PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 355
Offentligt

THE ANSWERS FROM THE DANISH GOVERNMENT TO THE QUESTIONS IN THE

CONSULTATION PAPER BY DG INTERNAL MARKET AND SERVICES ON THE

PROFESSIONAL QUALIFICATIONS DIRECTIVE

A) A CALL FOR SIMPLIFICATION

- Why simplification:

Question 1:

Do you have any suggestions for further improving citizen's access to

information on the recognition processes for their professional qualification in another

Member State?

Svar på spørgsmål 1:

Vi vil fra dansk side støtte, at adgangen til information om anerkendelse af erhvervsmæssige

kvalifikationer yderligere forbedres både i forhold til borgere og til forhold til myndigheder, de

berørte virksomheder og de relevante organisationer. Dette foreslås gennemført ved både på EU

plan og nationalt at lette adgangen til information:

EU-database vedrørende lovregulerede erhverv

EU-databasen vedrørende lovregulerede erhverv Database of regulated professions in the EU

Member States, EEA countries and Switzerland bør gøres til et pålideligt værktøj, som er nemt at

bruge fx ved konstatering af, om et erhverv er lovreguleret i et givent land, og som løbende

opdateres, så oplysningerne derfra eventuelt kan lægges til grund ved sagsbehandlingen.

Udnyttelse og videreudvikling af de eksisterende netbaserede informationsløsninger

Synergi mellem medlemsstaternes kontaktpunkthjemmesider, hvor der findes nationale vejledninger

og informationer om procedurerne i tilknytning til erhvervsmæssig anerkendelse, anbefales at blive

samlet på Kommissionens hjemmeside om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer

En opdateret Kommissionens hjemmeside om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer kan

linkes til og synliggøres på de berørte tjenestegrene under Kommissionen, og de netsteder, som EU-

borgere og virksomheder besøger mhp. at finde oplysninger om fri bevægelighed, om ansættelsen,

om uddannelsen, om etablering og levering af tjenesteydelser osv. Eksempelvis kan det med fordel

gøres på EURES, Europass, IMI, SOLVIT, NARIC hjemmeside osv. På den måde vil også antal af

oplysninger, som er forældede eller forkerte, blive minimeret.

Det anbefales endvidere, at medlemsstaterne opfordres til at udarbejde faktablade til de enkelte

lovregulerede erhverv i de respektive medlemsstater. I Danmark er der positive erfaringer og

tilbagemeldinger fra virksomheder og ansøgere om brug af sådanne faktablade

. Faktablade kan på

sigt standardiseres og tilknyttes EU databasen.

EU-database vedrørende lovregulerede erhverv:

http://ec.europa.eu/internal_market/qualifications/regprof/index.cfm?fuseaction=home.home

Kommissionens egen hjemmeside om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer:

http://ec.europa.eu/internal_market/qualifications/index_en.htm

Information om adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv i Danmark:

http://en.iu.dk/recognition/regulated-

professions

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det vil også være relevant at linke til og oplyse om området på hjemmesider, der tilhører

medlemsstaternes ambassader og konsulater.

Kvikskranker jf. artikel 6 i EU direktiv 2006/123/EF (Servicedirektivet)

De relevante informationer om de nationale kvikskranker, jf. artikel 6 i EU direktiv 2006/123/EF

(Servicedirektivet) foreslås at blive knyttet til Kommissionens hjemmeside om anerkendelse af

erhvervsmæssige kvalifikationer.

Fra dansk side vil vi nationalt undersøge muligheden for at udvide anvendelsen af den danske

kvikskranke til lovregulerede erhverv, der i dag ikke er omfattet af reglerne i Servicedirektivet.

Kontaktpunktfunktion for direktivet

Kontaktpunktfunktion for direktivet foreslås yderligere styrket.

Det skal afklares og eventuelt skabes en klar hjemmel i direktivet til, at medlemsstaters

kontaktpunkter, som i dag har til opgave at bistå borgere, virksomheder og kontaktpunkter

i øvrige

medlemsstater, også får til opgave informationsmæssigt at bistå egne borgere, som ønsker at udøve

et erhverv i en anden medlemsstat, og dette inden borgeren faktisk har flyttet til en anden

medlemsstat.

Tillige bør afklares, hvorvidt kontaktpunkterne i hjemlandet er bemyndiget til at bistå egne borgere

ved at få ret til at udstede attestation af den relevante erhvervserfaring til brug for anerkendelsen i

andre medlemsstater, når anerkendelsen skal ske efter reglerne i den generelle ordning eller efter

reglerne om automatisk anerkendelse på baggrund af den relevante erhvervserfaring, især i tilfælde,

hvor erhvervet ikke er lovreguleret i hjemlandet.

Kontaktpunkternes viden om praksis, procedurer og anerkendelsesforholdene i medlemsstaterne bør

styrkes ved at intensivere kontaktpunkternes samarbejde i form af afholdelse af relevante

studiebesøg, workshops eller seminarer.

Endvidere er det vigtigt at sikre samarbejdet og synergien mellem kontaktpunkterne for

anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og Kvikskranker, der er oprettet i forbindelse med

Servicedirektivet.

Vi vil foreslå, at medlemsstaterne i forbindelse med beretning til Kommissionen, som standard

oplyser om initiativer, der i den bestemte beretningsperiode er gennemført, med henblik på at styrke

adgang til og kvalitet af informationer på området.

Sprog

Desuden vil det være relevant, at medlemsstaternes informationer som standard stilles til rådighed

på både medlemsstatens nationale sprog og på engelsk.

Question 2:

Do you have any suggestions for the simplification of the current

recognition procedures? If so, please provide suggestions with supporting evidence.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Svar på spørgsmål 2:

Det forventes, at Kommissionens igangværende undersøgelse af muligheder for at benytte sig af

visse europæiske instrumenter, som er udviklet og implementeret på uddannelsesområdet under

Bologna proces, EQF osv., i et vist omfang vil vise, hvorvidt procedurerne i tilknytning til

erhvervsmæssig anerkendelse kan forenkles ved at benytte sig af nogle af de instrumenter og

redskaber (eksempelvis Diploma Supplement og Certificate Supplement ECTS-system).

Regeringen har noteret sig, at resultaterne af undersøgelsen vil indgå i Kommissionens grønbog.

Det anbefales, at der i forbindelse med revision af direktivet klart defineres retlig status af EU-

borgere, som ikke umiddelbart kan påberåbe sig direktivet, men som er omfattet af traktatreglerne

om etableringsfrihed, og som ønsker at udøve et lovreguleret erhverv i en anden medlemsstat. Dette

vil kunne lette kompetente myndigheders behandling af sådanne ansøgninger, og vil samtidig kunne

begrænse sagsbehandlingsfejl og behov for Domstolens sanktionering af forholdet.

Muligheden for, at visse attestationer, certifikater og formularer standardiseres på EU-plan, bør

undersøges, eksempelvis kan borgerne tilbydes at benytte sig af en EU-standardiseret blanket til

forudgående anmeldelse vedrørende levering af tjenesteydelser eller en attestation af den relevante

erhvervserfaring.

Forenkling af anerkendelsesprocedurerne kan støttes under overholdelse af passende balance

mellem hensynet til arbejdskraftens fri bevægelighed og medlemsstaternes berettigede interesse i at

sikre en forsvarlig erhvervsudøvelse.

- Making best practice enforceable:

Question 3:

Should the Code of Conduct become enforceable? Is there a need to amend

the contents of the Code of Conduct? Please specify and provide the reasons for your

suggestions.

Svar på spørgsmål 3:

Et ikke bindende dokument

Vi er fra dansk side meget tilfredse med Adfærdskodekset, som jævnlig bruges af kompetente

myndigheder og andre berørte parter. Kodekset er offentligt tilgængeligt på en række relevante

hjemmesider, der tilhører den danske koordinerende myndighed og kontaktpunkt og hos visse

kompetente myndigheder, og er dermed stillet til rådighed for borgerne.

Dog er den danske regerings holdning, at der ikke opnås merværdi, hvis Adfærdskodeks for

direktivet Code of Conduct gøres til et bindende dokument. Kodekset er baseret på direktivet og

på traktaten, som fortolket ved EF-retspraksis. Klager over myndighedernes manglende

overholdelse af dette kodeks kan allerede i dag undersøges på baggrund af ovennævnte

retsgrundlag.

Adfærdskodekset er en samling af retningslinjer for behandlingen af sager omfattet af

anerkendelsesdirektivet og den har en passende balance mellem hensynet til arbejdskraftens fri

bevægelighed og værtslandets berettigede interesse i at sikre en forsvarlig erhvervsudøvelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det bør fortsat være vejledende, ikke mindst fordi det som et vejledende dokument nemt kan

opdateres i takt med udviklingen af den bedste praksis.

Hvis Adfærdskodekset ønskes at blive bindende for medlemsstaterne, bør niveauet lægges mellem i

kodekset beskrevne bedst praksis og acceptabel praksis efter en fornyet forhandling.

Opdatering af Adfærdskodeks for anerkendelsesdirektivet

Adfærdskodekset for anerkendelsesdirektivet bør opdateres i takt med udviklingen af de nye rets

instrumenter og den bedste praksis. En af de vigtigste konklusioner ifm. den netop afsluttede

evaluering af Servicedirektivet har været, at forholdet mellem Servicedirektivet og

anerkendelsesdirektivet er endnu mere kompliceret end forudset. Desuden er dette forhold blevet

fortolket forskelligt af forskellige medlemsstater og endog forskelligt af de kompetente

myndigheder i de enkelte medlemsstater. Flere mekanismer i de to direktiver er forskellige, og dette

kan virke modstridende, selv om det er den samme tjenesteyder, der står over de kompetente

myndigheder.

To initiativer kan overvejes i den forbindelse:

Kommissionen kan overveje at opdatere Adfærdskodekset eller foreslå en fortolkende meddelelse,

der gør det klart for både medlemsstaterne og tjenesteyderne, hvordan forholdet mellem

Servicedirektivet og anerkendelsesdirektivet skal fortolkes.

Evaluering af anerkendelsesdirektivet kan bruges til at fokusere på og eventuelt at integrere en

beskrivelse af forholdet mellem Servicedirektivet og anerkendelsesdirektivet i det reviderede

anerkendelsesdirektiv.

- Mitigating unintended consequences of compensation measures:

Question 4:

Do you have any experience of compensation measures? Do you consider

that they could have a deterrent effect, for example as regards the three years duration of

an adaptation period?

Svar på spørgsmål 4:

Nogle kompetente myndigheder har tidligere meddelt, at det i visse tilfælde er vanskeligt at oprette

en målrettet egnethedsprøve for en individuel ansøger, og at en sådan løsning kan være

omkostningskrævende. Muligheden for at gennemgå en prøvetid kan til gengæld afhænge af den

konkrete efterspørgsel på arbejdsmarkedet. Inden for visse erhverv kan det muligvis være svært at

finde en ledig praktikplads. En kompetent myndighed melder om, at prøvetid af treårs varighed kan

virke forskrækkende for autorisationsansøgeren.

Det er nødvendigt at være opmærksom på proportionalitetsprincippet ved fastsættelse af

udligningsforanstaltninger. Det er således relevant at være opmærksom på, om uddannelseskravene

for udøvelse af erhvervet er proportionelle med kravene til varigheden af den pålagte prøvetid.

For så vidt angår sundhedserhvervene kan en prøvetid være af relativ kort varighed, max. 6-12

måneder. En sikker evaluering af ansøgerens viden og færdigheder indenfor disse erhverv bør

kunne foretages inden for dette tidsrum forudsat en effektiv supervision. For nogle gruppers

vedkommende kan evalueringer ske på kortere tid. Sundhedsmyndigheder i Danmark har ikke

særlig erfaring med prøver. Det påpeges, at det er vanskeligt at opretholde et prøvesystem, der skal

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kunne afprøve individuelle specifikke mangler i uddannelse og erhvervserfaring for et meget lille

antal ansøgere. En prøve designet som kort, struktureret prøvetid kan muligvis anvendes med fordel

i disse situationer.

For så vidt angår lærererhvervene, oplyser den kompetente myndighed om, at i sager, hvor det er

nødvendigt at anvende udligningsforanstaltninger, vil myndigheden næsten altid stille krav om

prøvetid af 1 års varighed, i nogle enkelte tilfælde vil stille krav om prøvetid af 2 års varighed og

næsten aldrig vil stille krav om prøvetid af 3 års varighed.

Question 5:

Do you support the idea of developing Europe-wide codes of conduct on

aptitude tests or adaptation periods?

Svar på spørgsmål 5:

En fælleseuropæisk adfærdskodeks, som indeholder beskrivelse af fælles principper og standarder

for udbud og afholdelse af egnethedsprøve og prøvetid, kan muligvis sikre en mere ensartet praksis

i medlemsstaterne fsva. anvendelse af udligningsforanstaltninger. Fra dansk side vil vi overveje at

støtte ideen, men mener, at en sådan kodeks under alle omstændigheder skal være af en vejledende

karakter. Vi er dog skeptiske overfor, hvorvidt det kan realiseres i praksis, da forskelle mellem

medlemsstaternes krav til udøvelse af lovregulerede erhverv varierer meget. Endelig stillingstagen

må bero på et konkret forslag.

For så vidt angår fiskerierhvervene, er Danmark orienteret mod principperne i IMO's standard for

uddannelse (STCW og STCW-F) og egnethedsprøver eller prøvetid kan påkræves med hensyn til de

relevante stillinger på skibe.

Generelt vil vi henlede opmærksomheden på, at det for søfarende er almindelig kendt, at træning,

uddannelse og certificering er reguleret globalt via STCW-konventionen og direktiv 2008/106/EF af

19. november 2008 om minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv. For så vidt angår erhverv

tilknyttet fiskeriet forventes, at ratifikation af en tilsvarende uddannelseskonvention gældende for

fiskeriet vil være muligt i nær fremtid. For tiden har 14 lande tiltrådt STCW-F konventionen.

Konvention træder som hovedregel i kraft 12 måneder efter, at 15 lande har tiltrådt konventionen.

Det kan således ikke udelukkes, direktiv 2008/106/EF af 19. november 2008 om

minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv også vil omfatte fiskeskibe, når STCW-F træder i

kraft.

Question 6:

Do you see a need to include the case-law on partial access into the

Directive? Under what conditions could a professional who received "partial access"

acquire full access?

Svar på spørgsmål 6:

Vi er fra dansk side opmærksomme på den gældende EU-retspraksis og mener, at det er tale om et

principielt spørgsmål, der bør undersøges nærmere. Det skal vurderes, hvorvidt indførslen af denne

praksis i direktivet kan bidrage til styrkelsen af det indre marked og positivt kan påvirke vækst i

medlemsstaterne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det vil endvidere være relevant at undersøge hvorvidt alle erhverv er egnede til at ovennævnte

delvise adgang til erhverv kan gives. Autoriserede sundhedspersoner, der opnår autorisation i en

medlemsstat, skal som udgangspunkt have eller kunne opnå full registration .

Spørgsmålet vurderes at have størst betydning for erhverv, som er baseret på en længerevarende

uddannelse og er af mindre betydning i forhold til lovregulerede erhverv, som er baseret på det

korte uddannelsesforløb på et lavt uddannelsesniveau. Spørgsmålet vurderes ikke at være relevant

for erhverv tilknyttet fiskeriet.

Det er den danske regerings umiddelbare holdning, at erhvervsudøveren som kun har opnået delvis

anerkendelse og delvis adgang til erhvervet, med henblik på at opnå fuld adgang til udøvelse af alle

aktiviteter inden for det lovregulerede erhverv, skal have mulighed for gennem bestemte

udligningsforanstaltninger at bevise, at pågældende er i besiddelse af de kvalifikationer, som den

kompetente myndighed i værtslandet peger på udgør den væsentlige forskel i forhold til at opnå

adgang til udøvelse af alle erhvervsaktiviteter inden for et erhverv.

Den endelige danske holdning vil afhænge af Kommissionens konkrete forslag.

- Facilitating movement of new graduates:

Question 7:

Do you consider it important to facilitate mobility for graduates who are not

yet fully qualified professionals and who seek access to a remunerated traineeship or

supervised practice in another Member State? Do you have any suggestions? Please be

specific in your reasons.

Svar på spørgsmål 7:

Principielt bifalder vi ordninger, der øger muligheden for praktik over landegrænser for kandidater,

der ønsker at gennemføre den praktiske del af uddannelsen i en anden medlemsstat end, hvor den

teoretiske del af uddannelsen er gennemført.

Det kan således fremme mobiliteten for kandidater, hvis de får mulighed for at gennemføre den

praktiske uddannelse efter kandidateksamen, som kræves i henhold til lovgivningen i deres

hjemland, i en anden medlemsstat. Det vil dog forudsætte, at de kan gennemføre den praktiske

uddannelse efter kandidateksamen efter de retningslinjer, der gælder i det land, hvor de har taget

kandidatuddannelsen. I visse tilfælde indgår dette i den erhvervsmæssige del af uddannelsen,

hvorfor det her endvidere kan være et spørgsmål om merit.

Specifikt for sundhedserhvervene: Inden for læge- tandlæge- og kiropraktorområdet, hvor ret til

selvstændigt virke ikke opnås direkte i forbindelse med universitetsgraden, ser vi det som en fordel,

at den efterfølgende træningsperiode også kan gennemføres i andre medlemsstater. Andre

medlemsstaters borgere kan søge supervised training i Danmark for at opnå full registration

eller lignende inden for læge/tandlæge/kiropraktor området. De må søge ubesatte vakante hele eller

delvise stillinger (i klinisk basisuddannelse) som led i supervised training . Ansættelserne foregår

på almindelige arbejdsvilkår i det offentlige sygehusvæsen. Sundhedspersoner fra andre

medlemsstater får en midlertidig autorisation til gennemførelse af supervised training .

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For personer, der har tilknytning til juridiske erhverv (advokat), der i en af Den Europæiske Unions

medlemsstater eller i et land, hvormed Fællesskabet har indgået aftale, har bestået en juridisk

kandidateksamen, der i niveau svarer til den danske juridiske bachelor- og kandidateksamen, kan

fastsættes en prøvetid som betingelse for ansøgerens autorisation som advokatfuldmægtig, med

henblik på, at det sikres, at ansøgeren har det fornødne kendskab til dansk procesret samt behersker

det danske sprog på et sådant niveau, at ansøgeren kan gennemføre en hovedforhandling på

forsvarlig vis. Det fremgår af retsplejelovens § 135 a, stk.2, at justitsministeren i øvrigt, i det

omfang det er nødvendigt til opfyldelse af Danmarks EU-retlige forpligtelser, kan fritage fra kravet

om, at ansøgeren skal have bestået en dansk juridisk bachelor- eller kandidateksamen, herunder

fastsætte en prøvetid som betingelse herfor.

Question 8:

How should the home Member State proceed in case the professional wishes

to return after a supervised practice in another Member State? Please be specific in your

reasons.

Svar på spørgsmål 8:

Ansøgere bør, før de tager uddannelse i en anden medlemsstat, sikre sig, at varighed og indhold af

den praktiske uddannelsesdel matcher de krav, der stilles for samme uddannelsesdel i hjemlandet.

Danske sundhedsmyndigheder tilbyder eksempelvis en forhåndsvurdering, inden arbejdet

påbegyndes i en anden medlemsstat. Hvis værtslandet har en formel klinisk uddannelse, en såkaldt

supervised training , vil kun denne og ikke anden supervised training blive godkendt her i landet.

Den kompetente myndighed for lærererhverv foretager vurderinger og accepterer de kvalifikationer

på samme betingelser, der gælder for alle andre erhvervsmæssige kvalifikationer fra den

pågældende medlemsstat.

Spørgsmålet er i øvrigt besvaret under spørgsmål nr. 7.

Facilitating movement between non-regulating and regulating Member States:

Question 9:

To which extent has the requirement of two years of professional experience

become a barrier to accessing a profession where mobility across many Member States in

Europe is vital? Please be specific in your reasons.

Svar på spørgsmål 9:

Nogle kompetente myndigheder oplyser om, at de ikke har erfaringer med anvendelsen af reglen og

visse myndigheder oplyser, at de ikke mener, at kravet er relevant for deres respektive

erhvervsområder, der er lovregulerede her i landet.

En 2 års dokumenteret erhvervserfaring bør ikke nødvendigvis betragtes som den væsentligste

garanti for, at en erhvervsudøver er fuldkvalificeret fagmand i tilfælde af, at erhvervet ikke er

lovreguleret i hjemlandet.

Her i landet ses bestemmelsen i sammenhæng med Kommissionens meddelelse om, at der på EU

plan findes omkring 4700 lovregulerede erhverv, fordelt i 800 erhvervsgrupper og at mange erhverv

er lovreguleret i en eller få medlemsstater. I Danmark er omkring 120 erhverv reguleret ved lov.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bestemmelsen ses også i sammenhæng med, at reglen om 2 års erhvervserfaring er første gang

blevet fastsat i 1980erne og muligvis i et vist omfang er forældet.

Bestemmelsen tager ikke nødvendigvis højde for den rivende udvikling på uddannelsesområdet,

især for så vidt angår niveauet, kvaliteten og indholdet af uddannelser, der i dag er betydelig højere

og bredere end i 1980erne. Dette er især tilfælde indenfor videregående uddannelsesområder.

Desuden kan reglen opfattes som en formel anerkendelsesbarriere og en mobilitetshindring for visse

borgere, især for de nyuddannede. Det kan være tale om personer, som kan være i besiddelse af

faglige kvalifikationer af en høj kvalitet og på et højt fagligt niveau, og som i hjemlandet betragtes

som fuldkvalificerede erhvervsudøvere.

I dag sanktioneres den gruppe ved denne bestemmelse i direktivet, da de personer formelt ikke kan

påberåbe sig direktivet, fordi erhvervet ikke er lovreguleret i deres hjemland og de opfylder ikke

direktivets krav om den relevante erhvervserfaring af 2 års varighed.

Eksempelvis kan en nyuddannet dansk ingeniør, som her i landet har gennemført en offentlig

anerkendt 5 års videregående ingeniøruddannelse, i medlemsstaterne, hvor erhvervet er lovreguleret

ikke påberåbe sig direktivet, selv om pågældende måske har en uddannelse på et højere niveau, end

værtslandet faktisk kræver i autorisationslovgivning vedrørende adgang til udøvelse af det erhverv.

2 års dokumenteret erhvervserfaring betragtes dog som et relevant alternativ til at kunne udføre

arbejde indenfor visse erhverv, hvor der kræves visse korte sikkerhedsuddannelser. Dette gælder

eksempelvis i en situation, hvor personen kommer fra et land, hvor erhvervet ikke er lovreguleret,

mens der stilles krav om en såkaldt sikkerhedsuddannelse i værtslandet. I Danmark er der tale om

visse erhverv i tilknytning til arbejdsmiljølovgivning og visse erhverv, der har tilknytning til

sikkerhed ved arbejde på offshore platforme. I begge tilfælde er der tale om særdeles farlige

erhverv, hvor der også til virksomheder og til industrien i øvrigt stilles meget strenge

sikkerhedsmæssige og miljømæssige krav, både på EU-plan og nationalt.

Sundhedsmyndighederne oplyser om, at de ikke har nogle erfaringer med princippet om to års

erhvervserfaring, men finder disse krav valgt helt arbitrært .

Det skal afslutningsvis bemærkes, at danskuddannede arkitekter er omfattet af den automatiske

godkendelse, jf. de to danske uddannelsers optagelse i direktivets bilag V, som udelukker krav om

toårs erhvervserfaring pga. manglende lovregulering af erhvervet. Danskuddannede arkitekter er

derfor ikke omfattet af kravet om 2 års erhvervserfaring ved indrejse til øvrige EU-lande.

Question 10:

How could the concept of "regulated education" be better used in the

interest of consumers? If such education is not specifically geared to a given profession

could a minimum list of relevant competences attested by a home Member State be a

way forward?

Svar på spørgsmål 10:

Det kan anbefales, at begrebet lovreguleret uddannelse præciseres, eftersom den nuværende

definition i direktivets artikel 3.1, litra e) er uklar, og den faktisk kan henvise til enhver uddannelse,

bortset fra grunduddannelse og almen gymnasialuddannelse, og derfor er svært anvendelig i praksis.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For at definitionen skal være velfungerende i praksis, vurderes det, at definitionen skal indeholde en

klar beskrivelse af karakteristikker, som adskiller en lovreguleret uddannelse fra andre uddannelser.

I Danmark anvendes den nuværende definition i få situationer, hvor et uddannelsesbevis udstedes

både som uddannelsesbevis og autorisationsbevis, og hvor uddannelsesbeviset samtidig fungerer

som autorisationsbeviset.

Det er således tale om en situation, hvor adgang til udøvelse af erhverv i lovgivningen betinges af

bestemte faglige kvalifikationer, hvor der ikke af en anden kompetent myndighed, men kun af den

relevante uddannelsesinstitution udstedes bevis for at en person her i landet har opnået de

uddannelseskvalifikationer, der er nødvendige for udøvelse af det erhverv. Til brug for behandling

af ansøgninger om erhvervsmæssig anerkendelse på de områder, er der dog i lovgivningen udpeget

en kompetent myndighed som varetager anerkendelsesopgaven. Det er navnlig tale om

undervisningserhverv i folkeskolen og gymnasiet samt om erhverv, for hvis udøvelse der kræves

meget korte arbejdsmarkedsuddannelser, der fører til udøvelse af visse erhverv omfattet af

arbejdsmiljøloven.

B) INTEGRATING PROFESSIONALS INTO THE SINGLE MARKET

- A European Professional Card:

Question 11:

What are your views about the objectives of a European professional card?

Should such a card speed up the recognition process? Should it increase transparency for

consumers and employers? Should it enhance confidence and forge closer cooperation

between a home and a host Member State?

Question 12:

Do you agree with the proposed features of the card?

Question 13:

What information would be essential on the card? How could a timely

update of such information be organised?

Question 14:

Do you think that the title professional card is appropriate? Would the title

professional passport, with its connotation of mobility, be more appropriate?

Svar på spørgsmål 11 - 14:

Det vil være muligt at udtale sig mere konkret om den danske holdning til udvikling af Professional

Card (erhvervpas), når der foreligger klare svar om initiativet. Foreløbig kan vi fra dansk side støtte

at arbejdet i den af Kommissionen nedsatte Steering group vedrørende erhvervspas

videreføres og færdiggøres som planlagt

at der i styregruppens arbejde sker en afklaring af relevansen af et sådant erhvervspas, og

herunder relevansen for alle typer af lovregulerede erhverv, om passet skal være frivilligt for

et erhverv at indføre, om passet skal omfatte erhverv, der i nogle medlemsstater ikke er

lovregulerede og om passet skal anvendes ved både den faste etablering og den midlertidige

og lejlighedsvise tjenesteudøvelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at der i styregruppen sker en afklaring af den juridiske status af et sådant pas, herunder hvem

der er relevant målgruppe (værtslandets kompetente myndigheder og/eller arbejdsgivere), og

hvorvidt et sådant pas skal have bindende virkning eller blot være vejledende for

myndighedernes sagsbehandling

at de administrative og økonomiske omkostninger forbundet med etableringen,

administrationen og driften af erhvervspasset afdækkes, og det sikres, at indholdet

(kvalifikationer, uddannelser og kompetencer m.v.) i et sådant pas, gør passet brugbart og

giver en merværdi og at i den forbindelse tages højde for offentlig sundhed og sikkerhed

at udstedelsen af et sådant erhvervspas i givet fald bliver en frivillig ordning for borgeren,

og at passet, med dets nuværende titel udstedes og vedligeholdes af nationale (kompetente)

myndigheder, alternativt af en myndighed ved EU

at allerede udviklede støtteredskaber i EU-regi, f.eks. informationsudvekslingssystemet IMI,

og Europass, hvor der indgår supplerende bevisdokumenter herunder Diploma

Supplement , (og hvor der er planer om at etablere et fælles koncept for europæiske beviser

for kvalifikationer), tænkes ind i det videre arbejde med undersøgelsen af indførelsen af et

sådant pas.

- Abandon common platforms, move towards European curricula:

Question 15:

What are your views about introducing the concept of a European

curriculum a kind of 28th regime applicable in addition to national requirements? What

conditions could be foreseen for its development?

Svar på spørgsmål 15:

Udviklingen af et fælleseuropæisk curriculum opfattes umiddelbart ikke som et redskab, der kan

fremme arbejdskraftens mobilitet betydeligt. I forbindelse med eventuelle yderligere drøftelser om

emnet forventes det, at det sikres, at medlemsstaternes kompetence med hensyn til indretning af

deres nationale regler om udbud og indhold af uddannelser bevares ved en eventuel introduktion af

yderligere harmonisering i form af udvikling af fælles EU-uddannelser.

Det bemærkes endvidere, at det er nødvendigt nærmere at beskrive ordningen for 28th regime ,

dennes omfang og indhold samt ordningens retlige konsekvenser i sammenhæng med

anerkendelsesdirektivet, førend der kan ske en endelig tilkendegivelse af regeringens holdning.

- Offering consumers the high quality service they demand:

Question 16:

To what extent is there a risk of fragmenting markets through excessive

numbers of regulated professions? Please give illustrative examples for sectors which get

more and more fragmented.

Svar på spørgsmål 16:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For at skabe et velfungerende indre marked, og for at fremme arbejdskraftens mobilitet i EU, kan

det være relevant at undersøge, hvorvidt lovregulering for visse erhverv i medlemsstaterne kan

knyttes til nogle objektive kriterier. Det kan være tale om krav om beskyttelse af fx patienter og

forbrugere, om behov for at tage højde for offentlig sundhed og sikkerhed eller andre almene

hensyn i medlemsstaterne. Det kan også være tale om, at lovreguleringen kun har historisk

betydning.

Endvidere anbefales det at undersøge, hvorvidt visse erhvervsområder, som er oplistet i direktivets

bilag IV, og som udspringer af FNs erhvervsnomenklanturer fra 1958, stadig eksisterer som

selvstændige erhvervsområder, eller om de i takt med den teknologiske og videnskabelige udvikling

er blevet integreret i andre erhverv eller industrigrene.

Den netop afsluttede evaluering af Servicedirektivet viste bl.a., en stor diversitet i

reguleringsgraden i medlemsstaterne, hvilket udgør en barriere for et velfungerende indre marked

for tjenesteydelser. Evalueringen af Servicedirektivet viste en høj grad af sådan regulering inden for

turisme- samt bygge- og anlægssektoren.

Question 17:

Should lighter regimes for professionals be developed who accompany

consumers to another Member State?

Svar på spørgsmål 17:

Det vil generelt være relevant at definere retsstillingen for erhvervsudøvere, der ledsager forbrugere

til en anden medlemsstat. Herunder vil det være relevant at undersøge, hvorvidt der i denne

situation overhovedet kan henvises til mobilitet i EU-forstand. Den endelige holdning til

spørgsmålet vil afhænge af afklaringen af en række forhold, bl.a. hvorvidt værtslandet, i tilfælde af

et erstatningskrav, vil kunne holdes ansvarlig i den erstatningssag eller lign.

- Making it easier for professionals to move temporarily:

Question 18:

How could the current declaration regime be simplified, in order to reduce

unnecessary burdens? Is it necessary to require a declaration where the essential part of

the services is provided online without declaration? Is it necessary to clarify the terms

temporary or occasional or should the conditions for professionals to seek recognition

of qualifications on a permanent basis be simplified?

Svar på spørgsmål 18:

Fra dansk side vil vi opfordre til, at der sker en nærmere præcisering af begreberne midlertidigt og

lejlighedsvist , eksempelvis i form af en praksis-nær, vejledende definition eller afgrænsning af

begreberne. Desuden vil vi opfordre til, at begrebet tjenesteyder afklares. I

anerkendelsesdirektivet knytter begrebet tjenesteyder sig til den midlertidige og lejlighedsvise

udøvelse af et erhverv, mens tjenesteyderbegrebet i Servicedirektivet, jf. artikel 3, nr 2, anvendes

både om personer, der ønsker at arbejde midlertidigt og lejlighedsvist i en anden medlemsstat, men

også om personer, der ønsker at etablere sig fast i medlemsstaten.

Question 19:

Is there a need for retaining a pro-forma registration system?

Svar på spørgsmål 19:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Pro-forma registreringssystem, som der refereres til i direktivets artikel 6, er ikke af væsentlig

betydning i dansk sammenhæng, da bestemmelsen primært refererer til pro-forma registrering i

værtslandets faglige organisationer. Medlemskab i en faglig organisation udgør i Danmark ikke et

lovkrav, men en mulighed, som enhver erhvervsudøver frit kan forholde sig til.

Dog skal det bemærkes, at registreringen i et eventuelt offentligt autorisationsregister, der

administreres af en kompetent myndighed, udgør et ufravigeligt lovkrav, der også gælder for danske

borgere.

Question 20:

Should Member States reduce the current scope for prior checks of

qualifications and accordingly the scope for derogating from the declaration regime?

Svar på spørgsmål 20:

Medlemsstaternes mulighed for at afgøre, hvilke lovregulerede erhverv, der har en sådan karakter,

at man ud fra hensynet til offentlig sikkerhed og sundhed ønsker forudgående kontrol af

erhvervsudøverens kvalifikationer, ønskes bevaret. Dog kan det anbefales, at der sker en nærmere

vejledende præcisering af begreberne offentlig sundhed og sikkerhed . Afklaringen kan bidrage til

en mere korrekt gennemførelse af bestemmelser om forudgående kontrol af kvalifikationer.

Endvidere vurderer vi, at forholdet mellem Servicedirektivet og anerkendelsesdirektivet bør

præciseres, da der i Servicedirektivet refereres til et alment tvingende hensyn , mens der i

anerkendelsesdirektivet henvises til offentlig sundhed og sikkerhed .

C) INJECTING MORE CONFIDENCE INTO THE SYSTEM

- Retaining automatic recognition in the 21st century:

Spørgsmål 21:

Does the current minimum training harmonisation offer a real access to the

profession, in particular for nurses, midwives and pharmacists?

Svar på spørgsmål 21:

De gældende regler om harmonisering af fælles minimumsuddannelseskrav for læger, tandlæger,

sygeplejersker, jordemødre, farmaceuter, dyrlæger og arkitekter fører til automatisk anerkendelse af

de faglige kvalifikationer. Dette opfattes som en af de væsentligste forudsætninger for en reel

adgang til udøvelse af erhvervene. Danmark stiller ikke nogle autorisationskrav for indrejsende

arkitekter, da erhvervet ikke er lovreguleret. Danskuddannede arkitekter fra arkitektskoler i Aarhus

og København er omfattet af den automatiske anerkendelsesordning.

Spørgsmål 22:

Do you see a need to modernise the minimum training requirements?

Should these requirements also include a limited set of competences? If so what kind of

competences should be considered?

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Svar på spørgsmål 22:

Læge og tandlæge

Generelt finder vi, at der ikke er behov for udvidelse af minimumsuddannelsestiden for læger og

tandlæger, men for visse lægelige specialer (V 5.1.3) bør minimumsvarigheden øges til 4 år, og for

nogle til 5 år.

En forlængelse af den krævede uddannelseslængde for uddannelsen til alment praktiserende læge i

direktivets artikel 28 ønskes gennemført, ligesom det bør overvejes, om der er grundlag for at

skærpe og præcisere supplerende krav til uddannelsen, der er nævnt i artikel 28.3. Forholdet mellem

den almenpraktiserende lægeuddannelse og det i visse medlemsstater eksisterende speciale i almen

medicin, bør klarlægges og eventuelt reguleres i direktivet.

Hverken grunduddannelser eller specialer, der er genstand for automatisk godkendelse, behøver

eksplicit beskrevne kompetencer, men vi er enige med Kommissionen i, at automatisk godkendelse

er afhængig af gensidig tillid, men også af muligheden for, at de kompetente myndigheder kan

gennemskue, hvad uddannelsernes indhold består af på centrale områder.

På nationalt niveau bør disse oplysninger være tilgængelige, også på et andet sprog udover

medlemsstatens nationale sprog, eksempelvis på engelsk. Grunduddannelserne bør på

universitetsniveau følge Bologna-kriterierne og på specialistniveau bør beskrivelsen indeholde

den samlede uddannelsesvarighed, varighed af teoretisk uddannelse og overordnet beskrivelse af

hvilken profil den færdige speciallæge besidder og dennes fitness to practice .

Der er et generelt behov for at se nærmere på minimumskravene til uddannelserne. Der bør i den

forbindelse tages udgangspunkt i den udvikling, der er sket inden for de enkelte professioner, siden

de første direktiver på området blev vedtaget.

Sygeplejerske og jordemoder

Vi kan støtte forslag om, at adgangskravet til uddannelserne til sygeplejerske og jordemoder

fastsættes svarende til adgangskrav til universitetsuddannelser. Det forudsættes tillige, at de

gældende regler om, at adgangskravet også kan opfyldes, hvis ansøgeren efter en

realkompetencevurdering skønnes at have faglige kvalifikationer, der kan sidestilles hermed,

opretholdes uændret.

Med henblik på forenkling, modernisering og større transparens ser vi gerne, at uddannelsernes

varighed angives i år og ECTS-point (European Credit Transfer System).

Vi er fra dansk side ikke indstillet på at støtte forslag om, at minimumsvarigheden for

uddannelserne til professionsbachelor i sygepleje og professionsbachelor i jordemoderkundskab

fastsættes udover den aktuelt gældende varighed for begge uddannelser (i Danmark på 3 �½

studenterårsværk svarende til 210 ECTS-point).

Vi kan tilslutte os, at det undersøges, hvorvidt oversigten over obligatoriske emner i de relevante

uddannelser opført i direktivets Bilag V bør opdateres. Endelig stillingtagen hertil vil afhænge af

hvilke ændringer, der evt. foreslås i forbindelse med undersøgelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Arkitekt

Den danske arkitektuddannelse, som er oplistet i Bilag V.7.1 til direktivet, er en uddannelse af fem

års varighed. Størstedelen af de europæiske arkitektuddannelser varer i praksis også fem år på

fuldtid. Derfor vil vi fra dansk side kunne støtte, at minimumuddannelseskrav for

arkitektuddannelse forhøjes fra den nuværende fire års varighed til fem års varighed.

Spørgsmål 23:

Should a Member State be obliged to be more transparent and to provide

more information to the other Member States about future qualifications which benefit

from automatic recognition?

Svar på spørgsmål 23:

Danmark støtter ideen om at øge transparens, således at uddannelsesindholdet bliver lettere

tilgængeligt for medlemsstaterne. Det kan f.eks. fremmes således, at alle medlemsstaters

uddannelsesinstitutioner og kompetente myndigheder på deres hjemmesider, udover

medlemsstaternes nationale sprog, på et andet sprog (eksempelvis engelsk) oplyser om

uddannelsesindholdet.

Spørgsmål 24:

Should the current scheme for notifying new diplomas be overhauled?

Should such notifications be made at a much earlier stage? Please be specific in your

reasons.

Svar på spørgsmål 24:

Vi kan fra dansk side støtte, at der videreudvikles notifikationsstandarder, som medlemslandene

skal følge, når de notificerer nye uddannelser. Udviklingen af notifikationsstandarder vil forbedre

informationsniveauet i notifikationer, således at notifikationerne er umiddelbart overskuelige og let

tilgængelige.

En forbedring af informationsniveauet vil mindske risikoen for, at medlemsstaterne beder om

yderligere information, under behandlingen af notifikationen. Notifikationen bør finde sted

umiddelbart efter vedtagelsen af reglerne eller senest i forbindelse med reglernes ikrafttræden.

Spørgsmål question 25:

Do you see a need for modernising this regime on automatic recognition,

notably the list of activities listed in Annex IV?

Svar på spørgsmål 25:

Fra dansk side ser vi gerne en modernisering af ordningen for den automatiske anerkendelse på

baggrund af den relevante erhvervserfaring.

Det vil være nyttigt at undersøge, hvorvidt alle erhvervsområder, som er oplistet i direktivets bilag

IV (og som udspringer fra FNs erhvervsnomenklaturer fra slutningen af 1950-erne) i dag eksisterer

som selvstændige erhvervsområder, eller om de i takt med den teknologiske og videnskabelige

udvikling er blevet erstattet af eller integreret i andre erhverv og industrigrene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vi vil foreslå, at der i direktivets bestemmelser om automatisk anerkendelse på baggrund af

erhvervserfaring (artikel 16-19) tilføjes en dispensationsmulighed, hvorefter de medlemsstater, der

med henblik på adgang til udøvelse af erhverv, som kræver en sikkerhedsrelateret uddannelse, kan

stille et krav herom, hvis en erhvervsudøver i en anden medlemsstat ikke har opnået tilsvarende

uddannelsesmæssige kompetencer.

I Danmark findes visse erhverv i tilknytning til arbejdsmiljølovgivning og visse erhverv, der har

tilknytning til sikkerhed ifm. arbejde på offshoreanlæg (boreplatforme m.v.) , som muligvis er

oplistet i bilag IV. I begge tilfælde er der tale om risikofyldte erhverv, hvor der også til

virksomheder og til industrien i øvrigt stilles meget strenge sikkerhedsmæssige og miljømæssige

krav, både på EU-plan og nationalt. I dag forberedes personer, der ønsker at arbejde inden for

ovennævnte erhvervsområder, til erhvervsudøvelsen ved at gennemgå bestemte

sikkerhedsuddannelser af op til et par ugers varighed. Uddannelserne er

arbejdsmarkedsuddannelser, som netop har til formål at forberede erhvervsudøvere til arbejde inden

for de farlige erhverv.

Spørgsmål 26:

Do you see a need for shortening the number of years of professional

experience necessary to qualify for automatic recognition?

Svar på spørgsmål 26:

Antallet af års erhvervserfaring for at kunne blive automatisk anerkendt er passende.

Spørgsmål 27:

Do you see a need for taking more account of continuing professional

development at EU level? If yes, how could this need be reflected in the Directive?

Svar på spørgsmål 27:

En eventuel inklusion af CPD (Continuing Professional Development) i direktivet må først og

fremmest bero på en afklaring af begrebet i forhold til andre efteruddannelsesbegreber. I Danmark

kan der f.eks. sondres mellem CPD (Continuing Professional Development) og CME (Continuous

Medical Education), hvor CPD kan ses som udvikling af nye funktioner og gennemførelse af

supplerende uddannelser, mens CME er en livslang opdatering af de kompetencer, der indgik i den

oprindelige grunduddannelse og efterfølgende specialistuddannelse, så patienter sikres opdateret,

moderne og evidensbaseret undersøgelse og behandling. CME kan således betegnes som en livslang

brush-up af eksisterende kompetencer, hvorimod CPD har karakter af karriereudvikling.

Det er vores opfattelse, at kravene til CME bør forankres på nationalt niveau, da holdningerne til

behovet for og indholdet af CME og CPD, herunder recertificeringsproblematikken næppe kan

forenes i medlemsstater.

- More efficient cooperation between competent authorities:

Spørgsmål 28:

Would the extension of IMI to the professions outside the scope of the

Services Directive create more confidence between Member States? Should the

extension of the mandatory use of IMI include a proactive alert mechanism for cases

where such a mechanism currently does not apply, notably health professions?

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Svar på spørgsmål 28:

Direktivets artikel 8 fastlægger muligheden for, at kompetente myndigheder gennem Internal

Market Informationsystem (IMI-systemet) kan indhente oplysninger fra et andet EU/EØS-land om,

hvorvidt en tjenesteyder er lovligt etableret i afsenderlandet, om redelig adfærd og om, hvorvidt

tjenesteyderen har været idømt faglige disciplinære eller strafferetlige sanktioner. Af direktivets

artikel 56 fremgår, at myndighederne kan udveksle oplysninger om disciplinære eller strafferetlige

sanktioner eller om andre alvorlige konkrete forhold, der vil kunne få følger for udøvelsen af en

erhvervsmæssig virksomhed i henhold til direktivet.

Danmark støtter, at anvendelsen af IMI indenfor anerkendelsesdirektivets område gøres

obligatorisk, da IMI medvirker til at skabe større tillid samt bedre og mere effektivt samarbejde

mellem de europæiske myndigheder. Hvis reaktionstiden i IMI kan nedbringes til en acceptabel

længde, vil det yderligere styrke tiltroen til og anvendelsen af IMI.

Spørgsmål 29:

In which cases should an alert obligation be triggered?

Svar på spørgsmål 29:

En advarselsmekanisme vil være hensigtsmæssig, men brug af en advarselsmekanisme på

anerkendelsesdirektivets område vil kræve nærmere undersøgelse af det persondataretlige grundlag

herfor.

Proaktiv advarselsmekanisme og early warning i pågående klagesager og undersøgelse for

malpractice er forhold, der må vurderes af den enkelte MS med hensyn til, om der er hjemmel til

disse forholdsregler i national lovgivning.

Det skal bl.a. afklares, hvorvidt et alarmsystem skal bruges i forbindelse med en vis risiko for at

erhvervsudøveren kan være til fare for patienter, forbrugere offentlig sundhed og sikkerhed eller

andre almene hensyn eller udelukkende i forbindelse med en begrundet mistanke om dette.

Language skills:

Spørgsmål 30:

Have you encountered any major problems with the current language

regime as foreseen in the Directive?

Svar på spørgsmål 30:

Der har ikke været meldinger om større problemer i forhold til spørgsmålet om sprogkundskaber,

jf. direktivets artikel 53. Det fremgår af bestemmelsen, at personer, hvis erhvervsmæssige

kvalifikationer anerkendes, kan kræves at være i besiddelse af de sprogkundskaber, der er

nødvendige for at kunne udøve erhvervet i værtslandet.

Indenfor sundhedsfaglige erhverv er kommunikation generelt (med patienter, pårørende og

kolleger) et fag inden for de fleste sundhedsfaglige uddannelser. Kommunikation på værtslandets

sprog inden for sundhedsfaglige erhverv er væsentligt af hensyn til patientsikkerheden. Ansvar for

at sprogproblemer ikke forhindrer eller forringer faglig funktion, påhviler som udgangspunkt den

ansættende myndighed og ansættelsesstedet i Danmark. Problemer kan dog opstå, hvor en

sundhedsperson nedsætter sig som privat praktiserende, og hvor der ikke er et ansættelsesforhold.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

*Særlig note vedrørende skiinstruktørerhverv:

Den danske regering kan henvise til det medsendte høringssvar vedrørende skiinstruktørerhvervet,

som Den Danske Skiskole har udarbejdet til brug for besvarelsen af Kommissionens Consultation

Paper om reform af systemer for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.

*Særlig note vedrørende udvidelsen af kvikskrankernes anvendelsesområde til også at

omfatte anerkendelsen af erhvervsmæssige kvalifikationer:

Fra dansk side vil vi nationalt undersøge muligheden for at udvide anvendelsen af den danske

kvikskranke til lovregulerede erhverv, der i dag ikke er omfattet af reglerne i Servicedirektivet.