forurening fra skibe og om indfø-
82-86
Dagsordenspunkt 7
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
relsen af sanktioner for overtrædelser
- Orientering om status for forhandlingerne
KOM(2008)0134
137-144
Dagsordenspunkt 12
SIS II og kommunikationsnetværket:
Status, detaljeret tidsplan for SIS II og
udkast til retsakter om overgangen fra
SIS 1+ til SIS II
a) Status for SIS II
- Orientering
KOM(2005)0236, KOM(2005)0230
og KOM(2005)0237
b) Status for kommunikationsnetvær-
ket
- Orientering
KOM-dokument foreligger ikke
c) Kommissionens tidsplan for pro-
jektet
- Godkendelse
KOM(2005)0236, KOM(2005)0230
og KOM(2005)0237
d) Udkast til retsakter om overgangen
fra SIS 1+ til SIS II
*
- Orientering
KOM(2008)0196 og KOM(2008)0197
145-148
Dagsordenspunkt 13
Bilag til rådsafgørelse om gennemfø-
relse af Prüm-afgørelsen
- Generel indstilling
KOM-dokument foreligger ikke
149-166
Dagsordenspunkt 14
Rådsdirektiv om indkredsning og klas-
sificering af europæisk kritisk infra-
struktur og vurdering af behovet for
at beskytte den "EPCIP-direktivet" af
12. december 2006
- Vedtagelse
A-punkt
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
KOM(2006)0787
167-169
Dagsordenspunkt 15
Samarbejdsaftale mellem Eurojust og
Schweiz
- Godkendelse
A-punkt
KOM-dokument findes ikke
170-172
Dagsordenspunkt 16
Samarbejdsaftale mellem Eurojust og
OLAF
- Godkendelse
A-punkt
KOM-dokument findes ikke
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 1: E-justice
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
Resume:
På rådsmødet den 12.-13. juni 2007 blev det under tysk formandskab be-
sluttet at nedsætte en rådsarbejdsgruppe, der skulle arbejde med at
fremme ”E-justice”, hvorved forstås anvendelse af elektronisk kommuni-
kation og elektroniske redskaber mellem de retlige aktører i medlemssta-
terne. Arbejdsgruppen arbejder navnlig med at skabe rammerne for etab-
lering af en fælles europæisk e-justice-portal på Internettet. E-justice-
portalen skal have til formål at forbedre de retlige aktørers muligheder
for at anvende elektroniske redskaber i grænseoverskridende sager -
f.eks. gennem etablering af nogle fælles søgemekanismer, der vil kunne
gøre brugere i stand til at søge oplysninger i flere medlemsstaters regi-
stre samtidig. E-justice-portalen vil også kunne danne rammen for græn-
seoverskridende bevisoptagelse eller bevisførelse under anvendelse af
videokonferenceudstyr. E-justice-arbejdsgruppen har til brug for råds-
mødet afgivet en rapport, der redegør for arbejdet i gruppen indtil nu, og
som foreslår en række prioriteter for gruppens arbejde i andet halvår af
2008. Fra dansk side stiller man sig generelt positiv over for arbejdet
med e-justice, som ind til videre er baseret på frivillighed og fremme af
”best practice” og standarder. Arbejdsgruppens rapport vurderes ikke (i
sig selv) at ville have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-
kvenser. Fra dansk side agter man at tage arbejdsgruppens rapport til
efterretning og støtte prioriteterne for arbejdsgruppens arbejde i andet
halvår 2008.
1.
Baggrund
På et møde i Coreper II den 20. december 2006 blev det besluttet at ind-
lede drøftelser om ”e-justice”, dvs. benyttelse af informations- og kom-
munikationsteknologi inden for det retlige område, f.eks. e-mail, video-
afhøring, elektroniske lovdatabaser mv. Arbejdsgruppen vedrørende juri-
disk databehandling blev i den forbindelse pålagt at overveje situationen
med hensyn til fastlæggelse af medlemsstaternes krav og vurdere mulig-
hederne for en samlet indsats på området.
Desuden blev emnet e-justice drøftet på det uformelle rådsmøde (retlige
og indre anliggender) den 15.-16. januar 2007 i Dresden på baggrund af
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
et af det tyske formandskab udarbejdet oplæg til, hvordan man inden for
RIA-området kan forbedre brugen af e-justice. På mødet var der bred op-
bakning fra medlemsstaterne til at fremme arbejdet med e-justice på
tværs af grænserne.
Sagen blev endvidere forelagt Rådet på rådsmødet (retlige og indre an-
liggender) den 12.-13. juni 2007, hvor rådet vedtog en række rådskonklu-
sioner, herunder specielt om nedsættelse af en permanent arbejdsgruppe i
rådsregi
(e-justice-arbejdsgruppen),
der skal udgøre et koordinerende
forum for tekniske, decentrale løsninger inden for informations- og
kommunikationsteknologien.
Formandskabet var i dagene 2.-4. september 2007 værter for en konfe-
rence om E-justice i Lissabon. Endelig har E-justice været diskuteret på
det uformelle rådsmøde i Lissabon den 1. og 2. oktober 2007.
E-justice blev endvidere drøftet på rådsmødet den 6.-7. december 2007.
E-justice-arbejdsgruppen havde til brug for mødet afgivet en rapport til
Rådet med angivelse af en række prioriteter for arbejdet i første halvår af
2008. Rådet opfordrede arbejdsgruppen til at fortsætte arbejdet med e-
justice i overensstemmelse med de i rapporten anførte prioriteringer.
Arbejdsgruppen skulle ifølge rapporten i første halvår 2008 bl.a. færdig-
gøre et pilotprojekt med en foreløbig portal, der skal indeholde eksem-
pler på fællessøgefunktioner med deltagelse af udvalgte medlemslande.
Arbejdsgruppen ville herudover fortsætte diskussionerne om den tekniske
ramme, herunder om interoperabilitet og standardisering af kommunika-
tionsmidlerne og om fuld sikring af e-justice-systemet.
Det kan yderligere nævnes, at e-justice også er blevet drøftet på et ufor-
melt rådsmøde den 24.-26. januar 2008 under slovensk formandskab,
hvor emner som udarbejdelse af en tidsplan for arbejdet, koordination og
vedligeholdelse af e-justice-portalen på centralt niveau og finansiering af
projektet blev drøftet.
Endelig kan det nævnes, at Kommissionen har tilkendegivet, at man in-
den juni vil afgive en meddelelse om e-justice. Meddelelsen har til formål
at udforme en global strategi for Kommissionen vedrørende e-Justice,
som på et bredere plan forholder sig til eksisterende og planlagte fælles-
skabsinstrumenter som f.eks. strafferegistre og en elektronisk betalings-
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
påkravsprocedure. Et væsentligt aspekt er også at træffe afgørelse om
planerne vedrørende et portalnetværk på europæisk plan.
2.
Indhold
Rådet besluttede som nævnt på rådsmødet den 12.-13. juni 2007, at der
skulle gøres en indsats på e-justice-området med henblik på at oprette et
decentraliseret e-justice-system i EU, som giver adgang til de eksisteren-
de eller fremtidige edb-systemer på nationalt plan eller på fællesskabs-
plan.
Rådet vedtog en række konklusioner, der satte rammerne for det
fremtidige arbejde med e-justice bl.a.:
– At arbejdet med e-justice skal være af ikke-lovgivningsmæssig
karakter, men skal foregå i samarbejde med de rådsorganer, der
har kompetence til at behandle lovgivningsmæssige forslag.
– at der skal etableres en teknisk platform på europæisk plan, der
giver adgang til eksisterende eller fremtidige elektroniske syste-
mer på det retlige område på nationalt, fællesskabs- og, hvor det
måtte være relevant, internationalt plan.
Ifølge konklusionerne
fra rådsmødet i juni 2007
skulle følgende områder
tillægges særlig prioritet i det fortsatte arbejde med e-justice:
– Oprettelse af
den europæiske platform (e-justice-portalen).
– Tilvejebringelse af betingelserne for et netværk, hvori indgår
strafferegistre, insolvensregistre, handelsregistre, virksomhedsre-
gistre og tingbøger.
– Iværksættelsen af forberedelserne til en elektronisk metode for
det europæiske betalingspåkrav i overensstemmelse med forord-
ning (EF) nr. 1896/2006.
– Initiativer med henblik på at fremme anvendelsen af videotekno-
logi ved kommunikation i grænseoverskridende retssager, herun-
der særligt i relation til bevisoptagelse og -førelse.
E-justice blev
senere
drøftet på et uformelt rådsmøde den 1.-2. oktober
2007, hvor der var bred enighed om, at arbejdet med E-justice skal base-
res på frivillighed og koncentreres om udveksling af erfaringer – ”best
practices” – medlemsstaterne imellem.
Det er tanken, at den tekniske platform (e-justice-portalen) skal være en
fælles indgang til EU-lovgivningen og den nationale lovgivning. Ved at
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
integrere medlemsstaternes og EU's internetressourcer vil portalen give
adgang til retsinformation, retslige og administrative myndigheders
hjemmesider, registre, databaser og andre tilgængelige tjenester med
henblik på at lette borgernes og juristernes daglige arbejdsopgaver in-
den for det europæiske retlige område.
Arbejdet med e-justice-projektet varetages af e-justice-arbejdsgruppen,
der er nedsat i rådsregi
på baggrund af konklusionerne fra rådsmødet den
12.-13. juni 2007.
Arbejdsgruppen har
indtil videre
navnlig koncentreret sig om arbejdet
med at skabe de tekniske og indholdsmæssige rammer for e-justice-
portalen, der bl.a. skal kunne danne grundlag for, at retlige aktører og
muligvis
i et vist omfang borgere kan få adgang til de forskellige registre
i de øvrige medlemsstater, herunder f.eks. kriminalregistre, tinglysnings-
og matrikelregistre, insolvensregistre mv.
Der arbejdes således hen
imod, at portalen kommer til at indeholde en række forskellige såkaldte
fælles-søgefunktioner, der skal gøre brugere af portalen i stand til elek-
tronisk at søge oplysninger i flere forskellige medlemsstaters registre
samtidig via e-justice-portalen.
Arbejdsgruppen har senest udarbejdet en portal-prototype, der giver
brugerne mulighed for at søge bredt i en række medlemsstaters insol-
vensregistre. Prototypen anvendes af arbejdsgruppen og er ikke åben for
offentligheden. På baggrund af prototypen har arbejdsgruppen diskute-
ret forskellige aspekter af sikkerheden omkring portalen, herunder bru-
geridentifikation og autentifikation. Diskussionen af disse emner er end-
nu på et indledende stadie, og arbejdsgruppen har til hensigt at koordi-
nere disse diskussioner med Kommissionen, der arbejder på lignende
spørgsmål i forbindelse med det såkaldte IDABC-projekt.
Med hensyn til indholdet på portalen har arbejdsgruppen
evalueret en
række eksisterende
internettjenester,
der indeholder fælles europæiske
registre
(såsom f.eks. Det Europæiske Virksomhedsregister),
eller
tjene-
ster,
der har fælles søgefunktion for flere forskellige nationale registre.
Evalueringen af disse eksisterende ordninger er stort set afsluttet. Det er
dog hensigten, at arbejdet med evalueringen af eksisterende tjenester
skal forsætte og skal tage sigte på at vurdere, om disse eksisterende tje-
nester kan (og vil) være en del af e-justice-projektet. Alternativt kunne
der i stedet blot henvises til disse tjenester (gennem etablering af hyper-
links på portalen).
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Flere
medlemsstater har
herudover
etableret forskellige multi- eller bila-
terale projekter, der tager sigte på at give myndigheder eller andre rele-
vante organer i de enkelte lande en gensidig adgang til de øvrige landes
registre. Disse lande har haft lejlighed til at præsentere projekterne i
e-
justice-arbejdsgruppen, og i det omfang pilotprojekterne viser sig egne-
de, vil de eventuelt kunne integreres i portalen.
Vedrørende spørgsmålet om grænseoverskridende bevisoptagelse, sær-
ligt videokonferencer,
har
e-justice-arbejdsgruppen
nedsat en undergrup-
pe bestående af en række medlemslande, herunder Danmark, der skal un-
dersøge mulighederne for at skabe
de tekniske og indholdsmæssige ram-
mer
for afholdelse af grænseoverskridende videokonferencer
eventuelt
via
e-justice-portalen. Arbejdet har i første række taget sigte på at finde
tekniske standarder og udarbejde en manual om fremgangsmåden ved
afholdelse af videokonferencer.
Domstolsstyrelsen har i den forbindelse oplyst, at styrelsen ser positivt
på det igangværende samarbejde om at lette den grænseoverskridende
brug af videokonferencefaciliteter i EU. De udarbejdede udkast til ret-
ningslinjer og policy-overvejelser om brugen af videoudstyr virker efter
Domstolsstyrelsens opfattelse spændende og lovende, men styrelsen kan
ikke udtale sig nærmere herom før dokumenterne har været i høring in-
ternt ved Danmarks Domstole. I takt med at videokonferencefaciliteter
bliver implementeret ved de danske retter vil Domstolsstyrelsen se posi-
tivt på mulighederne for at deltage i et tættere operationelt samarbejde
med andre medlemsstater om afholdelse af videokonferencer over græn-
serne.
E-justice-arbejdsgruppen
har til brug for rådsmødet den
5.-6. juni 2008
afgivet en statusrapport, der beskriver arbejdsgruppens arbejde og opli-
ster
fem
områder, der vil blive prioriteret under
fransk
formandskab i
an-
det
halvår af 2008.
Fokusområderne i
andet
halvår af 2008 under
fransk
formandskab vil
således
bl.a.
være, at
forsætte diskussionerne om indholdet i e-justice-portalen, herun-
der navnlig vedrørende oplysninger om retshjælp, sprog, auto-
matiske oversættelser,
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
forsætte arbejdet med udbygning af portalprototypen med andre
registre end insolvensregistre, herunder virksomhedsregistre,
matrikel- og tinglysningsregistre,
påbegynde arbejdet med at skabe de tekniske rammer for brug af
elektronisk kommunikation i relation til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1896/2006 af 12. december 2006 om
indførelse af en europæisk betalingspåkravsprocedure,
arbejde videre med at
skabe rammerne for grænseoverskridende
videokonferencer, eventuelt gennem portalen, og
forsætte diskussionerne om forskellige aspekter af sikkerheden
omkring E-justice-portalen med inddragelse af Kommissionens
IDABC-projekt.
Rådet opfordres i rapporten til at tage beskrivelsen af det udførte arbejde
samt forslaget til prioritering til efterretning på rådsmødet
5.-6. juni
2008.
Herudover lægger formandskabet op til, at der på rådsmødet skal
udveksles synspunkter om
det fremtidige arbejde
med
e-justice.
3.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Arbejdsgruppens rapport vurderes ikke (i sig selv) at ville have lovgiv-
ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
4.
Gældende ret
Sagen giver
endnu
ikke anledning til at redegøre for gældende ret.
5.
Høring
Formandskabet har på et møde i arbejdsgruppen den 18. september 2007
fremlagt et forslag til en teknisk arkitektur for e-justice-portalen.
Justitsministeriet har på den baggrund den 2. oktober 2007 foretaget hø-
ring af følgende myndigheder over forslaget til teknisk arkitektur: Kort-
og Matrikelstyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Datatilsynet, Civil-
styrelsen, Rigspolitiet og Domstolsstyrelsen.
Datatilsynet har i den forbindelse peget på, at det er vigtigt, at der ved
udformningen af den tekniske arkitektur tages hensyn til reglerne om be-
skyttelse af personlige oplysninger, herunder at det sikres, at der er en
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ansvarlig myndighed og et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for dataover-
førsler, der foretages i e-justice-regi.
6.
Nærhedsprincippet
Sagen ses ikke på nuværende tidspunkt at rejse spørgsmål i forhold til
nærhedsprincippet.
7.
Andre medlemsstaters kendte holdninger
Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemssta-
ters holdninger til sagen.
8.
Foreløbig dansk holdning
Fra dansk side er man positiv overfor, at der arbejdes videre med at
fremme og koordinere anvendelse af informations- og kommunikations-
teknologi i grænseoverskridende sager mv. Det må dog naturligvis i givet
fald ske inden for betryggende rammer, herunder i overensstemmelse
med kravene om databeskyttelse. Disse rammer vil selvsagt kunne være
forskellige fra område til område. Udgangspunktet bør være decentrale
løsninger, der hviler på frivillighed, hvor den enkelte medlemsstat selv
kan vurdere, hvordan og i hvilket omfang medlemsstaten kan og ønsker
at deltage.
9.
Europa-Parlamentet
Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet.
Europa-Parlamentet
forbereder dog i øjeblikket en udtalelse om e-justice på eget initiativ.
10.
Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-
mæssigt og retligt samarbejde den
20. maj 2008.
11.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og
Retsudvalg
Sagen har tidligere været forelagt på et møde i Folketingets Europaud-
valg den 8. juni 2007 og et notat
er oversendt til
Folketingets Retsudvalg
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
den 1. juni 2007.
Et samlenotat vedrørende bl.a. e-justice blev oversendt den 22. november
2007 til brug ved Folketingets Europaudvalgs møde den 30. november
2007 forud for rådsmødet (RIA) 6.-7. december 2007. Samlenotatet blev
ligeledes sendt samme dato til Folketingets Retsudvalg.
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562505_0014.png
Dagsordenspunkt 2: Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004 om standarder for
sikkerhedselementer og biometriske identifikatorer i pas og rejsedo-
kumenter, som medlemsstaterne udsteder (KOM (2007) 0619 ende-
lig)
Nyt notat
Resumé
Den 18. oktober 2007 har Kommissionen fremsat forslag til ændring af
Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004 om standarder for sikkerhedsele-
menter og biometriske identifikatorer i pas og rejsedokumenter, som
medlemsstaterne udsteder (pasforordningen). Forslaget har til formål at
undtage børn under seks år og personer, for hvilke det er fysisk umuligt
at afgive fingeraftryk, fra det absolutte krav i pasforordningen om afgi-
velse af fingeraftryk til brug for udstedelse af pas. Som en yderligere sik-
kerhedsforanstaltning og for at sikre ekstra beskyttelse mod handel med
børn foreslås princippet om ”en person - et pas” endvidere indført. For-
slaget til ændring af pasforordningen forventes forelagt på rådsmødet
(retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2008 med henblik på politisk
enighed og Rådets efterfølgende vedtagelse heraf på et snarligt kommen-
de rådsmøde.
Da retsgrundlaget for forslaget er EF-Traktatens artikel 62, nr. 2, litra a,
deltager Danmark i henhold til artikel 1 i Protokollen om Danmarks stil-
ling (forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender) ikke i vedta-
gelsen af forslaget.
Forslaget udgør en udbygning af Schengen-reglerne, og Danmark skal
derfor, jf. Protokollen om Danmarks stilling, inden seks måneder efter
vedtagelsen træffe afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre for-
ordningen i dansk ret.
Forslaget rejser ikke spørgsmål i relation til nærhedsprincippet. Forslaget
har ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomiske
konsekvenser. En tilslutning til forslaget på mellemstatsligt grundlag
skønnes heller ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller stats-
finansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser af betydning. Dan-
Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om
Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
mark er positiv over for forslaget og vil tage en vedtagelse af forordnin-
gen til efterretning.
1. Baggrund
Rådet vedtog den 13. december 2004 forordning (EF) nr. 2252/2004 om
standarder for sikkerhedselementer og biometriske identifikatorer i pas
og rejsedokumenter, som medlemsstaterne udsteder (pasforordningen).
Danmark deltog i medfør af artikel 1 i Protokollen om Danmarks stilling
ikke i vedtagelsen af pasforordningen, der således ikke umiddelbart var
bindende for eller fandt anvendelse i Danmark (forbeholdet vedrørende
retlige og indre anliggender). Danmark har dog efterfølgende ved brev af
6. juni 2005 meddelt, at Danmark i henhold til artikel 5 i Protokollen om
Danmarks stilling har truffet afgørelse om at gennemføre pasforordnin-
gen i dansk ret.
Pasforordningen fastlægger standarder for sikkerhedselementer og bio-
metriske identifikatorer i pas og rejsedokumenter, som medlemsstaterne
udsteder, og indfører bl.a. en generel pligt til at lagre pasindehaverens
fingeraftryk på en kontaktløs chip i passet. EU-landene skal påbegynde
udstedelsen af pas med fingeraftryk senest den 28. juni 2009.
Kommissionen har som baggrund for forslaget til ændring af pasforord-
ningen anført, at der har vist sig behov for visse undtagelser for pligten til
optagelse af fingeraftryk. Dette gælder børn under seks år og personer,
hvor det er fysisk umuligt at optage fingeraftryk. Det har således vist sig,
at fingeraftryk fra børn under seks år ikke har en tilstrækkelig høj kvalitet
til, at man kan foretage en såkaldt en-til-en-identitetskontrol, og at børns
fingeraftryk undergår så store forandringer, at et lagret fingeraftryk kun
vanskeligt vil kunne benyttes til kontrol i hele passets gyldighedsperiode.
Det er Kommissionens opfattelse, at det er vigtigt at harmonisere undta-
gelserne fra pligten til at afgive fingeraftryk for at bibeholde fælles sik-
kerhedsstandarder.
På denne baggrund foreslår Kommissionen, at pasforordningen ændres,
så der indføres harmoniserede undtagelser fra pligten til at afgive finger-
aftryk, så børn under seks år og personer, hvor det er fysisk umuligt at
optage fingeraftryk, fritages fra pligten.
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Som en yderligere sikkerhedsforanstaltning og for at sikre børn ekstra
beskyttelse foreslår Kommissionen endvidere indførelse af princippet om
”en person – et pas”. Dette princip, som også anbefales af Organisationen
for International Civil Luftfart (ICAO), skal sikre, at passet og de biome-
triske oplysninger kun er knyttet til indehaveren af passet. Ved pas, der
også omfatter indehaverens børn, men alene har noteret børnenes navne
og ikke også indeholder fotografier, er det således kun forælderens – og
ikke også børnenes – biometriske oplysninger, der lagres på chippen.
Børnenes identitet kan derfor ikke kontrolleres på pålidelig vis, hvilket
bl.a. kan lette børnehandel. Indførelsen af princippet om ”en person – et
pas” imødegår dette.
Forslaget til ændring af pasforordningen forventes forelagt på rådsmødet
(retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2008 med henblik på politisk
enighed og Rådets efterfølgende vedtagelse på et snarligt kommende
rådsmøde.
2. Hjemmelsgrundlag
Kommissionens forslag er fremsat under henvisning til EF-traktatens ar-
tikel 62, nr. 2, litra a, hvorefter Rådet vedtager foranstaltninger vedrøren-
de passage af medlemsstaternes ydre grænser, hvori der fastlægges stan-
darder og procedurer, som medlemsstaterne skal følge ved udøvelse af
personkontrol ved disse grænser. Forslaget behandles efter proceduren i
traktatens artikel 251.
I medfør af artikel 1 i Protokollen om Danmarks stilling deltager Dan-
mark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold
til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de
foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit bindende for
eller finder anvendelse i Danmark (forbeholdet vedrørende retlige og in-
dre anliggender).
Da forslaget er en retsakt, som sigter mod at udbygge Schengen-reglerne
efter EF-traktatens afsnit IV, træffer Danmark i henhold til artikel 5 i
Protokollen om Danmarks stilling inden seks måneder afgørelse om,
hvorvidt Danmark vil gennemføre Rådets afgørelse i sin nationale lov-
givning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en fol-
keretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemslande.
16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3. Nærhedsprincippet
Kommissionen har anført, at pasforordningen er vedtaget af Fællesska-
bet, der således også har kompetence til at foretage en harmonisering af
undtagelserne fra kravet om afgivelse af fingeraftryk.
Fra dansk side vurderes forslaget at være i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet.
4. Indhold
Pasforordningen, der fastlægger standarder for sikkerhedselementer og
biometriske identifikatorer i pas og rejsedokumenter, som medlemssta-
terne udsteder, indebærer en generel pligt for pasansøgere til at afgive
fingeraftryk, som skal lagres på en kontaktløs chip i passet.
Formålet med ændringsforslaget er dels at indføre undtagelser fra pligten
til at afgive fingeraftryk, dels at indføre princippet om ”en person – et
pas”, så enhver skal have sit eget pas.
Der lægges efter formandskabets seneste kompromisforslag op til at und-
tage børn under seks år og personer, for hvilke det
permanent
er fysisk
umuligt at afgive fingeraftryk, fra pligten til at afgive fingeraftryk. Med-
lemsstaterne indrømmes dog mulighed for i national ret at bestemme, at
også børn under seks år skal afgive fingeraftryk.
For så vidt angår personer, for hvilke det kun
midlertidigt
er fysisk umu-
ligt at afgive fingeraftryk, lægger forslaget op til, at medlemsstaterne en-
ten udsteder et pas uden fingeraftryk eller udsteder et midlertidigt pas på
baggrund af nationale regler med en gyldighed på indtil 12 måneder.
Endelig indebærer forslaget indførelse af princippet om ”en person – et
pas”, således at passet og de biometriske oplysninger kun er knyttet til
indehaveren af passet. Der foreslås en overgangsperiode på tre år fra for-
slagets vedtagelse, så børn, der er optaget i forældres eller andre voksnes
pas, først herefter skal have deres eget pas. Det er i den forbindelse ikke
påkrævet, at også den voksne får et nyt pas.
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562505_0018.png
5. Gældende dansk ret
Efter pasbekendtgørelsens
1
§ 5, stk. 2, udfærdiges pas på pasblanketter,
der er godkendt hertil af Rigspolitiet. Passet omfatter en persondataside
og et kontaktløst elektronisk lagringsmedie, der indeholder personlige
oplysninger om pasindehaveren.
Der optages ikke fingeraftryk i danske pas på nuværende tidspunkt, men i
medfør af pasforordningens artikel 6, litra b, skal medlemsstaterne opta-
ge fingeraftryk i pas senest den 28. juni 2009.
Princippet om ”en person – et pas” er allerede gennemført i dansk ret,
idet muligheden for at optage børn i forældres eller andre voksnes pas
blev afskaffet den 1. oktober 2004 ved bekendtgørelse nr. 958 af 21. sep-
tember 2004 om pas m.v., som nu er erstattet af bekendtgørelse nr. 1003
af 6. oktober 2006 (pasbekendtgørelsen). Børn under 15 år kan dog fort-
sat udrejse af landet og indrejse hertil uden at være i besiddelse af eget
pas, hvis de inden den 1. oktober 2004 er optaget i en anden persons (ty-
pisk en forælders) pas og rejser sammen med denne person, jf. pasbe-
kendtgørelsens § 2, stk. 2.
Da pas til personer over 18 år udstedes med en gyldighedstid på 10 år, jf.
pasbekendtgørelsens § 26, stk. 1, vil der til og med år 2014 findes gyldi-
ge pas, hvori der er optaget børn.
6. Lovgivningsmæssige, statsfinansielle og samfundsøkonomiske
konsekvenser
Danmark deltager ikke i en kommende vedtagelse af rådsforordningen,
der således ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.
Forordningen vil derfor ikke have lovgivningsmæssige, statsfinansielle
eller samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark, idet forordningen
ikke får virkning her i landet.
Danmark vil dog efterfølgende på mellemstatsligt grundlag kunne tilslut-
te sig forordningen, idet den vedrører en udbygning af Schengen-
reglerne, jf. artikel 5 i Protokollen om Danmarks stilling.
1
Bekendtgørelse nr. 1003 af 6. oktober 2006 om pas m.v.
18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
En eventuel tilslutning til forordningen på mellemstatsligt niveau skøn-
nes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Det skal dog bemærkes, at en tilslutning til forordningen vil betyde, at
der skal foretages en ændring af pasbekendtgørelsens § 2, stk. 2, om
børns mulighed for at rejse uden eget pas, hvis de inden den 1. oktober
2004 er optaget i f.eks. en forælders pas, jf. nærmere herom punkt 5
ovenfor. Dette skyldes, at forordningen indebærer, at enhver – også børn
– senest tre år efter forordningens vedtagelse skal have deres eget pas, og
at alle danske pas, hvori der er optaget børn, først vil være udløbet den 1.
oktober 2014.
En eventuel tilslutning til forordningen på mellemstatsligt niveau skøn-
nes ikke at have statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
af betydning.
7. Høring
Justitsministeriet har sendt forslaget til høring hos Rigspolitiet, der ikke
har haft bemærkninger til forslaget.
8. Europa-Parlamentets udtalelser
Forslaget har været forelagt Europa-Parlamentet til udtalelse. Europa-
Parlamentet er endnu ikke fremkommet med en udtalelse i sagen.
9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsud-
valg
Ændringsforslaget til pasforordningen har ikke tidligere været forelagt
Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.
19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562505_0020.png
Dagsordenspunkt 3: EU-kommissionens forslag til Rådets forord-
ning om kompetence, gældende lov, anerkendelse af retsafgørelser
og om samarbejde vedrørende underholdspligt (KOM(2005)649)
*
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
1. Resumé
Forslaget til forordning indeholder regler om behandlingen af grænse-
overskridende sager om underholdspligt i familieforhold, især om inter-
national kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgø-
relser, fælles procedureregler og samarbejde.
Formålet med forslaget er at fjerne de hindringer, der vanskeliggør ind-
drivelse af underholdsbidrag i en EU-medlemsstat på grundlag af en af-
gørelse fra en anden medlemsstat. Forordningen giver mulighed for en
betydelig mere effektiv inddrivelse af underholdsbidrag i grænseover-
skridende situationer end de gældende instrumenter.
Vedtagelsen af forslaget kræver enstemmighed, jf. EF-traktatens artikel
67, stk. 2.
I opfordring af 15. december 2005
2
til Rådet foreslås reglerne om vedta-
gelse af retsakter om underholdspligt ændret, således at de ikke skal ved-
tages med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet, men med
kvalificeret flertal efter proceduren for fælles beslutningstagen med Eu-
ropa-Parlamentet.
Da retsgrundlaget for Kommissionens forslag er EF-traktatens artikel 61,
jf. 65, deltager Danmark i henhold til artikel 1 i Protokollen om Dan-
marks stilling (forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender) ikke
i en kommende vedtagelse af det foreliggende forordningsforslag, der
således ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.
Rådet forventes på Rådsmødet den 5.-6. juni 2008 at drøfte forslaget med
henblik på at opnå enighed om visse dele af forslaget, herunder:
*
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF afsnit IV. Protokollen om Danmarks stilling,
der er knyttet til Amsterdamtraktaten, finder derfor anvendelse.
2
EU-kommissionens opfordring til Rådet om at lade artikel 251 i Traktaten om opret-
telse af Det Europæiske Fællesskab finde anvendelse på foranstaltninger vedrørende
underholdspligt, der træffes i medfør af artikel 65 i samme traktat (KOM(2005)648).*
Denne opfordring gennemgås i det følgende.
20
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562505_0021.png
Hjemmelsgrundlaget for forordningen
Forordningens anvendelsesområde
International kompetence
Lovvalg
Afskaffelse af eksekvatur
Tvangsfuldbyrdelse
2. Baggrund
2.1. Baggrunden for forslaget om underholdspligt
Med Amsterdamtraktaten blev EU-samarbejdet om civilretlige spørgsmål
med grænseoverskridende virkninger lagt ind under EF-traktatens afsnit
IV. Det følger nu af EF-traktatens artikel 61, litra c, og artikel 65, at Fæl-
lesskabet kan vedtage foranstaltninger vedrørende civilretligt samarbejde
i spørgsmål med grænseoverskridende virkninger i det omfang, det er
nødvendigt for det indre markeds funktion. Dette omfatter blandt andet
foranstaltninger til forbedring og forenkling af anerkendelsen og fuldbyr-
delsen af retsafgørelser i borgerlige sager samt fremme af foreneligheden
mellem medlemsstaternes regler om lovvalg og konflikter om kompeten-
ce.
På Det Europæiske Råds møde den 4.-5. november 2004 vedtog Rådet
Haag-programmet – Et område med frihed, sikkerhed, og retfærdighed.
Formålet med programmet er bl.a. at sikre processuelle minimumsgaran-
tier, herunder at videreudbygge den gensidige anerkendelse af retsafgø-
relser og at fjerne retlige og judicielle hindringer i forbindelse med civil-
retlige og familieretlige sager med grænseoverskridende virkning. Dette
skal bl.a. ske ved at gennemføre Rådets og Kommissionens fælles pro-
gram af 30. november 2000 om gennemførelse af princippet om gensidig
anerkendelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område,
hvorefter afskaffelsen af eksekvaturprocedurer i forbindelse med aner-
kendelse og fuldbyrdelse af udenlandske afgørelser om underholdsbidrag
bør være en af Fællesskabets prioriteter. Som en ledsagende foranstalt-
ning, der skal skabe gunstige rammer for gennemførelsen af princippet
om gensidig anerkendelse, nævnes harmonisering af medlemsstaternes
regler om, hvilken lov der skal finde anvendelse ved fastsættelsen af en
rettighed eller en forpligtelse (lovvalgsregler).
Dette program er en udbygning af opfordringen fra mødet i Tampere den
15. - 16. oktober 1999 til Rådet og Kommissionen om at forberede fælles
21
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562505_0022.png
procedureregler for forenklet og hurtig afgørelse af visse grænseover-
skridende tvister, bl.a. vedrørende underholdsbidrag. Det fastslås i den
forbindelse, at princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser skal
udgøre hjørnestenen i det retlige samarbejde inden for EU, og at eksekva-
turprocedurer ikke længere skal være en betingelse for anerkendelse og
fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende underholdspligt.
I Haag-programmet anmodes Kommissionen om at forelægge et udkast
til instrument om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om under-
holdspligt i 2005. Dette er også medtaget i Rådets og Kommissionens
handlingsplan af 10. juni 2005 om gennemførelse af Haag-programmet.
Forslaget om underholdspligt bygger på Kommissionens grønbog af 15.
april 2004 om underholdspligt (KOM(2004) 254).
Forslaget blev fremsat den 15. december 2005, og er modtaget i dansk
sprogversion den 25. januar 2006.
2.2. EU-retlig regulering af underholdspligt
Underholdspligt indgår i anvendelsesområdet for forordning (EF) nr.
44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerken-
delse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige om-
råde (”Bruxelles I-forordningen”). Denne forordning indeholder regler
om international kompetence samt om anerkendelse og fuldbyrdelse af
retsafgørelser, herunder afgørelser vedrørende underholdspligt.
Underholdspligt indgår ligeledes i anvendelsesområdet for forordning
(EF) nr. 805/2004 af 21. april 2004 om indførelse af et europæisk tvangs-
fuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav (”Tvangsfuldbyrdelsesforord-
ningen”). Dette instrument sikrer fri udveksling mellem medlemsstaterne
af domme, der er attesteret som europæiske tvangsfuldbyrdelsesdoku-
menter.
Danmark har på grund af det retlige forbehold, jf. pkt. 3.1., ikke deltaget
i vedtagelsen af disse forordninger, der derfor ikke finder anvendelse i
forhold til Danmark. Den 19. oktober 2005 indgik Danmark en aftale
med Fællesskabet om, at Bruxelles I-forordningen finder anvendelse
mellem Danmark og Fællesskabet. Denne aftale er gennemført ved lov
nr. 1563 af 20. december 2006 om Bruxelles I-forordningen m.v., der
er
sat i kraft sommeren 2007.
Forordningen erstatter konvention af 27. sep-
22
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562505_0023.png
tember 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørel-
ser i borgerlige sager (”EF-domskonventionen”).
Endelig er underholdsbidrag omfattet af konvention af 16. september
1988 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i
borgerlige sager, herunder handelssager (Lugano-konventionen), der er i
kraft mellem en række EU-medlemsstater – herunder Danmark – og Is-
land, Norge og Schweiz.
2.3. Internationale konventioner om underholdspligt
Der findes i dag en række internationale konventioner vedrørende under-
holdspligt, hvoraf fire er vedtaget i regi af Haagerkonferencen om Inter-
national Privatret. Danmark har tiltrådt Haagerkonventionen af 15. april
1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om underholdspligt
over for børn samt Haagerkonventionen af 2. oktober 1973 om anerken-
delse og fuldbyrdelse af afgørelser om underholdspligt. Haagerkonventi-
onen fra 1973 erstatter Haagerkonventionen fra 1958 imellem de lande,
der har tiltrådt begge konventioner.
Endvidere findes der Haagerkonventionen af 24. oktober 1956 om, hvil-
ken lov der finder anvendelse på underholdspligt over for børn, samt
Haagerkonventionen af 2. oktober 1973 om, hvilken lov der finder an-
vendelse på underholdspligt. Danmark har ikke tiltrådt disse konventio-
ner.
I 1999 besluttede Haagerkonferencen at udvikle et nyt internationalt in-
strument vedrørende underholdsbidrag.
Den 23. november 2007 vedtog
Haagerkonferencen for International Privatret en konvention om inter-
national inddrivelse af børnebidrag og andre former for underholdsbi-
drag (”2007-Haagerunderholdspligt-konventionen”)
3
med tilhørende
lovvalgsprotokol (”Lovvalgsprotokollen”)
4
.
Udenfor Haagerkonferencens regi kan nævnes FN-konventionen af 20.
juni 1956 om inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet (”FN-
konventionen”) samt konvention af 23. marts 1962 mellem Danmark,
Finland, Island, Norge og Sverige om inddrivelse af underholdsbidrag
”Convention on the International Recovery of Child Support and Other Forms of Fam-
ily Maintenance”.
4
”Protocol on the Law Applicable to Maintenance Obligations”.
23
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562505_0024.png
(”Den Nordiske Konvention”). Danmark har tiltrådt begge disse konven-
tioner.
2.4. Baggrunden for forslaget om ændrede vedtagelsesregler for forslag
om underholdspligt
Efter traktatens artikel 67, stk. 5, andet led, vedtages foranstaltninger i
relation til det civilretlige samarbejde i artikel 65 efter den fælles beslut-
ningsprocedure i artikel 251, bortset fra foranstaltninger med ”familieret-
lige aspekter” der vedtages i Rådet med enstemmighed efter høringsudta-
lelse fra Europa-Parlamentet.
Gennem reglen om enstemmighed kan medlemsstaterne påse, at ingen
fællesskabsbestemmelser vedtages uden deres samtykke i spørgsmål ved-
rørende personlige relationer i familien, bl.a. efter separation, samvær,
følger af ulovlig fjernelse af et barn m.v. Som eksempel på dette nævnes
forordning (EF) nr. 2201/2003 om kompetence og om anerkendelse og
fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende
forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 (den
nye Bruxelles II-forordning), der udelukker underholdspligt fra sit an-
vendelsesområde.
Foranstaltninger med familieretlige aspekter omfatter efter gældende ret
bl.a. det foreliggende forslag til forordning om underholdspligt.
Begrebet underholdspligt indeholder dog træk fra den almindelige for-
mueret, idet underholdspligt tager udgangspunkt i familierelationer, men
den konkrete gennemførelse af pligten har økonomisk karakter som en-
hver anden fordring.
Endvidere er underholdspligt omfattet af både Bruxelles I-forordningen
og Tvangsfuldbyrdelses-forordningen, om end underholdspligt kun udgør
en ubetydelig del af disse forordningers anvendelsesområde. Begge disse
forordninger er blevet vedtaget efter den fælles beslutningsprocedure i
artikel 251.
På den baggrund foreslås det at lade artikel 251 finde anvendelse på for-
anstaltninger vedrørende underholdspligt, der træffes i medfør af artikel
65.
24
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562505_0025.png
3. Hjemmelsgrundlag
3.1. Forslaget om underholdspligt
Forslaget er fremsat under henvisning til EF-traktatens artikel 61, jf. arti-
kel 65, hvorefter Fællesskabet – med henblik på at indføre et område
med frihed, sikkerhed og retfærdighed – kan vedtage foranstaltninger
vedrørende civilretligt samarbejde i spørgsmål med grænse overskriden-
de virkninger i det omfang, det er nødvendigt for det indre markeds funk-
tion. Dette omfatter blandt andet foranstaltninger til forbedring og for-
enkling af anerkendelsen og fuldbyrdelsen af retsafgørelser i borgerlige
sager samt fremme af foreneligheden mellem medlemsstaternes gælden-
de regler om lovvalg og konflikter om stedlig kompetence.
Efter artikel 1 i Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Am-
sterdamtraktaten, deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foran-
staltninger, der fremsættes under henvisning til bl.a. artikel 61, jf. 65, og
disse vil derfor ikke være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.
Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af forslaget, og forordnin-
gen vil ikke være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.
3.2. Forslaget om ændrede vedtagelsesregler for forslag om underholds-
pligt
Vedtagelsen af forslaget om underholdspligt er reguleret af traktatens
artikel 67, stk. 2, hvorefter Rådet træffer afgørelse med enstemmighed
efter høring af Europa-Parlamentet.
Kommissionen har imidlertid med hjemmel i artikel 67, stk. 2, opfordret
Rådet til at lade traktatens artikel 251 finde anvendelse på foranstaltnin-
ger vedrørende underholdspligt, der træffes efter artikel 65. I så fald vil
Rådet træffe afgørelse med kvalificeret flertal efter proceduren for fælles
beslutningstagen med Europa-Parlamentet.
Dette forslag er ikke omfattet af den fælles beslutningsprocedure, men
skal vedtages af Rådet med enstemmighed efter høring af Europa-
Parlamentet.
I overensstemmelse med artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stil-
ling, der er knyttet til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten
25
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562505_0026.png
om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i
vedtagelsen af denne afgørelse og er derfor ikke bundet af den.
4. Nærhedsprincippet
4.1. Kommissionens vurdering af nærhedsprincippet og proportionali-
tetsprincippet
Kommissionen har anført, at formålet med forordningen – at effektivisere
inddrivelsen af underholdsbidrag i Den Europæiske Union – ikke i til-
strækkelig grad kan opfyldes af de enkelte medlemsstater, og at dette
bedre kan ske på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor i overens-
stemmelse med subsidiaritetsprincippet i traktatens artikel 5 træffe foran-
staltninger herom. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet i
den nævnte artikel går forordningen ikke ud over, hvad der er nødvendigt
for at nå disse mål.
4.2. Regeringens vurdering af nærhedsprincippet
Regeringen finder, at nærhedsprincippet må anses for overholdt, da for-
målet med forslaget er at effektivisere den grænseoverskridende inddri-
velse af underholdsbidrag.
5. Formål og indhold
5.1. Forslaget om underholdspligt
Formålet med forslaget er at fjerne de hindringer, der vanskeliggør ind-
drivelse af underholdsbidrag i en EU-medlemsstat på grundlag af en af-
gørelse fra en anden medlemsstat.
Hovedelementerne i forslaget er regler om:
International kompetence
Lovvalg
Fælles procedureregler
Umiddelbar anerkendelse og fuldbyrdelse
Samarbejde gennem centralmyndigheder i hver medlemsstat
5.1.1. Anvendelsesområde
26
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562505_0027.png
Efter artikel 1, stk. 1, finder forordningen anvendelse på alle former for
underholdspligt, som følger af familierelationer eller af relationer, der
efter national ret kan sidestilles hermed.
Forordningen finder således ikke kun anvendelse på underholdsbidrag til
børn og nuværende eller tidligere ægtefælle, men også til andre familie-
medlemmer, i det omfang dette er fastsat i national ret. Artikel 15 giver
dog den bidragspligtige mulighed for i visse situationer at afvise krav på
underholdsbidrag fra andre familiemedlemmer.
Sagsomkostninger fastsat i forbindelse med behandlingen af en sag om
underholdsbidrag er ligeledes omfattet af forordningen, jf. artikel 2, nr. 3.
I forordningen omfatter “ret” alle myndigheder i medlemsstaterne, der
har kompetence vedrørende underholdspligt, herunder administrative
myndigheder.
5.1.2. International kompetence
Efter artikel 3 har følgende myndigheder international kompetence i sa-
ger om underholdsbidrag:
a) Retten på det sted, hvor sagsøgte har sin sædvanlige bopæl.
b) Retten på det sted, hvor den bidragsberettigede har sin sædvanlige
bopæl.
c) Den ret, der har kompetence til at behandle en sag vedrørende en
persons retlige status, når anmodningen om underhold er accesso-
risk i forhold til denne sag, medmindre denne kompetence alene
støttes på en af parternes nationalitet.
d) Den ret, der har kompetence til at påkende en sag vedrørende
forældreansvar efter den nye Bruxelles II-forordning, når anmod-
ningen om underhold er accessorisk i forhold til denne sag.
Disse generelle kompetenceregler suppleres af reglerne i artikel 4-8:
Parterne har i et vist omfang mulighed for at indgå aftale om
kompetencen, bortset fra spørgsmål vedrørende underholdsbidrag
til børn under 18 år (artikel 4).
Kompetence etableret ved passivitet, fordi sagsøgte giver møde
uden at bestride kompetencen (artikel 5)
27
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562505_0028.png
Når ingen anden ret i en medlemsstat har kompetence efter artikel
3-5, tilfalder kompetencen den medlemsstat, hvor både den bi-
dragsberettigede og den bidragspligtige har statsborgerskab. I re-
lation til underholdspligt mellem ægtefæller eller tidligere ægte-
fæller har den medlemsstat, på hvis område ægtefællerne har haft
deres sidste fælles sædvanlige bopæl, endvidere kompetence, hvis
denne sædvanlige bopæl stadig eksisterede mindre end et år før
sagsanlægget (artikel 6).
Hvis krav, der vedrører samme underholdspligt, fremsættes i for-
skellige medlemsstater, udsættes sagen, indtil den første rets
kompetence er fastslået. Når det er fastslået, at den ret, ved hvil-
ken sagen først er anlagt, er kompetent, afvises de øvrige sager
(litispendens, artikel 7).
Endelig er der mulighed for at behandle indbyrdes sammenhæn-
gende krav under samme retssag, dvs. krav, der er så snævert for-
bundne, at det er ønskeligt at behandle og påkende dem samtidig
for at undgå uforenelige afgørelser i tilfælde af, at kravene blev
påkendt hver for sig (artikel 8).
Efter artikel 11 skal retten efterprøve sin kompetence ex officio og afvise
en sag, hvis den ikke har kompetence til at behandle den.
Artikel 9 indeholder bestemmelser om, hvornår en sag anses for anlagt:
På det tidspunkt, hvor det indledende processkrift i sagen eller et
tilsvarende dokument indleveres til retten, forudsat at sagsøger
ikke efterfølgende har undladt at træffe de foranstaltninger, der
krævedes af ham, for at få dokumentet forkyndt for sagsøgte.
Hvis det indledende processkrift skal forkyndes, før det indleve-
res til retten, på det tidspunkt, hvor det modtages af den myndig-
hed, der er ansvarlig for forkyndelsen, forudsat at sagsøger ikke
efterfølgende har undladt at træffe de foranstaltninger, der kræve-
des for at få dokumentet indleveret til retten.
Artikel 10 giver mulighed for at anvende foreløbige og sikrende retsmid-
ler i en medlemsstat i overensstemmelse med denne stats lovgivning,
selvom sagen efter forordningens kompetenceregler skal behandles i en
anden medlemsstat.
5.1.3. Lovvalg
28
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562505_0029.png
Medlemsstaterne er enige om, at spørgsmål om lovvalg i sager om un-
derholdspligt skal reguleres af de bestemmelser, der findes i Lovvalgs-
protokollen. Protokollen indeholder bl.a. følgende bestemmelser:
Underholdspligt reguleres som udgangspunkt af loven i det land,
hvor den bidragsberettigede har sin sædvanlige bopæl (artikel 3).
Loven i domsstaten finder dog anvendelse, når den bidragsberet-
tigede ikke ifølge den lov, der er nævnt ovenfor, kan opnå under-
holdsbidrag fra den bidragspligtige (artikel 4).
I sager om underholdspligt mellem ægtefæller finder den lov,
som artikel 3 udpeger, ikke anvendelse, hvis en af parterne prote-
sterer mod anvendelsen heraf, og en anden medlemsstats lovgiv-
ning har en tættere tilknytning til ægteskabet, navnlig
den medlemsstat hvor parterne havde deres sidste fælles sædvan-
lige opholdssted. I så fald finder den sidstnævnte stats lov anven-
delse (artikel 5).
Parterne har mulighed for at indgå aftale om lovvalg, bortset fra
hvis der er tale om underholdspligt over for et barn under 18 år
eller en voksen, der på grund af svækkede eller utilstrækkelige
åndsevner ikke er i stand til at varetage sine interesser.
En offentlig myndigheds ret til at kræve tilbagebetaling af en
ydelse, der er udbetalt til den bidragsberettigede, reguleres af
den lov, der gælder for myndigheden (artikel 10).
Uanset hvilken lov, som lovvalgsreglerne udpeger, skal der tages
hensyn til bidragsberettigedes bidragsbehov og bidragspligti-
ges bidragsevne (artikel 14)
Der er imidlertid ikke enighed om, hvordan disse lovvalgsregler skal
indarbejdes i fællesskabets regler om underholdspligt. Dette kan ske en-
ten ved at indskrive reglerne – med de fornødne tilpasninger – i forord-
ningen eller ved i forordningen at indsætte en bestemmelse, der henviser
til protokollen.
5.1.4. Fælles procedureregler:
Forkyndelse og adgang til genoptagelse af
udeblivelsesdomme
Der er enighed om at se bort fra de foreslåede bestemmelser om forkyn-
delse i sager om underholdspligt. I stedet fastslås det, at hvis
sagsøgte
har sædvanligt opholdssted i en anden
stat
end den medlemsstat, hvor
sagen er anlagt, udsættes sagen, indtil det er fastslået, at sagsøgte har haft
mulighed for at modtage det indledende processkrift i sagen eller et til-
29
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562505_0030.png
svarende dokument
i så god tid, at sagsøgte har haft mulighed for at va-
retage sine interesser i sagen. Forkyndelsen foretages som udgangspunkt
efter artikel 19 i forordning (EF) nr. 1348/2000 af 29. maj 2000 om for-
kyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civi-
le og kommercielle sager (”Forkyndelsesforordningen”) og artikel 15 i
Haagerkonvention af 15. november 1965 om forkyndelse i udlandet af
retslige og udenretslige dokumenter i sager om civile eller kommercielle
spørgsmål (”Haagerforkyndelseskonventionen).
Endvidere er der enighed om, at sagsøgte i visse situationer har ret til at
anmode om fornyet prøvelse af den trufne afgørelse. Sagsøgte har bl.a.
mulighed herfor, når sagsøgte ikke har givet møde, og det ikke er fastslå-
et, at han har modtaget det indledende processkrift i sagen eller et tilsva-
rende dokument, eller forkyndelsen af dette ikke blev foretaget i tilstræk-
kelig tid til, at sagsøgte kunne varetage sit forsvar, uden at dette kan til-
skrives sagsøgtes forhold, eller når sagsøgte har været forhindret i at
gøre indsigelse mod kravet som følge af force majeure eller som følge af
ekstraordinære omstændigheder, der ikke skyldes fejl fra sagsøgtes side.
En anmodning om fornyet prøvelse, der opfylder disse betingelser, med-
fører, at dommen annulleres.
5.1.5. Anerkendelse og eksigibilitet
Efter artikel 25-26 skal en afgørelse truffet i en medlemsstat, der er eksi-
gibel i denne medlemsstat, anerkendes og være eksigibel i en anden med-
lemsstat, uden at der kræves en afgørelse om eksigibilitet, og uden at der
kan gøres indsigelse mod anerkendelsen. Afgørelsen kan fuldbyrdes uan-
set en eventuel appel. Der kan kræves sikkerhedsstillelse.
På samme måde skal andre officielt bekræftede dokumenter, der er ud-
stedt og eksigible i en medlemsstat, samt aftaler mellem parterne, som er
eksigible i en medlemsstat, anerkendes og erklæres for eksigible, jf. arti-
kel 37.
5.1.6. Fuldbyrdelse
Der er enighed om, at fuldbyrdelse af udenlandske bidragsafgørelser,
herunder afslag på og suspension af fuldbyrdelse, som udgangspunkt re-
guleres af loven i fuldbyrdelseslandet, idet forordningen dog indeholder
visse harmoniserede regler herom, der har forrang for national ret.
30
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562505_0031.png
Den, der anmoder om fuldbyrdelse, skal efter artikel 28 fremlægge en
genpart af afgørelsen og godtgøre dens ægthed.
Der er enighed om, at
fuldbyrdelsesmyndigheden kun kan forlange bidragsafgørelsen oversat,
hvis den bidragspligtige fremsætter indsigelser mod den.
I forbindelse med fuldbyrdelsen kan afgørelsen efter artikel 32 ikke efter-
prøves med hensyn til sagens realitet.
Der er enighed om, at efter de harmoniserede fuldbyrdelsesregler skal
det bl.a. være muligt at afslå eller suspendere fuldbyrdelsen i følgende
tilfælde:
Retten til fuldbyrdelse af afgørelsen er forældet, enten efter loven
i afgørelsesstaten eller i fuldbyrdelsesstaten.
Afgørelsen er uforenelig med en anden afgørelse, f.eks. en afgø-
relse truffet i fuldbyrdelsesstaten.
Den kompetente myndighed i afgørelsesstaten har modtaget en
anmodning om genoptagelse af den oprindelige afgørelse, jf. pkt.
5.1.4.
En kompetent myndighed har modtaget en anmodning fra bi-
dragspligtige om en ny afgørelse på grundlag af nye oplysninger,
der ikke kunnet have været påberåbt under sagen i afgørelsessta-
ten.
Fuldbyrdelsen af afgørelsen er suspenderet i afgørelsesstaten.
Der er enighed om, at lade bestemmelserne om månedlige overførsler
(artikel 34), indefrysning af bankindeståender (artikel 35) og bidrags-
krav som privilegeret fordring (artikel 36) udgå.
5.1.7. Samarbejde,
fri proces, indhentelse og anvendelse af oplysninger
m.v.
Hver medlemsstat skal efter artikel 39 udpege en eller flere centrale
myndigheder, som skal bistå ved anvendelsen af denne forordning.
Centralmyndighederne skal efter artikel 40 fremsende oplysninger om
national ret og procedurerne vedrørende underholdspligt, og de skal træf-
fe foranstaltninger for at lette anvendelsen af denne forordning og styrke
deres indbyrdes samarbejde. Til dette formål anvendes det europæiske
retlige netværk på det civil- og handelsretlige område, som blev oprettet
ved beslutning 2001/470/EF.
I relation til konkrete sager skal centralmyndighederne efter artikel 41
samarbejde om bl.a. indsamling og udveksling af oplysninger om den
31
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562505_0032.png
bidragsberettigedes og den bidragspligtiges situation, yde bistand til bi-
dragsberettigede, der er involveret i en procedure på deres område, samt
fremme aftaler mellem bidragsberettigede og bidragspligtige gennem
mægling.
En bidragspligtig med sædvanlig bopæl i en medlemsstat kan lade sig
repræsentere af centralmyndigheden i enten den medlemsstat, på hvis
område den ret, der behandler en sag vedrørende underholdspligt, er be-
liggende, eller i fuldbyrdelsesmedlemsstaten.
Den bistand, der ydes af centralmyndigheden m.v., skal efter artikel 42
være gratis. Det kan dog kræves, at den bidragsberettigede bidrager til
omkostningerne ved at lade sig repræsentere af en centralmyndighed,
medmindre den bidragsberettigede, der i den medlemsstat, hvor ved-
kommende har sin sædvanlige bopæl, opfylder betingelserne for at mod-
tage retshjælp.
Der er enighed om, at forordningens bestemmelser om samarbejde, fri
proces m.v. skal udarbejdes med udgangspunkt i reglerne herom i Haa-
ger-konventionen af 2007.
Efter artikel 44 omfatter samarbejdet videregivelse af oplysninger til
brug for bl.a. at lokalisere den bidragspligtige, at vurdere den bidrags-
pligtiges indtægts- og formueforhold og at identificere den bidragspligti-
ges arbejdsgiver. De nævnte oplysninger indhentes hos de relevante
myndigheder, der bl.a. beskæftiger sig med skatter og afgifter, sygesik-
ring, folkeregistrering, matrikelregistrering , registrering af motorkøretø-
jer samt hos centralbanker.
De nævnte oplysninger kan efter artikel 46 kun anvendes af retten og an-
dre kompetente myndigheder og udelukkende med henblik på at lette
inddrivelsen af underholdsbidrag. Oplysningerne tilintetgøres, så snart
der ikke længere er brug for dem.
5.1.8. Afsluttende almindelige bestemmelser
I relation til underholdspligt erstatter forordningen efter artikel 48 Bru-
xelles I-forordningen og Tvangsfuldbyrdelsesforordningen.
32
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562505_0033.png
Forordningen har efter artikel 49 mellem medlemsstaterne forrang frem
for de konventioner og traktater, der vedrører de forhold, som denne for-
ordning regulerer.
Forordningen indeholder en række bilag, der skal anvendes ved behand-
lingen af sager, der er omfattet af den. Ændring af disse bilag skal efter
artikel 50 vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 3, jf. artikel 7,
stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF om fastsættelse af de nærmere vilkår for
udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen.
Efter artikel 52 finder forordningen som udgangspunkt kun anvendelse
på retssager, der er anlagt, på officielt bekræftede dokumenter, der er ud-
stedt, og på aftaler, der er indgået efter forordningens ikrafttrædelse.
Lovvalgsreglerne i artikel 12-21 finder dog anvendelse på sager, der ver-
serer på tidspunktet for ikrafttrædelsen, hvis alle parter udtrykkeligt eller
på en anden utvetydig måde accepterer det. Endvidere finder artikel 27-
36 vedrørende fuldbyrdelse anvendelse på afgørelser og officielt bekræf-
tede dokumenter, der er erklæret eksigible ifølge Bruxelles I-
forordningen, eller som er attesteret som europæiske tvangfuldbyrdelses-
dokumenter efter Tvangsfuldbyrdelsesforordningen på tidspunktet for
ikrafttrædelsen. Endelig finder artikel 39-47 om samarbejde anvendelse
på sager, der verserer på tidspunktet for denne forordnings ikrafttrædelse.
Tidspunktet for anvendelsen af forordningen og forordningens ikrafttræ-
den er endnu ikke fastsat.
5.2. Forslaget om ændrede vedtagelsesregler for forslag om underholds-
pligt
Der henvises til beskrivelsen af forslaget i pkt. 2.4. og 3.2.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets Økonomiske og Sociale Komité har i en udtalelse
af 20. april 2006 grundlæggende tilsluttet sig forslaget. Komitéen finder
dog, at det første element i fastlæggelsen af den kompetente ret bør være
det sted, hvor den bidragsberettigede har sin bopæl (artikel 3), at den bi-
dragsberettigede altid bør være omfattet af den lov, der har givet
ham/hende denne ret (artikel 15), og at kravet om indefrysning af en
bankkonto ikke bør være totalt (artikel 35).
33
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562505_0034.png
Europa-Parlamentet har fremsat en udtalelse om forordnings-forslaget
den 13. december 2007, modtaget den 23. januar 2008. I denne udtalelse
har Europa-Parlamentet foreslået, at den fælles beslutningstagen med
Europa-Parlamentet efter artikel 251 i traktaten skal finde anvendelse på
vedtagelsen af forordningen; forordningen vil således kunne vedtages
med kvalificeret flertal. Samtidig har parlamentet foreslået en række tek-
niske ændringer af forslaget.
Under forhandlingerne har der vist sig stort flertal blandt medlemssta-
terne for at bevare kravet om enstemmighed ved vedtagelsen af forslag
om underholdspligt.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor samt for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesni-
veauet
7.1. Fastsættelse af børne- og ægtefællebidrag i Danmark
Dansk ret giver mulighed for at fastsætte bidrag til forsørgelsen af børn
under 18 år, uddannelsessøgende børn mellem 18 og 24 år og nuværende
eller tidligere ægtefælle eller registreret partner. Der er ikke mulighed for
at fastsætte bidrag til forsørgelse af andre familiemedlemmer.
Efter § 13 i lov om børns forsørgelse er forældrene hver for sig forpligtet
til at forsørge deres barn. Opfylder den ene af forældrene ikke forsørgel-
sespligten, kan statsforvaltningen
5
pålægge denne at betale bidrag til bar-
nets underhold. Denne bidragspligt ophører efter § 14, stk. 1, ved barnets
fyldte 18. år. Efter § 14, stk. 3, kan der fastsættes bidrag til et barns un-
dervisning eller uddannelse, indtil barnet fylder 24 år.
Efter lovens § 17 og efter bidragsbekendtgørelsen (nr. 169 af 17. marts
2005 om behandling af sager om børnebidrag og ægtefællebidrag) kan
statsforvaltningen ændre et fastsat eller aftalt bidrag.
Ud over de løbende bidrag kan der efter § 15 fastsættes bidrag til udgifter
til barnets dåb, konfirmation, sygdom og begravelse eller anden særlig
anledning.
5
Pr.
1. januar 2007 blev statsamterne nedlagt, og deres opgaver på bidragsområdet
blev overtaget af de fem nye statsforvaltninger, jf. lov nr. 542 af 24. juni 2005 om regi-
onal statsforvaltning.
34
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562505_0035.png
De ovennævnte bidrag tilkommer efter § 18 barnet, men det er den, der
afholder udgifterne ved barnets forsørgelse, der har ret til at kræve bidrag
fastsat og til at indkræve dette.
Endelig kan statsforvaltningen efter § 19 bl.a. pålægge faderen at betale
bidrag til udgifterne ved fødslen og til moderens forsørgelse omkring
fødslen.
Med hensyn til ægtefællebidrag tages der ved separation og skilsmisse
stilling til, om en ægtefælle i en periode efter separationen eller skilsmis-
sen fortsat skal have pligt til at forsørge den anden ægtefælle. Indgår æg-
tefællerne ikke selv aftale om bidragspligten, afgøres spørgsmålet om
bidragspligt ved dom, jf. ægteskabslovens § 50, stk. 1.
Når der er bidragspligt, fastsætter statsforvaltningen bidragets størrelse,
medmindre parterne indgår aftale herom, jf. § 50, stk. 1.
Indtil separation eller skilsmisse uden forudgående separation har ægte-
fællerne gensidig forsørgelsespligt, og statsforvaltningen kan pålægge en
ægtefælle, der forsømmer forsørgelsespligten, at betale ægtefællebidrag,
jf. §§ 5, 6 og 8 i lov om ægteskabets retsvirkninger.
Statsforvaltningen kan ændre et fastsat bidrag.
Statsforvaltningens bidragsafgørelser kan påklages til justitsministeren
(Familiestyrelsen). Den bidragspligtige skal betale bidrag efter afgørel-
sen, selvom afgørelsen påklages. Klage har således ikke opsættende
virkning.
Lovgivningen om fastsættelse af bidrag indeholder ikke regler om mid-
lertidige afgørelser. Dette er dog ikke til hinder for at træffe en midlerti-
dig afgørelse eller en delafgørelse f.eks. om bidraget for en bestemt peri-
ode eller at fastsætte et børnebidrag til normalbidraget, mens det overve-
jes, om der er grundlag for at fastsætte højere bidrag.
7.2. Det offentliges ret til bidrag, herunder ret til at indtræde i bidrag
Reglerne i pkt. 7.1. om underholdsbidrag handler alene om den privatret-
lige forsørgelsespligt. Offentlige ydelser som eksempelvis børnetilskud
er ikke omfattet heraf. I det følgende gennemgås de situationer, hvor det
35
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562505_0036.png
offentlige – normalt kommunen – bliver involveret i privatretlige sager
om børne- eller ægtefællebidrag:
Når statsforvaltningen har fastsat børnebidrag, og den bidragspligtige
ikke betaler i henhold til afgørelsen, kan den bidragsberettigede efter ka-
pitel 3 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag få
normalbidraget forskudsvis udbetalt af sin bopælskommune. Herefter
indtræder kommunen efter § 18 i retten til at indkræve bidraget.
I det omfang det offentlige afholder udgifter til barnets forsørgelse, til-
kommer retten til børnebidrag efter § 18, stk. 2, i lov om børns forsørgel-
se den pågældende offentlige myndighed eller institution.
Det er ikke muligt at få ægtefællebidrag forskudsvis udbetalt af det of-
fentlige, men hvis den bidragsberettigede modtager kontanthjælp efter
lov om aktiv socialpolitik, og hvis den bidragspligtige efter ægteskabs-
lovgivningen har pligt til at forsørge den bidragsberettigede, indtræder
det offentlige for et beløb, der svarer til hjælpen, i kravet mod den bi-
dragspligtige. Dette omfatter også retten til at kræve bidrag fastsat og til
at kræve et bidrag forhøjet.
7.3. Forældelse af bidragskrav
Private krav på underholdsbidrag forældes efter 3 år efter forældelseslo-
ven, mens det offentliges krav på betaling af forskudsvis udlagte børne-
bidrag efter § 18 i børnetilskudsloven først forældes efter 10 år.
7.4. Danske myndigheders internationale kompetence i sager om børne-
og ægtefællebidrag
Efter bidragsbekendtgørelsens § 2 har statsforvaltningen international
kompetence til at behandle en sag om børnebidrag eller ægtefællebidrag i
følgende situationer:
Er sagen omfattet af Bruxelles I-forordningen eller Lugano-
konventionen, har statsforvaltningen kompetence, hvis dette føl-
ger af kompetencereglerne i forordningen eller konventionen.
Er sagen omfattet af Haagerkonventionen fra 1973, har statsfor-
valtningen kompetence, hvis dette følger af konventionens artikel
7-8.
Er sagen omfattet af Haagerkonventionen fra 1958, har statsfor-
valtningen kompetence, hvis dette følger af konventionens artikel
36
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562505_0037.png
3.
Er sagen ikke omfattet af nogen af disse konventioner, kan stats-
forvaltningen behandle den, hvis den har en særlig tilknytning til
Danmark.
I relation til sager om underholdsbidrag findes de vigtigste bestemmelser
i Bruxelles
I-forordningens
og Lugano-konventionens artikel 2 og artikel
5, stk. 2. Efter disse bestemmelser kan en sag om fastsættelse eller forhø-
jelse af bidrag behandles i bidragsberettigedes bopælsland, i bidragsplig-
tiges bopælsland eller i forbindelse med en sag om parternes retlige sta-
tus, f.eks. vedrørende faderskab eller skilsmisse. Den bidragsberettigede
har valgfrihed med hensyn til, i hvilket land sagen skal behandles.
Derimod kan en ansøgning fra den bidragspligtige om bortfald eller ned-
sættelse af et bidrag kun behandles i den berettigedes bopælsland.
Derudover giver konventionerne parterne mulighed for at indgå aftaler
om, i hvilket land en bidragssag skal behandles.
Efter henvisningen til artikel 7-8 i Haagerkonventionen af 1973 kan stats-
forvaltningen behandle en sag, hvis en af parterne har bopæl i Danmark,
hvis begge parter har dansk indfødsret, hvis modparten direkte eller stil-
tiende har accepteret, at sagen behandles her i landet, eller hvis sagen be-
handles i forbindelse med f.eks. en skilsmissesag.
Efter henvisningen til artikel 3 i Haagerkonventionen af 1958 kan stats-
forvaltningen behandle sagen, hvis en af parterne har bopæl i Danmark,
eller hvis den bidragspligtige direkte eller stiltiende har accepteret, at sa-
gen behandles her i landet.
I forhold til lande, som ikke har tiltrådt nogen af de nævnte konventioner,
anvendes principperne i EF-domskonventionen og Lugano-konventionen,
jf. vejledning af 22. marts 2005 om behandling af sager om børnebidrag
og ægtefællebidrag.
7.5. Inddrivelse af bidrag
7.5.1. Inddrivelse af danske bidrag i Danmark
37
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562505_0038.png
I Danmark tvangsfuldbyrdes privatretlige krav af domstolene (fogedret-
terne) efter retsplejelovens regler herom. Dette omfatter også bidrags-
krav, men i praksis anvendes denne mulighed ikke.
I stedet inddrives bidragskrav gennem det offentlige inddrivelsessystem,
der er reguleret af lov om inddrivelse af underholdsbidrag og lov om op-
krævning og inddrivelse af visse fordringer.
Anmodning om inddrivelse i Danmark rettes til den bidragsberettigedes
bopælskommune, der forestår beregningen og opkrævningen af kravet.
Betales kravet ikke, og indgås der ikke en rimelig afdragsordning, over-
drager kommunen sagen til Restanceinddrivelsesmyndigheden, der er en
enhed under Skatteministeriet, der tager sig af tvangsmæssig inddrivelse
af en lang række offentlige – og enkelte private – krav.
Kravet kan inddrives ved udpantning eller lønindeholdelse. Ved løninde-
holdelse skal der overlades den bidragspligtige det nødvendige til eget og
families underhold. Herudover består der efter retspraksis en ret til at
inddrive offentlige bidragskrav gennem modregning i f.eks. overskyden-
de stat.
Inddrivelse i Danmark foretages uden omkostninger for den bidragsberet-
tigede.
7.5.2. Inddrivelse af udenlandske bidrag i Danmark
Efter lov om inddrivelse af underholdsbidrag § 1, stk. 2, finder lovens
regler også anvendelse på inddrivelse af udenlandske bidragsafgørelser i
det omfang, det fastsættes ved overenskomst med fremmed stat eller be-
stemmes af justitsministeren. Danmark har tiltrådt følgende internationa-
le konventioner om inddrivelse af underholdsbidrag:
Den Nordiske Konvention.
Haagerkonventionen af 1973.
Haagerkonventionen af 1958.
FN-konventionen.
Den Nordiske Konvention og de to Haagerkonventioner er egentlige
fuldbyrdelseskonventioner, hvilket indebærer, at konventionsstaterne har
38
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562505_0039.png
pligt til at foretage inddrivelse umiddelbart på baggrund af en udenlandsk
bidragsafgørelse, hvis konventionens betingelser er opfyldt.
FN-konventionen er i modsætning hertil alene en retshjælpskonvention,
der ikke medfører pligt til at fuldbyrde andre landes bidragsafgørelser.
Konventionen har i stedet til formål at lette inddrivelsen af den udenland-
ske afgørelse gennem reglerne om fastsættelse af bidrag i inddrivelses-
landet. Ved inddrivelse af udenlandske bidragsafgørelser i Danmark efter
denne konvention skal der – medmindre den bidragspligtige betaler gæl-
den eller indgår en afdragsordning – derfor træffes en dansk bidragsafgø-
relse; derefter inddrives bidraget på grundlag af denne afgørelse.
Konventionerne omfatter forskellige typer af bidrag, som ikke kendes i
dansk ret. Eksempelvis omfatter Haagerkonventionen fra 1973 også un-
derholdspligt som følge af familie-, slægtsskabs-, ægteskabs- eller svo-
gerskabsforhold. Ved ratifikationen tog Danmark forbehold for afgørel-
ser om underholdspligt mellem slægtninge i sidelinjen og mellem be-
svogrede.
Familiestyrelsen er centralmyndighed i forhold til konventionerne. Cen-
tralmyndighedens opgaver er ikke nærmere beskrevet, men består først
og fremmest i formidling af anmodninger om inddrivelse i Danmark eller
udlandet. Derudover er centralmyndigheden behjælpelig med afklaring af
tvivlsspørgsmål, fremskaffelse af yderligere oplysninger og dokumenta-
tion m.v.
Anmodning om inddrivelse i Danmark af en udenlandsk bidragsafgørelse
sendes til Familiestyrelsen, der som centralmyndighed videresender an-
modningen til Statsforvaltningen Syddanmark. Statsforvaltningen træffer
afgørelse om, hvorvidt betingelserne for at inddrive bidrag efter afgørel-
sen er opfyldt; samtidig træffer statsforvaltningen afgørelse om kravets
eksistens og størrelse. Statsforvaltningens afgørelse herom kan påklages
til Familiestyrelsen.
Hvis betingelserne er opfyldt, sendes sagen til Restanceinddrivelsesmyn-
digheden, der opkræver og inddriver bidraget på samme måde som efter
en dansk afgørelse.
7.5.3. Inddrivelse af danske bidrag i udlandet
39
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562505_0040.png
Skal et dansk bidrag inddrives i udlandet, retter den bidragsberettigede
henvendelse herom til kommunen, der opkræver bidraget. Betales kravet
ikke, overlades sagen til Restanceinddrivelsesmyndigheden, der søger at
inddrive det efter ovennævnte konventioner.
En dansk afgørelse om udpantning eller lønindeholdelse kan ikke fuld-
byrdes i udlandet efter konventionerne.
7.6. Lovvalgsregler
Lovgivningen om fastsættelse og inddrivelse af underholdsbidrag inde-
holder ikke lovvalgsregler. Det er imidlertid fast antaget, at bidragsfast-
sættelse og inddrivelse alene foregår efter dansk ret.
Efter dansk ret skal spørgsmål om forældelse af udenlandske bidragskrav
dog afgøres efter reglerne i det land, hvor afgørelsen blev truffet. Derud-
over ses der ikke i praksis at være taget stilling til generelle lovvalgs-
spørgsmål.
7.7. Forkyndelse
Der er ikke fastsat regler for forkyndelse af anmodninger om fastsættelse
eller ændring af bidrag, der behandles af statsforvaltningerne. Modparten
orienteres om anmodningen ved almindeligt brev, og efter praksis anses
brevet for kommet frem, medmindre andet godtgøres.
I retssager om pligten til at betale ægtefællebidrag skal processuelle
meddelelser forkyndes efter reglerne i retsplejelovens kapitel 17.
Efter retsplejelovens § 155 kan forkyndelse ske ved, at den meddelelse,
der skal forkyndes
a) sendes eller afleveres til den pågældende, der samtidig anmodes
om at bekræfte modtagelsen (brevforkyndelse),
b) ved digital kommunikation gøres tilgængelig for den pågældende,
der samtidig anmodes om at bekræfte modtagelsen (digital for-
kyndelse),
c) sendes til den pågældende i brev med afleveringsattest (postfor-
kyndelse) eller
d) afleveres til den pågældende af en stævningsmand (stævnings-
mandsforkyndelse).
40
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562505_0041.png
Efter § 157 bør forkyndelse så vidt muligt ske for den pågældende per-
sonlig på den pågældendes bopæl, midlertidige opholdssted eller arbejds-
sted. Forkyndelse kan dog i visse situationer også ske for personer, der
hører til den pågældendes husstand, eller for den pågældendes udlejer,
arbejdsgiver eller ansatte.
Forkyndelse kan efter § 159 bl.a. foretages i Statstidende, hvis den på-
gældendes bopæl m.v. her i landet ikke kendes.
En part kan efter § 160 give afkald på at få underretning om processuelle
meddelelser ved forkyndelse.
Har en part antaget en advokat til at udføre sagen, kan forkyndelse vedrø-
rende sagen efter § 161 ske for advokaten.
Er det dokument, der skal forkyndes, kommet vedkommende i hænde,
anses forkyndelse efter § 163, stk. 2, for sket, selv om forkyndelsen ikke
er foretaget i overensstemmelse med ovennævnte regler.
International forkyndelse reguleres af Forkyndelsesforordningen og Haa-
ger-forkyndelseskonventionen.
7.8. Foreløbige retsmidler - arrest
Dansk ret indeholder ikke direkte regler om midlertidig indefrysning af
bankindeståender, men efter retsplejelovens § 627 kan fogedretten fore-
tage arrest til sikkerhed for pengekrav, når
1) der ikke kan foretages udlæg for fordringen, og
2) det må antages, at muligheden for senere at opnå dækning ellers vil
blive væsentligt forringet.
Arrest kan efter § 628 ikke foretages, når det må antages, at fordringen
ikke består.
8. Konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet
eller beskyttelsesniveauet
Som det fremgår af pkt. 3.1. og 3.2., deltager Danmark ikke i Rådets ved-
tagelse af hverken forslaget om underholdspligt eller opfordring vedrø-
rende vedtagelsesreglerne, og disse vil ikke være bindende for eller finde
anvendelse i Danmark.
41
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Disse retsakter vil derfor ikke have lovgivningsmæssige eller statsfinan-
sielle konsekvenser for Danmark.
9. Høring
Forslaget om underholdspligt og opfordringen vedrørende vedtagelses-
reglerne blev den 2. februar 2006 sendt i høring med frist til den 13. fe-
bruar 2006 hos:
Børnerådet, Red Barnet Danmark, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår,
Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre, Landsforeningen Børn og
Samvær, Mødrehjælpen, Foreningen af offentlige chefer i Statsamterne,
Foreningen af Statsamtmænd, KL, Advokatrådet, Danske Familieadvo-
kater, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af
familieretsadvokater (FAF), Institut for Menneskerettigheder, Frederiks-
berg Kommune, Københavns Kommune, Den Danske Dommerforening,
Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Præsidenten for
Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret samt præsidenterne for
Københavns Byret, Retten i Århus, Retten i Odense, Retten i Aalborg og
Retten i Roskilde.
Advokatrådet, Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre
Landsret, Præsidenten for Københavns Byret, Domstolsstyrelsen, Red
Barnet, Børnesagens Fællesråd og Dommerfuldmægtigforeningen har
meddelt, at de ikke har bemærkninger til forslaget eller opfordringen.
Foreningen af Statsamtmænd har meddelt, at det fremsatte forslag om
underholdspligt må betegnes som et stort fremskridt i forhold til den nu-
værende retstilstand.
Institut for Menneskerettigheder har meddelt, at retten til respekt af pri-
vatlivet i artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ses
bedst opfyldt, hvis den bidragspligtige efter forslagets artikel 34 alene
skal orientere domsstaten – og ikke den bidragspligtige – om ændringer
vedrørende arbejdsgiver eller bankkonto.
Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-
mæssigt og retligt samarbejde den 20. maj 2008.
42
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Under drøftelserne af forslaget i den civilretlige arbejdsgruppe har med-
lemsstaterne overordnet set tilsluttet sig de grundlæggende elementer i
forslaget.
11. Regeringens foreløbige generelle holdning
Fra dansk side kan man støtte udviklingen af en EU-forordning om un-
derholdspligt, der indeholder regler om international kompetence, om
lovvalg, om anerkendelse og fuldbyrdelse samt om samarbejde. En sådan
forordning vil kunne medvirke til at sikre den bidragsberettigede regel-
mæssig betaling af underholdsbidrag i grænseoverskridende sager.
12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Grundnotat om forslaget er fremsendt til Folketingets Europaudvalg den
7. marts 2006.
Forslaget blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud
for Rådsmødet (RIA) den 19.-20. april 2007.
43
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562505_0044.png
Dagsordenspunkt 4: EU-kommissionens forslag til Rådets forord-
ning om ændring af forordning (EF) nr. 2201/2003 for så vidt angår
kompetence og om indførelse af lovvalgsregler i ægteskabssager
(ROM III) (KOM(2006)399)
*
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv
1. Resumé
Forslaget til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr.
2201/2003 indeholder regler om behandlingen af grænseoverskridende
sager om separation eller skilsmisse, især om lovvalg, international kom-
petence samt mulighed for at indgå aftaler om lovvalg og international
kompetence. Formålet med forslaget er at skabe klare og udtømmende
retlige rammer i sager om separation eller skilsmisse inden for EU og at
sikre borgerne en fair behandling i sådanne sager i relation til retssikker-
hed, retlig forudsigelighed, smidighed og mulighed for at få behandlet en
sag om separation eller skilsmisse.
Vedtagelsen af forslaget kræver enstemmighed, jf. EF-traktatens artikel
67, stk. 2.
Da retsgrundlaget for Kommissionens forslag er EF-traktatens artikel 61,
jf. artikel 65, deltager Danmark i henhold til artikel 1 i Protokollen om
Danmarks stilling (forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender)
ikke i en kommende vedtagelse af det foreliggende forordningsforslag,
der således ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.
Rådet forventes på Rådsmødet den 5.-6. juni 2008 at drøfte forslaget med
henblik på at opnå enighed om retningslinier for det videre arbejde med
forslaget, herunder:
Reglerne om lovvalg, herunder aftaler om lovvalg
Reglerne om international kompetence, herunder aftaler om
kompetence
2. Baggrund
2.1. Baggrunden for forslaget om international kompetence og lovvalg i
ægteskabssager
*
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF afsnit IV. Protokollen om Danmarks stilling,
der er knyttet til Amsterdamtraktaten, finder derfor anvendelse.
44
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562505_0045.png
Med Amsterdamtraktaten blev EU-samarbejdet om civilretlige spørgsmål
med grænseoverskridende virkninger lagt ind under EF-traktatens afsnit
IV. Det følger nu af EF-traktatens artikel 61, litra c, og artikel 65, at Fæl-
lesskabet kan vedtage foranstaltninger vedrørende civilretligt samarbejde
i spørgsmål med grænseoverskridende virkninger i det omfang, det er
nødvendigt for det indre markeds funktion. Dette omfatter blandt andet
foranstaltninger til forbedring og forenkling af anerkendelsen og fuldbyr-
delsen af retsafgørelser i borgerlige sager samt fremme af foreneligheden
mellem medlemsstaternes regler om lovvalg og konflikter om kompeten-
ce.
Det Europæiske Råd har ved to lejligheder peget på problemerne i for-
bindelse med lovvalg i ægteskabssager
6
. På topmødet i Wien i 1998 an-
modede Det Europæiske Råd om, at muligheden for at fremlægge forslag
til en retsakt om lovvalg i ægteskabssager overvejes senest fem år efter
Amsterdam-traktatens ikrafttrædelse
7
. I november 2004 opfordrede Det
Europæiske Råd Kommissionen til at fremlægge en grønbog om lov-
valgsregler i ægteskabssager i løbet af 2005
8
.
Forslaget om kompetence og lovvalg i ægteskabssager bygger på Kom-
missionens grønbog af 14. marts 2005 om lovvalg og kompetence i ægte-
skabssager (KOM(2005) 82).
2.2. EU-retlig regulering af international kompetence og lovvalg i ægte-
skabssager
På nuværende tidspunkt findes der ingen fællesskabsregler om lovvalg i
ægteskabssager. Formålet med de foreslåede lovvalgsregler er at afgøre,
hvilket lands lovgivning der skal finde anvendelse ved afgørelse af en
ægteskabssag. Dette omfatter bl.a. hvilke betingelser, der skal være op-
fyldt for at meddele separation eller
skilsmisse.
I det følgende anvendes ”ægteskabssager” som betegnelse for sager om separation
eller skilsmisse.
7
Wien-handlingsplanen, vedtaget af Det Europæiske Råd den 3. december 1998, EFT C
12 af 15.1.2000, s. 1.
8
Haag-programmet til styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i Den Europæiske
Union, vedtaget af Det Europæiske Råd den 4-5. november 2004.
45
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562505_0046.png
Forordning (EF) nr. 2201/2003 (den nye Bruxelles II-forordning)
9
inde-
holder regler om international kompetence i sager om skilsmisse mv.,
men den indeholder ingen bestemmelser om lovvalg samt mulighed for at
indgå aftaler om lovvalg eller international kompetence. Forordningen
giver dog ægtefællerne mulighed for at vælge mellem forskellige alterna-
tive kompetencegrunde.
Når der er anlagt en ægteskabssag i en medlemsstat, afgøres spørgsmålet
om lovvalg efter den pågældende stats international privatretlige regler
om lovvalg, og disse regler er forskellige i de enkelte medlemsstater. I
flertallet af medlemsstater skal sagen afgøres efter reglerne i den retsor-
den, hvortil den har den tætteste tilknytning. I andre medlemsstater an-
vendes alene domslandets lov ("lex fori").
Det bemærkes, at Danmark på grund af det retlige forbehold ikke deltog i
vedtagelsen af den nye Bruxelles II-forordning, ligesom forordningen
ikke finder anvendelse i forhold til Danmark.
2.3. Internationale konventioner om international kompetence og lovvalg
i ægteskabssager
Den Nordiske Ægteskabskonvention
10
indeholder regler om lovvalg i sa-
ger om separation og skilsmisse i relation til de nordiske lande. Efter
konventionens regler anvender den kompetente myndighed egen lov.
3. Hjemmelsgrundlag
Forslaget er fremsat under henvisning til EF-traktatens artikel 61 (c), jf.
artikel 65, hvorefter Fællesskabet – med henblik på at indføre et område
med frihed, sikkerhed og retfærdighed – kan vedtage foranstaltninger
vedrørende civilretligt samarbejde i spørgsmål med grænseoverskridende
virkninger i det omfang, det er nødvendigt for det indre markeds funkti-
on. Dette omfatter blandt andet fremme af foreneligheden mellem med-
9
Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om
anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager ved-
rørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000.
10
Bekendtgørelse nr. 121 af 10. april 1954 om konvention mellem Danmark, Finland,
Island, Norge og Sverige indeholdende internationalretlige bestemmelser om
ægteskab, adoption og værgemål, undertegnet i Stockholm den 6. februar
1931, senest ændret ved bekendtgørelse nr. 34 af 28. november 2002. Artikel 7
indeholder kompetenceregler, der svarer til reglerne i artikel 3 i den nye Bru-
xelles II-forordning, jf. pkt. 5.2.
46
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562505_0047.png
lemsstaternes regler om lovvalg og konflikter om international kompe-
tence.
Vedtagelsen af forslaget er reguleret af traktatens artikel 67, stk. 2, hvor-
efter Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-
Parlamentet.
Efter artikel 1 i Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Am-
sterdamtraktaten, deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foran-
staltninger, der fremsættes under henvisning til bl.a. artikel 61, jf. 65, i
EF-traktaten, og disse vil derfor ikke være bindende for eller finde an-
vendelse i Danmark.
Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af forslaget, og forordnin-
gen vil ikke være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.
4. Nærhedsprincippet
4.1. Kommissionens vurdering af nærhedsprincippet
Kommissionen har anført, at formålet med forordningen – at skabe klare
retlige rammer om ægteskabssager inden for EU – ikke i tilstrækkelig
grad kan opfyldes af medlemsstaterne, og at dette bedre kan ske på fæl-
lesskabsplan. Fællesskabet kan derfor i overensstemmelse med subsidia-
ritetsprincippet i traktatens artikel 5 træffe foranstaltninger herom. I
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet i den nævnte artikel
går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse
mål.
4.2. Regeringens vurdering af nærhedsprincippet
Regeringen finder, at nærhedsprincippet må anses for overholdt, da for-
målet med forslaget er at styrke retssikkerheden samt øge forudsigelig-
heden og fleksibiliteten for EU-borgere involveret i ægteskabssager.
Folketingets Europaudvalg har i udtalelse af 6. oktober 2006 tilsluttet sig
regeringens opfattelse af nærhedsprincippet. Medlemmerne af udvalget
fra Dansk Folkeparti og Enhedslisten har dog erklæret sig uenige heri.
47
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562505_0048.png
5. Formål og indhold
Det overordnede formål med forslaget er at skabe klare og udtømmende
retlige rammer om ægteskabssager inden for EU og at sikre borgerne en
fair behandling i sådanne sager i relation til retssikkerhed, retlig forudsi-
gelighed, smidighed og mulighed for at få behandlet en ægteskabssag.
Hovedelementerne i forslaget er regler om:
Lovvalg
International kompetence
Mulighed for at indgå aftaler om lovvalg eller international kom-
petence
Forordningen påtænkes gennemført ved at indsætte bestemmelser om
international kompetence, lovvalg mv. i den nye Bruxelles II-forordning.
5.1. Ny titel
Efter artikel 1, (1), i forslaget skal titlen på den nye Bruxelles II-
forordning affattes således: ”Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 om
kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægte-
skabssager og i sager vedrørende forældreansvar samt lovvalg i ægte-
skabssager”.
5.2. Aftaler
om international kompetence
i ægteskabssager
Artikel 3 i den nye Bruxelles II-forordning bestemmer, hvornår retterne
11
i en medlemsstat har kompetence til at træffe afgørelse om spørgsmål
vedrørende skilsmisse, separation og omstødelse af ægteskab. Det drejer
sig bl.a. om følgende situationer: Begge ægtefæller bor i den pågældende
stat eller havde deres sidste bopæl der, sagsøgte bor i den pågældende
stat, eller sagsøgeren bor i den pågældende stat og har boet der i mindst 1
år.
Det foreslås, at der i forordningen indsættes en ny artikel 3a, der giver
ægtefællerne mulighed for at aftale, at en ret eller retterne i en medlems-
stat skal have kompetence til at pådømme en sag mellem dem om skils-
misse eller separation, forudsat at de har en betydelig tilknytning til den-
ne medlemsstat i kraft af,
11
Det bemærkes, at der ved ”ret” i denne forbindelse forstås alle myndighederne i med-
lemsstaterne med kompetence til at træffe afgørelse om spørgsmål vedrørende skils-
misse, separation og omstødelse.
48
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562505_0049.png
a)
b)
c)
at en eller flere af de i artikel 3 anførte kompetencegrunde finder
anvendelse, eller
at det er den stat, hvor ægtefællerne i mindst tre år havde deres se-
neste fælles opholdssted, eller
at en af ægtefællerne er statsborger i denne medlemsstat.
Der er enighed om, at aftaler om kompetence skal være undergivet visse
formkrav: aftalen skal være skriftlig, dateret og underskrevet af begge
ægtefæller. Hvis loven i den medlemsstat, hvor begge ægtefællerne har
deres sædvanlige opholdssted på tidspunktet for indgåelsen af aftalen,
imidlertid indeholder yderligere krav til aftalers form, skal disse krav
være opfyldt. Hvis ægtefællerne har deres sædvanlige opholdssted i for-
skellige medlemsstater, og lovgivningen i disse medlemsstater indeholder
forskellige formelle krav, er aftalen gyldig med hensyn til form, hvis den
opfylder kravene i henhold til en af disse lovgivninger.
Der er endvidere enighed om, at aftaler om international kompetence
skal være indgået senest ved sagsanlægget. Dog kan sådanne aftaler
indgås stiltiende efter sagsanlægget, hvis sagsøgte giver møde for den
ret, hvor sagen behandles, uden at protestere mod rettens kompetence.
Muligheden for at aftale værneting gælder ikke i sager om omstødelse af
ægteskab.
5.3. Residualkompetence
Hvis ingen ret i en medlemsstat har kompetence til at behandle en ægte-
skabssag, indeholder forslaget en udtømmende regel om residualkompe-
tence, der erstatter reglerne herom i artikel 7 i den nye Bruxelles II-
forordning. Forslaget sikrer i visse situationer ægtefæller, der ikke bor i
en medlemsstat, muligheden for at få behandlet en ægteskabssag i en
medlemsstat, forudsat at de har tætte forbindelser til den pågældende
medlemsstat på grund af statsborgerskab eller tidligere bopæl der i et vist
tidsrum.
5.4. Forum necessitatis
Der kan opstå situationer, hvor de retter, der efter forordningen har
kompetence i en ægteskabssag, alle er beliggende i en medlemsstat, hvis
lovgivning enten ikke giver mulighed for skilsmisse eller ikke anerkender
49
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562505_0050.png
det pågældende ægteskab med henblik på skilsmisse. I så fald kan en æg-
tefælle søge om skilsmisse ved
a) retterne i den medlemsstat, hvor én af ægtefællerne er statsbor-
ger, eller
b) retterne i den medlemsstat, hvor ægteskabet er indgået.
5.5. Forældreansvar (forældremyndighed og samvær)
Forslagets regler om international kompetence og lovvalg vedrørende
ægteskabssager berører ikke spørgsmålet om forældreansvar udover for-
slaget om at ændre artikel 12, således at den ret, som ægtefællerne har
valgt efter artikel 3a, også har international kompetence til at afgøre
spørgsmål om forældreansvar i tilknytning til ægteskabssagen, forudsat
at betingelserne i artikel 12 er opfyldt, især at dette er i barnets tarv.
Herudover indeholder forslaget ikke andre regler i relation til forældrean-
svar. Den internationale kompetence for en medlemsstat til at behandle
sager om forældreansvar er således reguleret af de gældende bestemmel-
ser i den nye Bruxelles II-forordning, mens spørgsmålet om lovvalg er
reguleret af national ret.
5.6. Lovvalg i ægteskabssager
Det foreslås, at der i forordningen indsættes harmoniserede lovvalgsreg-
ler i skilsmisse- og separationssager.
Efter den foreslåede artikel 20a kan ægtefællerne i relation til en sag om
skilsmisse eller separation aftale, at en af følgende love skal finde anven-
delse:
a)
Loven i den stat, hvor ægtefællerne har deres sædvanlige opholds-
sted på tidspunktet for aftalens indgåelse.
b)
Loven i den stat, hvor ægtefællerne havde deres sædvanlige op-
holdssted, for så vidt en af dem stadig opholder sig der på det tids-
punkt, hvor aftalen blev indgået.
c)
Loven i en stat, hvor en af ægtefællerne er statsborger.
d)
Loven i den medlemsstat, hvori sagen behandles.
Der er enighed om at stille de samme formkrav til lovvalgsaftaler som til
aftaler om kompetence, jf. pkt. 5.2.
50
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der er endvidere enighed om, at aftaler om international kompetence og
lovvalg skal være indgået senest ved sagsanlægget, men at aftale herom
kan indgås under sagen, hvis national ret giver mulighed for det.
Hvis parterne ikke har indgået en aftale om lovvalg, bestemmer den fore-
slåede artikel 20b, at ægteskabssager skal afgøres efter loven i den stat,
a)
hvor ægtefællerne har deres sædvanlige opholdssted på det tids-
punkt, hvor sagen anlægges, eller i mangel heraf,
b)
hvor ægtefællerne havde deres seneste sædvanlige opholdssted,
forudsat at denne periode ikke sluttede mere end et år før sagens
anlæggelse, for så vidt en af dem stadig opholder sig dér på tids-
punktet for sagens anlæggelse, eller i mangel heraf,
c)
hvori begge ægtefæller er statsborgere, eller i mangel heraf
d)
hvor ægteskabssagen behandles.
Der er ikke noget til hinder for, at disse lovvalgsregler fører til anvendel-
se af loven i en ikke-medlemsstat.
Forslaget indeholder følgende muligheder for at afvise at anvende den
lov, som ovennævnte lovvalgsregler udpeger:
Hvis den lov, der skal anvendes efter artikel 20a og 20b, ikke gi-
ver mulighed for skilsmisse eller ikke giver en af ægtefællerne
mulighed for at indgive begæring om skilsmisse på grund af hans
eller hendes køn, finder lovgivningen i domstolslandet anvendel-
se.
Forordningen forpligter ikke en medlemsstat til at bevilge skils-
misse, hvis medlemsstatens lovgivning ikke indeholder mulighed
for skilsmisse.
Forordningen forpligter ikke en medlemsstat til at bevilge skils-
misse, hvis det pågældende ægteskab ikke anerkendes i medlems-
staten.
Herudover
kan anvendelsen af en bestemmelse i den lov, som
lovvalgsreglerne udpeger, kun afvises, hvis en sådan anvendelse
ville være åbenlyst uforeneligt med ufravigelige retsprincipper i
domslandet (”ordre public”).
Endelig foreslås det, at forordningen ikke skal berøre internationale kon-
ventioner, som en medlemsstat er part i, og som eksisterer på det tids-
punkt, hvor forordningen vedtages.
51
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562505_0052.png
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets Økonomiske og Sociale Komite har i udtalelse af
13. december 2006 grundlæggende tilsluttet sig forslaget. Komiteen fin-
der dog umiddelbart, at det havde været mere logisk, hvis forslaget også
havde omfattet spørgsmål om behandlingen af ægtefællernes formue ved
separation og skilsmisse
12
.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
7.1. Lovvalg
De danske regler om separation og skilsmisse indeholder ikke generelle
lovvalgsregler. Det er imidlertid fast antaget i teori og praksis, at sager
om separation eller skilsmisse, der behandles her i landet, altid afgøres
efter dansk ret (”lex fori”). Det er således ikke muligt for ægtefæller at
aftale, at danske myndigheder skal afgøre spørgsmålet om separation el-
ler skilsmisse efter et andet lands lov.
7.2. International kompetence i ægteskabssager
Med virkning fra den 1. januar 2007 skal alle anmodninger om separation
eller skilsmisse indgives til statsforvaltningen, jf. § 37, stk. 2, i ægte-
skabsloven. Efter ægteskabslovens § 43 a finder reglerne i retsplejelo-
vens § 448 c anvendelse på statsforvaltningernes internationale kompe-
tence i disse sager.
En sag om opløsning af ægteskab kan efter retsplejelovens § 448 c be-
handles i Danmark, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
Sagsøgte har bopæl her.
Sagsøgeren har bopæl her og enten har boet her i de sidste to år el-
ler tidligere har haft bopæl her.
Sagsøgeren er dansk statsborger, og det godtgøres, at han på grund
af sit statsborgerskab ikke vil kunne anlægge sag i det land, hvor
han har bopæl.
Begge parter er danske statsborgere, og sagsøgte ikke modsætter
sig indbringelse for dansk domstol.
12
Se Kommissionens grønbog om lovkonfliktregler i sager vedrørende formueforholdet
mellem ægtefæller, herunder spørgsmålet om retlig kompetence og gensidig
anerkendelse (KOM(2006) 400 endelig).
52
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Skilsmisse søges på grundlag af separation meddelt her i landet in-
den for de sidste fem år.
Efter lovens § 448 c, stk. 3, kan disse regler fraviges ved international
overenskomst. Dette er sket ved Den Nordiske Ægteskabskonvention, jf.
pkt. 2.3.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,
miljøet eller beskyttelsesniveauet
Som det fremgår af pkt. 3, deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af
forslaget, og det vil ikke være bindende for eller finde anvendelse i
Danmark. Retsakten vil derfor ikke have lovgivningsmæssige eller stats-
finansielle konsekvenser for Danmark.
9. Høring
Forslaget om kompetence og lovvalg i ægteskabssager blev den 28. juli
2006 sendt i høring med frist til den 9. august 2006 hos:
Børnerådet, Red Barnet Danmark, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår,
Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre, Landsforeningen Børn og
Samvær, Mødrehjælpen, Foreningen af offentlige chefer i Statsamterne,
Foreningen af Statsamtmænd, Advokatrådet, Danske Familieadvokater,
Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af fami-
lieretsadvokater (FAF), Den Danske Dommerforening, Dommerfuld-
mægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Præsidenten for Østre Landsret,
Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns Byret,
Retten i Århus, Retten i Odense, Retten i Aalborg, Retten i Roskilde og
Institut for Menneskerettigheder.
Den Danske Dommerforening, Domstolsstyrelsen, Præsidenten for Østre
Landsret, Præsidenten for Københavns Byret, Præsidenten for Vestre
Landsret og Børnesagens Fællesråd har meddelt, at de ikke har bemærk-
ninger til forslaget. Institut for Menneskerettigheder har meddelt, at insti-
tuttet p.t. ikke råder over kompetence til vurdering af forslaget.
Advokatrådet har meddelt, at det principielt støtter forslaget. Rådet fore-
slår dog, at der i den foreslåede artikel 20a, stk. 2, som nyt 2. pkt. indsæt-
tes: ”Medmindre ægtefællerne har aftalt andet, er denne ret eller disse
retter enekompetente”. Der henvises til artikel 23, stk. 1, i forordning
(EF) nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuld-
53
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
byrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område. Dette
forslag skal sikre, at der ikke opstår uenighed om værnetingsaftalens for-
tolkning med deraf følgende risiko for anlæg af parallelle søgsmål i to
forskellige medlemsstater. Advokatrådet foreslår endvidere, at med hen-
syn til lovvalget i mangel af aftale herom, bør udgangspunktet være lo-
ven i den stat, hvor sagen behandles (lex fori).
Børnerådet har meddelt, at det følger af artikel 3 i FN’s Børnekonventi-
on, at udgangspunktet for alle afgørelser, der træffes vedrørende et barn,
skal være det enkelte barns bedste. Denne bestemmelse gælder også for
Den Europæiske Union, da alle medlemsstaterne har tiltrådt Børnekon-
ventionen. Barnets bedste ses bedst opfyldt, når der i afgørelsen af, hvil-
ken lov der skal finde anvendelse ved separation og skilsmisse, især tages
hensyn til lovvalgets betydning for ægtefællernes børn. Er der forskel på
barnets status og rettigheder i de forskellige lovgivninger, må dette tages
i betragtning ved valget af hvilken lov, der skal finde anvendelse.
Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-
mæssigt og retligt samarbejde den
20. maj 2008.
10. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Under drøftelserne af forslaget i den civilretlige arbejdsgruppe har med-
lemsstaterne tilsluttet sig grundelementerne i forslaget. Enkelte medlems-
stater har dog udtrykt betænkelighed ved, at de foreslåede lovvalgsregler
kan medføre, at en skilsmissesag skal afgøres efter en lov, der indeholder
strengere skilsmissebetingelser end loven i den medlemsstat, hvor sagen
behandles.
Sverige har tilkendegivet ikke at kunne acceptere de foreslåe-
de lovvalgsregler.
11. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter generelt tiltag på EU-niveau, der kan forbedre EU-
borgernes retssikkerhed. Dette gælder ikke mindst inden for familieret-
ten, der berører et meget stort antal EU-borgere.
Forslaget om kompetence og lovvalg i ægteskabssager er vigtigt, fordi
det vil kunne medvirke til at sikre borgerne en fair behandling i sådanne
sager i relation til retssikkerhed, retlig forudsigelighed, smidighed og
mulighed for at få behandlet en ægteskabssag.
54
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Regeringen kan derfor generelt støtte en udvidelse af den nye Bruxelles
II-forordning til at omfatte regler om lovvalg samt mulighed for at indgå
aftaler om international kompetence og lovvalg i ægteskabssager.
Det er dog samtidig vigtigt at være opmærksom på de grundlæggende
familieretlige regler og principper, som gælder i medlemsstaterne, herun-
der de ikke uvæsentlige forskelle der findes mellem medlemsstaterne på
det familieretlige område.
12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Grundnotat om forslaget er fremsendt til Folketingets Europaudvalg den
5. september 2006.
Den 29. september 2006 gennemførte Folketingets Europaudvalg og
Retsudvalg en teknisk gennemgang af forslaget med ministeren for fami-
lie- og forbrugeranliggender,
der på det tidspunkt var ressortansvarlig
for familieretten.
Forslaget blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud
for Rådsmødet (RIA) den 19.-20. april 2007.
Folketingets Europaudvalg blev skriftligt orienteret om forslaget i sam-
lenotat af 20. november 2007 forud rådsmødet (retlige og indre anlig-
gender) den 6.-7. december 2007. Forslaget blev imidlertid ikke drøftet i
udvalget, fordi det blev taget af dagsordenen for rådsmødet.
55
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 5: Rådets rammeafgørelse om styrkelse af perso-
ners proceduremæssige rettigheder, om fremme af anvendelsen af
princippet om gensidig anerkendelse i forbindelse med afgørelser
afsagt, uden at den pågældende selv var til stede under retssagen, og
om ændring af:
- rammeafgørelse 2002/584/RIA om den europæiske arrestor-
dre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemssta-
terne
- rammeafgørelse 2005/214/RIA om anvendelse af princippet
om gensidig anerkendelse på bødestraffe
- rammeafgørelse 2006/783/RIA om anvendelse af princippet
om gensidig anerkendelse på afgørelser om konfiskation
- rammeafgørelse 2008/…/RIA om anvendelse af princippet om
gensidig anerkendelse på domme i straffesager om idømmelse
af frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltninger med
henblik på fuldbyrdelse i Den Europæiske Union
-
rammeafgørelse 2008/…/RIA om anvendelse af princippet om
gensidig anerkendelse på domme og afgørelser om prøvetid
med henblik på tilsyn med tilsynsforanstaltninger og alterna-
tive sanktioner
Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.
Resumé
Forslaget lægger op til en harmonisering af reglerne i en række ramme-
afgørelser om fuldbyrdelse af afgørelser truffet in absentia. Forslaget
vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget vurderes
at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser, hvorimod det ikke vur-
deres at ville have statsfinansielle konsekvenser af betydning. Forslaget
er fremlagt af Slovenien, Frankrig, Tjekkiet, Sverige, Slovakiet, Det For-
enede Kongerige og Tyskland. Der ses ikke at foreligge offentlige tilken-
degivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra
dansk side kan man generelt støtte forslaget.
Det forventes, at forslaget
vil blive forelagt Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
5.-6. juni 2008 med henblik på at få fastlagt en generel indstilling. Med-
lemsstaterne kan generelt støtte forslaget i dets nuværende udformning,
og der udestår således kun enkelte forbehold.
56
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.
Baggrund
Det Europæiske Råd godkendte på sit møde i Tampere den 15.-16. okto-
ber 1999 princippet om gensidig anerkendelse som hjørnestenen i det ret-
lige samarbejde inden for EU. Dette blev bekræftet i Haag-programmet,
som blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 5. november 2004.
Rådet vedtog den 29. november 2000 i overensstemmelse med konklusi-
onerne fra Tampere et program for foranstaltninger med henblik på gen-
nemførelse af princippet om gensidig anerkendelse i straffesager.
En række af de rammeafgørelser, som Rådet har vedtaget i medfør af
princippet om gensidig anerkendelse i straffesager, indeholder regler om
medlemsstaternes mulighed for at afvise at fuldbyrde afgørelser truffet i
en anden medlemsstat på baggrund af en afgørelse truffet in absentia.
Slovenien, Frankrig, Tjekkiet, Sverige, Slovakiet, Det Forenede Konge-
rige og Tyskland har den 14. januar 2008 fremsat et forslag til rammeaf-
gørelse om ændring af reglerne i de nævnte rammeafgørelser om fuld-
byrdelse af afgørelser truffet i en anden medlemsstat in absentia.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 18. april 2008 blev for-
slaget forelagt Rådet med henblik på at få fastlagt en generel indstilling,
hvilket imidlertid ikke lykkedes.
Forslaget forventes på ny at blive forelagt Rådet på rådsmødet (retlige
og indre anliggender) den 5.-6. juni 2008 med henblik på at få fastlagt en
generel indstilling. Medlemsstaterne kan generelt støtte forslaget i dets
nuværende udformning, og der udestår således kun enkelte forbehold.
2.
Indhold
Forslaget er fremlagt under henvisning til traktaten om Den Europæiske
Union, særligt artikel 31, stk. 1, litra a, og artikel 34, stk. 2, litra b. Det
følger af artikel 31, stk. 1, litra a, at fælles handling vedrørende retligt
samarbejde i kriminalsager bl.a. omfatter fremme og fremskyndelse af
samarbejdet vedrørende retspleje og fuldbyrdelse af afgørelser mellem
kompetente ministerier og retlige eller tilsvarende myndigheder i med-
lemsstaterne. Ifølge artikel 34, stk. 2, litra b, kan Rådet med henblik på at
bidrage til opfyldelse af Unionens målsætninger på initiativ af en med-
57
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562505_0058.png
lemsstat eller Kommissionen vedtage rammeafgørelser om indbyrdes til-
nærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.
Forslaget lægger op til en højere grad af ensartethed i reglerne i en række
rammeafgørelser om fuldbyrdelse af afgørelser truffet in absentia.
Det drejer sig om:
rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre og om procedu-
rerne for overgivelse mellem medlemsstaterne,
rammeafgørelsen om anvendelse af princippet om gensidig aner-
kendelse på bødestraffe,
rammeafgørelsen om anvendelse af princippet om gensidig aner-
kendelse på afgørelser om konfiskation,
rammeafgørelsen om anvendelse af princippet om gensidig aner-
kendelse på domme i straffesager om idømmelse af frihedsstraf
eller frihedsberøvende foranstaltninger med henblik på fuldbyr-
delse i Den Europæiske Union samt
rammeafgørelsen om anvendelse af princippet om gensidig aner-
kendelse på domme og afgørelser om prøvetid med henblik på til-
syn med tilsynsforanstaltninger og alternative sanktioner.
Formålet med forslaget til rammeafgørelse er at styrke de procedure-
mæssige rettigheder for personer, der er genstand for en straffesag, og
samtidig lette det retlige samarbejde i straffesager samt at forbedre den
gensidige anerkendelse af retsafgørelser mellem medlemsstaterne.
Hovedelementerne i forslaget er følgende:
Medlemsstaterne
skal
som hovedregel
kunne
afslå at fuldbyrde afgørelser
truffet in absentia. Det gælder dog ikke i følgende situationer:
Fuldbyrdelse skal for det første ikke kunne afslås, hvis den pågældende
rettidigt er blevet indkaldt personligt og derved i) er blevet underrettet
om det fastsatte tidspunkt og sted for den retssag, som førte til afgørel-
sen, eller ii) på anden måde faktisk er blevet officielt underrettet om det
fastsatte tidspunkt og sted for denne retssag på en sådan måde, at det
entydigt fremgår, at vedkommende var bekendt med den berammede
domsforhandling. I begge tilfælde skal den pågældende også være blevet
underrettet om, at der kan træffes en sådan afgørelse, hvis vedkommende
ikke er til stede under domsforhandlingen.
58
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562505_0059.png
For det andet skal fuldbyrdelse ikke kunne afslås, hvis den pågældende
var bekendt med den berammede retssag og havde givet et mandat til en
juridisk rådgiver, der var udpeget af vedkommende eller af staten, til at
forsvare sig og faktisk blev forsvaret af denne rådgiver under retssagen.
For det tredje skal fuldbyrdelse ikke kunne afslås, hvis den pågældende -
efter at have fået forkyndt afgørelsen samt være blevet udtrykkeligt un-
derrettet om navnlig retten til fornyet prøvelse eller anke - udtrykkeligt
har erklæret, at vedkommende ikke anfægter afgørelsen eller ikke har
anmodet om fornyet prøvelse eller anke inden for den fastsatte tidsfrist.
Når det drejer sig om sager omfattet af rammeafgørelsen om den euro-
pæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlems-
staterne skal fuldbyrdelse af afgørelser truffet in absentia - som en særlig
fjerde undtagelse - ikke kunne afslås, hvis den pågældende ikke har kun-
net få afgørelsen forkyndt personligt, men vil få den forkyndt personligt
umiddelbart efter overgivelsen og udtrykkeligt vil blive underrettet om
navnlig retten til fornyet prøvelse eller anke. Den pågældende skal end-
videre underrettes om tidsfristen for at anmode om fornyet prøvelse eller
anke.
Det bemærkes, at selvom en medlemsstat ikke kan afslå at fuldbyrde en
afgørelse med henvisning til, at den er truffet in absentia, kan fuldbyrdel-
se efter omstændighederne afslås af en af de andre afslagsgrunde om
f.eks. forældelse eller ne bis in idem-princippet, der findes i de omhand-
lede rammeafgørelser.
Forslaget indeholder herudover bestemmelser om rammeafgørelsens
formål, anvendelsesområde, gennemførelse og ikrafttræden.
3.
Gældende dansk ret
3.1. Danske udeblivelsesdomme
Ifølge retsplejelovens § 853 skal en tiltalt i en straffesag - medmindre
andet er bestemt i loven - være personligt til stede i retten under hele ho-
vedforhandlingen, indtil sagen er optaget til dom. Rettens formand kan
dog tillade den tiltalte at forlade retten, før sagen er optaget til dom, hvis
det findes ubetænkeligt, at tiltalte ikke er til stede.
59
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562505_0060.png
Ifølge retsplejelovens § 855, stk. 3, kan hovedforhandlingen fremmes til
dom i tiltaltes fravær, hvis retten ikke finder tiltaltes tilstedeværelse nød-
vendig,
1) når tiltalte er undveget, efter at anklageskriftet er forkyndt for den
pågældende,
2) når tiltalte efter at være mødt ved sagens begyndelse har forladt
retten uden rettens tilladelse,
3) når der under sagen alene er spørgsmål om ubetinget fængsels-
straf i 6 måneder eller derunder, konfiskation, rettighedsfraken-
delse eller erstatning, og tiltalte har givet samtykke til gennemfø-
relse af hovedforhandlingen,
4) når tiltalte ikke idømmes højere straf end ubetinget fængsel i 3
måneder eller andre retsfølger end konfiskation, førerretsfraken-
delse eller erstatning, eller
5) når retten skønner, at behandlingen af sagen utvivlsomt vil føre til
tiltaltes frifindelse.
Ifølge retsplejelovens § 855, stk. 4, kan hovedforhandlingen - medmindre
tiltalte har samtykket hertil - kun gennemføres i medfør af stk. 3, nr. 4,
hvis tiltalte har været lovligt indkaldt, og det af indkaldelsen fremgår, at
udeblivelse uden oplyst lovligt forfald kan medføre, at tiltalte dømmes
for de forhold, som tiltalen angår.
Tiltalte er lovligt indkaldt, hvis indkaldelsen er forkyndt på en af de må-
der, som er fastsat i retsplejelovens § 155. Ifølge bestemmelsen i § 155
sker forkyndelse ved, at den meddelelse, der skal forkyndes, med eventu-
elle bilag
1) sendes eller afleveres til den pågældende, der samtidig anmodes
om at bekræfte modtagelsen på en genpart af dokumentet eller,
hvis forkyndelsen foretages ved rettens eller anklagemyndighe-
dens foranstaltning, et særligt modtagelsesbevis (brevforkyndel-
se),
2) ved digital kommunikation gøres tilgængelig for den pågældende,
der samtidig anmodes om at bekræfte modtagelsen (digital for-
kyndelse),
3) sendes til den pågældende i brev med afleveringsattest (postfor-
kyndelse) eller
4) afleveres til den pågældende af en stævningsmand (stævnings-
mandsforkyndelse).
60
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562505_0061.png
Retsplejelovens §§ 156-157 indeholder nærmere regler om de nævnte
forkyndelsesformer.
3.2. Fuldbyrdelse af udenlandske afgørelser truffet på baggrund af
udeblivelsesdomme
3.2.1.
Rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre og om procedu-
rerne for overgivelse mellem medlemsstaterne er gennemført i dansk ret
ved lov nr. 433 af 10. juni 2003, som ændrede bl.a. udleveringsloven.
Det følger af udleveringslovens § 10 g, stk. 1, at udlevering med henblik
på fuldbyrdelse af en udeblivelsesdom, hvorved den pågældende er idømt
fængsel eller anden frihedsberøvende foranstaltning, kun kan finde sted,
hvis indkaldelsen til domsforhandlingen har været forkyndt for den på-
gældende personlig eller den pågældende på anden måde har fået under-
retning om tid og sted for domsforhandlingen.
Udlevering kan dog ske, uden at betingelserne i stk. 1 er opfyldt, hvis
den, der er dømt uden at have været til stede under domsforhandlingen,
kan kræve sagen genoptaget i den pågældende medlemsstat og under den
fornyede domsforhandling har adgang til at være til stede, jf. udleve-
ringslovens § 10 g, stk. 2.
3.2.2.
Rammeafgørelsen om anvendelse af princippet om gensidig aner-
kendelse på bødestraffe og rammeafgørelsen om anvendelse af princippet
om gensidig anerkendelse på afgørelser om konfiskation er gennemført i
dansk ret ved lov nr. 1434 af 22. december 2004 om fuldbyrdelse af visse
strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union.
Rammeafgørelsen om
anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme i straffe-
sager om idømmelse af frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltnin-
ger med henblik på fuldbyrdelse i Den Europæiske Union er gennemført i
dansk ret ved lov nr. 347 af 14. maj 2008 om ændring af lov om fuldbyr-
delse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union, lov om
udlevering af lovovertrædere og lov om Det Centrale Dna-profil-
register.
Det følger af § 20, stk. 1, nr. 6,
i lov om fuldbyrdelse af visse strafferetli-
ge afgørelser i Den Europæiske Union,
at fuldbyrdelse af en afgørelse
om bødestraf afslås, hvis den person, som afgørelsen vedrører, ifølge op-
lysningerne i den fremsendte attest
61
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562505_0062.png
-
-
ikke som krævet i udstedelsesstatens lovgivning i forbindelse
med en skriftlig procedure er blevet underrettet personligt eller
gennem en efter udstedelsesstatens lovgivning kompetent repræ-
sentant om sin ret til at bestride sagen og om tidsfristerne for et
sådant retsmiddel eller
er udeblevet, medmindre det i attesten er anført, at personen er
blevet underrettet om retssagen personligt eller gennem en efter
udstedelsesstatens lovgivning kompetent repræsentant i overens-
stemmelse med udstedelsesstatens lovgivning, eller at personen
har tilkendegivet, at sagen ikke bestrides.
Ifølge lovens § 33, stk. 1, nr. 5, afslås fuldbyrdelse af en konfiskationsaf-
gørelse, hvis det følger af oplysningerne i attesten, at den pågældende
ikke gav møde personligt eller ved advokat i den retssag, der førte til
konfiskationsafgørelsen, medmindre det fremgår af attesten, at den på-
gældende er blevet underrettet om retssagen i overensstemmelse med ud-
stedelsesstatens lovgivning enten personligt eller gennem sin i henhold til
udstedelsesstatens lovgivning kompetente repræsentant eller i øvrigt har
tilkendegivet, at konfiskationsafgørelsen ikke anfægtes.
Ifølge lovens § 29 d, nr. 1, afslås fuldbyrdelse af en afgørelse om fæng-
selsstraf eller anden frihedsberøvende foranstaltning, hvis den domfældte
ifølge oplysningerne i den fremsendte attest er dømt som udebleven,
medmindre det i attesten er anført, at vedkommende er blevet indkaldt til
retssagen personligt eller gennem en efter udstedelsesstatens lovgivning
kompetent repræsentant, eller vedkommende har oplyst, at afgørelsen
ikke anfægtes.
Inden der træffes beslutning om afslag i medfør af lovens § 20, stk. 1, nr.
6, § 33, stk. 1, nr. 5,
eller § 29 d, nr. 1,
skal den kompetente myndighed i
udstedelsesstaten høres, jf. lovens § 22, § 35
og § 29 g.
3.2.3.
Rammeafgørelsen om anvendelse af princippet om gensidig aner-
kendelse på domme og afgørelser om prøvetid med henblik på tilsyn med
tilsynsforanstaltninger og alternative sanktioner er endnu ikke gennem-
ført i dansk ret. Justitsministeren har den 28. marts 2008 fremsat et for-
slag til folketingsbeslutning om samtykke til, at Danmark i Rådet medvir-
ker til vedtagelsen rammeafgørelsen. Det forventes, at et lovforslag med
henblik på gennemførelse af rammeafgørelsen i dansk ret i givet fald vil
kunne fremsættes i løbet af folketingsåret 2008-09.
62
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.3. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at
tiltalte i straffesager som udgangspunkt har ret til at være til stede under
domsforhandlingen i medfør af artikel 6 i Den Europæiske Menneskeret-
tighedskonvention.
Gennemførelse af en straffesag uden den tiltaltes tilstedeværelse forud-
sætter for at være forenelig med konventionens artikel 6, at tiltalte er
indkaldt til retsmøderne på den i national ret foreskrevne måde, medmin-
dre tiltalte kan antages at have givet afkald på sin adgang til at være til
stede, og gennemførelsen af straffesagen er forbundet med tilstrækkelige
retssikkerhedsgarantier.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget vurderes i dets nuværende form at ville have lovgivningsmæs-
sige konsekvenser.
Forslaget lægger op til en ændring af reglerne i rammeafgørelserne om,
på hvilke betingelser medlemsstaterne kan afslå at fuldbyrde afgørelser
truffet in absentia. Dette nødvendiggør ændringer i forhold til de gælden-
de regler herom i udleveringsloven og lov om fuldbyrdelse af visse straf-
feretlige afgørelser i Den Europæiske Union.
Forslaget vurderes derfor at kræve ændringer i udleveringsloven og lov
om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Uni-
on. Derimod vurderes der ikke at være behov for at ændre retsplejelovens
regler om udeblivelsesdomme.
Derudover vil der i forbindelse med en eventuel gennemførelse af ram-
meafgørelsen om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på
domme og afgørelser om prøvetid med henblik på tilsyn med tilsynsfor-
anstaltninger og alternative sanktioner i dansk ret skulle tages højde for
de ændringer, som det foreliggende forslag til rammeafgørelse vil inde-
bære.
63
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.2. Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at ville have statsfinansielle konsekvenser af be-
tydning.
5.
Høring
Forslaget
har været
sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-
sationer (høringsfrist 15. april 2008):
Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, præsi-
denterne for samtlige byretter, Den Danske Dommerforening, Dommer-
fuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten,
Datatilsynet,
Foreningen af offentlige anklagere, Politiforbundet i Dan-
mark, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater, Dansk
Retspolitisk Forening, Amnesty International og Retssikkerhedsfonden.
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Præsidenten for Østre
Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, præsidenterne for samtlige
byretter, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Datatilsynet,
Politiforbundet i Danmark, Landsforeningen af beskikkede advokater og
Retssikkerhedsfonden.
Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, præ-
sidenterne for samtlige byretter, Rigspolitiet, Datatilsynet
og
Politifor-
bundet i Danmark
har ingen bemærkninger til forslaget.
Rigsadvokaten
deler den foreløbige danske holdning som anført i grund-
notatet, hvorefter man umiddelbart er positiv over for forslaget. Rigsad-
vokaten anfører endvidere, at spørgsmål om fuldbyrdelse i Danmark af
udenlandske domme afsagt in absentia i praksis kan give anledning til
vanskeligheder, og at man i den forbindelse kan henvise til Vestre Lands-
rets kendelse af 8. august 2007, som er gengivet i Tidsskrift for Kriminal-
ret 2007, side 732.
Domstolsstyrelsen
har ikke bemærkninger til forslaget på nuværende
tidspunkt, da det endnu er uvist, hvorledes rammeafgørelsen og de heri
foreslåede ændringer i de eksisterende rammeafgørelser inkorporeres i
dansk ret. Det kan dog ikke udelukkes, at Domstolsstyrelsen vil knytte
kommentarer til eventuelle fremtidige lovforslag i forbindelse hermed.
64
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Landsforeningen af beskikkede advokater
henviser til sit høringssvar
vedrørende det lovforslag, der blev vedtaget som lov nr. 347 af 14. maj
2008 om ændring af lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser
i Den Europæiske Union, lov om udlevering af lovovertrædere og lov om
Det Centrale Dna-profil-register.
Landsforeningen af beskikkede advokater anførte i dette høringssvar
bl.a., at Danmark ikke bør medvirke til at fuldbyrde udeblivelsesdomme
afsagt af udenlandske domstole, der går ud over de minimumskrav, der
er stillet i retsplejeloven, og går videre end de retssikkerhedsgarantier,
der gælder for genoptagelse af sådanne domme. Det er landsforeningens
opfattelse, at der i en række medlemsstater er betydeligt mere vidtgående
regler for afsigelse af udeblivelsesdomme med langvarige fængselsstraffe
til følge og en deraf følgende betydeligt reduceret retssikkerhed for den
domfældte.
Retssikkerhedsfonden
er generelt af den opfattelse, at forslaget er for
vidtgående. Fonden peger i den forbindelse navnlig på, at reglerne om
forkyndelse ikke er fælles i EU, og at der derfor er risiko for, at der i de
øvrige medlemsstater er ordninger, som indebærer, at en person, som
har modtaget en formelt set lovlig forkyndelse, reelt ikke har haft nogen
mulighed for at kende til sagen.
Retssikkerhedsfonden anfører endvidere, at der ikke i forslaget til ram-
meafgørelse er noget loft eller nogen højeste ramme for de strafferetlige
afgørelser, som medlemsstaterne forpligtes til at fuldbyrde. Fonden an-
befaler på den baggrund, at forslaget til rammeafgørelse ændres på tre
måder.
For det første skal medlemsstaterne kunne afslå at fuldbyrde strafferetli-
ge afgørelser truffet in absentia, hvis forkyndelsen ikke kan anses for eg-
net til gøre den domfældte bekendt med sagen.
For det andet bør der indføres materielle begrænsninger for, hvilke straf-
feretlige afgørelser man som medlemsstat forpligtes til at fuldbyrde.
For det tredje skal den domfældte have ret til en beskikket advokat i for-
bindelse med behandlingen af en anmodning om fuldbyrdelse af en afgø-
relse truffet in absentia.
65
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6.
Nærhedsprincippet
Forslagsstillerne har ikke redegjort nærmere for forholdet til nærheds-
princippet.
Regeringens vurdering er imidlertid, at forslaget ikke er i strid med nær-
hedsprincippet, da formålet med forslaget bl.a. er at lette det retlige sam-
arbejde i straffesager, der har tilknytning til flere medlemslande, og at
forbedre den gensidige anerkendelse af retsafgørelser mellem medlems-
staterne.
7.
Andre landes kendte holdninger
Forslaget er fremlagt af Slovenien, Frankrig, Tjekkiet, Sverige, Slovaki-
et, Det Forenede Kongerige og Tyskland. Der ses ikke at foreligge of-
fentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til for-
slaget.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side kan man generelt støtte forslaget.
9.
Europa-Parlamentet
Forslaget er forelagt for Europa-Parlamentet, der imidlertid endnu ikke
har afgivet udtalelse.
10.
Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-
mæssigt og retligt samarbejde den
20. maj 2008.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og
Retsudvalg
Forslaget tillige med et grundnotat herom blev oversendt til Folketingets
Europaudvalg og Retsudvalg henholdsvis den 14. marts 2008 og 17.
marts 2008.
66
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Sagen blev endvidere forelagt Folketingets Europaudvalg og Folketin-
gets Retsudvalg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
18. april 2008.
67
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 6: Udkast til rådets afgørelse om styrkelse af Eu-
rojust og om ændring af afgørelse 2002/187/RIA af 28. februar 2002
om oprettelse af Eurojust for at styrke bekæmpelsen af grov krimi-
nalitet, som ændret ved Rådets afgørelse 2003/659/RIA
Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.
Resumé
Forslaget lægger op til en række ændringer i den gældende rådsafgørelse
om oprettelse af Eurojust for at styrke bekæmpelsen af grov kriminalitet.
Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget
vurderes ikke at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser, men vur-
deres at have statsfinansielle konsekvenser. Forslaget er fremlagt af det
slovenske formandskab med støtte fra Frankrig, Tjekkiet, Sverige, Spani-
en, Belgien, Italien, Luxembourg, Holland, Slovakiet, Estland, Østrig og
Portugal. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øv-
rige medlemsstaters holdninger til forslaget. Det er imidlertid den danske
opfattelse, at den nuværende ramme for Eurojust er velfungerende, og at
den gældende ordning ikke i praksis har givet anledning til væsentlige
problemer.
Fra dansk side mener man derfor ikke umiddelbart, at der
samlet set er noget særligt behov for de ændringer, som forslaget lægger
op til. På rådsmødet den 18. april 2008 blev en række artikler i forslaget
drøftet. Det drejede sig om artikel 2 (sammensætningen af Eurojust), ar-
tikel 7 (opgaver, som Eurojust udfører som et kollegium), artikel 9 (nati-
onale medlemmer), artikel 10 (kollegiet) og artikel 30 (personale). På
rådsmødet var der generel tilslutning til bestemmelserne, dog således at
der kan ske de nødvendige tilpasninger i lyset af den senere diskussion af
bestemmelser, der har tilknytning til artikel 2, 7, 9, 10 og 30. Det forven-
tes, at en række yderligere bestemmelser i udkastet – artiklerne 5a, 9a-9g
og 12 – vil blive forlagt på rådsmødet den 5. og 6. juni 2008 med henblik
på at få fastlagt en generel indstilling i Rådet til de pågældende bestem-
melser.
1. Baggrund
Eurojust blev oprettet ved Rådets afgørelse af 28. februar 2002 om opret-
telse af Eurojust for at styrke bekæmpelsen af grov kriminalitet
(2202/187/RIA).
68
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Formålet med Eurojust er at lette samarbejdet mellem medlemsstaterne
om efterforskning og retsforfølgning af alvorlige lovovertrædelser, der
berører to eller flere medlemsstater.
Eurojust er et stående netværk af erfarne anklagere mv., der kan bistå de
nationale myndigheder med at sikre et effektivt samarbejde og en tæt ko-
ordination på tværs af landegrænserne vedrørende efterforskning og rets-
forfølgning af alvorlig kriminalitet. Eurojust skal fremme og forbedre
koordineringen mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder i
forhold til gensidig retshjælp og udlevering samt yde støtte til medlems-
staternes kompetente myndigheder med henblik på at gøre deres efter-
forskning og retsforfølgning mere effektiv.
Hver medlemsstat udpeger et nationalt medlem af Eurojust, som enten er
anklager, dommer eller polititjenestemand afhængig af, hvilke myndig-
heder der efter national ret er ansvarlig for efterforskning og retsforfølg-
ning i de enkelte medlemsstater. De nationale medlemmer udgør samlet
Eurojusts kollegium.
Den gældende afgørelse om Eurojust er bygget således op, at der sondres
mellem tilfælde, hvor Eurojust handler ved hjælp af sine nationale med-
lemmer, og tilfælde, hvor Eurojust handler som kollegium.
På rådsmødet den 18. april 2008 blev en række artikler i forslaget drøf-
tet. Det drejede sig om artikel 2 (sammensætningen af Eurojust), artikel
7 (opgaver, som Eurojust udfører som et kollegium), artikel 9 (nationale
medlemmer), artikel 10 (kollegiet) og artikel 30 (personale). På rådsmø-
det var der generel tilslutning til bestemmelserne, dog således at der kan
ske de nødvendige tilpasninger i lyset af den senere diskussion af be-
stemmelser, der har tilknytning til artikel 2, 7, 9, 10 og 30.
Det forventes, at en række bestemmelser i udkastet vil blive forlagt på
rådsmødet den 5. og 6. juni 2008 med henblik på at få fastlagt en generel
indstilling i Rådet til de pågældende bestemmelser. Det drejer sig om ar-
tikel 5a (koordineringsvagt), artiklerne 9a-9g (beføjelser tillagt det nati-
onale medlem) og artikel 12 (Nationalt Eurojust-koordinerings-system).
2. Indhold
2.1. Indledning
69
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562505_0070.png
Forslaget er fremlagt under henvisning til traktaten om Den Europæiske
Union, særlig artikel 31, stk. 1, litra a, og artikel 34, stk. 2, litra c. Det
følger af artikel 31, stk. 1, litra a, at fælles handling vedrørende retligt
samarbejde i kriminalsager bl.a. omfatter fremme og fremskyndelse af
samarbejdet vedrørende retspleje og fuldbyrdelse af afgørelser mellem
kompetente ministerier og retlige eller tilsvarende myndigheder i med-
lemsstaterne. Ifølge artikel 34, stk. 2, litra c, kan Rådet med henblik på at
bidrage til opfyldelse af Unionens målsætninger på initiativ af en med-
lemsstat eller Kommissionen vedtage afgørelser i ethvert andet øjemed i
overensstemmelse med målsætningerne i dette traktatafsnit, uden at de
dog indebærer nogen indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og
administrative bestemmelser.
Udkastet indeholder forslag til ændringer af visse bestemmelser i den
gældende rådsafgørelse vedrørende Eurojust, og der foreslås tillige indsat
en række nye bestemmelser i rådsafgørelsen. Det fremgår af forslaget, at
formålet er at sikre, at Eurojust bliver mere operationel, og at de nationa-
le medlemmers status tilnærmes indbyrdes.
De foreslåede ændringer angår dels de nationale medlemmers forhold
(pkt. 2.2 nedenfor), dels beføjelser, der tilkommer Eurojusts kollegium
(pkt. 2.3 nedenfor). Herudover indeholder forslaget en række andre ele-
menter, hvoraf de væsentligste omtales (pkt. 2.4 nedenfor).
2.2. Foreslåede ændringer vedrørende de nationale medlemmer af
Eurojust
Med det seneste forslag til affattelse af den relevante bestemmelse (arti-
kel 2, stk. 1a, litra b), lægges der op til, at hvert nationalt medlem bistås
af en stedfortræder og en assistent, der kan – men ikke skal – have deres
faste arbejdssted i Eurojust. Hvert nationalt medlem, stedfortræder og
assistent er for så vidt angår sin status underlagt deres medlemsstats lov-
givning. Stedfortræderen skal opfylde de krav, som stilles til nationale
medlemmer, og skal være i stand til at handle på vegne af eller erstatte
det nationale medlem.
Det foreslås endvidere, at varigheden af de nationale medlemmers em-
bedsperiode fastsættes til mindst 4 år (med mulighed for forlængelse), og
at det nationale medlem ikke kan afsættes før embedsperiodens udløb
uden forudgående underretning af Rådet ledsaget af en begrundelse (arti-
kel 9, stk. 1). Hvis et nationalt medlem er formand eller næstformand for
70
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562505_0071.png
Eurojust, skal vedkommendes embedsperiode være lang nok til, at den
pågældende kan udføre sine opgaver indtil dens udløb.
Det foreslås herudover, at Eurojust for at kunne udføre sine opgaver op-
retter en såkaldt koordineringsvagt (OCC), der til enhver tid skal kunne
modtage og behandle de anmodninger, der henvises til den (artikel 5a).
OCC skal kunne kontaktes døgnet rundt alle ugens dage via ét enkelt
kontaktpunkt i Eurojust. OCC skal bestå af én repræsentant for hver
medlemsstat, der skal være i stand til at fungere døgnet rundt alle ugens
dage. Når det i hastende sager er nødvendigt at fuldbyrde en anmodning
eller en beslutning om retligt samarbejde i en eller flere medlemsstater,
kan den anmodende eller udførende kompetente myndighed fremsende
anmodningen til OCC. OCC-kontaktpunktet sender i givet fald omgående
anmodningen til repræsentanten for den medlemsstat, der oprindeligt har
fremsat anmodningen, og hvis det udtrykkeligt anmodes herom af den
fremsendende eller anmodende myndighed, også til OCC-repræsentanten
for den medlemsstat, på hvis område anmodningen skal fuldbyrdes. Disse
repræsentanter skal sikre en hurtig opfølgning, herunder koordinering af
fuldbyrdelsen af anmodningen i deres medlemsstat.
Det foreslås endvidere visse ændringer i de opgaver, som Eurojust udfø-
rer ved hjælp af de nationale medlemmer. Efter forslaget skal Eurojust
have mulighed for at træffe særlige efterforskningsmæssige foranstalt-
ninger og træffe enhver anden foranstaltning, der er begrundet i hensynet
til efterforskningen eller retsforfølgningen (artikel 6, stk.1, litra a, nr. vi)
og vii)). Det foreslås også, at når Eurojust handler ved hjælp af de natio-
nale medlemmer, kan Eurojust – hvis en anmodning om gensidig rets-
hjælp kun helt eller delvis eller i utilstrækkelig omfang er blevet fuldbyr-
det – anmode den kompetente retslige myndighed om at foretage supple-
rende efterforskning for at få anmodningen fuldbyrdet helt (artikel 6, stk.
1, litra g).
For at kunne realisere Eurojusts mål foreslås det i det seneste udkast des-
uden, at et nationalt medlem skal have fuld adgang til oplysninger i en
række nationale registre eller i det mindste være i stand til at få informa-
tioner i de nævnte registre, hvis der findes sådanne registre i den pågæl-
dendes medlemsstat. Det drejer sig om strafferegistre, registre over an-
holdte, efterforskningsregistre, dna-registre og andre registre i vedkom-
mendes medlemsstat med oplysninger, der er nødvendige, for at den på-
gældende kan udføre sine opgaver (artikel 9, stk. 4). For så vidt angår
andre registre (end strafferegistre, registre over anholdte, efterforsknings-
71
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
registre og dna-registre) foreslås det præciseret, at det nationale medlem
skal have adgang til sådanne registre i sin medlemsstat, hvis vedkom-
mende skønner, at sådanne informationer er nødvendige for, at den på-
gældende kan opfylde sine opgaver.
Det foreslås, at den nævnte adgang mindst svarer til, hvad der i den på-
gældende medlemsstats ret er fastsat for en offentlig anklager, dommer
eller polititjenestemand med tilsvarende beføjelser (artikel 9, stk. 4a).
Artiklerne 9a-9g indeholder en række detaljerede regler om det nationale
medlems beføjelser mv. Når f.eks. det danske medlem udøver disse befø-
jelser, sker det i den pågældendes kapacitet som kompetent national
(dansk) myndighed og i overensstemmelse med dansk ret og en række
nærmere betingelser, der foreslås fastsat i rådsafgørelsen om Eurojust
(artikel 9a). Hvert medlemsland definerer arten og omfanget af de retsli-
ge beføjelser, som medlemslandet tillægger sit nationale medlem med
hensyn til retligt samarbejde i forbindelse med den pågældende stat.
Der lægges imidlertid op til, at hver medlemsstat skal tillægge sit natio-
nale medlem en række minimumsbeføjelser (artikel 9b). Det foreslås så-
ledes, at de nationale medlemmer skal kunne modtage, sende, lette, leve-
re supplerende oplysninger i forbindelse med og følge op på fuldbyrdelse
af anmodninger og afgørelser om retligt samarbejde, herunder retsakter,
der gennemfører princippet om gensidig anerkendelse. Når disse beføjel-
ser er udøvet, skal vedkommende nationale myndighed omgående under-
rettes. Hvis en anmodning om retshjælp kun delvist eller i utilstrækkeligt
omfang er blevet fuldbyrdet, skal de nationale medlemmer kunne anmode
den kompetente myndighed i vedkommende medlemsstat om supplerende
foranstaltninger for at få anmodningen fuldbyrdet helt.
Der lægges endvidere op til, at en række nærmere opregnede beføjelser
kan udøves af det nationale medlem efter godkendelse af en (anden)
kompetent myndighed (artikel 9c). Det foreslås således, at de nationale
medlemmer efter aftale med en anden kompetent national myndighed el-
ler på dennes anmodning i enkeltstående tilfælde skal kunne udøve føl-
gende beføjelser:
Udstede og udføre anmodninger og afgørelser vedrørende ret-
ligt samarbejde, herunder om de instrumenter, der gennemfører
princippet om gensidig anerkendelse.
72
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562505_0073.png
Fuldbyrde anmodninger og afgørelser om retligt samarbejde,
herunder om instrumenter, der gennemfører princippet om gen-
sidig anerkendelse, på deres medlemsstats område.
Give ordre om efterforskningsmæssige foranstaltninger i deres
medlemsstat.
Give tilladelse til og koordinere kontrollerede leverancer i de-
res medlemsstat.
Efter bestemmelsen skal disse beføjelser dog som udgangspunkt udøves
af en anden national kompetent myndighed.
Det foreslås endvidere, at de nationale medlemmer i hastesager skal
kunne give tilladelse til og koordinere kontrollerede leverancer og fuld-
byrde en anmodning vedrørende deres medlemsstat, som en anmodende
kompetent myndighed sender til koordineringsvagten (OCC) (artikel 9d).
Dette skal dog kun gælde, hvis der ikke er angivet nogen kompetent nati-
onal myndighed, og hvis det ikke er muligt for det nationale medlem at
identificere eller kontakte den komptente nationale myndighed.
De beføjelser, som de nationale medlemmer skal kunne udøve efter aftale
med de nationale kompetente myndigheder (artikel 9c) og i hastetilfælde
(artikel 9d) er underlagt visse begrænsninger (artikel 9f). Det drejer sig
om tilfælde, hvor det er udelukket at tillægge det nationale medlem de
nævnte beføjelser på grund af forfatningsmæssige bestemmelser eller
grundlæggende aspekter af den pågældende medlemsstats strafferetlige
system om fordelingen af beføjelser mellem politiet, anklagere og dom-
mere, den hierarkiske fordeling af opgaver mellem anklagere eller i for-
bindelse med den pågældende medlemsstats forbundsstruktur. I disse til-
fælde skal det nationale medlem dog mindst have kompetence til at ud-
stede en anmodning til den myndighed, der har kompetence til at udøve
de nævnte beføjelser, og medlemsstaterne skal sikre, at den anmodning,
som det nationale medlem har udstedt, uden unødigt ophold behandles af
vedkommende kompetente nationale myndighed.
Det foreslås også, at de nationale medlemmer skal kunne deltage i fælles
efterforskningshold, herunder i oprettelsen af sådanne (artikel 9g). Med-
lemsstaterne kan dog gøre det nationale medlems deltagelse afhængigt af
den nationale myndigheds godkendelse, og det er op til medlemsstaterne
at beslutte, om det nationale medlem deltager i det fælles efterforsk-
73
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562505_0074.png
ningshold som en kompetent national myndighed eller på vegne af Euro-
just. Hvis et fælles efterforskningshold er fællesskabsfinansieret efter an-
vendelige finansielle instrumenter, skal de nationale medlemmer invite-
res til at deltage i efterforskningsholdet. Hver medlemsstat skal definere,
om det nationale medlem deltager i et fælles efterforskningshold som na-
tional kompetent myndighed eller på vegne af Eurojust.
Der foreslås endelig, at medlemsstaterne skal sikre, at Eurojusts nationale
medlemmer underrettes om en række forskellige forhold, der kan være
relevant for udførelsen af Eurojusts opgaver (artikel 13).
2.3. Foreslåede ændringer vedrørende Eurojusts kollegium
Det foreslås, at beføjelserne for Eurojusts kollegium – der som nævnt
består af alle de nationale medlemmer af Eurojust – ændres på en række
punkter.
Det foreslås, at hvis to eller flere nationale medlemmer af Eurojust ikke
er enige om, hvordan en konflikt om, hvem der – efter de nærmere be-
stemmelser herom i rådsafgørelsen – har kompetence med hensyn til at
indlede efterforskning eller strafforfølgning, kan løses, skal kollegiet
kunne afgive en skriftlig ikke-bindende udtalelse om, hvordan problemet
bør løses (artikel 7, stk. 2).
Med det seneste udkast til affattelse af artikel 7, stk. 2, foreslås det præci-
seret, at det er en forudsætning, at spørgsmålet ikke har kunnet løses
gennem en gensidig aftale mellem de berørte kompetente nationale myn-
digheder.
Med det seneste udkast til affattelse af artikel 7, stk. 3, foreslås det, at de
anmodende kompetente myndigheder skal kunne indberette gentagne af-
slag eller vanskeligheder med at fuldbyrde en anmodning om retligt sam-
arbejde til Eurojust samt anmode kollegiet om at afgive en skriftlig ikke-
bindende udtalelse om, hvordan problemet bør løses. Det foreslås også,
at det er en forudsætning, at spørgsmålet ikke har kunnet løses gennem
en gensidig aftale mellem de berørte kompetente nationale myndigheder
eller gennem de berørte nationale medlemmer.
Herudover foreslås det, at kollegiet på anmodning fra de berørte kompe-
tente nationale myndigheder og i samarbejde med disse skal kunne be-
slutte, at de udgifter, der er forbundet med et fælles efterforskningshold,
74
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562505_0075.png
skal betragtes som aktionsudgifter, der skal dækkes af Unionen (artikel 7,
stk. 4).
I artikel 10 foreslås det, at Rådet med kvalificeret flertal, skal godkende
Eurojusts forretningsorden på grundlag af et forslag fra kollegiet. Kolle-
giet godkender sit forslag med 2/3 flertal efter høring af den fælles kon-
trolinstans, som er nævnt i artikel 23, for så vidt angår bestemmelserne
vedrørende behandling af personoplysninger.
Det foreslås også, at medlemsstaterne skal sikre, at Eurojusts kollegium
effektivt er i stand til at åbne en Europol-analysedatabase, og at kollegiet
kan deltage i dets funktion (artikel 26, stk. 1a). En Europol-
analysedatabase er en database, der indeholder oplysninger af forskellig
karakter, som kan være relevante for den politimæssige efterforskning i
medlemsstaterne.
Det foreslås endvidere, at Eurojust skal kunne koordinere fuldbyrdelsen
af anmodninger om retligt samarbejde fra et tredjeland, såfremt disse
anmodninger indgår i samme efterforskning og kræver fuldbyrdelse i
mindst to medlemsstater (artikel 27a).
2.4. Øvrige elementer i forslaget
Der foreslås, at hvert medlemsland to år efter, at den foreslåede afgørelse
træder i kraft, skal etablere et nationalt Eurojust-koordineringssystem,
der indebærer, at hver medlemsstat udpeger en eller flere nationale Euro-
just-korrespondenter (artikel 12).
Det nationale Eurojust-koordineringssystem skal sikre koordineringen af
det arbejde, som udføres af de nationale Eurojust-korrespondenter, den
nationale korrespondent på terrorismeområdet, den nationale korrespon-
dent for det europæiske retlige netværk og indtil tre andre kontaktpunkter
i forbindelse med det europæiske retlige netværk samt nationale med-
lemmer eller kontaktpunkter i netværket vedrørende fælles efterforsk-
ningshold og de netværk, der er etableret ved
afgørelse 2002/494/RIA
(netværk vedrørende krigsforbrydelser), afgørelse 2007/845/RIA (konto-
rer for inddrivelse af aktiver) og Rådets afgørelse om korruption.
Det
nationale Eurojust-koordineringssystem
skal sikre, at sagsforvaltningssy-
temet kan modtage information i forhold til medlemslandene på en effek-
tiv og betryggende måde (artikel 12, stk. 5, litra a),
og det nationale Eu-
rojust-koordineringssystem bistår Eurojust med at afgøre, om en sag skal
75
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
behandles af Eurojust eller det europæiske retlige netværk
(artikel 12,
stk. 5, litra b).
Det foreslås endvidere, at det nationale Eurojust-
koordineringssystem skal
assistere det nationale medlem med hensyn til
at identificere den kompetente myndighed til at fuldbyrde anmodninger
om retligt samarbejde (artikel 12, stk. 5, litra c).
De nationale Eurojust korrespondenter mfl. skal være koblet til sagsfor-
valtningssystemet (artikel 12, stk. 6).
Udgifterne i forbindelse med det nationale Eurojust-koordinerings-
system, herunder leje, udstyr og telekommunikationsudstyr, skal kunne
betragtes som aktionsudgifter for Eurojust i henhold til EU-traktatens
artikel 41, stk. 3 (artikel 12, stk. 8).
Eurojust og det europæiske retlige netværk skal efter forslaget opretholde
det, der betegnes som privilegerede forbindelser med hinanden, og det
foreslås, at det europæiske retlige netværks kontaktpunkter skal underret-
te Eurojust om en række nærmere opregnede forhold, der kan have til-
knytning til Eurojusts virksomhed (artikel 26, stk. 2).
I forhold til den gældende artikel 30 om personale foreslås det tilføjet, at
nationale eksperter, som medlemsstaterne eventuelt har udstationeret i
Eurojust, kan assistere det nationale medlem, og at kollegiet vedtager de
nødvendige gennemførelsesbestemmelser for så vidt angår de udstatione-
rede nationale eksperter.
3. Gældende ret
Den gældende rådsafgørelse om Eurojust har ikke nødvendiggjort æn-
dringer i dansk lovgivning.
Særligt for så vidt angår udveksling af oplysninger i straffesager mellem
danske og udenlandske myndigheder bemærkes, at danske myndigheder
inden for rammerne af reglerne om tavshedspligt kan være berettiget til
at videregive oplysninger til udenlandske myndigheder. Ved den konkre-
te vurdering af videregivelsens berettigelse indgår blandt andet, om vide-
regivelsen sker som led i et gensidigt samarbejdsforhold og dermed i
denne forstand også til varetagelse af danske interesser. Der skal endvi-
dere i det enkelte tilfælde foretages en vurdering af, hvorledes de pågæl-
dende oplysninger kan forventes at blive anvendt.
76
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vurderes i dets nuværende form ikke at ville have lovgivnings-
mæssige konsekvenser.
De kompetencer, som det nationale medlem af Eurojust efter forslaget
skal have, er fortsat af koordinerende karakter i forhold til håndteringen
af retsanmodninger fra andre medlemslande. Det vil således fortsat være
politiet og anklagemyndigheden i Danmark, der behandler retsanmod-
ninger fra andre medlemsstater og tager stilling til, om disse efter de dan-
ske regler kan imødekommes.
I det omfang det danske medlem af Euro-
just efter forslaget selv skal kunne udøve beføjelser i forhold til retsan-
modninger, vil dette ske i overensstemmelse med dennes egenskab af
dansk statsadvokat.
Med hensyn til videregivelse af oplysninger fra danske myndigheder til
Eurojust vil dette fortsat skulle ske i overensstemmelse med national ret.
For så vidt angår de statsfinansielle konsekvenser bemærkes, at Eurojust
er fællesskabsfinansieret. De nationale repræsentanter aflønnes dog af de
enkelte medlemslande,
hvilket efter forslaget også skal gælde for stedfor-
trædere og assistenter.
Dette element i forslaget vil derfor have statsfi-
nansielle konsekvenser.
Forslaget lægger endvidere som nævnt op til, at myndighederne i med-
lemsstaterne skal underrette Eurojust om sager, der kan have betydning
for Eurojusts virksomhed. Afhængig af den nærmere udformning af en
sådan underretningspligt, vil dette element i forslaget kunne være res-
sourcekrævende for danske myndigheder (politi og anklagemyndighed).
Herudover vurderes forslaget ikke at have statsfinansielle konsekvenser.
5. Høring
Forslaget
har med høringsfrist til den 4. april 2008 været
sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer:
Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, præsi-
denterne for samtlige byretter, Den Danske Dommerforening, Dommer-
fuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten,
Direktoratet for Kriminalforsorgen, Foreningen af offentlige anklagere,
77
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikke-
de advokater, Dansk Retspolitisk Forening, Amnesty International, Insti-
tut for Menneskerettigheder og Retssikkerhedsfonden.
Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret,
Domstolsstyrelsen, Advokatsamfundet
og
Institut for Menneskeret-
tigheder
har ikke bemærkninger til forslaget.
Rigspolitiet
har anført, at der efter Rigspolitiets opfattelse ikke umiddel-
bart er behov for at give Eurojusts nationale medlemmer adgang til nati-
onale registre, herunder særligt efterforskningsregistre og dna-registre.
Det er endvidere Rigspolitiets opfattelse, at forslaget om, at de nationale
medlemmer bl.a. i hastetilfælde skal kunne give tilladelse til og koordine-
re kontrollerede leverancer, indebærer, at Eurojust tillægges en række
beføjelser, der primært bør varetages af Europol eller medlemslandene
inden for rammerne af Europol.
Tilsvarende gælder efter Rigspolitiets opfattelse forslaget om, at de nati-
onale medlemmer skal underrettes om strafferetlige efterforskninger af
en række alvorlige lovovertrædelser. Rigspolitiet peger på, at koordina-
tionen af kontrollerede leverancer og af efterforskning, der vedrører flere
medlemslande, i dag typisk foregår via de nationale enheder (”desks”) i
Eurojust. Herved nyttiggøres oplysningerne i Europol-regi, og det sikres,
at de rette politimyndigheder i medlemslandene aktiveres hurtigst muligt.
Det er på den baggrund Rigspolitiets opfattelse, at Europol fortsat bør
være omdrejningspunktet for det nævnte samarbejde, og Rigspolitiet fin-
der derfor ikke, at der er anledning til at tillægge Eurojusts nationale
medlemmer beføjelser i relation til forhold, som allerede hensigtsmæssigt
håndteres af Europol eller medlemslandene inden for rammerne af Eu-
ropol.
I forhold til forslaget om, at Eurojusts kollegium skal være i stand til ef-
fektivt at åbne Europol-analysedatabaser, og at kollegiet skal kunne del-
tage i disses funktioner, peger Rigspolitiet på, at der allerede i dag med
den tredje protokol til Europol-konventionen er åbnet mulighed for, at
Eurojust kan deltage i Europols analysegrupper. Henset til at formålet
med Eurojust er at fremme og forbedre samarbejdet mellem medlemssta-
ternes kompetente myndigheder, herunder navnlig ved at gøre det lettere
at yde gensidig retshjælp og efterkomme anmodninger om udlevering,
hvorimod Eurojust ikke beskæftiger sig med analyse af politimæssig ef-
78
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
terretningsoplysninger, er det Rigspolitiets opfattelse, at der ikke er an-
ledning til at give Eurojust mulighed for at åbne analysedatabaser i Eu-
ropol. Det bemærkes, at en udvidelse af kompetencen i relation til åbning
af Europol-analysedatabaser vil kunne have betydning for nogle med-
lemsstaters incitament til at udveksle oplysninger gennem Europol.
Rigsadvokaten
har anført, at det er hans opfattelse, at det danske natio-
nale medlem af Eurojust inden for de nuværende rammer har kunnet løse
sine opgaver på fuldt tilfredsstillende vis. Det anføres dog, at rigsadvo-
katen ikke ser principielle vanskeligheder ved at tillægge det danske Eu-
rojust-medlem de foreslåede judicielle kompetencer (forslaget til ny arti-
kel 5a og artikel 9a), så længe kompetencen udnyttes i tæt samarbejde
med de nationale kompetente myndigheder. Det er i øvrigt rigsadvoka-
tens opfattelse, at sådanne kompetencer vil kunne tillægges det danske
Eurojustmedlem inden for den gældende lovgivning.
Rigsadvokaten kan tilslutte sig artikel 2, stk. 2, om, at medlemsstaterne
forpligtes til at udpege en stedfortræder for det nationale medlem, men
finder, at det bør præciseres, at det alene er det nationale medlem, der
skal have sit faste arbejdssted i Haag. Rigsadvokaten finder endvidere, at
der for mindre lande, herunder Danmark, næppe er behov for tillige at
udpege en assistent for medlemmet.
Rigsadvokaten ser ingen principielle vanskeligheder ved, at det nationale
medlem efter artikel 5a, stk. 3, (nu artikel 9d) tillægges visse judicielle
kompetencer og dermed bliver i stand til formelt at fremsætte anmodnin-
ger om retshjælp mv. Rigsadvokaten finder dog, at bestemmelsen er
upræcist formuleret, idet det synes at fremgå, at medlemmet selv skal
fuldbyrde en anmodning om assistance. Såfremt bestemmelsen imidlertid
alene skal forstås således, at medlemmet i hastende tilfælde selv skal
kunne fremsætte en anmodning, giver forslaget ikke rigsadvokaten an-
ledning til bemærkninger.
I forhold til artikel 13, hvori der fastsættes en indberetningsordning for
de nationale myndigheder til Eurojust, anfører rigsadvokaten, at han i
høj grad opfatter Eurojust som et tilbud til medlemslandene om hjælp til
at lette og forbedre koordinering og efterforskninger mellem medlems-
landene samt at medvirke til at forbedre samarbejdet mellem de nationa-
le kompetente myndigheder. På den baggrund finder rigsadvokaten, at
det ikke er hensigtsmæssigt, såfremt de nationale myndigheder forpligtes
til løbende at informere Eurojust om sager, hvor de nationale myndighe-
79
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
der ikke i øvrigt har fundet behov for at involvere Eurojust. Rigsadvoka-
ten finder, at en sådan forpligtelse vil være uforholdsmæssig ressource-
krævende. Rigsadvokaten peger endvidere på, at videregivelse af oplys-
ninger fra straffesager, som ofte vil være af fortrolig karakter, alene bør
ske, såfremt dette efter en konkret vurdering skønnes nødvendigt.
6. Nærhedsprincippet
Forslagsstillerne har ikke redegjort nærmere for forholdet til nærheds-
princippet.
Regeringens vurdering er imidlertid, at forslaget ikke er i strid med nær-
hedsprincippet, da formålet med forslaget er at styrke samarbejdet i for-
hold til bekæmpelse af grænseoverskridende grov kriminalitet.
7. Andre landes kendte holdninger
Forslaget er fremlagt af det slovenske formandskab med støtte fra Frank-
rig, Tjekkiet, Sverige, Spanien, Belgien, Italien, Luxembourg, Holland,
Slovakiet, Estland, Østrig og Portugal.
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdninger til forslaget.
8. Foreløbig generel dansk holdning
Det er den danske opfattelse, at den nuværende ramme for Eurojust er
velfungerende, og at den gældende ordning ikke i praksis har givet an-
ledning til væsentlige problemer. Fra dansk side mener man derfor ikke
umiddelbart, at der er noget særligt behov for de ændringer, som forsla-
get lægger op til.
9. Europaparlamentet
Forslaget er forelagt for Europa-Parlamentet, der imidlertid endnu ikke
har afgivet en udtalelse.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Forslaget har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for poli-
timæssigt og retligt samarbejde den 20. maj 2008.
80
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg og Retsud-
valg
Forslaget tillige med et grundnotat blev oversendt til Folketingets Euro-
paudvalg og Retsudvalg den 14. marts 2008.
Et samlenotat om sagen blev oversendt til Folketingets Europaudvalg og
Folketingets Retsudvalg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggen-
der) den 18. april 2008.
81
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 7: Rapport om gennemførelse af strategien for den
eksterne dimension af RIA-samarbejdet
Nyt notat.
Resumé
Haag-programmet, der blev godkendt af Det Europæiske Råd i november
2004, fremhæver udviklingen af en strategi for eksterne relationer på om-
rådet for retlige og indre anliggender som vigtig. Det Europæiske Råd
anmodede i juni 2005 på baggrund af Haag-programmet Kommissionen
om at udvikle en strategi herom og præsentere den for Rådet inden ud-
gangen af 2005. Den 12. oktober 2005 vedtog Kommissionen en medde-
lelse om den eksterne dimension af retlige og indre anliggender. Rådet
(retlige og indre anliggender samt almindelige anliggender og eksterne
forbindelser) vedtog i december 2005 en strategi for den eksterne dimen-
sion af retlige og indre anliggender. På rådsmødet (retlige og indre anlig-
gender) den 4.-5. december 2006 blev en rapport vedrørende gennemfø-
relse af strategien for eksterne relationer på området for retlige og indre
anliggender godkendt. På det kommende rådsmøde den 5.-6. juni 2008
forventes fremlagt en rapport om anden evaluering af strategien for den
eksterne dimension af retlige og indre anliggender til orientering med
henblik på, at rapportens indhold senere vil blive diskuteret under det
kommende franske formandskab. Rapporten foreligger endnu ikke.
Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen, som heller ikke
vurderes at ville have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-
kvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvri-
ge medlemsstaters holdninger til sagen.
1.
Baggrund
Haag-programmet, der blev godkendt af Det Europæiske Råd (DER) i
november 2004, fremhæver udviklingen af en strategi for eksterne relati-
oner på området for retlige og indre anliggender som vigtig. Det Europæ-
iske Råd anmodede i juni 2005 på baggrund af Haag-programmet Kom-
missionen om at udvikle en strategi herom og præsentere den for Rådet
inden udgangen af 2005. Den 12. oktober 2005 vedtog Kommissionen en
meddelelse om den eksterne dimension af retlige og indre anliggender.
Rådet (retlige og indre anliggender samt almindelige anliggender og eks-
82
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
terne forbindelser) vedtog i december 2005 en strategi for den eksterne
dimension af retlige og indre anliggender.
Bekæmpelse af terrorisme, organiseret kriminalitet, ulovlig indvandring
og beskyttelse af asylansøgere og flygtninge fremhæves i strategien som
særlige udfordringer, herunder i forhold til opbygning af tredjelandes ka-
pacitet til at håndtere problemstillinger på området. Regionalt samarbejde
bør ifølge strategien styrkes for at afspejle udfordringernes grænseover-
skridende karakter, og der peges i den forbindelse navnlig på EU’s umid-
delbare naboer. Herudover fremhæves samarbejdet med USA, det vestli-
ge Balkan, Rusland, Afghanistan, Nordafrika og Afrika syd for Sahara.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 1.-2. juni 2006 blev der
vedtaget et handlingsorienteret papir om forbedring af samarbejdet om
bekæmpelse af organiseret kriminalitet, korruption, illegal immigration
og anti-terrorisme mellem EU og det vestlige Balkan og et handlingsori-
enteret papir til bekæmpelse af narkofremstilling i og handel dermed fra
Afghanistan og langs transitruterne som et led i implementeringen af
strategien for den eksterne dimension af retlige og indre anliggender,
som Rådet (retlige og indre anliggender samt almindelige anliggender og
eksterne forbindelser) vedtog i december 2005.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2006
blev en rapport vedrørende gennemførelse af strategien for eksterne rela-
tioner på området for retlige og indre anliggender godkendt.
Rådets Generalsekretariat og Kommissionen er som led i strategien for
den eksterne dimension på RIA-området relationer pålagt at følge udvik-
lingen i de eksterne aktiviteter på området for retlige og indre anliggen-
der og rapportere til RIA-Rådet og GAERC hver 18. måned.
På den baggrund blev der på rådsmødet (retlige og indre anliggender)
den 4.-5. december 2006 fremlagt en første rapport om strategien for den
eksterne dimension på RIA-området relationer. Rapporten bestod af et
bidrag fra Rådets Generalsekretariat og af et bidrag fra Kommissionen.
I Rådets Generalsekretariats rapport vedrørende gennemførelse af strate-
gien for den eksterne dimension på RIA-området, blev der fokuseret på
følgende emner:
-
Generel vurdering af effektiviteten af det politiske, tekniske og
83
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-
-
operationelle samarbejde med tredjelande inden for området for
retlige og indre anliggender i den forudgående periode.
Konkrete forslag til geografiske og/eller tematiske prioriteter for
fremtidige aktiviteter.
Mulige foranstaltninger, enten politiske eller tekniske til forbed-
ring af samarbejdet med enkelte lande eller regioner.
Kommissionen udarbejdede ligeledes en fremskridtsrapport, som inde-
holdt en redegørelse for implementeringsindsatsen i forhold til de geo-
grafiske og tematiske prioriteter i 2006. Kommissionen konkluderede, at
trods det forhold, at der er tale om en kort afrapporteringsperiode fra de-
cember 2005, og at samarbejde med tredjelande inden for RIA er en
langsigtet indsats, har udviklingen generelt været positiv og stabil på
tværs af både emner og regionerne. Kommissionen konkluderede endvi-
dere, at man bør fortsætte implementeringen af de tematiske og geografi-
ske prioriteter, som er fastlagt i strategien frem for af finde nye priorite-
ter.
På det kommende rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni
2008 forventes fremlagt en rapport om anden evaluering af strategien for
den eksterne dimension af retlige og indre anliggender til orientering,
men således at rapportens indhold vil blive diskuteret under det kom-
mende franske formandskab. Rapporten foreligger endnu ikke.
2.
Indhold
Det er ikke muligt at redegøre herfor, da rapporten som nævnt endnu ik-
ke foreligger.
Det forventes herudover, at formandskabet vil orientere om et møde af-
holdt den 24.-25. april 2008 mellem EU-trojkaen og Rusland, hvor for-
skellige spørgsmål vedrørende området for frihed, sikkerhed og retfær-
dighed blev drøftet. Det forventes ligeledes, at formandskabet vil oriente-
re om et møde, som er afholdt med Ukraine.
3.
Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
84
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
5.
Høring
Der har ikke været foretaget høring i anledning af sagen.
6.
Nærhedsprincippet
Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.
7.
Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdninger til sagen.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Da rapporten endnu ikke foreligger, er det ikke muligt at udtale sig her-
om, men fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for initia-
tiver, der kan medvirke til at bekæmpe organiseret kriminalitet, korrupti-
on, ulovlig indvandring, menneskehandel og narkotikahandel mv. i EU’s
eksterne relationer.
9.
Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om sagen.
10.
Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og
retligt samarbejde den 20. maj 2008.
11.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og
Retsudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og
Retsudvalg.
85
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det bemærkes, at den første rapport om strategien for den eksterne di-
mension af RIA-samarbejdet har været forelagt forud for rådsmødet (ret-
lige og indre anliggender) den 4.-5. december 2006.
86
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 8: Status for EU’s indsats mod terrorisme
Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.
Resumé
EU’s indsats mod terrorisme har gennem de seneste år løbende været
drøftet i Rådet (retlige og indre anliggender) og blandt stats- og rege-
ringscheferne i Det Europæiske Råd, og der er i den forbindelse truffet
beslutning om såvel overordnede rammer for indsatsen som konkrete til-
tag på området.
Rådet forventes på sit møde den 5.-6. juni 2008 at få
præsenteret anti-terror koordinatorens halvårlige statusrapport vedrø-
rende gennemførelsen af EU’s handlingsplan for indsatsen mod terro-
risme.
Sagen vurderes ikke at give anledning til overvejelser i forhold til
nærhedsprincippet. Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller
statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilken-
degivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til sagen. Fra dansk
side er man positiv over for de eksisterende tiltag i EU’s indsats mod ter-
rorisme.
1.
Baggrund
På baggrund af terrorangrebene i Madrid den 11. marts 2004 vedtog
stats- og regeringscheferne på mødet i Det Europæiske Råd den 25. marts
2004 en erklæring om en styrkelse af EU’s indsats mod terrorisme.
Som led i den generelle opfølgning på Det Europæiske Råds erklæring af
25. marts 2004 var bekæmpelse af terrorisme på dagsordenen for alle
møder i Rådet (retlige og indre anliggender) i løbet af foråret 2004, idet
Rådet navnlig drøftede status for gennemførelsen af de enkelte elementer
i erklæringen.
I den forbindelse forelagde Javier Solana på rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 8. juni 2004 en rapport om, hvordan en efterretningska-
pacitet kan integreres i Rådets Generalsekretariat, som Rådet godkendte.
Javier Solana kom bl.a. med forslag til, hvordan der kan udarbejdes bedre
og mere sammenhængende trusselsanalyser inden for rammerne af Sit-
Cen (et EU overvågningscenter for bl.a. terrorisme).
Som opfølgning på Rådets drøftelser på dets møde 8. juni 2004 vedtog
stats- og regeringscheferne på mødet i Det Europæiske Råd den 17.-18.
87
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
juni 2004 en omfattende handlingsplan for EU’s indsats mod terrorisme.
Det Europæiske Råd besluttede samtidig fremover at se nærmere på gen-
nemførelsen af handlingsplanen to gange årligt; første gang på Det Euro-
pæiske Råds møde i december 2004.
Med henblik på bl.a. at forberede Det Europæiske Råds halvårlige be-
handling af EU’s indsats mod terrorisme har sagen ligeledes været sat på
dagsordenen for de efterfølgende møder i Rådet (retlige og indre anlig-
gender) 19. juli 2004, 25.-26. oktober 2004, 19. november 2004, 2.-3.
december 2004, 2.-3. juni 2005, 1.-2. december 2005, 1.-2. juni 2006, 4.-
5. december 2006, 12.-13. juni 2007 og
6.-7. december 2007.
På disse
rådsmøder har henholdsvis formandskabet, Kommissionen, EU’s
tidlige-
re
antiterrorkoordinator, Gijs de Vries,
samt EU’s nuværende antiter-
rorkoordinator, Gilles de Kerchove,
løbende orienteret om status for
EU’s indsats mod terrorisme.
Et element i EU’s strategi og handlingsplan mod rekruttering og radikali-
sering til terrorisme er bekæmpelse af terroristers brug af Internettet. Det
Europæiske Råd har i sine konklusioner af 15.-16. juni 2006 bedt Rådet
og Kommissionen om at udarbejde foranstaltninger til at forebygge mis-
brug af Internettet til terroristformål, under samtidig iagttagelse af fun-
damentale rettigheder og principper. På denne baggrund og på det tyske
formandskabs foranledning blev projektet ”Check the Web” lanceret,
hvor medlemslandene på frivilligt grundlag overvåger hjemmesider på
Internettet og deler de indsamlede informationer og erfaringer med andre
medlemslande via en informationsportal i Europol. På rådsmødet (retlige
og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 vedtog Rådet en række råds-
konklusioner udformet på baggrund af forslaget om Check the Web pro-
jektet.
På sit møde den 4.-5. december 2006 godkendte Rådet (retlige og indre
anliggender) en række strategiske henstillinger udarbejdet af formand-
skabet på baggrund af SitCen-rapporter vedrørende bl.a. det afværgede
terrorangreb i Storbritannien og radikalisering og rekruttering. SitCen har
siden rådsmødet i december 2006 udarbejdet yderligere rapporter om
bl.a. ”Terroristtruslen fra terroristgrupper og netværk af nordafrikansk
oprindelse” og ”Brugen af kidnapninger som middel til terrorisme”. Rå-
det godkendte på rådsmødet den 12.-13. juni 2007 en række strategiske
henstillinger udarbejdet på baggrund af disse rapporter til godkendelse.
88
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Med henblik på en øget synliggørelse af de strategiske henstillinger ud-
formet på grundlag af SitCen rapporter siden 2005 godkendte Rådet på
rådsmødet den 12.-13. juni 2007 endvidere et forslag om, at de eksiste-
rende strategiske henstillinger optages som et addendum til EU’s hand-
lingsplan mod terrorisme, herunder at de strategiske henstillinger vurde-
res halvårligt i forbindelse med afrapporteringen om gennemførelsen af
EU’s handlingsplan mod terrorisme.
I overensstemmelse med EU’s strategi mod terrorisme, hvor et af ind-
satspunkterne er at udvikle værktøjer til koordinering af kriser, der tillige
skal understøttes af de nødvendige operationelle procedurer, fremlagde
det tyske formandskab på rådsmødet den 12.-13. juni 2007 et forslag om
udveksling af oplysninger om kidnapninger begået af terrorister. På bag-
grund af forslaget vedtog Rådet på rådsmødet den 12.-13. juni 2007 en
række anbefalinger på området.
I sidste halvdel af 2007 blev arbejdet på området med sprængstoffer in-
tensiveret. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. decem-
ber 2007 vedtog Rådet en række rådskonklusioner om strategiske ret-
ningslinier og prioriterede foranstaltninger vedrørende øget sprængstof-
sikkerhed. På baggrund heraf godkendte Rådet på rådsmødet (retlige og
indre anliggender) den 18. april 2008 et udkast til EU’s handlingsplan
for øget sprængstofsikkerhed. Handlingsplanens enkelte elementer skal
herefter behandles i ekspertgrupper.
Som forudsat med Det Europæiske Råds beslutninger om jævnlige afrap-
porteringer og evalueringer forventes det, at EU’s terrorkoordinator på
rådsmødet den 5.-6. juni 2008 vil præsentere en halvårlig afrapportering
om gennemførelsen af EU’s strategi- og handlingsplan mod terrorisme.
Det forventes endvidere, at antiterrorkoordinatoren vil lægge op til en
fortsat drøftelse af de emner, som antikoordinatoren fremhævede i for-
bindelse med rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. decem-
ber 2007. Det drejer sig om følgende emner:
-
-
-
-
-
informationsdeling og særlige efterforskningsmetoder,
radikalisering og rekruttering,
finansiering af teknisk bistand til tredjelande,
tilrettelæggelse af arbejdet i Rådet og
gennemførelse af relevante EU’s retsakter.
89
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
Indhold
I overensstemmelse med Det Europæiske Råds beslutning truffet på dets
møde den 17.-18. juni 2004 om at se nærmere på gennemførelsen af
EU’s handlingsplan mod terrorisme to gange årligt forventes der på
rådsmødet
den 5.-6. juni 2008
en afrapportering vedrørende status for
gennemførelsen af EU’s strategi- og handlingsplan mod terrorisme, her-
under om indsatsen mod terrorfinansiering og en vurdering af de strategi-
ske henstillinger.
Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt nærmere oplysninger om
indholdet af den halvårlige statusrapport.
3.
Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende ret.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
5.
Høring
Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.
6.
Nærhedsprincippet
Sagen vurderes ikke at give anledning til overvejelser i forhold til nær-
hedsprincippet.
7.
Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdninger til sagen.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side er man positiv over for de beskrevne tiltag i EU’s indsats
mod terrorisme.
Da der som nævnt endnu ikke foreligger oplysninger om
det nærmere indhold af den halvårlige statusrapport, er det ikke på nu-
90
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
værende tidspunkt muligt at udtale sig nærmere om den danske holdning
hertil.
9.
Europa-Parlamentet
Den halvårlige statusrapport har ikke været forelagt for Europa-
Parlamentet. Formandskabet orienterer imidlertid løbende Parlamentet
om EU’s indsats mod terrorisme.
10.
Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-
mæssigt og retligt samarbejde den
20. maj 2008.
11.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og
Retsudvalg
Et samlenotat om status for EU´s indsats mod terrorisme blev oversendt
til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg forud for rådsmøderne (ret-
lige og indre anliggender) den 25.-26. oktober 2004, den 19. november
2004, den 2.-3. december 2004, den 2.-3. juni 2005, den 1.-2. juni 2006,
den 4.-5. december 2006, den 12.-13. juni 2007
og den 6.-7. december
2007.
91
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562505_0092.png
Dagsordenspunkt 9: Rådets rammeafgørelse om anvendelse af pas-
sagerlister (PNR-oplysninger) med henblik på retshåndhævelse
(KOM(2007) 654)
Nyt notat.
Resumé
Forslaget har til formål at harmonisere medlemsstaternes lovgivning ved-
rørende forpligtelser for lufttransportvirksomheder, som flyver mellem
mindst én medlemsstats område og et tredjeland, til at stille visse passa-
geroplysninger (PNR-oplysninger) til rådighed for de kompetente myn-
digheder i medlemsstaterne med henblik på forebyggelse, afsløring, ef-
terforskning og retsforfølgelse af terrorhandlinger og organiseret krimi-
nalitet. Forslaget forpligter medlemsstaterne til at udpege en national
myndighed (passageroplysningsenhed) som ansvarlig for indsamling og
analyse af PNR-oplysninger. Forslaget indeholder herudover bestemmel-
ser vedrørende lufttransportvirksomhedernes forpligtigelser til at stille
PNR-oplysninger til rådighed for passageroplysningsenheden. Endvidere
fastsættes der regler om udveksling af oplysninger mellem medlemssta-
ternes kompetente myndigheder, om overførsel af oplysninger til tredje-
lande, om hvor længe oplysninger må opbevares, samt om sanktioner for
manglende overholdelse af forpligtigelser i henhold til rammeafgørelsen.
Forslaget indeholder derudover bl.a. et kapitel vedrørende databeskyttel-
se og datasikkerhed. Sagen forventes at blive forelagt Rådet på rådsmø-
det (retlige og indre anliggender) den 5. og 6. juni 2008 med henblik på
en orientering om status for drøftelserne. Forslaget vurderes på det fore-
liggende grundlag at ville medføre såvel lovgivningsmæssige som stats-
finansielle konsekvenser. Forslaget vurderes ikke at være i strid med
nærhedsprincippet. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser
om andre medlemsstaters holdning til forslaget. Fra dansk side er man
overordnet positiv over for oprettelse af et europæisk PNR-system.
1. Baggrund
Det Europæiske Råd vedtog den 25. marts 2004 en erklæring om be-
kæmpelse af terrorisme, hvori Kommissionen opfordres til bl.a. at frem-
sætte et forslag til en fælles EU-strategi for anvendelsen af passagerop-
lysninger til retshåndhævelsesformål.
92
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen er desuden blevet opfordret til at fremsætte et forslag
vedrørende anvendelsen af PNR-oplysninger i Haag-programmet og på et
ekstraordinært rådsmøde den 13. juli 2005.
Endvidere har EU indgået aftaler med henholdsvis USA og Canada om
ordninger for videresendelse af PNR-oplysninger i forbindelse med be-
kæmpelse af terrorisme og organiseret kriminalitet.
På den baggrund fremlagde Kommissionen den 6. november 2007 et for-
slag til rammeafgørelse om anvendelse af passagerlister (PNR-
oplysninger) med henblik på retshåndhævelse (KOM (2007) 654). For-
slaget er fremsat som en del af Kommissionens anti-terrorpakke.
Kommissionen har som begrundelse for forslaget blandt andet anført føl-
gende:
”Terrorisme udgør i dag en af de største trusler mod sikkerheden,
freden, stabiliteten, demokratiet og de grundlæggende rettigheder,
som er de værdier, EU er baseret på, samt en direkte trussel mod
EU-borgerne. Terrortruslen er ikke begrænset til specifikke geogra-
fiske områder. Der findes terrorister og terrororganisationer både
inden og uden for EU’s grænser, og de har vist deres evne til at
gennemføre angreb og voldshandlinger på et hvilket som helst kon-
tinent og mod et hvilket som helst land. I Europols rapport fra 2007
om situationen og tendenserne med hensyn til terrorisme (EU Ter-
rorism Situation and Trend Report 2007) konstateres det, at næsten
alle terrorkampagner er tværnationale. De interne og eksterne
aspekter af bekæmpelse af terrorisme er tydeligvis indbyrdes for-
bundne, og det er derfor nødvendigt med et tæt samarbejde og en
øget udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og deres
respektive tjenester samt Europol og om nødvendigt med de kom-
petente myndigheder i tredjelande, for at de foranstaltninger, der
træffes, kan blive effektive.
Siden 11. september har de retshåndhævende myndigheder i hele
verden indset, hvor stor merværdien af at indsamle og analysere
såkaldte PNR-oplysninger er, når det drejer sig om at bekæmpe ter-
rorisme og organiseret kriminalitet. PNR-oplysninger vedrører rej-
sebevægelser, sædvanligvis med fly, og omfatter oplysninger om
pas, navn, adresse, telefonnumre, rejsebureau, kreditkortnummer,
eventuelle ændringer i flyplanerne, hvilket sæde der foretrækkes og
andre oplysninger[…] Det skal bemærkes, at lufttransportvirksom-
heder allerede indsamler PNR-oplysninger om passagerer til egne
kommercielle formål, men at andre transportvirksomheder ikke gør
det. Ved at indsamle og analysere PNR-oplysninger kan de rets-
håndhævende myndigheder identificere personer, der udgør en stor
risiko, og træffe passende foranstaltninger.
93
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562505_0094.png
Hidtil har kun et begrænset antal medlemsstater vedtaget retsfor-
skrifter med henblik på indførelse af mekanismer, der forpligter
lufttransportvirksomheder til at videregive relevante PNR-
oplysninger og have dem analyseret af de kompetente myndighe-
der. Det betyder, at de potentielle fordele ved en EU-ordning til fo-
rebyggelse af terrorisme og organiseret kriminalitet ikke udnyttes
fuldt ud.
På nuværende tidspunkt vedrører de aftaler, der er indgået mellem
EU og USA og Canada om ordninger for videresendelse af PNR-
oplysninger i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme og tværna-
tional organiseret kriminalitet, kun lufttransport. Det betyder, at de
lufttransportvirksomheder, der allerede indsamler PNR-oplysninger
om passagerer til egen kommerciel brug, har pligt til at videresende
disse oplysninger til de kompetente myndigheder i USA og Cana-
da. På grundlag af en udveksling af oplysninger med disse tredje-
lande har EU kunnet vurdere værdien af PNR-oplysninger og ud-
nytte potentialet heri til retshåndhævelsesformål. EU har desuden
kunnet lære af disse tredjelandes erfaringer med at anvende PNR-
oplysninger samt erfaringerne fra Det Forenede Kongeriges pilot-
projekt. Det Forenede Kongerige kunne mere specifikt oplyse, at
man havde foretaget en række arrestationer, indkredset netværk in-
den for menneskehandel og fået værdifulde efterretningsoplysnin-
ger vedrørende terrorisme i de to år, pilotprojektet havde kørt.”
2. Indhold
Forslaget er fremlagt under henvisning til traktaten om Den Europæiske
Union, særlig artikel 29, artikel 30, stk. 1, litra b), og artikel 34, stk. 2,
litra b). Artikel 29 omhandler målsætningen med politisamarbejdet og det
retlige samarbejde i kriminalsager. Det følger af artikel 30, stk. 1, litra b),
at den fælles handling vedrørende politisamarbejde omfatter indsamling,
opbevaring, behandling, analyse og udveksling af relevante oplysninger,
herunder oplysninger, som de retshåndhævende myndigheder er i besid-
delse af på baggrund af rapporter om mistænkelige finansielle transaktio-
ner, navnlig via Europol, under overholdelse af relevante bestemmelser
om beskyttelse af personoplysninger. Ifølge artikel 34, stk. 2, litra b, kan
Rådet med henblik på at bidrage til opfyldelse af Unionens målsætninger
på initiativ af en medlemsstat eller Kommissionen vedtage rammeafgø-
relser om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administra-
tive bestemmelser.
Det fremgår af artikel 1, som omhandler målet med rammeafgørelsen, at
der i rammeafgørelsen fastsættes bestemmelser om, at lufttransportvirk-
somheder, som flyver mellem mindst én medlemsstats område og et tred-
94
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562505_0095.png
jeland, skal stille PNR-oplysninger om passagerer på disse flyvninger til
rådighed for de kompetente myndigheder i medlemsstaterne med henblik
på at forebygge, afsløre, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og
organiseret kriminalitet. Endvidere fastsættes der i rammeafgørelsen be-
stemmelser om myndighedernes behandling af PNR-oplysninger, herun-
der om indsamling, anvendelse og opbevaring. Endelig fastsættes der be-
stemmelser om udveksling af PNR-oplysninger mellem de kompetente
myndigheder.
Forslagets artikel 2 fastlægger definitionerne i relation til rammeafgørel-
sen. PNR-oplysninger (Passenger Name Record) er i forslagets artikel 2,
litra c, defineret som ”en oversigt over de til rejsen krævede oplysninger
vedrørende den enkelte passager, som omfatter alle nødvendige oplys-
ninger til, at reservationer kan behandles og kontrolleres af de deltagende
lufttransportvirksomheder, der foretager reservationen, for hver rejse, der
reserveres af eller på vegne af en person”. Oversigten kan være indeholdt
i lufttransportvirksomhedens databaser eller på anden måde kendt af luft-
transportvirksomheden.
Rammeafgørelsen omfatter imidlertid kun de PNR-oplysninger, som er
fastlagt i rammeafgørelsens bilag 1:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
PNR-nummer.
Dato for reservationen/udstedelsen af billetten.
Planlagt(e) rejsedato(er).
Navn(e).
Adresse og kontaktoplysninger (telefonnummer, e-mailadresse).
Oplysninger om alle betalingsformer, herunder faktureringsadresse.
Hele rejseruten for en specifik PNR .
Frequent Flyer-oplysninger.
Rejsebureau/sagsbehandler.
Rejsestatus for passagerer, herunder bekræftelser, indcheckningsstatus, no
show- og go show-oplysninger.
Opdelte/opsplittede PNR-oplysninger.
Generelle bemærkninger (eksklusive følsomme oplysninger).
Oplysninger i billetrubrikken, herunder billetnummer, datoen for udstedelsen
af billetten, enkeltbilletter og automatisk billetprisangivelse (Automated Ticket
Fare Quote).
Pladsnummer og andre pladsoplysninger.
Oplysninger om code share.
Fuldstændige bagageoplysninger.
Antal medrejsende og disses navne i forbindelse med en reservation.
Eventuelt indsamlede API-oplysninger
Oversigt over alle ændringer af PNR-oplysningerne under punkt 1-18.
14.
15.
16.
17.
18.
19.
Herudover er der yderligere seks kategorier af oplysninger vedrørende
uledsagede mindreårige. Dette omfatter:
1.
Barnets navn og køn.
95
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562505_0096.png
2.
3.
4.
5.
6.
Alder.
Sprog.
Navn og kontaktoplysninger om den person, der ledsager barnet ved afrejsen,
og dennes forhold til barnet.
Navn og kontaktoplysninger om den person, der henter barnet ved ankomsten,
og dennes forhold til barnet.
Ledsagende lufthavnsmedarbejder ved afgang og ankomst.
I medfør af artikel 3 skal hver medlemsstat udpege en passageroplys-
ningsenhed, der er ansvarlig for indsamlingen af passageroplysninger fra
lufttransportvirksomhederne i forbindelse med fly, der indflyver eller let-
ter fra den pågældende medlemsstats område. Hvis de PNR-oplysninger,
der er indsamlet om en passager, omfatter oplysninger ud over dem, som
er nævnt i bilag 1, eller særlige kategorier af personoplysninger, der af-
slører racemæssig eller etnisk oprindelse, politiske meninger, religiøs el-
ler filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold, eller
helbredsmæssige og seksuelle forhold, skal passageroplysningsenheden
slette oplysningerne straks efter modtagelsen.
Passageroplysningsenheden er endvidere ansvarlig for at analysere PNR-
oplysninger og på baggrund heraf foretage en risikovurdering af passage-
rerne og identificere personer, i forhold til hvilke der kræves yderligere
undersøgelse. Risikovurderingen må kun foretages med det formål at fo-
rebygge, afsløre, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og organise-
ret kriminalitet. PNR-oplysningerne på enkeltpersoner, der i overens-
stemmelse med ovenstående kræver yderligere undersøgelse, videresen-
des til de udpegede retshåndhævende myndigheder i den pågældende
medlemsstat.
Ifølge artikel 4 skal hver medlemsstat udpege de kompetente retshånd-
hævende myndigheder, der har ret til at modtage PNR-oplysninger fra
passageroplysningsenheden og behandle dem. De kompetente myndig-
heder må kun omfatte myndigheder, der er ansvarlige for at forebygge,
afsløre, efterforske eller retsforfølge terrorhandlinger og organiseret kri-
minalitet.
De kompetente retshåndhævende myndigheder må kun behandle PNR-
oplysninger med henblik på at forebygge, afsløre, efterforske eller rets-
forfølge terrorhandlinger og organiseret kriminalitet. Dette er dog ikke til
hinder for, at de retshåndhævende myndigheder i overensstemmelse med
national lov kan forfølge andre mulige lovovertrædelser, hvis disse lov-
overtrædelser er afsløret i forbindelse med den lovmæssige behandling af
PNR-oplysninger.
96
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562505_0097.png
Artikel 5 fastlægger lufttransportvirksomhedernes forpligtelser. Luft-
transportvirksomheden skal stille de PNR-oplysninger, der er opregnet i
bilag 1, til rådighed for passageroplysningsenheden. Denne forpligtigelse
gælder dog kun i forhold til de oplysninger, som virksomhederne i forve-
jen har indsamlet. Oplysningerne skal stilles til rådighed for passagerop-
lysningsenheden 24 timer forud for den planlagte afgang og straks efter,
at flyets døre er lukket.
Forpligtigelsen for lufttransportvirksomheder gælder kun i forhold til in-
ternationale fly. Ved ”internationale fly” forstås fly, der er planlagt til at
indflyve på mindst én EU-medlemsstats område, og som kommer fra et
tredjeland, eller som er planlagt til at lette fra mindst én EU-
medlemsstats område med endeligt bestemmelsessted i et tredjeland.
Endvidere gælder forpligtelsen for transitflyvninger i de tilfælde, hvor en
passager som en etape af en international flyvning flyver mellem to EU-
medlemsstater.
Lufttransportvirksomhederne skal overføre PNR-oplysningerne til passa-
geroplysningsenheden ved brug af ”push-metoden”, hvilket indebærer, at
virksomhederne selv overfører oplysningerne til myndighederne. Der er
dog i forhold til lufttransportvirksomheder, hvis databaser er placeret
uden for EU, åbnet op for, at disse virksomheder kan anvende ”pull-
metoden”, hvis de ikke har de fornødne tekniske muligheder for at an-
vende ”push-metoden”. Ved ”pull-metoden” udtrækker passageroplys-
ningsenheden PNR-oplysningerne fra lufttransportvirksomhedens data-
base.
Lufttransportvirksomhederne har i medfør af forslagets betragtninger
mulighed for at udpege en dataformidler, til hvem de kan stille PNR-
oplysninger til rådighed. Dataformidleren videresender i givet fald PNR-
oplysningerne til passageroplysningsenheden.
Artikel 7 indeholder bestemmelser om udveksling af oplysninger. Med-
lemsstaterne skal sikre, at PNR-oplysninger vedrørende identificerede
personer kun bliver sendt til andre medlemsstaters passageroplysnings-
enheder i det omfang, det er nødvendigt for at forebygge, afsløre, efter-
forske eller retsforfølge terrorhandlinger og organiseret kriminalitet.
En passageroplysningsenhed – eller en kompetent retshåndhævende
myndighed – kan anmode en anden passageroplysningsenhed om speci-
97
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562505_0098.png
fikke PNR-oplysninger samt analytiske data, hvis det nødvendigt for at
forebygge, afsløre, efterforske eller retsforfølge terrorhandlinger og or-
ganiseret kriminalitet. Anmodninger om specifikke PNR-oplysninger fra
en anden medlemsstat, som er opbevaret i dennes inaktive database – jf.
artikel 9, stk. 2 – må kun fremsættes i helt særlige tilfælde i relation til en
specifik og aktuel fare eller risiko i forbindelse med forebyggelse, afslø-
ring, efterforskning eller retsforfølgning af terrorhandlinger og organise-
ret kriminalitet.
Forslagets artikel 8 fastlægger betingelserne for videregivelse af PNR-
oplysninger til retshåndhævelsesmyndigheder i tredjelande. Sådanne op-
lysninger må således alene videregives, hvis vedkommende medlemsstat
kan sikre, at det pågældende tredjelands myndigheder alene anvender
oplysningen til forebyggelse, afsløring, efterforskning eller retsforfølg-
ning af terrorhandlinger og organiseret kriminalitet, at den modtagende
myndighed i tredjelandet er ansvarlig for forebyggelse, afsløring, efter-
forskning og retsforfølgning eller straffuldbyrdelse af terrorhandlinger og
organiseret kriminalitet, at man i de tilfælde, hvor PNR-oplysningerne
stammer fra en anden medlemsstat, indhenter samtykke fra denne med-
lemsstat, at tredjelandet giver sikkerhed for en passende databeskyttelse,
og at tredjelandet ikke videresender oplysningen til et andet tredjeland
uden medlemsstatens forudgående samtykke.
Artikel 9 indeholder nærmere regler om, hvor længe de omhandlede
PNR-oplysninger må opbevares. Det foreslås således, at de nationale
passageroplysningsenheder skal opbevare PNR-oplysninger i den såkald-
te aktive database i 5 år. Herefter skal oplysningerne opbevares i yderli-
gere 8 år i det, der betegnes som den inaktive database. I denne periode
kan der kun opnås adgang til oplysningerne i helt særlige tilfælde i relati-
on til en specifik og aktuel fare eller risiko i forbindelse med forebyggel-
se, afsløring, efterforskning og retsforfølgning af terrorhandlinger og or-
ganiseret kriminalitet. Efter udløbet af 8 års fristen skal oplysningerne
slettes.
Artikel 10 fastsætter regler om sanktioner for lufttransportvirksomheder i
tilfælde af manglende overholdelse af forpligtigelser i henhold til ram-
meafgørelsen.
Forslagets artikel 11 indeholder regler om beskyttelse af personoplysnin-
ger. Det er fastsat, at al behandling af PNR-oplysninger efter rammeafgø-
relsen foretaget af passageroplysningsenhederne eller lufttransportvirk-
98
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562505_0099.png
somhederne skal ske i overensstemmelse med de specifikke databeskyt-
telsesregler i artikel 11-12. Dette er dog ikke til hinder for, at medlems-
staterne i national ret fastsætter højere standarder for persondatabeskyt-
telsen.
Det anføres samtidig i rammeafgørelsens betragtninger, at de kompetente
retshåndhævende myndigheders behandling af PNR-oplysninger skal ske
i overensstemmelse med rammeafgørelsen om beskyttelse af personop-
lysninger i forbindelse med det politimæssige og strafferetlige samarbej-
de, som der blev opnået politisk enighed om i forbindelse med rådsmødet
(retlige og indre anliggender) den 8.-9. november 2007. Det samme gør
sig gældende for udveksling af PNR-data mellem passagerinformations-
enheden i en medlemsstat til passagerinformationsenheden eller de kom-
petente retshåndhævende myndigheder i en anden medlemsstat.
I medfør af artikel 11 a skal medlemsstaterne sikre, at passageroplys-
ningsenhedens behandling af PNR-oplysninger ikke sker alene på bag-
grund af en persons racemæssige eller etniske oprindelse, politiske me-
ninger, religiøse eller filosofiske overbevisning, fagforeningsmæssige
tilhørsforhold, eller helbredsmæssige og seksuelle forhold.
Artikel 11 b fastsætter bestemmelser om passageroplysningsenhedens
forpligtelse til at registrere og dokumentere videregivelse af PNR-
oplysninger fra lufttransportvirksomhederne og fra passageroplysnings-
enheden.
Det følger af artikel 11 c, at lufttransportvirksomhederne skal informere
passagerer på internationale fly om følgende:
at PNR-oplysninger stilles til rådighed for vedkommende nationa-
le myndigheder,
formålet med behandlingen af oplysningerne,
hvor lang tid de opbevares og eventuel brug af disse til at fore-
bygge, afsløre, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og or-
ganiseret kriminalitet,
muligheden for at udveksle og dele sådanne oplysninger
samt passagernes rettigheder i medfør af artikel 11 d-11 g.
Artikel 11 d fastsætter bestemmelser om retten til indsigt i registrerede
oplysninger. Således har en registreret person som minimum ret til enten
at få bekræftet, om PNR-oplysninger vedrørende den pågældende er ble-
99
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562505_0100.png
vet videregivet til en kompetent retshåndhævende myndighed, og – hvis
muligt – hvilken kompetent myndighed der behandler oplysninger, og
hvilke oplysninger der behandles, eller en bekræftelse fra den nationale
tilsynsmyndighed om, at alle nødvendige kontroller er blevet gennemført.
Medlemsstaterne kan dog i national ret begrænse retten til indsigt, hvis
en sådan begrænsning er en nødvendig og proportionel foranstaltning for
at undgå, at der lægges hindringer i vejen for officielle eller retlige un-
dersøgelser, efterforskninger eller procedurer, for at undgå, at forebyg-
gelsen, afsløringen, efterforskningen og retsforfølgning af strafbare hand-
linger skades, eller af hensyn til fuldbyrdelsen af strafferetlige sanktio-
ner, for at beskytte den offentlige sikkerhed, for at beskytte den nationale
sikkerhed eller for beskyttelsen af den registrerede eller andres rettighe-
der og frihedsrettigheder.
Det følger af artikel 11 e, at passageroplysningsenheden skal berigtige
ufuldstændige eller urigtige oplysninger samt slette oplysninger, som
uretmæssigt er fremsendt af lufttransportvirksomhederne.
Forslagets artikel 11 f og 11 g fastsætter bestemmelser om kompensation
til den registrerede i tilfælde af tab og bestemmelser om klageadgang.
Artikel 11 h indeholder regler om fortrolighed i forbindelse med behand-
lingen af PNR-oplysninger, mens artikel 11 i fastsætter, at medlemssta-
terne skal udpege en uafhængig kompetent myndighed, som skal påse
overholdelsen af de bestemmelser om persondatabeskyttelse, der er fast-
sat i medfør af rammeafgørelsen.
I artikel 12 fastsættes regler om datasikkerhed. Efter denne bestemmelse
forpligtes medlemsstaterne til at sikre, at hver medlemsstats passagerop-
lysningsenhed vedtager de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger. Disse
sikkerhedsforanstaltninger skal overordnet set forhindre, at oplysninger
hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes samt hindre,
at oplysninger kommer til uvedkommendes kendskab eller misbruges.
Artikel 13-15 indeholder bestemmelser om fastsættelse af fælles proto-
koller og krypteringsstandarder og indførelse af en komitologi-procedure
i den forbindelse.
Artikel 16-20 indeholder de afsluttende bestemmelser, herunder bestem-
melser om ikrafttræden, om fremsendelse af statistiske oplysninger og
100
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
om evaluering, hvorefter Kommissionen 3 år efter rammeafgørelsens
ikrafttrædelse skal foretage en evaluering med særlig fokus på anvendel-
se af ”push-metoden”.
3. Gældende dansk ret
3.1. Luftfartsloven
Med den såkaldte anti-terrorlovpakke II (lov nr. 542 af 8. juni 2006) ved-
tog Folketinget en ny bestemmelse i luftfartsloven (§ 148 a) om Politiets
Efterretningstjenestes adgang til luftfartsselskabernes passageroplysnin-
ger.
Bestemmelsen indebærer en pligt for luftfartsselskaberne til at foretage
registrering og opbevaring af visse passageroplysninger i 1 år samt en
adgang for PET til at få udleveret disse oplysninger uden retskendelse i
sager om overtrædelse af straffelovens kapitel 12 om forbrydelser mod
statens selvstændighed og sikkerhed eller straffelovens kapitel 13 om
forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terro-
risme m.v.
Bestemmelsen omfatter luftfartsselskaber, der udfører erhvervsmæssig
befordring af passagerer, og gælder både udenrigs- og indenrigsflyvnin-
ger.
Det fremgår nærmere af luftfartslovens § 148 a, stk. 1, at luftfartsselska-
ber skal foretage registrering og opbevaring i 1 år af oplysninger om pas-
sagerer og besætningsmedlemmer på luftfartøjer, der ankommer til eller
afgår fra Danmark.
I medfør af stk. 2 skal luftfartsselskaber endvidere på begæring af Politi-
ets Efterretningstjeneste udlevere de i stk. 1 nævnte oplysninger til brug
for forebyggelse og efterforskning overtrædelser af straffelovens kapitel
12 og 13. Efter denne bestemmelse har tjenesten adgang til luftfartssel-
skabernes aktuelle og historiske passageroplysninger, uden at der fore-
ligger retskendelse eller beslutning om edition. Bestemmelsen giver lige-
ledes tjenesten mulighed for løbende at indhente passagerlister på ud-
valgte ruter, der er særligt relevante i terrorsammenhæng. Det forudsæt-
tes, at luftfartsselskaberne udleverer oplysningerne hurtigst muligt og
uden ugrundet ophold.
101
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det fremgår af straffebestemmelsen i luftfartslovens § 149, stk. 5, at
overtrædelse af luftfartslovens § 148 a, stk. 1 og 2, vil kunne straffes med
bøde.
Det følger af luftfartslovens § 148 a, stk. 3, at transport- og energimini-
steren efter forhandling med justitsministeren fastsætter nærmere regler
om registrering og opbevaring af passageroplysninger samt om luftfarts-
selskabernes praktiske bistand til politiet. Det forudsættes således bl.a., at
der fastsættes nærmere regler om, hvilke typer oplysninger der omfattes
af luftfartsselskabernes forpligtelse til at registrere, opbevare og udlevere
passageroplysninger, jf. stk. 1 og 2.
I medfør af stk. 4 kan transport- og energiministeren endvidere efter for-
handling med justitsministeren fastsætte nærmere regler om Politiets Ef-
terretningstjenestes adgang til luftfartsselskabernes bookingsystemer til
brug for forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens
kapitel 12 og 13.
Der skal således udstedes en bekendtgørelse med en nærmere regulering
af bl.a., hvilke typer oplysninger der skal være omfattet af pligten til at
registrere og opbevare passageroplysninger, afgrænsningen af kredsen af
luftfartsselskaber, der skal være omfattet af pligten til at registrere og op-
bevare passageroplysninger, samt kravene til luftfartsselskabernes prakti-
ske bistand til PET ved udlevering af passageroplysninger, herunder i
hvilken form oplysningerne skal udleveres, samt om PET’s adgang til
luftfartsselskabernes bookingsystemer.
Luftfartslovens § 148 a er endnu ikke trådt i kraft og vil først blive sat i
kraft, når der er fundet bl.a. en teknisk løsning på de spørgsmål, som er
beskrevet ovenfor i forhold til § 148 a, stk. 3 og 4.
Der er ikke i fastsat særlige regler for Politiets Efterretningstjenestes vi-
deregivelse af oplysninger opnået i henhold til luftfartslovens § 148 a til
andre myndigheder, f.eks. politikredsene. Dette vil således bero på dansk
rets almindelige regler for videregivelse af oplysninger mellem forvalt-
ningsmyndigheder.
102
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562505_0103.png
3.2. Udlændingeloven
Der er herudover fastsat særlige bestemmelser i udlændingeloven om ud-
levering af passageroplysninger til brug for ind- og udrejsekontrol
Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan således i med-
før af § 38, stk. 4, i udlændingeloven fastsætte nærmere regler om ind- og
udrejsekontrol, herunder om politiets adgang til flyselskabernes booking-
systemer, udenlandske besætningsmedlemmers ophold her i landet, om
på- og afmønstring her i landet af udenlandske besætningsmedlemmer og
om de pligter, der påhviler skibsførere og luftfartøjschefer.
Med hjemmel i udlændingelovens § 38, stk. 4, er der i udlændingebe-
kendtgørelsens § 10, stk. 4, (bekendtgørelse nr. 810 af 20. juni 2007 om
udlændinges adgang her til landet) fastsat regler om politiets adgang til
visse oplysninger om passagerer og besætningsmedlemmer på luftfartø-
jer. § 10, stk. 4, i udlændingebekendtgørelsen omfatter alene luftfartøjer,
der ankommer fra eller afgår til et land, der ikke er tilsluttet Schengen-
konventionen, jf. § 10, stk. 1. Efter udlændingebekendtgørelsens § 10,
stk. 4, skal førere af luftfartøjer på begæring af politiet aflevere et ek-
semplar af passagerlisten og besætningslisten. Passagerlisten indeholder
alene oplysninger om navnene på passagererne på en bestemt flyvning.
Den endelige passagerliste foreligger først på selve rejsedagen, når den
sidste passager har foretaget check-in. Politiet kan endvidere pålægge
førere af de omfattede luftfartøjer at sende en fortegnelse over besæt-
ningsmedlemmer og passagerer til politiet – efter Rigspolitichefens nær-
mere bestemmelse – forud for luftfartøjets ankomst. Fortegnelsen skal
indeholde oplysninger om navn (efternavn, fornavn), fødselsdato (dag,
måned, år), nationalitet og rejselegitimation (herunder type og nummer
på pas eller anden rejselegitimation).
Herudover kan politiet pålægge førere af de omhandlede luftfartøjer for-
ud for luftfartøjets ankomst at oplyse om stedet for passagerernes oprin-
delige ombordstigning, om grænseovergangsstedet i Danmark, om luft-
fartøjets transportkode og om afgangs- og ankomsttidspunktet for luftfar-
tøjet. Oplysningerne skal afgives på et af Rigspolitichefen udarbejdet
skema eller på anden af Rigspolitichefen fastsat måde, herunder eventuelt
ved elektronisk overførsel.
Omfanget af de oplysninger, som politiet kan pålægge førere af luftfartø-
jer at udlevere, blev udvidet i forbindelse med en ændring af udlændin-
103
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
gebekendtgørelsen i oktober 2005. Det var ved denne ændring, at § 10,
stk. 4, kom til også at omfatte oplysninger om stedet for passagerernes
oprindelige ombordstigning, om grænseovergangsstedet i Danmark, om
luftfartøjets transportkode og om afgangs- og ankomsttidspunktet for
luftfartøjet, jf. ovenfor. Denne udvidelse blev gennemført i forlængelse af
Rådets direktiv 2004/82/EF af 29. april 2004 om transportvirksomheders
forpligtelse til at fremsende oplysninger om passagerer. Formålet med
direktivet er at forbedre grænsekontrollen og bekæmpe ulovlig indvan-
dring ved hjælp af transportvirksomhedernes forudgående videregivelse
af passageroplysninger til myndighederne.
Udlændingebekendtgørelsens § 10, stk. 4, giver som nævnt alene adgang
til at indhente oplysninger vedrørende luftfartøjer, der ankommer fra eller
afgår til et land, som ikke er tilsluttet Schengenkonventionen.
Endvidere giver § 10, stk. 4, i udlændingebekendtgørelsen alene politiet
adgang til at indhente de omhandlede oplysninger til brug for den ind- og
udrejsekontrol – personkontrollen ved de ydre Schengengrænser – der
udføres i medfør af udlændingelovgivningen. Politiet kan derfor ikke
med hjemmel i § 10, stk. 4, indhente passageroplysninger mv. til brug for
f.eks. efterforskning af kriminalitet.
Udlændingelovens § 38, stk. 4, blev udvidet ved lov nr. 301 af 19. april
2006 om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven, således at mi-
nisteren for flygtninge, indvandrere og integration også bemyndigedes til
at fastsætte nærmere regler om politiets adgang til luftfartsselskabernes
bookingsystemer.
Det fremgår af bemærkningerne til det pågældende lovforslag, at bag-
grunden for forslaget om at indføre direkte adgang til bookingsystemerne
er, at politiet har oplyst, at den gældende ordning er meget tidskrævende,
og at den indebærer et stort arbejde for politi og flyselskaber. I praksis
indhenter politiet derfor sjældent passagerlister. Det fremgår endvidere,
at formålet med at give elektronisk adgang for politiet til de oplysninger
om passagerernes navne og rejseruter samt oplysninger om flybilletternes
købsdatoer, købesteder og betalingsformer, som er tilgængelige via luft-
fartsselskabernes bookingsystemer, er at forenkle og effektivisere politi-
ets varetagelse af personkontrollen ved de ydre Schengen-grænser.
104
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det understreges i bemærkningerne, at der i udlændingeloven alene tilve-
jebringes hjemmel til at fastsætte nærmere regler om politiets adgang til
bookingsystemerne med henblik på kontrol af ulovlig indrejse.
Bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om politiets adgang til fly-
selskabernes bookingsystemer skal udmøntes ved en ændring af udlæn-
dingebekendtgørelsen. Denne bekendtgørelse er endnu ikke udstedt.
3.3. Toldloven mv.
Endelig er der fastsat særlige bestemmelser i toldlovgivningen om udle-
vering af passageroplysninger til brug for told - og skattekontrol.
Efter toldlovens § 17, stk. 1, har virksomheder, der driver trafik med fly
og skibe, eller befordringsmidlets fører pligt til at give og dokumentere
de oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af told- og skattefor-
valtningens kontrol, herunder oplysninger om befordringsmiddel, besæt-
ning, passagerer og disses registrerede bagage.
Med hjemmel i toldlovens § 17, stk. 4, er der fastsat en bestemmelse i
§ 62, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 656 af 19. juni 2007 om toldbehandling.
Efter bestemmelsen i § 62, stk. 1, skal føreren af et skib eller fly bekræfte
de oplysninger om befordringsmidlet og ladning mv., som afkræves i
henhold til toldlovens § 17, stk. 1, ved fremlæggelse af skibspapirer, rej-
sejournaler, registreringspapirer samt ladningsdokumenter mv.
Det fremgår videre af § 73, stk. 1, i bekendtgørelsen om toldbehandling,
at føreren af et fly eller en dertil bemyndiget person ved ankomst til det
danske toldområde skal afgive en tolddeklaration til told- og skattefor-
valtningen. Dette gælder dog ikke for fly, der ankommer direkte fra et
andet sted i EU’s toldområde, og som ikke medbringer uberigtigede varer
som ladning og proviant, jf. § 73, stk. 2.
Efter toldlovens § 17, stk. 3, har virksomheder, der driver lufthavne og
havne, pligt til at stille samtlige de oplysninger om skibes og flys an-
komst og afgang, samt de oplysninger om besætningsmedlemmers og
passagerers identitet, som de er i besiddelse af, til rådighed for told- og
skatteforvaltningen. Disse virksomheder har endvidere pligt til at stille
oplysninger om befordringsmiddel, besætning, passagerer og disses regi-
105
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
strerede bagage samt ladning mv. til rådighed. Oplysningerne skal stilles
til rådighed efter told- og skatteforvaltningens anvisning.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget vurderes at ville medføre lovgivningsmæssige konsekvenser.
Der kan i den forbindelse blandt andet peges på, at forslaget lægger op
til, at de myndigheder, der udpeges som kompetente, skal kunne behand-
le PNR-oplysninger med henblik på at forebygge, afsløre, efterforske og
retsforfølge terrorhandlinger og organiseret kriminalitet. For politiets
vedkommende vil der i givet fald være tale om, at de i medfør af ramme-
afgørelsens ordning kan modtage og behandle oplysninger til et bredere
formål end efter luftfartslovens § 148 a og udlændingelovens § 34, stk. 4.
Som nærmere beskrevet i punkt 3.1 åbner luftfartslovens § 148 a alene
op for, at Politiets Efterretningstjeneste kan få udleveret oplysninger til
brug for sager om overtrædelse af straffelovens kapitel 12 om forbrydel-
ser mod statens selvstændighed og sikkerhed eller straffelovens kapitel
13 om forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndighe-
der, terrorisme m.v. Udlændingelovens § 38, stk. 4, giver endvidere kun
mulighed for, at politiet kan skaffe sig oplysninger fra luftfarttransport-
virksomhederne til brug for ind- og udrejsekontrol.
Der kan herudover peges på, at de PNR-oplysninger, der omfattes af for-
slaget til rammeafgørelse skal opbevares i 13 år, hvorimod de oplysnin-
ger, der vil skulle registreres i henhold til luftfartslovens § 148 a, kun kan
opbevares i 1 år.
4.2. Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vurderes i dets nuværende udformning at ville medfører statsfi-
nansielle konsekvenser af betydning. Det er imidlertid på nuværende
tidspunkt ikke muligt at anslå omfanget heraf.
5. Høring
Forslaget er sendt i høring hos Præsidenten for Østre Landsret, Præsiden-
ten for Vestre Landsret, Samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Den Dan-
ske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten,
106
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Rigspolitiet, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet i Dan-
mark, Advokatrådet, Institut for Menneskerettigheder, Landsforeningen
af Beskikkede advokater, Datatilsynet, Dansk Retspolitisk Forening,
Retssikkerhedsfonden, Air Greenland A/S, Airport Coordination Den-
mark A/S, AOPA Danmark, Atlantic Airways, Billund Lufthavn, Cabin
Union Denmark, Cimber Air A/S, Danish Air Transport ApS, Dansam,
Dansk Flyvelederforening, DALPA, Erhvervsflyvningens Sammenslut-
ning, Naviair, Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane, Kø-
benhavns Lufthavne A/S, MyTravel Airways A/S, Novia, Rådet for Stør-
re Flyvesikkerhed, SAS, Afdeling AX, Servisair Danmark A/S,
Star Air A/S, Statens Luftfartsvæsen, Sterling Airlines A/S, Sun-Air of
Scandinavia A/S, Danish Business Travel Association, Foreningen af
Rejsearrangører i Danmark, Danmarks Rejsebureau Forening og Flyve-
branchens Personaleunion.
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Præsidenten for Østre
Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Samtlige byretter, Domstols-
styrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Politiforbundet i Danmark, Advo-
katrådet, Institut for Menneskerettigheder, Landsforeningen af Beskikke-
de advokater, Datatilsynet, Retssikkerhedsfonden, Air Greenland A/S,
Haverikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane, Københavns Luft-
havne A/S, MyTravel Airways A/S, SAS, Star Air A/S, Foreningen af
Rejsearrangører i Danmark og Danmarks Rejsebureau Forening,
Herudover har Justitsministeriet modtaget samlede bemærkninger til for-
slaget fra The European Travel Agents’ and Tour Operators’ Association
(ECIAA) og Guild of European Business Travel Agents (GEBTA).
5.1. Generelle betragtninger
Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret,
Samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Politiforbun-
det i Danmark, Institut for Menneskerettigheder, Haverikommissio-
nen for Civil Luftfart og Jernbane
og
Københavns Lufthavne A/S
har ingen bemærkninger til forslaget.
Rigspolitiet
stiller sig positiv overfor forslaget, hvorefter PNR-
oplysninger kan anvendes med henblik på at forebygge og bekæmpe ter-
rorhandlinger samt organiseret kriminalitet.
107
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Landsforeningen af Beskikkede advokater
anfører, at forslaget er end-
nu et eksempel på, at regler, der er indført med henblik på terrorbekæm-
pelse, udvides til også at omfatte det meget vage og ubestemte begreb
bekæmpelse af organiseret kriminalitet. Landsforeningen af beskikkede
advokater anfører, at man har afgørende betænkeligheder ved denne ud-
videlse samt ved, at forpligtelsen til at opbevare oplysningerne udvides
fra 1 år til 13 år. Endelig har Landsforeningen af Beskikkede advokater
afgørende betænkeligheder vedrørende de muligheder, der gives for at
videregive oplysningerne til tredjelande. Foreningen giver i denne for-
bindelse udtryk for, at det er muligt, at der fra efterretningstjenesterne er
et ønske om at få hjemmel til at handle eller bytte sig til personfølsomme
oplysninger, men det gør det blot endnu mere ubetrykkende. Landsfor-
eningen af Beskikkede advokater kan samlet set ikke tiltræde forslaget.
Datatilsynet
anfører, at forslaget til rammeafgørelse efter tilsynets opfat-
telse rejser væsentlige spørgsmål i relation til databeskyttelse. De angiv-
ne formål med forslaget – at forebygge og bekæmpe terrorhandlinger og
organiseret kriminalitet – er selvsagt saglige og anerkendelsesværdige.
Rammeafgørelsen vil imidlertid føre til indsamling og langvarig opbeva-
ring af store mængder oplysninger vedrørende de omhandlede passage-
rer. Rammeafgørelsens formålsbestemmelser giver endvidere vide ram-
mer for behandlingen af disse oplysninger, som også i stort omfang vil
kunne udveksles mellem medlemsstaterne.
Datatilsynet anfører videre, at en nærmere begrundelse for, at indsamlin-
gen og den efterfølgende analyse af passageroplysninger rent faktisk kan
bidrage til forebyggelse eller bekæmpelse af terrorhandlinger og organi-
seret kriminalitet ikke fremgår, og at anvendelsen af PNR-oplysninger
kan føre til en uretmæssig mistænkeliggørelse af uskyldige mennesker.
Datatilsynet finder det på den baggrund tvivlsomt, om der er den fornød-
ne proportionalitet mellem den behandling af passageroplysninger og ud-
fyldelsen af de formål, der er beskrevet i forslaget. Under henvisning til
grundlæggende databeskyttelsesretlige principper om proportionalitet og
nødvendighed finder Datatilsynet derfor, at forslaget giver anledning til
væsentlige betænkeligheder i forhold til beskyttelsen af de registreredes
personers privatliv. Datatilsynet fremhæver navnlig hensynet til, at man
som almindelig borger kan foretage en rejse, uden at der sker en systema-
tisk registrering, kortlægning og overvågning heraf.
108
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Sammenfattende finder Datatilsynet, at forslaget til rammeafgørelse kun
bør gennemføres, hvis vægtige samfundsmæssige hensyn taler herfor.
Som påpeget finder Datatilsynet, at navnlig spørgsmålet om indgrebets
proportionalitet i forhold til de registrerede personer bør give anledning
til særlig overvejelse. Det må bero på en politisk vurdering, om de sam-
fundsmæssige hensyn, som forslaget tilsigter at varetage, har en sådan
særlig karakter, at dette skal gennemføres i sin nuværende form.
Retssikkerhedsfonden
anfører, at det synes rimeligt – taget i betragt-
ning, at gennemførelsen af rammeafgørelsen vil medføre en del arbejde,
bl.a. i form af en række lovændringer, og at de økonomiske omkostninger
end ikke er mulige at anslå på nuværende tidspunkt – at rejse spørgsmå-
let, om der er et reelt behov for forslaget. Fonden peger i den forbindelse
på, at der som generel baggrund for rammeafgørelsen bl.a. nævnes de
erfaringer man har indhentet på baggrund af et pilotprojekt i Det Forene-
de Kongerige, hvorefter man har ”foretaget en række arrestationer, ind-
kredset netværker indenfor menneskehandler og fået værdifulde efterret-
ningsoplysninger vedrørende terrorisme”. Fonden rejser herefter det
spørgsmål, om det faktum, at man har foretaget en række arrestationer, er
ensbetydende med, at det er en succes, og at der er dokumenteret et reelt
behov. I den sammenhæng giver Fonden bl.a. udtryk for, at det havde
været mere interessant at få oplyst, hvorvidt nogle af disse arrestationer
eller efterretningsoplysninger havde ført til domfældelse for et kriminelt
forhold.
Retssikkerhedsfonden peger endvidere på, at enhver i medfør af artikel 8
i den europæiske menneskerettighedskonvention har ret til respekt for sit
privatliv, familieliv mv. Offentlige myndigheder må kun gøre indgreb i
udøvelsen af denne ret, hvis det er nødvendigt af hensyn til den nationale
sikkerhed, offentlig tryghed mv. Retssikkerhedsfonden finder, at bekæm-
pelse af terrorisme og grænseoverskridende organiseret kriminalitet er et
legitimt sigte at have for øje, men finder ud fra en proportionalitetsvurde-
ring, at midlerne som anført i rammeafgørelsen synes meget vidtgående,
bl.a. set i forhold til mængden af borgere (alle) som reglerne vil ramme
og i hvor lang tid.
Star Air A/S
finder Kommissionens forslag hensigtsmæssigt og pris-
værdigt, idet forslaget dog ikke ses at have relevans for Star Air A/S.
Foreningen af Rejsearrangører i Danmark
anfører, at man har stor
forståelse og respekt for alle relevante forholdsregler og initiativer i rela-
109
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
tion til terrorbekæmpelse og således som udgangspunkt har stor sympati
for tankerne bag rammeafgørelsen. Imidlertid indeholder forslaget i den
foreliggende udformning en række problemstillinger og udfordringer af
afgørende betydning for rejsebranchen og dens virke. Der henvises til
foreningens bemærkninger under pkt. 5.3.
Danmarks Rejsebureau Forening
anfører, at man overordnet kan til-
slutte sig forslaget i lyset af det behov, der er for at forebygge og be-
kæmpe terrorhandlinger og organiseret kriminalitet. Foreningen giver
udtryk for, at det i denne sammenhæng virker naturligt og korrekt at an-
vende de af lufttransportvirksomheder allerede indsamlede PNR-
oplysninger under overholdelse af de almindelige retssikkerhedsprincip-
per omkring den enkeltes ret til privatlivets fred.
ECIAA
og
GEBTA
anfører, at man har stor forståelse for ønsket om at
bekæmpe terrorhandlinger og organiseret kriminalitet og anerkender be-
hovet for indsamling af PNR-oplysninger med det formål at forebygge og
bekæmpe terrorhandlinger og organiseret kriminalitet.
5.2. Forslagets anvendelsesområde
Advokatrådet
peger på, at det adskillige gange fremgår af forslaget, at
PNR-oplysningerne kun kan behandles med henblik på at forebygge og
bekæmpe terrorhandlinger og organiseret kriminalitet. Det fremgår end-
videre, at behandlingen af data skal varetages af de til formålet oprettede
passageroplysningsenheder, som findes i hvert medlemsland. Endelig
fremgår det, at passageroplysningsenheden i hver medlemsstat kan vide-
resende PNR-oplysningerne til de kompetente myndigheder i medlems-
staten. Advokatrådet anfører, at en række politilignende myndigheder i
hver medlemsstat derfor vi kunne modtage de pågældende oplysninger.
Advokatrådet bemærker, at denne sammenhæng rejser det spørgsmål, om
de enkelte medlemsstater er forpligtet til at indføre en særlig regel, hvor-
efter politiet i straffesager om for eksempel mord eller vold ikke må an-
vende eller få adgang til PNR-oplysninger, selv om der er grund til at an-
tage, at PNR-oplysningerne kan anvendes som bevis i sagen. Hvis med-
lemsstaterne ikke er forpligtet til at indføre en sådan særregel, er ramme-
afgørelsens beskrivelse af anvendelsen af PNR-oplysninger efter Advo-
katrådets opfattelse ikke korrekt, idet PNR-oplysningerne herefter som
udgangspunkt vil kunne anvendes som led i efterforskningen af enhver
lovovertrædelse, hvis lovgivningens almindelige betingelser herfor i øv-
rigt er opfyldt. Omvendt vil indførelsen af en sådan særregel betyde, at
110
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
politiet i deres efterforskning vil være afskåret fra at anvende PNR-
oplysninger, som de i dag kunne få udleveret via en editionskendelse.
Datatilsynet
peger på, at PNR-oplysninger efter forslagets artikel 3, stk.
5, kun må behandles af medlemsstaternes passageroplysningsenheder og
kompetente myndigheder for at forebygge eller bekæmpe terrorhandlin-
ger og organiseret kriminalitet. Datatilsynet finder, at især henvisningen
til organiseret kriminalitet, som defineret i forslagets artikel 2, litra i, gi-
ver vide rammer for anvendelsen af PNR-oplysninger.
Datatilsynet peger i den forbindelse på, at luftfartslovens § 148 a, stk. 2,
alene foreskriver udlevering af passageroplysninger til PET til brug for
forebyggelse og efterforskning af overtrædelse af straffelovens bestem-
melser om forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed og for-
brydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terro-
risme mv.
Retssikkerhedsfonden
anfører, at passagerlisterne efter selv forholdsvis
kort tid vil udgøre en database med et overordentligt stort materiale af
betydelig efterforskningsinteresse for politiet i alle EU’s medlemslande.
Efter forslaget vil brugen af denne databases indhold være begrænset til
efterforskning af terrorsager og sager vedrørende organiseret kriminalitet,
men hverken terrorsager eller organiseret kriminalitet er efter Fondens
opfattelse eksakte velafgrænsede begreber inden for strafferetten. Det er
derfor ifølge Fonden af stor betydning, at man i forslaget har bestræbt sig
på at beskrive de omfattede former for kriminalitet så eksakt som muligt,
men denne bestræbelse må efter Fondens opfattelse meget gerne fortsæt-
te og intensiveres yderligere. Retssikkerhedsfonden fremhæver derud-
over, at det om muligt er endnu vigtigere at sikre og udtrykkeligt få fast-
slået, at databasen ikke må anvendes til efterforskning af andre former
for kriminalitet, herunder økonomisk kriminalitet, skatte- og afgiftsund-
dragelse, bedragerisager, kunstsvindel, tyveri af kulturgenstande og hæle-
ri af sådanne effekter mv.
SAS
anfører, at man har forståelse for baggrunden for initiativerne til at
styrke indsatsen over for terrorbekæmpelse og international kriminalitet,
og at luftfarten spiller en rolle i den henseende. SAS finder det dog ufor-
ståeligt, at der udelukkende skulle være et behov i forhold til luftfarten,
som på ingen måde er alene om at foretage grænseoverskridende trans-
port. SAS giver endvidere udtryk for, at terror i sin kendte form er et an-
slag mod nationalstater og ikke luftfartselskaber, samt at organiseret kri-
111
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
minalitet sædvanligvis ikke er rettet mod luftfartselskaber. Følgerne af
EU’s forslag såvel som den danske ændring af luftfartsloven er ifølge
SAS ikke desto mindre, at der lægges en uforholdsmæssig økonomisk og
administrativ byrde på luftfartselskaberne, og det oven i købet i et om-
fang, som er unødvendigt, såfremt tingene blev grebet an på en mere
hensigtsmæssig måde.
SAS peger endvidere på, at det af forslaget fremgår, at luftfartsselskaber-
ne har ansvaret for at informere passagerne om, at de stiller PNR-
oplysninger til rådighed for myndighederne, formålet hermed, og hvor
længe myndighederne opbevarer oplysningerne. SAS finder, at det er et
entydigt myndighedsansvar at oplyse om indgreb over for borgerne. SAS
oplyser heller ikke om danske myndigheders øvrige rettigheder til ad-
gang til personrelaterede oplysninger hos luftfartsselskaberne.
SAS anfører endelig, at hvis man skal fremhæve et positivt element i for-
slaget, kan det konstateres, at der kun stilles krav om udlevering af de
PNR-oplysninger, som er indsamlet, og som rent faktisk er behandlet i
selskabernes reservationssystemer. Dette står i modsætning til de krav,
som de danske myndigheder har formuleret i forbindelse med luftfartslo-
ven, hvorefter luftfartsselskaberne skal overføre data, som man ikke er i
besiddelse af.
ECIAA
og
GEBTA
finder det afgørende, at forslaget ikke udvides til at
omfatte flyvninger internt i EU.
5.3. Indsamling og analyse af PNR-oplysninger
MyTravel Airways A/S
bemærker i forhold til forslagets bilag 1 og
grundnotatets side 4, at mange af de gængse reservationssystemer ikke
vil kunne stille samtlige 19 oplysningskategorier til rådighed. MyTravel
Airways A/S udfører udelukkende charter og er derfor helt afhængige af
de data, man får overført fra kunderne, nemlig rejsebureauerne i Skandi-
navien. De 19 oplysningskategorier, som ønskes, findes i dag ikke regi-
streret i rejsebureauernes bookingsystemer. Dataoverførslen, som er etab-
leret mellem rejsebureauernes bookingsystemer og flyselskabets system,
er ikke designet til at omfatte alle de ønskede PNR-oplysninger. Yderli-
gere peger MyTravel Airways A/S på, at de systemer, som både MyTra-
vel Airways A/S og rejsebureauerne arbejder i, ikke er tilpasset til at
håndtere den ønskede datamængde. MyTravel Airways A/S anfører at
korrekt videregivelse af API-oplysninger til de amerikanske myndighe-
112
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
der er en bekostelig og ressourcekrævende affære for såvel rejsebureau-
erne som luftfartsselskaberne. Det fremgår dog af rammeafgørelsen, at
der ikke vil blive stillet krav om at stille oplysninger til rådighed, som
ikke i forvejen indsamles til kommerciel brug, og dette finder MyTravel
Airways A/S i lyset af det anførte for at være helt rimeligt.
Air Greenland A/S
peger på, at det umiddelbart fremstår uklart, hvor-
vidt flyvninger til Grønland vil være omfattet, da flyvning mellem Dan-
mark og Grønland er indenrigsbeflyvning. Ligeledes bør endelig lovgiv-
ning tage højde for udveksling af de indsamlede oplysninger med grøn-
landske myndigheder, hvor der dels er overlap mellem funktioner (f.eks.
politi og told/skat) og dels det faktum, at grønlandsk lovgivning ikke er
opdateret i samme omfang som dansk lovgivning, f.eks. på persondata-
området. Air Greenland A/S anfører i forhold til bilag 1, at mange af de
gængse reservationssystemer ikke vil kunne stille samtlige 19 oplys-
ningskategorier til rådighed. Listen forekommer endvidere at være base-
ret på papirbilletter, men branchen vil efter 31. maj 2008 overgå til billet-
løse rejser, og da mange rejser vil være papirløse, vil der ikke kunne
skelnes mellem bestillings- og udstedelsestidspunkt, ligesom billetnumre
vil udgå.
Air Greenland A/S peger endvidere på, at det af rammeafgørelsen frem-
går, at der ikke vil blive stillet krav om at stille oplysninger til rådighed,
som ikke i forvejen indsamles til kommercielt brug, hvilket anses for en
rimelig betragtning. Air Greenland A/S anfører, at korrekt videregivelse
af API-oplysninger i forhold til amerikanske myndigheder er en bekoste-
lig og ressourcekrævende affære for luftfartsselskaberne, og hvis man fra
europæisk hold går med lignende tanker, bør der være en overensstem-
melse mellem dataformat og oplysninger.
SAS
fremhæver, at det er uforståeligt, at der i forslaget lægges op til en
decentral løsning, hvor luftfartsselskaber i EU potentielt skal kunne leve-
re PNR-oplysninger til 27 forskellige nationale myndigheder. For SAS
koncernens vedkommende med base i 8 EU-lande kan man risikere at
skulle tilpasse sig 8 forskellige nationale standarder. Dertil kommer, at
luftfartsselskaberne i stadig flere tilfælde stilles over for krav om udleve-
ring af oplysninger om reservationer fra tredjelande i forskelligt omfang
og i forskellig form. Denne tendens vil fortsætte og blive skubbet på vej
af EU’s nærværende initiativ og vil kunne udvikle sig til et administrativt
og teknisk mareridt med uoverskuelige økonomiske konsekvenser, som
næppe står mål med hensigten. Hverken Kommissionens forslag eller
113
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
regeringens grundnotat forholder sig til, hvilke konsekvenser EU’s for-
slag har for virksomhederne. SAS foreslår, at der én gang for alle etable-
res en fælles central database i EU, hvortil luftfartsselskaberne i stan-
dardformat overfører de ønskede oplysninger, og hvorfra nationale myn-
digheder både i EU og i tredjelande kan anmode om oplysninger. SAS
accepterer ikke argumentet om, at komplikationerne herved skulle være
for store, eftersom komplikationerne ikke er mindre ved en decentral ind-
samling, men blot overlades til luftfartsselskaberne.
Foreningen af Rejsearrangører i Danmark
anfører, at selv om de di-
rekte involverede parter i rammeafgørelsen er luftfartsvirksomhederne og
passageroplysningsenheden, vil det i praksis være i mange tilfælde være
rejsearrangørerne, for hvem der i praksis vil påhvile en pligt til en udvi-
det dataindsamling, databearbejdning og datadistribution, såfremt ram-
meafgørelsen vedtages i den foreliggende udformning – vel at mærke
vedrørende data, som i dag ikke indsamles, og som det for mange arran-
gører ikke vil være muligt at indsamle, bearbejde og distribuere med de
eksisterende bookingsystemer mv. Det er tillige ifølge foreningen vigtigt
at være opmærksom på, at flybilletter til ferierejsende i dag markedsføres
af en række uafhængige salgskanaler: Luftfartsselskabernes egne konto-
rer, luftfartsselskabernes internetsider, rejsebureauernes egne kontorer,
rejsebureauernes internetsider, rejsearrangørernes kontorer og rejsearran-
gørernes internetsider. Denne mangfoldighed i markedsføringen og salget
af ferierejser vanskeliggør i sig selv en koordineret og standardiseret ind-
sats i relation til indsamling af de i bilag 1 opregnede data. Alene vanske-
ligheden ved at kontrollere rigtigheden af data indberettet af den rejsende
ved booking af rejser via internettet taler ifølge foreningen for en mar-
kant revurdering af kravene til de ønskede data. Hertil kommer, at den
frekvens og den frist med hvilken de opregnede data ønskes opsamlet,
verificeret og distribueret af rejsearrangørerne til luftfartsselskaberne
med henblik på videredistribution til passageroplysningsenheden efter
foreningens opfattelse i praksis næppe vil være gennemførlig.
Dansk Rejsebureau Forening
anfører, at det af forslaget til rammeafgø-
relse fremgår, at det er lufttransportvirksomhederne, der har ansvaret for
at stille de af dem indsamlede oplysninger til rådighed for de nationale
kompetente myndigheder, og at overtrædelse af denne forpligtelse poten-
tielt kan medføre meget strenge sanktioner for lufttransportvirksomhe-
derne. Dansk Rejsebureau Forening vil i den anledning sikre sig, at de
forpligtelser og konsekvenser, der har lufttransportvirksomheder og data-
formidlerne som modtagere, ikke kan overføres på andre aktører eller
114
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
samarbejdsparterne. I rejsebranchen ses det ifølge foreningen ofte, at
lufttransportvirksomhederne står ganske stærkt over for deres samar-
bejdspartnere, hvorfor det kunne tænkes, at klausuler om ansvaret for en-
ten indsamlingen af oplysningerne – eller rigtigheden af samme – blev
forsøgt overført af lufttransportvirksomhederne til deres aftalepartnere.
Dansk Rejsebureau Forening, ECIAA
og
GEBTA
peger på ordlyden i
forslagets artikel 5, stk. 2, der foreskriver, at PNR-oplysninger stilles til
rådighed for passageroplysningsenheden ”for så vidt som de er indsamlet
og behandlet i lufttransportvirksomhedernes reservationssystem”. Denne
ordlyd er nødvendig, da lufttransportvirksomhederne ofte får de relevante
data fra deres forretningspartnere, f.eks. rejsebureauerne, der videregiver
oplysningerne fra deres egne reservationssystemer, der ofte ikke indehol-
der alle de efter bilag 1 ønskede data.
Dansk Rejsebureau Forening, ECIAA og GEBTA bemærker, at de i for-
slaget stillede krav til bl.a. teknisk udstyr og ændrede forretningsgange
for de berørte lufttransportvirksomheder naturligvis vil medføre ekstra
udgifter for disse. Disse udgifter vil blive overvæltet på forbrugerne.
Dansk Rejsebureau Foreningen, ECIAA og GEBTA finder det endvidere
essentielt, at der bliver opstillet og vedtaget ét standarddataformat til vi-
deregivelse af PNR-oplysninger fra lufttransportvirksomhederne til de
nationale passageroplysningsenheder.
Dansk Rejsebureau Forening, ECIAA og GEBTA peger endvidere på, at
der på nuværende tidspunkt – ved flyvninger til USA - bliver videregivet
PNR-oplysninger kort, at efter at flyet afgået. Dansk Rejsebureau For-
ening, ECIAA og GEBTA anser det for at være unødvendigt dobbeltar-
bejde, at samme information også skal videregives 24 timer inden afgang
og efter dørene lukkes i flyet. Ofte vil de pågældende lufttransportvirk-
somheder, især ved charterflyvninger, ikke have adgang til de ønskede
oplysninger 24 timer før afgang, og bestemmelsen tager heller ikke højde
for de passagerer, der booker i sidste øjeblik eller som undlader at gå
ombord.
Dansk Rejsebureau Forening, ECIAA og GEBTA peger endvidere på, at
der blandt de ønskede PNR-oplysninger er en lang række oplysninger,
der relaterer sig til den rejsende, herunder adresse, e-mail og telefon-
nummer. Når den rejsende har booket sin billet gennem et rejsebureau
har disse data kommerciel værdi og betydning for dette bureau. Hvis op-
115
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
lysningerne videregives til lufttransportvirksomhederne kan det tænkes,
at disse vil anvende oplysningerne til egne kommercielle formål. Disse
oplysninger bør udskiftes med det bookende rejsebureaus egne oplysnin-
ger, da det bookende rejsebureau alligevel ligger inde med den rejsendes
stamdata, der herfra kan videregives på forlangende. Dansk Rejsebureau
Forening, ECIAA og GEBTA finder, at de ekstra oplysninger, der er op-
listet for ikke-ledsagede mindreårige er overflødige og ikke tjener noget
selvstændigt formål.
5.4. Persondatabeskyttelse
Advokatrådet
peger på, at det fremgår af punkt 2.1 i Justitsministeriets
grundnotat om forslaget, at de pågældende PNR-oplysninger efter dansk
ret i almindelighed må anses for ikke-fortrolige. Advokatrådet kan tilslut-
te sig dette tilsagn for så vidt angår PNR-oplysningerne bedømt hver for
sig. Advokatrådets bemærker dog, at man i denne sammenhæng må være
opmærksom på, at man ved at sammenstille de 19 omfattede PNR-
oplysninger formentlig i visse tilfælde vil kunne udlede informationer af
PNR-oplysningerne, som ikke kan udledes af oplysningerne hver for sig,
og som kan være af fortrolig karakter.
Datatilsynet
anfører, under henvisning til bestemmelserne om opbeva-
ringsperiode i forslagets artikel 9, at der er tale om en meget lang opbe-
varingsperiode, når der henses til, at registreringen sker uden konkret be-
grundelse i den enkelte passagers forhold. Af forslagets betragtning 9
fremgår, at det tidsrum, hvori de kompetente nationale myndigheder op-
bevarer PNR-oplysninger, bør stå i passende forhold til formålet hermed,
nemlig at forebygge og bekæmpe terrorhandlinger og organiseret krimi-
nalitet. Den anføres endvidere, at på grund af oplysningernes art og an-
vendelsen af disse er det vigtigt, at de gemmes tilstrækkeligt længe til, at
de kan anvendes til at udvikle risikoindikatorer og fastslå rejse- og ad-
færdsmønstre. Datatilsynet finder dog ikke, at det med disse bemærknin-
ger i tilstrækkelig grad er begrundet, hvorfor en opbevaringsperiode på
13 år er nødvendig og forholdsmæssig. Datatilsynet noterer sig i den for-
bindelse, at det af Kommissionens høring af de berørte parter bl.a. frem-
går, at der blandt disse var bred enighed om, at for at systemet kan være
effektivt, skal oplysningerne opbevares i fem år, medmindre de anvendes
til en strafferetlig undersøgelse eller efterretningsaktiviteter. Datatilsynet
finder derfor, at opbevaringsperioden i hvert fald ikke bør overstige fem
år. Tilsynet skal endvidere henvise til, at luftfartslovens § 148 a, stk. 1,
alene foreskriver en etårig opbevaringsperiode.
116
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Datatilsynet bemærker endvidere, at der inden for de første fem år efter
indsamlingen af oplysninger synes – inden for rammerne af formålet – at
være en ubegrænset adgang til udveksling af disse mellem medlemssta-
terne, jf. artiklerne 7 og 9. Det er således alene inden for de sidste otte år,
at udvekslingen af oplysninger skal være en reaktion på en specifik og
reel trussel i forbindelse med forebyggelse eller bekæmpelse af terror-
handlinger og organiseret kriminalitet.
Datatilsynet peger yderligere på, at det af konsekvensanalysen fremgår,
at det, for så vidt angår forslagets virkninger for relationer med tredje-
land, ikke kan udelukkes, at nogle lande kan anmode om gensidig adgang
til PNR-oplysninger vedrørende fly fra EU til deres område, selv om
denne situation i praksis næppe vil opstå. Datatilsynet finder, at der bør
fastsættes klare regler om overførsel af passageroplysninger til tredjelan-
de, herunder om overførsel i forbindelse med anmodninger om gensidig
adgang til PNR-oplysninger.
Datatilsynet peger yderligere på forslagets artikel 11, hvoraf det fremgår,
at medlemsstaterne skal sikre, at Rådets rammeafgørelse om beskyttelse
af personoplysninger i forbindelse med det politimæssige og strafferetli-
ge samarbejde finder anvendelse på behandlingen af oplysninger i med-
før af rammeafgørelsen. Datatilsynet finder, at det giver anledning til
tvivl, i hvilket omfang anvendelsesområdet for rammeafgørelsen om da-
tabeskyttelse dækker behandlingen af personoplysninger i medfør af det
foreliggende forslag til rammeafgørelse.
Retssikkerhedsfonden
peger på, at implementering af rammeafgørelsen
i dens nuværende form vil medføre, at PNR-oplysninger fremover vil
blive opbevaret i 13 år i stedet for 1 år, jf. luftfartslovens § 148 a. Til
trods for, at oplysningerne de sidste 8 år vil blive opbevaret i en inaktiv
database, finder Retssikkerhedsfonden det betænkeligt, at man bliver
nødt til at udvide luftfartslovens § 148 a’s nuværende bestemmelse i et
sådant omfang. I praksis vil der være tale om, at hver en praktisk detalje i
enkeltpersoners rejseaktivitet rutinemæssigt registreres og efterfølgende
kan findes frem og gøres brug af i 13 år. Fonden henviser til, at den lange
dataopbevaringsperiode i forslaget begrundes med, at det er vigtigt at
gemme oplysningerne i tilstrækkelig lang tid til at man kan udvikle risi-
koindikatorer og fastslå rejse- og adfærdsmønstre, men ifølge Fonden er
opbevaringsperioden bekymrende, da der er tale om en foranstaltning,
der er meget indgribende i den enkeltes liv, og ikke mindst da der er tale
117
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
om borgere, der end ikke er mistænkte for en forbrydelse. Det faktiske
udbytte og hermed nødvendigheden af at implementere en sådan lovgiv-
ning synes ifølge Fonden tillige tvivlsomt. Retssikkerhedsfonden ønsker,
i tråd med den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse, at gøre
opmærksom på de instrumenter, der allerede findes, herunder bl.a.
Schengen Informationssystemet (SIS) og senest implementeringen af
Prüm-traktaten. For nylig er der endvidere sendt et dansk lovforslag i hø-
ring vedrørende gennemførelsen af forordning om Visum Informations-
systemet (VIS) om udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne
om visa til kortvarige ophold – bl.a. med henblik på forebyggelse, afslø-
ring og efterforskning af bl.a. terrorhandlinger.
Dansk Rejsebureau Forening, ECIAA
og
GEBTA
anfører – for så vidt
angår privatlivet fred – at man er meget bekymret over de potentielle im-
plikationer, der ligger i forslaget for så vidt angår de indsamlede person-
oplysninger, og den mulige anvendelse, der ligger i disse og som går ud
over de håndhævelsessynspunkter, der er forslagets hovedformål. De på-
gældende giver endvidere bl.a. udtryk for, at det er essentielt, at oplys-
ninger ikke opbevares ikke længere tid end det er nødvendigt.
6. Nærhedsprincippet
I begrundelsen for forslaget har Kommissionen anført følgende med hen-
syn til overholdelse af nærhedsprincippet:
”Subsidiaritetsprincippet finder anvendelse på EU's foranstaltnin-
ger. Målene kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemssta-
terne af følgende årsager: Hovedårsagen til, at medlemsstaternes
indsats ikke vil være tilstrækkelig til at nå målene er, at det er umu-
ligt for medlemsstaterne alene at sikre en hensigtsmæssig harmoni-
sering af de retlige forpligtelser på dette område, der skal pålægges
alle lufttransportvirksomheder, der flyver til og fra EU. Det vil ikke
være i medlemsstaternes interesse at gøre en indsats alene, fordi de
ikke vil være sikre på, at andre medlemsstaters myndigheder stiller
de relevante PNR-oplysninger til rådighed for dem – dette kan kun
sikres ved hjælp af en EU-ordning. Målene for forslaget kan opfyl-
des bedre gennem foranstaltninger på EU-plan af følgende årsager:
Ved hjælp af en indsats på EU-plan vil forslagets mål bedre kunne
nås, fordi en harmoniseret tilgang vil gøre det muligt at sikre en
udveksling af relevante oplysninger i hele EU. Denne løsning vil
desuden sikre en harmoniseret strategi over for tredjelande. Beviset
118
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
for, at målet bedre kan nås på EU-plan, er, at bekæmpelsen af terro-
risme og organiseret kriminalitet vil blive mere effektiv. Forslaget
er derfor i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet.”
Det er regeringens opfattelse, at forslaget ikke kan anses for værende at
stride mod nærhedsprincippet, da formålet med forslaget er at fremme
forebyggelsen, afsløringen, efterforskningen og retsforfølgningen af ter-
rorisme og organiseret kriminalitet, som ofte er af grænseoverskridende
karakter, gennem en indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgiv-
ning vedrørende lufttransportvirksomhedernes videresendelse af PNR-
oplysninger til de kompetente myndigheder med henblik på analyse og
eventuelt udveksling heraf.
7. Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om andre medlems-
staters holdninger til forslaget.
8. Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side er man overordnet positiv over for etablering af fælles
EU-regler om oprettelse af et europæisk PNR-system med henblik på at
fremme forebyggelse, afsløring, efterforskning og retsforfølgning af ter-
rorhandlinger og organiseret kriminalitet.
9. Europa-Parlamentet
Forslaget er forelagt Europa-Parlamentet, der imidlertid endnu ikke har
afgivet en udtalelse om forslaget.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Forslaget har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt
og retligt samarbejde den 20. maj 2008.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg og Retsud-
valg
Et grundnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 17. janu-
ar 2008 og til Folketingets Retsudvalg den 18. januar 2008.
119
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 10: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
strafferetlig beskyttelse af miljøet (KOM(2007)0051)
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
Resumé
Ved dom af 13. september 2005, sag C-176/03, annullerede EF-
Domstolen Rådets rammeafgørelse om strafferetlig beskyttelse af miljø-
et, der var vedtaget under det mellemstatslige samarbejde i EU-
Traktatens afsnit VI om strafferetlige og politimæssige spørgsmål (søjle
3). EF-Domstolen fandt, at rammeafgørelsens artikel 1-7 på grund af be-
stemmelsernes formål og indhold havde miljøbeskyttelse som overordnet
mål, hvorfor de gyldigt kunne – og derfor skulle – have været vedtaget
med hjemmel i EF-Traktatens artikel 175, dvs. efter det overstatslige
samarbejde på miljøområdet (søjle 1). Kommissionen fremlagde i lyset
heraf den 9. februar 2007 et forslag til direktiv om strafferetlig beskyttel-
se af miljøet. En stor del af dette forslags bestemmelser var identiske
med de bestemmelser, som var indeholdt i den annullerede rammeafgø-
relse, men der var dog også medtaget flere nye bestemmelser i direktiv-
forslaget, herunder ikke mindst detaljerede regler vedrørende strafni-
veauet (strafferammekrav) i relation til lovovertrædelser, som er omfattet
af direktivforslaget samt en bestemmelse om såkaldt beskyttede leveste-
der. Ved dom af 23. oktober 2007, sag C-440/05 Kommissionen mod
Rådet, annullerede EF-Domstolen Rådets rammeafgørelse om skærpelse
af de strafferetlige rammer med henblik på håndhævelse af lovgivningen
til bekæmpelse af forurening fra skibe, der var vedtaget efter EU-
Traktatens afsnit VI om det mellemstatslige strafferetlige og politimæssi-
ge spørgsmål (søjle 3). EF-Domstolen fandt, at rammeafgørelsens artikel
2, 3 og 5 på grund af bestemmelsernes formål og indhold, der var at for-
bedre søfartssikkerheden og beskytte miljøet, skulle have været vedtaget
efter artikel 80, stk. 2, om den fælles søtransportpolitik i den overstatslige
EF-Traktat. EF-Domstolen fastslog endvidere, at EF-Traktaten ikke in-
deholder hjemmel til at pålægge medlemsstaterne at indføre bestemte
straffetyper og straffeniveauer. Som følge heraf er de detaljerede be-
stemmelser om straffetyper og straffeniveauer udgået af direktivforslaget.
Formandskabet indhentede den 16. april 2008 mandat fra Coreper til at
indgå i uformelle drøftelser med Europa-Parlamentet med henblik på at
indgå en førstebehandlingsaftale med Europa-Parlamentet.
Under de
uformelle drøftelser, er det lykkedes formandskabet at nå til enighed med
Europa-Parlamentet om et udkast til en førstebehandlingsaftale, der for-
120
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ventes godkendt af Coreper den 21. maj 2008. Formandskabet forventes
herefter på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2008
at ville orientere rådet om den indgåede førstebehandlingsaftale.
Direk-
tivforslaget vurderes ikke at ville få lovgivningsmæssige konsekvenser.
Forslaget vurderes ikke at ville have statsfinansielle konsekvenser.
Fra
dansk side kan man generelt støtte det foreliggende forslag.
Der forelig-
ger ikke offentlige tilkendegivelser om andre medlemsstaters holdninger
til forslaget.
1.
Baggrund
Rådet vedtog den 27. januar 2003 en rammeafgørelse (2003/80/RIA) om
strafferetlig beskyttelse af miljøet. Rammeafgørelsen blev vedtaget inden
for rammerne af det mellemstatslige samarbejde i EF-traktatens afsnit VI
om strafferetlige og politimæssige spørgsmål (søjle 3).
Ved dom af 13. september 2005, sag C-176/03, Kommissionen mod Rå-
det, annullerede EF-Domstolen den pågældende rammeafgørelse under
henvisning til, at bestemmelserne i rammeafgørelsens artikel 1-7 henset
til deres formål og indhold havde miljøbeskyttelse som overordnet mål,
hvorfor de gyldigt kunne – og derfor skulle – have været vedtaget med
hjemmel i EF-Traktatens artikel 175, dvs. under det overstatslige samar-
bejde på miljøområdet (søjle 1).
Kommissionen fremlagde i lyset heraf den 9. februar 2007 et forslag til
direktiv om strafferetlig beskyttelse af miljøet (KOM(2007)51). En stor
del af direktivforslagets bestemmelser er identiske med de bestemmelser,
som var indeholdt i den annullerede rammeafgørelse, men der blev dog
også medtaget flere nye bestemmelser i direktivforslaget, herunder ikke
mindst detaljerede regler vedrørende strafniveauet (strafferammekrav) i
relation til lovovertrædelser, som er omfattet af direktivforslaget samt en
bestemmelse om såkaldt beskyttede levesteder.
Direktivforslaget er fremlagt under henvisning til EF-Traktaten, særlig
artikel 175, stk. 1. Af denne bestemmelse følger, at Rådet – efter frem-
gangsmåden i artikel 251 (om fælles beslutningstagen med Europa-
Parlamentet) – træffer afgørelse om de aktioner, der skal iværksættes af
Fællesskabet med henblik på at gennemføre de mål, der er anført i artikel
174 om Fællesskabets politik på miljøområdet.
121
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
EF-Domstolen tog den 23. oktober 2007 i sag C-440/05, Kommissionen
mod Rådet, stilling til spørgsmålet om, hvorvidt bestemmelserne i Rådets
rammeafgørelse 2005/667/RIA om skærpelse af de strafferetlige rammer
med henblik på håndhævelse af lovgivningen til bekæmpelse af forure-
ning fra skibe gyldigt kunne – og derfor skulle – vedtages efter EF-
Traktatens artikel 80, stk. 2, om den fælles søtransportpolitik. Domstolen
fandt på den ene side, at rammeafgørelsens artikel 2, 3 og 5 på grund af
bestemmelsernes formål og indhold, der var at forbedre søfartssikkerhe-
den og beskytte miljøet, skulle have været vedtaget efter artikel 80, stk.
2, om den fælles søtransportpolitik i den overstatslige EF-Traktat. Dom-
stolen fastslog imidlertid på den anden side, at EF-Traktaten ikke inde-
holder hjemmel til at pålægge medlemsstaterne at indføre bestemte straf-
fetyper og straffeniveauer. Rammeafgørelsens artikel 4 og 6, der inde-
holdt sådanne regler, kunne derfor ikke have været vedtaget af fælles-
skabslovgiver inden for rammerne af EF-Traktaten.
Sagen om skibsforureningsrammeafgørelsen havde tæt sammenhæng
med forslaget til direktiv om strafferetlig beskyttelse af miljøet, der netop
indeholdt detaljerede bestemmelser om straffetyper og straffeniveauer.
Disse regler er i lyset af dommen udgået af direktivforslaget.
Direktivforslaget om strafferetlig beskyttelse af miljøet har været be-
handlet på en række møder i arbejdsgruppen om materiel strafferet se-
nest den 6.-7. maj 2008.
Europa-Parlamentets JURI-udvalg vedtog den 8. april 2008 en række
ændringsforslag til det direktivforslag, som Kommissionen oprindeligt
havde fremlagt.
Formandskabet indhentede den 16. april 2008 mandat fra Coreper til at
indgå i uformelle drøftelser med Europa-Parlamentet med henblik på at
indgå en førstebehandlingsaftale med Europa-Parlamentet. Under de
uformelle drøftelser er det lykkedes formandskabet at nå til enighed med
Europa-Parlamentet om et udkast til en førstebehandlingsaftale, der for-
ventes godkendt af Coreper den 21. maj 2008.
Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anlig-
gender) den 5.-6. juni 2008 vil orientere rådet om den indgåede første-
behandlingsaftale.
122
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562505_0123.png
2.
Indhold
Det følger af direktivforslagets formålsbestemmelse, at direktivet har til
formål at beskytte miljøet gennem strafferetlige foranstaltninger.
Direktivforslaget oplister på den baggrund en række ulovlige handlinger,
som efter forslaget skal være strafbare i medlemsstaterne, når de er begå-
et forsætligt, eller når de er begået ved grov uagtsomhed.
Det fastsættes i den nuværende udformning af forslaget, at der ved be-
grebet ”ulovlig” skal forstås overtrædelser af dels retsakter vedtaget med
hjemmel i EF-Traktaten (som optages i bilag A til direktivet), dels - med
hensyn til aktiviteter omfattet af Euratom-Traktaten - retsakter vedtaget
med hjemmel i denne (som optages i bilag B til direktivet). Hertil kom-
mer love, administrative bestemmelser eller afgørelser truffet af en kom-
petent myndighed i en medlemsstat, som giver effekt til denne fælles-
skabsret.
De handlinger, som medlemsstaterne forpligtes til at kriminalisere, svarer
i vidt omfang til dem, som var omfattet af den annullerede rammeafgø-
relse. Det drejer sig om udledning af skadelige stoffer eller (ioniserende)
stråling til luft, jord eller vand, ulovlig behandling af affald, ulovlig drift
af fabriksanlæg, hvor der udføres farlig aktivitet eller anvendes farlige
stoffer, ulovlig fremstilling, anvendelse mv. af nukleart materiale, ulovlig
besiddelse mv. af beskyttede vilde dyr eller planter samt ulovlig handel
med eller fremstilling, markedsføring eller brug af stoffer, der nedbryder
ozonlaget.
Som noget nyt forpligtes medlemsstaterne efter direktivforslaget til også
at kriminalisere ulovlig overførsel (dvs. transport over grænserne) af af-
fald samt den ulovlige betydelige forringelse af beskyttede levesteder
inden for et beskyttet område.
Medvirken til og anstiftelse af de handlinger, som er omfattet af direktiv-
forslaget, skal – ligesom efter den annullerede rammeafgørelse – være
strafbart. Det samme gælder for overtrædelser begået af juridiske perso-
ner.
Det oprindelige direktivforslag, som Kommissionen fremlagde, fastsatte
detaljerede bestemmelser om, hvilke strafferammer medlemsstaternes
nationale lovgivning skulle indeholde i relation til de forskellige former
123
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562505_0124.png
for strafbare handlinger på området. Der stilledes krav om, at medlems-
staterne sikrede, at de i direktivforslaget omhandlede strafbare handlinger
kunne straffes med strafferetlige sanktioner, der var effektive, stod i et
rimeligt forhold til den strafbare handling og havde afskrækkende virk-
ning. I tilknytning hertil opstilledes der – for så vidt angik nogle nærmere
definerede (grove) lovovertrædelser – krav til strafferammen i medlems-
staternes nationale lovgivning.
Under behandlingen af direktivforslaget er de detaljerede bestemmelser
om, hvilke strafferammer medlemsstaternes nationale lovgivning skal
indeholde i relation til de forskellige former for strafbare handlinger på
området, udgået med henvisning til bl.a. EF-Domstolens dom i den om-
talte skibsforureningssag. Efter direktivets nuværende formulering for-
pligtes medlemsstaterne alene til at have sanktioner, der er effektive, står
i et rimeligt forhold til den strafbare handling og har afskrækkende virk-
ning.
Direktivforslaget indeholder – i modsætning til den annullerede ramme-
afgørelse – heller ikke bestemmelser om henholdsvis jurisdiktion samt
udlevering og retsforfølgning.
3.
Gældende ret
Strafansvaret
Direktivforslaget berører en række love og bekendtgørelser inden for
miljøområdet. Det drejer sig bl.a. om miljøbeskyttelsesloven, havmiljø-
loven, naturbeskyttelsesloven, jordforureningsloven, kemikalieloven, og
loven om brug af radioaktive stoffer.
De pågældende miljølove med tilhørende bekendtgørelser er karakterise-
ret ved, at de regulerer en række miljøskadelige handlinger og fastsætter
strafferetlige sanktioner, der spænder fra bødestraf til fængsel i op til 2
år.
Herudover følger det af straffelovens § 196, at særligt grove overtrædel-
ser af miljølovgivningen, der indebærer betydelig skade på miljøet eller
fremkalder nærliggende fare derfor, eller er af mere systematisk karakter,
kan straffes med fængsel i op til 6 år.
124
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562505_0125.png
Ansvar for medvirken og anstiftelse
Efter straffelovens § 23, stk. 1, omfatter den for en lovovertrædelse givne
straffebestemmelse alle, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket
til gerningen. Straffen kan nedsættes for den, der kun har villet yde en
mindre væsentlig bistand eller styrke et allerede fattet forsæt, samt når
forbrydelsen ikke er fuldbyrdet, eller en tilsigtet medvirken er mislykke-
des.
Det følger af § 23, stk. 3, at for så vidt ikke andet er bestemt, kan straf for
medvirken ved lovovertrædelser, der ikke straffes med højere straf end
fængsel i 4 måneder, bortfalde, når den medvirkende kun har villet yde
en mindre væsentlig bistand eller styrke et allerede fattet forsæt, samt når
hans medvirken skyldes uagtsomhed.
Ansvar for juridiske personer
Der kan efter straffelovens § 306 pålægges selskaber m.v. (juridiske per-
soner) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel (§§ 25-27) for
overtrædelser af straffeloven.
Det følger af straffelovens § 25, at juridiske personer kan straffes med
bøde.
Endvidere følger det af straffelovens § 26, at strafansvar for selskaber
m.v. omfatter enhver juridisk person, herunder bl.a. statslige myndighe-
der, medmindre andet er bestemt. Statslige myndigheder kan dog alene
straffes i anledning af overtrædelser, der begås ved udøvelse af virksom-
hed, der svarer til eller kan sidestilles med virksomhed udøvet af private,
jf. straffelovens § 27, stk. 2. Myndigheders bødeansvar omfatter således
ikke handlinger, der må opfattes som led i myndighedsudøvelse.
Endelig følger det af straffelovens § 27, stk. 1, 1. pkt., at strafansvar for
en juridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed er begå-
et en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske person
knyttede personer eller den juridiske person som sådan.
Uagtet det i bemærkningerne til lov nr. 474 af 12. juni 1996, der fastsatte
reglerne om strafansvar for juridiske personer i straffeloven, er forudsat,
at virksomhedsansvaret som udgangspunkt er det primære, udelukker
bestemmelserne ikke, at der tillige rejses tiltale mod en eller flere fysiske
125
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
personer. I Retsudvalgets betænkning over lovforslaget afgivet den 7.
maj 1996 (Folketingstidende 1995-96, Tillæg B, side 784) er det i øvrigt
anført, at Retsudvalgets flertal har bemærket sig, at der ikke med lov-
forslaget er tilsigtet en indskrænkning i den hidtidige praksis om, at såvel
en virksomhed som en overordnet kan straffes.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
4.1.
Forslaget vurderes ikke at ville få lovgivningsmæssige konsekven-
ser.
4.2.
Direktivforslaget vurderes ikke at ville have statsfinansielle konse-
kvenser.
5.
Høring
Forslaget til direktiv om strafferetlig beskyttelse af miljøet er sendt i hø-
ring hos følgende myndigheder og organisationer:
Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, præsi-
denterne for samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommer-
forening, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigspolitichefen, Rigsadvoka-
ten, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet i Danmark, Ad-
vokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater, Datatilsynet, Rets-
sikkerhedsfonden, Amnesty International og Institut for Menneskeret-
tigheder, Frederiksberg Kommune, Hovedstadens Udviklingsråd, Kom-
munernes Landsforening, Københavns Kommune - Miljøkontrollen, Af-
fald Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Asfaltindustrien, Bat-
teriforeningen, Benzinforhandlernes Fælles Repræsentation, Beredskabs-
styrelsen, Centralforeningen af autoreparatører i Danmark, Centralorga-
nisationen af industri-ansatte i Danmark (CO Industri), Centralorganisa-
tionernes fællesudvalg, DAKOFA (Dansk Komité for affald), Danmarks
Fiskeindustri- og Eksportforening, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks
Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederifor-
ening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Statistik, Danmarks
Vindmølleforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Autogenbrug,
Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Energi Brancheforening, Dansk
Erhvervsfremme, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Galvanisør Union,
Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center, Dansk Handel og Service,
Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk Metal, Dansk Standard, Dansk
Transport og Logistik, Danske Fjernvarmeværkers forening, Danske
126
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Havne, Danske Maritime, Dansk Vand- og Spildevandsforening (DAN-
VA), Dansk Automobilsports Union (DASU), DELTA, DONG, Elsam,
Emballageindustrien, Energi E2, ENERGINET.DK, Energistyrelsen, Er-
hvervs- og Boligstyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finansrådet,
Foreningen af Danske Brøndborere, Foreningen af Danske Grus- og
Stenindustrier, Foreningen af Danske Jordbrugskalkværker, Foreningen
af Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Danske Privathavne, For-
eningen af Vandværker i Danmark, Foreningen af danske ral- og sandsu-
gere, Forsikring og Pension, Genvindingsindustrien, Green Network,
Greenpeace Danmark, HORESTA, HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsor-
ganisationen, HTSI Erhvervsorganisationen, Håndværksrådet, IMOKA,
Ingeniørforeningen i Danmark, International Transport Danmark, Kalk-
og Teglværksforeningen, Kommunekemi, Konkurrencestyrelsen, Land-
brugets Rådgivningscenter, Landbrugsrådet, Landdistrikternes Fællesråd,
Landsforeningen af Landsbysamfund, Landsorganisationen i Danmark
(LO), Mejeriforeningen, Mærsk Olie og Gas A/S, Natur og Ungdom,
NOAH, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Plastindustrien i Danmark,
Procesindustrien, Rederiforeningen af 1895, Rederiforeningen for mindre
skibe, RenoSam, Returbat, Skovdyrkerne, Spildevandsteknisk forening,
Teknologirådet, Teknologisk Institut.
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, præsi-
denterne for samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Advo-
katrådet, Landsforeningen af beskikkede Advokater, Datatilsynet, Institut
for Menneskerettigheder, Affald Danmark, Dansk Erhverv, Dansk Indu-
stri, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening,
Landbrugsrådet, Foreningen af Vandværker i Danmark og Dansk Fjern-
varme.
I det følgende gengives de dele af de modtagne høringssvar, som fortsat
har relevans for det foreliggende udkast til direktiv.
Affald Danmark
har anført, at man bifalder en øget beskyttelse af miljø-
et, men at man finder, at definitionerne af gerningsindholdet er ekstremt
vage. Affald Danmark har i den forbindelse peget på, at selv om man
overtræder en miljøretlig regel i forbindelse med behandling af affald
eller med drift af et fabriksanlæg, og selv om affaldet eller stoffet under
de rette forhold kan volde betydelig skade, betyder dette ikke, at over-
trædelsen forøger risikoen for en faktisk skade. Man kan således straffes
127
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
for overtrædelser af formaliteter, indberetningskrav eller andet, som ikke
har medført en forøget risiko for miljøet eller sundheden. Gerningsind-
holdet i en strafferetlig regel bør efter almindelig dansk praksis være
langt klarere og samtidig have en klar relation til varetagelsen af beskyt-
telsesinteressen bag reglen.
(…)
På den baggrund har Affald Danmark henstillet til, at man under forhand-
lingerne om direktivet lægger afgørende vægt på ved implementeringen
at kunne leve op til den sædvanlige nøjagtighed i beskrivelsen af ger-
ningsindholdet samt på, at straffen bør kunne lægges på et sædvanligt
niveau for dansk ret.
Endvidere har Affald Danmark peget på, at der er en klar interesse i at få
en ensartet, stærk håndhævelse af miljøreglerne på tværs af EU, da dan-
ske virksomheder ellers ofte vil blive stillet ringere i konkurrencen end
virksomhederne i resten af EU. Affald Danmark har på den baggrund an-
befalet, at fokus på håndhævelsen af direktivet øges.
Landbrugsrådet
har anført, at man som udgangspunkt finder, at der bør
være stor ensartethed i reglerne landene imellem, idet dette fremmer ens-
artede konkurrenceforhold. Samtidig anerkender Landbrugsrådet også
Europarådets protokol og tilslutter sig, at lovovertrædelser på miljøområ-
det sanktioneres.
Landbrugsrådet finder imidlertid, at Kommissionen på det omhandlede
område foreslår et redskab, som er unødvendigt, og som er ude af propor-
tioner i forhold til at sikre en ensartet anvendelse af fællesskabets miljø-
regler. Landbrugsrådet peger i den forbindelse på, at hovedproblemet
ifølge flere af Kommissionens rapporter om regelimplementering er, at
reglerne anvendes forskelligt i de enkelte lande.
Landbrugsrådet har på den baggrund anført, at man finder, at Kommissi-
onen i stedet bør bruge kræfterne på at få medlemsstaterne til at anvende
de regler, som de i forvejen har fået Kommissionens godkendelse af im-
plementeringen af. Kommissionen har med denne notifikationsproces
ansvaret for konsekvensen i regelanvendelsen.
128
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6.
Nærhedsprincippet
Sagen vurderes ikke at rejse spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.
7.
Andre medlemsstaters kendte holdninger
Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om andre medlemsstaters
holdninger til direktivforslaget.
8.
Foreløbig dansk holdning
Fra dansk side er man generelt positiv over for forslaget.
9.
Europa-Parlamentet
Kommissionen har sendt direktivforslaget til Europa-Parlamentet samti-
dig med oversendelsen til Rådet med henblik på Europa-Parlamentets
stillingtagen til forslaget i overensstemmelse med proceduren for fælles
beslutningstagen, jf. EF-traktatens artikel 251.
Europa-Parlamentets JURI-udvalg har den 8. april 2008 vedtaget en ræk-
ke ændringsforslag til Kommissionens oprindelige forslag.
10.
Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-
mæssigt og retligt samarbejde
den 20. maj 2008.
11.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og
Retsudvalg
Et grundnotat om forslaget til direktiv om strafferetlig beskyttelse af mil-
jøet (KOM(2007)51) blev den 22. marts 2007 oversendt til Folketingets
Europaudvalg og Retsudvalg.
Sagen har endvidere senest forud for mødet i Coreper den 21. maj 2008
været forelagt Folketingets Europaudvalg med henblik på forhandlings-
oplæg og for Folketingets Retsudvalg til orientering.
129
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 11: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
ændring af direktiv 2005/35/EF om forurening fra skibe og om ind-
førelsen af sanktioner for overtrædelser
Nyt dokument
Resumé
Ved dom af 23. oktober 2007, sag C-440/05 Kommissionen mod Rådet,
annullerede EF-Domstolen Rådets rammeafgørelse om skærpelse af de
strafferetlige rammer med henblik på håndhævelse af lovgivningen til
bekæmpelse af forurening fra skibe, der var vedtaget efter EU-Traktatens
afsnit VI om det mellemstatslige strafferetlige og politimæssige spørgs-
mål (søjle 3). EF-Domstolen fandt, at rammeafgørelsens artikel 2, 3 og 5
på grund af bestemmelsernes formål og indhold, der var at forbedre sø-
fartssikkerheden og beskytte miljøet, skulle have været vedtaget efter ar-
tikel 80, stk. 2, om den fælles søtransportpolitik i den overstatslige EF-
Traktat. EF-Domstolen fastslog endvidere, at EF-Traktaten ikke indehol-
der hjemmel til at pålægge medlemsstaterne at indføre bestemte straffe-
typer og straffeniveauer. Kommissionen har på baggrund af EF-
Domstolens dom fremlagt et forslag til ændring af direktiv 2005/35/EF
om forurening fra skibe og indførelse af sanktioner for overtrædelser.
Forslaget skal træde i stedet for dele af den annullerede rammeafgørelse
om bekæmpelse af skibsforurening, der supplerede direktiv 2005/35/EF
om forurening fra skibe og indførelse af sanktioner for overtrædelser ved
at overføre det meste af indholdet fra den annullerede rammeafgørelse
2005/667/RIA. Det drejer sig navnlig om bestemmelser om medvirken
og om juridiske personers ansvar. Forslaget indeholder i overensstem-
melse med EF-Domstolens dom dog ikke bestemmelser om de strafferet-
lige sanktioners art, type og niveau. Sagen vurderes ikke at rejse spørgs-
mål i forhold til nærhedsprincippet. Forslaget til direktiv vurderes på det
foreliggende grundlag ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Sagen vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser. Det forventes,
at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6.
juni 2008 vil orientere Rådet om status i sagen. Der foreligger ikke of-
fentlige tilkendegivelser om andre medlemsstaters holdninger til forsla-
get.
1. Baggrund
På baggrund af blandt andet olietankskibet Prestiges forlis i november
130
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2002, der forårsagede en miljøkatastrofe ud for Galiciens kyst, fremsatte
Kommissionen den 2. maj 2003 et forslag til rammeafgørelse om styrkel-
se af de strafferetlige rammer til bekæmpelse af forurening fra skibe.
Forslaget til rammeafgørelsen ledsagede et forslag til direktiv om forure-
ning fra skibe og om indførelse af sanktioner, herunder strafferetlige
sanktioner, for ulovlig udtømning af forurenende stoffer fra skibe, som
Kommissionen havde fremsat den 5. marts 2003. De to forslag supplere-
de hinanden således, at forslaget til direktiv som udgangspunkt indehol-
der bestemmelser, der fastlægger, hvilke handlinger medlemsstaterne
skal kriminalisere, mens forslaget til rammeafgørelse indeholder be-
stemmelser om de strafferetlige sanktioner for overtrædelse af direktivets
bestemmelser. Den 12. juli 2005 vedtog Rådet rammeafgørelse
2005/667/RIA om styrkelse af strafferetlige rammer til bekæmpelse af
forurening fra skibe. Rammeafgørelsen blev vedtaget efter EU-
Traktatens afsnit VI om det mellemstatslige strafferetlige og politimæssi-
ge spørgsmål (søjle 3).
Ved dom af 23. oktober 2007, sag C-440/05 Kommissionen mod Rådet,
annullerede EF-Domstolen rammeafgørelsen. EF-Domstolen fandt, at
rammeafgørelsens artikel 2, 3 og 5 på grund af bestemmelsernes formål
og indhold, der var at forbedre søfartssikkerheden og beskytte miljøet,
skulle have været vedtaget efter artikel 80, stk. 2, om den fælles søtrans-
portpolitik i den overstatslige EF-Traktat. EF-Domstolen fastslog endvi-
dere, at EF-Traktaten ikke indeholder hjemmel til at pålægge medlems-
staterne at indføre bestemte straffetyper og straffeniveauer.
Kommissionen har på baggrund af EF-Domstolens dom fremlagt et for-
slag til ændring af direktiv 2005/35/EF om forurening fra skibe og indfø-
relse af sanktioner for overtrædelser. Forslaget skal træde i stedet for dele
af den annullerede rammeafgørelse om bekæmpelse af skibsforurening,
der supplerede direktiv 2005/35/EF ved at overføre det meste af indhol-
det fra den annullerede rammeafgørelse 2005/667/RIA.
Forslaget er fremlagt under henvisning til artikel 80, stk. 2, i EF-
traktaten.
Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggen-
der) den 5.-6. juni 2008 vil orientere Rådet om status i sagen.
131
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2. Indhold
Forslaget skal træde i stedet for dele af den annullerede rammeafgørelse
om bekæmpelse af skibsforurening ved at overføre det meste af indholdet
fra den annullerede rammeafgørelse 2005/667/RIA. Det drejer sig navn-
lig om bestemmelser vedrørende medvirken og juridiske personers an-
svar. Forslaget indeholder i overensstemmelse med EF-Domstolens dom
dog ikke som den annullerede rammeafgørelse bestemmelser om de
strafferetlige sanktioners art, type og niveau. Det bestemmes således ale-
ne, at overtrædelser skal kunne straffes med sanktioner, der er effektive,
står i et rimeligt forhold til den strafbare handling og har en afskrækken-
de virkning.
Forslaget indeholder ikke ændringer for så vidt angår de handlinger, der
allerede efter direktivet og den nu annullerede rammeafgørelse skulle
kunne straffes. Medlemsstaterne er således fortsat forpligtet til at gøre
udtømning af forurenende stoffer strafbare. Ved forurenende stoffer for-
stås olie og skadelige flydende stoffer i bulk (ikke pakket gods).
3. Gældende dansk ret
Beskyttelsen af havmiljøet er navnlig reguleret i lov om beskyttelse af
havmiljøet (havmiljøloven) samt i bekendtgørelse nr. 485 af 15. juni
1999 om udtømning af olie fra skibe og bekendtgørelse nr. 166 af 1. april
1987 om klassifikation og kategorisering samt udtømning af flydende
stoffer, der transporteres i bulk. I særligt alvorlige tilfælde finder straffe-
lovens § 196 om grov miljøkriminalitet anvendelse.
Havmiljøloven indeholder i kapitel 2 regler om udtømning af olie. Det
bestemmes således i § 11, stk. 2, at udtømning af olie ikke må finde sted
på dansk søterritorium. For så vidt angår de eksklusive økonomiske zo-
ner eller andre havområder uden for dansk søterritorium er der fastsat
regler om udtømning af olie i bekendtgørelse nr. 485 af 15. juni 1999 om
udtømning af olie fra skibe. Overtrædelse af disse regler er strafbelagt, jf.
havmiljølovens § 59 og § 7 i bekendtgørelse nr. 485 af 15. juni 1999 om
udtømning af olie fra skibe.
Kapitel 3 i havmiljøloven indeholder regler om udtømning af flydende
stoffer, som transporteres i bulk. Det følger således af § 13, stk. 1, at ud-
tømning af flydende stoffer, som transporteres i bulk, bortset fra vand,
ikke må finde sted på dansk søterritorium. Med hensyn til de eksklusive
132
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
økonomiske zoner eller uden for dansk søterritorium er der fastsat nær-
mere regler om udtømning i bekendtgørelse nr. 166 af 1. april 1987 om
klassifikation og kategorisering samt udtømning af flydende stoffer, der
transporteres i bulk. Overtrædelse af disse regler er ligeledes strafbelagt,
jf. havmiljølovens § 59 og § 18 i bekendtgørelse nr. 166 af 1. april 1987
om klassifikation og kategorisering samt udtømning af flydende stoffer,
der transporteres i bulk.
Havmiljøloven og straffelovens § 196 er senest blevet ændret ved lov nr.
474 af 31. maj 2006. Ved denne ændring blev straffelovens § 196 ændret
for at opfylde de krav, der blev stillet i den nu annullerede rammeafgø-
relse.
Miljøministeriet vurderede i den forbindelse, at de handlinger, der efter
rammeafgørelsens artikel 2, jf. artikel 4 og 5 i direktiv 2005/35/EF, skul-
le betragtes som overtrædelser, var ulovlige efter dansk miljølovgivning.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Som det fremgår ovenfor, skal forslaget træde i stedet for den annullere-
de rammeafgørelse om bekæmpelse af skibsforurening og overfører på
den baggrund det meste af indholdet fra den annullerede rammeafgørelse
2005/667/RIA. Ved lov nr. 474 af 31. maj 2006 blev de ændringer, der
blev anset for nødvendige for at opfylde kravene i rammeafgørelsen,
gennemført.
Forslaget vurderes på den baggrund ikke at have lovgivningsmæssige
konsekvenser. Forslaget til direktiv vurderes endvidere ikke at ville have
statsfinansielle konsekvenser.
5. Høring
Forslaget er med frist den 12. maj 2008 sendt i høring hos følgende myn-
digheder:
Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, præsidenterne for samtlige
byretter, Den Danske Dommerforening, Domstolsstyrelsen, Dommer-
fuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Foreningen af Of-
fentlige Anklagere, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Landsfor-
eningen af beskikkede forsvarere, Institut for Menneskerettigheder,
Dansk Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Danmarks Fiskeri-
133
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
undersøgelser, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Naturfredningsfor-
ening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Amatørfiskerforening,
Dansk Byggeri - Ral- og Sandsugersektionen, Dansk Industri, Dansk
Sejlunion, Dansk Transport og Logistik, Danske Havne, Danske Mariti-
me, Farvandsvæsenet, Foreningen af Danske Privathavne, Foreningen af
Lystbådehavne i Danmark (FLID), Greenpeace Danmark, Kystdirektora-
tet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Oliebranchens Fæl-
lesrepræsentation, Rederiet A.P. Møller, Danmarks Rederiforening, Sø-
fartens ledere, Søfartsstyrelsen, Transport- og Energiministeriet, Ver-
densnaturfonden og Økonomi- og Erhvervsministeriet.
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, præsidenterne for samtlige
byretter, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Politiforbundet i Danmark,
Dansk Retspolitisk Forening, Farvandsvæsenet, Kystdirektoratet, Mini-
steriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Danmarks Rederiforening,
Søfartens ledere, Søfartsstyrelsen og Transportministeriet.
Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, præsidenterne for
samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Politiforbundet
i Danmark, Dansk Retspolitisk Forening, Farvandsvæsenet, Kystdi-
rektoratet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Søfarts-
styrelsen og Transportministeriet
har ingen bemærkninger til forslaget.
Danmarks Rederiforening og Søfartens ledere
har anført, at den forhø-
jelse af strafferammen fra 4 til 6 års fængsel i straffelovens § 196, der
fandt sted ved lov nr. 474 af 31. maj 2006, med henblik på at sikre, at
Danmark opfyldte kravene til strafferammer i den nu annullerede ram-
meafgørelse, bør genovervejes. Det anføres i den forbindelse, at sådanne
overvejelser bør tage udgangspunkt i, hvilke strafferammer der gælder i
de øvrige EU-lande.
6. Nærhedsprincippet
Kommission har anført følgende med hensyn til overholdelse af nær-
hedsprincippet:
”Målene i forslaget kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af med-
lemsstaterne, hvilket skyldes følgende:
134
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Havforurening fører typisk til skader med grænseoverskridende
dimensioner. Det er derfor vigtigt, at medlemsstaterne har samme
opfattelse af, hvilke former for havforurening, der udgør strafbare
handlinger, og at de pålægger strafferetlige sanktioner, i det mind-
ste for strafbare handlinger begået af fysiske personer. Forskellig
national praksis i den henseende hindrer et effektivt retligt samar-
bejde og giver lovovertrædere mulighed for at unddrage sig retsfor-
følgelse.
Da virkningen af havforurening hyppigt er grænseoverskridende,
og da lovovertrædere handler over grænserne, kan medlemsstaterne
ikke alene takle dette problem.
Målene i forslaget vil bedre kunne opfyldes med en indsats på fæl-
lesskabsniveau af følgende årsager:
Der skal på fællesskabsniveau fastsættes en minimumsstandard for,
hvornår der er tale om strafbare handlinger, og et krav om straffe-
retlige sanktioner for fysiske personer. Det vil sikre, at ulovlig for-
urening fra skibe behandles på samme måde i alle medlemsstater-
ne, og at lovovertræderne ikke kan unddrage sig retsforfølgelse for
deres strafbare handlinger i EU.
Direktivforslaget fastsætter kun en minimumsharmonisering for ak-
tiviteter, som under alle omstændigheder bør betragtes som strafba-
re handlinger, og fastslår kun generelt, at fysiske personer skal
idømmes strafferetlige sanktioner. Det lader det være op til med-
lemsstaterne, om der også skal gælde strafferetlige sanktioner for
juridiske personer.
Forslaget er derfor i overensstemmelse med subsidiaritetsprincip-
pet.”
Regeringen finder ikke, at forslaget kan anses for at stride mod nærheds-
princippet, da formålet med forslaget er at bekæmpe havforurening, hvis
virkninger, som anført af Kommissionen, hyppigt er grænseoverskriden-
de, og som ofte begås af lovovertrædere, der handler over grænserne.
7. Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om andre medlems-
staters holdning til forslaget.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side er man positiv over for forslaget, der skal træde i stedet
for dele af den annullerede rammeafgørelse om skærpelse af de straffe-
135
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
retlige rammer med henblik på håndhævelse af lovgivningen til bekæm-
pelse af forurening fra skibe.
9. Europa-Parlamentet
Forslaget er samtidig med oversendelsen til Rådet sendt til Europa-
Parlamentet med henblik på Europa-Parlamentets stillingtagen til forsla-
get i overensstemmelse med proceduren for fælles beslutningstagen, jf.
EF-traktatens artikel 251.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og
retligt samarbejde den 20. maj 2008.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-
udvalg
Forslaget og et grundnotat herom blev oversendt til Folketingets Euro-
paudvalg den 15. april 2008 og til Folketingets Retsudvalg den 23. april
2008.
136
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 12: SIS II og kommunikationsnetværket: Status,
detaljeret tidsplan for SIS II og udkast til retsakter om overgangen
fra SIS 1+ til SIS II
Nyt notat.
Resumé
Rådet forventes på det kommende møde at få forelagt en statusrapport
om arbejdet med SIS II til orientering samt en detaljeret tidsplan for den
resterende del af arbejdet til godkendelse. I forlængelse heraf ventes der
at ske en orientering om status for arbejdet med Schengeninformations-
systemets kommunikationsnetværk. Der vil muligvis derudover skulle
finde en diskussion sted om visse spørgsmål ved to forslag til retsakter
om overgangen fra det nuværende Schengeninformationssystem, SIS 1+,
til det nye SIS II. Efter det oplyste skrider arbejdet med SIS II planmæs-
sigt frem. Den detaljerede tidsplan, som Kommissionen vil fremlægge,
ventes at holde sig inden for rammerne af den hidtidige, foreløbige tids-
plan, og overgangen til SIS II ventes fortsat fuldendt i september 2009.
Arbejdet med systemets kommunikationsnetværk skrider efter det oply-
ste også fremad, men virksomheden, som skal stå bag netværket efter
november 2008, har givet udtryk for visse vanskeligheder, bl.a. med at
holde kontakt med de rette personer i de enkelte medlemsstater. De rets-
akter, som ventes fremlagt og diskuteret, har til formål at etablere en ret-
lig ramme for overgangen fra det nuværende system til SIS II og vil in-
debære, at der etableres en midlertidig IT-arkitektur for systemet til brug
i en kort overgangsperiode. Endvidere vil de foreslåede retsakter fastsæt-
te regler for overgangen vedrørende tests, vedligeholdelse, udvikling,
fordeling af ansvar og udgifter samt registrering af brug af systemet.
Spørgsmålene om status for SIS II og kommunikationsnetværket samt
om den detaljerede tidsplan har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinan-
sielle konsekvenser. Det er endvidere vurderingen, at de to forslag til
retsakter om overgangen til SIS II ikke vil have lovgivningsmæssige
konsekvenser. Forslagene har ikke statsfinansielle konsekvenser af be-
tydning. Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for spørgsmålet
om status og tidsplan og må anses for overholdt i forbindelse med udka-
stene til retsakter. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om
andre medlemsstaters holdning til forslagene til retsakter. Fra dansk side
agter man at tage statusrapporten og den detaljerede tidsplan for SIS II-
projektet til efterretning og er endvidere generelt positiv over for forsla-
gene til retsakter.
137
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1. Baggrund
Rådet vedtog i 2001 to retsakter (Rådets forordning (EF) nr. 2424/2001
og Rådets afgørelse 2001/886/RIA), som gav Kommissionen til opgave
at udvikle anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II).
Kommissionens mandat udløb ifølge retsakternes oprindelige indhold
den 31. december 2006, men det blev siden på grund af forsinkelser i
projektet forlænget til den 31. december 2008 ved henholdsvis Rådets
forordning (EF) 1988/2006 og Rådets afgørelse 2006/1007/RIA.
Siden er der vedtaget to retsakter om oprettelse, drift og brug af anden
generation af Schengeninformationssystemet, nemlig Europa-
Parlamentet og Rådets forordning (EF) nr. 1987 af 20. december 2006
samt Rådets afgørelse 2007/533/RIA af 12. juni 2007. Disse retsakter
rummer en række bestemmelser, som skal træde i stedet for reglerne om
Schengeninformationssystemet i Schengenkonventionen fra 1990. Dette
skal ske fra datoer, som skal fastsættes af Rådet, efter at forskellige be-
tingelser om tekniske foranstaltninger, tests osv. er opfyldt.
Før Rådet kan fastsætte disse datoer, må brugerne af det nuværende
Schengeninformationssystem, SIS 1+, teknisk være overgået til SIS II.
For at etablere en retlig ramme for denne overgang har Kommissionen
fremlagt forslag til to retsakter: En rådsafgørelse om overgang fra Schen-
geninformationssystemet (SIS 1+) til anden generation af Schengenin-
formationssystemet (SIS II) (KOM(2008) 196 endelig) og en forordning
om overgang fra Schengeninformationssystemet (SIS 1+) til anden gene-
ration af Schengeninformationssystemet (SIS II) (KOM(2008) 197 ende-
lig). Det bemærkes, at de to forslag til retsakter i alt væsentligt er identi-
ske, og at behovet for to retsakter skyldes, at Schengensamarbejdet både
berører EU-samarbejdets første og tredje søjle.
Kommissionen og formandskabet har lagt op til en forholdsvis hurtig be-
handling af forslagene til retsakter. Forslagene har været behandlet på et
enkelt møde i Rådets arbejdsgruppe om Schengenreglerne den 5. maj
2008 og ventes behandlet igen på møder i samme gruppe den 19. maj
2008 og muligvis den 3. juni 2008. På det førstnævnte møde gav en ræk-
ke lande udtryk for utilfredshed med Kommissionens forslag på visse
punkter, og formandskabet har på den baggrund fremlagt et kompromis-
forslag, som tilsigter at imødekomme disse landes synspunkter.
138
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Vedrørende status for arbejdet med SIS II-projektet vedtog Rådet (retlige
og indre anliggender) på sit møde den 28. februar 2008 en række konklu-
sioner, som bl.a. udtrykker, at SIS II forventes oprettet, afprøvet og klar
til brug senest i september 2009. Samtidig tilsluttede Rådet sig en forelø-
big tidsplan for det resterende arbejde med projektet. I rådskonklusioner-
ne opfordredes formandskabet til på rådsmødet i april 2008 at redegøre
for udestående spørgsmål ved tidsplanen på baggrund af en rapport fra
den såkaldte ”Friends of SIS II”-gruppe, mens Kommissionen opfordre-
des til på rådsmødet i juni 2008 at fremlægge en endelig og detaljeret
tidsplan for det resterende arbejde. På sit møde den 18. april 2008 tog
Rådet (retlige og indre anliggender) en rapport fra formandskabet om de
udestående spørgsmål ved tidsplanen til efterretning. Samtidig bekræfte-
de Kommissionen, at man på rådsmødet i juni 2008 ville fremlægge en
detaljeret tidsplan.
Vedrørende Schengeninformationssystemets informationsnetværk blev
der i december 2007 på baggrund af en gennemført udbudsrunde indgået
en kontrakt med virksomheden T-systems & Getronics om at levere et
nyt kommunikationsnetværk til SIS 1+. Baggrunden for dette var, at lø-
bende forsinkelser havde udsat tidshorisonten for ibrugtagningen af SIS
II til et tidspunkt efter udløbet i november 2008 af den tidligere kontrakt
med firmaet Belgacom om levering af kommunikationsnetværket for SIS
1+. Der var derfor opstået en mellemperiode, hvor SIS 1+ fortsat skulle
anvendes, men hvor der ikke fandtes en gældende kontrakt om levering
af et kommunikationsnetværk. T-systems & Getronics fremkom med det
mest fordelagtige bud på levering af et kommunikationsnetværk i denne
periode og fik derfor tildelt kontrakten.
2. Indhold
2.1.
Rådet ventes på det kommende rådsmøde (retlige og indre anliggen-
der) den 5.-6. juni 2008 at få forelagt en statusrapport for arbejdet med
SIS II til orientering samt en detaljeret tidsplan fra Kommissionen for
resten af projektet til godkendelse. Derudover er det muligt, at der vil
skulle ske en diskussion af visse spørgsmål vedrørende to forslag fra
Kommissionen til retsakter om overgangen fra det nuværende Schengen-
informationssystem, SIS 1+, til SIS II.
Arbejdet med SIS II befinder sig overordnet set i en testfase, og man er
nu i gang med at afprøve det centrale system og dets samspil med de na-
tionale systemer. Dette ventes efter den foreløbige tidsplan afsluttet inden
139
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
udgangen af 2008. Derefter vil man kunne påbegynde mere omfattende
tests af hele systemet under virkelighedsnære forhold i første halvår af
2009 med henblik på, at overgangen til SIS II kan ske senest i september
2009.
Arbejdet skrider gennemgående fremad, og der arbejdes målrettet på løs-
ningen af de resterende tekniske vanskeligheder, men der består stadig
visse udfordringer på det tekniske plan. Det præcise indhold af den detal-
jerede tidsplan, som Kommissionen vil fremlægge, er endnu ikke kendt,
men den ventes at holde sig inden for rammerne af den foreløbige, mere
overordnede tidsplan, som Rådet tilsluttede sig på rådsmødet (retlige og
indre anliggender) den 28. februar 2008. Overgangen til SIS II ventes
således fortsat at kunne ske senest i september 2009.
2.2.
Arbejdet med det nye kommunikationsnetværk leveret af virksom-
heden T-systems & Getronics skrider efter det oplyste generelt fremad,
men virksomheden har meldt om visse problemer, bl.a. med at opnå kon-
takt med de relevante kontaktpersoner i alle medlemsstaterne. Der ventes
på rådsmødet at ske en almindelig orientering om arbejdet.
2.3.
Retsakterne, som Kommissionen har fremlagt forslag til, har til for-
mål at etablere et retligt grundlag for overgangen fra SIS 1+ til SIS II,
herunder at fastlægge ansvarsfordelingen for de forskellige opgaver i
forbindelse med overgangen.
Forslagene til retsakter foreskriver for det første, at der skal foretages en
samlet testning af hele SIS II med henblik på at påvise, at det nye sy-
stems ydeevne er på højde med det gamles. Det er forudsat i retsakterne
om oprettelse, drift og brug af SIS II, at en sådan testning skal være gen-
nemført med tilfredsstillende resultat, inden Rådet kan fastsætte de dato-
er, fra hvilke retsakternes bestemmelser om brug af SIS II kan finde an-
vendelse og træde i stedet for bestemmelserne om Schengeninformati-
onssystemet i Schengenkonventionen. Hverken retsakterne om oprettelse,
drift og brug af SIS II eller retsakterne, som gav Kommissionen til opga-
ve at udvikle systemet, rummer imidlertid bestemmelser om den nærmere
gennemførelse af denne testning. Ydermere foreskriver forslagene en
testning af udvekslingen af supplerende oplysninger mellem de deltagen-
de lande ved hjælp af det såkaldte SIRENE-system.
For det andet medfører forslagene til retsakter, at der indføres en midler-
tidig såkaldt IT-arkitektur for SIS 1+ til brug i en overgangsperiode, der
140
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ventes at blive ganske kort. Den midlertidige arkitektur vil indebære, at
det nuværende centrale system i SIS 1+ forbliver i drift i overgangsperi-
oden sideløbende med det nye centrale system i SIS II. Derved mindskes
risikoen for større driftsforstyrrelser ved overgangen, idet lande, som op-
lever tekniske vanskeligheder med det nye system ved overgangen, vil
kunne ”falde tilbage” til det gamle og siden forsøge igen. Rådet (retlige
og indre anliggender) tilsluttede sig en sådan strategi for overgangen til
SIS II i de konklusioner, som det vedtog på sit møde den 28. februar
2008. Der vil samtidig blive stillet en teknisk facilitet – en såkaldt kon-
verter – til rådighed, som skal gøre det muligt at udveksle oplysninger
mellem SIS 1+ og SIS II i den korte overgangsperiode. Det indgår i de
foreslåede retsakter, at der tilføjes en ny artikel i Schengenkonventionen,
som skal udgøre retsgrundlaget for denne midlertidige overgangsarkitek-
tur.
Vedrørende de enkelte landes tekniske overgang til SIS II foreskriver de
foreslåede retsakter en ansvarsfordeling, hvorefter medlemsstaterne for-
samlet i Rådet skal fastlægge en tidsplan for overgangen. Kommissionen
skal på sin side indføre den eksisterende database fra SIS 1+ i det centra-
le SIS II.
Retsakterne vil endvidere give Kommissionen til opgave at vedligeholde
og om nødvendigt videreudvikle det centrale SIS II, herunder at rette
eventuelle fejl. Det skal i forbindelse hermed erindres, at de foreslåede
retsakter er tænkt til at finde anvendelse i en periode, hvor Kommissio-
nens oprindelige mandat til at udvikle SIS II er udløbet, men før Rådet
har besluttet, at bestemmelserne i retsakterne om oprettelse, drift og brug
skal finde anvendelse.
Forslagene til retsakter rummer ydermere en bestemmelse, hvorefter
Kommissionen skal sikre, at der sker registrering af alle udvekslinger af
data i det centrale SIS II med henblik på kontrol af systemets funktions-
dygtighed og dataudvekslingens lovlighed. Indholdet af bestemmelserne
herom har sin oprindelse i retsakterne om oprettelse, drift og brug af SIS
II, og formålet med at medtage bestemmelserne i de nu foreslåede retsak-
ter er at sikre, at sådanne regler allerede er i kraft i overgangsfasen, dvs.
før retsakterne om oprettelse, drift og brug af SIS II finder anvendelse i
deres helhed, men efter SIS II teknisk er taget i brug.
Vedrørende fordelingen af udgifter til overgangsprocessen fortsætter for-
slagene til retsakter den linje, der også er fulgt i retsakterne, der gav
141
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen til opgave at udvikle SIS II, og i retsakterne om oprettel-
se, drift og brug af SIS II. Det fastsættes således, at udgifterne i forbin-
delse med overgangen, herunder til de foreskrevne tests og vedligehol-
delses- og udviklingsaktiviteter, vedrørende det centrale SIS II og kom-
munikationsinfrastrukturen, afholdes over EU’s almindelige budget.
Medlemsstaterne skal selv afholde udgifter vedrørende deres nationale
systemer. Yderligere udgifter vedrørende den centrale del af SIS 1+ vil
som hidtil skulle bæres af medlemsstaterne i fællesskab.
De foreslåede retsakter vil skulle ophøre med at med at gælde samtidig
med, at bestemmelserne i rådsafgørelsen og forordningen om oprettelse,
drift og brug af SIS II træder i kraft. De foreslåede retsakter kan således
betragtes som et bindeled mellem på den ene side de retsakter, som gav
Kommissionen til opgave at udvikle SIS II, og på den anden side de
nævnte retsakter om oprettelse, drift og brug af systemet.
3. Gældende dansk ret
De ændringer i lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen,
som var nødvendige i forbindelse med vedtagelsen af rådsafgørelsen og
forordningen om oprettelse, drift og brug af SIS II, blev gennemført ved
lov nr. 521 af 6. juni 2007. Det fremgik af ændringslovens ikrafttrædel-
sesbestemmelser, at justitsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræ-
den af de bestemmelser i ændringsloven, som gennemfører selve rådsaf-
gørelsen og forordningens indhold. Dette forudsættes at ske, når Rådet
har bestemt, at bestemmelserne i rådsafgørelsen og forordningen skal
finde anvendelse og dermed erstatte de nugældende bestemmelser i
Schengenkonventionen om Schengeninformationssystemet. De nødven-
dige ændringer i udlændingeloven vil blive gennemført i et særskilt lov-
forslag, som integrationsministeren vil fremsætte i en kommende folke-
tingssamling.
4. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Spørgsmålet om status for SIS II og kommunikationsnetværket og om
den detaljerede tidsplan for resten af projektet har ikke lovgivningsmæs-
sige eller statsfinansielle konsekvenser.
Det er endvidere vurderingen, at forslagene til retsakter om overgangen
til SIS II ikke vil have lovgivningsmæssige konsekvenser i Danmark.
Forslagene har desuden ikke statsfinansielle konsekvenser af betydning.
142
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der kan henvises til, at der i flerårsaftalen for politiet og anklagemyndig-
heden 2007-2010 er afsat midler til ændringer af den danske del af
Schengeninformationssystemet som følge af overgangen til SIS II.
5. Høring
Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.
6. Nærhedsprincippet
Nærhedsprincippet ses ikke have betydning for så vidt angår statusorien-
teringen og den detaljerede tidsplan. Nærhedsprincippet må anses for
overholdt ved forslagene til retsakter. Hovedformålet med forslagene er
at sikre overgangen fra et bestående informationssystem, der forbinder
medlemslandenes respektive myndigheder, til dette systems afløser. Som
også anført af Kommissionen i begrundelserne for forslagene og i deres
præambler, ses dette formål ikke i tilstrækkelig grad at kunne opnås af
medlemsstaterne enkeltvis, men må kræve handling på fællesskabsplan.
7. Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om andre medlems-
staters holdninger til spørgsmålene om statusorienteringen, den detaljere-
de tidsplan eller forslagene til retsakter.
8. Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side venter man at kunne tage statusrapporterne til efterretning.
og medvirke til, at Rådet godkender den detaljerede tidsplan. Fra dansk
side er man endvidere generelt positiv over for forslagene til retsakter.
9. Europa-Parlamentet
Spørgsmålene om status for SIS II og kommunikationsnetværket og om
den detaljerede tidsplan har ikke været forelagt Europa-Parlamentet. For-
slagene til retsakter vil skulle forelægges Europa-Parlamentet til udtalel-
se.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og
143
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
retligt samarbejde den 20. maj 2007.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-
udvalg
Sagen om SIS II har ved flere lejligheder været forelagt Folketinget Eu-
ropaudvalg og Retsudvalg til orientering, senest forud for rådsmødet den
18. april 2008. Sagen om kommunikationsnetværket har senest været fo-
relagt Europaudvalget og Retsudvalget forud for rådsmødet den 6.-7. de-
cember 2007
Forslagene til retsakter om overgang fra til SIS II har ikke tidligere været
forelagt Folketingets Europaudvalg eller Retsudvalg. Et nærhedsnotat er
imidlertid sendt til de to udvalg den 15. maj 2008.
144
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 13: Bilag til rådsafgørelse om gennemførelse af
Prüm-afgørelsen
Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.
Resumé
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 blev
der opnået samlet politisk enighed om udkastet til rådsafgørelse om in-
tensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæm-
pelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet, som indebærer
en indarbejdelse af visse dele af Prüm-traktaten i EU’s retsorden. Der
blev endvidere på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8. og 9.
november 2007 opnået politisk enighed om den rådsafgørelse, som skal
fastlægge de foranstaltninger, der er nødvendige for den administrative
og tekniske gennemførelse af Prüm-afgørelsen. Det forventes, at for-
mandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
5.-6. juni
2008
vil forelægge et udkast til bilag med yderligere bestemmelser om
den tekniske og administrative gennemførelse af Prüm-afgørelsen for
Rådet med henblik på at få fastlagt en generel indstilling til bilaget. Sa-
gen vurderes ikke at rejse spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Sa-
gen vurderes ikke at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser. Sagen
vurderes at ville have statsfinansielle konsekvenser. Der foreligger ikke
offentlige tilkendegivelser om andre medlemsstaters holdninger til udka-
stet. Fra dansk side er man positiv over for udkastet til bilag, og man ag-
ter at tilslutte sig formandskabets oplæg til politisk enighed.
12. Baggrund
Den 27. maj 2005 blev der opnået enighed mellem Belgien, Tyskland,
Spanien, Frankrig, Luxembourg, Nederlandene og Østrig om en aftale
om et udvidet politisamarbejde (som betegnes ”Prüm-traktaten”). De på-
gældende lande tilkendegiver i traktaten, at deres hensigt er at styrke det
europæiske samarbejde om bekæmpelse af terrorisme, grænseoverskri-
dende kriminalitet og ulovlig indvandring samt integrere traktaten i EU’s
rammer.
En række medlemsstater (Tyskland, Belgien, Bulgarien, Spanien, Frank-
rig, Luxembourg, Nederlandene, Østrig, Slovenien, Slovakiet, Italien,
Finland, Portugal, Rumænien og Sverige) fremlagde i februar 2007 et
145
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
forslag til rådsafgørelse, der indebærer, at den del af Prüm-traktaten, der
vedrører politisamarbejde (søjle 3), omdannes til EU-lovgivning.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 blev
der opnået samlet politisk enighed om udkastet til rådsafgørelse om in-
tensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæm-
pelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet, som indebærer
en indarbejde af visse dele af Prüm-traktaten i EU’s retsorden (herefter
Prüm-afgørelsen).
Der blev endvidere på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8. og
9. november 2007 opnået politisk enighed om den rådsafgørelse, som
skal fastlægge de gennemførelsesforanstaltninger, der er nødvendige for
den administrative og tekniske gennemførelse af Prüm-afgørelsen (heref-
ter gennemførelsesafgørelsen).
Formandskabet havde lagt op til, at et udkast til bilag med yderligere
bestemmelser om den tekniske og administrative gennemførelse af Prüm-
afgørelsen, skulle forelægges på rådsmødet (retlige og indre anliggen-
der) den 18. april 2008, men sagen var ikke på den endelige dagsorden
for mødet.
Det forventes imidlertid, at formandskabet vil forelægge udkast til bilag
med for Rådet med henblik på at få fastlagt en generel indstilling til bila-
get på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2008.
Bi-
laget vil skulle vedtages på med henvisning til artikel 18, stk. 1, i den
nævnte gennemførelsesafgørelse.
Udkastet til bilag har været drøftet i en teknisk arbejdsgruppe, der beteg-
nes som ”Friends of Precidency”.
13.
Indhold
Udkastet til bilag til gennemførelsesafgørelsen indeholder yderligere be-
stemmelser om den tekniske og administrative gennemførelse af Prüm-
afgørelsen.
Bilaget indeholder således tekniske specifikationer om de IT-løsninger,
der skal til, for at den elektroniske udveksling af DNA-oplysninger, fin-
geraftryksoplysninger og oplysninger fra køretøjsregistre, som ligger i
Prüm-afgørelsen, kommer til at fungere.
146
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Derudover indeholder bilaget bestemmelser om, hvordan den evaluering
af dataudvesklingen, som er forudsat i Prüm-afgørelsen og gennemførel-
sesafgørelsen, skal finde sted.
14.
Gældende dansk ret
Der er ikke behov for at redegøre for gældende dansk ret.
15.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Bilaget til gennemførelsesafgørelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæs-
sige konsekvenser.
Den samlede sag om Prüm-afgørelsen vurderes at ville have statsfinan-
sielle konsekvenser. Det skyldes navnlig kravene om udvikling af IT-
løsninger, der skal gøre danske myndigheder i stand til at deltage i ud-
vekslingen af de omhandlede oplysninger. Bilaget indeholder specifikati-
onerne af disse IT-løsninger, men det er ikke på nuværende tidspunkt
muligt for Justitsministeriet nærmere at angive størrelsen af udgifterne
forbundet med Prüm-afgørelsen.
16.
Høring
Udkastet til bilag har ikke været sendt i høring.
17.
Nærhedsprincippet
Efter regeringens opfattelse må nærhedsprincippet anses for overholdt.
Bilaget skal således sikre den tekniske og administrative gennemførelse
af Prüm-afgørelsens regler om forbedret udveksling af information mel-
lem de retshåndhævende myndigheder i EU.
18.
Andre landes kendte holdninger
Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om andre medlemsstaters
holdninger til forslaget.
19.
Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side er man positiv over for udkastet til bilag.
147
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
20.
Europa-Parlamentet
Udkastet til bilag skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.
21.
Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har
senest
været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-
mæssigt og retligt samarbejde den
20. maj 2008.
22. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og
Retsudvalg
Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Folketingets
Retsudvalg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 18.
april 2008.
148
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 14: Rådets direktiv om indkredsning og klassifice-
ring af europæisk kritisk infrastruktur og vurdering af behovet for
at beskytte dem ”EPCIP-direktivet” af 12. december 2006
Nyt notat. Nye afsnit i forhold til grundnotat er markeret med kursiv.
Rådets direktiv om indkredsning og klassificering af europæisk kri-
tisk infrastruktur og vurdering af behovet for at beskytte dem
”EPCIP-direktivet” af 12. december 2006
Nyt notat. Nye afsnit i forhold til grundnotat er markeret med kursiv.
1
Resumé
Kommissionen blev af Det Europæiske Råd i juni 2004 anmodet om at
udsende et program for beskyttelse af kritisk infrastruktur (EPCIP) med
baggrund i terroranslagene i Madrid marts 2004. Rådet gentog ønsket om
et EPCIP-program i rådskonklusionerne fra den 16. – 17. december 2004
samt i EU’s reviderede handlingsplan vedrørende indsatsen mod terro-
risme af 10. juni 2005 og på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
1. – 2. december 2005. Kommissionen udsendte i november 2005 en
grønbog vedrørende EPCIP. Den 12. december 2006 udsendte Kommis-
sionen et forslag til direktiv og en meddelelse om EPCIP.
På RIA Råds-
mødet den 6.-7. december 2007 fremsattes en fremskridtsrapport om sta-
tus for arbejdet med direktivet. Direktivet har gennemgået flere læsnin-
ger,og Kommissionen har i april 2008 fremlagt forslag til specifikke kri-
terier i direktivet.
Direktivet fastlægger en procedure for udpegning af europæisk kritisk
infrastruktur
inden for udvalgte sektorer samt stiller en række krav til
beskyttelse af denne infrastruktur. Forslaget indeholder ikke konkrete
forslag til den fysiske beskyttelse af europæisk kritisk infrastruktur. Eu-
ropæisk kritisk infrastruktur defineres som infrastruktur, hvis afbrydelse
eller ødelæggelse vil påvirke to eller flere medlemsstater.
I første omgang gælder direktivet alene for transport- og energisektoren,
men fokus vil kunne udvides i forbindelse med en nærmere fastlagt revi-
sionsproces.
Medlemsstaterne indberetter til Kommissionen
på et over-
ordnet og generelt niveau, om og i givet fald hvor mange
infrastrukturer
der
er udpeget og inden for hvilke sektorer.
Medlemsstaterne skal heref-
149
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ter udarbejde risiko- og sårbarhedsvurderinger for sektorerne for europæ-
isk kritisk infrastruktur.
Operatører af europæisk kritisk infrastruktur skal udarbejde en sikker-
hedsplan for operatører og udpege en sikkerhedsforbindelsesofficer.
Så-
fremt medlemsstaten vurderer, at der for de pågældende infrastrukturer
allerede er udarbejdet en sikkerhedsplan for operatører eller lignende
samt udpeget en sikkerhedsforbindelsesofficer eller lignende, behøver
medlemsstaten ikke foretage yderligere.
Fra dansk side kan man støtte det overordnede mål om at sikre en for-
svarlig beskyttelse af kritisk infrastruktur i Europa.
Det er regeringens
vurdering, at lidt eller ingen europæisk kritisk infrastruktur vil blive ud-
peget i Danmark. Det er ligeledes regeringens vurdering, at Danmark
ikke vil pege på europæisk kritisk infrastruktur i andre medlemsstater. På
denne baggrund vurderes EPCIP-direktivet at have begrænset rækkevid-
de for Danmark.
EPCIP-direktivet fremlægges på RIA Rådsmødet den 5.-6. juni 2008 med
henblik på opnåelse af politisk enighed. Herefter afventer den endelig
vedtagelse af EPCIP-direktivet, at medlemsstaterne når til enighed om de
vejledende sektorspecifikke og tværgående kriterier, hvorefter direktivet
kan vedtages på et efterfølgende vilkårligt rådsmøde.
2. Baggrund
Det Europæiske Råd anmodede i juni 2004 Kommissionen og den Højt-
stående Repræsentant om at udforme en overordnet strategi til beskyttel-
se af kritisk infrastruktur i Europa.
Kommissionen vedtog den 20. oktober 2004 en meddelelse vedrørende
beskyttelse af kritisk infrastruktur i indsatsen mod terrorisme
(KOM(2004)702). Meddelelsen indeholder forslag til, hvordan EU kan
forbedre beredskabet bl.a. i forbindelse med terrorangreb, der påvirker
kritisk infrastruktur, og den foreslår et program om europæisk kritisk in-
frastruktur beskyttelse (EPCIP) samt etablering af et informations- og
varslingsnetværk vedrørende kritisk infrastruktur (CIWIN).
Rådet gentog ønsket om et EPCIP-program i EU’s reviderede handlings-
plan af 10. juni 2005 vedrørende indsatsen mod terrorisme, efter terror-
150
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562505_0151.png
angrebene i London den 7. juli 2005, samt på rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 1. – 2. december 2005.
Rådskonklusionerne fra den 1. – 2. december 2005 slår bl.a. fast, at be-
skyttelse af kritisk infrastruktur er medlemsstaternes ansvar, at initiativer
på EU-niveau skal respektere nærhedsprincippet, og at udgangspunktet
for programmet bør være en ”all hazards approach”, dvs. alle typer af
hændelser, med særligt fokus på terrorisme. Det konkluderes endvidere,
at kritisk infrastrukturbeskyttelse i EU skal fremmes ved at styrke med-
lemsstaternes mulighed for at identificere og beskytte national kritisk in-
frastruktur, samt at den private sektor involveres aktivt.
Som forberedelse til udarbejdelsen af programmet udsendte Kommissio-
nen den 17. november 2005 en grønbog om EPCIP. Derudover afholdt
Kommissionen tre seminarer for repræsentanter for medlemsstaterne og
den private sektor, samt uformelle møder med medlemsstaternes kon-
taktpersoner for kritisk infrastruktur og med repræsentanter for den pri-
vate sektor (Telekommunikationsindustrien og Dansk Industri).
Kommissionen udsendte den 12. december 2006 ”Forslag til Rådets di-
rektiv om indkredsning og klassificering af europæisk kritisk infrastruk-
tur og vurdering af behovet for at beskytte den” (KOM(2006)787)
(”EPCIP-direktivet”) og ”Meddelelse fra Kommissionen om et europæ-
isk program for beskyttelse af kritisk infrastruktur” (KOM(2006)786).
Direktivet har gennemgået flere læsninger, og Kommissionen har i april
2008 fremlagt forslag til specifikke kriterier i direktivet
(udkast til sektor-
specifikke og tværgående kriterier).
På RIA Rådsmødet den 6.-7. december 2007 fremsattes en fremskridts-
rapport om status for arbejdet med direktivet.
Hjemmelsgrundlag
Direktivforslagets hjemmel er EF-traktatens artikel 308, der forudsætter,
at forslaget vedtages efter indhentet udtalelse fra Europa-Parlamentet
med enstemmighed i Rådet.
2
Nærhedsprincippet
Kommissionen har anført følgende vedrørende nærhedsprincippet i for-
hold til direktivet:
151
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562505_0152.png
”Subsidiaritetsprincippet er respekteret, da de foranstaltninger, der træf-
fes via dette forslag, ikke kan gennemføres af nogen enkelt medlemsstat
og derfor bedre kan træffes på EU-plan. Selv om det er den enkelte med-
lemsstats ansvar at beskytte kritisk infrastruktur inden for dens jurisdikti-
on, er det vigtigt for EU's sikkerhed at sikre, at infrastruktur, hvis afbry-
delse eller ødelæggelse kan have konsekvenser i to eller flere medlems-
stater eller i en enkelt medlemsstat, hvis den kritiske infrastruktur er be-
liggende i en anden medlemsstat, er tilstrækkeligt beskyttet, og at en eller
flere medlemsstater ikke gøres sårbare som følge af svagheder eller lave
sikkerhedsstandarder i andre medlemsstater. Lignende regler vedrørende
sikkerhed ville også være med til at sikre, at konkurrencereglerne på det
indre marked ikke forvrides.”
Regeringen lægger i sin vurdering af overholdelsen af nærhedsprincippet
vægt på, at det overordnede ansvar for at beskytte kritisk infrastruktur
inden for medlemsstaternes jurisdiktion fortsat påhviler medlemsstaterne
samt ejere og operatører af kritisk infrastruktur, også i forhold til den kri-
tiske infrastruktur, som efter procedurerne i direktivet klassificeres som
europæisk kritisk infrastruktur.
Kommissionens forslag til direktiv sigter på de dele af den kritiske infra-
struktur, som vil kunne betegnes som ”europæisk kritisk infrastruktur”,
dvs. de aktiver eller dele deraf, der er væsentlige for opretholdelsen af
kritiske samfundsmæssige funktioner, herunder forsyningskæden og
menneskers sundhed, sikkerhed og økonomisk eller social velfærd på eu-
ropæisk niveau. Det er derfor vigtigt, at der anvendes gennemsigtige og
ensartede metoder til at identificere kritisk infrastruktur på europæisk
niveau.
Regeringen finder på det foreliggende grundlag, at direktivforslaget vil
bidrage til at sikre, at medlemsstaterne fremover vil have en mere ensar-
tet tilgang til beskyttelse af kritisk infrastruktur, der har betydning på det
europæiske niveau. Det er regeringens målsætning at undgå, at sårbarhe-
der i en medlemsstat medfører omfattende konsekvenser for andre med-
lemsstater. Regeringen vurderer, at dette mål mest hensigtsmæssigt kan
opnås ved en koordineret indsats på europæisk plan.
Regeringens vurdering er på dette grundlag, at direktivforslaget ikke stri-
der mod nærhedsprincippet.
152
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562505_0153.png
3
Formål og indhold
Kommissionen har præsenteret et direktivforslag om identifikation af eu-
ropæisk kritisk infrastruktur,
der
fastlægger metoden for udpegning af
europæisk kritisk infrastruktur
inden for udvalgte sektorer samt stiller en
række krav til beskyttelse af denne infrastruktur.
Europæisk kritisk infrastruktur defineres som infrastruktur, hvis afbry-
delse eller ødelæggelse vil påvirke to eller flere medlemsstater.
Der eksisterer en række forholdsregler på EU-niveau inden for it-
sektoren, sundhedssektoren, den finansielle sektor, transportsektoren, den
kemiske sektor samt den nukleare sektor, men der eksisterer pt. i EU in-
gen foranstaltninger på tværs af sektorerne.
Direktivet fastlægger, at Kommissionen i samarbejde med medlemssta-
terne
skal
udvikle
ikke-bindende sektorspecifikke kriterier samt ikke-
bindende
tværgående kriterier ud fra konsekvenserne af en ødelæggelse
eller afbrydelse af en given infrastruktur.
Desuden skal Kommissionen i
samarbejde med medlemsstaterne udvikle ikke-bindende retningslinjer
for disse sektorspecifikke og tværgående kriteriers anvendelse.
Det fore-
slås, at konsekvenserne skal vurderes ud fra
realistiske trusselsscenarier,
hvori der sker en vurdering af antallet af døde/sårede, den økonomiske
effekt samt de
politiske og psykologiske virkninger.
For de to sidstnævn-
te indgår den miljømæssige effekt som en del af vurderingen.
Direktivet pålægger hver medlemsstat at identificere infrastruktur som
opfylder kriterierne, og
på et overordnet og generelt niveau at
informere
Kommissionen om disse.
Medlemsstaterne skal sikre at ejere/operatører af europæisk kritisk infra-
struktur
har
en sikkerhedsplan for operatører (Operator Security Plan –
OSP)
eller lignende,
som identificerer ejere og operatørers vigtige aktiver
og etablerer relevante sikkerhedsløsninger for disse aktivers beskyttelse.
Direktivet fastsætter en minimumsstandard for indholdet i en sikkerheds-
plan for operatører. Sikkerhedsplanerne skal indsendes til medlemsstaten,
som udarbejder generelle risiko- og sårbarhedsanalyser for hver sektor.
Derudover skal
medlemsstaterne sikre, at
ejere/operatører af kritisk in-
frastruktur
har
udpeget en sikkerhedsforbindelsesofficer
eller lignende,
som skal være kontaktled til medlemsstaten for al information vedrøren-
de beskyttelse af kritisk infrastruktur.
Det er medlemsstaterne, der alene
153
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
vurderer, om kravene til sikkerhedsplaner og sikkerhedsforbindelsesoffi-
cerer er opfyldt.
4
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal udtale sig om direktivforslaget i henhold til
traktatens artikel 308.
Europa Parlamentet støttede i sin udtalelse af den
10. juli 2007 overordnet EPCIP-forslaget. Europa Parlamentet havde en
række konkrete bemærkninger til direktivforslaget, herunder i forhold til
definitionen af europæisk kritisk infrastruktur som Europa Parlamentet
ønskede, skulle omfatte mindst to medlemsstater. Dette og en række an-
dre af Europa Parlamentets ønsker er efterfølgende imødekommet.
5
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ansvaret for kritisk infrastrukturbeskyttelse i Danmark følger af sektor-
ansvarsprincippet, jf. beredskabsloven § 24; ”De enkelte ministre skal
inden for deres område planlægge for opretholdelse og videreførelse af
samfundets funktioner i tilfælde af ulykker og katastrofer (…).”
Ministerierne skal sørge for, at den nødvendige lovgivning, bekendtgø-
relser m.m. tilvejebringes i ressortlovgivningen. Regulering i ressortlov-
givningen kan ske enten som en specifik beredskabsmæssig lovgivning
eller som led i den almindelige lovgivning.
Beredskabskrav til operatører af kritisk infrastruktur kan blandt andet
findes i:
Havnesikringsbekendtgørelsen
Elforsyningslovens § 85 b
Naturgasforsyningslovens § 15 a
Varmeforsyningslovens § 29 a
Lov om pligtige lagre af mineralolie og mineralolieprodukter
§5a
Offshoresikkerhedslovens § 45, stk. 4-5
Fødevarelovens § 59
Sundhedsloven §§ 210-211
Lov om konkurrence og forbrugerforhold på telemarkedet §
86
Vedtagelse af direktivforslaget vil medføre, at Danmark skal sikre dæk-
kende lovgivning, som fastlægger, at operatører af europæisk kritisk in-
154
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
frastruktur skal udarbejde en sikkerhedsplan for operatører som opfylder
kravene i direktivet, samt at operatører af europæisk kritisk infrastruktur
skal udpege en sikkerhedsforbindelsesofficer.
Såfremt man fra den rele-
vante danske myndigheds side vurderer, at der allerede foreligger en sik-
kerhedsplan eller lignende og at der allerede er udpeget en sikkerheds-
forbindelsesofficer eller lignende bortfalder behovet for særlige initiati-
ver.
Det er vurderingen, at implementeringen af Kommissionens forslag til
direktiv vil kræve ændringer i dansk ret.
Det vurderes, at kravet om lovgivning kan opfyldes ved, at relevante be-
stemmelser indføjes i eksisterende sektorlovgivning eller ved at der ind-
føres særskilt lovgivning om europæisk kritisk infrastruktur.
6
Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomi-
en, miljøet og beskyttelsesniveauet
Direktivforslaget vil forpligte den danske stat til at identificere europæ-
isk kritisk infrastruktur i Danmark samt kritisk infrastruktur i udlandet,
hvis afbrydelse eller ødelæggelse vil have væsentlige konsekvenser
for Danmark. EPCIP vil medføre en række nye opgaver,
som
vil involve-
re alle myndigheder med ansvar for kritisk infrastruktur.
Arbejdet
med
den øvrige nationale kritiske infrastruktur må ventes påvirket af det ar-
bejde, som udgøres af den europæiske kritiske infrastruktur.
Kravet i direktivforslaget om, at operatører af europæisk kritisk infra-
struktur skal implementere en sikkerhedsplan for operatører
eller lignen-
de samt udpege en sikkerhedsforbindelsesofficer eller lignende,
kan på-
lægge de udpegede virksomheder yderligere arbejdsopgaver,
hvis de ikke
allerede har dækkende beredskabs- og sikkerhedsplaner eller lignende
og/eller udpeget en sikkerhedsforbindelsesofficer eller lignende.
Der vil i
sektorerne være forskel på, i hvor høj grad
operatørerne allerede opfyl-
der disse krav,
og dermed hvor store ekstra byrder
kravene
vil kunne indebære.
De potentielle økonomiske og administrative byrder for operatørerne
vurderes samlet set at ville være begrænsede. Dels vil de eksisterende
bestemmelser og beredskabsplaner på mange områder betyde, at det ikke
vil være nødvendigt foretage sig noget konkret for at leve op til kravene
om sikkerhedsplan for operatører og sikkerhedsforbindelsesofficer. Dels
forventes få eller ingen europæisk kritisk infrastruktur at blive udpeget i
155
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562505_0156.png
Danmark. Såfremt der udpeges kritisk infrastruktur kan dette have øko-
nomiske konsekvenser for operatørerne i forbindelse med opfyldelse af
krav til beskyttelse heraf.
Uanset om der udpeges europæisk kritisk infrastruktur i Danmark, vil
identifikationsprocessen inddrage sektoransvarlige myndigheder for de
prioriterede sektorer samt en række andre myndigheder som er nødven-
dige for analysen. Denne proces forventes at ville trække på en del af de
ressourcer, der i de pågældende myndigheder i forvejen anvendes til be-
redskabsarbejde.
Forslaget indebærer ikke i sig selv væsentlige udgifter på EU’s budget,
men det er forudsat, at der kan opnås EU-tilskud fra programmet ”Fore-
byggelse, beredskabs og konsekvenshåndtering i forbindelse med terro-
risme og andre sikkerhedsrelaterede risici”, der har en samlet bevilling på
137,5 mio. EUR i perioden 2007-2013.
Den økonomiske ramme kan ikke
bruges til finansiering af fysiske installationer eller lignende.
Program-
met kan blandt andet (med)finansiere tiltag til fremme af risikovurderin-
ger, evalueringer med hensyn på identificering af trusler m.v., udvikling
af minimumstandarder og værktøjer, risikoanalyser, samt udgifter vedrø-
rende samarbejde og udvikling af bedste praksis. Danmark betaler 2 % af
EU’s udgifter,
svarende til 2,75 mio. EUR, eller 20,6 mio. kr. I det om-
fang der ikke kan opnås EU-tilskud, forudsættes det, at operatørerne selv
finansierer de økonomiske konsekvenser, som direktivet måtte afsted-
komme.
7
Høring
Det oprindelige direktivforslag blev sendt i høring i EU specialudvalget
på civilbeskyttelsesområdet m.fl. den 10. januar 2007 med tidsfrist for
bemærkninger den 24. januar 2007.
Bemærkninger fra interesseorganisa-
tioner fremgår nedenfor. EPCIP-direktivet har efterfølgende løbende væ-
ret behandlet i såvel EU specialudvalget på civilbeskyttelsesområdet som
i det til formålet nedsatte tekniske udvalg ”Koordinationsgruppen vedrø-
rende EPCIP”.
Bemærkninger fra interesseorganisationer m.fl.
Naviair
anførte, at direktivforslagets artikel 5 om sikkerhedsplaner og
håndteringen af disse, herunder etablering af et overvågningssystem til
feedback/kontrol af operatører af kritisk infrastruktur, giver stor risiko for
dobbeltarbejde, i og med at de fleste relevante virksomheder allerede har
156
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
udarbejdet specifikke beredskabsplaner, og som meget vel kan være mere
detaljerede end det, der foreskrives i direktivforslaget.
Herudover fandt Naviair, at de enkelte operatører er de nærmeste til at
vide, hvilke elementer, der skal indeholdes i en beredskabsplan, og det
bør derfor være tilstrækkeligt, såfremt det af et givet direktiv på området
fremgår, at operatørerne skal sikre, at elementerne i sikkerhedsplanen er
til stede.
Endvidere er lufttrafiktjeneste området allerede omfattet af de såkaldte
Common Requirement, som er en del af EU’s Single European Sky re-
gelsæt. Det fremgår heraf, at der skal udarbejdes nødplaner for alle de
tjenester, som den pågældende virksomhed udøver, i tilfælde af, at der
indtræder begivenheder, som fører til væsentlig forringelse eller afbry-
delse af den pågældendes tjenester. Common Requirements giver ikke
detaljerede regler for, hvordan beredskabsplaner skal udarbejdes, og hvad
de nærmere skal indeholde, men reglerne skal sikre, at planerne forelig-
ger.
Hvorvidt der skal udpeges en sikkerhedforbindelsessofficer bør være den
enkelte operatørs eget valg, og ikke noget, der fremgår af direktivet.
Til indberetningskravet i artikel 7 anførte Naviair, at også i henhold til
Common Requirements er lufttrafiktjenesteudbyderne forpligtet til at op-
rette et Security Management System, der bl.a. skal indeholde procedurer
for risikovurderinger, korrigerende tiltag og registreringer af uregelmæs-
sigheder. Såfremt der med EPCIP direktivet indføres krav om endnu et
system, hvorefter der skal udarbejdes risiko- og sårbarhedsanalyser,
eventuelt efter en fælles EU-metode, vil dette pålægge en lufttrafiktjene-
steudbyder en yderligere byrde, i fald en konkret tjeneste udpeges som
kritisk europæisk infrastruktur. Dette vil betyde flere administrative byr-
der for de berørte virksomheder.
Post Danmark
noterede sig, at postområdet er faldet ud i det fremlagte
direktivforslag som et relevant område, hvorefter hele området Civil
Administration er fjernet, hvilket tidligere indgik i grønbogen om kritisk
infrastrukturbeskyttelse.
Sund & Bælt
anførte, at det er uhyre vigtigt, at kriterierne for identifika-
tion af europæisk kritisk infrastruktur på transportområdet bliver fastlagt,
inden arbejdet med EPCIP i øvrigt kommer for langt. Det påpegedes, at
157
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
bl.a. alternative transportmuligheder har indflydelse på, om en given in-
frastruktur kan anses for kritisk, og analyse af dette bør derfor være en af
de forudsætninger, der skal være opfyldt, før kritisk infrastruktur kan ud-
peges.
Det påpegedes, at der som regel pågår omfattende risikoanalyser i for-
bindelse med infrastrukturanlæg, særligt i relation til trusler som naturka-
tastrofer og andre ulykkesårsager. Sådanne analyser fastlægger et pas-
sende sikkerhedsniveau for anlæggene. Uanset, at terrortrusler i sin natur
ikke kan underkastes tilsvarende risikoanalyser, så er der på Storebælts-
forbindelsen etableret nogle grundlæggende beskyttelsesforanstaltninger,
som kan suppleres med en række graduerede sikringstiltag, der kan
iværksættes i takt med at terrortruslen identificeres og gradvist øges. Det-
te princip bør også være bærende på europæisk plan, da permanente sik-
ringsforanstaltninger overfor terror bør holdes på et passende lavt niveau
for at undgå omfattende etablerings- og driftsudgifter til foranstaltninger,
der ikke afspejler en reel terrortrussel.
Sund & Bælt fandt, at det er vigtigt at få slået fast, at handlingsplaner for
beskyttelse mod terror er af særdeles fortrolig karakter. Dette betyder dog
ikke, at der ikke indenfor transportområdet kan være behov blandt de sik-
ringsansvarlige operatører for at etablere en generel erfaringsudveksling
om principper og metoder. Dette sker allerede i dag i nogen udstrækning,
men Sund & Bælt kan støtte en egentlig platform, der på en sikker måde
kan anvendes til udveksling af bedste praksis.
Vedrørende de ikke-bindende foranstaltninger, indkredsning og analyse
af den indbyrdes afhængighed, bemærkede Sund & Bælt, at en sådan
analyse skal baseres på et åbent og konstruktivt samarbejde mellem de
berørte parter i forhold til den kritiske transportinfrastruktur. Afhængigt
af kriterierne for udpegning af kritisk transportinfrastruktur, kan opgaven
gøres meget stor, og det er derfor vigtigt, at der sikres en top-down pro-
ces, således at analysen kun beskæftiger sig med de allermest væsentlige
elementer.
For så vidt angår ledsagedokumentets bemærkninger om sårbarheds-,
trussels- og risikovurderinger i forbindelse med europæisk kritisk infra-
struktur, bemærkede Sund & Bælt, at det er væsentligt, at der er metode-
frihed til at gennemføre sådanne analyser, idet der kan være knyttet sær-
deles mange ressourcer til gennemførelse af den slags analyser. Trussels-
158
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
vurdering er i den forbindelse et separat emne, som Sund & Bælt går ud
fra bliver håndteret i PET-regi.
Øresundsbron
fandt, at det er fornuftigt og hensigtsmæssigt, at der fore-
findes ensartede retningslinjer for beskyttelse af og beredskab for kritisk
infrastruktur. Fælles retningsliner i form af Operator Security Plans eller
lignende vil på sigt sikre en form for ”best practice” for beskyttelse og
beredskab i forbindelse med europæisk kritisk infrastruktur.
Det er til gengæld vigtigt, at der er metodefrihed ved gennemførelse af
sårbarheds-, trussels- og risikovurderinger, samt ved udarbejdelse af
Operator Security Plans, så allerede eksisterende og omfattende vurde-
ringer, beregninger og planer kan anvendes. Ved udpegning af kontakt-
punkt og sikkerhedsforbindelsesofficer antager Øresundsbron, at Kom-
missionen her tager andre EU-regelsæt med tilsvarende krav i betragt-
ning, således at der ikke dannes unødvendigt stort bureaukrati i de enkel-
te medlemsstater.
Øresundsbron påpegede, at direktivforslaget giver Kommissionen mulig-
hed for at kræve specifikke beskyttelsesforanstaltninger for europæisk
kritisk infrastruktur, og dette kan betyde, at udpeget infrastruktur kan bli-
ve belastet med betydelige økonomiske omkostninger, som meget vel
kan andrage to cifrede millionbeløb. Øresundsbron forudsætter derfor, at
der i EU-regi eller på nationalt plan afsættes særlige midler til dækning af
sådanne omkostninger, således at en eventuel udpegning af Øresunds-
bron som europæisk kritisk infrastruktur ikke får økonomiske følger for
selskabet.
Øresundsbron påpegede det vigtige i, at selskabet selv får indflydelse i
forbindelse med en eventuel fremtidig udpegningsproces.
DONG Energy
bemærkede, at meget allerede er på plads, idet bered-
skabsloven, den nationale beredskabsplan og de to beredskabsbekendtgø-
relser fra Energistyrelsen dækker meget. Udfordringen bliver at gennem-
føre analyserne af, hvad der er kritisk infrastruktur. Sårbarhedsvurderin-
gerne på udvalgte anlæg bør nok gennemføres i et tættere samarbejde
mellem aktørerne, end det til nu har været tilfældet. Direktivforslaget in-
deholder nogle fornuftige bestemmelser omkring videnbeskyttelse og
sikkerhedsgodkendelse. Det kunne pege på, at der måske bør tages
et initiativ til at vurdere på behovet for at sikkerhedsgodkende nøgledel-
tagere i processerne.
159
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Oliebranchens Fællesrepræsentation (OFR)
fandt det hensigtsmæs-
sigt, at der udarbejdes en overordnet ramme for sikring af europæisk kri-
tisk infrastruktur i relation til energiområdet. OFR kunne derfor støtte
Kommissionens forslag til program for beskyttelse af kritisk infrastruk-
tur. Det påpegedes, at det må sikres, at der ikke pålægges unødige byrder
på operatøren af den omhandlende kritiske infrastruktur.
North Sea Operators Committee - Denmark (NSOC-D)
fandt at
EPCIP alene bør omfatte terrortrusler, da der allerede eksisterer lovgiv-
ning og beredskabsplanlægning for de andre typer af hændelser, som på-
lægges politiet og redningsberedskabet. Ejere/operatører bør fortsætte
med at bidrage til at identificere kritisk infrastruktur, og om nødvendigt
at opstille kriterier for beskyttelsesforanstaltninger.
Dansk Erhverv
Den af Kommissionen foreslåede fremgangsmåde til at løse de konkrete
sikkerhedsspørgsmål på infrastrukturområdet er atypisk, idet man ikke i
EU systemet umiddelbart har mulighed for at iværksætte et samarbej-
de/arbejde, der de facto svarer til en efterretningstjenestes. Dansk Er-
hverv rejser derfor overordnet tvivl om selve den foreslåede proces til
indkredsning og klassificering af europæisk kritisk infrastruktur.
Den foreslåede fremgangsmåde er den samme som et almindeligt kom-
missionsforslag til lovgivning. Det vil sige en politisk proces, hvor resul-
tatet afhænger af politisk enighed. Identifikationen af udsatte mål foreta-
ges således ikke af eksperter i sikkerhed, der kan udarbejde den mest op-
timale sikkerhedsløsning, men derimod politikere som søger en politisk
løsning.
Dansk Erhverv fandt det endvidere væsentligt at skelne mellem, hvorvidt
der er tale om sikring imod terror eller sikring imod naturkatastrofer eller
lignende. Konsekvenserne kan være de samme, men der stor forskel på
risiko og sikringsforanstaltninger.
For så vidt angår terrorangreb foretages den forudgående risikovurdering
bedst i de nationale efterretningstjenester og det er afgørende vigtigt for
funktionen af disse tjenester, at de har adgang til et intensivt internatio-
nalt samarbejde med deres søsterorganisationer i andre lande også ud
over EU's grænser.
160
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efterretningstjenesternes primære funktion på dette område er at opdage
og optrevle eventuelle terrorangreb før de finder sted. På den baggrund er
det helt afgørende for Dansk Erhverv, at tjenesternes effektivitet og in-
teroperabilitet som absolut mindstemål bibeholdes og helst forbedres ved
ethvert tiltag på området.
Der findes allerede internationalt samarbejde både på efterretningsområ-
det og på området for naturkatastrofer. Dansk Erhverv afholdt sig fra at
vurdere, om samarbejdet er tilstrækkeligt og effektivt nok, men henleder
opmærksomheden på, at en evt. oprettelse af et europæisk agentur for
infrastruktursikring, der fungerer sideordnet med disse systemer hverken
vil være hensigtsmæssigt eller effektivt.
Dansk Erhverv påpegede, at koordination og integration mellem sikker-
hedsinitiativer er helt afgørende for deres samlede effektivitet. Dansk Er-
hverv anser sikring og afholdelse af omkostninger til sikring som en
myndighedsopgave. Selvfølgelig skal erhvervet inddrages, men der må
ikke blive tale om, at der sker en udlicitering af ansvaret for rigets sik-
kerhed.
Endelig fandt Dansk Erhverv, at man ved udarbejdelse af dette og lig-
nende forslag helt overordnet gør sig klart, at man ikke kan skabe et sam-
fund helt uden risici. Terror har netop til formål at sætte samfundet i stå.
Opbygning af komplicerede sikkerhedssystemer kan netop bremse et
samfund – dels som følge af den økonomiske byrde systemet medfører
og dels som følge af de administrative og praktiske besværligheder det
kan medføre.
Dansk Erhverv fandt det positivt, at man forsøger, at harmonisere natio-
nale regler for kritiske infrastruktur. Dette kan forhåbentlig sætte nationa-
le myndigheder i stand til at samarbejde bedre med forenkling og res-
sourcebesparelser som resultat. Endvidere er det positivt, at det anerken-
des, at kritisk infrastruktur har en transeuropæisk dimension.
Ligeledes fandtes det positivt, at EU med forslaget fokuserer på infra-
struktur snarere end operatører, der anvender infrastrukturen. Det fore-
liggende forslag om terrorsikring i transportkæden har vist, hvor vanske-
ligt og omkostningstungt det vil være at etablere et system, der skal dæk-
ke alle operatører i transportkæden. Det synes umiddelbart mere omkost-
ningseffektivt at rette indsatsen mod den del af infrastrukturen, der er kri-
tisk. Dermed omfattes også den del af de relevante parter, der er af kritisk
betydning for kædens fortsatte funktion og retablering.
161
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dansk Erhverv fandt dog, at det foreliggende forslag ikke tager stilling til
en række konkrete spørgsmål:
Definitionen af infrastruktur er meget bred og kan omfatte ukonkrete be-
greber såsom "transportkæden". Dermed er der risiko for, at forslaget re-
elt ender med at være en detailregulering af transportkæden og omfatter
både, hvad man traditionelt vil opfatte som infrastruktur (vej, broer, jern-
bane) og andre elementer, der indgår i transportkædens funktion: lager-
haller, omladningsstationer, garager, overvågningssystemer m.v.
Denne problemstilling får yderligere relevans i lyset af, at forslaget synes
at lægge op til, at myndigheder fastsætter, hvad der er kritiske infrastruk-
tur og hvilken sikkerhedsplan, der skal laves for den pågældende infra-
struktur.
Men forslaget er tavst om hvilke forhold, der gør sig gældende, når der er
tale om infrastruktur, der for eksempel er privatejet. I tilfælde af konces-
sioneret ejendom - motorveje, betalingsbroer med videre - kan der for-
mentlig findes løsninger, men i tilfælde af, at et privatejet lageranlæg,
transitanlæg eller lignende defineres som kritisk infrastruktur og dermed
pålægges at skulle lave en sikkerhedsplan, er situationen en anden. For-
slaget har end ikke sikret ejeren af dette anlæg ret til at blive inddraget i
beslutningen, ligesom forslaget ikke tager stilling til eventuelle spørgs-
mål om kompensation, ansvar med videre. Endelig risikerer forslaget ved
denne fremgangsmåde at skabe konkurrenceforvridning mellem private
operatører, hvor nogle belastes mere end andre af byrder, der har fælles
gavn.
Et positivt element er, at forslaget entydigt pålægger medlemsstaterne at
udføre en risiko- og trusselsvurdering. Det er Dansk Erhvervs generelle
opfattelse, at opgaver som risiko- og trusselsvurdering kræver en indsigt
og viden som kun offentlige myndigheder kan have. Risiko- og trussels-
vurderinger er derfor efter vores opfattelse klart en myndighedsopgave.
Det er endvidere vigtigt at fremhæve, at myndigheders ansvar rækker
videre, da sikkerhed i sidste ende er en samfundsopgave.
Endelig udtrykte Dansk Erhverv en vis bekymring i forbindelse med den
kompetence, som forslaget synes at tillægge Kommissionen i relation til
kontrol og opsyn med de konkrete opgaver. Der kan i den forbindelse
sættes spørgsmålstegn ved Kommissionens faglig kompetence til at fore-
162
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
tage risikovurderinger og vurderinger af sikkerhedsplaner. Dansk Er-
hverv sætter spørgsmålstegn ved værdien af etablering af endnu en ter-
rorsikringsmyndighed, når ressourcerne kunne anvendes bedre på kon-
krete opgaver til sikring af infrastruktur og borgere.
Telekommunikationsindustrien (TI)
pegede på, at uagtet det ikke er
muligt at vurdere omfanget af økonomiske eller andre belastninger for
ejere af ’europæisk kritisk infrastruktur’ (ECI), er det formentlig givet, at
der vil blive tale om øgede administrative og økonomiske belastninger
for disse. Estimater af omfanget forudsætter imidlertid afklaring af en
række elementer i direktivudkastet.
TI gjorde opmærksom på, at spørgsmålet om mulig identifikation af
dansk ECI vil rejse spørgsmål om integration mellem national og euro-
pæiske planlægning, som det af prioriteringsmæssige grunde er vigtigt at
få afklaret. TI understregede, at sigtet med ECI og dermed i første om-
gang udpegning af prioriterede sektorer og dernæst identifikation af spe-
cifikke ECI fastholdes, således at der med ECI kun er tale om de speci-
fikke infrastrukturer, hvis sikring reelt har vidtrækkende og pan-
europæisk betydning.
TI udtrykte i sine bemærkninger betænkelighed ved definitionen, der
vedrører kun to medlemslande. Sådanne forhold vil ofte være sikret via
bilaterale aftaler, og det vil ikke være proportionalt at klassificere sådan-
ne infrastrukturer som ECI. Der peges især på infrastruktur, der vedrører
et medlemsland og er lokaliseret i andet medlemsland. TI anbefalede der-
for - ud fra en proportionalitetsmæssig betragtning - at definitionen æn-
dres til at gælde minimum tre lande.
Endvidere er ECI defineret ved ’afbrydelse el. ødelæggelse’, der er ka-
rakteriseret ved ’truslens alvor’, men uden at de elementer som f.eks.
antal brugere, politiske og miljømæssige, der indgår i definitionen af
’truslens alvor’, er præciseret kvantitativt eller kvalitativt. Dermed er det
reelt uklart, hvilke horisontale eller sektorspecifikke kriterier for udpeg-
ning af ECI, der kan opstilles af Kommissionen og i komitologiudvalget.
TI opfordrede til, at disse elementer præciseres - eksempelvis med mini-
mumsgrænser og under alle omstændigheder vha. et 3 lande kriterium,
således at ECI begrebet ikke udvandes til at omfatte, hvilke som helst
forstyrrelser, der i ikke nærmere bestemt omfang medfører ulemper.
Der bør opstilles sektorspecifikke kriterier for udpegning af ECI inden
for de prioriterede sektorer. Det er uklart i hvilken grad, det reelt er over-
163
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ladt til Kommissionen at fastlægge ECI via identifikationen af sektorspe-
cifikke kriterier. Den meget centrale rolle for Kommissionen understre-
ger vigtigheden af, at definitionerne præciseres og der opstilles tærskel-
værdier. Teleområdet er formentlig allerede på en række områder fyl-
destgørende dækket af andre sektorspecifikke redskaber, idet netop tele-
området udgør, i kraft af etableringen af alternative net, kun i begrænset
grad én sårbar infrastruktur.
For så vidt angår udpegning af ECI på IT- og teleområdet gælder, at på
dette område er de umiddelbart samfundsmæssigt kritiske elementer ek-
sempelvis adresseringssystemer, applikationer (netbank, elektroniske be-
talingssystemer) samt andre IT-systemer, der anvender egne net snarere
end de i stigende grad redundante telenet. TI anbefaler, at dette tydelig-
gøres og eksemplificeres, således at det sikres, at en eventuel efterføl-
gende dansk udmøntning ikke alene gennemføres i telelovgivningen.
Det er vigtigt, at nationale kritiske infrastrukturer, hvor der allerede er
etableret procedurer for håndtering i tilfælde af krise, fortsat håndteres
nationalt. Der bør ikke etableres et unødvendigt dobbelt system mellem
nationale forholdsregler og de i direktivet omtalte sikkerhedsplaner for
operatører, som de enkelte ejere af mulige ECI skal udarbejde. TI påpe-
ger, at omfanget og detaljeringsniveauet af evt. sikkerhedsplaner for ope-
ratører skal vurderes meget nøje, da disse let kan komme til at indeholde
særdeles fortrolige data om kunder, opbygning af systemer og organisati-
on. Sådanne planer bør derfor kun indeholde data på et overordnet ni-
veau, hvilket bør fremgå af forslaget.
Hvad angår telekommunikationens grundlæggende tvær- eller internatio-
nale egenskaber, kan det være påkrævet at indrette procedurer og tilrette-
lægge krav, der fremmer grænseoverskridende infrastrukturløsninger, og
hvis fornødent, erstatter eller supplerer nationale jurisdiktions- og andre
krav. TI påpeger behovet for at tage hensyn til opretholdelse af tele-
kommunikationen med tredjelande under kritiske forhold.
For IT-området, påpegede TI, at selve ’netdelen’ ikke kan være den ene-
ste kritiske komponent på dette område. Eksempelvis er adresseringssy-
stemer, applikationer (netbank, elektroniske betalingssystemer) samt sy-
stemer, der anvender egne net, i stigende omfang kritiske for samfundet.
Disse områder bør derfor beskrives mere generelt, så det ikke giver ind-
164
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
tryk af, at kritiske komponenter for IT-området alene findes på teletjene-
steområdet. Det betyder efter TI’s opfattelse, at en eventuel efterfølgende
dansk udmøntning ikke alene kan gennemføres i telelovgivningen.
TI understregede, at eventuelle omkostninger for de enkelte ejere af kri-
tisk infrastruktur, der kan blive pålagt med forpligtigelser som følge af
Direktivet, bør søges begrænset bl.a. ved, at der ikke indføres uhensigts-
mæssige rapporteringskrav. Det vil eksempelvis være meget omkost-
ningskrævende, hvis selv mindre mobilstationer skal sikres mod terror.
Omkostningerne skal sættes i forhold til effekten af, at en mobilstation
går ned og antallet af mennesker, det vil påvirke. På dette område bør der
principielt tilstræbes fælles retningslinier for hele EU og nationale krav
som vil virke konkurrenceforvridende, bør undgås.
8
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen stiller sig positivt over for et program om beskyttelse af eu-
ropæisk kritisk infrastruktur, og regeringen støtter derfor overordnet di-
rektivforslaget om udpegning af europæisk kritisk infrastruktur. Regerin-
gen finder det positivt, at det i direktivforslaget understreges, at hovedan-
svaret for beskyttelse af kritisk infrastruktur påhviler medlemsstaterne og
ejere/operatører af kritisk infrastruktur.
Regeringen finder det ligeledes positivt, at der med definitionen af euro-
pæisk kritisk infrastruktur som infrastruktur, hvis afbrydelse eller øde-
læggelse vil påvirke to eller flere medlemsstater, lægges vægt på at euro-
pæisk kritisk infrastruktur skal have væsentlig grænseoverskridende ef-
fekt.
Endelig finder
regeringen det
positivt, at der tages hensyn til allerede
eksisterende beskyttelsesforanstaltninger af såvel europæisk som interna-
tional karakter, herunder særligt for så vidt angår beskyttelseskravene til
operatørerne af europæisk kritisk infrastruktur. Dette ses
at
mindske risi-
koen for unødig duplikering af eksisterende beskyttelsesaftaler på områ-
det samt
mindske risikoen for unødige administrative byrder for operatø-
rer og myndigheder.
165
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562505_0166.png
9
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det er regeringens forventning, at de andre medlemslande overordnet vil
støtte
EPCIP-direktivet,
men at medlemslandene vil være delte med hen-
syn til omfanget af
en eventuel senere udvidelse
af
EPCIP-direktivet til
at omfatte andre sektorer end de nuværende energi- og transportsekto-
rer.
10 Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 30. no-
vember 2007 i forbindelse med den fremdriftsrapport om status for ar-
bejdet med EPCIP-direktivet, der blev forelagt under det portugisiske
formandskab, og som blev behandlet den 6.-7. december 2007 på råds-
mødet for Retlige og Indre Anliggender (RIA).
Grundnotat for EPCIP-programmet er den 6. marts 2007 oversendt til
Folketingets Europaudvalg samt sendt til orientering for Folketingets
Retsudvalg og Folketingets Forsvarsudvalg.
Foreløbigt nærhedsnotat om EPCIP-programmet er den 12. januar 2007
fremsendt til Folketingets Europaudvalg samt sendt til orientering for
Folketingets Forsvarsudvalg og Folketingets Retsudvalg.
Grundnotat for grønbog om et europæisk program for beskyttelse af kri-
tisk infrastruktur er 4. januar 2006 fremsendt Folketingets Europaudvalg
samt sendt til orientering for Folketingets Retsudvalg og Folketingets
Forsvarsudvalg.
166
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 15: Samarbejdsaftale mellem Eurojust og Schweiz
Nyt notat.
Resumé
Eurojust blev oprettet ved Rådets afgørelse af 28. februar 2002. Formålet
med Eurojust er at lette samarbejdet mellem medlemsstaterne om efter-
forskning og retsforfølgning af alvorlige lovovertrædelser, der berører to
eller flere medlemsstater. Det følger af rådsafgørelsens artikel 27, stk. 3,
at Eurojust – med godkendelse af Rådet – kan indgå samarbejdsaftaler
med tredjelande. Et udkast til en samarbejdsaftale mellem Eurojust og
Schweiz forventes at blive forelagt Rådet til godkendelse på rådsmødet
(retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2008.
1.
Baggrund
Eurojust blev oprettet ved Rådets afgørelse af 28. februar 2002. Formålet
med Eurojust er at lette samarbejdet mellem medlemsstaterne om efter-
forskning og retsforfølgning af alvorlige lovovertrædelser, der berører to
eller flere medlemsstater. Hver medlemsstat udpeger et nationalt medlem
af Eurojust. De nationale medlemmer udgør Eurojusts kollegium.
Det følger af rådsafgørelsens artikel 27, stk. 3, at Eurojust – med god-
kendelse af Rådet – kan indgå samarbejdsaftaler med tredjelande. Sådan-
ne aftaler kan navnlig indeholde bestemmelser om betingelserne for ud-
stationering af forbindelsesofficerer eller forbindelsesanklagere/-
dommere ved Eurojust. Aftalerne kan også indeholde bestemmelser om
udveksling af personoplysninger.
Forud for indgåelse af en aftale mellem Eurojust og et tredjeland skal
Den Fælles Kontrolinstans (hvor Datatilsynet er repræsenteret), høres af
Eurojust.
Rådet har tidligere godkendt samarbejdsaftaler mellem Eurojust og bl.a.
USA og Kroatien.
Et udkast til en samarbejdsaftale mellem Eurojust og Schweiz forventes
at blive forelagt Rådet til godkendelse på rådsmødet (retlige og indre an-
liggender) den 5.-6. juni 2008.
167
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
Indhold
Formålet med aftaleudkastet er at styrke samarbejdet mellem Eurojust og
Schweiz i bekæmpelsen af alvorlig international kriminalitet. I henhold
til aftaleudkastet skal samarbejdet omfatte Eurojusts generelle kompeten-
ceområder, således som disse er fastlagt i den nævnte rådsafgørelse af 28.
februar 2002.
Udkastet til samarbejdsaftale indeholder bestemmelser om definitioner,
om formål og anvendelsesområde, om forholdet til andre instrumenter
vedrørende strafferetligt samarbejde, om kompetente myndigheder, om
udstationering af en schweizisk ”forbindelsesanklager” ved Eurojust, om
udpegelse af schweiziske kontaktpunkter, om regelmæssige konsultatio-
ner, om operationelle og strategiske møder, om udveksling af informati-
on, herunder personoplysninger, om datasikkerhed, om registrerede per-
soners rettigheder, om erstatningsansvar, om tvistbilæggelse samt om
ændring og ophævelse af samarbejdsaftalen.
Hvad særligt angår udvekslingen af oplysninger, skabes der efter aftale-
udkastet mulighed for, at dette kan ske i det omfang, det er nødvendigt
for at opnå samarbejdsaftalens formål. Udvekslingen skal ske gennem
den udpegede ”forbindelsesanklager” eller direkte mellem den schweizi-
ske anklagemyndighed og Eurojust. I den forbindelse skal nærmere fast-
satte databeskyttelsesmæssige bestemmelser, herunder bl.a. principperne
i Europarådets konvention af 28. januar 1981 om beskyttelse af det en-
kelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af person-
oplysninger, overholdes.
Aftaleudkastet har været forelagt for Den Fælles Kontrolinstans, som ik-
ke havde indvendinger mod samarbejdsaftalen.
3.
Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
168
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5.
Høring
Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.
6.
Nærhedsprincippet
Sagen rejser ikke spørgsmål i relation til nærhedsprincippet.
7.
Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdninger til sagen.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Danmark kan støtte udkastet til samarbejdsaftale.
9.
Europa-Parlamentet
Udkastet til samarbejdsaftale har ikke været forelagt Europa-Parlamentet.
10.
Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har ikke været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt
samarbejde.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og
Retsudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og
Folketingets Retsudvalg.
169
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562505_0170.png
Dagsordenspunkt 16: Samarbejdsaftale mellem Eurojust og OLAF
Nyt notat.
Resumé
Eurojust blev oprettet ved Rådets afgørelse af 28. februar 2002. Formålet
med Eurojust er at lette samarbejdet mellem medlemsstaterne om efter-
forskning og retsforfølgning af alvorlige lovovertrædelser, der berører to
eller flere medlemsstater. Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af
Svig (OLAF) blev oprettet ved Kommissionens afgørelse af 28. april
1999. OLAF har til opgave at
beskytte
EU’s
økonomiske interesser
samt at bekæmpe bedrageri, korruption og andre uregelmæssigheder,
herunder embedsmisbrug, i de europæiske institutioner. Ifølge artikel 26,
stk. 3, i rådsafgørelsen om Eurojust skal Eurojust etablere og opretholde
et tæt samarbejde med OLAF. Det følger endvidere af den nævnte råds-
afgørelses artikel 27, stk. 3, at Eurojust - med godkendelse af Rådet - kan
indgå samarbejdsaftaler med organer, der er kompetente i medfør af be-
stemmelser, der er vedtaget inden for rammerne af traktaterne. Et udkast
til en samarbejdsaftale mellem Eurojust og OLAF forventes at blive fore-
lagt Rådet til godkendelse på rådsmødet (retlige og indre anliggender)
den 5.-6. juni 2008.
1.
Baggrund
Eurojust blev oprettet ved Rådets afgørelse af 28. februar 2002. Formålet
med Eurojust er at lette samarbejdet mellem medlemsstaterne om efter-
forskning og retsforfølgning af alvorlige lovovertrædelser, der berører to
eller flere medlemsstater. Hver medlemsstat udpeger et nationalt medlem
af Eurojust. De nationale medlemmer udgør Eurojusts kollegium.
Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) blev oprettet
ved Kommissionens afgørelse af 28. april 1999. OLAF har til opgave at
beskytte
EU’s
økonomiske interesser
samt at bekæmpe bedrageri,
korruption og andre uregelmæssigheder, herunder embedsmisbrug, i de
europæiske institutioner.
Ifølge artikel 26, stk. 3, i rådsafgørelsen om Eurojust skal Eurojust etab-
lere og opretholde et tæt samarbejde med OLAF, som til dette formål kan
bidrage til Eurojusts arbejde med at koordinere efterforskning og retsfor-
følgning i forbindelse med beskyttelse af Fællesskabets økonomiske inte-
170
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562505_0171.png
resser, enten på foranledning af Eurojust eller på anmodning af OLAF,
for så vidt medlemsstaternes kompetente myndigheder ikke modsætter
sig en sådan deltagelse.
Det følger endvidere af rådsafgørelsens artikel 27, stk. 3, at Eurojust -
med godkendelse af Rådet - kan indgå samarbejdsaftaler med organer,
der er kompetente i medfør af bestemmelser, der er vedtaget inden for
rammerne af traktaterne. Sådanne aftaler kan bl.a. indeholde bestemmel-
ser om udveksling af personoplysninger. I så fald skal Den Fælles Kon-
trolinstans høres af Eurojust.
Et udkast til en samarbejdsaftale mellem Eurojust og OLAF forventes at
blive forelagt Rådet til godkendelse på rådsmødet (retlige og indre anlig-
gender) den 5.-6. juni 2008.
2.
Indhold
Udkastet til samarbejdsaftale indeholder bestemmelser om definitioner
og formål, om samarbejde, herunder bl.a. informationsudveksling, opera-
tionelle og strategiske møder samt fælles efterforskningshold, om beskyt-
telse af personoplysninger, herunder bl.a. datasikkerhed og registrerede
personers rettigheder, og om evaluering, ændring og ikrafttræden af sam-
arbejdsaftalen samt forholdet til andre instrumenter.
Formålet med samarbejdsaftalen er at styrke bekæmpelsen af bedrageri,
korruption og enhver anden strafbar handling eller ulovlig aktivitet, som
berører Fællesskabets økonomiske interesser, samt med henblik herpå at
definere grundlaget for samarbejdet mellem parterne.
Samarbejdsaftalen berører ikke gældende ret, herunder retsgrundlaget for
Eurojust og OLAF.
Aftaleudkastet har været forelagt for Den Fælles Kontrolinstans, som ik-
ke havde indvendinger mod samarbejdsaftalen.
3.
Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
171
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
5.
Høring
Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.
6.
Nærhedsprincippet
Sagen rejser ikke spørgsmål i relation til nærhedsprincippet.
7.
Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdninger til sagen.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Danmark kan støtte udkastet til samarbejdsaftale.
9.
Europa-Parlamentet
Udkastet til samarbejdsaftale har ikke været forelagt Europa-Parlamentet.
10.
Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har ikke været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt
samarbejde.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og
Retsudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og
Folketingets Retsudvalg.
172