Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del Bilag 126
Offentligt
768582_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 8. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Onsdag den 18. november 2009
Kl. 14.00
Vær. 2-133
Henrik Høegh (V) næstformand, Ib Poulsen (DF), Kim
Mortensen (S), Anne Grete Holmsgaard (SF), Bjarne
Laustsen (S), Per Clausen (EL)
Næstformanden, Henrik Høegh, ledede mødet og nævn-
te, at Fødevareudvalget var inviteret til at deltage i be-
handlingen af punkt 1 på dagsordenen.
Justitsminister Brian Mikkelsen og videnskabsminister
Helge Sander
Desuden deltog:
FO
Punkt 1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
beskyttelse af dyr, der anvendes til videnskabelige formål
Tidlig forelæggelse
KOM (2008) 0543
KOM (2008) 0543 – bilag 4 (aktuelt notat)
KOM (2008) 0543 – bilag 1 (grundnotat af 8/7-09)
KOM (2008) 0543 – bilag 2 (høringssvar af 8/7-09)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (09) – bilag 57 (side 102, seneste behandling i
EUU 16/10-09)
Næstformanden
sagde, at man havde troet, at sagen, der drejede sig om
dyremishandling, hastede, fordi der skulle tages stilling til den i et møde i Co-
reper dagen efter, måske alligevel ikke hastede så meget. Men justitsministe-
ren ville gerne forelægge et forhandlingsoplæg.
I øvrigt gjorde han opmærksom på, at medlemmerne af Fødevareudvalget
også var inviteret til mødet.
Justitsministeren:
Jeg vil nødigt korrigere formanden, men jeg må lige sige,
at sagen handler ikke om dyremishandling, men om at sikre, at dyrene ikke
bliver mishandlet.
Denne sag, som jeg nævner til forhandlingsoplæg, angår Kommissionens forslag
til et direktiv om beskyttelse af dyr, der anvendes til videnskabelige formål.
Udvalget fik for godt en måned siden sagen forelagt til orientering som led i en
tidlig forelæggelse. Integrationsministeren – der forelagde sagen på mine vegne –
oplyste i den forbindelse, at udvalget ville få sagen forelagt igen med henblik på
forhandlingsoplæg forud for et kommende rådsmøde.
I sidste uge meddelte det svenske EU-formandskab imidlertid, at man agtede at
sætte sagen på dagsordenen for Coreper torsdag den 19. november – altså i
265
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 126: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 18/11-09
8. Europaudvalgsmøde 18/11 2009
morgen – med det formål at få et mandat til at indgå forhandlinger med Europa-
Parlamentet om direktivets nærmere indhold.
Formandskabet har efterfølgende besluttet, at sagen alene sættes på Coreper-
mødet i morgen til orientering. Det må dog forventes, at Coreper i nær fremtid vil
få forelagt sagen med henblik på fastsættelse af et mandat, da formandskabet
håber at kunne indgå en aftale med Europa-Parlamentet inden udgangen af dette
år.
Regeringen har derfor ønsket at inddrage Europaudvalget nu og ikke først forud
for et kommende rådsmøde, hvor direktivforslaget sættes på til formel vedtagelse,
men hvor dets indhold reelt ligger fast, fordi der allerede er opnået enighed herom
mellem Rådet og Europa-Parlamentet.
Så det er altså baggrunden for, at I er blevet indkaldt med så kort varsel.
Udvalget har modtaget et samlenotat om forslaget, og som det fremgår heraf, er
det meningen, at de gældende EU-regler om beskyttelse af forsøgsdyr, der efter-
hånden har en del år på bagen, skal erstattes af det foreslåede direktiv om be-
skyttelse af dyr, der anvendes til videnskabelige formål.
Som der tidligere er givet udtryk for, er den danske regering positiv over for for-
slaget, der generelt indebærer, at der fastsættes EU-regler, der sikrer et højt be-
skyttelsesniveau for forsøgsdyr.
Regeringen har i forbindelse med den tidlige forelæggelse af direktivet fremhævet
en række væsentlige områder, hvor vi fra dansk side mener, at direktivet indebæ-
rer klare forbedringer.
Der blev i den forbindelse peget på, at der med direktivforslaget sættes øget fo-
kus på alternativer til dyreforsøg, at direktivforslaget forpligter virksomheder, der
opdrætter, leverer eller bruger forsøgsdyr, til at oprette et særligt dyrevelfærds-
organ, og at der med direktivforslaget fastsættes regler, der begrænser brugen af
aber i forsøg.
Et af de punkter, som regeringen særligt fremhævede, var, at der med direktivfor-
slaget sættes markant fokus på det såkaldte ”3R-princip”. Det står for ”Replace-
ment, Reduction og Refinement” – eller på dansk: ”erstatning, begrænsning og
forfinelse”.
Tanken bag 3R-princippet er netop, at man så vidt muligt skal erstatte dyreforsøg
med andre alternativer eller – hvor dette ikke er muligt – begrænse såvel antallet
af anvendte dyr som den lidelse, dyrene udsættes for.
Den danske regering er derfor meget tilfreds med, at der i direktivforslaget er en
række bestemmelser, der forpligter medlemslandene til at sikre, at 3R-princippet
efterleves.
Som nævnt indeholder direktivforslaget regler, der begrænser adgangen til at
bruge aber til forsøg, til et absolut minimum. Det fremgår således af forslaget, at
det er forbudt at bruge menneskeaber til forsøg, mens brugen af andre aber be-
grænses til specifikke anvendelsesområder.
266
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 126: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 18/11-09
8. Europaudvalgsmøde 18/11 2009
Jeg ved, at der er tale om et yderst følsomt emne. Aben er jo det dyr, der minder
mest om os mennesker, og derfor er spørgsmålet om brug af aber i forsøg noget,
der med rette vækker stærke følelser hos mange.
Men når det så er sagt, så er det også vigtigt at huske på, at der er visse typer af
forsøg, som i dag ikke kan udføres på andre dyr end aber – netop fordi de ligner
mennesker så meget.
Fra dansk side vil man derfor støtte, at det – i det omfang det ikke er muligt at
anvende andre arter – fortsat skal være muligt at anvende aber til visse forsøg
inden for biomedicinsk forskning. Det er dog vigtigt, at der i direktivet sættes helt
klare rammer for, til hvilke formål vi vil tillade brug af aber.
Og nu vi er ved aberne, vil jeg nævne et andet klart fremskridt i det foreliggende
udkast til direktiv, nemlig at der fastsættes regler, der skal begrænse indfangnin-
gen af aber fra naturen.
Det fremgår således af direktivforslaget, at aber – efter udløbet af en overgangs-
periode – kun må bruges til forsøg, hvis de nedstammer fra aber, der også er av-
let i fangenskab, eller hvis de stammer fra såkaldt selvopretholdende kolonier,
dvs. kolonier hvor nye aber, der indsættes, ikke er indfanget i naturen.
Lægemiddelindustriforeningen og Dyrenes Beskyttelse har gjort opmærksom på,
at forslaget om, at aber, der anvendes til forsøg, skal nedstamme fra aber, der
også er avlet i fangenskab, giver anledning til visse dyrevelfærdsmæssige pro-
blemer. De har peget på, at det er problematisk, at der vil blive et overskud af
aber, der er født og opvokset i fangenskab, men som ikke kan bruges til forsøg,
og som derfor formentlig blot vil blive aflivet.
Den danske regering er på den baggrund positiv over for, at der nu er indsat en
bestemmelse om, at Kommissionen skal foretage en gennemførlighedsundersø-
gelse, der bl.a. skal omfatte spørgsmålet om, hvordan den foreslåede regel vil
påvirke abernes velfærd.
Direktivforslaget indeholder herudover yderligere forbedringer på en række områ-
der, og jeg henviser i den forbindelse til samlenotatet.
Under forhandlingerne i EU har det særligt været drøftet, om forslaget skal give
medlemslandene mulighed for at opretholde og fastsætte skærpede nationale
regler.
Den seneste udgave af forslaget giver medlemslandene mulighed for at oprethol-
de og fastsætte skærpede nationale regler på visse områder, men ikke på alle.
Medlemslandene får således mulighed for at opretholde og fastsætte skærpede
nationale regler for pasning, opstaldning og aflivning af forsøgsdyr.
Der har tidligere været lagt op til en bestemmelse, der gav medlemslandene en
generel adgang til at fastsætte og opretholde skærpede nationale bestemmelser.
Denne bestemmelse blev imidlertid ændret med henvisning til, at den ikke var i
overensstemmelse med EF-Domstolens praksis.
Danmark har under forhandlingerne givet udtryk for, at man som udgangspunkt –
og i det omfang det er juridisk muligt – vil foretrække en mere generel adgang til
at opretholde og fastsætte skærpede nationale regler.
267
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 126: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 18/11-09
8. Europaudvalgsmøde 18/11 2009
Vi har på den baggrund anmodet Rådets juridiske tjeneste om en skriftlig redegø-
relse for dette spørgsmål. Redegørelsen forventes at foreligge i løbet af denne
uge.
Hvis det på baggrund af redegørelsen må lægges til grund, at det er korrekt, at
adgangen til at opretholde og fastsætte skærpede regler skal præciseres, så
lægger vi fra dansk side vægt på, at medlemslandene i hvert fald bør kunne op-
retholde og fastsætte skærpede nationale regler om pasning og opstaldning af
forsøgsdyr.
Direktivforslaget indeholder en bestemmelse om, at der ikke må udføres forsøg,
der indebærer, at forsøgsdyr udsættes for længerevarende stærk smerte, lidelse
eller angst, der ikke kan lindres.
I den foreliggende udgave af direktivforslaget er der lagt op til, at den kompetente
myndighed kan tillade sådanne forsøg, hvis det er nødvendigt på grund af ekstra-
ordinære og videnskabeligt begrundede omstændigheder.
Fra dansk side er vi meget glade for, at der indføres et forbud mod sådanne sær-
ligt smertevoldende forsøg. Vi har dog under forhandlingerne givet udtryk for, at vi
ikke finder, at der bør være adgang til at dispensere fra forbudet. Og det vil vi na-
turligvis fortsat arbejde for under drøftelserne i Coreper.
Hvis dispensationsadgangen opretholdes, kan vi fra dansk side støtte, at den be-
grænses, således som der er lagt op til i det foreliggende udkast til bestemmel-
sen.
Danmark har herudover under forhandlingerne udtrykt skepsis over for, at der
med forslaget skabes mulighed for, at de medlemslande, der ønsker det, kan
vælge at anvende en særlig forenklet godkendelsesprocedure på visse områder.
Den forenklede godkendelsesprocedure vil bl.a. indebære, at en tilladelse til dyre-
forsøg kan anses for meddelt, hvis den kompetente myndighed ikke besvarer
ansøgningen inden for en nærmere fastsat frist.
Blandt de øvrige medlemslande synes der dog at være bred tilslutning til en så-
dan ordning, der vurderes at ville kunne indebære en administrativ lettelse.
Regeringen lægger vægt på, at et dyreforsøg ikke bør kunne påbegyndes, før en
kompetent myndighed har foretaget en vurdering af forsøget. En forudgående
vurdering er tillige en forudsætning for at afgøre, om forsøget er af en sådan ka-
rakter, at det kan omfattes af den forenklede godkendelsesprocedure.
Fra dansk side vil vi derfor arbejde for, at det præciseres, at en kompetent myn-
dighed altid skal foretage en evaluering af forsøget – også i de tilfælde hvor der
anvendes en forenklet godkendelsesprocedure.
Med disse bemærkninger vil jeg endnu en gang fremhæve, at regeringen er posi-
tiv over for forslaget, således som det foreligger på nuværende tidspunkt.
Regeringen agter derfor under de kommende forhandlinger om direktivforslaget
på Coreper at tilkendegive, at Danmark overordnet set kan støtte en vedtagelse
af forslaget.
268
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 126: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 18/11-09
8. Europaudvalgsmøde 18/11 2009
Vi vil dog fra dansk side fortsat arbejde på at forbedre direktivforslaget på enkelte
punkter.
FO
Regeringens forhandlingsoplæg går således samlet ud på, at vi fra dansk side:
støtter en vedtagelse af direktivforslaget i dets nuværende form og
om muligt fortsat arbejder på at forbedre direktivet på enkelte punkter,
herunder bl.a. i forhold til den forenklede godkendelsesprocedure og i
forhold til særligt smertevoldende forsøg.
Per Clausen
var enig med justitsministeren i, at fokus må være på at udvikle
alternativer til dyreforsøg, og mente også, de ting, justitsministeren lagde op
til, når man ikke kunne undgå at foretage dyreforsøg, var noget, vi skulle have
fokus på.
Han var betænkelig ved den forenklede godkendelsesprocedure, som gik ud
på, at forsøgene var godkendt, hvis myndighederne ikke reagerede.
Med hensyn til de enkelte landes muligheder for at gå videre henviste Per
Clausen til den folketingsvedtagelse, der var sket i forbindelse med et forslag
om skadevoldende dyreforsøg, som mundede ud i, at Folketinget stillede en
række krav til en kommende lovgivning. Han ville gerne have at vide i et skrift-
ligt notat, hvordan det foreliggende forslag forholder sig til denne folketings-
vedtagelse.
Bjarne Laustsen
mente, der var behov for at få en fælles beslutning om dyre-
forsøg, og syntes, at de danske indspil var ganske fornuftige. I forbindelse
med den folketingsvedtagelse vedrørende B30, som Per Clausen nævnte,
gjorde Bjarne Laustsen opmærksom på, at den baserede sig på et forslag fra
Enhedslisten, og at alle partierne stod bag den.
I anledning af at justitsministeren havde nævnt, at når det drejer sig om pas-
ning, opstaldning og aflivning, kunne vi stille skrappere krav nationalt, gjorde
Bjarne Laustsen opmærksom på, at det også drejer sig om at begrænse an-
tallet af dyr, og at ansøgeren skal dokumentere, at man ikke kan få den øn-
skede viden ved at lave forøg uden at bruge levende dyr. Hvis vi ikke kan
komme videre end de tre nævnte områder, ville han gerne vide, hvorfor vi ikke
kunne det. Der bliver foretaget tusindvis af dyreforsøg på verdensplan, så det
gælder om at begrænse antallet af dyreforsøg og sørge for, at de dyr, man er
nødt til at bruge, bliver behandlet og aflivet så humant som muligt.
Bjarne Laustsen spurgte, om dette forslag kommer til at omfatte alle dyr, også
hvirvelløse dyr og klonede dyr.
I forhold til aber foreligger der en helt speciel situation, for det er meget store
dyr, som man skal undgå at bruge, hvis det er muligt.
Justitsministeren
takkede for de generelt positive bemærkninger.
I svaret til Per Clausen bekræftede han, at medlemslandene har mulighed for
at opretholde eller fastsætte skrappere regler, når det drejer sig om pasning,
opstaldning og aflivning af forsøgsdyr. Begrænsningen til disse tilfælde skyl-
269
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 126: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 18/11-09
8. Europaudvalgsmøde 18/11 2009
des, at Rådets juridiske tjeneste på et møde i den arbejdsgruppe, der behand-
ler direktivforslaget, har fremført det synspunkt, at en generel adgang til at
fastsætte skrappere nationale regler ikke hører hjemme i et direktiv, som er
fremsat i henhold til artikel 95 om det indre marked. Vi har bedt Rådets juridi-
ske tjeneste undersøge nærmere, om dette er korrekt, og bedt om en skriftlig
redegørelse.
Justitsministeren sagde til Bjarne Laustsen, at det særligt er i forbindelse med
pasning og opstaldning, vi fra dansk side ønsker at opretholde landenes ad-
gang til at gå længere, og derfor kan vi acceptere den foreliggende formule-
ring, selv om vi ville foretrække, at der blev en general adgang til at gå videre.
Justitsministeren betegnede det forslag fra Enhedslisten, der var nævnt, som
et ganske fornuftigt forslag. Regeringen vil lade beretningen indgå, når vi skal
gennemføre de ændringer af dyreforsøgsloven, som det nye direktiv giver
anledning til. Justitsministeren tilføjede, at han mente, det foreliggende direk-
tivforslag er i tråd med beretningen, idet det øger fokus på 3R-principperne og
bestemmer, at forsøg ikke tillades, hvis der findes en videnskabeligt tilfreds-
stillende metode, der ikke indebærer brug af levende dyr.
Justitsministerens svarede Bjarne Laustsen, at forslaget omfatter alle hvirvel-
dyr og nogle hvirvelløse dyr samt klonede dyr, hvis kloningen må anses for et
forsøg, så der er tale om en udvidelse i forhold til de gældende danske regler.
NOT
Per Clausen
bad om at få et notat om sammenhængen mellem Folketingets
vedtagelse og det foreliggende forslag.
I anledning af justitsministerens oplysning om, at de juridiske problemer hæn-
ger sammen med hjemmelsgrundlaget, som er det indre marked, spurgte Per
Clausen, hvilket hjemmelsgrundlag det nuværende direktiv har.
Bjarne Laustsen
henviste til, at sidste gang – hvor det var integrationsmini-
steren, som forelagde sagen på justitsministerens vegne – havde man disku-
teret, at multinationale virksomheder gennem dyreforsøgene erhverver sig en
viden, som de ikke vil dele med andre. Han pegede på, at hvis de ville dele
den viden med andre, kunne man undgå at bruge så mange dyr.
Justitsministeren
ville fremsende et skriftligt svar på det første, Per Clausen
spurgte om.
1986-direktivet har også hjemmel i bestemmelsen om det indre marked.
FO
Justitsministeren var enig i det, Bjarne Laustsen sagde om hemmeligholdelse
af viden, men det er desværre engang imellem en konsekvens af konkurren-
cen.
Næstformanden
konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod re-
geringens forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.
270
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 126: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 18/11-09
8. Europaudvalgsmøde 18/11 2009
Punkt 2. Samråd med ministeren for videnskab og teknologi vedr.
samrådsspørgsmål D om ITER
EUU alm. del (09) – samrådsspørgsmål D (vedhæftet)
EUU alm. del (09) – bilag 63 (statusnotat af 5/11-09 om ITER)
EUU alm. del (09) – spørgsmål 16
Samrådsspørgsmålet havde følgende ordlyd:
”Hvad kan ministeren oplyse om finansieringen af ITER, herunder hvilket
mandat Rådet gav Kommissionen på sit uformelle rådsmøde i Umeå den 16.
oktober 2009?
Ministeren bedes samtidig gøre rede for, hvad han sagde på rådsmødet, samt
hvorfor han ikke har orienteret Europaudvalget om finansieringsproblemerne i
ITER noget før?”
Anne Grete Holmsgaard
begrundede samrådsspørgsmålet. Hun sagde, at
nogle af udvalgets medlemmer blev ret overraskede, da de fik bilaget, uden at
der var lagt op til en drøftelse eller mandatgivning. Det fremgår af det bilag,
som er oversendt den 5. november, at der havde været et uformelt rådsmøde
i Umeå den 16. oktober, hvor sagen har været drøftet. Anne Grete Holms-
gaard ville gerne vide, hvilket tilsagn Danmark gav på det møde vedrørende
finansieringen af ITER. Desuden rejste hun det principielle spørgsmål, hvorfor
Europaudvalget ikke var blevet orienteret på en anden måde end ved at til-
fældigt bilag. Anne Grete Holmsgaard henviste til, at man i forbindelse med
EU’s budget for 2010 havde haft en ret stor diskussion med finansministeren,
hvor Lone Dybkjær sagde, at man under ingen omstændigheder ville give
mandat til et budget for 2010, hvor der var flere penge til ITER. Det var der så
ikke, sagde finansministeren. For Anne Grete Holmsgaard fremstod det, som
om man blot havde udskudt finansieringen, så vi vender tilbage til spørgsmå-
let om pengene.
Anne Grete Holmsgaard tilføjede, at hun havde stillet et skriftligt spørgsmål 16
med nogle underspørgsmål, og at udvalget havde fået omdelt svaret ved mø-
dets begyndelse.
Næstformanden
gjorde opmærksom på, at der var omdelt et bilag med svar
på udvalgets spørgsmål 16.
Videnskabsministeren:
Efter disse indledende bemærkninger havde jeg lyst
til at gå direkte ind i debatten, men jeg må nok hellere holde mig til den besva-
relse, som vi har forberedt, hvor jeg forsøger at komme lidt bredere ind på
hele problemstillingen.
Jeg vil gerne sige, i anledning af at Anne Grete Holmsgaard henviser til nota-
tet, at jeg går ud fra, vi taler om både statusnotatet på tre sider og det notat på
271
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 126: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 18/11-09
8. Europaudvalgsmøde 18/11 2009
én side, der blev oversendt vist nok dateret den 4. og 5. november. Det er i
hvert fald i forlængelse af det, der er svaret – som formanden netop har sagt
– på det af Anne Grete Holmsgaard stillede spørgsmål 16 med underspørgs-
mål. Svaret herpå er tilgået udvalget.
Det er i lyset af det, jeg prøver at sammenfatte sagen i denne besvarelse,
hvor jeg vil sætte lidt flere ord på.
Samrådet i dag drejer sig om bygningen af den internationale forsøgsreaktor ved-
rørende fusionsenergi, kaldet ITER.
Man er ved at gøre klar til at bygge reaktoren. Det sker i Sydfrankrig nær Mar-
seilles.
Det europæiske bidrag til ITER finansieres af EU’s 7. rammeprogram, som for
den nukleare del løber fra 2007 til og med 2011. Tilsvarende ventes de kommen-
de rammeprogrammer at bidrage til finansieringen.
Baggrunden for min orientering i dag er selvfølgelig, at Kommissionen nu er
kommet med reviderede tal for udgifterne forbundet med etableringen af ITER og
en ny revideret tidsplan. Jeg vil gerne knytte nogle bemærkninger til lige akkurat
disse to problemstillinger.
Først budgettet. Kommissionens nye udgiftsskøn viser nu, at omkostningerne ved
at bygge denne reaktor skønnes at blive mere end dobbelt så store som hidtil
antaget.
For at undgå misforståelser i forhold til den følgende redegørelse, så vil jeg straks
slå fast, at der i EU ikke er truffet beslutninger om tilførsel af øgede midler til
ITER. Spørgsmålet skal nok komme op senere, men der er ikke truffet beslutnin-
ger på nuværende tidspunkt.
Det tidligere budget, som udvalget er orienteret om, var på 5,9 mia. euro i 2008-
priser.
Kommissionens reviderede budget er på 13,4 mia. euro.
For EU, som skal betale godt 45 pct. af byggeomkostningerne, betyder det en
stigning i det europæiske bidrag fra 2,9 til 6,1 mia. euro svarende til en vækst på
3,4 mia. euro over den 10-årige byggeperiode, som vi taler om.
ITER finansieres via EU-budgettet for EU’s 7. rammeprogram, hvor Danmark bi-
drager med ca. 2 pct. Budgettet for ITER er 947 mio. euro i 2005-priser, hvoraf
det danske bidrag således udgør ca. 18,9 mio. euro for femårs perioden svarende
til et årligt bidrag på ca. 28,4 mio. kr., som det også er nævnt i det fremsendte
notat.
Årsagen til meromkostningerne er, at den internationale aftale mellem de syv par-
ter – som udover EU er USA, Japan, Rusland, Kina, Indien og Sydkorea – fra
november 2006 var baseret på et ITER-design fra 2001.
Dette design er nu blevet opdateret.
Arbejdet blev afsluttet i 2008 og herefter konsekvensvurderet med hensyn til om-
kostningerne.
272
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 126: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 18/11-09
8. Europaudvalgsmøde 18/11 2009
Til udvalgets orientering kan jeg oplyse, at revurderingen har ført til 80 designæn-
dringer på basis af den forskning og teknologiske udvikling, der har fundet sted
siden 2001.
Endvidere har der vist sig behov for yderligere udstyr og reservedele, som ikke
var medtaget i det oprindelige design, men som skønnes nødvendige for en ef-
fektiv drift af ITER.
Sidst men ikke mindst er der siden 2001 sket væsentlige prisstigninger på energi
og konstruktionsmaterialer såsom kobber, stål, cement m.m.
Kommissionen oplyste på møderne i Rådet den 28. maj 2009 og den 25. sep-
tember 2009, at der ville være en vækst i konstruktionsomkostningerne. Men
Kommissionen kunne ikke på disse tidspunkter give mere præcise tal.
Efter et omfattende udredningsarbejde blev dette afsluttet ved udgangen af sep-
tember 2009.
Det var så i forbindelse med det uformelle rådsmøde i Umeå, at Kommissionen
fremlagde konkrete skøn over størrelsen af det reviderede budget.
På dette møde udtrykte alle lande deres fortsatte principielle støtte til ITER, under
forudsætning af at der fremover sikres en effektiv ledelse af hele projektet samt
en effektiv omkostningskontrol og en realistisk tidsplanlægning.
Fra dansk side fremhævede vi eksplicit disse forudsætninger og anbefalede for-
mandskabet og Kommissionen, at de relevante budgetmyndigheder blev inddra-
get snarest muligt.
Endvidere gav man fra dansk side udtryk for, at budgettet for EU’s fusionsforsk-
ningsprogram, inklusive ITER, skal holdes inden for rammerne af det nuværende
7. rammeprogram, der for den nukleare del udløber med udgangen af 2011.
Den anden problemstilling handler om, at tidslinjen for projektet ifølge Kommissi-
onen ikke længere er realistisk.
Ifølge det nuværende scenario for ITER skal den grundlæggende ITER-maskine
være klar inden udgangen af 2018 og den endelige maskine være færdig i 2026.
Dette scenario er imidlertid problematisk for EU, da det er EU, som skal levere en
række af de helt centrale dele til ITER meget tidligt i forløbet og inden 2018.
Kommissionen vurderer, at dette scenario ikke længere er realistisk.
Kommissionen ønsker på den baggrund at indlede en drøftelse med de øvrige
ITER-parter om en revideret tidsplan. Det vil sige et nyt forløb som i praksis inde-
bærer, at EU’s leverance til ITER skydes med to år fra 2018 til 2020.
Kommissionen ønsker at påbegynde denne drøftelse på et møde i ITER-styrel-
sesrådet for de syv internationale ITER-parter, som finder sted den 20. november
2009.
På dette møde, hvor Kommissionen repræsenterer EU, indledes drøftelserne om
det endelige design for ITER og om tidsfrister for de forskellige leveringer til kon-
struktionen af ITER.
Til brug for drøftelserne med de øvrige ITER-parter har Rådet udstukket følgende
retningslinjer for Kommissionens arbejde i den videre proces:
273
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 126: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 18/11-09
8. Europaudvalgsmøde 18/11 2009
For det første er det en forudsætning, at der fremover sikres en effektiv ledelse af
hele projektet samt en effektiv omkostningskontrol og realistisk tidsplanlægning.
For det andet er Kommissionen blevet instrueret om at orientere de øvrige ITER-
parter om, at det nuværende scenario for ITER ikke er realistisk.
For det tredje er Kommissionen blevet anmodet om så hurtigt som muligt at frem-
komme med forslag til mulige finansieringskilder for perioden efter 2011 og her-
under undersøge fordele og ulemper ved eventuelt at optage lån i Den Europæi-
ske Investeringsbank.
Kommissionen vil i det kommende år dels orientere Rådet om de øvrige ITER-
parters holdning til et nyt scenario og dels komme med forslag til fremtidig finan-
siering af ITER.
Det betyder med andre ord, at der ikke er truffet beslutninger, der vedrører den
fremtidige finansiering af ITER.
Jeg vil naturligvis holde udvalget orienteret om de forslag, som Kommissionen på
baggrund af drøftelserne med ITER-partnerne kommer frem til.
Når Kommission har fremlagt forslag til ITER’s finansiering efter 2012, vil udvalget
naturligvis også blive inddraget heri.
Hr. formand. Det var besvarelsen af samrådsspørgsmålet.
Jeg vil gerne have lov til at tilføje noget på grund af de indledende bemærk-
ninger, hvor det anklagende blev sagt, at udvalget havde fået kendskab til
sagen i et tilfældigt bilag. Det mener jeg ikke er rigtigt, i betragtning af at vi har
sendt disse papirer til udvalget, hvoraf det fremgår helt præcist, hvordan det
forholder sig, sådan som jeg har redegjort for her. Jeg synes ikke, man kan
tillade sig at sige, at vi har puttet tingene ind under mappen, når vi på den
måde har gjort opmærksom på det. Det gælder et projekt, der løber til 2026
og nok endnu længere. Men det er selvfølgelig vigtigt, at udvalget løbende
bliver orienteret. Det har jeg lagt meget vægt på.
Anne Grete Holmsgaard
præciserede, at når hun talte om et tilfældig bilag,
mente hun, at videnskabsministeren ikke var kommet til udvalget og havde
sagt: ”Denne sag vil jeg gerne have en drøftelse af.” Det fremgår af notatet, at
der har været et uformelt møde i Umeå, hvor sagen har været drøftet, og hvor
Kommissionen har bedt om et mandat fra Rådet til, hvad den skal gøre i den-
ne sammenhæng. I betragtning af hvor meget sagen har været diskuteret i
Europaudvalget, syntes Anne Grete Holmsgaard, det var underligt, at viden-
skabsministeren ikke var kommet i udvalget og havde redegjort for de pro-
blemer, der var opstået i 2008 og 2009, og nævnt, at der var kommet et skøn
over, hvor stor overskridelsen af budgettet bliver, og at det skal diskuteres på
det uformelle møde i Umeå. Anne Grete Holmsgaard understregede, at det
var en yderst kontroversiel sag, og henviste til, at man havde været enige om,
at det var et meget risikobetonet projekt. Derfor gentog hun sit spørgsmål om,
hvorfor videnskabsministeren ikke var kommet til udvalget.
274
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 126: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 18/11-09
8. Europaudvalgsmøde 18/11 2009
Anne Grete Holmsgaard pegede på, at der skal være styrelsesrådsmøde i
morgen, men som hun hørte videnskabsministeren, havde Danmark allerede
givet opbakning til projektet og til, at man forlænger tidsplanen. Det kan
Kommissionen forstå på den måde, at Danmark er villig til at se på yderligere
finansiering, altså dække overskridelsen, blot på et senere tidspunkt.
Det fremgår af den oprindelige vedtagelse, at der kun er penge til 2011, men
allerede dengang diskuterede man, at det ville være meget svært at sige, at
der efter 2011 ikke ville være flere penge. På den baggrund ville hun gerne
høre, hvilke muligheder der er for på styrelsesrådet at melde ud, at vi er dybt
bekymrede, og at vi ikke er indstillet på at finansiere overskridelser.
I svaret på spørgsmål 16 skriver man, at Danmark er juridisk og økonomisk
bundet af EU og Euratomtraktaten. Som hun huskede det, var det en del af 7.
rammeprogram. Derfor ville hun gerne vide, hvad vi i henhold til Euratomtrak-
taten præcis er bundet til med hensyn til finansiering.
I svaret argumenteres der med, at alle energikilder skal i spil. I den anledning
ville hun gerne have videnskabsministeren til at bekræfte, at projektet er et
forskningsprojekt, og at dette vanvittige forskningsprojekt i givet fald først vil
kunne føre til produktion, når det engang er færdigt. Hun tilføjede, at når hun
kaldte det et vanvittigt projekt, er det fordi de temperaturer, man skal op på, er
vanvittige.
Kim Mortensen
henviste til, at man drøftede mange tal med finansministeren
i forbindelse med EU’s budget, men finansministeren havde ikke sagt noget
om en overskridelse, som for Danmarks vedkommende beløb sig til en halv
milliard kroner over ti år. Det mente han var forkert, i betragtning af at man i
Europaudvalget og i Det Energipolitiske Udvalg havde drøftet, hvordan man
skulle prioritere de begrænsede bevillinger, der var til nuklear forskning. Han
mente, det havde været rimeligt, at man havde haft en fornyet diskussion i
Europaudvalget, inden Danmark eventuelt forpligtede sig til at udskrive en
check på en halv milliard kroner.
Kim Mortensen spurgte, om det, vi har givet tilsagn om, kun er bevillingerne
indtil 2011, eller om vi i princippet også har givet tilsagn om beløb efter 2011.
Hvad er det, Danmark har forpligtet sig til på mødet i Umeå?
Taler vi om en udvidelse af Danmarks bidrag, eller taler vi om, at projektet
skal finansieres inden for det bidrag, som Danmark i forvejen yder til EU’s
budget?
Videnskabsministeren
pointerede, at det er et risikoprojekt, som der først vil
komme rigtig gang i om mange år. Til gengæld taler vi om et projekt, der har
et stort omfang og indeholder store perspektiver på sigt, hvilket er vigtigt, da
energibehovet i 2030 og 2050 nærmest vil være umætteligt. Han gjorde op-
mærksom på, at det er hele verden, der deltager i projektet. Videnskabsmini-
steren sagde, at man næsten kunne sige, at vi ikke turde lade være med at
være med.
275
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 126: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 18/11-09
8. Europaudvalgsmøde 18/11 2009
I relation til Anne Grete Holmsgaards spørgsmål om, hvorfor han ikke havde
været i Europaudvalget, sagde videnskabsministeren, at han ikke havde væ-
ret i udvalget, siden det blev oplyst, hvor store overskridelserne ville være.
Ellers ville han have orienteret om projektet under ”Siden sidst”.
Videnskabsministeren fremhævede, at det møde, der skal være på fredag,
ikke er et møde, som han eller andre ministre deltager i. Det er et arbejdsmø-
de mellem de 7 partnere, hvor Kommissionen repræsenterer EU. Mødet hol-
des på embedsmandsniveau og kræver ikke forelæggelse af forhandlingsop-
læg.
Videnskabsministeren gjorde opmærksom på, at det ikke er muligt at stå af
her og nu.
Videnskabsministeren sagde til Kim Mortensen, at økonomien skal holdes
inden for rammeprogrammet.
Euratomtraktaten og EU’s 7. rammeprogram er behandlet parallelt både i Rå-
det og i Parlamentet. Men mens Euratomtraktatens 7. rammeprogram udløber
i 2011, går EU’s 7. rammeprogram til 2013.
Videnskabsministeren havde pointeret meget kraftigt, at man forlænger pro-
jektet under forudsætning af forskellige ting. Af personlige grunde havde han
ikke deltaget i mødet i Umeå, men departementschefen havde repræsenteret
ham. Og det var faktisk på foranledning af bl.a. Danmark, at man havde fået
det om forudsætningerne med. De ting, som udvalgsmedlemmer udtrykker
betænkelighed ved, har vi også udtrykt betænkeligheder ved.
Med hensyn til yderligere finansiering sagde videnskabsministeren, at man
selvfølgelig vil komme til udvalget, hvis der bliver tale om yderligere finansie-
ring.
Til sidst oplæste videnskabsministeren de ti første indledende linjer i det
fremsendte svar på spørgsmål 16, hvor han pointerer, at ITER ikke er et
atomkraftprogram, men et forskningsprojekt.
Per Clausen
spurgte, om det ikke ville være en rimelig forventning, når
Kommissionen deltager i mødet den 20. november og går med til at strække
perioden, at Kommissionen også har mulighed for at skaffe pengene. Derfor
spurgte han, om vi i realiteten har bundet os rigtigt mange år ud i fremtiden.
Kim Mortensen
pointerede, at han ikke sad og talte imod, at Danmark skal
deltage i ITER, men det mandat, Europaudvalget har givet tidligere, udløber
med udgangen af 2011. Derfor er det et vigtigt spørgsmål, Per Clausen stiller,
om vi i realiteten har bundet os for en periode herudover.
Anne Grete Holmsgaard
var enig i, at mødet på fredag som sådan ikke kræ-
ver noget mandet, men hun mente stadig væk, at videnskabsministeren burde
være kommet til Europaudvalget før mødet i Umeå. Desuden mente hun, det
var forkert af Kommissionen at sende det signal, at man strækker projektet på
den anden side af 2011.
Videnskabsministeren
svarede nej til Per Clausens spørgsmål om, hvorvidt
vi i realiteten har bundet os.
276
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 126: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 18/11-09
8. Europaudvalgsmøde 18/11 2009
Han svarede Kim Mortensen, at for at vi kan betale penge til både dette og
andre projekter, er vi nødt til at have det på budgettet, og dette budget be-
handles også af Europaudvalget. Når videnskabsministeren havde talt om
2011, er det fordi Euratomtraktatens 7. rammeprogram løber til 2011, men
dele af projektet står selvfølgelig på EU’s 7. rammeprogram, som strækker
sig til 2013.
Videnskabsministeren nævnte, at i forlængelse af et udvalgsmøde, man hav-
de i sommer, var man blevet enige om, at det kunne være en god idé at holde
et uformelt møde om 8. rammeprogram. Der var tilgået udvalget en invitation
hertil inden for den sidste uges tid. Mødet skal holdes i januar. Måske skulle
man ved den lejlighed også orientere om ITER-projektet.
Videnskabsministeren sagde til Anne Grete Holmsgaard, at han som nævnt af
personlige grunde ikke deltog i det uformelle møde i Umeå, men så vidt han
huskede, havde der ikke forud for mødet været en præcis beskrivelse af ud-
gifterne til ITER, men efter at hans departementschef var kommet hjem fra
mødet med oplysningerne om overskridelsen, havde man besluttet at oriente-
re Europaudvalget skriftligt.
Videnskabsministeren oplyste, at han umiddelbart efter mødet i Europaudval-
get ville tage til Malmø for at deltage i et uformelt ministermøde. Sådanne
uformelle møder holdes løbende, og der er ikke tradition for, at de forelægges
Europaudvalget, idet der ikke kan træffes beslutninger på sådanne møder.
Anne Grete Holmsgaard
kvitterede for indbydelsen til at diskutere ITER i
forbindelse med diskussionen om det 8. rammeprogram på et uformelt møde.
Hun pegede på, at udvalget faktisk i forbindelse med det uformelle minister-
møde i Miljørådet have kommunikeret med miljøministeren, om denne skulle
komme i Europaudvalget eller kunne forelægge mødet skriftligt.
Da det lød som om tallene om ITER først var blevet forelagt på selve det
uformelle møde, bad Anne Grete Holmsgaard om et notat herom, idet hun
mente, der måtte have været en dagsorden for det uformelle møde, og at man
måtte have vidst noget om indholdet på forhånd.
Hun mente ikke, ministrene skulle forelægge alle uformelle møder for Euro-
paudvalget, men de bør gøre det, hvis der skal behandles noget, som er kon-
troversielt.
Videnskabsministerens udtalelse om, at der ikke blev truffet nogen beslutning
i Umeå, mente hun godt, man kunne diskutere.
På baggrund af hele sagen fremsatte Anne Grete Holmsgaard det forslag, at
videnskabsministeren i forbindelse med det kommende møde i styrelsesrådet
for ITER gav en melding om, at der havde været en diskussion om sagen i
Europaudvalget, hvor man havde været meget, meget kritisk over for ideen
om at give flere penge til ITER. Hun mente, man seriøst blev nødt til at disku-
tere en exitstrategi. Som hun huskede det, traf man i sin tid beslutningen som
en samlet pakke, selv om man på forhånd havde diskuteret, om man kunne
lade være med at stemme for Euratomtraktatens del og nøjes med at stemme
277
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 126: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 18/11-09
8. Europaudvalgsmøde 18/11 2009
for resten. Det vil være en del af en exitstrategi at få det delt op, sådan at man
kan tage stilling til det nukleare rammeprogram for sig og det, der hænger
sammen med Euratomtraktaten, for sig. Anne Grete Holmsgaard pegede på,
at forskningsmidlerne i EU er ret begrænsede, og vi har brug for penge til sik-
ker forskning, der kan få os væk fra de fossile brændstoffer, i stedet for til et
vanvittigt projekt som ITER, der måske vil køre i 50 år. Når EU ikke flyder med
penge, er der ingen mening i at opfinde solen på jorden, når man kan bruge
den solenergi, der stammer fra solen.
Næstformanden
mente godt, videnskabsministeren kunne referere, at der
var stillet kritiske spørgsmål, men han mente ikke, man kunne konkludere no-
get med hensyn til udvalgets indstilling, da der ikke var så mange til stede.
Videnskabsministeren
mente, at Danmark allerede har givet udtryk for de
betænkeligheder, som er kommet frem i diskussionen, både med hensyn til
økonomien og med hensyn til tidshorisonten. Selvfølgelig er Kommissionen
forpligtet til at følge en beslutning, som – indtil andet er besluttet – går ud på,
at man skal arbejde med dette projekt i det sydlige Frankrig. Med hensyn til
finansieringsmuligheder havde man i Umeå været inde på, at man eventuelt
kunne prøve at låne penge i investeringsbanken. Han mente ikke, det ville
være særlig fornuftigt at begynde at lave en exitstrategi nu.
NOT
Videnskabsministeren bebudede, at man efter det møde, der finder sted på
fredag, ville sende udvalget et notat, således at udvalget havde et bedre be-
slutningsgrundlag, når sagen næste gang kom på dagsordenen på det ufor-
melle møde, Videnskabsministeriet havde inviteret til i januar. Så kunne Anne
Grete Holmsgaard på det tidspunkt foreslå en exitstrategi. Videnskabsministe-
ren tilføjede, at det jo ikke var et nyt synspunkt fra Anne Grete Holmsgaard, at
hun ikke mente, man skulle være med i ITER.
NOT
Videnskabsministeren ville også lave et notat om, hvad man vidste forud for
mødet i Umeå.
I øvrigt gjorde videnskabsministeren opmærksom på, at det møde for miljømi-
nistre, Anne Grete Holmsgaard sammenlignede med, var et egentligt råds-
møde – ganske vist ekstraordinært – mens mødet i Umeå havde været et
uformelt ministermøde.
Anne Grete Holmsgaard
replicerede, at hun ikke havde forestillet sig, at der
var kommet en exitstrategi på bordet i eftermiddag. Hun takkede for tilsagnet
om et notat, som man kunne diskutere på mødet i januar i forbindelse med 8.
rammeprogram.
Næstformanden
takkede videnskabsministeren, så frem til at få de lovede
notater og bekræftede, at man var enige om at grave et spadestik dybere på
det uformelle møde i januar.
278