PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2009-10
Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 1
Offentligt

7. februar 2015

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2010

Den europæiske finansielle tilsynspakke

(evt.) Et europæisk råd for systemiske risici (ESRB)

Politisk enighed

KOM(2009) 500, KOM(2009) 499

(evt.) Finansielle tjenesteydelser – Et europæisk system for finansielt tilsyn

(ESFS)

Politisk enighed

KOM(2009) 502

(evt.) Præcisering af beføjelser for EU-tilsynsmyndigheder på det finansielle

område (Omnibus-direktiv I)

Politisk enighed

KOM(2009) 576

Side 3

Følger

snarest

Side 9

(evt.) Forslag om ændringsdirektiv vedrørende alternative investeringsfonde (AIFM)

Politisk enighed

KOM(2009) 207

Det belgiske formandskabs arbejdsprogram for ECOFIN i 2. halvår 2010

Præsentation

KOM-dokument foreligger ikke

Opfølgning på møde i Det Europæiske Råd den 17. juni 2010

Kommissionens meddelelse om styrket økonomisk-politisk samarbejde for

stabilitet, vækst og beskæftigelse - redskaber til stærkere økonomisk ledelse i

Præsentation

KOM(2010) 367/2

Andre punkter fra Det Europæiske Råd

Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 21

Side 42

Følger

snarest

(Meddelelsen

offentliggjort

30/6-10)

Side 65

De overordnede økonomisk-politiske retningslinjer (BEPG)

Vedtagelse

KOM(2010) 193

Side 68

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten: Proceduren for uforholdsmæssigt

store underskud

Vurdering af effektive tiltag foretaget af Belgien, Tjekkiet, Tyskland, Irland,

Spanien, Frankrig, Italien, Nederlandene, Østrig, Portugal, Slovenien og Slova-

kiet

Rådskonklusioner

KOM(2010) 329

Beslutninger om eksistensen af uforholdsmæssigt store underskud i samt ved-

tagelse af henstillinger til Danmark, Finland og Cypern

Rådsbeslutninger og rådshenstillinger

Side 74

Side 80

(evt.) Vedtagelse af beslutning om optagelse af Estland i eurosamarbejdet den 1. ja-

nuar 2011

Vedtagelse

KOM(2010) 239, KOM(2010) 240

EU’s budget for 2010

Ændringsbudget 5 om UK-rabatten mv.

Vedtagelse

KOM(2010) 320

Ændringsbudget 6 om Den Fælles Udenrigstjeneste

Vedtagelse

KOM(2010) 315

Side 89

Side 91

Side 93

Tidsfristen for høring af de nationale parlamenter vedrørende EU's budget for 2011

Vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

Finansiel bistand mht. nedlukning af blok 1-4 på Kozloduy kernekraftværket i Bulga-

rien

Vedtagelse

KOM(2009) 581

Side 96

10.

Side 98

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1a:

Resumé

Et europæisk råd for systemiske risici (ESRB)

Kommissionen fremlagde den 23. september 2009 en pakke med forslag vedr. en ny struktur for finansielt

tilsyn i EU. Pakken består af etablering af et nyt makro-overvågende organ, European Systemic Risk

Board (ESRB) og etableringen af en ny tilsynsstruktur, European System of Finansial Supervison

(ESFS), herunder tre nye EU-tilsynsmyndigheder, European Supervisory Authorities (ESA’er), jf. sepa-

rat dagsordenspunkt. Der var enighed om en generel indstilling ift. ESRB-forslaget på ECOFIN den 20.

oktober 2009. Europa-Parlamentets udvalg for økonomiske og monetære anliggender (ECON) stemte om

forslaget den 10. maj 2010. Der pågår nu trialogforhandlinger mellem formandskabet, Europa-

Parlamentet og Kommissionen. Det belgiske formandskab lægger op til politisk enighed om forslaget på

ECOFIN-mødet den 13. juli 2010.

Nedenstående er udarbejdet på baggrund af Kommissionens forslag KOM(2009)499 og KOM(2009)500,

ECOFIN-kompromiset ST 14491/09 og ST 14493/09 samt ECON-udvalgets afstemningsresultat

A7-0168/2010 og A7-0167/2010, som nedenstående giver et prioriteret uddrag af.

Baggrund

Kommissionen har den 23. september fremlagt en pakke med forslag vedr. en ny struktur

for finansielt tilsyn i EU. Forslagene udmønter konklusionerne fra DER den 18.-19. juni

2009 på baggrund af Kommissionens meddelelse af 27. maj 2009. Forslagene bygger oprin-

deligt på anbefalingerne fra de Larosière-arbejdsgruppen fra februar 2009. Der var enighed

om en generel indstilling ift. ESRB-forslaget på ECOFIN den 20. oktober 2009. Europa-

Parlamentets udvalg for økonomiske og monetære anliggender (ECON) stemte om forsla-

get den 10. maj 2010. Der pågår nu trialogforhandlinger mellem det spanske formandskab,

Europa-Parlamentet og Kommissionen. Det belgiske formandskab lægger op til politisk

enighed om forslaget på ECOFIN-mødet den 13. juli 2010.

Indhold

Kommissionens forslag vedr. en ny tilsynsstruktur udgøres af en pakke bestående af udkast

til en række forordninger vedr. etablering af et organ for overvågning af makro-finansiel

risiko (European Systemic Risk Board - ESRB), samt separate EU-tilsynsmyndigheder ift.

hhv. banker, European Banking Authority (EBA), værdipapirer, European Securities and

Markets Authority (ESMA) og forsikring/pension, European Insurance and Occupational

Pensions Authority (EIOPA). Dertil kommer konsekvensændringer i en række konkrete

finansielle direktiver som følge af oprettelsen af disse myndigheder (omnibus-direktivet).

Der er lagt op til en evaluering af den nye tilsynsstruktur tre år efter start, og herefter hvert

tredje år.

Et Europæisk Udvalg for Systemisk Risiko (ESRB - European Systemic Risk Board)

Det ene hovedelement i en ny tilsynsstruktur er etableringen af et europæisk organ for sy-

stemisk risiko (European Systemic Risk Board - ESRB), som skal overvåge den finansielle

stabilitet på tværs af alle finansielle markeder i hele EU. Kommissionens forslag vedr. ESRB

består af udkast til en forordning om at etablere ESRB samt udkast til en forordning, der

giver ECB mandat til at yde sekretariatsbistand til ESRB.

Formålet med ESRB er at analysere og vurdere de overordnede risici i det finansielle system

i EU, opbygge et ”advarselssystem” for sådanne risici, og – som en central opgave – at ud-

stede advarsler og anbefalinger herom. ESRB’s advarsler og anbefalinger vil kunne rettes til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

både enkelte medlemsstater, grupper af medlemsstater og EU som helhed, og vil kunne

vedrøre både tilsynsmæssige forhold og generelle makroøkonomiske forhold, der kan på-

virke den finansielle stabilitet. De vil ikke have bindende karakter, men forventes alligevel at

give anledning til opfølgning på basis af et ”comply or explain”-princip, dvs. at den, der er

genstand for en advarsel/anbefaling fra ESRB forventes enten at rette sig efter denne eller

at redegøre for, hvorfor man vælger ikke at rette sig efter advarslen/anbefalingen. Parallelt

med at f.eks. en anbefaling adresseres til en medlemsstat foreslås anbefalingen samtidig

kanaliseret gennem ECOFIN for at øge det politiske pres på den eller de relevante aktører

for at følge op på dem.

Der lægges op til, at ESRB selv beslutter, hvorvidt dets advarsler og anbefalinger skal of-

fentliggøres, men at udgangspunktet bør være ikke at offentliggøre dem, med mindre et

totredjedeles flertal i ESRB - efter at have konsulteret Rådet - beslutter noget andet.

ESRB vil basere sit arbejde på de oplysninger, som allerede stilles til rådighed for ECB, og

derudover som hovedregel aggregerede informationer fra de nye EU-tilsynsmyndigheder.

Derudover vil ESRB kunne anmode om andre oplysninger fra EU-tilsynsmyndighederne

eller nationale myndigheder (tilsyn, centralbanker, statistikbureauer o.l.).

Beslutningskompetencen i ESRB foreslås forankret i et generelt råd (”General Board”) be-

stående af alle EU-landenes centralbankdirektører, inkl. ECB’s direktør og vicedirektør,

formændene for de tre nye EU-tilsynsmyndigheder og en repræsentant for Kommissionen,

som alle tildeles én stemme hver. Som observatører deltager repræsentanter for de enkelte

EU-landes tilsynsmyndigheder samt formanden for det økonomiske og finansielle udvalg

(EFC). Der træffes som udgangspunkt beslutninger med simpelt flertal.

Møderne i det generelle råd ledes af en formand (og en næstformand), der udpeges blandt

repræsentanterne fra centralbankerne og ECB for 5 år ad gangen, og foreslås forberedt af

en mindre styringskomité (”Steering Committee”). Styringskomitéen sammensættes af for-

manden og næstformanden for det generelle råd, formændene for de tre EU-

tilsynsmyndigheder, repræsentanterne fra Kommissionen og EFC samt fem centralbankdi-

rektører, hvoraf 3 skal være fra eurolande og 2 fra ikke-eurolande - i alt 12 personer.

Der nedsættes endelig en rådgivende teknisk komité (”Advisory Technical Committee”),

der afspejler sammensætningen i det generelle råd.

Der åbnes mulighed for, at myndigheder fra det Europæiske Økonomiske Område (EEA-

landene - Norge, Island, Liechtenstein) på ad hoc basis kan deltage i arbejdet i ESRB som

observatører.

Medlemmerne skal agere uafhængigt af de enkelte medlemsstater, men ESRB som helhed

står til regnskab for og afrapporterer til ECOFIN og Europa-Parlamentet.

Hjemmelsgrundlag

Kommissionens forslag til forordning vedr. etablering af ESRB har hjemmel i artikel 114 i

Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (Lissabontraktaten), som er omfattet af

den almindelige lovgivningsprocedure i Traktatens artikel 294.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens forslag til forordning, der giver ECB mandat til at yde sekretariatsbistand

til ESRB, er hjemlet i artikel 127, stk. 6, ifølge hvilken Rådet træffer afgørelse med enstem-

mighed på forslag af Kommissionen og efter høring af ECB og Europa-Parlamentet.

Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget bidrager til at afhjælpe de svagheder i det finansielle til-

syn, som den økonomiske og finansielle krise har blotlagt, og at det er i overensstemmelse med

målsætningen om at sikre et stabilt indre marked for finansielle tjenesteydelser ved at forbinde

de nationale tilsynsmyndigheder i et netværk på fællesskabsniveau. Omvendt forbliver det dag-

lige tilsyn med de finansielle virksomheder hos de nationale tilsynsmyndigheder. Det er på den

baggrund Kommissionens vurdering, at der er tale om velafbalancerede forslag, der er i over-

ensstemmelse med nærhedsprincippet.

Regeringen vurderer ligeledes, at forslagene er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udvalg for økonomiske og monetære anliggender har taget stilling til

forslagene den 10. maj 2010. Udvalget har stillet en lang række ændringsforslag, hvoraf de

vigtigste vurderes at være følgende:

ESRB (og ikke Rådet) skal afgøre, hvornår der er tale om en krisesituation i EU. I en

krisesituation får de tre nye EU tilsynsmyndigheder særlige kompetencer (jf. separat

dagsordenspunkt herom).

ECB’s formand skal automatisk være formand for ESRB, og der skal derudover være to

viceformænd, hvor den ene skal vælges blandt medlemmerne af ECB’s generelle råd,

mens den anden skal være formanden for den ”joint committee”, der etableres mellem

de tre nye EU tilsynsmyndigheder (jf. separat dagsordenspunkt herom). ECOFIN-

kompromiset angiver derimod, at ESRB’s formand skal udpeges blandt repræsentanter-

ne fra centralbankerne og ECB, og der skal kun være én næstformand.

ESRB’s generelle råd skal udvides med 6 uafhængige medlemmer med stemmeret.

Formanden for det økonomiske og finansielle udvalg (EFC) skal ikke være medlem af

ESRB.

Både formanden for det generelle råd, den første viceformand og ECB’s næstformand

skal deltage i styringskomitéen. Herudover fire øvrige nationale centralbankdirektører

samt formændene for de tre EU-tilsynsmyndigheder og repræsentanten fra Kommissi-

onen. Endelig foreslås, at 3 af de 6 uafhængige ekspertmedlemmer i det generelle råd

også indgår i styringskomitéen. I alt 14 personer.

Den tekniske rådgivende komite skal afløses af en videnskabelig rådgivende komite med

deltagelse af bl.a. uafhængige eksperter og uden deltagelse af de nationale tilsynsmyn-

digheder.

ESRB skal i samarbejde med de tre EU-tilsynsmyndigheder udarbejde et farvekodesy-

stem, der differentierer forskellige niveauer af risici. Advarsler og anbefalinger skal ind-

deles i forskellige farver, når de udstedes.

Såfremt en adressat ikke følger en anbefaling fra ESRB, så skal det relevante udvalg i

Europa-Parlamentet have mulighed for at udspørge adressaten.

Europa-Parlamentet skal kunne indkalde formanden for ESRB og de øvrige medlem-

mer af styringskomitéen til en høring.

Rådet skal ikke konsulteres før ESRB offentliggør anbefalinger.

Europa-Parlamentet skal orienteres om ESRB’s beslutninger vedr. advars-

ler/anbefalinger på lige fod med Rådet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Revisionsklausulen præciseres og udvides, således at det skal overvejes, hvorvidt der er

behov for at simplificere den nye tilsynsstruktur, hvorvidt de tre EU-

tilsynsmyndigheder skal have øgede beføjelser m.v.

Europa-Parlamentets plenarforsamling ventes at tage stilling til forlaget 7. juli 2010.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Kommissionens forslag vedr. ESRB har karakter af to forordninger, der begge finder direk-

te anvendelse i medlemslandene. Der vil være behov for enkelte konkrete tilpasninger i

dansk lovgivning bl.a. i forhold til videregivelse af oplysninger til ESRB.

Statsfinansielle konsekvenser

Finansieringen af Kommissionens forslag ventes ikke at have direkte statsfinansielle konse-

kvenser for Danmark. Finansieringen af ESRB ventes at blive tilvejebragt indenfor ECB’s

budget, idet ECB foreslås at yde sekretariatsbistand til ESRB.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens forslag forventes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, idet

initiativerne forventes at mindske risikoen for finansielle kriser i fremtiden.

Høring

Der har tidligere været foretaget høring i EU-specialudvalget for finansielle tjenesteydelser

vedr. Kommissionens meddelelse af 27. maj 2009 vedr. en ny tilsynsstruktur. Daværende

høring resulterede i følgende holdninger for så vidt angår ESRB:

Danmarks Nationalbank støttede de overordnede tanker om den fremtidige tilsynsstruktur i

EU. Nationalbanken bemærkede, at overvågning af systemiske risici er kerneområde for

centralbanker, og at ESRB bør oprettes i regi af ECB/ESCB, og at formanden for ECB bør

være formand for ESRB og at ECB/ESCB bør være sekretariat.

Finansrådet støttede de overordnede tanker om den fremtidige tilsynsstruktur i EU. Finans-

rådet bemærkede vedrørende ESRB, at det er essentielt, at der eksisterer klare procedurer

for opfølgning på advarsler og henstillinger om finansiel ustabilitet, samt at det fastlægges,

hvilke myndigheder der er ansvarlige for opfølgningen.

Realkreditrådet støttede de overordnede tanker om den fremtidige tilsynsstruktur i EU.

Realkreditrådet fandt det vigtigt at sikre, at overførslen af beføjelser til EU tilsynsorganer

ikke hindrer bevarelsen af velfungerende nationale systemer. Realkreditrådet bemærkede, at

den danske realkreditmodel er unik i denne sammenhæng. Realkreditrådet bemærkede også,

at udarbejdelsen af regler (bindende tekniske standarder) ikke må svække Europa-

Parlamentets legitime demokratiske interesser.

Forsikring & Pension støttede oprettelsen af ESRB og anerkendte et behov om styrket eu-

ropæisk tilsynssamarbejde, især i forhold til tværnationale koncerner. Forsikring & Pension

lagde vægt på stor brugervenlighed og få administrative byrder af det foreslåede system, og

fandt at det må sikres, at virksomheder, der alene agerer nationalt, også kan nøjes med at

have kontakt til den nationale tilsynsmyndighed, således at man kan undgå dobbeltindbe-

retning eller dobbeltrapportering til nationale henholdsvis EU-organer samt at have én sam-

let oplysning om det gældende regelgrundlag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

InvesteringsForeningsRådet støttede de overordnede tanker om den fremtidige tilsynsstruk-

tur i EU og støttede udkast til indstillinger i specialudvalgsnotatet. InvesteringsForenings-

Rådet fandt, at industrien bør være repræsenteret i ESRB, og den lagde vægt på, at de ad-

ministrative byrder som følge af informationsindsamling blev gjort så strømlinet som mu-

ligt, således at det kun er nødvendigt at indberettet om et emne til én myndighed.

Dansk Aktionærforening støttede den fremtidige tilsynsstruktur i EU og støttede udkast til

indstillinger i specialudvalgsnotatet, og fandt at oprettelsen af europæiske makro- og mikro-

tilsyn ikke måtte føre til en reduktion af de ressourcer, der anvendes i det nationale tilsyns-

arbejde.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

I forbindelse med forelæggelsen af dagsordenen for ECOFIN mødet den 9. juni 2009 blev

sagen forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 4. juni 2009. På det pågældende

tidspunkt var der ikke fremlagt konkrete forslag til lovgivning. Sagen blev efter fremlæggelsen

af de konkrete forslag til lovgivning forelagt Folketingets Europaudvalg med henblik på for-

handlingsoplæg den 16. oktober 2010 forud for ECOFIN mødet den 20. oktober 2010.

Holdning

Foreløbig dansk holdning

Danmark støtter den generelle indstilling om forslaget, der blev vedtaget på ECOFIN den

20. oktober 2009. Danmark er positivt indstillet over for øget fokus på overvågning af sy-

stemiske risici på makroniveau, således at den finansielle stabilitet styrkes.

Danmark finder det ikke hensigtsmæssigt, at nationale regeringer eller tilsynsmyndigheder

skal kunne udspørges i Europa-Parlamentet, såfremt man ikke efterlever anbefalinger fra

ESRB.

Danmark finder det nyttigt, at EØS-landene repræsenteres i ESRB, eftersom disse landes

finansielle sektorer er en del af det indre marked og følgelig spiller en rolle for den finansiel-

le stabilitet i EU.

Andre landes holdning

Der er generel opbakning til ECOFIN-kompromiset i Rådet. En række lande er meget kriti-

ske over for ændringsforslagene fra ECON.

Der pågår netop nu trialogforhandlinger mellem formandskabet, Europa-Parlamentet og

Kommissionen. Der forelægger endnu ikke et udkast til endeligt kompromis.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1b:

sielt

[følger snarest]

Finansielle tjenesteydelser – Et europæisk system for finan-

tilsyn (ESFS)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1c:

Præcisering af beføjelser for EU-tilsynsmyndigheder på det

finansielle område (Omnibus-direktiv I)

KOM(2009)576 og ST 7616/10

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag til præcisering af beføjelserne for EU-tilsynsmyndighederne på det finan-

sielle område (omnibus-direktiv I), der tilretter flere af de eksisterende sektordirektiver på det finansielle

område. Direktivforslaget ligger i forlængelse af forslaget om at oprette tre nye EU-tilsynsmyndigheder på det

finansielle område, som der blev opnået enighed om på ECOFIN i december 2009 og som forhandles i

trialog mellem Rådet og Europa-Parlamentet, jf. separat dagsordenspunkt.

Omnibusdirektivet præciserer således områder, hvor de nye EU-tilsynsmyndigheder foreslås at få konkrete

beføjelser i de enkelte direktiver på det finansielle område. Ændringerne vedrører f.eks. fastsættelse af bin-

dende tekniske tilsynsstandarder og bilæggelse af tvister. Der var enighed om en generel indstilling på CO-

REPER den 14. april 2010. Europa-Parlamentets udvalg for økonomiske og monetære forhold (ECON)

har ved afstemning den 10. maj 2010 stillet en række ændringsforslag, der indgår i trialogforhandlingerne

om den ny tilsynsstruktur.

Der ventes i løbet af 2010 at blive fremlagt yderligere omnibusdirektiver med flere ændringer til de enkelte

finansielle direktiver.

Der henvises desuden til Kommissionens forslag (KOM(2009)576), ECOFIN-kompromiset (st7616/10)

samt ECON-udvalgets ændringsforslag, jf. afstemningsresultatet fra ECON (A7-9999/2010), som

nedenstående giver et prioriteret uddrag af.

Baggrund

Kommissionen fremlagde i september 2009 en forslagspakke vedr. en ny europæisk tilsyns-

struktur, som bl.a. opretter en europæisk banktilsynsmyndighed (EBA), en europæisk til-

synsmyndighed for forsikrings- og arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) og en euro-

pæisk værdipapirtilsynsmyndighed (ESMA). De tre nye EU-tilsynsmyndigheder skal bl.a.

erstatte de eksisterende europæiske tilsynskomitéer for hhv. banker (CEBS), forsikrings- og

arbejdsmarkedspensionsordninger (CEIOPS) og værdipapirer (CESR). Ifølge forslaget vil

de tre nye EU-tilsynsmyndigheder blive sammensat af repræsentanter fra de nationale til-

synsmyndigheder, ligesom det er tilfældet i de tilsynsudvalg, de erstatter. Der er opnået

enighed om forslagspakken i ECOFIN i december 2009, og om omnibusdirektivet på CO-

REPER den 14. april 2010. Forslagene forhandles nu som en samlet pakke i trialog med

Europa-Parlamentet og Kommissionen. Europa-Parlamentet forventes at stemme om til-

synsstrukturen i plenum den 7. juli 2010, mens forslagene er sat på ECOFIN den 13. juli til

politisk enighed.

Kommissionen har i forlængelse heraf fremlagt forslag til præcisering af beføjelserne for de

tre nye EU-tilsynsmyndigheder på det finansielle område i form af et såkaldt omnibus-

direktiv (Omnibus I), der tilretter flere af de eksisterende sektordirektiver på det finansielle

område. Formålet er at præcisere de områder, hvor de nye EU-tilsynsmyndigheder foreslås

at få konkrete beføjelser i de enkelte finansielle direktiver.

Kommissionen forventes i efteråret 2010 at fremsætte yderligere forslag (omnibus II), der

skal gennemføre en tilsvarende tilretning af direktiver på primært forsikringsområdet. Her-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udover har Kommissionen i juni 2010 fremlagt forslag til ændring af forordningen om kre-

ditvurderingsbureauer med henblik på at give ESMA beføjelser til at føre direkte tilsyn med

disse. Yderligere omnibusdirektiver kan blive aktuelle afhængig af den endelige udformning

af forordningerne vedr. EBA, EIOPA og ESMA.

Indhold

Forslaget om en ny europæisk tilsynsstruktur (European System of Financial Supervision –

ESFS), som der blev opnået enighed om i Rådet i slutningen af 2009, etablerer tre nye EU-

tilsynsmyndigheder, som skal erstatte og overtage de nuværende opgaver for de eksisteren-

de tre tilsynssamarbejdsudvalg. I lighed med de eksisterende tilsynssamarbejdsudvalg er de

nye EU-tilsynsmyndigheder sammensat af repræsentanter fra tilsynsmyndighederne i hvert

af de 27 EU-lande. I tillæg til de eksisterende tilsynssamarbejdsudvalgs nuværende opgaver

vil de nye EU-tilsynsmyndigheder bl.a. få beføjelser til at udarbejde udkast til bindende tek-

niske standarder og mægle i tvister mellem nationale tilsyn.

Det foreliggende ECOFIN-kompromis er en opfølgning på dette forslag om en ny europæ-

isk tilsynsstruktur, og indskriver konkret de nye EU-tilsynsmyndigheder og deres nye befø-

jelser i en række konkrete sektordirektiver på det finansielle område.

Konkret vedrører det foreliggende forslag til omnibusdirektiv ændringer i følgende finan-

sielle direktiver:



2006/48/EF og 2006/49/EF om kapitalkrav for kreditinstitutter m.fl.



2002/87/EF om finansielle konglomerater



2003/41/EF om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser



2003/6/EF om markedsmisbrug



2004/39/EF om MiFID (regulering af værdipapirhandel og markeder)



2003/71/EF om prospekter



1998/26/EF om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer



2004/109/EF om transparens



2005/60/EF om forebyggelse af hvidvaskning af penge



2009/65/EF om UCITS (regulering af kollektive investeringer).

De områder i de enkelte direktiver, hvor omnibusdirektivet foretager ændringer, kan i store

træk opdeles i følgende kategorier:



Præcisering af områder inden for de enkelte direktiver, hvor Kommissionen kan vedta-

ge bindende tekniske standarder på baggrund af udkast fra EU-tilsynsmyndighederne



Præcisering af områder inden for de enkelte direktiver, hvor EU-tilsynsmyndighederne

kan bilægge uenighed mellem nationale tilsynsmyndigheder.



Generelle ændringer i de enkelte direktiver, som er nødvendige for, at direktiverne kan

fungere i forbindelse med de nye EU-tilsynsmyndigheder.

Senere ventes Kommissionen at fremlægge andre omnibus-direktiver justeringer på andre

områder og/eller i andre direktiver.

Præcisering af områder, hvor der kan vedtages bindende tekniske standarder

EU-tilsynsmyndighederne skal i overensstemmelse med EU-tilsynspakken kunne fastlægge

bindende tekniske standarder for de nationale tilsynsmyndigheder. Det konkrete indhold af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sådanne standarder foreslås af EU-tilsynsmyndighederne, men skal alene vedrøre tekniske

forhold, som ikke berører beslutninger om tilsynspolitikken eller ændringer i EU-

lovgivningen og EU-reguleringen på det pågældende område, idet ansvaret herfor fortsat vil

ligge hos Rådet/Europa-Parlamentet og Kommissionen.

I forlængelse heraf understreges det eksplicit i direktivets indledende betragtninger, at en

bindende teknisk standard ikke kan begrænse den mulighed, medlemslandene har for selv at

tilrettelægge sine regler på et område, hvor der ikke er fuld harmonisering i det bagvedlig-

gende direktiv, så længe de nationale regler ikke er i strid med det bagvedliggende direktiv.

Det betyder særligt, at der for et område, hvor der ifølge det konkrete direktiv alene gælder

minimumsregler, ikke kan vedtages bindende tekniske standarder, som indebærer, at regler-

ne totalharmoniseres.

Det skal endvidere nævnes, at da der lægges op til et stort antal af standarder i omnibus-

direktivet er de enkelte bemyndigelser til at udarbejde bindende tekniske standarder ikke

beskrevet hver for sig i direktivets præambeltekst. Derfor kan man ikke på nuværende tids-

punkt præcist afgrænse indholdet af de enkelte standarder udover, hvad der følger af præ-

amblens generelle betragtninger og de konkrete artikler standarden omhandler.

I praksis foreslås det i omnibusdirektivet at gøre det muligt at vedtage bindende tekniske

tilsynsstandarder inden for tre områder:



Områder, hvor detaljerede metodiske eller kvantitative standarder er nødvendige for at

sikre konsistent anvendelse af bestemte regler, og hvor behovet for tilsynsmæssige vur-

deringer er begrænset.



Områder, hvor det kan være en fordel med en fælles tilgang til rapportering eller offent-

liggørelse.



Områder, hvor det vil være en fordel med en ensartet tilgang til samarbejde, f.eks. i situ-

ationer, hvor et værtslands tilsyn efterspørger oplysninger fra hjemlandets tilsyn.

Omnibusdirektivet udpeger således alene de områder, hvor der bør være bindende tekniske

standarder, mens det nærmere indhold af forslag til konkrete bindende standard vil være op

til de uafhængige EU-tilsynsmyndigheder i kraft af disses tilsynsekspertise.

De tre eksisterende tilsynssamarbejdsudvalg vedtager allerede i dag standarder inden for

tilsvarende tekniske områder, som dog i dag ikke er bindende. EU-tilsynsmyndighederne vil

fortsat have mulighed for at fastlægge sådanne vejledende (ikke-bindende) tekniske standar-

der. Det forventes, at eksisterende ikke-bindende standarder vil kunne blive lagt til grund

for de bindende tekniske standarder, der skal udvikles på de pågældende områder.

Før de tekniske standarder udarbejdet af de nye EU-tilsynsmyndigheder kan få bindende

virkning over for de nationale tilsynsmyndigheder, skal de godkendes af Kommissionen.

Processen er, at EU-tilsynsmyndighederne udarbejder udkast til en bindende standard inden

for det pågældende område, som sendes til Kommissionen, der herefter gør den pågælden-

de standard til en del af fællesskabsretten gennem en konkret beslutning eller forordning,

før de kan træde i kraft.

ECOFIN-kompromiset angiver for hvert område, om EU-tilsynsmyndighederne forpligtes

til at udarbejde udkast til bindende tekniske standarder, eller om EU-tilsynsmyndighederne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

er stillet mere frit i forhold til, om de vil gøre brug af muligheden for at udarbejde udkast til

bindende tekniske standarder. Forpligtelser til at udarbejde udkast til tekniske standarder

(”skal” bestemmelser) er primært at finde i kapitalkravsdirektivet (2006/48) og for enkelte

standarder i prospektdirektivet (2003/71) og direktivet vedrørende arbejdsmarkedsrelatere-

de pensionskasser (2003/41).

På de områder, hvor de tre nye EU-tilsynsmyndigheder er forpligtet til at udvikle tekniske

standarder, skal udkast til disse fremsendes til Kommissionen senest 3 år efter, at EU-

tilsynsmyndighederne er etableret. Hvis forordningerne om EU-tilsynsmyndighederne bli-

ver vedtaget, således at de etableres pr. 1. januar 2011, skal udkast til de bindende tekniske

standarder således fremsendes senest den 1. januar 2014.

ECOFIN-kompromiset giver mulighed for at vedtage bindende tekniske standarder på ne-

denstående områder inden for de forskellige finansielle direktiver:

CRD (Capital Requirements Directive) - kapitalkrav for kreditinstitutter m.fl. – direktiver

2006/48/EF og 2006/49/EF

Det præciseres i ECOFIN-kompromiset, at Kommissionen kan eller skal vedtage bindende

tekniske standarder efter forslag fra EBA på følgende områder:

betingelser for at give tilladelser (licenser) til udøvelse af kreditinstitutvirksomhed,

oplysninger og procedurer for samråd mellem tilsyn i forbindelse med erhvervelse af

kvalificeret deltagelse i kreditinstitutter,

elektroniske underretningsprocedurer i forbindelse med udøvelse af den frie etable-

ringsret og udveksling af tjenesteydelser,

fælles beslutningsproces for forskellige landes tilsynsmyndigheder i forbindelse med

vurderinger af en koncerns overordnede risikoprofil og solvenskrav

procedurer, metoder og betingelser for udveksling af information og samarbejde mel-

lem hjemland og værtsland,

hybride kapitalinstrumenter,

formater for rapportering m.m.,

vurderingsmetode for eksterne kreditvurderingsinstitutter (ECAI rating) samt konverte-

ring af sådanne ratings,

modelvalidering for metoder med intern rating (IRB-model),

vurderingsmetoden for ECAI rating i relation til securitisering,

modelvalidering for metoder med avanceret måling af operationelle risici (AMA-

metode),

undtagelse af visse transaktioner fra definitionen af store engagementer,

format for rapportering af store engagementer,

krav til securitisering,

tilsynsprocessen

den operationelle drift af tilsynskollegier og deres oplysningspligter,

likviditetsrisiko og tilgængelige aktiver i nødsituationer,

praktiske betingelser for at tillade anvendelse af interne markedsrisikomodeller,

proceduren for fremsendelse af de relevante oplysninger til hjemlandets myndigheder i

forbindelse med udøvelse af virksomhed i et andet medlemsland,

fælles beslutningsproces for forskellige landes tilsynsmyndigheder i forbindelse med

godkendelse af AMA- og IRB-modeller,

virksomhedsledelse og organisering (governance), herunder regler om aflønning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Komiteen for europæiske banktilsyn (CEBS) har inden for de hidtidige rammer allerede i

dag udviklet eller er ved at udvikle (ikke-bindende) vejledninger på en række af de oven-

nævnte områder. Vejledninger er f.eks. udviklet ift. modelvalidering for metoder med intern

rating (IRB-modeller

– ”Internal Ratings-Based approach”)

og modelvalidering for metoder med

avanceret måling af operationelle risici (AMA-modeller –

”Advanced Measurement Approach”),

mens vejledninger ift. f.eks. hybrid kapital, risikovurdering og tilsynskollegier er under ud-

arbejdelse. Disse vejledninger kan forventes lagt til grund for de bindende tekniske standar-

der, der skal udvikles på området.

Finansielle konglomerater – direktiv 2002/87/EF

Det præciseres i ECOFIN-kompromiset, at Kommissionen kan eller skal vedtage bindende

tekniske standarder efter forslag fra EBA på følgende områder:

beregningsmetoder til bestemmelse af kapitalkrav for konglomeratet som helhed samt

metoder til at fastlægge risikokoncentrationer i konglomeratet.

hvad der forstås ved kapitalinteresser,

procedure for definition af den relevante kompetente myndighed,

alternative parametre til identifikation af et finansielt konglomerat og

metoder til fastlæggelse af væsentlige transaktioner inden for en gruppe.

Arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser – direktiv 2003/41/EF

Det præciseres i ECOFIN-kompromiset, at Kommissionen kan eller skal vedtage bindende

tekniske standarder efter forslag fra EIOPA på følgende områder:

oplysninger, som de arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser skal indsende til tilsynene,

procedurer og formater i forbindelse med myndighedernes indberetning til EIOPA om

de nationale bestemmelser af tilsynsmæssig karakter, der lægges til grund ved grænse-

overskridende virksomhed.

Markedsmisbrug – direktiv 2003/6/EF

Det præciseres i ECOFIN-kompromiset, at Kommissionen kan eller skal vedtage bindende

tekniske standarder efter forslag fra ESMA på følgende områder:

informationsudveksling mellem forskellige landes tilsyn,

grænseoverskridende undersøgelser,

definition af accepteret markedspraksis,

intern viden,

handel med egne aktier.

MiFID (”Markets in Financial Instruments Directive”) – regulering af værdipapirhandel og markeder –

direktiv 2004/39/EF

Det præciseres i ECOFIN-kompromiset, at Kommissionen kan eller skal vedtage bindende

tekniske standarder efter forslag fra ESMA på følgende områder:

procedurer for at give tilladelse som investeringsselskab og for pligten til at konsultere

andre landes tilsyn forud for meddelelse af tilladelse, herunder udarbejdelse af standard-

formularer og modeller for proceduren.

liste over oplysninger, der kræves til at vurdere ejere af kvalificerede andele,

anvendelse af oplysningskrav i forbindelse med fri udveksling af tjenesteydelser og op-

rettelse af filial, samt proceduren for fremsendelse af disse oplysninger og

pligt til at nationale myndigheder samarbejder og udveksler oplysninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Prospekter – direktiv 2003/71/EF

Det præciseres i ECOFIN-kompromiset, at Kommissionen kan eller skal vedtage bindende

tekniske standarder efter forslag fra ESMA på følgende områder:

det tillæg til prospektet, der skal udarbejdes som følge af væsentligt ændrede omstæn-

digheder, materielle fejl eller ukorrektheder,

bestemmelserne i direktivet, der muliggør udeladelse af oplysninger i prospekter, f.eks.

når videregivelse af oplysninger vil stride mod den offentlige interesse,

anmeldelse af godkendelsescertifikat,

kopi af prospekt,

oversættelse af resuméet af prospektet,

samarbejde og udveksling af oplysninger mellem tilsynene,

ensartet skabelon for sammenfatning af prospektet,

specifikke oplysninger i prospektet.

Transparens – direktiv 2004/109/EF

Det præciseres i ECOFIN-kompromiset, at Kommissionen kan eller skal vedtage bindende

tekniske standarder efter forslag fra ESMA på følgende områder:

den procedure der skal anvendes, og de oplysninger der skal gives, når en køber af et

værdipapir anmelder opkøb af større besiddelser til udstederen af værdipapiret,

udformning af en standardformular til anmeldelseskravene til udstederen.

Hvidvaskforebyggelse – direktiv 2005/60/EF

Det præciseres i ECOFIN-kompromiset, at Kommissionen kan eller skal vedtage bindende

tekniske standarder efter forslag fra EBA/EIOPA/ESMA på følgende områder:

fastlæggelse af hvilke yderligere foranstaltninger, som kredit- og finansieringsinstitutter

skal gennemføre og oplyse om i forhold til deres aktiviteter i tredjelande, hvis tredjelan-

des lovgivning ikke har samme niveau som EU-lovgivningen.

de tiltag, som kredit- og finansieringsinstitutter som minimum skal gennemføre, hvis

tredjelandets lovgivning ikke tillader anvendelse af de foranstaltninger i relation til kun-

delegitimation og opbevaring af registreringer, som finder anvendelse i EU.

UCITS (”Undertakings for Collective Investments in Transferable Securities”) – regulering af kollektive

investeringer (herunder investeringsforeninger) – direktiv 2009/65/EF

Det præciseres i ECOFIN-kompromiset, at Kommissionen kan eller skal vedtage bindende

tekniske standarder efter forslag fra ESMA på følgende områder:

de oplysninger, investeringsselskaber skal indlevere i forbindelse med godkendelse som

investeringsselskab,

betingelser for godkendelse af administrationsselskaber,

krav om administrative og regnskabsmæssige procedurer m.v.,

krav til managementselskabers aktiviteter ift. at sikre ærlig adfærd og undgå interesse-

konflikter,

godkendelse af det selvadministrerende administrationsselskab,

oplysningskrav i forbindelse med fusioner,

kategorier af aktiver et investeringsinstitut må investere i,

kriterier ift. risikostyring og værdiansættelse,

forretningsgange mellem ”master” og ”feeder” investeringsselskaber,

indhold af prospekter og årsberetninger,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nøgleinformation til investorer,

tilbagekøb og indløsning af andele i et investeringsselskab,

oplysninger i forbindelse med grænseoverskridende aktiviteter og

udveksling af oplysninger mellem medlemslandenes myndigheder og samarbejde i for-

hold til kontroller og undersøgelser,

kvalificeret deltagelse i administrationsselskaber,

investeringsinstitutters mulighed for at optage lån.

Kontrolprocedurer vedr. vedtagelsen af bindende tekniske standarder

Før de tekniske standarder udarbejdet af de nye EU-tilsynsmyndigheder kan få bindende

virkninger over for de nationale tilsynsmyndigheder, skal de godkendes af Kommissionen

gennem en efterfølgende beslutning eller forordning. Kommissionen kan i særlige tilfælde

ændre på EU-tilsynsmyndighedernes udkast til en standard før vedtagelse, eller Kommissi-

onen kan undlade at vedtage EU-tilsynsmyndighedernes udkast til en standard helt eller

delvist, hvis dette er nødvendigt af hensyn til fællesskabets interesse.

I sådanne tilfælde, hvor Kommissionen vælger at ændre i EU-tilsynsmyndighedernes udkast

til standard, vil Kommissionen for det første skulle give den pågældende EU-

tilsynsmyndighed mulighed for selv at ændre på sit udkast til standarden på baggrund af

Kommissionens tilbagemelding, før Kommissionen vedtager ændringer i forhold til EU-

tilsynsmyndighedernes udkast. For det andet vil Kommissionen ifølge ECOFIN-

kompromiset være underkastet nærmere kontrolprocedurer, som giver EU’s lovgiver (Rådet

eller Rådet og Europa-Parlamentet) mulighed for at føre kontrol med Kommissionens ved-

tagelse af retsakter.

Kommissionen kan ifølge Traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde vedtage

henholdsvis delegerede retsakter (artikel 290) og implementeringsretsakter (artikel 291).

Delegerede retsakter supplerer eller ændrer ikke-essentielle dele af et rammedirektiv, mens

implementeringsretsakter skal sikre ensartede betingelser for implementering af et rammedi-

rektiv eller gennemførelsesforanstaltningerne for det. For delegerede retsakter kan lovgiver

(Rådet og Europa-Parlamentet) i den konkrete direktivtekst fastsætte regler om tilbagekald,

tidsbegrænsning af delegation og indsigelsesmulighed. For implementeringsretsakter kan det

såkaldte komitologi-system anvendes som kontrolmekanisme. Herved kan Rådet gennem

deltagelse i særlige komitéer nedsat til formålet kontrollere Kommissionens vedtagelse af de

pågældende retsakter.

I tilfælde, hvor Kommissionen vedtager EU-tilsynsmyndighedernes udkast til bindende

standarder uden at ændre i udkastet, vil processen ifølge ECOFIN-kompromiset ikke være

omfattet af ovennævnte kontrolprocedurer. Udgangspunktet er, at der er tale om tekniske

standarder udarbejdet af EU-tilsynsmyndighederne ud fra disses tilsynsekspertise, og kom-

promisforslaget indfører på den baggrund kun de nævnte kontrolprocedurer i forhold til

situationer, hvor Kommissionen ændrer i tilsynenes udkast til standarder.

ECOFIN-kompromiset opdeler bemyndigelserne til at vedtage bindende tekniske standar-

der i henholdsvis delegerede retsakter og implementeringsretsakter afhængig af standardens

indhold og rækkevidde. Det fastsættes samtidig hvilke kontrolmekanismer, der skal gælde

Det bemærkes, at Europa-Parlamentet som udgangspunkt ikke deltager i komitologi-systemet, og at komitologi-systemet og de nærmere

procedurer heri i øvrigt er under revision som følge af vedtagelsen af Lissabon-traktaten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for de forskellige bemyndigelser. For delegerede retsakter indføres en tidsbegrænsning på 4

år, mulighed for tilbagekald af delegation samt mulighed for indsigelse for Rådet og Euro-

pa-Parlamentet inden for 3 måneder. For implementeringsretsakter henvises til den eksiste-

rende komitologi-procedure (som dog er under revision, jf. fodnote 1). Anvendes kapital-

kravsdirektivet som eksempel, så er der i kompromisforslaget lagt op til, at bindende tekni-

ske standarder vedr. f.eks. krav i forbindelse med autorisation, risikovurdering, modelvalide-

ring og intern organisation, udpeges som delegerede retsakter, mens bindende tekniske

standarder vedr. f.eks. procedurer for kommunikation mellem tilsynsyndigheder, rapporte-

ringsformater og fælles beslutningsprocesser mellem myndigheder, udpeges som implemen-

teringsretsakter. Hvis Kommissionen således vælger at ændre på EU-tilsynsmydighedernes

udkast til bindende standarder indenfor disse områder, vil det være omfattet af den tilhø-

rende kontrolprocedure.

Det bemærkes, at de nærmere procedurer for vedtagelsen af de bindende tekniske standar-

der ikke fastlægges i omnibusdirektivet, men i forordningerne om etablering af de tre EU-

tilsynsmyndigheder, hvorfor procedurer og kontrolforordninger herfor ligeledes vil afhænge

af den endelige udformning af disse forordninger.

I forbindelse med forhandlingerne herom har Kommissionen som noget nyt rejst det syns-

punkt, at den foreslåede procedure for vedtagelse af bindende tekniske standarder i forord-

ningerne om etablering af de tre EU-tilsynsmyndigheder (artikel 7) ud fra en juridisk be-

tragtning alligevel ikke kan finde anvendelse, når der er tale om delegerede retsakter (Lissa-

bon-traktatens art. 290). Kommissionens synspunkt er, at den foreslåede procedure vil be-

grænse Kommissionens råderum, hvilket Kommissionen vurderer er i strid med traktaten.

Kommissionen har på den baggrund foreslået at ændre den ovenfor beskrevne procedure

vedr. vedtagelse af bindende standarder for delegerende retsakter (artikel 290 i Lissabon-

traktaten), således at Kommissionen for disse retsakter får mulighed for at vedtage de bin-

dende tekniske standarder uden at basere disse på udkast fra EU-tilsynsmyndighederne.

Bilæggelse af uenighed mellem nationale tilsynsmyndigheder

I overensstemmelse med EU-tilsynspakken gives EU-tilsynsmyndighederne også adgang til

at mægle i situationer, hvor der kan være uenighed mellem nationale tilsynsmyndigheder i

forhold til beslutninger, som de skal tage i fællesskab. Resultatet af EU-

tilsynsmyndighedernes mægling vil være bindende for de nationale tilsynsmyndigheder.

På visse områder giver sektorlovgivningen i dag (dvs. inden etableringen af de tre EU-

tilsynsmyndigheder) mulighed for at de tre tilsynsudvalg kan anvende ikke-bindende mæg-

ling mellem nationale tilsyn, mens der på andre områder er fastsat tidsfrister for fælles be-

slutninger truffet af et eller flere tilsyn. I disse tilfælde vil det imidlertid være nødvendigt at

foretage ændringer i direktiverne for at tilpasse sektorlovgivningen til de nye EU-

tilsynsmyndigheders beføjelser i henhold til bilæggelse af uenigheder mellem nationale

myndigheder.

I forslaget præciseres mæglingsbeføjelser i markedsmisbrugsdirektivet (anmodning om op-

lysninger og fælles tilsyn), kapitalkravsdirektivet (identifikation af filialer, godkendelse af

metoder med interne ratings (IRB metode) og vurdering af grupperisici) og UCITS-

direktivet (udveksling af oplysninger, kontrol på stedet og værtslandets indgreb over for

andet lands virksomhed). I disse tilfælde indskrives de nye EU-tilsynsmyndigheders mulig-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

heder for at foretage bindende mægling således konkret i de pågældende områder. Konkret

betyder det, at hvis en national tilsynsmyndighed er uenig med en tilsynsmyndighed i et

andet land i forhold til at identificere betydende filialer i kapitalkravsdirektivets forstand,

kan tilsynsmyndighederne indbringe dette spørgsmål for EU-tilsynsmyndigheden (dvs. EBA

i dette konkrete tilfælde). EBA vil herefter skulle mægle mellem de nationale tilsyn efter

proceduren fastlagt i forslaget om den nye EU-tilsynsstruktur.

Generelle ændringer i de enkelte finansielle direktiver

Endelig gennemføres en række konsekvensrettelser af mere generel karakter i de enkelte

direktiver, herunder at ændre referencerne fra de eksisterende tilsynssamarbejdsudvalg til de

nye EU-tilsynsmyndigheder, som erstatter dem. Dette vedrører f.eks. de nye EU-

tilsynsmyndigheders rolle i at samarbejde og udveksle oplysninger med de nationale tilsyn,

samt de nye EU-tilsynsmyndigheders rådgivende rolle i forhold til EU-institutionerne og

deres rolle i forhold til samarbejdet med tilsyn og myndigheder i tredjelande uden for EU.

EU-tilsynsmyndighederne får også til opgave at udarbejde, offentliggøre og regelmæssigt

opdatere registre og lister over finansielle aktører i EU. Det drejer sig om listen over god-

kendelser af kreditinstitutter udstedt af nationale tilsynsmyndigheder, registret over alle in-

vesteringsselskaber og listen over regulerede markeder samt listen over godkendte prospek-

ter og godkendelsescertifikater, når disse udbydes til offentligheden.

Hjemmelsgrundlag

Hjemmelsgrundlaget for forslaget er artikel 50, 53(2), 62 og 114 i Traktaten om den Euro-

pæiske Unions Funktionsmåde. Procedurer for forhandling af direktivet følger den alminde-

lige lovgivningsprocedure.

Nærhedsprincippet

Kommissionen fremfører, at målene for dette direktiv, nemlig at forbedre det indre mar-

keds virkemåde gennem et højt, effektivt og konsekvent regulerings- og tilsynsniveau, at

beskytte indskydere, investorer og modtagere og dermed virksomheder og forbrugere, at

sikre de finansielle markeders integritet, effektivitet og ordnede virkemåde, at opretholde

det finansielle systems stabilitet og styrke den internationale koordinering af tilsyn, ikke i

tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemslande og derfor bedre kan gennemføres på fælles-

skabsplan.

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da

ensartede konkurrencevilkår i EU samt øget grænseoverskridende finansiel aktivitet fordrer

fælles regler og ensartet fortolkning af og tilsyn med disse.

Europa-Parlamentets udtalelser

ECON-udvalget stemte om forslaget den 10. maj 2010. Centrale ændringsforslag vedrører

følgende emner:



Kategorisering af langt flere bindende tekniske standarder som delegerede retsakter

(artikel 290 i Traktaten) frem for implementeringsretsakter (artikel 291). Ved delegerede

retsakter har Europa-Parlamentet mulighed for at kontrollere Kommissionen sammen

med Rådet modsat implementeringsretsakter, hvor det kun er Rådet, der har kontrol-

mulighed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Indførelse af ”skal” bestemmelser i forhold til alle forslag til bindende tekniske standar-

der, således at EU-tilsynsmyndighederne skal foreslå udkast til disse inden en given tids-

frist (2014 eller 2015).

Tilføjelse af en række nye beføjelser til at vedtage bindende tekniske standarder, særligt i

prospektdirektivet, IORP-direktivet (om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers ak-

tiviteter og tilsynet hermed) og MiFID. I MiFID direktivet gælder det fx standarder ift.

en række definitioner, organisatoriske krav, interessekonflikt, oplysningskrav før og ef-

ter handler, adgang til regulerede markeder m.v.

Automatisk tilretning af komitologibestemmelser i alle finansielle direktiver, således at

disse bringes i overensstemmelse med artikel 290 og 291 i Lissabon-traktaten. Dvs. at

alle de steder i de finansielle direktiver, hvor den såkaldte ”kontrolprocedure” anvendes

i dag (både Rådet og Europa-Parlamentet kontrollerer Kommissionen), automatisk æn-

dres til at have karakter af delegerede retsakter, jf. artikel 290 i Lissabon-traktaten. End-

videre ændres alle steder hvor de tre øvrige procedurer anvendes (hørings-, forvalt-

nings- og forskriftsprocedure) til implementeringsretsakter, jf. artikel 291 i Lissabon-

traktaten.

Indførelse af mulighed i markedsmisbrugsdirektivet for at nationale myndigheder kan

forbyde visse produkter. Dette indgår ikke i ECOFIN-kompromiset.

Etablering af et fælles EU-register i regi af ESMA, der giver oversigt over hvilke sankti-

oner finansielle virksomheder i EU er blevet pålagt af de nationale myndigheder. Dette

indgår ikke i ECOFIN-kompromiset.

En række ændringer i de enkelte direktiver som skal styrke samarbejdet mellem nationa-

le tilsynsmyndigheder, Kommissionen og EU-tilsynsmyndighederne, fremme informa-

tionsudveksling og generel koordination samt styrke samarbejdet om konkrete tilsynsak-

tiviteter.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Det finansielle område er hovedsagligt reguleret af lov om finansiel virksomhed og lov om

værdipapirhandel m.v. Forslaget vil i sig selv kun kræve minimale konsekvensændringer

f.eks. i forhold til fortrolighedsbestemmelser i forbindelse med videregivelse af oplysninger

til de nye EU-tilsynsmyndigheder. De konkrete bindende standarder, som EU-

tilsynsmyndighederne vil stille forslag om efterfølgende, vil kunne føre til behov for lovæn-

dringer, idet visse af områderne i dag er omfattet af krav fastsat i love og bekendtgørelser

(f.eks. den nærmere definition af kravene til hybrid kernekapital), mens andre alene berører

Finanstilsynets vejledninger og/eller praksis. Det vil afhænge af udformningen af de kon-

krete standarder.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vil bidrage til et velfungerende indre marked på det finansielle område, der vil

gøre det nemmere for finansielle virksomheder at agere på tværs af grænserne i EU, hvilket

kan styrke konkurrencen, sænke priserne og fremme kvalitet til gavn for virksomheder, for-

brugere og den generelle økonomiske vækst.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Forslaget har været forelagt EU-specialudvalget for den finansielle sektor med høringsfrist

den 20. november 2009. Høringen resulterede i følgende holdninger.

Finansrådet (FR) lægger vægt på via Finanstilsynet at blive inddraget i god

tid i udformningen af de tekniske standarder, som EBA skal udarbejde udkast til.

Realkreditrådet (RK) anfører, at der generelt er en risiko for, at der i fastsættelsen af tekni-

ske standarder utilsigtet ikke tages hensyn til de særlige sikre karakteristika, som den danske

realkreditmodel bygger på, fordi der tages udgangspunkt i den gængse europæiske forret-

ningsmodel for banker. En ensretning af den materielle ret for covered bonds m.v., som

kan påvirke muligheden for at fastholde den danske realkreditmodel, må derfor undgås.

RK lægger vægt på, at der ikke sker en glidning af kompetencer mellem niveauerne i komi-

tologi-proceduren. RK efterlyser i den forbindelse en overvejelse af Europa-Parlamentets

fremtidige rolle, såfremt der opstår uenighed om, hvad der må anses for et politisk valg i

forbindelse med udarbejdelsen af en teknisk standard.

I forhold til de specifikke bemyndigelser anfører RK ift. kapitaldækningsdirektivets

(2006/48/EF) artikel 106 (2) om store engagementer, at det er af stor betydning for real-

kreditsektoren, at standarden ikke fjerner muligheden for at tage hensyn til ”penge på vej”.

Blandt andet i forbindelse med terminsbetalinger fra kunderne kan realkreditinstitutterne

have et stort indestående ”over natten” i en række pengeinstitutter, som efterfølgende ud-

betales til obligationsejerne.

Ift. kapitaldækningsdirektivets artikel 150, som skal afgrænse vilkårene for anvendelsen af

punkt 15-17 i bilag V vedrørende likviditetsstyring, anfører RK, at det er vigtigt, at der tages

hensyn til de særlige karakteristika ved danske realkreditinstitutter. Dansk realkredit har reelt

set ikke likviditetsrisiko, selvom der er store udsving i likviditeten omkring terminerne. Det

er en konsekvens af den danske realkreditmodel med direkte videregivelse af kundens beta-

linger til investorerne (match-funding).

RK anfører endvidere, at de foreslåede tekniske standarder i UCITS (2009/65/EC), artikel

50 om investeringsinstitutters investeringspolitik, kan have vidtgående konsekvenser, hvis

det indebærer, at ESMA har indflydelse på de kategorier af aktiver, et investeringsinstitut

må investere i. Der bør derfor ske en afklaring af rækkevidden heraf.

InvesteringsForeningsRådet (IFR) støtter generelt specialudvalgsnotatets indstillinger. IFR

finder dog, at der på en række områder er behov for en yderligere afklaring af forslagenes

indhold og konsekvenser for de finansielle virksomheder. IFR lægger endvidere vægt på, at

det præciseres, hvordan lovhierarkiet mellem niveau 1, 2 og 3 fungerer og spiller sammen.

Endelig understreger IFR, at niveau 3 standarderne tages højde for, at tilsynsmåderne stadig

kan tilpasses til nationale egenarter, som er i overensstemmelse med fællesskabsretten.

Danmarks Rederiforening (DRF) finder det væsentligt, at de nye standarder ikke vil medfø-

re ekstra byrder for virksomhederne og øgede oplysninger i forhold til reglerne i dag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forsikring & Pension (F&P) støtter, at forslagene udformes, så standardernes rækkevidde

og indhold er af klar teknisk karakter, samt at der ikke sker forskydning nedad mellem ni-

veau 2 og 3. Herudover skal det være muligt i de enkelte medlemslande at tilrettelægge et

"risikobaseret" tilsyn, og tilsynsreglerne bør indeholde et proportionalitetsprincip.

Dansk Industri (DI) støtter et øget samarbejde mellem EU-myndighederne og Kommissio-

nen for at sikre ensartede regler og rammevilkår. DI finder, at det er afgørende, at de nye

standarder ikke medfører øgede administrative byrder for de berørte virksomheder. I den

forbindelse bør det søges afklaret, hvad rækkevidden og indholdet af de bindende standar-

der inden for krav til bl.a. solvens og likviditet skal være. Ligeledes bør proportionalitets-

hensyn indarbejdes i de konkrete standarder, således at en national tilsynsproces ikke bliver

unødigt administrativ og omkostningstung.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat vedr. forslaget er oversendt til Folketingets Europaudvalg d. 11. december

2009. Forslaget er forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 9. april 2010. Det

bemærkes, at forslaget vedr. etablering af de tre EU-tilsynsmyndigheder blev forelagt for

Folketingets Europaudvalg den 27. november 2009 (under overskriften ”et europæisk sy-

stem for finansielt tilsyn – ESFS”) til forhandlingsoplæg.

Holdning

Dansk holdning

Danmark kan overordnet støtte forslaget, der understøtter et velfungerede indre marked for

finansielle tjenesteydelser gennem styrket tilsynssamarbejde og øget harmonisering af tilsy-

net med de finansielle markeder og virksomheder, således at der skabes lige vilkår på tværs

af landene.

Danmark arbejder for, at Kommissionens mulighed for at vedtage bindende tekniske stan-

darder som delegerede retsakter uden at basere dette på et udkast til standard fra en af EU-

tilsynsmyndighederne begrænses mest muligt.

Danmark arbejder endvidere for, at der i videst mulig omfang anvendes ”kan” standarder,

således at EU-tilsynsmyndighederne har frihed til selv at planlægge deres arbejde.

Andre landes holdning

En gruppe lande foretrækker – ligesom Kommissionen og Europa-Parlamentet – at EU-

tilsynsmyndighederne, i højere grad end kompromisforslaget lægger op til, forpligtes til at

udarbejde udkast til bindende tekniske standarder (”skal” bestemmelser) og ikke alene gives

mulighed for at vælge at gøre det (”kan”-bestemmelser).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2:

Finansielle tjenesteydelser, alternative investeringsenheder

KOM(2009)207 og ST 7377/10

Resume

Kommissionen har fremsat direktivforslag til regulering af forvaltere af alternative investerings-fonde. Forsla-

get har bl.a. til formål at styrke gennemsigtigheden på de finansielle markeder i Europa. Direktivet inde-

holder regler om autorisation, løbende drift samt transparens mv. Direktivet omfatter forvaltere af alternati-

ve investeringsfonde i EU og forvaltere etableret i 3. lande, som vil markedsføre alternative investeringsfonde

i EU. På det kommende ECOFIN ventes en drøftelse af forslaget med henblik på politisk enighed.

Nedenstående er udarbejdet på baggrund af Kommissionens forslag KOM(2009)207 og formandskabets

kompromisforslag ST 7377/10, som blev drøftet på ECOFIN den 18. maj. ECOFINs kompromis blev

suppleret med en erklæring om, at nogle medlemslande har udtrykt bekymring i forhold til særligt 3. lands-

bestemmelserne. ECOFIN opfordrede endvidere Rådet til at indlede forhandlinger med Europa-

Parlamentet.

Efterfølgende har formandskabet således indledt trialogforhandlinger med Europa-Parlamentet på baggrund

af afstemningen i Europa-Parlamentets udvalg for økonomiske og monetære forhold (ECON) d. 17. maj

2010. Der henvises til ECON-udvalgets ændringsforslag ECON A7-0171/2010.

Nedenstående giver et prioriteret uddrag af ECOFIN-kompromiset samt afstemningen i ECON-udvalget

ændringsforslag.

Baggrund

Kommissionen fremlagde den 30. april 2009 et forslag til direktiv om forvaltere af alternative

investeringsfonde

. Direktivet fastlægger regler for forvaltere af investeringsenheder, der mar-

kedsfører sig til professionelle investorer, såsom pensionskasser.

På ECOFIN-mødet d. 18. maj blev der opnået enighed om en generel indstilling blandt med-

lemslandene, og ECOFIN gav mandat til at indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet på

baggrund af kompromisforslaget, herefter omtalt som ECOFIN-kompromiset.

Der er som udgangspunkt tale om et totalharmoniseringsdirektiv, men der er enkelte modi-

fikationer hertil.

Kommissionens oprindelige direktivforslag er en del af Kommissionens program om at indfø-

re regulering for og tilsyn med alle aktører og aktiviteter, som kan udgøre betydelige risici for

stabiliteten på det finansielle marked. Tilsvarende blev foreslået i den såkaldte Larosiere-

rapport

og i det danske indspil om åbenhed og ansvarlighed på kapitalmarkederne i Euro-

pa, som regeringen sendte til Kommissionen den 28. november 2008. Hidtil har forvaltere af

alternative investeringsenheder i EU som udgangspunkt ikke været omfattet af nogen fælles

EU-regulering.

Forslagets formål er at:

’Alternative investeringsfonde’ benævnes herefter ’investeringsenheder’ for at undgå sammenblanding med f.eks. erhvervsdrivende fonde,

som er reguleret særskilt i dansk ret.

http://ec.europa.eu/internal_market/finances/docs/de_larosiere_report_en.pdf

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



forbedre overvågning og tilsyn med (systemiske) risici på både mikro- og makroniveau

forbedre investorbeskyttelse

forbedre markedets effektivitet og integritet

øge gennemsigtigheden i situationer, hvor alternative investeringsenheder opnår kontrol

med virksomheder

introducere fælles EU-lovgivning for forvaltere af alternative investeringsenheder i EU.

Forslaget og det danske indspil mv.

ECOFIN-kompromiset opfylder på en række områder hensigten med ønskerne i det dan-

ske indspil mv. og medfører bl.a., at:



Der skabes en fælles EU-regulering, hvor forvaltere af alternative investeringsenheder

skal registreres eller godkendes i et EU-land som betingelse for at kunne drive virksom-

hed i EU.

Hvis en investeringsenhed vælger ikke at have en forvalter, vil enheden selv skulle op-

fylde betingelserne for at kunne operere i EU.

Uanset størrelse er alle forvaltere som udgangspunkt omfattet af forslaget. Et medlems-

land kan vælge at tillade forvaltere, hvis samlede aktiver er under en vis tærskelværdi,

alene at opfylde nogle få betingelser. Anvender forvalteren denne mulighed, vil forvalte-

ren kun kunne agere i det pågældende medlemsland. Hvis forvalteren vil operere i andre

medlemslande, skal alle direktivets krav opfyldes.

Forvalter skal af egen drift afgive oplysninger til sine investorer og på opfordring til

myndighederne med henblik på overvågning og tilsyn samt i forbindelse med opkøb af

virksomheder, hvor der opnås kontrollerende indflydelse. Forvalterne skal afgive en

række af de oplysninger, som er foreslået i det danske indspil, herunder investeringsstra-

tegier, gældseksponering, gebyrer, historiske resultater, risikostyringssystem, værdiansæt-

telsesmetoder, aflønning af bestyrelse og direktion. Forvalters oplysningsforpligtelser

vedrører således mange forhold i investeringsenheden, og herved opnås et tilsvarende

beskyttelsesniveau, som hvis oplysningsforpligtelserne påhvilede de enkelte investe-

ringsenheder.

Forvaltere skal løbende besidde et mindste niveau af kapital og opfylde krav til effektiv

styring af risici. Endvidere skal forvalterne tage forholdsregler, der begrænser interesse-

konflikter i forhold til investeringsenhedens investorer.

De kompetente nationale myndigheder kan sætte øvre grænser for investeringsenheders

gældsætning.

Der skabes ensartede regler for forvaltere af investeringsenhederne i EU med to undta-

gelser:

a) For det første gives mulighed for at medlemslande kan supplere reglerne i

direktivet nationalt med yderligere krav og regler i forbindelse med oplys-

ninger ved virksomhedsovertagelser. F.eks. kan Danmark dermed bibeholde

eksisterende regler.

b) For det andet kan et medlemsland vælge at pålægge krav ud over mini-

mumskravene til forvaltere, der er under tærskelværdien.

Alternative investeringsenheder, der køber og sælger eksempelvis datterselskaber og

primært gør dette som en del af deres virksomhedsstrategi og ikke primært for at opnå

afkast til deres investorer, er ikke omfattet af direktivet. Således er holdingselskaber,

som f.eks. industrielle koncerner, som udgangspunkt ikke omfattet.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det bemærkes, at forvaltere etableret i tredjelande ikke vil være omfattet af direktivets krav,

så længe de ikke markedsfører deres investeringsenheder i et EU-land.

Effektiviteten af reguleringen i ECOFIN-kompromiset kan styrkes yderligere ved, at der

fortsat arbejdes mod globale løsninger. Emnet er på dagsordenen i G20, hvor man er blevet

enige om, at hedgefonde eller deres forvaltere skal registreres og pålægges at afgive oplys-

ninger, som er nødvendige for at vurdere deres systemiske risici, herunder vedrørende gea-

ring, til de kompetente myndigheder, samt underkastes tilsyn med, hvorvidt tilstrækkelige

risikostyringssystemer er til stede. Denne aftale blev bekræftet på det seneste G20-topmøde

i Toronto.

I det følgende fokuseres der særligt på de dele i ECOFIN-kompromiset, der fra dansk side

har været prioriteret i forhandlingerne på baggrund af det danske indspil fra november

2008.

Indhold

Anvendelsesområde

ECOFIN-kompromiset stiller som udgangspunkt krav om godkendelse af og tilsyn med alle

forvaltere af alternative investeringsenheder, uanset hvor disse er beliggende. En investerings-

enhed betragtes som selvforvaltende, hvis den vælger ikke at have en forvalter og i så fald skal

enheden selv opfylde kravene.

Med en alternativ investeringsenhed forstås enhver kollektiv investeringsvirksomhed, der:



rejser økonomiske midler fra et antal investorer



har til formål at investere midlerne i overensstemmelse med en defineret investerings-

politik til gavn for investorerne



ikke kræver autorisation i henhold til det såkaldte UCITS-direktiv (investeringsforenin-

ger mv. som er rettet mod private investorer).

ECOFIN-kompromiset omfatter forvaltere af bl.a.:



Kapitalfonde



Hedgefonde



Specialforeninger



Fåmandsforeninger



Professionelle foreninger



Råvarefonde / forskellige varianter af interessentskaber



Virksomheder, der investerer i fast ejendom



Enheder, der investerer i infrastruktur, såsom motorveje m.v.



Øvrige former for ”investeringsfællesskaber”

ECOFIN-kompromiset regulerer ikke holdingselskaber som f.eks. industrielle koncerner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Alle forvaltere i EU er som udgangspunkt omfattet af ECOFIN-kompromiset. Medlemslande

kan vælge at lade forvaltere, der udelukkende opererer nationalt, og hvis samlede aktiver er

under en vis tærskelværdigrænse

, opfylde færre betingelser.

For disse forvaltere er der følgende minimumsbetingelser:



registrering



meddelelse til de kompetente myndigheder om, hvilke aktiver investeringsenhederne

handler med, og hvor enheden er udsat for størst risiko,



forpligtigelse til at meddele den kompetente myndighed, hvis værdien af aktiver oversti-

ger forslagets tærskelværdi

Alle forvaltere i EU med investeringsenheder beliggende i EU, som er etableret og godkendt i

et medlemsland og som opfylder alle kravene i direktivet kan markedsføre i andre medlems-

lande. Tilsvarende kan forvaltere i EU med investeringsenheder beliggende i EU, som er under

tærskelværdien og som ønsker at markedsføre disse investeringsenheder i hele EU, kun gøre

det hvis de vælger at opfylde alle kravene i direktivet.

Betingelser for godkendelse og drift som forvalter

ECOFIN-kompromiset stiller krav til forvalteres organisering, minimumskapital og løbende

drift, herunder krav om uafhængig vurdering af aktiverne, udarbejdelse af årsrapporter, krav

om opbevaring af de administrerede investeringsenheders værdipapirer i særskilte depoter samt

regler for forvalteres eventuelle uddelegering af opgaver til tredjemand.

Endvidere er der krav om effektiv styring af risici, herunder bl.a. operationelle risici, likviditets-

risici, modpartsrisici og markedsrisici.

Oplysningskrav i forhold til investorer

ECOFIN-kompromiset stiller krav til de oplysninger, som forvalter skal give til investorer om

den alternative investeringsenhed, som administreres. Oplysningerne skal gives før en eventuel

investering samt løbende i tilfælde af ændrede forhold. Det drejer sig om:



oplysninger om investeringspolitik, herunder i hvilke situationer der vil kunne benyttes

optagelse af lån til investering (gearing)



beskrivelse af de aktiver, der investeres i



beskrivelse af de juridiske konsekvenser af investeringer



oplysninger om, hvem der udfører direktivbundne opgaver for enhederne (depotbank,

revisor, valuar m.fl.)



oplysninger om eventuel uddelegering af administrations- og depotopgaver til tredje-

mand



anvendte værdiansættelsesmetoder for aktiver og forpligtelser m.v.



styring af likviditetsrisiko



indløsningspolitik under både normale og usædvanlige forhold



alle direkte og indirekte gebyrer og udgifter i forbindelse med investeringer



hvorvidt visse investorer har ret til særbehandling og en beskrivelse heraf



procedurer og vilkår for udstedelse og salg af ejerandele og aktier i investeringsenheden

Værdien af de samlede aktiver, som forvaltes, skal være mindre end a) 100 mio. EUR eller mindre end b) 500 mio. EUR i en investe-

ringsenhed, hvor der ikke er gearing, og hvor investorer har bundet deres indskud i minimum 5 år fra enhedens oprettelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



den seneste værdiansættelse af investeringsenheden, eller den seneste markedspris på

ejerandelene eller aktierne i investeringsenheden

investeringsenhedens tidligere resultater, hvis muligt

oplysninger om eventuelle kontraktlige afvigelser fra det ansvar, som depositaren ellers

er pålagt ifølge direktivet

oplysninger om eventuelle indgåede aftaler mellem forvalter og en ekstern valuar vedrø-

rende erstatningsforpligtelser

på investors opfordring en revideret årsrapport for den alternative investeringsenhed

Forvalter skal desuden oplyse investorer om investeringsenhedens risikoprofil og risikosty-

ringssystem samt eventuelle ændringer i likviditetsstyringen. Desuden skal regelmæssigt oplyses

om andelen af illikvide aktiver.

Forvaltere, der benytter sig af systematisk gældsfinansiering (gearing), skal oplyse om det mak-

simale gearingsniveau. Desuden skal forvaltere offentliggøre gældsfinansieringens totale om-

fang.

Oplysningskrav i forhold til de kompetente myndigheder

ECOFIN-kompromiset stiller krav om, at forvalter på opfordring fra myndigheder skal ind-

sende følgende oplysninger:



beskrivelse af de markeder, forvalter handler på, og de instrumenter, forvalter handler

med på vegne af de forvaltede investeringsenheder



for hver investeringsenhed skal forvalteren på opfordring oplyse om:

andelen af illikvide aktiver, som er underlagt særlige betingelser

ændringer i likviditetsstyringen

risikoprofil og de risikostyringsværktøjer, som anvendes til at styre markeds-, li-

kviditets- og modpartsrisici samt øvrige risici, herunder operationelle risici

de aktivkategorier, der hovedsageligt investeres i

om der anvendes short selling

, og

resultatet af de stresstests, direktivet foreskriver som led i kravene til risikosty-

ring

Endvidere skal forvalter på opfordring indsende følgende dokumenter for hver investerings-

enhed, som administreres:



en revideret årsrapport for hver investeringsenhed, som administreres



kvartalsvis fuldstændig liste over de investeringsenheder, som forvalteren administrerer.

Forvaltere, som benytter sig af systematisk gældsfinansiering (gearing), skal stille information til

rådighed for de kompetente myndigheder om gældsfinansieringens omfang og beskaffenhed,

herunder angivelse af de største långiveres identitet.

Ved short selling forstås en handel, hvor sælger af et aktiv (f.eks. en aktie eller en obligation) spekulerer i, at aktivet falder i pris i fremti-

den. En short-seller låner f.eks. for en given periode et aktiv, som sælges på markedet med det samme, idet short-selleren forventer, at

aktivet kan købes tilbage på markedet til en lavere pris, inden aktivet skal leveres tilbage. Hvis short-selleren ikke har lånt aktivet, men

alene regner med at købe aktivet på markedet, når aktivet skal leveres til en køber, er der tale om såkaldt ”naked short-selling”. Hvis

short-sellerens forventninger om en lavere pris realiseres, har short-selleren tjent på det mellemliggende fald i prisen på aktivet. Short-

selleren påtager sig naturligvis en risiko for tab, såfremt prisen på aktivet i stedet stiger i den mellemliggende periode.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Oplysningskrav til forvaltere, der opnår kontrollerende indflydelse i et børsnoteret selskab

Overtagelsestilbud i forbindelse med overtagelse af børsnoterede selskaber, herunder krav til

hvilke oplysninger der skal gives i denne forbindelse, reguleres som udgangspunkt via overta-

gelsesdirektivet.

ECOFIN-kompromiset indfører i tillæg hertil ét yderligere oplysningskrav for overtagelser af

børsnoterede selskaber. Kravet vil gælde forvaltere, der alene eller tilsammen opnår kontrol-

lerede indflydelse i et børsnoteret selskab. Kontrollerende indflydelse defineres i direktivet

som opnåelse af mere end 50 pct. af stemmerettighederne. I så tilfælde skal forvalteren oplyse

om gældsfinansiering i det overtagne selskab både før og efter overtagelsen, samt når der

efterfølgende sker væsentlige ændringer i niveauet for gældsfinansiering. Oplysningerne skal

gives til myndighederne i forvalterens hjemland og investeringsenhedens investorer.

ECOFIN-kompromiset stiller som udgangspunkt ikke dette oplysningskrav, hvis der er tale

om overtagelser af små og mellemstore selskaber.

Medlemslandene kan dog fastholde eller

indføre yderligere nationale krav vedrørende virksomhedsovertagelser og kan således også

vælge at lade overtagelser af små og mellemstore virksomheder omfatte af kravene.

Det vurderes desuden, at det også i praksis vil være muligt at håndhæve direktivets regler

(og eventuelle yderligere nationale regler) vedr. overtagelser af børsnoterede virksomheder

også i situationer, hvor der er tale om overtagelser gennemført af forvaltere og investerings-

enheder fra tredjelande.

Kommissionen skal ifølge ECOFIN-kompromiset senest tre år efter direktivets ikrafttræ-

den gennemgå relevant EU selskabslovgivning og de finansielle sektordirektiver med hen-

blik på at sikre ensartede regler for selskaber, der overtages af en virksomhed, uanset om

den overtagende part er en alternativ investeringsenhed i direktivets forstand eller eksem-

pelvis en industriel koncern.

Oplysningskrav til forvaltere, der opnår kontrollerende indflydelse i et unoteret selskab

Overtagelser af unoterede selskaber er i dag som udgangspunkt ikke omfattet af hverken dansk

eller europæisk regulering i dag.

ECOFIN-kompromiset indfører oplysningskrav for overtagelser af unoterede selskaber. Kra-

vene vil gælde forvaltere, der alene eller tilsammen opnår kontrollerende indflydelse i et uno-

teret selskab. Kontrollerende indflydelse defineres i direktivet som opnåelse af mere end 50

pct. af stemmerettighederne.

ECOFIN-kompromiset indeholder som udgangspunkt ikke disse oplysningskrav, hvis der

er tale om overtagelser af små og mellemstore selskaber. Medlemslandene kan fastholde

eller indføre yderligere nationale krav vedrørende virksomhedsovertagelser, herunder også

vælge at lade overtagelser af små og mellemstore virksomheder omfatte af kravene.

Ved små og mellemstore virksomheder forstås virksomheder, som beskæftiger under 250 personer, og som har en årlig omsætning på

ikke over 50 mio. EUR eller en årlig samlet balance på ikke over 43 mio. EUR, jf. Kommissionens henstilling 2003/361/EF om definiti-

onen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Når en eller flere forvaltere opnår kontrollerende indflydelse i et unoteret selskab, skal de

stille følgende oplysninger til rådighed for selskabet, øvrige aktionærer og selskabets medar-

bejderrepræsentanter i bestyrelsen



Identiteten på den eller de forvaltere der har opnået kontrollerende indflydelse i selska-

bet

En politik for at undgå interessekonflikter herunder særligt mellem forvalteren og det

overtagne selskab

En politik for ekstern og intern kommunikation herunder særligt i forhold til selskabets

medarbejdere

Der stilles desuden krav om, at forvalter i den årlige rapport for investeringsenheden skal

oplyse om:



den driftsmæssige og finansielle udvikling i det overtagne selskab, selskabets indtjening

for hvert forretningssegment, oplysninger om udviklingen i selskabets aktiviteter og fi-

nansielle anliggender, vurdering af den forventede udvikling i aktiviteterne og de finan-

sielle anliggender, rapport om væsentlige begivenheder i regnskabsåret



antal ansatte i det overtagne selskab samt væsentlige ændringer heri



eventuelle væsentlige afhændelser af aktiver i det overtagne selskab.

Endelig indeholder ECOFIN-kompromiset samme krav vedrørende oplysninger om gælds-

finansieringen i det overtagne selskab – før og efter overtagelsen og efterfølgende, når der

er væsentlige ændringer i niveauet for gældsfinansiering, som ved overtagelse af et børsno-

teret selskab.

De kompetente myndigheders brug af information, tilsynssamarbejde samt grænser for gearing

For at styrke overvågningen på mikro - og makroplan indeholder ECOFIN-kompromiset

endvidere krav til de kompetente myndigheder om, at de skal identificere om investeringsen-

hedernes gearing bidrager til at opbygge systemisk risici i det finansielle system. De skal desu-

den stille modtagne oplysninger til rådighed for kompetente myndigheder i andre medlemslan-

de.

For at styrke tilsynsrammerne skal de kompetente myndigheder have adgang til at sætte græn-

ser for størrelsen af den gearing, som forvalter kan anvende. De kompetente myndigheder skal

også kunne indføre midlertidige forbud mod at drive virksomhed.

De kompetente myndigheder kan desuden såvel regelmæssigt som på ad hoc basis anmode

forvalter om andre oplysninger end de i direktivet angivne, såfremt det måtte være nødven-

digt for en effektiv overvågning af systemiske risici.

Bestemmelser vedrørende aflønning

ECOFIN-kompromiset stiller krav om, at forvaltere har en aflønningspolitik, der sikrer en

forsvarlig risikostyring. Som udgangspunkt er alle ledende medarbejdere, risikotagere samt

alle medarbejdere i kontrolfunktioner omfattet af direktivets bestemmelser om aflønning.

I de tilfælde, hvor der ikke er medarbejderrepræsentanter, skal oplysningerne stilles til rådighed for medarbejderne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forvalteren har ansvar for at have en aflønningspolitik, der er proportional i forhold til de

risici, som forvalteren og de underliggende investeringsenheder tager. Eksempelvis skal

forvalter håndhæve aflønningspolitikken i relation til forvaltningsselskabets størrelse, inve-

steringsenhedens størrelse, den interne organisation samt omfanget og kompleksiteten af de

aktiviteter, der udføres. Dele af kravene til aflønningspolitikken vil derfor ikke finde anven-

delse for mindre forvaltere, det gælder eksempelvis i forhold til nedsættelse af en afløn-

ningskomité.

ECOFIN-kompromiset væsentligste bestemmelser vedrørende aflønningspolitikken er bl.a.,

at den skal:



være i overensstemmelse med en forsvarlig og robust risikohåndtering



være på linje med forvalterens og investeringsenhedens forretningsstrategi og interesser



vurderes årligt, centralt og uafhængigt

Konkret gælder, at:



medarbejdere der arbejder med risikohåndtering, bliver kompenseret i forhold til, om

de når deres funktionsmål og ikke i forhold til resultatet af det samlede forretningsom-

råde, de arbejder inden for



i de tilfælde, hvor aflønning er resultatorienteret, er den baseret på en kombination af

medarbejderens individuelle resultat, investeringsenhedens resultat og forvalternes

overordnede resultat



opgørelse af resultater som basis for variabel aflønning, skal tage højde for alle relevante

typer af nuværende og fremtidige risici



vurderingen af medarbejderens resultat bliver sat i en flerårig ramme, der passer til den

investeringsenhed, som forvalteren forvalter med henblik på at sikre en langsigtet resul-

tatvurdering



garanteret variabel aflønning er undtagelsen og kan kun finde sted ved ansættelse af nye

medarbejdere og er begrænset til det første år



andelen af fast, henholdsvis variabel aflønning af den samlede sum skal nøje balanceres.

Den faste andel skal udgøre en tilstrækkelig høj andel, og der skal være mulighed for ik-

ke at udbetale variabel aflønning



betalinger i forbindelse med førtidig afslutning af et ansættelsesforhold skal reflektere

resultater over tid og designes på en måde, så fiasko ikke belønnes



mindst 40 % af den variable aflønning udskydes i en passende periode og sættes i relati-

on til investeringsenhedens risici. Såfremt den variable aflønningskomponent udgør et

meget stort beløb, skal mindst 60 % af beløbet udskydes.



udbetaling af variabel aflønning, herunder den udskudte andel, kan kun ske, hvis det

ikke skader forvalterens langsigtede bæredygtighed, og hvis det kan begrundes i resulta-

terne for den pågældende afdeling, investeringsenhed og den pågældende medarbejder.

Den samlede variable aflønning bør generelt indskrænkes væsentligt, når forvalteren el-

ler investeringsenheden oplever dårlige økonomiske resultater.



ansatte pålægges at afholde sig fra at anvende instrumenter som hedging eller forsikrin-

ger, som kan reducere eller fjerne sammenhængen mellem den risiko, de løber, og deres

egen aflønning, som undergraver formålet med aflønningsretningslinjerne.

Der er ligeledes krav om, at tilsynsmyndighederne fører tilsyn med aflønningen i investe-

ringsenhederne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det bemærkes, at ECOFIN-kompromiset ikke indeholder regler om, hvor stor en andel

aktier og aktielignende instrumenter skal udgøre af den variable aflønning.

Specifikke bestemmelser om tredjelande

ECOFIN-kompromiset regulerer forvaltere etableret i tredjelande, der ønsker at markeds-

føre sine investeringsenheder i EU-lande. Direktivforslaget regulerer ligeledes EU-

forvaltere, der forvalter investeringsenheder, som er beliggende i tredjelande og markedsfø-

res i EU-lande eller markedsføres uden for EU. Principperne for reguleringen af disse for-

valtere uddybes nedenfor. Forvaltere etableret i tredjelande vil ikke være omfattet af direkti-

vets krav, så længe de ikke markedsfører deres investeringsenheder i et EU-land.

En medlemsstat kan tillade forvaltere etableret i tredjelande at markedsføre investeringsen-

heder til professionelle investorer i det pågældende medlemsland, såfremt forvalter over-

holder direktivets krav om udarbejdelse af årsrapporter, oplysninger til investorer, oplysnin-

ger til de kompetente myndigheder samt overholder direktivets oplysningskrav i forbindelse

med overtagelse af unoterede og børsnoterede selskaber. Endvidere er det en betingelse, at

der skal være etableret passende samarbejdsaftaler mellem det medlemsland, hvor forvalter

ønsker at markedsføre sin investeringsenhed, og tilsynsmyndigheden i det tredjeland, hvor

forvalter er etableret. Det vil derudover være op til det pågældende EU-land, hvilke eventu-

elle yderligere betingelser og krav, der skal stilles som led i en sådan tilladelse. Forvaltere

etableret i tredjelande skal således have separat tilladelser i hvert enkelt EU-land, som den

ønsker at markedsføre sine investeringsenheder i.

En medlemsstat kan tillade forvaltere etableret (og godkendt) i EU at markedsføre investe-

ringsenheder fra tredjelande til professionelle investorer i den pågældende medlemsstat,

såfremt forvalter lever op til alle de krav, der er i direktivet med undtagelse af depositarreg-

lerne. Endvidere skal det sikres, at der er etableret passende samarbejdsaftaler mellem det

medlemsland, hvor forvalter er hjemmehørende og tilsynsmyndigheden i det tredjeland,

hvor investeringsenheden er etableret. Det vil derudover være op til det pågældende EU-

land, hvilke eventuelle yderligere betingelser og krav, der skal stilles som led i en sådan tilla-

delse. Forvaltere etableret i EU skal således have særskilt tilladelser i hvert enkelt EU-land,

som den ønsker at markedsføre sine investeringsenheder fra tredjelande i.

En medlemsstat kan give tilladelse til, at forvaltere etableret (og godkendt) i den pågældende

medlemsstat administrerer investeringsenheder, der hverken er etableret eller markedsført i

EU, såfremt forvalter overholder alle de krav, der er oplistet i direktivet med undtagelse af

regler om depositarer og årsrapport. Endvidere er det en betingelse, at der skal være etable-

ret passende samarbejdsaftaler mellem det medlemsland, hvor forvalteren er hjemmehøren-

de, og tilsynsmyndigheden i det tredjeland, hvor investeringsenheden er etableret. Det vil

derudover være op til det pågældende EU-land, hvilke eventuelle yderligere betingelser og

krav, der kan stilles som led i en sådan tilladelse. Dette giver ikke forvalter mulighed for at

markedsføre sine investeringsenheder fra tredjelande i andre EU-lande

Hjemmelsgrundlag

Direktivforslaget har hjemmel i Traktatens artikel 53, stk. 1. Forslaget er omfattet af den

almindelige lovgivningsprocedure.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Regeringen vurderer, at direktivforslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets ECON-udvalg stemte om forslaget den 17. maj 2010. Det forventes,

at Europa-Parlamentets plenarforsamling vil stemme om forslaget d. 7. juli eller d. 20. sep-

tember 2010. Nedenfor præsenteres et prioriteret uddrag af ECON-udvalgets ændringsfor-

slag ifølge afstemningsresultatet, jf. ECON A7-0171/2010.

Anvendelsesområde

Europa-Parlamentets forslag indebærer, at bestemmelserne om virksomhedsovertagelse ikke

skal finde anvendelse på overtagelser af virksomheder med mindre end 50 ansatte. Europa-

Parlamentet har endvidere foreslået, at udvalgte typer af forvaltere undtages fra dele af direkti-

vet. F.eks. har de foreslået, at forvaltere af kapitalfonde bl.a. ud fra et proportionalitetshensyn

undtages fra bl.a. bestemmelserne om risiko- og likviditetsstyring, depositarer og periodisk

værdiansættelse af de forvaltede aktiver.

Endvidere har Europa-Parlamentet i sin tekst foreslået, at forvaltere af ejendomsfonde ligele-

des ud fra et proportionalitetshensyn undtages fra bestemmelserne om depositarer og perio-

disk værdiansættelse.

De foreslåede delvise undtagelser er begrundet i investeringsenhedernes karakteristika, idet det

f.eks. ikke giver mening at tale om, at en investeringsenheds aktiver skal opbevares hos en for-

valter, når der investeres i fast ejendom.

Oplysningskrav ift. investorer

Europa-Parlamentet har foreslået at indføre yderligere krav for så vidt angår de oplysninger,

forvalteren skal give til investorerne. Eksempelvis foreslås det, at forvalteren skal give oplys-

ning om investeringsenhedens historiske resultater, mere detaljerede oplysninger vedrørende

uddelegerede funktioner samt oplysninger om den ultimative risiko investorerne kan blive ud-

sat for, hvis der indtræder ekstraordinære omstændigheder, der har været uforudsigelige for

såvel depositaren som for forvalteren.

Oplysningskrav ift. de kompetente myndigheder

Europa-Parlamentet har vedrørende krav om oplysninger til myndighederne, foreslået, at der

skal gives oplysning om den samlede gældsfinansiering i de enkelte investeringsenheder, som

forvalteren administrerer samt sammensætningen af denne fremmedfinansiering (kontant-,

værdipapirs- eller derivatbaseret). ECOFIN-kompromiset indeholder tilsvarende bestemmel-

ser.

Oplysningskrav til forvaltere, der opnår kontrollerende indflydelse i et unoteret selskab

Europa-Parlamentets forslag indeholder ikke en mulighed for opretholdelse af nationale regler

(minimumsharmonisering) på området for virksomhedsovertagelser

Europa-Parlamentet har foreslået at oplysningskravene skal gælde ved opnåelse af betydelig

indflydelse og kontrol i såvel unoterede som i børsnoterede virksomheder. Europa-

Parlamentet foreslår yderligere oplysningskrav, herunder bl.a. krav om oplysninger vedrørende

virksomhedens ansættelsespolitik. Samtidig foreslås det, at alle oplysningerne skal gives ved

opnåelse af hhv. 10 %, 20 %, 30 % og 50 % af stemmerettighederne i en virksomhed, dvs.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hver gang én af disse grænser passeres. Endvidere foreslås det, at meddelelse om den opnåede

majoritet skal gives indenfor 5 dage, mens der i ECOFIN-kompromiset var 10 dage til at give

meddelelse herom. Europa-Parlamentet foreslår endvidere en regel til beskyttelse af kapitalen i

den overtagne virksomhed.

Europa-Parlamentet foreslår, at en virksomhed, der overtages og efterfølgende afnoteres skal

følge oplysningskravene i transparensdirektivet for børsnoterede virksomheder i en 1-årig pe-

riode efter afnoteringen. ECOFIN-kompromiset fjernede et tilsvarende krav (for en 2-årig

periode) fra Kommissionens oprindelige udspil.

Tredjelande

A: Når der er tale om investeringsenheder fra tredjelande, der forvaltes af en EU-forvalter,

skal EU-forvalteren have et EU-pas til aktiv markedsføring af investeringsenheden fra tred-

jelandet, hvis 4 krav bliver opfyldt:



der bliver ført tilsyn med investeringsenheden i tredjelandet, og der etableres en samar-

bejdsaftale



der skal etableres effektive regler til at forebygge hvidvask og terrorfinansiering



der skal være en OECD-skatteaftale med det pågældende tredjeland



lignende markedsadgang for EU-produkter i det pågældende tredjelands markeder

B: Når der er tale om, at både forvalter og investeringsenheder er fra tredjelande, skal for-

valteren fra tredjelandet have et EU-pas til aktiv markedsføring af investeringsenheden, hvis

4 krav bliver opfyldt:



forvalteren fra tredjelandet skal frivilligt efterkomme reglerne i direktivet og lade sig

registrere af den europæiske værdipapirtilsynsmyndighed (European Securities and

Markets Authority – ESMA)



der skal etableres en samarbejdsaftale mellem ESMA og forvalternes hjemlandstilsyns-

myndighed. Tilsynsmyndigheden skal sikre, at direktivet bliver overholdt



forvalteren underlægger sig EU-lovgivningen



det land, som investeringsenhederne er hjemmehørende i ligeledes er omfattet af krave-

ne nævnt i punkt A ovenfor.

Aflønning

Europa-Parlamentet bakker op om aflønningsreglerne i rådets kompromisforslag. Dog fo-

reslår Europa-Parlamentet, at der indsættes en yderligere regel vedrørende såkaldt ”claw-

back”. Hvis der således i en vis periode efter udbetaling af en variabel aflønning til en med-

arbejder blotlægges en risiko, som ville have medført en lavere variabel aflønning til medar-

bejderen, hvis denne risiko havde været kendt på udbetalingstidspunkter, skal forvaltnings-

selskabet have mulighed for at kræve mindst 20 pct. af den pågældende variable aflønning

tilbagebetalt. Længden af den periode efter udbetalingen, hvor denne mulighed skal kunne

anvendes, skal være passende i relation til de risici, der er taget, men dog ikke mindre end 4

år.

Reglen skal dog kun gælde, såfremt den foreslåede bestemmelse (jf. ECOFIN-

kompromiset) om, at en vis minimumsandel af den variable aflønning skal udskydes over

flere år, ikke er tilstrækkelig. Hvor ECOFIN foreslår, at normalt mindst 40 pct. af den vari-

able aflønning skal udskydes over flere år, foreslår Europa-Parlamentet, at det skal være

tilfældet for mindst 50 pct. af den variable aflønning. Europa-Parlamentet har som ECO-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FIN-kompromiset også med, at såfremt den variable aflønningskomponent udgør et meget

stort beløb, skal mindst 60 pct. af beløbet udskydes.

Short-selling

Som noget nyt har Europa-Parlamentet foreslået at indsætte regler i direktivet vedrørende

short-selling

Med henblik på at regulere short selling og forbyde naked short selling ved salg af aktier

skal Kommissionen vedtage delegerende retsakter på følgende områder:

a) der skal være lovpligtig afrapportering af netto korte positioner, inklusiv derivater, til de

kompetente myndigheder i medlemsstaterne.

b) registrering af ordrer fra finansielle mellemhandlere for at kunne skelne short selling fra

andre typer af salg

c) deltagerne i markedet skal dokumentere, at de, før de har lavet korte positioner, har lånt

andelene, eller har lavet en aftale herom

d) markedsdeltagerne skal levere de andele, de har solgt, senest tre dage efter salgsdatoen

e) de kompetente myndigheder skal tildeles passende muligheder for at gribe ind, såfremt

punkt a)-d) ikke bliver overholdt

f) de kompetente myndigheder skal konsultere den europæiske tilsynsmyndighed for vær-

dipapirer og markeder (ESMA - European Securities Markets Authority), før de i excep-

tionelle tilfælde forbyder eller laver restriktioner i etableringen af net short positioner.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Hvor og hvordan de nødvendige ændringer i dansk ret vil blive gennemført er ikke endeligt

afklaret på nuværende tidspunkt.

Lov om finansiel virksomhed

For så vidt angår forvaltere af alternative investeringsenheder, som defineret i direktivfor-

slaget, er der ikke pt. en national regulering af disse i deres egenskab af netop forvaltere af

de pågældende investeringsenheder. Imidlertid reguleres investeringsforvaltningsselskaber i

Lov om Finansiel Virksomhed (FIL). Disse selskaber kan udover investeringsforeninger

også administrere investeringsenheder omfattet af direktivet såsom specialforeninger, få-

mandsforeninger, professionelle foreninger, hedgeforeninger m.v. I FIL reguleres både de-

res ejerforhold, ledelsesmæssige forhold, kapitalforhold, investeringsregler, god skik regler,

regler om årsrapporter, tilsyn mv. Disse regler vil skulle tilpasses til direktivets krav på disse

områder.

Lov om investeringsforeninger og specialforeninger

Der vil skulle gennemføres ændringer i Lov om investeringsforeninger og specialforeninger

samt andre kollektive investeringsordninger (LIS), idet specialforeninger, fåmandsforenin-

ger, professionelle foreninger, hedgeforeninger m.v. er investeringsenheder, der omfattes af

direktivet. I LIS reguleres både disse investeringsenheders ledelsesmæssige forhold, pro-

spekter, indløsnings- og emmisionsforhold, investeringsregler, god skik regler, regler om

årsrapporter, tilsyn mv.

Se note 4.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Selskabs- og regnskabslovgivning

Forvalter er i dag underlagt den almindelige selskabs- og regnskabslovgivning. Ifølge gæl-

dende dansk ret vil en forvalter være omfattet af selskabslovens

regler om organisering,

kapital, ledelse mv. Endvidere vil forvalter være omfattet af årsregnskabslovens regler om

udarbejdelse, revision og indsendelse af virksomhedens årsrapport.

Det vurderes, at der vil skulle indføres nye regler vedrørende autorisation af forvaltere, reg-

ler for den løbende drift af forvaltervirksomhederne samt regler for forvalternes pligter i

henhold til direktivforslaget, herunder oplysningsforpligtelser og kapitalkrav til forvalter.

Eksisterende kapitalkrav for aktie- og anpartsselskaber vil kunne fastholdes. For så vidt

angår øvrige selskaber, der kan være forvaltere, vil der skulle indføres kapitalkrav.

For så vidt angår øvrige selskaber med begrænset ansvar og kommanditselskaber og interes-

sentskaber vil disse også kunne være forvaltere. Der er ikke i gældende dansk ret krav til

minimumskapital for denne type selskaber. Med vedtagelsen af direktivet vil der skulle ind-

føres krav om minimumskapitalkrav for denne type virksomheder, hvis de ønsker at udøve

virksomhed som forvalter i direktivets forstand.

Desuden vil der skulle indføres bestemmelser om oplysningspligt for forvaltere i forbindel-

se med overtagelse af unoterede selskaber.

Det er med forslaget muligt for medlemslandene at opretholde eksisterende samt fastsætte

yderligere nationale regler, der ligger ud over direktivets bestemmelser vedrørende overta-

gelse af børsnoterede selskaber.

Det vurderes, at der vil skulle gennemføres mindre ændringer i årsregnskabsloven samt i lov

om visse erhvervsdrivende virksomheder.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vil øge ressourcebehovet i Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som

følge af nye krav til godkendelse/registrering af forvaltere af alternative investeringsenheder

og til myndighedernes løbende kontrol.

Finanstilsynets ydelser er brugerfinansierede, og udgifterne hertil betales derfor af sektoren.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens udgifter til såvel lønsum og drift kan ligeledes finansieres

ved gebyrer pålagt de registrerede virksomheder under tilsyn efter en lignende konstruktion.

De øgede udgifter forudsættes derfor modsvaret af øgede indtægter på finansloven.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget ventes at forbedre overvågning og tilsyn med (systemiske) risici på både mikro- og

makroniveau, forbedre investorbeskyttelse, forbedre markedets effektivitet og integritet, øge

gennemsigtigheden ved opkøb af større ejerandele i virksomheder samt give større åbenhed

for virksomheder, der kontrolleres af alternative investeringsenheder.

Dele af selskabsloven trådte pr. 1. marts 2010 i kraft i stedet for aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Administrative konsekvenser

Forslaget stiller nye krav til forvaltere af alternative investeringsenheder, hvilket vil øge de

administrative omkostninger for sektoren. De kompetente myndigheder vil søge at mindske

omfanget af de administrative byrder ved at genbruge oplysninger om forvaltere og investe-

ringsenheder i det omfang, disse indberettes i henhold til anden lovgivning eller regulering i

øvrigt, f.eks. til myndigheder i andre lande.

Grundet banker og øvrige finansielle aktørers betydning for stabiliteten af det finansielle

system, er mange af de finansielle aktører allerede i dag underlagt en grundig kontrol. De

forvaltere, der er omfattet af direktivforslaget, udgør som udgangspunkt et hidtil ureguleret

område, men for nogle forvaltere vil der allerede være en eksisterende regulering, der bety-

der, at nogle oplysninger allerede indberettes til myndighederne. I disse tilfælde vil datagen-

brug være muligt, og i øvrigt vil der for disse forvaltere være tale om tillæg til eksisterende

pligter, men ikke om helt nye pligter. Som eksempel kan nævnes forslagets krav om, at for-

valter skal sørge for at årsrapporten, for de alternative investeringsenheder der administre-

res, tilføjes en række yderligere oplysninger i forhold til, hvad der kræves i henhold til gæl-

dende regnskabslovgivning. De fleste danske virksomheder vil allerede på nuværende tids-

punkt være forpligtede til at udfærdige en årsrapport. Forslagets krav vil derfor være krav til

den eksisterende årsrapport, men ikke krav om at virksomheden skal udfærdige en selv-

stændig årsrapport i sin egenskab af alternativ investeringsenhed.

Høring

Der blev afholdt møde om Kommissionens direktivforslag om forvaltere af alternative in-

vesteringsfonde KOM(2009)207 den 28. maj 2009 i EU-specialudvalget for finansielle tje-

nesteydelser. Dagsordenspunktet var en drøftelse og efterfølgende høring af Kommissio-

nens direktivforslag om forvaltere af alternative investeringsfonde (KOM(2009)207). Til

stede på mødet var følgende: Forsikring og Pension, Dansk Venture Capital & Private

Equity Association, FTF, Nationalbanken, Økonomi- og Erhvervsministeriets departement,

Finansministeriet, Statsministeriet, Realkreditforeningen, Finansrådet, Dansk Industri,

Udenrigsministeriet, Dansk Aktionærforening, Dansk Erhverv, Foreningen for statsautori-

serede revisorer, Investeringsforeningsrådet, Finansforbundet, Nasdaq/OMX Copenhagen,

Justitsministeriet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Finanstilsynet.

Der er efterfølgende blevet afholdt statusmøde for EU-specialudvalget for den finansielle

sektor vedrørende direktivforslaget i Finanstilsynet den 26. januar 2010. Her var der tekni-

ske uddybende spørgsmål.

Udover drøftelserne på EU-specialudvalgsmøderne blev der iværksat en yderligere høring af

EU-specialudvalgsmedlemmerne. Nærværende hørings-notat gengiver holdninger enten

udtrykt på selve mødet og/ eller i forbindelse med den efterfølgende høringsproces. Føl-

gende EU-specialudvalgsmedlemmer har afgivet bemærkninger enten på EU-

specialudvalgsmødet den 28. maj 2009 eller i forbindelse med den efterfølgende høring:

1. Investeringsforeningsrådet.

2. DI, Dansk Erhverv og Danish Venture Capital and Private Equity Association i forening.

3. Danish Venture Capital and Private Equity Association.

4. Finansrådet.

5. Børsmæglerforeningen.

6. Dansk Aktionærforening

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.

8. Finansforbundet.

9. LO.

Investeringsforeningsrådet (IFR) mener overordnet, at det er en god idé at regulere mana-

gers af alternative investeringsfonde. IFR mener dog, at direktivforslaget på visse områder

er gået for langt og at en minimumsregulering i stedet ville være at foretrække. IFR under-

streger, at det er vigtigt, at direktivforslaget på alle områder harmoniseres i forhold til

UCITS-direktivet.

IFR kan ikke se nødvendigheden af at tildele udenlandske fonde markedsføringsret til EU.

Det vil være en destabiliserende faktor at tillade ikke regulerede produkter fri adgang til det

europæiske marked. For det første fordi det kan føre til en generel udflagning af dan-

ske/EU domicilerede foreninger. For det andet fordi tvister dermed kan blive afgjort efter

3. landes ret, hvilket samlet set må formodes at føre til en generel sænkning af gennemsig-

tigheden og investorbeskyttelsen. Derudover mener IFR, at der er stor risiko for, at mulig-

heden for fri markedsføring af ikke-regulerede produkter på tværs af EU vil kunne under-

minere UCITS-brandet, da det vil være let at etablere UCITS-lignende produkter uden

egentlig investorbeskyttelse. Dette finder IFR uheldigt, fordi det gennemarbejdede UCITS-

koncept har vist sin stabilitet under finanskrisen.

IFR anfører ydermere i sine bemærkninger, at direktivforslaget går for langt i angivelsen af

anvendelsesområdet. Èt regelsæt til dækning af så forskelligartede områder er uhensigts-

mæssigt, idet det ikke tager hensyn til de karakteristika, der gælder for de enkelte enhedsty-

per. Det vil føre til irrelevante administrative byrder, der ikke kan bidrage til formålet med

at skabe overblik over systemiske risici.

IFR påpeger derudover, at et andet problem med direktivforslaget er, at det ikke synes at

tage hensyn til, at der i en del lande allerede eksisterer regulering af managere af alternative

investeringsfonde. IFR ønsker, at Finanstilsynet arbejder for, at det bliver muligt at fasthol-

de den eksisterende nationale lovgivning og praksis, i de tilfælde hvor foreninger-

ne/produkterne ikke markedsføres over grænserne. I de tilfælde, hvor direktivet kommer til

at gælde er det vigtigt for IFR, at den eksisterende regulering af managere i lov om finansiel

virksomhed, MiFID-reguleringen og reglerne i LIS koordineres. Det er nødvendigt, at der

etableres enkle og smidige procedurer således, at ressourceforbruget af konkurrencehensyn

kan holdes på et minimalt niveau. For eksempel bør godkendelsesproceduren for så vidt

angår henholdsvis UCITS-forvalterne og forvalterne af AIF koordineres, så det bliver

unødvendigt at indhente to separate godkendelser.

Endvidere skal der være mulighed for, at de foreninger/produkter, der ligner UCITS ved at

have indbygget investorbeskyttelse, fortsat skal kunne tilbydes detailkunder – eksempelvis

specialforeningerne. I den sammenhæng er det et problem, at det, der forvaltes af en FAIF,

skal klassificeres som komplekse produkter. Dette er en unødig forenkling, der ikke tager

hensyn til, at også andre produkter end UCITS-produkter kan være simple og have indbyg-

get investorbeskyttelse. Klassifikationen af komplekse, henholdsvis ikke komplekse produk-

ter bør følge MiFID-klassifikationen.

Det er vigtigt, der kun er ét sæt af regler at leve op til. På det detaljerede plan efterlyser IFR

en definition på en ”uafhængig valuar” og oplyste, at der ikke er behov for uafhængige valu-

arer i forhold til en række danske foreninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Erhverv, Dansk Industri og Danish Venture Capital and Private Equity Association

påpeger, at Kommissionen i direktivudkastet fremhæver, at kapitalfonde ikke udgør en sy-

stemisk risiko, hvilket skyldes deres investeringsstrategier og anden brug af gearing end

hedgefonde. Derfor bør kapitalfonde ikke anses for at være en af årsagerne til den økono-

miske krise. Dette bør afspejles i en eventuel regulering af fondene.

Organisationerne anfører endvidere, at i en analyse udarbejdet af Økonomi- og Erhvervs-

ministeriet om kapitalfonde fra 2006, blev det fastslået, at kapitalfondsejerskab medfører

flere danske arbejdspladser. Hvis direktivet gennemføres, kan det betyde, at danske virk-

somheder ikke får vækstkapital og derfor kan væksten på sigt blive mindre i Danmark.

Danmark får derfor sværere ved at opfylde Barcelona-målsætningen samt skabe nok ar-

bejdspladser til at finansiere fremtidens velfærdssamfund. Organisationerne mener derfor,

at diversitet i kapitaludbuddet er en forudsætning for, at EU kan være en effektiv og kon-

kurrencedygtig økonombaseret på velfungerende markeder og level playing field på globalt

plan for investorer. Organisationerne understreger, at direktivet vil medførevæsentlige ad-

ministrative byrder, både for kapital- og venturefonde samt for deres mange porteføljesel-

skaber. Forslaget kan derfor påføre erhvervslivet væsentlige administrative byrder, der ikke

er proportionale i forhold til direktivets formål.

Dansk Industri (DI) fremførte, at det er vigtigt, at der bliver tænkt på administrative byrder

hele vejen igennem systemet i relation til alternative investeringsfonde. Dette fordi oplys-

ningskravene i direktivforslaget både rammer administrationsselskaberne, de alternative

investeringsfonde og eventuelle porteføljeselskaber. DI mente samtidig, at det er uhen-

sigtsmæssigt, at børsnoterede virksomheder som overtages af kapitalfonde og afnoteres,

skal opfylde transparensdirektivet i 2 år efter afnotering. Der er her tale om en væsentlig

byrde for disse virksomheder. Det er vigtigt at være opmærksom på, om omkostningerne

med de enkelte krav overstiger nytten. Ydermere blev det pointeret, at det er meget vigtigt

at have øje for, at virksomhederne har behov for kapital og at kapitalfondene er en vigtig

kapitalkilde. DI pegede ligeledes på, at det bør fremgå klarere af direktivet, at erhvervsdri-

vende fonde ikke er omfattet.

Dansk Venture Capital & Private Equity Association (DVCA) sætterspørgsmålstegn ved,

hvorfor kapitalfonde skal underlægges risikostyringssystemer og likviditetssystemer. Organi-

satorisk er kapitalfonde relativt småt sat op og er i skarp konkurrence med andre fonde, rige

enkeltpersoner og sovereign wealthfunds (statsfonde som investerer pensions-midler mv.)

Derfor mener DVCA ikke, at der skal meget til, før kapitalfonde ikke længere er konkur-

rencedygtige. Yderligere påpegede DVCA også, at venturefonde bliver omfattet, og da disse

fonde forventes at blivestore i fremtiden, kan de i værste fald blive ude af stand til at mod-

stå konkurrencen. I stedet bør mega buy out - fonde omfattes. Ifølge DVCA bør Danmark

stemme nej til forslaget. Hvis der arbejdes videre med direktivet, bør tærsklerne for at være

omfattet af direktivet i givet fald 10-dobles.

DVCA henviser til beretningen fra Folketingets Europa Udvalg fra maj2008, hvori udvalget

udtaler, at en eventuel kommende regulering af kapital- og hedgefonde bør foregå fra glo-

balt plan. DVCA udtrykker bekymring for, om politikerne havde glemt denne udtalelse.

DVCA ønsker ens konkurrencevilkår for alle aktører på markedet (level playing field). Den

foreslåede europæiske regulering vil påføre europæiske kapitalfonde flere byrder end deres

internationale konkurrenter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DVCA understreger, at Kommissionen lægger op til, at en fond – uanset størrelse – skal

reguleres under direktivet eller lignende dansk lovgivning, der måske kan være strengere end

direktivet. Danmark har pt. ingen specifik regulering vedrørende kapitalfonde. DVCA me-

ner i denne sammenhæng, at Danmark skal arbejde for, at mindre fonde undtages for denne

administrative byrde. Den administrative byrde er en forhindring for at tiltrække kapital for

hovedparten af de danske fonde. Dette vil være til skade for danske investeringer og der-

med arbejdspladser, påpeger DVCA.

Dansk Erhverv går ind for de danske indstillinger, dog med undtagelse af den danske ind-

stilling om, at alle vigtige finansielle aktører og enheder skal reguleres (herunder kapital- og

hedgefonde). Dette punkt bør ifølge Dansk Erhverv udgå. Ligeledes mener Dansk Erhverv,

at afvisningen af tredjelande er for markant, idet der allerede er fonde fra 3. lande i Europa.

Finansrådet og Børsmæglerforeningen mener, at det bør være MiFID’s almindelige regler

for investorbeskyttelse, der skal finde anvendelse, som tilfældet er i dag. Ydermere et det

vigtigt at undgå dobbeltregulering af de foreninger, der allerede er oprettet i henhold til den

gældende danske lovgivning, men som ikke er omfattet af UCITS-direktivet, herunder også

sikre, at disse foreninger fortsat kan administreres af de investeringsforvaltningsselskaber og

sælges til de samme investorer som i dag.

Endeligt gør Finansrådet opmærksom på, at bestemmelsen om, at børsnoterede virksom-

heder, som overtages af en kapitalfond og derefter afnoteres i 2 år vil være omfattet af de

samme krav til åbenhed som børsnoterede virksomheder, forekommer unødvendig. Dette

begrundes med, at disse selskaber allerede er omfattet af selskabslovgivningen, herunder

offentliggørelse af regnskaber med videre. Finansrådet mener ikke, at der er øget behov for

beskyttelse i disse situationer.

Finansrådet (FR) understregede, at der er problemer med anvendelses-området. Der skal

være mere styr på definitionerne, da en hedgefond ikke bare er en hedgefond. Ligeledes

mener FR, at den danske indstilling vedrørende 3. lande er for bastant. USA har allerede

fonde i London, så det findes allerede – derfor ville det være mere hensigtsmæssigt at se på

3.landes kontrol.

Dansk Aktionærforening (DAF) finder, at den ikke har substantielle bemærkninger, da di-

rektivforslaget som bekendt omhandler professionelle investorer. Dog understregede for-

eningen, at det er problematisk at skyde på kapitalfondene som skyld i finanskrisen – da det

er ganske uberettiget.

Når der skydes så skarpt på kapitalfondene, kan det i sidste ende ramme den private inve-

stor, som gerne vil have opkøbt sine aktier. Den lille investor kan blive ramt, hvis kapital-

fonde reducerer deres aktivitet medovertagelse af børsnoterede virksomheder. DAF mener,

at det aktuelle forslag som udgangspunkt har en stærk kritik af alle ikke-regulerede fonde.

DAF mener dog ikke, at kritikken er tilstrækkeligt underbygget af analyser af, hvad de for-

skellige typer af fonde har betydet for den finansielle uro i det seneste år. Derfor er Kom-

missionens direktivforslag ikke præcist nok i sine definitioner og mål. I forlængelse af dette

er det svært at vurdere, hvilken betydning direktivet vil få for den enkelte investor.

Umiddelbart vil direktivforslaget ikke have nogen betydning for private investorer, da det er

rettet mod fondsdannelser med professionelle deltagere. Dog er der en risiko for, at kravet

om større gennemsigtighed vil trække likviditet ud af de regulerede markeder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DAF tilslutter sig de danske indstillinger og støtter, at Danmark arbejder for, at så mange

elementer fra det danske indspil om åbenhed og ansvarlighed for kapitalmarkederne i Eu-

ropa vil indgå i direktivet. DAF finder dog, at:



Det bør være muligt for fonde og administrationsselskaber fra tredjelande at få til-

delt rettigheder til at drive virksomhed eller markedsføre sig inden for EU, hvis de

er underlagt en regulering, der svarer til direktivets

En ny pligt til at afgive oplysninger vil altid opleves som en væsentlig forøgelse af de

administrative byrder. Det afgørende er derfor direktivets formål, ikke den admini-

strative byrde. Pointen i dette punkt bør derfor være, at Danmark skal arbejde for,

at direktivets krav om, hvilke oplysninger, der skal gives, svarer til direktivets for-

mål.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer henviser til artikel 19 i direktivforslaget. FSR

mener, det er uklart, hvad der ønskes i relation til årsberetningen. Som artiklen må læses,

ønskes der ligeledes en revisionsberetning i selve årsberetningen, hvilket ikke er normal

procedure.

Finansforbundet udtalte, at det er vigtigt, at der med direktivforslaget ikke bliver spændt

ben for de danske overenskomster.

(LO) finder det positivt, at Kommissionen fremsætter lovgivning, der har til hensigt at regu-

lere kapital- og hedgefonde. LO mener, at der er mange gode og vigtige elementer i direk-

tivforslaget. LO henviser eksempelvis til, at fondenes administratorer skal have en autorisa-

tion samt, at der er øgede krav til åbenhed, videregivelse af information og afrapportering.

Endvidere hilser LO det velkomment, at der med direktivforslaget ikke ændres i lovgivnin-

gen om virksomhedsoverdragelser. LO fremfører, at hvis kapitalfondsovertagelse omfattes

af denne lovgivning, vil det få alvorlige konsekvenser for den danske model, fordi der der-

med åbnes op for muligheden for at frasige sig gældende overenskomster.

LO mener, at der er behov for at styrke direktivforslaget på en række områder, ligesom der

må arbejdes videre med at realisere de elementer fra det danske indspil, der ikke er med i

direktivet. Dette gælder for eksempel i forhold til skat, overdreven brug af gældsfinansiering

og krav til udbyttebetalinger. En enhedsplatform til markedsføring af produkter i EU vil

kræve, at fondene efterlever et særligt sæt af regler, der garanterer sikkerhed for alle interes-

senter.

LO mener, at forslaget bør regulere alle fonde, der vil operere i EU-området, og ikke kun

administratorer.

Minimumsgrænserne for direktivets anvendelsesområde er ligeledes problematiske. LO

mener ikke, at det er tilstrækkeligt, at halvdelen af alle alternative investeringsfonde vil blive

omfattet. Grænsedragningerne vil kunne betyde, at mange forvaltere vil have motiv til at

splitte sig op i flere enheder. LO påpeger ydermere, at det er problematisk, at kravene til

information og rapportering ikke vil gælde for administratorer, der overtager virksomheder

med færre en 250 ansatte, mindre end 375 millioner kroner i omsætning og/eller en balance

på mindre en 323 millioner kroner. Det kan vise sig at blive et problem i Danmark, hvor

mange små og mellemstore virksomheder bliver opkøbt af fonde. Her vil medarbejderne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ikke få bedre rettigheder, selvom det er lige så relevant for dem, som for lønmodtagere på

større arbejdspladser. LO gentog denne bekymring på EU-specialudvalgsmødet den 26.

januar 2010.

LO er ikke enig i den foreløbige danske holdning, der fremfører, at øgede oplysningskrav

indebærer væsentligt øgede byrder. LO finder det tværtimod helt afgørende, at der skal være

øgede oplysningskrav for både forvaltere og porteføljevirksomheder.

Det danske indspil til EU-Kommissionen peger på, at EU-reglerne omtilbudsdokumenter

bør skærpes, så de følger detaljeringsgraden i de danske regler. Det indebærer bl.a. oplys-

ninger om de strategiske planer for virksomheden, om den opkøbte virksomhed fortsat skal

være børsnoteret og om påtænkte store udbyttebetalinger umiddelbart efter overtagelsen.

LO opfordrer regeringen til fortsat at arbejde for denne forbedring af EU-reglerne om til-

budsdokumenter. LO ønsker, at medarbejderne har samme informationsniveau i overtagel-

sessituationen uanset om de pågældende er ansat på en børsnoteret eller ikke børsnoteret

virksomhed. LO anbefaler ligeledes generelt, at reglerne om information og høring skærpes,

så der i forbindelse med opkøb og lignende pålægges ejerne en større forpligtelse til at sikre,

at virksomhedens medarbejdere informeres og høres om ejerens planer for virksomheden.

LO bemærker, at reglerne som de ser ud nu, alene pålægger ledelsen en oplysningspligt,

men at der i praksis kan opstå det problem, at medarbejderne ikke får fyldestgørende in-

formation fra ledelsen, hvis ejerkredsen er tilbageholdende med at give oplysninger til ledel-

sen om de fremtidige planer for den overtagne virksomhed.

I forhold til problemstillingen om, hvorvidt fonde fra 3. lande skal kunne markedsføre sig i

EU, mener LO ikke, at det skal være muligt, med mindre de opfylder de samme krav, som

stilles til EU baserede fonde/forvaltere. LO har ydermere svært ved at se idéen med, at der

stilles kapitalkrav til administratorerne i relation til direktivforslaget. Kapitalkravene er så

små, at de er ligegyldige. I forhold til dette område skal der sikres en sammenhæng til anden

lovgivning, og at der indføres reelle, skærpede kapitalkrav for de selskaber, hvor der er be-

hov for det.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Nærhedsnotat er sendt til Folketingets Europaudvalg den 15. maj 2009. Grundnotat er

fremsendt den 18. juni 2009. Sagen blev behandlet i samråd den 20. maj 2009 og i lukket

samråd i udvalget den 2. oktober 2009. Der blev fremsendt orientering vedrørende for-

handlingssituationen til udvalget den 23. oktober 2009 og status på forhandlingerne blev

fremsendt til udvalget den 25. januar 2010. Sagen blev forelagt udvalget til forhandlings-

mandat d. 5. marts 2010 som led i forelæggelsen af dagsordenen for ECOFIN-mødet d. 16.

marts 2010. Sagen blev desuden forelagt udvalget til orientering den 12. maj 2010 som led i

forelæggelsen af dagsorden for ECOFIN-mødet den 18. maj 2010.

Holdning

Regeringen støtter som udgangspunkt ECOFIN’s kompromisforslag. En regulering af alle

vigtige finansielle aktører og enheder, herunder kapital- og hedgefonde, er i overensstemmelse

med det danske indspil om åbenhed og ansvarlighed på kapitalmarkederne.

Der foreligger endnu ikke et konsolideret kompromisforslag fra formandskabet, som gør det

muligt at vurdere nærmere, hvor det endelige kompromis kan ligge, navnlig som følge af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

store forskelle mellem ECOFIN-kompromiset og ECON-forslaget i forhold til bestemmel-

serne vedr. tredjelande.

Anvendelsesområde

Regeringen har i rådsforhandlingerne arbejdet for, at det ikke skal være muligt at omgå di-

rektivets krav ved at undlade at udpege en forvalter. Dettes sikres i både ECOFIN-

kompromiset og i Europa-Parlamentets udspil.

Regeringen er endvidere tilfreds med, at ECOFIN-kompromiset præciserer anvendelsesområ-

det, således at kun relevante aktører omfattes af direktivet, såsom aktører der udgør en væsent-

lig risiko for stabiliteten på de finansielle markeder og ikke f.eks. industrielle holdingselskaber

(både børsnoterede og unoterede). Regeringen har i rådsforhandlingerne arbejdet for, at alle

forvaltere uanset størrelse omfattes af direktivet. Samtidig har regeringen dog støttet, at direk-

tivet skal indeholde en proportional og skræddersyet regulering, da der er tale om et meget

bredt anvendelsesområde, og dermed meget forskelligartede virksomheder med meget forskel-

lige karakteristika, herunder forskellige risikoprofiler. På disse punkter støtter regeringen som

udgangspunkt direktivets anvendelsesområde, som det defineres i ECOFIN-kompromiset.

Oplysningskrav

Regeringen støtter kravene til forvaltere om oplysninger til investorer i overensstemmelse

med det danske indspil med henblik på at øge gennemsigtigheden. Regeringen støtter lige-

ledes kravene til forvaltere om oplysninger til myndighederne med henblik på at forbedre

overvågning og tilsyn af investeringsenheder.

Regeringen har i rådsforhandlingerne arbejdet for at indføre yderligere oplysningskrav i

forbindelse med virksomhedsovertagelser, og for at reglerne også omfatter små og mellem-

store virksomheder. Der er i forhandlingerne i Rådet ikke fundet støtte blandt de andre

medlemslande til at indføre yderligere oplysningskrav.

Regeringen har imidlertid på baggrund af forhandlingssituationen i Rådet også arbejdet for

og opnået støtte til, at direktivet skal give mulighed for at bibeholde eksisterende nationale

bestemmelser i forhold til oplysningskrav i forbindelse med virksomhedsovertagelser.

ECOFIN-kompromiset indeholder på den baggrund minimumsregler, der giver mulighed

for at bibeholde og udvikle eksisterende nationale bestemmelser, og for at bestemmelserne

kan finde anvendelse på små og mellemstore virksomheder. Regeringen støtter disse be-

stemmelser og vil fortsat arbejde for, at medlemslandene på dette område kan gå videre end

kravene i direktivet.

Regeringen lægger således afgørende vægt på, at det endelige kompromis mellem Rådet og

Europa-Parlamentet giver Danmark mulighed for at opretholde de eksisterende regler i

Danmark i forbindelse med virksomhedsovertagelse.

Aflønning

Regeringen støtter reglerne om aflønning i kompromisforslaget, så længe reglerne er i over-

ensstemmelse med en forsvarlig og robust risikohåndtering. Regeringen vil generelt arbejde

for fleksibilitet i relation til regler om aflønning, således at der kan tages hensyn til nationale

karakteristika og prioriteter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tredjelande

Regeringen støtter ECOFIN-kompromisets regler vedrørende tredjelande. Regeringen fin-

der, at forvaltere eller investeringsenheder fra tredjelande alene skal kunne opnå adgang til

at markedsføre deres andele i Danmark eller andre EU-lande, hvis de lever op til krav, der

er ækvivalente med direktivets regler.

I forhold til et kompromis med Europa-Parlamentet vil regeringen arbejde for en balanceret

tilgang, der ikke skaber ulige konkurrencevilkår eller undergraver en effektiv regulering.

Hvis der som led i et kompromis med Europa-Parlamentet overvejes at give bredere adgang

til EU for fonde og forvaltere fra tredjelande, end i ECOFIN’s kompromisforslag, bør det

derfor samtidig sikres, at de ikke er underlagt lempeligere regler end de europæiske fonde

og forvaltere.

Short selling

Europa-Parlamentet har foreslået generelle regler vedr. regulering af short-selling indsat i

dette direktiv. Danmark finder det ikke i udgangspunktet hensigtsmæssigt, at short-selling

reguleres i dette direktiv, men finder at evt. regulering bør ske generelt, der ikke er specifikt

knyttet til f.eks. kapital- og hedgefonde eller andre specifikke markedsaktører. Der er fra

Kommissionens side uafhængigt af forhandlingerne om dette direktiv igangsat en høring for

at få overblik over short-selling og behovet for eventuel regulering heraf. Danmark finder

det hensigtsmæssigt, at afvente yderligere analyser af short selling, før der tages stilling til

eventuel regulering, og at spørgsmålet ikke bør håndteres separat i AIFM-direktivet.

Andre landes holdninger

Forhandlingerne om direktivet har overordnet afspejlet, at én gruppe lande, herunder

Danmark, ønsker en stærk regulering af forvaltere af alternative investeringsenheder og en

anden gruppe lande, ønsker en mindre omfattende regulering af forvaltere af alternative

investeringsenheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3:

Det belgiske formandskabs arbejdsprogram for ECOFIN i 2.

halvår 2010

Resumé

Belgien overtager EU-formandskabet i 2. halvår 2010. Det nye belgiske formandskab fremlægger på

ECOFIN den 13. juli 2010, som det er normal praksis, arbejdsprogrammet for ECOFIN i formand-

skabsperioden.

Baggrund og indhold

Arbejdsprogrammet for det belgiske formandskab i 2. halvår 2010, herunder også for arbej-

det i ECOFIN, er blevet offentliggjort ultimo juni. Arbejdet i ECOFIN ventes også under

det belgiske formandskab at være domineret af håndteringen af den økonomiske og finan-

sielle krise. Det fortsatte arbejde med sikringen af den finansielle stabilitet og holdbarheden

af de offentlige finanser vil være vigtige fokusområder for formandskabet. Forventeligt vil

formandskabet have følgende prioriteter for ECOFIN’s arbejde i 2. halvår 2010:

Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten: Proceduren for uforholdsmæssigt

store underskud

Styrket koordination af de økonomiske politikker og strengere budgetdisciplin

Forberedelse af G20-møder

Europa 2020-strategien og de økonomisk-politiske retningslinjer

Skatte- og afgiftssager

Finansielle sager

Derudover ventes formandskabet også at prioritere forberedelsen af de kommende for-

handlinger sidst på året i Cancún, Mexico om finansiering til imødegåelse af klimaforan-

dringer, kvaliteten af de offentlige finanser og de finanspolitiske rammer i EU-landene samt

kommende rapporter om pension og sundhedsvæsen. Endeligt er man i ECOFIN nået til

enighed om en revision af EIB’s eksterne lånemandat. Sagen ligger under den fælles beslut-

ningsprocedure. Det forventes, at man vil kunne nå en endelig aftale i oktober i år.

Ad 1. Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten: Proceduren for uforholds-

mæssigt store underskud

ECOFIN ventes på alle rådsmøderne i 2. halvår 2010 at have den løbende implementering

af Stabilitets- og Vækstpagten, herunder den løbende behandling af henstillinger i under-

skudsproceduren, på dagsordenen. Derudover ventes ECOFIN frem til DER i december at

gøre status for exitstrategierne for de statslige hjælpepakker der blev etableret under krisen.

Ad 2. Styrket koordination af de økonomiske politikker og strengere budgetdisciplin

Taskforcen under formanden for Det Europæiske Råd vil i oktober skulle aflevere en rap-

port til DER med forslag om styrkelse af koordinationen af de økonomiske politikker i EU.

ECOFIN ventes i oktober at forberede rådskonklusioner herom som input til DER.

Kommissionen ventes hurtigt efter DER at ville fremsætte konkrete forslag til implemente-

ring af taskforcens anbefalinger. Kommissionen har d. 30. juni offentliggjort en yderligere

meddelelse vedrørende styrket økonomisk samarbejde i forlængelse af Kommissionens

meddelelse af 12. maj i år. ECOFIN ventes på mødet 13. juli have en første drøftelse af

meddelelsen.

Ad 3. Forberedelse af G20-møder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ECOFIN vil skulle forberede G20 finansministermødet 22-23. oktober i Gyeongju, Sydko-

rea, og vil også skulle bistå DER i forberedelsen og opfølgningen på G20-topmødet i Seoul,

Sydkorea 11-12. november. En central sag i efteråret vil være en reform af IMF’s fordeling

af kvoter og stemmer til medlemslandene, hvor der arbejdes efter en deadline i januar 2011.

G20-landene har indikeret, at man vil søge at finde en løsning på G20-topmødet i Seoul. En

global bankskat, exit-strategier, den fælles ramme for stærk, balanceret og bæredygtig vækst

samt reformer af den finansielle regulering må også forventes at være på dagsordenen i

Seoul. En væsentlig bestemmende faktor for EU’s indflydelse på den globale politiske scene

er, at medlemslandene ”taler med en stemme”. Formandskabet vil arbejde mod en bedre

koordinering af medlemslandenes synspunkter.

Ad 4. Europa 2020-strategien og de økonomisk-politiske retningslinjer

ECOFIN ventes på mødet 13. juli formelt at vedtage de overordnede økonomisk-politiske

retningslinjer (BEPG). ECOFIN og DER vil i efteråret skulle følge op på implementerin-

gen af Europa 2020-strategien, herunder de nationalt fastsatte mål og flagskibsinitiativer.

Sagen ventes at være på dagsordenen for ECOFIN i oktober og formentlig også i decem-

ber. Formandskabet prioriterer sikringen af den finanspolitiske holdbarhed i medlemslan-

dene. Det kræver, at fokus rettes med strukturelle reformer, som tager højde for demografi-

ske forandringer og svagere konkurrenceevne i EU-landene.

Ad 5. Skatte- og afgiftssager

Formandskabet ventes generelt at fortsætte arbejdet med forenkling og modernisering af

skatte- og afgiftssystemerne med det formål at reducere de administrative omkostninger og

forbedre det indre marked. Formandskabet ventes at fortsætte arbejdet med pakken af initi-

ativer vedrørende styrket informationsudveksling, bistandsdirektivet, rentebeskatningsdirek-

tivet samt aftaler med tredjelande om udveksling af information vedrørende direkte beskat-

ning, ligesom formandskabet vil fortsætte arbejdet med at sikre korrekt selskabsbeskatning

på lige konkurrencevilkår inden for rammerne af EU’s adfærdskodeks. Endvidere ventes

formandskabet at behandle direktivforslag om moms i forbindelse med finansielle ydelser

og forsikringsydelser, direktivforslag om revision af særordningen for moms af rejseydelser,

postmoms og forslag til ny rådsforordning vedrørende moms. Endelig ventes det, alt af-

hængig af tidspunktet for fremsættelse af et forslag fra Kommissionen, at formandskabet

indleder behandling af revision af energiafgiftsdirektivet.

Ad. 6. Finansielle sager

Det belgiske formandskab ventes at fortsætte arbejdet med at reformere de finansielle

rammer i EU. Der arbejdes fortsat på enighed med Parlamentet vedrørende regulering af

alternative investeringsfonde (AIFM). Et kompromis om AIFM-direktivet kan blive ud-

skudt til efteråret, som følge af uenigheder mellem rådet og Parlamentet. Det belgiske for-

mandskab ventes endvidere at fortsætte arbejdet med en række andre finansielle sager, her-

under revision af lovgivning vedrørende kreditvurderingsbureauer samt indskyder- og inve-

storgarantier samt kommende forslag vedrørende regulering af kortsalg og handel med de-

rivater. Endvidere vil formandskabet fortsætte arbejdet i relation til kriseforebyggelse og

krisehåndtering, herunder på basis af kommende forslag fra Kommissionen vedrørende

afviklingsfonde og bankafgifter. Endelig vil formandskabet fortsætte arbejdet med revisio-

nerne af kapitalkravsdirektivet.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Ikke relevant

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om formandskabets ECOFIN-arbejdsprogram.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Formandskabets ECOFIN-arbejdsprogram har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konse-

kvenser for Danmark.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Formandskabets arbejdsprogram har ikke i sig selv statsfinansielle eller samfundsøkonomi-

ske konsekvenser. De konkrete sager på ECOFIN’s dagsorden i 2. halvår 2010 kan imidler-

tid have økonomiske og lovningsmæssige konsekvenser for Danmark.

Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side kan man generelt støtte den overordnede prioritering i det belgiske formand-

skabs arbejdsprogram for ECOFIN i 2. halvår 2010, i det holdninger til de konkrete sager

indstilles efterhånden som de måtte blive aktuelle

Andre landes holdninger

EU-landene ventes at udtrykke generel støtte til det belgiske formandskabs arbejdsprogram

for ECOFIN i 2. halvår 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

Oversigt over løbende ECOFIN-sager og initiativer

Sag/initiativ/hjemmel

Forløb/status

Det belgiske formandskabs Det belgiske formandskab ventes at præsentere sit arbejdsprogram for

ECOFIN-arbejdsprogram det økonomiske og finansielle område ved ECOFIN den 13. juli 2010.

Traktatens artikel 126

(kvalificeret flertal)

Proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud og Stabili-

tets- og Vækstpagten.

Eurolandene afleverer stabilitetsprogrammer og de øvrige medlems-

lande konvergensprogrammer. De opdaterede stabilitets- og konver-

gensprogrammer forventes behandlet af ECOFIN på mødet i marts

2010 og muligvis på flere møder i løbet af det spanske formandskab.

ECOFIN opnåede på et møde den 20. marts 2005 enighed om en

aftale om ’forbedring af implementeringen af Stabilitets- og Vækstpag-

ten’ i form af en rapport, som efterfølgende blev endosseret på Det

Europæiske Råd den 22.-23. marts 2005. Rapporten er herefter ud-

møntet i konkrete justeringer af Pagtens forordninger mv. Rådets for-

ordninger nr. 1055/2005 og 1056/2005, blev endelig godkendt den 27.

juni 2005. Den reviderede adfærdskodeks for stabilitets- og konver-

gensprogrammerne blev godkendt i ECOFIN den 10. oktober 2005.

ECOFIN ventes under det spanske formandskab at fortsætte imple-

menteringen af den reformerede Stabilitets- og Vækstpagt, herunder at

vedtage udtalelser om medlemslandenes opdaterede stabilitets- og

konvergensprogrammer samt igangsætte proceduren for uforholds-

mæssigt store budgetunderskud for de lande der i 2010 skønnes at

overstige referenceværdierne for de offentlige finanser.

Overordnet økonomisk

politik – de integrerede

retningslinjer (IG): over-

ordnede økonomisk-

politiske retningslinjer

(BEPG) samt retningslinjer

for medlemslandenes be-

skæftigelsespolitik

Traktatens artikel 121

(kvalificeret flertal)

Som led i vedtagelsen af Europa 2020-strategien under det spanske

formandskab, er de integrerede retningslinjer, bestående ad de over-

ordnede økonomisk-politiske retningslinjer (Broad Economic Policy

Guidelines – BEPG) samt retningslinjer for medlemslandenes be-

skæftigelsespolitikker, blevet revideret.

Processen følger den nye koordinationsprocedure, hvorefter Rådet

endeligt skal vedtage de nye retningslinjer på baggrund af Det Euro-

pæiske Råds konklusioner herom. Europa-Parlamentet skal høres vedr.

beskæftigelsesretningslinjerne. DER drøftede de nye integrerede ret-

ningslinjer i juni, og de ventes formelt vedtaget under det belgiske

formandskab. For så vidt angår de overordnede økonomisk-politiske

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

retningslinjer (BEPG’erne), vil det ske på ECOFIN d. 13. juli.

Europa 2020: Drøftelse af

nationale reformprogram-

mer og eventuelle landespe-

cifikke anbefalinger

Traktatens artikel 121

(kvalificeret flertal)

ECOFIN ventes i 2. halvår 2010 at skulle drøfte de nationale reform-

programmer udarbejdet under den nye Europa 2020-strategi, hvor

landene bl.a. skal fastsætte nationale mål indenfor de 5 overordnede

EU-målsætninger for beskæftigelse, klima/energi, forskning/udvikling,

uddannelse samt fattigdom/social inklusion, og årligt opgøre frem-

skridt imod disse mål. De nationale reformprogrammer ventes desu-

den at skulle identificere de vigtigste nationale flaskehalse for langsig-

tet vækst samt angive hvorledes disse adresseres gennem passende

strukturreformer m.v.

Drøftelsen af de nationale reformprogrammer vil eventuelt blive led-

saget af landespecifikke anbefalinger. Afhængigt af formandskabet og

Kommissionen er det imidlertid muligt, at dette i stedet udskydes til 1.

halvår 2011 for at kunne ske samtidig med vurderingen af landenes

stabilitets- og vækstprogrammer.

Der ventes i 2. halvår 2010 på ECOFIN ligeledes en drøftelse af den

første af i alt syv tematiske dele af Europa 2020-strategien, Kommissi-

onens flagskibsinitiativ vedr. forskning, udvikling og innovation, bl.a.

som bidrag til drøftelsen i Det Europæiske Råd i oktober.

Makroøkonomisk dialog

(Køln-processen)

Møde med deltagelse af repræsentanter fra ECOFIN, Rådet (social- og

arbejdsministre), ECB og arbejdsmarkedets parter. Dialogen afholdes i

forbindelse med ECOFIN to gange årligt.

EU’s budget for 2011: På Rådsmødet i marts forventes ECOFIN at

vedtage en række prioriteter for det kommende års budget, bl.a. vedr.

budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning. Kommissionen

forventes den 18. maj 2010 at præsentere ECOFIN for et foreløbigt

udkast til EU’s budget for 2011, hvorefter ECOFIN forventes at fore-

tage sin behandling af budgetforslaget den 23. juli 2010. Budgetproce-

duren påvirkes af implementeringen af Lissabon-traktaten, idet der i

2010 kun vil blive foretaget en behandling af budgettet mod hidtil to. I

tilfælde af uenighed mellem Råd og Parlament efter behandlingen, vil

parterne indgå i en forligsprocedure i stedet for en andenbehandling.

Lissabon-traktaten forventes endvidere under spansk formandskab at

medføre gennemførelse af en forordning for de flerårige finansielle

rammer samt muligvis en

fast track

revision af Finansforordningen.

Review: Kommissionens hvidbog om budget review er gentagne gange

blevet udsat, og forventes nu tidligst at foreligge sent i foråret 2010.

Budget reviewet er ikke en spansk prioritet, og det er derfor usikkert,

om det spanske formandskab vil påbegynde behandlingen af dette.

Budgetsager

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skulle det ske, er det endvidere uklart, om ECOFIN vil blive involve-

ret. DER vedtog d. 11. december 2009 konklusioner, der opfordrer

Kommissionen til at komme med sin rapport om budget reviewet i

tide til at der kan udstikkes prioriteter i løbet af 2010.

Decharge: På mødet i ECOFIN den 18. november 2009 præsentere-

de Revisionsretten sin årsberetning for regnskabsåret 2008 med tilhø-

rende revisionserklæring. Herefter behandles beretningen i Rådets

budgetudvalg og Coreper med henblik på udarbejdelse af henstilling

fra Rådet til Europa-Parlamentet om meddelelse af decharge til Kom-

missionen for gennemførelsen af budgettet, jf. artikel 319, stk. 1 i Lis-

sabon-traktaten. Henstillingen forventes vedtaget i ECOFIN 16. feb-

ruar 2010.

Byrdefordeling vedr. klima

Den nedsatte

friends of the presidency-gruppe,

som skal udarbejde anbefa-

linger til en løsning på byrdefordelingen internt i EU af den langsigte-

de klimafinansiering, vil skulle afrapportere til DER i marts 2010.

Dette vil ifølge det spanske formandskab ske via ECOFIN.

ECOFIN ventes i 2. halvår 2010 at drøfte elementer i Kommissionens

planer for en relancering af det indre marked, bl.a. på baggrund af

Monti’s rapport. Kommissionen ventes i september 2010 at offentlig-

gøre en meddelelse som opfølgning på Monti-rapporten. Meddelelsen

vil danne grundlag for en ny indre markeds-pakke, der forventes frem-

lagt i sommeren 2011.

I Monti-rapporten fokuseres på, at relanceringen bør ske i form af en

sammenhængende og balanceret strategi, der både indeholder forslag

til yderligere integration og liberalisering, og som samtidig

imødekommer ønsket om et mere socialt ansvarligt EU (f.eks. i form

af øget skattekoordinering og beskyttelse af arbejdsretlige hensyn).

Målsætningen er at fjerne de handelshindringer, der stadig findes for

varer, tjenesteydelser, kapital og personer, sikre bedre håndhævelse og

anvendelse af reglerne, samt skabe fornyet konsensus om det indre

marked. Af relevante fokusområder peges bl.a. på det digitale indre

marked, et indre marked for grøn vækst samt et mere velfungerende

marked for borgere, forbrugere og SMV’er.

Statistik

På ECOFIN den 28. november 2006 vedtog Rådet, på baggrund af

den Økonomiske og Finansielle Komités (EFC) statusrapport, konklu-

sioner som fremhæver nødvendigheden af reduktioner af de admini-

strative byrder forårsaget af statistikrapportering i EU. Desuden op-

fordrede ECOFIN til, at Kommissionen fortsætter sine analyser af

mulighederne for at overgå til et ”Single Flow”-system for intern vare-

handel i EU, således at handler mellem to EU-lande alene afrapporte-

Indre marked

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

res af det eksporterende land.

På ECOFIN den 13. november 2007 drøftedes reduktionen af de sta-

tistiske byrder og Rådet anerkendte det arbejde, der er blevet iværksat,

men opfordrede samtidig Kommissionen til at fremskynde arbejdet.

ECOFIN drøftede endvidere rammerne for statistisk produktion og

vedtog en beslutning om oprettelsen af et rådgivende organ og et råd-

givende udvalg herom.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skatte- og afgiftssager

Sag/initiativ/hjemmel

Forløb/status

1) 1997-skattepakken

EU-landene indgik den 1. december 1997 principaftale om en

skattepakke, som dengang omfattede:

- Beskatning af opsparing (rentebeskatningsdirektivet),

- Beskatning af renter og royalties og

- Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning.

ECOFIN vedtog skattepakken (rentebeskatningsdirektivet og

rente-/royaltydirektivet samt en rådsresolution om rentebeskat-

ning og adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning) den 3. juni

2003.

Rentebeskatningsdirektivets (Direktiv 2003/48/EF) ikrafttræden

afhang af aftaler dels mellem EU og fem tredjelande (herunder

Schweiz), dels mellem hvert EU-land og ti områder tilknyttet UK

og Nederlandene. ECOFIN konstaterede den 7. juni 2005, at

forudsætningerne for direktivets ikrafttræden den 1. juli 2005 var

opfyldt, og alle 40 parter i direktivet og rentebeskatningsaftalerne

anvender direktivet med virkning fra denne dato.

2) Rentebeskatningsdirek-

tivet

Efter rentebeskatningsdirektivet skal medlemsstaterne sikre be-

skatningen af indkomst fra opsparing ved (automatisk) udveks-

ling af oplysninger om rentebetaling fra en medlemsstat til en

fysisk person i en anden stat. Luxembourg og Østrig har dog en

undtagelse, så de skal sikre beskatningen ved at opkræve kildeskat

af rentebetalingen. Overgangsordningen løber, indtil Schweiz,

Liechtenstein, Andorra, Monaco og San Marino accepterer, at

disse 3.-landes skattemyndigheder skal give skattemyndighederne

i EU’s medlemsstater oplysninger om rentebetalinger fra 3.-

landene til personer i medlemsstaterne, når medlemsstaterne an-

moder om disse oplysninger.

Efter rentebeskatningsdirektivets artikel 18 skal Kommissionen

hvert tredje år aflægge rapport til Rådet om, hvorledes direktivet

virker, og eventuelt foreslå Rådet de ændringer af direktivet, som

måtte være nødvendige for bedre at sikre en reel beskatning af

indtægter fra opsparing og fjerne uønskede konkurrencefordrej-

ninger.

Kommissionen fremlagde en foreløbig rapport for ECOFIN 14.

maj 2008 om erfaringen med direktivets virkninger. Kommissio-

nen fremlagde den endelige rapport til Rådet den 15. september

2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen fremsatte herefter 13. november 2008 forslag til

direktiv om ændring af rentebeskatningsdirektivet. Der foreslås

en række tekniske ændringer for at sikre direktivets effektivitet.

Forslaget blev forelagt for ECOFIN i december 2008. I 1. halvår

2009 har en arbejdsgruppe drøftet forslaget, og det tjekkiske

formandskab har forelagt en fremskridtsrapport forud for ECO-

FIN 10. juni 2009.

Under det svenske formandskab blev der arbejdet videre med

forslaget – uden at der blev opnået enighed om ændringerne.

Luxembourg og Østrig kæder forslaget sammen med forslag om

nyt bistandsdirektiv samt anti-svigsaftaler (jf. punkt 7 og 8).

Det spanske formandskab forelagde sagen for ECOFIN 19. ja-

nuar 2010, uden at der blev opnået enighed.

Sagen ventes drøftet i ECOFIN i 2. halvår af 2010.

3) Renter og royalties

Direktivet om rente-/royaltybetalinger mellem forbundne selska-

ber i forskellige EU-lande blev vedtaget af ECOFIN den 3. juni

2003 som led i vedtagelsen af den samlede skattepakke, jf. oven-

for.

Kommissionen fremsatte 30. december 2003 et forslag til æn-

dring af rente-/royaltydirektivet. Kommissionen foreslog en præ-

cisering af direktivet, således at et EU-lands pligt til at undlade

kildebeskatning af renter og royalties bliver betinget af, at det

selskab, der modtager betalingen i et andet EU-land, er omfattet

af en effektiv beskatning i dette land.

ECOFIN kunne den 7. juni 2005 ikke opnå enighed om det fore-

slåede ændrings-direktiv, idet et medlemsland ikke kunne accep-

tere forslaget.

Efterfølgende har en arbejdsgruppe drøftet sagen og et nyt kom-

promisforslag, som kunne accepteres af det pågældende med-

lemsland, men ikke af et andet medlemsland.

Arbejdsgruppen drøftede sagen igen i november 2009, men der

har fortsat ikke kunnet opnås enighed.

Sagen ventes ikke behandlet i ECOFIN i 2. halvår af 2010.

4) Adfærdskodeks for er-

Arbejdet med adfærdskodeksen, der skal bidrage til at forhindre

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvervsbeskatning

Mellemstatslig aftale af 1.

december 1997.

skadelig skattekonkurrence inden for selskabsbeskatningen, vare-

tages af EU’s adfærdskodeksgruppe, der løbende påser, at EU-

landene ophæver eller ændrer deres ordninger, som er i strid med

kodeksen (Rollback), og at EU-landene ikke indfører nye ordnin-

ger i strid med kodeksen (Standstill).

ECOFIN godkendte den 3. juni 2003 en rapport fra adfærdsko-

deksgruppen om gennemført eller planlagt afvikling af eksiste-

rende skadelige ordninger. Rådet godkendte, at ændringerne –

som beskrevet i rapporten – var tilstrækkelige og gav tilladelse til

tidsbegrænsede forlængelser af visse ordninger efter den princi-

pielle afviklingsfrist ved udgangen af 2005.

ECOFIN har efterfølgende løbende modtaget rapporter om ar-

bejdet i adfærdskodeksgruppen – senest i ECOFIN 8. juni 2010.

Gruppen påbegyndte i 1. halvår 2009 behandlingen af et fremti-

digt arbejdsprogram, som ligger udover rollback og standstill,

nemlig anti-misbrug, gennemsigtighed og informationsudveksling

i sager om interne transaktioner mellem koncernforbundne sel-

skaber (transfer pricing), administrativ praksis og forholdet til 3.-

lande. Denne del af arbejdsprogrammet planlægges afsluttet i 2.

halvår 2010.

Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 2. halvår af 2010.

5) Selskabsbeskatning

EU-kommissionen udsendte i 2001 en meddelelse på baggrund

af undersøgelser af selskabsbeskatningen i EU.

Økonomi- og finansministrene havde på deres uformelle møde i

september 2004 en generel drøftelse vedr. mulighederne for en

fælles selskabsskattebase. Det blev i den forbindelse besluttet at

nedsætte en teknisk arbejdsgruppe, der skulle undersøge mulig-

heder for og konsekvenser ved etablering af en fælles konsolide-

ret selskabsskattebase i EU (Common Consolidated Corporate

Tax Base (CCCTB)).

Kommissionen præsenterede på ECOFIN den 28. november

2006 en meddelelse om det hidtidige arbejde i arbejdsgruppen og

planerne for det videre arbejde.

Forslaget omfatter selskaber, som har aktivitet i flere medlems-

stater. I dag kan et selskab med aktivitet i flere medlemsstater

blive beskattet i alle disse stater efter deres forskellige skatteregler

og under hensyn til de bilaterale dobbeltbeskatningsoverenskom-

ster. Forslaget medfører, at selskaber kan opgøre en samlet skat-

tepligtig indkomst efter ét sæt fælles EU-regler. Indkomsten for-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

deles mellem de berørte stater efter en fordelingsnøgle. Hver stat

beskatter den del af selskabets indkomst, som henføres til staten.

Det er kun metoden til beregning af skattepligtig indkomst, der

er fælles. Hver medlemsstat bestemmer selv sin skattesats.

Formålet med ordningen er at reducere de administrative byrder

for selskaber med grænseoverskridende aktivitet, gøre det lettere

at gennemføre grænseoverskridende omstruktureringer og hindre

dobbeltbeskatning inden for EU.

Kommissionen havde planer om i efteråret 2008 at fremsætte

forslag til udformning af den fælles selskabsskattebase, men

fremsættelsen er udskudt.

Sagen ventes ikke behandlet i ECOFIN i 2. halvår af 2010.

6) Kommissionens medde- Kommissionen udsendte Rådet tre meddelelser af 19. december

lelser om direkte beskat-

2006 om Koordinering af medlemsstaternes systemer for direkte

ning

beskatning i det indre marked (KOM(2006)823/824/825).

I den første meddelelse redegjorde Kommissionen for baggrun-

den for meddelelserne. Personer og selskaber, som har grænse-

overskridende aktiviteter, kan blive udsat for diskrimination,

dobbeltbeskatning og øgede administrative omkostninger. Det

udgør en hindring for grænseoverskridende etablering, aktivitet

og investering. En fælles konsolideret selskabsskattebase

(CCCTB), som nævnt ovenfor, er en systematisk måde til at fjer-

ne disse grundlæggende skattehindringer på. Imidlertid vil

CCCTB ikke omfatte personer og ikke nødvendigvis alle selska-

ber og/eller alle EU-lande. Der er derfor behov for mere målret-

tede tiltag på kort og mellemlangt sigt. Der er bl.a. behov for at

sikre, at EU-landenes skattesystemer fungerer bedre sammen,

både for at undgå de skattemæssige hindringer for grænseover-

skridende aktivitet mv. og for at hindre en udhuling af EU-

landenes skattegrundlag.

Desuden er der efter Kommissionens opfattelse behov for vej-

ledning om betydningen af de principper, der følger af EF-

domstolens afgørelser, for så vidt angår direkte beskatning.

De to andre meddelelser vedrører to områder, hvor de nuværen-

de skattesystemer kan medføre sådanne skattemæssige hindrin-

ger, nemlig

den skattemæssige behandling af underskud i grænse-

overskridende tilfælde,

fraflytningsbeskatning, dels når en person flytter fra et

EU-land til et andet, dels når et selskab flytter aktiver fra

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

anvendelse i et EU-land til et andet.

I den førstnævnte meddelelse foreslår Kommissionen en under-

søgelse af mulighederne for en effektiv og bindende mekanisme

til løsning af problemer med international dobbeltbeskatning

inden for EU.

ECOFIN tog på mødet den 27. marts 2007 meddelelserne til

efterretning.

ECOFIN vedtog den 2. december 2008 en Rådsresolution med

anbefalinger vedr. fraflytningsbeskatning.

Sagen ventes ikke behandlet i ECOFIN i 2. halvår af 2010.

7) Administrativt samar-

bejde (bistandsdirektivet)

Kommissionen fremsatte 2. februar 2009 forslag til nyt bistands-

direktiv. Forslaget har som formål at styrke, forenkle og på visse

punkter udvide medlemsstaternes udveksling af oplysninger, som

er nødvendige for korrekt beskatning. Den vigtigste ændring er,

at bankhemmelighed ikke længere skal kunne hindre udveksling

af oplysninger. Desuden foreslås, at skattemyndighederne i en

medlemsstat hvert år systematisk skal sende oplysninger til skat-

temyndighederne i de andre medlemsstater, for så vidt angår vis-

se betalinger fra den førstnævnte stat til personer og selskaber i

de andre stater (automatisk informationsudveksling).

Det ny bistandsdirektiv skal erstatte direktiv 77/799/EØF, som

er ændret mange gange siden 1977.

Forslaget blev drøftet af ECOFIN den 10. november 2009, uden

at der blev opnået enighed. Der er især uenighed om omfanget af

automatisk informationsudveksling. Desuden har Luxembourg

og Østrig kædet forslaget sammen med andre forslag, især rente-

beskatningsdirektivet.

Sagen ventes ikke behandlet i ECOFIN i 2. halvår 2010.

8) Anti-svigsaftaler med

europæiske 3.-lande

EU og dens medlemsstater har indgået en anti-svigsaftale med

Schweiz, som har til formål at bekæmpe svig til skade for lande-

nes finansielle interesser. Aftalen går bl.a. ud på udveksling af

oplysninger til bekæmpelse af svig vedr. bl.a. moms og told, men

ikke vedr. direkte skat.

Kommissionen og Liechtenstein har forhandlet om en tilsvaren-

de aftale, som også skal omfatte svig vedr. direkte skat. Forhand-

lingerne var tidligere meget vanskelige – især på grund af uenig-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hed om betydningen af Liechtensteins regler om bankhemmelig-

hed og særligt snævre definition af skattesvig, som ikke omfatter

manglende selvangivelse af indtægter.

Liechtenstein har nu afgivet erklæring over for OECD om, at

landet vil give andre lande oplysninger vedr. direkte beskatning,

herunder også bankoplysninger. Liechtenstein har indgået aftale

med USA herom og er også indstillet på at indgå en aftale med

EU og dens medlemslande.

Aftalen er imidlertid ikke indgået endnu da Luxembourg og Øst-

rig kæder sagen sammen med andre forslag, herunder især rente-

beskatningsdirektivet.

Når der er indgået en aftale med Liechtenstein ventes forhand-

linger om ændring af anti-svigsaftalen med Schweiz, så den også

omfatter direkte skat, samt indledning af nye tilsvarende anti-

svigsaftaler med Andorra, Monaco og San Marino.

Sagen ventes ikke behandlet i ECOFIN i 2. halvår 2010.

9) Nedsat moms

Der blev uden drøftelse på Rådsmødet (miljø) den 22. december

2003 vedtaget konklusioner om forlængelse af forsøgs-ordningen

for nedsat moms på arbejdskraftintensive tjenesteydelser (moms-

direktivets bilag IV). ECOFIN traf den 10. februar 2004 formel

beslutning om en to-årig forlængelse med udløb 31. december

2005.

Der blev indgået en politisk aftale om nedsat moms på ECOFIN

den 24. januar 2006. Som opfølgning herpå vedtog ECOFIN den

14. februar 2006 uden drøftelse en ændring af direktivet om ned-

sat moms, der bl.a. indebærer, at ordningen vedrørende reduce-

rede momssatser for arbejdskraftintensive ydelser (bilag IV) for-

længes til den 31. december 2010, at alle medlemslande fik mu-

lighed for at søge om anvendelse af bilag IV inden 31. marts

2006, samt at Kommissionen blev opfordret til inden udgangen

af juni 2007 at præsentere ECOFIN og Europa-Parlamentet for

en rapport om virkningerne af nedsat moms på lokale tjeneste-

ydelser med hensyn til beskæftigelse, økonomisk vækst og indre

marked. Analyserne skulle gennemføres af en uafhængig økono-

misk tænketank.

Kommissionen fremlagde denne rapport i 2. halvår 2007. Samti-

dig har den i en meddelelse skitseret et oplæg til principper for

anvendelse af nedsat moms i EU-landene fra 1. januar 2011.

ECOFIN vedtog 4. december 2007 at vende tilbage til sagen i

2008 for bl.a. at drøfte, om nedsat moms er et egnet instrument

til at nå sektorpolitiske mål.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ECOFIN opnåede den 4. december 2007 enighed om en forlæn-

gelse af nogle af de nye medlemslandes ordninger om nedsatte

momssatser frem til 31. december 2010.

ECOFIN drøftede bl.a. den 2. december 2008 og den 10. marts

2009 Kommissionens direktivforslag af juli 2008 om mulighed

for nedsat moms på lokale ydelser. På det sidstnævnte møde ved-

tog ECOFIN en del af Kommissionens forslag. Det drejer sig i

hovedsagen om at gøre muligheden for at anvende nedsat moms

på arbejdskraftintensive ydelser (de omtalte ydelser i bilag IV)

permanent. Endvidere, at anvendelsesområdet for nedsatte

momssatser også udvides med restaurantydelser. Der var samti-

dig enighed om ikke at gennemføre de resterende dele af Kom-

missionens forslag.

I tilslutning hertil afgav 8 medlemsstater, herunder Danmark, en

erklæring. Det hedder heri bl.a., at alle fremtidige afgørelser om

nedsatte momssatser bør begrænse de nedsatte momssatsers

samlede omfang.

Der forventes ikke nye drøftelser i 2. halvår 2010.

Forslaget angår revision af den gældende moms-særordning for

10) Moms på rejsebureauer rejseydelser. Særordningen går ud på, at leverandøren af rejse-

ydelser ikke har fradragsret for købsmoms og alene beregner

salgsmoms af sin fortjenstmargen. Ved revisionen foreslås det

bl.a., at særordningen, der i dag kun omfatter salg af rejseydelser

til rejsende (private) udvides til salg til virksomheder (forretnings-

rejser og mellemhandel med rejseydelser).

Forslaget har været behandlet i Rådets Fiskalgruppe i 2002 og

2003, og det er genoptaget 1. halvår 2010. Forhandlingerne

ventes fortsat 2. halvår 2010.

11) Postmoms

Kommissionen fremsatte i 2003 forslag om ændring af momsdi-

rektivet, så samtlige postydelser bliver momspligtige. Forslaget

har to hovedelementer: 1) Direktivets gældende momsfritagelse

for ”det offentlige postvæsens ydelser” ophæves, og 2) medlems-

staterne vil kunne vælge at anvende en nedsat momssats (mindst

5 pct.) for standard postydelser (adresserede forsendelser op til 2.

kg).

Forslaget har været drøftet i 2003 og 2004 uden enighed. ECO-

FIN vedtog den 2. december 2009 konklusioner, der opfordrer

til nye forhandlinger i 2010. Dette ventes at ske 2. halvår 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12) Ny rådsforordning om

moms

Rådet vedtog første gang i 2005 en momsforordning, hvorved en

række ikke-bindende retningslinjer, som er vedtaget af EU’s råd-

givende Momskomité i årene 1977-2003, blev gjort retligt bin-

dende. Siden da har komiteen vedtaget flere retningslinjer, her-

under i tilknytning til momspakken, og 6. momsdirektiv er afløst

af momsdirektivet. På denne baggrund fremsatte Kommissionen

i slutningen af 2009 forslag til en omarbejdning af 2005-

forordningen for at afspejle det nye momsdirektivs struktur og

inddeling og for at inkorporere retningslinjer fra komiteen vedta-

get siden 2005.

Behandlingen af forslaget er indledt og ventes fortsat 2. halvår

2010.

13)

Momsfritagelsen for bank-

og forsikringsydelser

Kommissionen har i november 2007 fremsat forslag til justerin-

ger i momsdirektivets regler om momsfritagelse for bank- og

forsikringsydelser. Samtidig har Kommissionen fremsat forslag til

rådsforordning med gennemførelsesbestemmelser herom.

Formålet med forslagene er at ajourføre reglerne under hensyn til

den udvikling, der er sket siden 1970’erne, og at gøre reglerne

klarere. Endvidere foreslås det bl.a., at medlemsstaterne skal til-

lade finansielle virksomheder frivillig momsregistrering for salg af

finansielle ydelser, der aktuelt er momsfri.

Forslaget har været behandlet på arbejdsgruppeniveau fra 2008.

ECOFIN tog den 3. juni og 2. december 2008 samt 9. juni 2009

fremskridtsrapporter fra formandskaberne om arbejdet til efter-

retning. Drøftelserne ventes fortsat i 2. halvår 2010.

14)

Bekæmpelse af svig

Kommissionen fremsendte den 2. juni 2006 en meddelelse til

bl.a. ECOFIN om behovet for at udvikle en koordineret strategi

mod den fiskale svig. På ECOFIN den 28. november 2006 ved-

toges konklusioner, som lægger vægt på vigtigheden i at bekæm-

pe skattesvig og som anerkender behovet for en fælles anti-svig

strategi som kan komplementere de nationale bestræbelser på

dette område. Rådet opfordrede Kommissionen til at forberede

en sådan strategi med vægten lagt på en styrkelse af medlemslan-

des sanktionsmuligheder over for svindlere, bedre beskyttelse af

medlemslandenes momsindtægter samt bedre og hurtigere in-

formationsdeling medlemslandene imellem.

På ECOFIN den 5. juni 2007 præsenterede Kommissionen en

foreløbig rapport om arbejdet og de forslag, der undersøges. På

det grundlag vedtog ECOFIN konklusioner, der opfordrer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen til dels at fremsætte visse af forslagene inden

årets udgang med henblik på vedtagelse i Rådet inden udgangen

af 2008, dels at prioritere undersøgelserne af de øvrige forslag

med henblik på en rapport til Rådet inden årets udgang.

På ECOFIN den 4. december 2007 fremlagde Kommissionen en

meddelelse med afrapportering om det hidtidige arbejde og over-

vejelser om fokus for det videre arbejde. ECOFIN vedtog kon-

klusioner, som støtter retningen i Kommissionens arbejde.

ECOFIN den 4. oktober 2008 vedtog en opfordring til Kommis-

sionen om at fremsætte forslag om retsregler vedrørende opret-

telse af ”Eurofisc” – dvs. et decentralt netværk mellem EU-

landene med henblik på særlig hurtig udveksling af oplysninger

om momssvig. ”Eurofisc” var indeholdt i forslag fremsat af

Kommissionen august 2009, jf. nedenfor under nr. 16.

På møderne 28. november 2006 og 5. juni 2007 samt på uformelt

ECOFIN 20.-21. april 2007 har mulighederne for at ændre

momssystemet som led i svigsbekæmpelsen ligeledes været drøf-

tet. På ECOFIN den 5. juni 2007 vedtog Rådet konklusioner, der

opfordrer Kommissionen til inden årets udgang at komme med

en teknisk analyse af to forslag til ændringer: Dels at EU-landene

vil kunne vælge at indføre generel omvendt betalingspligt for

moms af indenlandske B2B-leverancer (herunder et eventuelt

pilotprojekt herom i en medlemsstat), dels indførelse af moms i

afgangslandet for grænseoverskridende vareleverancer B2B inden

for EU.

Kommissionen præsenterede februar 2008 en foreløbig analyse.

På møderne 4. marts og 14. maj 2008 drøftede ECOFIN konklu-

sioner vedrørende det videre arbejde med ændringer af momssy-

stemet til bekæmpelse af momssvig. Der blev ikke vedtaget kon-

klusioner. Det hænger sammen med uenighed om en eventuel

opfordring fra Rådet til Kommissionen om forslag angående et

pilotprojekt vedrørende generel omvendt betalingspligt.

Der forventes ikke yderligere initiativer i 2. halvår 2010.

15) Forslag vedrørende

svigsbekæmpende foran-

staltninger

Kommissionen fremsatte marts 2008 forslag til en række ændrin-

ger i momsdirektivet og forordningen om administrativt samar-

bejde på momsområdet. Hovedsigtet er, at skattemyndighederne

skal have hurtigere angivelsesoplysninger om moms fra virksom-

hederne, og at der skal ske hurtigere udveksling af sådanne op-

lysninger mellem medlemsstaterne. Bl.a. foreslås det, at den sær-

lige angivelse af varesalg til erhvervskunder i andre EU-lande skal

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ske månedligt i stedet for, som i dag, kvartalsvis. ECOFIN nåede

4. november 2008 til politisk enighed om et kompromisforslag.

Kommissionen fremsatte november 2008 et forslag, der består af

to dele: Del I med en stramning af proceduren for fritagelse for

importmoms i tilfælde, hvor varer skal videre fra det første EU-

importland til et endeligt EU-importland. Og del II med et for-

slag om, at sælger i én medlemsstat under visse omstændigheder

bliver medhæftende for købers momsbetaling i en anden med-

lemsstat (grænseoverskridende solidarisk hæftelse). På ECOFIN

den 9. juni 2009 opnåedes der politisk enighed om del I og om at

udskille del I til endelig vedtagelse nu. ECOFIN vedtog samtidig

en konklusion om, at arbejdet med del II skal fortsætte. Arbejdet

med del II ventes ikke fortsat i 2. halvår 2010.

I januar 2009 fremsatte Kommissionen forslag om reglerne ved-

rørende momsfaktura. Dette forslag indeholder elementer vedrø-

rende både bekæmpelse af svig og harmonisering/regelforenkling

(der henvises til omtale straks nedenfor under nr. 17).

I september 2009 fremsatte Kommissionen et hasteforslag, der

giver medlemsstaterne mulighed for at anvende omvendt beta-

lingspligt for moms af indenlandske leverancer af CO2-kvoter.

Forslaget indeholdt også en ”generalisering” af en gældende bri-

tisk momsundtagelse med mulighed for omvendt betalingspligt

for moms ved indenlandske leverancer af mobiltelefoner og

kredsløbsprocessorer. ECOFIN vedtog den 2. december 2009

den del af forslaget, der angår CO2-kvoter men udskød behand-

lingen af delen vedrørende mobiltelefoner m.v. Drøftelsen heraf

ventes fortsat 2. halvår 2010.

I august 2009 fremsatte Kommissionen forslag til revision af

forordningen om administrativt momssamarbejde. Forslaget in-

deholder udover ”Eurofisc”, jf. ovenfor under nr. 15, bl.a. fælles

minimumstandarder for medlemsstaternes regler med hensyn til

momsregistrering og afmelding fra registrering og et arrange-

ment, hvor medlemsstaterne får adgang til visse virksomhedsdata

i andre medlemsstaters databaser. Der er politisk enighed om et

kompromisforslag, som forventes endeligt vedtaget tidligt i 2.

halvår 2010.

16) Forslag vedrørende

momsfaktura

Kommissionen fremsatte i januar 2009 forslag til revision af

momsdirektivets regler vedrørende momsfaktura.

Med sigte på forenkling foreslog Kommissionen yderligere har-

monisering af regler for udstedelse af faktura, for de oplysninger,

der skal angives i en faktura og for opbevaring af fakturaer. I den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sammenhæng foreslog Kommissionen også, at momsreglerne

vedrørende anvendelse af elektroniske fakturaer ”liberaliseres”,

så særkrav til dem skulle ophæves, og de skulle behandles på

samme måde som papirfakturaer.

Med sigte på bekæmpelse af svig foreslog Kommissionen dels en

harmonisering af tidspunktet for momsens forfald for grænse-

overskridende leverancer, dels at fradragsret for moms fremover

alene skulle kunne udøves på grundlag af en momsfaktura.

Der er politiske enighed om et kompromisforslag, som forventes

endeligt vedtaget tidligt i 2. halvår 2010.

17) Registreringsafgift og

Kommissionen fremsatte i juli 2005 et direktivforslag om har-

årlig ejerafgift for motorkø- monisering af visse regler om ejerafgift og registreringsafgift af

retøjer

biler.

Forslaget blev drøftet på ECOFIN 13. november 2007, hvor der

var bred skepsis over for EU-rammebestemmelser vedrørende

CO2-differentiering af bilafgifter.

Drøftelserne forventes ikke genoptaget i 2. halvår 2010.

18) Punktafgifter på alko-

hol

ECOFIN den 28. november 2006 drøftede forslag til justeringer

af minimumssatserne for alkoholbeskatning. Desuden drøftedes

muligheden for vedtagelse af en mekanisme for automatisk infla-

tionskorrektion af satserne. Skønt der med få undtagelser var

generel tilslutning til en justering af minimumssatserne, lykkedes

det ikke at opnå enighed.

Rådet opfordrede således Kommissionen til at udfærdige en ana-

lyse af alkoholbeskatning, herunder udviklingen i konkurrencesi-

tuationen og niveauet for alkoholpriser og -afgifter. Analysen skal

også se på en mere smidig procedure for regelmæssige beslutnin-

ger, der kan inflationskorrigere minimumssatsen.

I 2009 sonderede formandskaberne uden resultat uformelt mu-

lighederne for en genoptagelse af drøftelserne i Rådet uden yder-

ligere analyser fra Kommissionen. Det er mest sandsynligt, at

drøftelserne ikke genoptages i 2. halvår 2010.

19) Punktafgifter på to-

baksvarer

Kommissionen har juli 2008 fremsat forslag til ændringer af di-

rektiverne om tobaksafgifter. Kommissionen foreslog bl.a. grad-

vise forhøjelser frem til 1. januar 2014 af minimumsafgifterne på

cigaretter og rulletobak. Endvidere foreslog den regulering med

inflationen af minimumafgifterne på cigarer/cigarillos og pibeto-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bak pr. 1. januar 2010.

ECOFIN den 10. november 2009 vedtog et kompromisforslag

fra formandskabet.

20) Kommerciel diesel

Kommissionen fremsatte i marts 2007 et forslag om at hæve de

eksisterende EU-minimumssatser for afgifter på kommerciel

diesel (også kaldet gasolie). Samtidig blev det foreslået at hæve

minimumsafgiften for blyfri benzin.

Forslaget har været drøftet enkelte gange på arbejdsgruppeniveau

i 2007 – 2009 uden større fremskridt. Det forventes, at forslaget

vil blive indarbejdet i forslag om en revision af energibeskat-

ningsdirektivet, jf. straks nedenfor under nr. 22.

21) Revision af ener-

giafgiftsdirektivet

Kommissionens vil muligvis i 2. halvår 2010 fremsætte forslag til

revision af energiafgiftsdirektivet. Alt afhængig af tidspunktet

herfor ventes det, at det belgiske formandskab indleder behand-

ling af forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansielle sager

Sag/initiativ/hjemmel

Forløb/status

Ny Europæisk tilsynsstruktur Kommissionen har den 23. september 2009 fremlagt en tilsynspak-

(herunder omnibus)

ke, der indeholder to centrale elementer.

Det ene element i tilsynspakken er etableringen af et europæisk råd

for systemisk risiko (European Systemic Risk Council - ESCR), hvis

opgave er at overvåge og vurdere systemisk risiko på tværs af alle

finansielle markeder og alle medlemslande. Det andet element i til-

synspakken er etableringen af et europæisk system for finansielt

tilsyn (European System of Financial Supervision - ESFS), hvor de

tre eksisterende tilsynssamarbejdsgrupper omdannes til egentlige

myndigheder med mere ansvar, beføjelser og flere ressourcer. Det er

målet at, den nye struktur træder i kraft primo 2011.

Kommissionen fremsatte 29. oktober 2009 forslag til omnibus-

direktiv (Omnibus I), der ændrer en række finansielle direktiver med

henblik på at tildele de nye EU-tilsynsmyndigheder kompetencer, jf.

den nye EU-tilsynsstruktur.

Rådet nåede til enighed om både ESCR og ESFS på mødet i ECO-

FIN den 2. december 2009 samt om omnibus 9. april 2010. Europa-

Parlamentets ECON-udvalg har stemt om forslagene i maj 2010.

Der pågår nu trialogforhandlinger vedr. forslagene. Europa-

Parlamentet planlægger at stemme om forslagene den 7. juli 2010,

mens forslagene er sat på ECOFIN-mødet den 13. juli 2010 til poli-

tisk enighed.

Kommissionen forventes at fremsætte endnu et omnibus-direktiv

(Omnibus II) i efteråret 2010, der ventes at øge antallet af direktiver,

som giver de nye EU-tilsynsmyndigheder kompetencer.

Derivater – centrale mod-

parter

Kommissionen forventes i september 2010 at fremsætte forslag til

regulering af handel med derivater med henblik på at skabe bedre

gennemsigtighed og forbedre stabiliteten på derivatmarkederne.

Dette skal ske ved at fremme clearing via centrale modparter, der er

underlagt tilsyn af finansielle myndigheder, kræve clearing via central

modpart at alle standardiserede derivater, og kræve passende sikker-

hedsstillelse og højere kapitalkrav ved bilaterale handler uden om

centrale modpater.

Opdateringer af direktiv om

kapitalkrav til kreditinstitut-

Kommissionen fremlagde den 13. juli 2009 forslag til ændring af CRD

(CRD III). Forslaget vedrører bl.a. en revision af markedsrisiko, be-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ter m.fl. (CRD)

handling af komplekse værdipapirsikrede produkter og aflønning.

Der er opnået enighed i Rådet om forslaget i november 2009. Europa-

Parlamentets ECON-udvalg har stemt om forslaget den 14. juli 2010.

Der pågår trialogforhandlinger om forslaget og Europa Parlamentet

ventes at stemme om forslaget i september 2010. Forslaget er sat på

COREPER den 30. juni med henblik på politisk enighed.

Kommissionen ventes ultimo 2010 at fremsætte et andet forslag til

ændring af CRD (CRD IV). Forslaget forventes at vedrøre bl.a. kvali-

teten af den reguleringsmæssige kapital, krav til likviditetsbuffere,

strammere krav til modpartrisici, og krav om dynamiske reserver, fjer-

nelse af lande-diskretioner og -optioner i reglerne, modcykliske kapi-

talbuffere og gearingsmål (leverage ratio) for systemisk vigtige finan-

sielle institutioner.

Kommissionen har den 30. april 2009 fremsat forslag til direktiv

vedrørende forvaltere af alternative investeringsfonde. Forslaget

regulerer de forvaltere (administrationsselskaber), der markedsfører

og administrerer alternative investeringsfonde.

Direktivet indeholder blandt andet bestemmelser om godkendelse

og autorisation af administrationsselskaber samt åbenhed om cen-

trale økonomiske forhold i de alternative investeringsenheder.

Der blev opnået kompromis om forslaget i ECOFIN den 18. maj

2010, og Europa-Parlamentets ECON udvalg stemte om forslaget

få dage efter. Der pågår netop nu trialogforhandlinger om forslaget,

som dog går trægt pga. store uenigheder om særligt regler ift. fonde

fra tredjelande.

Der forventes ikke enighed om forslaget før til efteråret.

Alternative investerings-

fonde/Hedge fonde

Prospektdirektivet

Kommissionen fremsatte 24. september 2009 forslag til revision af

prospektdirektivet. Forslaget skal beskytte investorerne ved at sætte

krav til mere præcis og dækkende information i forbindelse med

udstedelse af prospekter.

Der er opnået enighed i ECOFIN om forslaget og Europa-

Parlamentets ECON-udvalg har stemt om forslaget i marts 2010.

Der er endnu ikke opnået endelig enighed om forslaget mellem Rå-

det og Europa-Parlamentet. ,

Indskydergarantier – bank,

forsikring og værdipapirer

Kommissionen forventes at fremsætte en pakke af initiativer vedrø-

rende indskydergarantier på bank, forsikrings- og værdipapirområ-

derne i juli 2010 På bankområdet fremsættes forslag til revision af

direktiv vedr. indskydergarantiordninger, hvilket vil omfatte ændrin-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ger ift. anvendelsesområde og dækning, øget harmonisering, finan-

siering, udbetaling m.v. Herudover fremsættes forslag til revision af

direktiv om investorgaranti, ligesom KOM vil præsentere en hvid-

bog vedrørende garantiordninger på forsikringsområdet.

Konglomerat-direktivet

Kommissionen kan forventes at fremsætte forslag til en mindre tek-

nisk revision af konglomeratdirektivet indenfor en række tekniske

områder i juli 2010. Spørgsmål om f.eks. krav til konglomeraters

kapitalgrundlag vil afvente vedtagelse af implementeringsretsakter

under Solvens II-direktivet.

Kommissionen offentliggjorde i den 20. oktober 2009 en meddelel-

se om grænseoverskridende krisestyring i banksektoren. Meddelel-

sen berører bl.a. det nuværende direktiv om likvidation af kreditin-

stitutter. Kommissionen fremlagde i forlængelse heraf en meddelelse

om afviklingsfonde den 26. maj 2010. Kommissionen fremsætter

yderligere meddelelse om grænseoverskridende krisestyring i okto-

ber 2010 som forberedelse til fremsættelse af lovforslag medio 2011.

Emnet forventes diskuteret på uformelt og formelt ECOFIN møde

under belgisk formandskab.

Direktiv om solvenskrav til Forslaget blev vedtaget af Rådet og Europa-Parlamentet i april 2009.

forsikringsselskaber (Solvens Forslaget træder i kraft i ultimo 2012. Kommissionen vedtager en

II)

række gennemførelsesforanstaltninger på området. Disse forventes

fremsat ultimo 2010.

Grænseoverskridende krise-

styring

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4a:

Opfølgning på møde i Det Europæiske Råd den 17. juni 2010:

Kommissionens meddelelse om styrket økonomisk-politisk

samarbejde for stabilitet, vækst og beskæftigelse - redskaber

til stærkere økonomisk ledelse i EU

KOM(2010) 367/2

[Følger snarest. Meddelelsen er offentliggjort den 30/6 2010.]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4b:

Opfølgning på møde i Det Europæiske Råd den 17. juni 2010:

Andre punkter fra Det Europæiske Råd

Resumé

På ECOFIN den 13. juli 2010 ventes der en opfølgning på DER den 17. juni 2010. Konklusionerne

fra DER indeholder bl.a. 1) en vedtagelse af Europa 2020-strategien 2) en styrket forpligtelse til gennemfø-

relse af konsolidering til sikring af den finanspolitiske holdbarhed, og om nødvendigt fremrykke finanspoliti-

ske konsolideringstiltag, hvor det måtte være påkrævet 3) en bekræftelse fra EU-landene om deres fælles

forpligtelse til sikring af finansiel stabilitet, igennem skærpet tilsyn og regulering af de finansielle markeder,

både i EU og i G20-sammenhæng og 4) enighed om det presserende behov for at styrke koordineringen af

EU-landenes økonomiske politikker, jf. arbejdet herom.

Baggrund og indhold

Europa 2020-strategien

På DER vedtog man EU’s nye strategi for vækst og beskæftigelse. Strategien vil potentielt

kunne bidrage til at styrke produktivitet, vækstpotentiale, social samhørighed og økonomisk

konvergens. Den nye strategi er et led i at gå fra krisestyring til nu at rette fokus mod gen-

nemførelsen af reformer, der fremmer vækst og beskæftigelse, og som understøtter hold-

barheden af de offentlige finanser.

Styrket økonomisk samarbejde, konsolidering og bedre budgetdisciplin

Fra medlemsstaterne var der på DER en stærk støtte til, at den finanspolitiske konsolidering

nu måtte være i fokus. Alle medlemsstater erklærede sig villige til om nødvendigt, at iværk-

sætte yderligere foranstaltninger til fremskyndelse af den finanspolitiske konsolidering.

Medlemsstaterne vil differentiere indsatsen efter, at de nødvendige konsolideringstiltag im-

plementeres i lyset af landenes risici.

Krisen har afsløret markant svagheder i den økonomiske styring, navnlig hvad angår den

budgetmæssige og bredere makroøkonomisk overvågning. En styrket koordination af de

nationale økonomiske politikker er derfor en afgørende og presserende prioritet. På DER

var der bred opbakning til arbejdet i Van Rompuy taskforcen, hvis kommende anbefalinger

i efteråret tiltænkes anvendt i styrkelsen af budgetdisciplinen og koordinationen af de øko-

nomiske politikker blandt medlemslandene i EU.

På DER var der også enighed om, at de eksisterende regler om budgetdisciplin indeholdt i

Stabilitets- og Vækstpagten fuldt ud skal implementeres. For så vidt angår en

styrket bud-

getdisciplin,

var DER enige om følgende overordnede retningslinjer:



en styrkelse af både den forebyggende og korrigerende del af Stabilitets- og Vækst-

pagten;

at der i den budgetmæssige overvågning lægges langt større vægt på niveauet og ud-

viklingstendenserne i den offentlige gæld og den langsigtede finanspolitiske holdbar-

hed, som det oprindeligt var tiltænkt i Stabilitets- og Vækstpagten;

indførelsen af et ”europæisk semester” fra og med 2011, hvor der i foråret indleveres

stabilitets- og konvergensprogrammer til Kommissionen, under hensyntagen til de

nationale budgetprocedurer;



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



at det sikres, at alle medlemslande har nationale budgetregler og mellemfristede bud-

getrammer i overensstemmelse med Stabilitets- og Vækstpagten;

at der sikres statistiske data af højeste kvalitet, hvilket er afgørende for sunde budget-

politikker og troværdige rammer for budgetovervågning. Statistiske kontorer bør være

fuldt ud uafhængige.

Hvad angår den

makroøkonomisk overvågning,

blev der på DER opnået enighed om

følgende retningslinjer:



at der udvikles et indikatorsystem med henblik på at overvåge udviklingen i medlems-

landenes konkurrenceevne og mulige ubalancer, og i forlængelse heraf følge op på

uholdbare eller risikable trends;

at der udvikles effektive rammer for den makroøkonomiske overvågning, som afspej-

ler den særlige situation medlemsstaterne i euroområdet befinder sig i.



Skærpet finansielt tilsyn og regulering

Konklusionerne fra DER understregede vigtigheden af, at nødvendige reformer til genop-

retning af stabiliteten i det europæiske finansielle system bliver gennemført hurtigst muligt.

Modstandsdygtighed og gennemsigtighed i banksektoren skal sikres. På DER var der enig-

hed om, at resultaterne af de igangværende stresstests af europæiske storbanker vil blive

offentliggjort senest i anden halvdel af juli. Kommissionsmeddelelsen "Regulating Financial

Services for sustainable growth" af 2. juni 2010, indeholder derudover en omfattende liste

over initiativer, der skal iværksættes og afsluttes inden udgangen af 2011. DER understre-

gede, at EU nu må vise sin vilje til at skabe et sikrere, sundere, mere gennemsigtigt og an-

svarligt finansielt system. På den baggrund ser DER frem til, at



Rådet og Parlamentet hurtigt vedtager de fremsatte forslag om finansiel overvågning,

for at sikre, at det Europæiske Råd for Systemiske Risici (ESRB) og de tre europæiske

tilsynsmyndigheder (ESA) kan påbegynde deres arbejde fra og med 2011;

der opnås enighed om forslag vedrørende alternative investeringsfonde inden som-

merferien, og at der foretages en hurtig gennemgang af Kommissionens forslag om

forbedringer af EU's tilsyn med kreditvurderingsbureauer;

Kommissionen fremsætter forslag vedrørende regulering af handlen med derivater.

Særligt imødeses forslag der skal regulere markedets anvendelse af korte positioner

(herunder uafdækkede korte positioner) og CDS’er.



På DER var der enighed om, at medlemsstaterne bør indføre skatter på finansielle instituti-

oner for at sikre en retfærdig byrdefordeling, og som i højere grad resulterer i incitamenter,

der bidrager til inddæmningen af systemiske risici. Det videre arbejde med disse skatters

endelige karakteristika, som sikrer lige konkurrencevilkår og et grundigt kendskab til de

samlede konsekvenser af de forskellige lovgivningsmæssige tiltag er presserende. DER op-

fordrer Rådet og Kommissionen til at videreføre dette arbejde videre og aflægge rapport i

oktober 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Ikke relevant.

Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen støtter, at der følges op på DER-konklusionerne mhp. at sikre fortsat fremdrift

bl.a. i forhold til arbejdet en planmæssig gennemførelse af den finanspolitiske konsolidering

inden for rammerne af Stabilitets- og Vækstpagten, og at henstillingerne givet under proce-

duren for uforholdsmæssigt store underskud efterleves inden for de fastsatte frister. Rege-

ringen bakker op om arbejdet med at styrke den økonomiske koordination og særligt, at der

sikres en bedre gennemførelse af Stabilitets- og Vækstpagten. Endelig lægger Regeringen

stor vægt på arbejdet med at styrke finansielt tilsyn og regulering.

Andre landes holdninger

Alle EU-lande støtter DER-konklusionerne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5:

Resumé

De overordnede økonomisk-politiske retningslinjer (BEPG)

Kommissionen har den 27. april 2010 offentliggjort et forslag til nye integrerede retningslinjer sammensat af

dels de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer (Broad Economic Policy Guidelines - BEPG) og dels

retningslinjerne for medlemslandenes beskæftigelsespolitikker, som tilsammen udgør en ramme for koordine-

ringen af den økonomiske politik i EU. Retningslinjerne revideres som led i, at Europa 2020-strategien fra

i år afløser Lissabon-strategien.

Der var en indledende drøftelse af de integrerede retningslinjer på ECOFIN-mødet i maj, og der blev på

ECOFIN-mødet i juni vedtaget en rapport om de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer udarbej-

det som bidrag til Det Europæiske Råd (DER) i juni. Efter DER’s vedtagelse af de integrerede retnings-

linjer, herunder de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer, skal disse vedtages formelt i Rådet. De

overordnede økonomisk-politiske retningslinjer forventes vedtaget på det kommende ECOFIN, mens be-

skæftigelsesretningslinjerne forventes vedtaget af beskæftigelsesministerrådet (EPSCO).

Der henvises desuden til Kommissionens forslag KOM (2010)193 og ECOFIN’s rapport til DER, ST

10262/10, som nedenstående giver et prioriteret uddrag af.

KOM(2010) 193

Baggrund

Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse afløses fra 2010 af Europa 2020-strategien,

der skal styrke rammen for samarbejdet om økonomiske reformer, der kan øge vækst og

beskæftigelse i EU-landene. Det Europæiske Råd (DER) vedtog i marts og juni konklusio-

ner om den nye strategi. Strategien vil bl.a. indeholde fem konkrete mål for hele EU, som

skal opfyldes inden 2020:



Mindst 75 pct. af 20-64 årige skal være i beskæftigelse



Mindst 3 pct. af EU’s BNP skal investeres i forskning og udvikling, og der vil i tillæg

hertil skulle udvikles en outputbaseret indikator for forskning, udvikling og innovati-

on.



De såkaldte 20:20:20 klima- og energimål

skal være opfyldt (inkl. et skift til 30 pct.

reduktion af drivhusgasser, hvis forudsætningerne er opfyldt)



Uddannelsesniveauerne skal forbedres, navnlig gennem en reduktion af skolefrafald

til under 10 pct. og en øget andel af 30-34-årige, der har gennemført en videregående

uddannelse eller tilsvarende



Social inklusion skal fremmes, navnlig gennem reduktion af fattigdom ved at sigte

efter at løfte 20 mio. europæere ud af risiko for fattigdom og social eksklusion.

Strategien vil skulle opfyldes dels gennem indsats på EU-niveau og dels gennem årlige nati-

onale reformstrategier. Medlemslandene skal således i deres nationale reformprogrammer

bl.a. opstille nationale mål indenfor disse fem områder. Strategien skal understøttes af nye

integrerede retningslinjer for EU’s og medlemslandenes økonomiske politik og beskæftigel-

sespolitik, som også skal understøtte medlemslandenes arbejde med deres nationale reform-

strategier.

Det vil sige målsætningen om, at EU i 2020 skal reducere sin udledning af drivhusgasser med mindst 20 pct. sammenlignet med niveau-

et i 1990 (30 pct. hvis forudsætningerne er opfyldt), øge sin andel af vedvarende energi til 20 pct., og øge sin energieffektivitet med 20 pct.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen offentliggjorde den 27. april 2010 et forslag til sådanne nye integrerede ret-

ningslinjer, der som hidtil er sammensat af to separate sæt retningslinjer, der vedtages med

hver sin hjemmel i traktaten - dels de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer

(BEPG), som er hjemlet i traktatens artikel 121, dels retningslinjerne for medlemslandenes

beskæftigelsespolitikker, som er hjemlet i traktatens artikel 148.

Der var en indledende drøftelse af de integrerede retningslinjer på ECOFIN-mødet i maj,

og der blev på ECOFIN-mødet i juni vedtaget en rapport om de overordnede økonomisk-

politiske retningslinjer udarbejdet som bidrag til Det Europæiske Råd (DER) i juni. Efter

DER’s vedtagelse af de integrerede retningslinjer, herunder de overordnede økonomisk-

politiske retningslinjer, skal disse vedtages formelt i Rådet. De overordnede økonomisk-

politiske retningslinjer forventes vedtaget på det kommende ECOFIN, mens beskæftigel-

sesretningslinjerne vil blive vedtaget af beskæftigelsesministerrådet (EPSCO).

Indholdet af EPC’s og EFC’s rapport

De nye overordnede økonomisk-politiske retningsliner indeholder bl.a. retningslinjer, som

modsvarer tre af de fem konkrete EU-målsætninger, som ventes fastsat i Europa 2020 stra-

tegien. Derudover omfatter BEPG’erne retningslinjer, der vedrører håndteringen af makro-

økonomiske ubalancer, som på baggrund af krisen ventes at blive et større fokus for koor-

dineringen og samordningen af den økonomiske politik i EU.

Tabel 1 giver en oversigt over forslaget til de overordnede økonomisk-politiske retningslin-

jer. De enkelte retningslinjer uddybes i det følgende.

Tabel 1: Forslaget til nye integrerede retningslinjer, oversigt

Overordnede økonomisk-politiske retningslinjer (BEPG)

Sikring af kvaliteten og holdbarheden af de offentlige finanser

Adressering af makro-økonomiske ubalancer

Reduktion af ubalancer i euro-området

Optimering af støtte til forskning, udvikling og innovation, styrkelse af

videns-trekanten og frigørelse af den digitale økonomis potentiale

Forbedring af ressource-effektivitet og reduktion af drivhusgasudlednin-

ger

Forbedring af erhvervslivets og forbrugernes rammevilkår og modernise-

ring af det industrielle grundlag for at bidrage til et velfungerende indre

marked

Anm.: Ikke-officiel oversættelse til dansk

De overordnede økonomisk-politiske retningslinjer (BEPG)

Retningslinje 1: Sikring af kvaliteten og holdbarheden af de offentlige finanser

Medlemslandene bør implementere konsolideringsstrategier i overensstemmelse med Stabi-

litets- og Vækstpagten, herunder anbefalingerne til landene underlagt proceduren for ufor-

holdsmæssigt store underskud, og i overensstemmelse med landenes mellemfristede finans-

politiske målsætninger. Indtil den offentlige gæld er bragt ind i en faldende trend bør den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

årlige konsolidering som minimum være 0,5 pct. af BNP per år strukturelt. Den finanspoli-

tiske konsolidering bør starte senest i 2011 og i mange lande tidligere. Konsolideringen bør

indrettes med fokus på tilbageholdenhed i udgiftspolitik og prioritering af vækstskabende

udgiftsområder, herunder uddannelse, forskning og udvikling m.m.. Hvor skattestigninger

er uundgåelige, bør vægten være på andre skattebaser end arbejdsindkomst (f.eks. miljøbe-

lastning) for at understøtte tilskyndelsen til at arbejde. Medlemslandene bør særligt fokusere

på at styrke de nationale budgetmæssige rammer og mindske den demografisk betingede

forringelse af de offentlige finanser gennem en hurtig reduktion af gælden samt holdbar-

hedsfokuserede reformer af pensioner, sundhedsydelser, sociale velfærdsordninger o.l.

Retningslinje 2: Adressering af makro-økonomiske ubalancer

Medlemslandene bør undgå uholdbare makro-økonomiske ubalancer som følge af beta-

lingsbalanceudviklingen eller udviklingen på aktivmarkederne og i husholdningernes og

virksomhedernes aktiver og passiver. Medlemslande med store ubalancer på betalingsbalan-

cen bør adressere de underliggende årsager gennem finanspolitisk konsolidering, gennem

lønudviklingen og strukturreformer på arbejdsmarkedet, de finansielle markeder og andre

relevante områder. Passende lønfastsættelse i den offentlige sektor bør anses som et vigtigt

signal til at sikre en lønudvikling i overensstemmelse med produktiviteten. I denne sam-

menhæng bør medlemsstaterne skabe og understøtte rammer, der understøtter en lønudvik-

ling i overensstemmelse med produktivitets- og prisudviklingen, og som tager højde for

uddannelsesmæssige og regionale forskelle.

Retningslinje 3: Reduktion af ubalancer i euro-området

Euro-landene bør i særdeleshed betragte store og vedvarende ubalancer i makroøkonomi-

ske variable som en fælles udfordring og derfor arbejde målrettet på at adressere disse om

nødvendigt. Der er behov for en indsats i alle euro-lande, men der er betydelige forskelle i

karakteren og størrelsen af ufordringen på tværs af landene. Euro-lande med store beta-

lingsbalanceunderskud som følge af negativ udvikling i konkurrenceevnen står overfor sær-

ligt presserende udfordringer og bør arbejde for at skabe betydelige forbedringer i konkur-

renceevnen og at reducere enhedslønomkostningerne. Euro-lande med store betalingsba-

lanceoverskud bør arbejde for at gennemføre strukturreformer, der styrker den potentielle

vækst og dermed også vil kunne understøtte det private forbrug. Ligeledes bør euro-lande

modarbejde andre makroøkonomiske ubalancer som overdreven privat gældsætning eller

forskelle i inflationsudviklingen. Barrierer for fleksibel pris- og løndannelse bør fjernes.

Makro-økonomiske ubalancer bør overvåges regelmæssigt inden for euro-området, med

henblik på at foreslå konkrete løsningstiltag.

Retningslinje 4: Optimering af støtte til forskning, udvikling og innovation, styrkelse af vi-

dens-trekanten og frigørelse af den digitale økonomis potentiale

Medlemslandene bør gennemgå politikkerne for forskning, udvikling og innovation og sikre

sig, at de offentlige investeringer er effektive, tilstrækkelige og inden for rammerne af den

finanspolitiske konsolidering under Stabilitets- og Vækstpakken. Medlemslandene bør ori-

entere disse politikker mod højere vækst og samtidig adressere store udfordringer som kli-

maforandringer, aldring osv. såfremt det er passende. Offentlige investeringer i forskning

og udvikling bør medvirke til at mobilisere privat finansiering. Reformer bør understøtte

høj kvalitet og specialisering, herunder gennem nationale og internationale netværk, offent-

lig-private samarbejder, forbedring af universiteters og forskningsinstitutioners styring samt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fremme af forskermobilitet o.l. Politikkerne for forskning, udvikling og innovation bør tæn-

kes ind i en EU-kontekst for at realisere skalafordele og undgå spild.

Medlemslande bør forbedre rammebetingelserne for erhvervslivets forskning, udvikling og

innovation, bl.a. gennem målrettede og omkostningseffektive økonomiske incitamenter og

gennem at lette adgangen til finansiering (inkl. risikovillig kapital), og sikre effektiv og om-

kostningseffektiv beskyttelse af immaterielle rettigheder.

Medlemslandene bør desuden fremme adgangen til højhastighedsinternet for at understøtte

vidensamfundet og etablere passende rammebetingelser for en hurtig udvikling af et digitalt

indre marked, som giver bred adgang til indhold og tjenesteydelser online.

Retningslinje 5: Forbedring af ressource-effektivitet og reduktion af drivhusgasudledninger

Medlemslandene bør arbejde for, at økonomisk vækst afkobles fra større ressourceforbrug,

at vende klimaudfordringerne til et vækstområde samt gøre brug af deres naturressourcer på

en efficient måde, hvilket også kan bidrage til at mindske miljøbelastning og sikre biodiver-

sitet. Der bør gennemføres strukturreformer, der understøtter skabelsen af nye virksomhe-

der og beskæftigelsesmuligheder under strammere krav til ressource- og CO2-forbrug.

Medlemslande bør gøre brug af markedsorienterede værktøjer, der understøtter internalise-

ringen af eksterne omkostninger, herunder beskatning, for bl.a. at reducere drivhusgasud-

ledning, understøtte grøn vækst og jobs, tilskynde til brugen af vedvarende energi og frem-

me af energibesparelser. Medlemslandene bør både anvende reguleringsmæssige, ikke-

reguleringsmæssige og fiskale værktøjer, herunder energistandarder for produkter og byg-

ninger, subsidier, præferentielle lån og ”grønne udbud” til at tilskynde til omkostningseffek-

tive omlægninger af produktions- og forbrugsmønstre, understøtte overgangen til en miljø-

og klimavenlig økonomi og arbejde i retning af, at transporterhvervet og energiproduktio-

nen afkobles fossile brændsler. Medlemslandene bør opgradere og fremme transport- og

energiinfrastrukturer, der hænger sammen på tværs af grænserne, herunder gennem aktive-

ring af EU-midler.

Retningslinje 6: Forbedring af erhvervslivets og forbrugernes rammevilkår og modernise-

ring af det industrielle grundlag for at bidrage til et velfungerende indre marked

Medlemslandene bør sikre et velfungerende indre marked for både borgere, forbrugere og

virksomheder ved at sikre et frit og konkurrencedygtigt marked for varer og serviceydelser,

særligt ved at fremme integration i det indre marked og effektiv implementering og hånd-

hævelse af de fælles regler samt udvikling af den nødvendige infrastruktur, også for at mind-

ske regionale forskelle. Det indre markeds eksterne dimension bør styrkes med henblik på

at styrke handel og investeringer. Medlemslandene bør fortsætte forbedringen af erhvervsli-

vets rammebetingelser bl.a. gennem modernisering af den offentlige administration, forbed-

ring af corporate governance, fjernelse af tilbageværende barrierer for det indre marked,

reduktion af de administrative byrder, og ved at fjerne skattebarrierer, understøtte små og

mellemstore virksomheder og iværksættere, samt sikre stabile og integrerede finansielle

markeder.

Medlemslande bør understøtte en moderne, diversificeret, konkurrencedygtig og ressource-

og energieffektiv erhvervsstruktur og industri, bl.a. gennem at understøtte den nødvendige

omstilling og omstrukturering af virksomheder og brancher på omkostningseffektiv vis i

overensstemmelse med statsstøttereglerne, konkurrencereglerne osv. Medlemsstaterne op-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fordres endvidere til tæt samarbejde med industri og interessenter med henblik på at styrke

konkurrenceevne og bæredygtig udvikling, særligt ved at fremme virksomhedernes sociale

ansvar mv.

Hjemmelsgrundlag

De overordnede økonomisk-politiske retningslinjer er hjemlet i Traktaten om Den Europæ-

iske Unions Funktionsmådes artikel 121, stk. 2. Rådet træffer beslutning om de overordne-

de økonomisk-politiske retningslinjer på baggrund af Det Europæiske Råds konklusioner

herom, jf. proceduren i den nævnte artikel.

Nærhedsprincippet

Medlemslandene har selv ansvaret for deres økonomiske politik, herunder de mikro- og

makroøkonomiske aspekter af den økonomiske politik. Ifølge traktaten er den økonomiske

politik dog at betragte som forhold af fælles interesse, som skal samordnes i Rådet gennem

de integrerede retningslinjer. Da retningslinjerne er eksplicit hjemlet i traktaten, finder rege-

ringen at sagen er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres vedr. de overordnede økonomisk politiske retningslin-

jer, men kun vedr. beskæftigelsesretningslinjerne. Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt

sig om sagen.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

De overordnede økonomisk-politiske retningslinjer har ikke i sig selv lovgivningsmæssige

konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser

De overordnede økonomisk-politiske retningslinjer har ikke i sig selv statsfinansielle konse-

kvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

De overordnede økonomisk-politiske retningslinjer ventes ikke i sig selv at have samfunds-

økonomiske konsekvenser. En bedre koordinering af den økonomiske politik i EU på basis

af de foreslåede integrerede retningslinjer forventes at have positive samfundsøkonomiske

konsekvenser.

Høring

De overordnede økonomisk-politiske retningslinjer har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt et grundnotat om Kommissionens forslag til integrerede retningslinjer den

6. maj 2010, inkl. de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer. Sagen blev bl.a. fore-

lagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 4. juni 2010 som led i forelæggelsen af

dagsorden for ECOFIN-mødet den 8. juni 2010. Det bemærkes desuden, at Udenrigsmini-

steren d. 11. juni 2010 forelagde regeringens holdning til Europa 2020-strategien for Euro-

paudvalget til forhandlingsmandat.

Holdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Foreløbig dansk holdning

Regeringen støtter de foreslåede overordnede økonomisk-politiske retningslinjer i ECO-

FIN’s rapport.

Regeringen lægger vægt på, at de integrerede retningslinjer bidrager til vækst, beskæftigelse

og finanspolitisk holdbarhed, jf. regeringens høringssvar til Kommissionen i februar 2010

vedr. Europa 2020-strategien, samt understøtter en effektiv koordinering af den økonomi-

ske politik i EU med dette formål, herunder ved at bidrage til en effektiv økonomisk re-

formstrategi. I forlængelse heraf støttes det, at de overordnede økonomisk-politiske ret-

ningslinjer er færre og mere målrettede end de forrige sæt integrerede retningslinjer.

Andre landes holdning

Der ventes generel opbakning til forslaget til nye integrerede retningslinjer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6a:

Vurdering af effektive tiltag foretaget af Belgien, Tjekkiet,

Tyskland, Irland, Spanien, Frankrig, Italien, Nederlandene,

Østrig, Portugal, Slovenien og Slovakiet

Resumé

ECOFIN ventes på det kommende rådsmøde at vurdere, at der er gennemført effektive tiltag, som udgør

passende fremskridt i forhold til henstillingerne af 2. december 2009, i følgende 12 lande; Belgien, Tjekkiet,

Tyskland, Irland, Spanien, Frankrig, Italien, Nederlandene, Østrig, Portugal, Slovenien og Slovakiet.

KOM(2010) 329

Baggrund

EU-landene har i lyset af den økonomiske krise gennemført betydelige finanspolitiske lem-

pelser med henblik på at styrke aktivitet og beskæftigelse. EU-landenes ekspansive økono-

miske politik og uroen på de finansielle markeder under krisen samt de store fremadrettede

udfordringer knyttet til især aldringen, nødvendiggør gennemførelsen af exitstrategier med

fokus på finanspolitisk konsolidering og sikring af holdbarhed inden for rammerne af Stabi-

litets- og Vækstpagten.

På nuværende tidspunkt har 20 lande modtaget henstillinger eller pålæg (Grækenland) fra

Rådet om at bringe deres offentlige underskud under 3 pct. af BNP, og på næste ECOFIN

den 13. juli forventes Danmark, Finland og Cypern ligeledes at modtage rådshenstillinger.

På ECOFIN mødet den 2. december 2009 modtog Belgien, Tjekkiet, Tyskland, Irland,

Spanien, Frankrig, Italien, Nederlandene, Østrig, Portugal, Slovenien, Slovakiet og UK

henstillinger om at konsolidere de offentlige finanser og bringe underskuddet ned under 3

pct. af BNP inden for givne frister,

jf. tabel 1.

Kommissionens vurdering af Storbritanniens opfølgning på henstillingen er kortvarigt udskudt, for at vurderingen kan tage højde for

den nye konsolideringsplan og det nye 2010-budget, der blev præsenteret den 22. juni 2010. EU-kommissionen ventes snarest at færdig-

gøre denne vurdering af Storbritanniens konsolideringsplaner i forhold til henstillingen, således at ECOFIN også kan tage stilling hertil i

forbindelse med mødet den 13. juli 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1

Rådshenstillinger til medlemslande vedtaget 2. december 2009

Offentlig saldo

Pct. af

BNP

Henstilling

2011

-4,7

-4,6

-5,1

-5,0

-5,2

-5,4

-5,7

2009

-3,3

-3,4

-5,3

-6,0

-5,5

-6,8

-5,9

-9,4

-7,5

-11,2

-14,3

2010

-5,0

-4,7

-6,3 (-6,6)

-5,3

-5,0

-6,1

-6,0

-5,7

-8,5 (-7,3)

-8,0

-9,8 (-9,3)

-11,7

Saldo, frist

år*

-3,0

-2,7

>-3,0

-2,7

-3,0

-1,6

>-3,0

Start år - Frist

år

2011 - 2013

2010 - 2012

2010 - 2013

2010 - 2014

Årlig konsolid-

ering

≥0,5

1,0

1¼

>1,0

>1,5

2,0

DEU

AUT

NLD**

ITA

BEL

SVN

SVK

CZE

PRT**

FRA

ESP**

IRL

-7,9 (-4,6) -2,8

-7,4

-3,0

-8,8 (-6,0) -3,0

-12,1

-2,9

Anm.: *)Tal for Holland, Tjekkiet og Slovakiet findes ikke frem til henstillings frist år, men alle landene angiver, at de

vil bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP inden for fristen.

**) Tallet i parentes angiver estimater fra landenes finansministerier, der er udarbejdet senere end Kommissio-

nens forårsprognose.

Kilde: Europa-Kommissionens forårsprognose, maj 2010 samt rådsudtalelser om stabilitets- og konvergenspro-

grammerne, vedtaget april 2010.

Indhold

Kommissionen har seks måneder efter henstillingerne vedtaget på ECOFIN den 2. decem-

ber 2009 offentliggjort en meddelelse, der foretager vurderinger af, hvorvidt Belgien, Tjek-

kiet, Tyskland, Irland, Spanien, Frankrig, Italien, Nederlandene, Østrig, Portugal, Slovenien

og Slovakiet har gennemført effektive tiltag og sikret passende fremskridt i forhold til hen-

stillingerne af 2. december 2009.

Henstillingerne indebærer generelt krav om finanspolitiske stramninger på 0,5-2 pct. af

BNP i gennemsnit per år over konsolideringsperioder på 3-5 år, hvor de fleste lande starter

konsolideringen i 2010, mens enkelte lande med relativt moderate udfordringer (Tyskland,

Østrig, Nederlandene) starter i 2011.

Kommissionen har evalueret de 12 lande individuelt og vurderer, at alle 12 lande har iværk-

sat effektive tiltag, der repræsenterer tilstrækkelige fremskridt mod korrektion af de ufor-

holdsmæssigt store budgetunderskud indenfor fristerne i henstillingerne. Kommissionen

byder de tidlige specifikationer af tiltag velkommen, som en række lande har præsenteret

mhp. at understøtte konsolideringsstrategien fra og med 2011. De lande, der kun i mindre

grad har specificeret deres tiltag, opfordres til at konkretisere og implementere tiltag, der vil

understøtte konsolideringsprofilen fra og med 2011. For så vidt angår det enkelte land læg-

ger Kommissionen op til følgende vurdering:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommission vurderer, at

Belgien

har foretaget effektive tiltag, særligt er tiltagene for 2010

i vidt omfang gennemført som planlagt i 2010-budgettet og i overensstemmelse med hen-

stillingen. Desuden vil den offentlige saldo forbedres yderligere i 2010, som følge af ekstra

stramninger, der foretages af offentlige myndigheder bortset fra på statsniveau samt som

følge af en uventet gunstig makroøkonomisk udvikling. Den samlede forbedring af struk-

tursaldoen er dog mindre end kravet i henstillingen, og Kommissionen understreger at en

stringent implementering af budgetplanerne for resten af 2010 er nødvendig. Kommissio-

nen understreger endvidere, at de konsolideringsplaner, Belgien har præsenteret på et vist

detaljeringsniveau frem til 2012, vil kræve yderligere konkretisering samt en årlige konsoli-

dering i årene 2011-13, der er større end det gennemsnitlige årlige stramningskrav i henstil-

lingen på ¾ pct. af BNP.

Kommission vurderer, at

Tjekkiet

har foretaget effektive tiltag, særligt er stramningerne for

2010 gennemført som planlagt, og herudover er der gennemført yderligere stramninger

mhp. at efterleve budgetmålet for 2010. Tjekkiet har desuden på et vist detaljeringsniveau

præsenteret finanspolitiske initiativer, der understøtter konsolideringsstrategien frem til

fristen i 2013. Kommissionen understreger, at det er nødvendigt at sikre fuld implemente-

ring af konsolideringstiltagene for resten af 2010 samt yderligere at konkretisere de planlag-

te stramninger for årene 2011-13 mhp. at nå budgetmålene for årene 2010-13. Endvidere

understreges behov for tiltag, der styrker de budgetmæssige rammer.

Kommissionen vurderer, at

Tyskland

har foretaget effektive tiltag. Tyskland har som plan-

lagt fortsat de finanspolitiske lempelser i 2010 og planlægger at starte konsolideringen i

2011. Forbundsregeringen har den 7. juni præsenteret en konsolideringsplan på føderalt

niveau for perioden 2011-14 med stramninger på ¼ pct. af BNP i gennemsnit p.a. over

perioden (stramningerne ligger særligt i starten af perioden og svarer til ca.

⅓

pct. af BNP i

gennemsnit årligt over henstillingsperioden 2011-13). Kommissionen understreger, at efter-

levelse af budgetmålene vil kræve konkretiseringer af yderligere tiltag, herunder konsolide-

ringstiltag i de lokale myndigheder, særligt delstaterne.

Kommission vurderer, at

Irland

har foretaget effektive tiltag, særligt har regeringen gen-

nemført den betydelige konsolideringspakke i budgettet for 2010. Desuden har Irland på et

vist detaljeringsniveau præsenteret en mellemfristet konsolideringsstrategi mhp. at bringe

underskuddet ned under 3 pct. af BNP inden for fristen i 2014. Kommissionen understre-

ger, at ift. efterlevelse af budgetmålene er det nødvendigt at konkretisere yderligere de tiltag,

der understøtter konsolideringsstrategien i årene 2011-13 samt at håndtere de negative risici,

der er forbundet med budgetmålene. Endvidere lægges vægt på, at de tiltag der er taget i

forbindelse med den nye pensionsreform, kan danne basis for forbedring af den finanspoli-

tiske holdbarhed.

Kommission vurderer, at

Spanien

har foretaget effektive tiltag, særligt har Spanien vedtaget

tiltag, der leverer større stramninger i både 2010 og 2011 end det gennemsnitlige stram-

ningskrav på 1,5 pct. af BNP, når der tages højde for de yderligere konsolideringsinitiativer

på 0,5 pct. af BNP i 2010 og 1,5 pct. af BNP i 2011, som regeringen præsenterede den 12.

maj som opfølgning på Rådets anbefalinger af 9. maj 2010 om at styrke og fremrykke fi-

nanspolitisk konsolidering og strukturreformer hvor nødvendigt. Kommissionen ser posi-

tivt på de nye tiltag, der primært begrænser udgifterne og repræsenterer en passende og

ambitiøs forbedring af budgetmålene i stabilitetsprogrammet fra februar 2010. Spanien har

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

desuden på et vist detaljeringsniveau præsenteret finanspolitiske initiativer, der understøtter

konsolideringsstrategien frem til fristen i 2013. Kommissionen vurderer samtidig at efterle-

velse af budgetmålet for 2011-13 vil kræve yderligere finanspolitiske tiltag, særlig bør det

nye mål om et underskud på -6,0 pct. af BNP i 2011 understøttes af nye tiltag på 1 ¾ pct. af

BNP, herunder via besparelser på regionalt niveau.

Kommissionen vurderer, at

Frankrig

har foretaget effektive tiltag. Frankrig har i store træk

implementeret de planlagte underskudsreducerende tiltag, som omfatter en udfasning af

lempelserne i 2009. Underskuddet skønnes i stabilitetsprogrammet at ville udgøre 7,9 pct. af

BNP i 2009, men blev reduceret med ca. �½ pct. af BNP og endte på 7,5 pct. af BNP, sfa.

en uventet gunstig budgetudvikling i 2009. De samlede finanspolitiske forbedringer er imid-

lertid mindre, end det der oprindeligt var planlagt. Regeringen har på et vist detaljeringsni-

veau leveret en konsolideringsstrategi for perioden 2011-13, og er begyndt på at specificere

reformer, der understøtter strategien, herunder en pensionsreform. De planlagte finanspoli-

tiske stramninger er imidlertid mindre end henstillingens krav om stramninger på over 1

pct. af BNP i gennemsnit per år fra 2010 til 2013. Kommissionen understreger, at det er

nødvendigt med en stringent gennemførelse af budgettet for resten af 2010. Frankrig bør

konkretisere tiltag i overensstemmelse med konsolideringsstrategien for 2011-13 samt sikre,

at den årlige konsolidering i årene 2011-13 bliver større end henstillingens gennemsnitlige

årlige stramningskrav på 1 pct. af BNP.

Kommission vurderer, at

Italien

har foretaget effektive tiltag, særligt bliver tiltagene for

2010 implementeret i overensstemmelse med henstillingen. Italien har den 25. maj 2010

vedtaget en spareplan, der understøtter konsolideringsstrategien i resten af henstillingsperi-

oden og indebærer stramninger på årligt 0,8 pct. af BNP i både 2011 og 2012. Kommissio-

nen ser positivt på de nye tiltag, der først og fremmest begrænser udgifterne og samtidig

bekræfter Italiens vilje til at bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP i 2012. Kommis-

sionen understreger, at en stringent implementering af den planlagte konsolideringsstrategi

baseret på udgiftsbegrænsninger er nødvendig for at nå budget målet i 2012.

Kommissionen vurderer, at

Nederlandene

har foretaget effektive tiltag. Nederlandene har

som planlagt lempet de offentlige finanser i 2010 og har konkretiseret en konsoliderings-

strategi for 2011, der ventes at levere stramninger på ¾ pct. af BNP i overensstemmelse

med henstillingen, heraf bidrager tiltagetrækning af lempelser med �½ pct. af BNP og en

ekstra konsolideringspakke ventes at bidrage med ¼ pct. af BNP. Kommissionen under-

streger, at det er nødvendigt, at Nederlandene specificerer konsolideringstiltag i henstillin-

gens ydre år, 2012-13, mhp. at sikre efterlevelse af henstillingens gennemsnitlige årlige

stramningskrav på ¾ pct. af BNP.

Kommissionen vurderer, at

Østrig

har foretaget effektive tiltag. Østrig har som planlagt

lempet de offentlige finanser i 2010 og har på et vist detaljeringsniveau præsenteret en mel-

lemfristet budgetplan mhp. at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud i 2013. Rege-

ringen har for perioden 2011-14 indført udgiftslofter, der dækker 80 pct. af statsbudgettet.

Denne lov ventes at indebære et fald i statens udgifter på 0,6 pct. af BNP i 2011, og en no-

minel vækst i de følgende år, der er så lav, at udgifterne falder i pct. af BNP. Kommissionen

understeger, at efterlevelse af budgetmålene vil kræve, at udgiftsloftet realiseres og udmøn-

tes i konkrete tiltag. Desuden understreger Kommissionen, at det er nødvendigt at konkre-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tisere stramningerne på indtægtssiden, der skal levere ca. 40 pct. af den samlede konsolide-

ring.

Kommission vurderer, at

Portugal

har foretaget effektive tiltag, særligt har Portugal vedta-

get tiltag, der leverer større stramninger i både 2010 og 2011 end stramningskravet på 1,25

pct. af BNP i henstillingen, når der tages højde for de yderligere konsolideringsinitiativer på

1,2 pct. af BNP i 2010 og 2,2 pct. af BNP i 2011, som regeringen præsenterede den 13. maj

som opfølgning på Rådets anbefalinger af 9. maj 2010 om at styrke og fremrykke finanspo-

litisk konsolidering og strukturreformer hvor nødvendigt. Kommissionen ser positivt på de

nye tiltag, der repræsenterer en passende og ambitiøs forbedring af budgetmålene præsente-

ret i stabilitetsprogram fra marts 2010. Portugal har desuden præsenteret en række finanspo-

litiske initiativer, der understøtter konsolideringsstrategien frem til 2013. Kommissionen

vurderer samtidig at efterlevelse af budgetmålene for 2011-13 hviler på en streng implemen-

tering af alle specificerede initiativer samt vil kræve yderligere finanspolitiske tiltag, særlig

bør det nye mål om et underskud på -4,6 pct. af BNP i 2011 understøttes af nye tiltag på

1�½ pct. af BNP.

Kommissionen vurderer, at

Slovenien

har foretaget effektive tiltag, der udgør passende

fremskridt i forhold til henstillingen. De planlagte konsolideringstiltag i budget for 2010

bliver i store træk implementeret i overensstemmelse med henstillingen. Den strukturelle

saldo forværres imidlertid i 2010 bl.a. som følge af stigende renteudgifter og generelle un-

derliggende stigninger i de primære udgifter. I lyset af den forværrede budgetudvikling præ-

senterede regeringen den 10. juni et supplerende budget med ekstra konsolideringstiltag

mhp. at sikre efterlevelse af budgetmålene for staten. Regeringen har på et vist detaljerings-

niveau angivet konsolideringsplaner for perioden 2011-13, der er baseret på en omfattende

begrænsning af udgifterne mhp. at bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP i 2013.

Kommissionen understreger nødvendigheden af stringent implementering af det supple-

rende budget for 2010 samt, at den årlige konsolidering i årene 2011-13 bliver væsentligt

større end det gennemsnitlige årlige stramningskrav i henstillingen på ¾ pct. af BNP, hvil-

ket vil kræve konkretisering og vedtagelse af yderligere konsolideringstiltag. Slovenien har i

lyset af sine store holdbarhedsudfordringer iværksat arbejdet med en pensionsreform.

Kommission vurderer, at

Slovakiet

har foretaget effektive tiltag, særligt implementeres en

række konsolideringstiltag i 2010, der forventes at indebære en større forbedring af struk-

tursaldoen end henstillingens gennemsnitlige årlige stramningskrav på 1 pct. af BNP. Rege-

ringen har på et vist detaljeringsniveau præsenteret en konsolideringsstrategi, der indebærer

korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i 2012, hvilket er et år før fristen i hen-

stillingen. Stramningerne ventes særligt foretaget via tilbagetrækning af stimulus-tiltag og

yderligere reduktioner i udgifterne. Kommissionen understreger, at det er vigtigt at gennem-

føre det planlagte budget for resten af 2010 mhp. at nå underskudsmålet i 2010 på 5,5 pct.

af BNP. Kommissionen ser positivt på de nye initiativer, der har til formål at styrke de mel-

lemfristede budgetrammer, herunder via introduktion af udgiftslofter.

Hjemmelsgrundlag

Vurdering af iværksættelse af effektive tiltag har hjemmel i Rådets forordning 1467/97, der

har hjemmel i Traktatens artikel 126.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser for Danmark, men efterlevelse af hen-

stillingerne vil forbedre de offentlige finanser i EU-landene.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sikring af sunde og holdbare offentlige finanser i EU-landene vil understøtte vækst og be-

skæftigelse i Danmark.

Høring

Sagen har ikke været i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Vurderingen om iværksættelse af effektive tiltag for Belgien, Italien, Portugal, Nederlandene,

Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig har ikke tidligere været forelagt Folketin-

gets Europaudvalg, men sagen om landenes henstillinger blev forelagt Europaudvalget den 27.

november 2009 forud for ECOFIN den 2. december 2009.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen støtter, at Belgien, Tjekkiet, Tyskland, Irland, Spanien, Frankrig, Italien, Neder-

landene, Østrig, Portugal, Slovenien og Slovakiet har gennemført effektive tiltag, der sikrer

passende fremskridt i forhold til Rådets henstillinger af 2. december 2009.

Andre landes holdninger

Der ventes bred enighed om, at Belgien, Tjekkiet, Tyskland, Irland, Spanien, Frankrig, Itali-

en, Nederlandene, Østrig, Portugal, Slovenien og Slovakiet har gennemført effektive tiltag i

overensstemmelse med Rådets henstillinger af 2. december 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6b:

Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten – Proceduren

for uforholdsmæssigt store underskud for Danmark

Resumé

ECOFIN forventes på det kommende rådsmøde at vedtage en beslutning under Traktatens artikel 126,

stk. 6, om eksistens af et uforholdsmæssigt stort underskud i Danmark, og en henstilling til Danmark

under Traktatens artikel 126, stk. 7, om at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud. Der ventes

enighed om Kommissionens udkast til henstilling om at bringe det offentlige underskud ned under 3 pct. af

BNP snarest og senest i 2013, at gennemføre de finanspolitiske tiltag i 2010, som er planlagt i Danmarks

Konvergensprogram 2009, og starte konsolideringen i 2011 samt sikre en gennemsnitlig årlig finanspolitisk

stramning (forbedring af den strukturelle saldo) på mindst 0,5 pct. af BNP i perioden 2011-2013.

Nedenstående er en prioriteret fremstilling af Kommissionens forslag om en rådsbeslutning om eksistensen af

et uforholdsmæssigt stort underskud i Danmark, SEC (2010) 743, samt Kommissionens henstilling til

rådshenstilling til Danmark, SEC(2010) 744. Der henvises til bilag A og B.

Baggrund

Som led i de normale statistiske indberetninger har Danmark i marts 2010 angivet, at det

offentlige underskud i 2010 skønnes at ville udgøre 5,4 pct. af BNP. På den baggrund har

Kommissionen den 12. maj 2010 offentliggjort en rapport for Danmark i henhold til Trak-

tatens artikel 126, stk. 3, som specificerer, at Kommissionen skal udarbejde en rapport, hvis

et lands faktiske eller forventede offentlige underskud overstiger 3 pct. af BNP. Rapporten

konstaterer, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud i Danmark, idet under-

skuddet ikke opfylder dobbeltbetingelsen om at være tæt på og kun midlertidigt over 3 pct.

af BNP, som kan begrunde en undtagelse fra proceduren. Dermed blev proceduren for

uforholdsmæssigt store underskud formelt åbnet for Danmark.

Den Økonomiske og Finansielle Komité (EFC) har efterfølgende drøftet Kommissionens

rapport i henhold til Traktatens artikel 126, stk. 4, der angiver, at EFC skal afgive udtalelse

på baggrund af den udarbejdede rapport. EFC er enig i Kommissionens vurdering af, at der

foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud i Danmark.

Kommissionen har på den baggrund fremsat udkast til to retsakter mhp. vedtagelse i ECO-

FIN:

Et forslag om en rådsbeslutning om eksistensen af et uforholdsmæssigt stort under-

skud i Danmark (i henhold til Traktatens artikel 126, stk. 6).

En Kommissionshenstilling om en rådshenstilling til Danmark om at bringe under-

skuddet ned under 3 pct. af BNP senest i 2013 og gennemføre finanspolitiske stram-

ninger på mindst 0,5 pct. af BNP om året i gennemsnit i perioden 2011-2013 (i hen-

hold til Traktatens artikel 126, stk. 7).

Indhold

I henhold til Traktatens artikel 126, stk. 7, og artikel 3 i Rådets forordning 1467/97 om

proceduren for uforholdsmæssigt store underskud (som er en del af Stabilitets- og Vækst-

pagten) skal Rådet vedtage henstillinger til et EU-land med et uforholdsmæssigt stort un-

derskud med henblik på, at underskuddet bringes ned under 3 pct. af BNP inden en given

frist. Henstillingen skal fastsætte en frist på 6 måneder til at iværksætte effektive tiltag samt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

en frist for at bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP, hvilket bør være året efter

identifikationen af det uforholdsmæssigt store underskud, med mindre der foreligger ’særli-

ge omstændigheder’. Rådet skal endvidere som generel regel henstille en forbedring af den

strukturelle saldo på mindst 0,5 pct. af BNP om året i gennemsnit i konsolideringsperioden.

Kommissionen fastslår i sin henstilling om en Rådshenstilling til Danmark, at den økono-

miske krise udgør ’særlige omstændigheder’, som kan begrunde en flerårig frist for at bringe

underskuddet ned under 3 pct. af BNP. Særligt fremhæves, at recessionen i 2009 afspejlede

det bratte fald i det private forbrug, investeringer og eksport som en konsekvens af den

finansielle krise og den globale recession, særligt den faldende efterspørgsel fra de vigtigste

handelspartnere.

Kommissionen noterer, at det planlagte underskud på de offentlige finanser på 5,4 pct. af

BNP i 2010 afspejler det økonomiske tilbageslag og effekten af de finanspolitiske lempelser

angivet i Danmarks Konvergensprogram 2009 fra februar 2010. Ifølge Kommissionens

forårsprognose fra maj 2010 vil det offentlige underskud stige fra 2,7 pct. af BNP i 2009 til

5,5 pct. af BNP i 2010 for derefter at falde til 4,9 pct. af BNP i 2011 i fravær af nye tiltag.

Prognosen tager ikke højde for økonomisk politik, som ikke var kendt ved slutningen af

prognosen, herunder konsolideringstiltagene (2011-2013) i aftalen om genopretning af

dansk økonomi, som Danmark annoncerede den 25. maj 2010. Kommissionen noterer, at

Danmark på baggrund af de store overskud før 2009 har kunnet gennemføre finanspolitiske

lempelser på linje med den europæiske genopretningsplan (EERP) svarende til 2,2 pct. af

BNP i 2009 og 1,3 pct. af BNP i 2010.

Det anbefales, at Danmark gennemfører en gennemsnitlig årlig finanspolitisk stramning, der

tager højde for alle relevante forhold, herunder faktiske og skønnede offentlige underskud

og den offentlige gæld samt andre indikatorer som fx betalingsbalancen, hjælpepakker til

den finansielle sektor, rentebetalinger, risikopræmier, den forventede ændring i de aldersre-

laterede udgifter og produktionens estimerede afvigelse fra dens gennemsnitlige niveau

(output gab).

I lyset af fraværet af store økonomiske ubalancer vurderer Kommissionen i sit udkast til

henstilling, at en troværdig og holdbar tilpasning til et underskud under 3 pct. af BNP i

2013 vil kunne opnås af en strategi, hvor Danmark gennemfører de planlagte lempelser i

2010 og herefter sikrer en gennemsnitlig årlig strukturel tilpasning på 0,5 pct. af BNP i peri-

oden 2011-2013. Danmark bør endvidere specificere de tiltag, der er nødvendige for at

bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP i 2013 under hensyntagen til konjunkturfor-

holdene og accelerere reduktionen af underskuddet, hvis de økonomiske eller budgetmæssi-

ge forhold udvikler sig gunstigere end forventet.

Det fremhæves bl.a. i udkastet til henstilling, at Danmark drager fordel af relativt stærke

institutionelle rammer for finanspolitikken. Det offentlige forbrug har imidlertid haft ten-

dens til at overskride udgiftsmålene. Nylige initiativer med økonomiske sanktioner kan

fremme incitamenterne for kommunerne til at overholde aftalte mål.

For så vidt angår den offentlige bruttogæld noterer Kommissionen, at Danmark som led i

de statistiske notifikationer fra april 2010 har indberettet en offentlig gæld på 41,6 pct. af

BNP i 2009, som forventes at stige til 45,1 pct. af BNP i 2010. Ifølge Kommissionens for-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

årsprognose 2010 forventes gælden i fravær af nye initiativer at stige til 46 pct. af BNP i

2010 og 49,5 pct. af BNP i 2011, hvilket stadig er under Traktatens referenceværdi på 60

pct. af BNP.

Det bemærkes i udkastet til henstilling, at øget overvågning under underskudsproceduren

kræver en regelmæssig og rettidig overvågning af fremskridtene med at gennemføre den

finanspolitiske konsolideringsstrategi. Danmark bør derfor inkludere et separat kapitel her-

om i de kommende konvergensprogrammer.

Det fremhæves endvidere, at budgetmæssige konsolideringstiltag generelt bør sikre en varig

forbedring af den offentlige saldo og samtidig fremme kvaliteten af de offentlige finanser og

styrke den potentielle vækst.

Kommissionen henstiller på den baggrund, at Rådet vedtager følgende henstilling til Dan-

mark:

Idet det anerkendes, at Danmarks budgetposition i 2010 er et resultat af finanspolitiske lempelser på 2,2

pct. af BNP i 2009 og 1,3 pct. af BNP i 2010, som er en passende reaktion på tilbageslaget og på linje

med den europæiske genopretningsplan (EERP), og af virkningerne af de automatiske stabilisatorer, bør

Danmark bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP snarest og senest i 2013.

Danmark bør bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP på en troværdig og holdbar måde ved at

iværksætte tiltag i en mellemfristet ramme. I den forbindelse bør Danmark særligt



gennemføre de finanspolitiske lempelser i 2010, som er planlagt i Danmarks Konvergensprogram

2009, og starte konsolideringen i 2011 med henblik på at bringe underskuddet ned under 3 pct. af

BNP i 2013;

sikre en gennemsnitlig årlig finanspolitisk stramning (’fiscal effort’) på mindst 0,5 pct. af BNP i

perioden 2011-2013;

specificere og strengt gennemføre de tiltag, der er nødvendige for at bringe underskuddet ned under 3

pct. af BNP i 2013 under hensyntagen til konjunkturforholdene og accelerere reduktionen af under-

skuddet, hvis de økonomiske eller budgetmæssige forhold udvikler sig gunstigere end forventet.

Rådet fastsætter en frist på 6 måneder efter vedtagelse af henstillingen for Danmark til at iværksætte effek-

tive tiltag og specificere de tiltag, som vil være nødvendige for at sikre fremskridt mod at bringe underskuddet

ned under 3 pct. af BNP. Vurderingen af effektive tiltag vil tage højde for den økonomiske udvikling efter

Kommissionens forårsprognose 2010.

Danmark bør rapportere om fremskridtene med at gennemføre disse henstillinger i et separat kapitel i

kommende danske konvergensprogrammer, indtil underskudsproceduren er ophævet.

Desuden fremhæver Rådet vigtigheden af at opnå det mellemfristede mål (MTO) for at sikre passende fi-

nanspolitiske råderum til håndtering af eventuelle nye økonomiske tilbageslag. Rådet opfordrer derfor Dan-

mark til at sikre, at den budgetmæssige konsolidering mod det mellemfristede budgetmål om strukturel

balance i 2015 fastholdes efter, at det faktiske underskud er bragt ned under 3 pct. af BNP.

ECOFIN træffer i henhold til Traktatens regler afgørelse om eksistensen af et uforholds-

mæssigt stort underskud for Danmark og vedtager en henstilling til Danmark med kvalifice-

ret flertal uden stemmeret til Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udkastet til henstilling svarer til den henstilling, som regeringen på basis af regler og praksis

siden december 2009har forventet at få. Udkastet til henstilling er også i overensstemmelse

med

”Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om genopretning af dansk økonomi”,

som forbed-

rer de offentlige finanser med 24 milliarder i 2013, netop med sigte på at indfri den ventede

henstilling.

Henstillingen og genopretningsplanen er et vigtigt skridt på vejen mod at opnå balance på

de offentlige finanser i 2015 (strukturelt) i overensstemmelse med 2015-planen fra 2007.

Balance i 2015 vil bremse gældsopbygningen og medfører, at finanspolitikken kan opfylde

kravet om finanspolitisk holdbarhed, som indgår i 2015-planen.

Henstillingen til Danmark er afstemt ift. henstillingerne til andre EU-lande og er blandt de

mildeste. EU-landene med henstillinger skal gennemsnitligt stramme finanspolitikken med

ca. 1¼ pct. af BNP årligt over 3-4 år, dvs. ca. 4�½ pct. af BNP i alt.

Hjemmelsgrundlag

Beslutninger om eksistensen af et uforholdsmæssigt stort underskud har hjemmel i Trakta-

tens artikel 126, stk. 6. Vedtagelsen af henstillinger om at bringe situationen med et ufor-

holdsmæssigt stort underskud til ophør inden for en given frist og gennemføre strukturelle

budgetforbedringer har hjemmel i artikel 126, stk. 7.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Udkastet til henstilling anbefaler Danmark at gennemføre initiativer, som indebærer en for-

bedring af den strukturelle saldo på mindst �½ pct. af BNP om året i gennemsnit i perioden

2011-2013, dvs. i alt 1�½ pct. af BNP svarende til 24 mia. kr.,

jf. Danmarks Konvergensprogram

2009.

Med

”Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om genopretning af dansk økonomi”

styrkes den

offentlige økonomi med 24 mia. kr. frem mod 2013, og dermed indfries henstillingen. Afta-

len medfører samtidig en styrkelse af arbejdsudbuddet på lidt længere sigt, som følge af

forkortelsen af dagpengeperioden. Det betyder, at de offentlige finanser samlet styrkes med

ca. 26 mia. kr. i 2015, og at der kun udestår 5 mia. kr., før målet om strukturel balance i

2015 indfries.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Danmarks offentlige saldo er vendt fra et overskud på 3�½ pct. af BNP i 2008 til et forven-

tet underskud på godt 5 pct. af BNP i 2010. Svækkelsen af den offentlige saldo afspejler

dels den økonomiske krise og dels de aktive finanspolitiske lempelser, som er gennemført

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for at understøtte aktivitet og beskæftigelse under krisen. En normalisering af konjunktursi-

tuationen vil ikke fjerne underskuddet, idet det strukturelle underskud, dvs. underskuddet

på de offentlige finanser efter der er renset for konjunkturernes påvirkning af saldoen,

skønnes at udgøre 1,7 pct. af BNP i 2010, og det er derfor nødvendigt at styrke de offentli-

ge finanser.

Indfrielse af henstillingen indebærer, at gældsopbygningen bremses forholdsvist hurtigt, og

at der skabes finanspolitiske handlemuligheder, som der kan blive brug for i tilfælde af nye

kraftige tilbageslag. Troværdig genopretning af finanserne inden for rammerne af EU-

landenes finanspolitiske exitstrategi kan samtidig medføre en lavere rente end ellers og re-

ducere sårbarheden overfor fornyet uro på de finansielle markeder. Lave og stabile renter er

til gavn for beskæftigelsen, boligejerne og den offentlige økonomi. Udskydelse af konsolide-

ringen vil derimod øge konsolideringsudfordringen og medføre højere renter, hvilket vil

dæmpe aktiviteten.

En troværdig genopretning af finanserne vil endvidere bidrage til at sikre tillid og trovær-

dighed om fastkurspolitikken.

Virkningen af

”Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om genopretning af dansk økonomi”

på

den økonomiske aktivitet i 2011 vurderes at være stort set neutral. Hovedparten af tiltagene

har først virkning efter 2011, og aftalen bidrager til at holde renten lav. Sammen med de

flerårige virkninger af de finanspolitiske lempelser mv. i 2009 og 2010 samt lavere renter

understøtter aftalen en stabil udvikling i dansk økonomi med stigende beskæftigelse.

Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen støtter principielt beslutningen om eksistensen af et uforholdsmæssigt stort

underskud i Danmark samt henstillingen til Danmark, idet Danmark dog ikke har stemme-

ret.

Danmark har konsekvent støttet Stabilitets- og Vækstpagten og implementeringen af reg-

lerne, herunder henstillinger til alle de andre EU-lande. Regeringen konstaterer, at henstil-

lingen til Danmark er blandt de mildeste, idet Danmark kan vente med at stramme finans-

politikken til 2011, og stramningskravet svarer til det generelle minimumskrav i Stabilitets-

og Vækstpagten. Regeringen er enig i, at den danske henstilling bør være blandt de mildeste

i lyset af, at de danske udfordringer er relativt moderate sammenlignet med andre lande.

Henstillingen vil således indebære ligebehandling af Danmark sammenlignet med andre

EU-lande i proceduren for uforholdsmæssigt store underskud.

Danmark har lempet finanspolitikken markant under krisen, både i 2009 og 2010, og plan-

lægger nu gradvist at genskabe balance på finanserne i takt med det økonomiske opsving.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er i Danmarks interesse at konsolidere de offentlige udgifter og indtægter og sikre, at

den danske økonomi kommer tilbage på sporet efter krisen. Dermed skabes finanspolitiske

råderum til stabilisering i tilfælde af nye økonomiske tilbageslag. Udskydes den nødvendige

konsolidering til et senere tidspunkt, vil konsolideringsudfordringen blive større. Genopret-

ningsplanen og henstillingen er et stort skridt på vejen mod at sikre balance i den offentlige

økonomi i 2015.

Det økonomiske opsving kan ikke løse de finanspolitiske udfordringer og sikre balance og

langsigtet holdbarhed, idet underskuddet er strukturelt bl.a. som følge af de store finanspoliti-

ske lempelser under krisen. Reformer med virkning på mellemlang og lang sigt er vigtige for at

styrke dansk økonomi og dens vækstpotentiale, men sådanne reformer vil ikke kunne sikre en

hurtigt genopretning af balancen og vil ikke sikre konkret efterlevelse af henstillingen.

Andre landes holdninger

Alle EU-lande forventes at støtte beslutningen om eksistensen af et uforholdsmæssigt stort

underskud for Danmark samt udkastet til henstilling til Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6b:

Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten – Proceduren

for uforholdsmæssigt store underskud for Finland og Cypern

Resumé

ECOFIN ventes på det kommende rådsmøde at vedtage beslutninger under Traktatens artikel 126, stk.

6, om eksistensen af uforholdsmæssigt store underskud i Finland og Cypern og at vedtage henstillinger til

Finland og Cypern under Traktatens artikel 126, stk. 7, om at korrigere de uforholdsmæssigt store under-

skud inden for givne frister.

Baggrund og indhold

Kommissionen har udarbejdet rapporter for Finland og Cypern i henhold til Traktatens

artikel 126, stk. 3, som specificerer, at Kommissionen skal udarbejde en rapport, hvis et

lands faktiske eller forventede offentlige underskud overstiger 3 pct. af BNP. Den Økono-

miske og Finansielle Komité (EFC) har efterfølgende drøftet Kommissionens rapporter i

henhold til Traktatens artikel 126, stk. 4, der angiver, at EFC skal afgive udtalelser på bag-

grund af de udarbejdede rapporter.

Kommissionen og EFC vurderer, at der foreligger uforholdsmæssigt store underskud i Fin-

land og Cypern, idet underskuddene ikke opfylder dobbeltbetingelsen om at være tæt på og

kun midlertidigt over 3 pct. af BNP, som kan begrunde en undtagelse fra proceduren. På

den baggrund har Kommissionen fremsat udkast til retsakter vedr. Finland og Cypern, der

lægger op til dels rådsbeslutninger vedr. eksistensen af uforholdsmæssigt store underskud

(jf. Traktatens artikel 126, stk. 6) og dels rådshenstillinger til de to lande med henblik på at

bringe situationen med uforholdsmæssigt store underskud til ophør (jf. Traktatens artikel

126, stk. 7).

Henstillinger til de enkelte medlemslande indebærer 1) en frist for at bringe det uforholds-

mæssigt store underskud ned under 3 pct. af BNP året efter, medmindre der foreligger ’sær-

lige omstændigheder’, som kan begrunde flerårige frister, 2) en anbefalet årlig forbedring af

den strukturelle saldo, som er konsistent med fristen, og som skal udgøre mindst 0,5 pct. af

BNP samt 3) en frist på 6 måneder for iværksættelse af effektive tiltag til strukturelle bud-

getforbedringer. Henstillingerne indeholder endvidere anbefalinger om bl.a. særlige udfor-

dringer for det pågældende land.

Kommissionen fastslår i henstillingen til rådshenstilling til Cypern, at den økonomiske krise

udgør ’særlige omstændigheder’, som kan begrunde en flerårig frist. Mht. Finland vurderer

Kommissionen, at der ikke er ’særlige omstændigheder’, idet det offentlige underskud ifølge

Kommissionens forårsprognose fra maj 2010 allerede i 2011 skønnes at være mindre end 3

pct. af BNP i fravær af nye tiltag.

På basis af Kommissionens forslag og efterfølgende forhandlinger i EFC ventes Rådet at

vedtage en henstilling til

Finland, jf. tabel 1,

om at:



bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP senest i 2011,

gennemføre en finanspolitisk stramning på mindst 0,5 pct. af BNP i 2011,

gennemføre de finanspolitiske lempelser i 2010, som er planlagt i Finlands Stabilitets-

program 2009, og specificere tiltagene til at bringe underskuddet ned under 3 pct. af

BNP i 2011,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



sikre, at den budgetmæssige konsolidering mod det mellemfristede budgetmål om et

strukturelt overskud på 0,5 pct. af BNP fastholdes efter, at det faktiske underskud er

bragt ned under 3 pct. af BNP.

Tabel 1

ECOFIN’s ventede henstillinger til Finland og Cypern i forbindelse med proceduren for ufor-

holdsmæssigt store underskud

Årlig struk-

Konsolidering

start

Frist for

korrektion

turel stram-

ning

(gns., % af

BNP)

�½

1�½

Nominel

budgetsaldo

2009

(pct. af BNP)

Finland

Cypern

-2,2

-6,1

Forventet

budgetsaldo

2010

(pct. af BNP)

-3,8

-7,1

2011

2012

Kilde: Udkast til Rådets anbefalinger vedr. korrektion af de uforholdsmæssigt store underskud og Kommissi-

onens forårsprognose af maj 2010.

På basis af Kommissionens forslag og efterfølgende forhandlinger i EFC ventes Rådet at

endvidere vedtage en henstilling til

Cypern

om at:



bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP senest i 2012,

gennemføre strukturelle budgetforbedringer på 1�½ pct. af BNP pr. år i gennemsnit i

perioden 2011-2012,

gennemføre de nødvendige tiltag for at sikre, at underskuddet i 2010 reduceres til

højest 6 pct. af BNP,

specificere og strengt implementere de nødvendige tiltag til at sikre, at underskuddet

bringes ned under 3 pct. af BNP i 2012 under hensyntagen til konjunkturforholdene

og accelerere reduktionen af underskuddet, hvis de økonomiske eller budgetmæssige

forhold udvikler sig gunstigere end forventet,

styrke de mellemfristede finanspolitiske rammer og forbedre overvågningen af bud-

getudførelsen samt implementere pensions- og sundhedsreformer mhp. at reducere

den forventede stigning i de aldersrelaterede udgifter og styrke holdbarheden,

sikre, at den budgetmæssige konsolidering mod det mellemfristede budgetmål om

strukturel balance fastholdes efter, at det faktiske underskud er bragt ned under 3 pct.

af BNP.



Henstillingerne er afstemt i forhold til henstillingerne til andre EU-lande. EU-landene med

henstillinger skal gennemsnitligt stramme finanspolitikken med ca. 1¼ pct. af BNP årligt

over 3-4 år, dvs. ca. 4�½ pct. af BNP i alt.

Hjemmelsgrundlag

Iværksættelsen af proceduren for uforholdsmæssigt store underskud har hjemmel i Trakta-

tens artikel 126, stk. 6. Vedtagelsen af henstillinger om at bringe situationen med et ufor-

holdsmæssigt stort underskud til ophør inden for en given frist har hjemmel i artikel 126,

stk. 7.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sikring af sunde og holdbare offentlige finanser i EU-landene vil understøtte vækst og be-

skæftigelse i Danmark.

Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Danmark støtter beslutninger om eksistensen af uforholdsmæssigt store underskud i Finland

og Cypern samt udkast til henstillinger til Finland og Cypern, idet Danmark dog ikke har

stemmeret.

Regeringen finder det afgørende, at lande, der har fået eller vil få henstillinger, nu imple-

menterer de nødvendige konsolideringstiltag på linje med stramningskravene i henstillin-

gerne og bringer underskuddene ned under 3 pct. af BNP inden for fristerne, gør frem-

skridt mod strukturel balance og sikrer en kontrolleret gældsudvikling. En forsinket exit i et

større antal lande med behov for snarlig konsolidering kan medføre massive holdbarheds-

problemer og en alvorlig svækkelse af disse landes handlefrihed, som kan udelukke stabilise-

ring under fremtidige lavkonjunkturer og mere permanent svække vækst og beskæftigelse.

Derudover er der risiko for, at vedvarende høje underskud øger renteniveauet i EU gene-

relt, hvilket vil svække opsvinget og konsolideringen af de offentlige finanser.

Andre landes holdninger

Alle EU-lande forventes at støtte beslutninger om eksistensen af uforholdsmæssigt store un-

derskud i Finland og Cypern samt udkast til henstillinger til Finland og Cypern.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7:

Vedtagelse af beslutning om optagelse af Estland i eurosam-

arbejdet den 1. januar 2011

Resumé

På rådsmødet den 8. juni 2010 vurderede ECOFIN på basis af Kommissionens og ECB’s konvergens-

rapporter, at Estland opfylder de nødvendige betingelser for optagelse i eurosamarbejdet, særligt de økonomi-

ske konvergenskriterier. Det af Kommissionen fremsatte forslag om Estlands optagelse i eurosamarbejdet pr.

1. januar 2011, ventes vedtaget på det kommende ECOFIN den 7. juli 2010. I forlængelse heraf fastsæt-

tes der på mødet en endelig omregningskurs for den estiske kroon overfor euroen.

KOM(2010) 239, KOM(2010) 240

Baggrund og indhold

Den formelle beslutning om Estlands optagelse i eurosamarbejdet ventes taget på ECOFIN

den 13. juli 2010 efter høring i Europa-Parlamentet og efter EU's stats- og regeringschefers

støtte til estisk euromedlemskab i forbindelse med DER den 17. juni 2010.

Beslutningen

træffes på baggrund af, at Kommissionen og ECB vurderer, at Estland opfylder konver-

genskriterierne for optagelse i eurosamarbejdet:



Lovgivningen

i Estland inklusiv nationalbankens statut er i overensstemmelse med

Traktatens artikel 130 og 131 samt ESCB/ECB-statutten.

Den 12-måneders gennemsnitlige

inflation

fra april 2009 til marts 2010 i Estland var

-0,7 pct. og er dermed markant under referenceværdien på 1,0 pct. Inflationen i Est-

land har tidligere været meget ustabil. På trods af, at den gennemsnitlige 12-måneders

inflationstakt i øjeblikket befinder sig under referenceværdien og forventes at blive

der i en længere periode, er det vigtigt for Estland at føre en økonomisk politik, der

understøtter prisstabilitet.

Estland har aldrig været i proceduren for uforholdsmæssigt store underskud.

De of-

fentlige finanser

udviklede sig positivt fra 2002 og 2007. I 2008 udgjorde budgetun-

derskuddet 2,7 pct. af BNP og 1,7 pct. af BNP i 2009. Den offentlige gæld udgjorde i

2009 7,2 pct. af BNP, hvilket er det laveste i hele EU.

Estland har

deltaget i ERM II

siden den 28. juni 2004. Valutakurspolitikken har i 18

år siden genindførelsen af den estiske kroon været styret af et currency board-system,

som er en unilateral forpligtelse om oprettelsen af en fast kurs imellem to valutaer,

med en fast kurs overfor først D-marken og dernæst euroen.

Som et resultat af Estlands meget lave offentlige gæld og sammensætningen heraf

hvad angår løbetid og valuta, er der ingen

lange renter

til vurdering af konvergen-

sens holdbarhed. Med hensyn hertil indikerer en kvalitativ bedømmelse baseret på re-

levante markedsvariable, at opfattelsen af risici ved investering i kroon-denominerede

aktiver steg under krisen og faldt hen mod slutningen af 2009. Dette støtter den be-

dømmelse, at Estland opfylder kriteriet for den lange rente.

Andre faktorer

har også været lagt til grund for den samlede konvergensvurdering af

Estland. Disse faktorer er betalingsbalancen og markedsintegrationen herunder inte-

gration af produktmarkederne og de finansielle markeder i EU. Den estiske økonomi

er meget velintegreret i EU.



ECOFIN træffer en afgørelse efter at have modtaget en henstilling fra et kvalificeret flertal

af de af dets medlemmer, som repræsenterer medlemsstater, der har euroen som valuta.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Optagelsen af Estland i eurosamarbejdet indebærer en ændring af forordning 974/98 ved-

rørende indførelse af euroen samt forordning 2866/98 vedrørende en endelig og uigenkal-

delig omregningskurs imellem euroen og valutaerne i de medlemsstater, der indfører euro-

en.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant

Nærhedsprincippet

Ikke relevant

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet støtter Kommissionens forslag om at optage Estland i eurosamarbejdet

pr. 1. januar 2011.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Estlands optagelse i eurosamarbejdet har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for

Danmark.

Samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser

Estlands optagelse i eurosamarbejdet har ingen direkte økonomiske konsekvenser for

Danmark.

Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

ECOFIN’s principbeslutning om Estlands opfyldelse af konvergenskriterierne har været fore-

lagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN den 8. juni 2010.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen støtter, at Estland opfylder de nødvendige betingelser for indtrædelse i euro-

samarbejdet den 1. januar 2011.

Andre landes holdninger

Alle EU-lande støtter, at Estland opfylder de nødvendige betingelser for optagelse i eurosam-

arbejdet. Det ventes, at ECB og eurolandene vil lægge vægt på, at Estland formår at oprethol-

de en økonomisk politik, der understøtter lav inflation.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 8a:

1. Resume

Ændringsforslag nr. 5 til EU’s budget for 2010

Kommissionen har fremlagt foreløbigt ændringsforslag nr. 5 til EU’s 2010-budget. Forslaget indeholder de

årligt tilbagevendende tekniske ændringer på budgettets indtægtsside som følge af revision af en række over-

slag, som lå til grund for 2010-budgetforslaget, samt en korrektion af UK-rabatten. Som konsekvens ned-

justeres det danske EU-bidrag i 2010 isoleret set med knapt 965 mio.kr.

KOM(2010) 320

2. Baggrund

Kommissionen har fremlagt foreløbigt ændringsforslag nr. 5 til EU’s budget for 2010

(KOM (2010) 320). Forslaget forventes vedtaget som et a-punkt på et kommende rådsmø-

de.

3. Hjemmelsgrundlag

Traktatens art. 314 (beslutningsprocedure for budgettet).

4. Nærhedsprincippet

Da der er tale om et forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behandles på EU-niveau.

Det er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

5. Formål og indhold

Ændringsforslag nr. 5 indeholder en række tekniske korrektioner af 2010-budgettet som

følge af opdaterede skøn for bl.a. landbrugsafgifter, moms og BNI samt korrektion af UK-

rabatten.

Revision af skøn for landbrugsafgifter, told, momsgrundlag og BNI

På basis af aktuelle oplysninger sker der i henhold til praksis en ajourføring i forhold til de

skøn fra maj 2009, som lå til grund for budgetforslaget for 2010. Ajourføringen er alene

udtryk for en omfordeling af de samlede nødvendige indtægter mellem indtægtskilder og

mellem medlemsstaternes bidrag til finansieringen. Indtægternes samlede størrelse berøres

ikke.

De ændrede skøn for landbrugs- og sukkerafgifter, toldindtægter og det samlede moms-

grundlag medfører isoleret set en forventet dansk mindrebetaling til EU’s budget for 2010

på i alt ca. 31 mio. kr. Det samlede overslag over nettosukkerafgifterne for 2010 er uændret,

mens EU’s toldindtægter skønnes at stige med 10,8 pct. i forhold til overslaget fra maj 2009.

Hovedårsagen til denne stigning er, at vareimporten fra lande uden for EU skønnes at være

steget i 2010, ligesom også den vægtede gennemsnitstold nu ventes at ligge højere. EU's

samlede momsgrundlag for 2010 anslås til at falde med 5,4 pct. i forhold til overslaget fra

maj 2009.

Endvidere gør sig gældende, at det samlede EU BNI-grundlag for 2010 opjusteres med 2

pct. I forhold til tidligere skøn udgør det isolerede danske BNI-grundlag imidlertid en min-

dre andel af EU’s samlede BNI, hvilket medfører et mindre dansk BNI-bidrag på ca. 664

mio. kr.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Korrektion af budgetuligevægt til fordel for Storbritannien (UK-rabatten)

Der gennemføres en korrektion af UK-rabatten vedrørende regnskabsårene 2006, 2008 og

2009. Det gør sig gældende for korrektionen vedr. UK-rabatten, at den alene er udtryk for

en intern omfordeling mellem medlemsstaternes bidrag til finansieringen af EU’s egne ind-

tægter og derfor ikke berører indtægternes samlede størrelse.

De reviderede skøn for UK-rabatten i 2006, 2008 og 2009 medfører isoleret set et lavere

dansk EU-bidrag på ca. 270 mio. kr. i 2010.

6. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har endnu ikke fastlagt sin holdning, men ventes at kunne støtte for-

slaget.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

En vedtagelse af forslaget vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet

Ændringsforslag nr. 5 indebærer, at det danske bidrag til EU’s budget for 2010 isoleret set

formindskes med knapt 965 mio. kr. Nedjusteringen skyldes hovedsageligt den relativt lave-

re danske andel af BNI-grundlaget for EU’s indtægter.

Det seneste skøn for det danske EU-bidrag i 2010, inkl. ændringsforslag 1-5, er herefter på

ca. 18,4 mia. kr.

9. Høring

Ikke relevant.

10. Regeringens holdning

Danmark kan støtte forslaget, da der er tale om en fast årlig teknisk ændring, som følger af

reglerne i henholdsvis Rådets afgørelse om ordningen for De Europæiske Fællesskabers

egne indtægter (2000/597/EF, Euratom) og Rådets afgørelse om ordningen for De Euro-

pæiske Fællesskabers egne indtægter (2007/436/EF, Euratom).

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at alle medlemslandene kan støtte forslaget.

13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 8b:

1. Resume

Ændringsforslag nr. 6 til EU’s budget for 2010

Kommissionen har fremlagt foreløbigt ændringsforslag nr. 6 til EU’s 2010-budget vedrørende etableringen

af Den Fælles Udenrigstjeneste (FUT). Der lægges op til oprettelse af 100 nye stillinger i fjerde kvartal af

2010, hvilket indebærer merudgifter på 9,5 mio. euro. på 2010-budgettet. Isoleret set indebærer ændrings-

forslag nr. 6 stigning i det danske bidrag til EU for 2010 på ca. 1 mio. kr.

KOM(2010) 315

2. Baggrund

Kommissionen har fremlagt foreløbigt ændringsforslag nr. 6 til EU’s budget for 2010

(KOM (2010) 315).

3. Hjemmelsgrundlag

Traktatens art. 314 (beslutningsprocedure for budgettet).

4. Nærhedsprincippet

Da der er tale om et forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behandles på EU-niveau.

Det er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

5. Formål og indhold

I henhold til Lissabon-traktatens art. 27, stk. 3 har EU’s udenrigsrepræsentant Catherine

Ashton den 25. marts 2010 fremsat forslag til etablering af Den Fælles Udenrigstjeneste.

Den Fælles Udenrigstjeneste vil blive sammensat af en række eksisterende udenrigspolitiske

enheder i Bruxelles, herunder primært de respektive generaldirektorater for udenrigsanlig-

gender i hhv. Kommissionen og rådssekretariatet. Desuden vil EU’s eksisterende delegatio-

ner i tredjelande og ved internationale organisationer blive tilknyttet den fælles udenrigstje-

neste. Det drejer sig om de ca. 130 Kommissionsdelegationer, der ved Lissabon-traktatens

ikrafttræden blev opgraderet til Unionsdelegationer. EU delegationerne vil fortsat skulle

varetage deres hidtidige funktioner for Kommissionen, men vil derudover skulle overtage

en række af de lokale formandskabsopgaver. Udover udsendte fra den fælles udenrigstjene-

ste og medlemsstaterne vil delegationerne for en stor dels vedkommende være bemandet af

udsendte fra de relevante generaldirektorater i Kommissionen. Den Fælles Udenrigstjeneste

forventes udover personale fra institutionerne at bestå af personale fra medlemsstaternes

diplomatiske tjenester. Målsætningen er, at personale fra medlemsstaternes diplomatiske

tjenester i 2013 skal udgøre mindst 1/3 af de akademiske stillinger.

Ændringsbudget nr. 6 opretter Den Fælles Udenrigstjeneste som en selvstændig del af EU’s

budget. Som illustreret i tabel 1 flyttes der 1114 årsværk fra Kommissionen samt 411 års-

værk fra Rådet og Det Europæiske Råd til den ny tjeneste. Blandt disse årsværk indgår 806

generalist-stillinger, mens de øvrige er støttefunktioner. Lønninger og øvrige udgifter for-

bundet med disse årsværk indebærer ikke merudgifter i 2010, fordi disse årsværk allerede er

inkluderet i EU-budgettet, men foreløbigt blot formelt skifter organisation. Herudover læg-

ges der i fjerde kvartal af 2010 op til oprettelse af 100 nye faste generaliststillinger, ansættel-

se af 10 kontraktansatte i Tjenestens hovedkvarter i Bruxelles samt oprettelse af 60 stillinger

for lokalt ansatte på EU-delegationerne, hvilket samlet indebærer merudgifter på 9,5 mio.

euro. på 2010-budgettet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1

Kommis-

sionen

Hovedkvarter

Delegationer

I alt

675

439

1114

Rådet

Heraf

general-

ister

Nye gen-

eralist-

stillinger

100

I alt, inkl.

støttefunk-

tioner

1082

543

1625

Heraf

general-

ister

387

411

806

906

6. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har endnu ikke fastlagt sin holdning, men ventes at kunne støtte for-

slaget.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

En vedtagelse af forslaget vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet

Ændringsforslag nr. 6 indebærer, at det danske bidrag til EU’s budget for 2010 isoleret set

øges med ca. 1 mio. kr. Det seneste skøn for det danske EU-bidrag i 2010, inkl. ændrings-

forslag 1-6, er herefter på ca. 18,4 mia. kr.

9. Høring

Ikke relevant.

10. Regeringens holdning

Regeringen vil arbejde for, at etableringen af Den Fælles Udenrigstjeneste skal basere sig på

omkostningseffektivitet med budgetneutralitet som mål, jf. kommenteret dagsorden af 9.

juni 2010 til rådsmødet (almindelige anliggender og udenrigsanliggender) den 14.-15. juni

2010.

Regeringen finder, at der bør arbejdes for en fastholdelse af budgetneutralitet under hen-

syntagen til tjenestens funktionsduelighed, herunder at de overordnede mål med etablerin-

gen af tjenesten opnås. Det vil desuden være væsentligt at sikre, at de potentielle synergief-

fekter i forbindelse med sammenlægningen af de forskellige strukturer fra Rådssekretariatet

og Kommissionen indhøstes. Regeringen støtter, at der vil blive tilvejebragt finansiering af

et begrænset antal yderligere stillinger til midlertidigt ansatte fra medlemsstaterne. Der vil

fra dansk side blive lagt vægt på, at eventuelle budgetmæssige konsekvenser af den Fælles

Udenrigstjeneste finansieres inden for rammerne af de nuværende finansielle perspektiver.

Regeringen kan stemme for de foreslåede mindre merudgifter i etableringsfasen, men rege-

ringen vil også kunne tilslutte sig en kompromisløsning om TÆB nr. 6, hvor udgifterne

ligger på et lavere niveau, hvis Kommissionen ikke kan argumentere fuldt ud for nødven-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

digheden af, at EU-budgettet for 2010 forhøjes med 9,5 mio. euro til brug for den oven-

nævnte mandskabsmæssige styrkelse i 2010.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at kunne etableres et kvalificeret flertal for forslaget.

13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 9:

1. Resume

Tidsfrist for høring af Folketinget vedrørende EU’s budget

Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet har aftalt en tidsplan for vedtagelsen af EU’s budget for

2011, som ikke tager fuldt ud højde for traktatens krav om høring af de nationale parlamenter. For at

sikre, at de aftalte tidsfrister kan overholdes, og at EU’s budget for 2011 kan vedtages planmæssigt, har

Rådets Juridiske Tjeneste foreslået, som en undtagelsesforanstaltning, at Rådet med kvalificeret flertal vedta-

ger at forkorte de nationale parlamenteres høringsfrist fra 8 uger til 4 uger.

2. Baggrund

Rådets Juridiske Tjeneste har foreslået at halvere de nationale parlamenters 8-ugers hørings-

frist på Kommissionens forslag til budget for EU for 2011. Dette er nødvendigt for at sikre,

at den mellem Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet aftalte tidsplan for vedtagel-

sen af EU’s budget for 2011, kan overholdes.

3. Hjemmelsgrundlag

Artikel 4 i Lissabontraktatens protokol om de nationale parlamenters rolle i den Europæiske

Union samt Lissabontraktatens art. 314 (beslutningsprocedure for budgettet).

4. Nærhedsprincippet

Da der er tale om et forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behandles på EU-niveau.

Det er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

5. Formål og indhold

Med Lissabontraktaten gælder det, at de nationale parlamenter har ret til en 8 ugers hørings-

frist på retsakter, fra de modtager dem fra Kommissionen, til de kan blive sat på dagsorde-

nen for et møde i Rådet med henblik på beslutning. Følgende fremgår således af artikel 4 i

Lissabontraktatens protokol om de nationale parlamenters rolle i den Europæiske Union:

”Der skal forløbe en periode på otte uger mellem det tidspunkt, hvor et udkast til lovgivningsmæssig retsakt

stilles til rådighed for de nationale parlamenter på Unionens officielle sprog, og det tidspunkt, hvor det sættes

på Rådets foreløbige dagsorden med henblik på vedtagelse. Denne frist kan dog fraviges i tilfælde af en sags

hastende karakter, som begrundes i retsakten eller Rådets holdning.”

EU-budgettet er med Lissabontraktaten også en retsakt, og Folketinget har derfor i henhold

til traktaten en 8 ugers høringsfrist fra modtagelsen af den danske oversættelse af budgettet.

På et samrådsmøde den 18. november 2009 blev Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissi-

onen imidlertid enige om en fælles erklæring om de overgangsforanstaltninger, der skal gæl-

de for budgetproceduren efter Lissabontraktatens ikrafttræden, hvoraf følgende fremgår:

”Rådet afslutter sin behandling senest inden udgangen af uge 30 (slutningen af juli).”

Budgettet er imidlertid et stort og kompliceret dokument, hvorfor det tager det tid før over-

sættelser til alle Unionens sprog kan fremsendes fra Kommissionen. Alle sprogversioner

kunne efter det oplyste først fremsendes den 22. juni.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med en 8 ugers høringsfrist for de nationale parlamenter vil Rådet derfor få svært ved at

afslutte sin behandling således at Europa-Parlamentet, som aftalt i fælleserklæringen mellem

Rådet, Kommissionen og Parlamentet, kan få oversendt Rådets ændringsforslag inden ud-

gangen af juli.

Hvis Parlamentet ikke får Rådets ændringsforslag inden udgangen af juli, men først sidst i

august, kan det blive svært at nå at gennemføre budgetproceduren, så budgettet kan vedta-

ges inden årets udgang.

6. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har endnu ikke fastlagt sin holdning, men ventes at kunne støtte for-

slaget.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

En vedtagelse af forslaget vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet

Forslaget har ikke statsfinansielle konsekvenser.

9. Høring

Ikke relevant.

10. Regeringens holdning

Regeringen kan undtagelsesvist støtte forslaget, da der er tale om et uforudset problem, som

det her og nu gælder om at løse, således at proceduren for vedtagelsen af budgettet for 2011

kan forløbe som aftalt mellem Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at alle medlemslandene kan støtte forslaget.

13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg, men Folketingets

Europaudvalg blev mundtligt orienteret om sagen den 18. juni 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 10:

Finansiel bistand med hensyn til nedlukning af blok 1-4 på

Kozloduy kernekraftværket i Bulgarien

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag til rådsforordning vedrørende ydelse af EU-støtte til lukning af fire reak-

torer på Kozloduy-kernekraftværket i Bulgarien. Med tiltrædelsesaftalen fik Bulgarien støtte hertil frem til

og med 2009.

Formålet med forslaget er at forlænge den finansielle støtte til Bulgarien til en sikker vedligeholdelse og ned-

lukning af de pågældende reaktorer. Med forslaget ligestilles Bulgarien med Slovakiet og Litauen, der også

har forpligtet sig til at nedlukke usikre kernekraftreaktorer før deres tekniske levetid er udløbet og som i

forbindelse med deres tiltrædelsesaftaler fik forhandlet finansiel støtte hertil frem til 2013.

Den foreslåede EU-støtte til Bulgariens nedlukning af blok 1-4 på Kozloduy-kernekraftværket udgør 300

mio. euro i perioden 2010-13, der foreslås formidlet som en fortsættelse af fællesskabsbidraget til den inter-

nationale fond for støtte til nedlukning af Kozloduy-kernekraftværket (KIDSF), som forvaltes af Den

Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD).

Danmark stiller sig overordnet positiv over for forslaget, der vurderes at sikre den forsvarlige nedlukning af

utidssvarende kernekraftreaktorer på Kozloduy-kernekraftværket i Bulgarien.

KOM(2009) 581

1. Baggrund

Kommissionen har den 27. oktober 2009 fremlagt forslag til Rådets forordning om Fælles-

skabets finansielle bistand med hensyn til nedlukning af blok 1-4 i Kozloduy-

kernekraftværket i Bulgarien – ”Kozloduy-programmet”.

Nedlukning er den sidste fase i et kernekraftværks livscyklus og fortsætter, indtil området er

fuldstændig saneret, og alt radioaktivt affald og brugt brændsel er blevet håndteret på sikker

vis. Det betyder, at nedlukningsaktiviteterne strækker sig over meget lang tid.

Under tiltrædelsesforhandlingerne gav Bulgarien tilsagn om at lukke blok 1-4 af Kozloduy-

kernekraftværket før udløbet af værkets forventede levetid. Fællesskabet har som støtte

hertil i perioden frem til og med 2008 ydet finansiel bistand på 490 mio. EUR som EU-

bidrag til den internationale fond for støtte til nedlukning af Kozloduy-kernekraftværket

(KIDSF), der forvaltes af Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD),

og som Fællesskabet er den største bidragyder til.

I 2001 valgte man oprindelig en etapevis demonteringsstrategi, men i 2006 besluttede den

bulgarske regering – i tråd med internationale anbefalinger – at gå over til en øjeblikkelig

demonteringsstrategi. Dette blev gjort for at fremskynde nedlukningsprocessen samt for i

højere grad at kunne gennemføre processen med værkets eget personale, som ifølge eksem-

pler på best practice besidder den nødvendige knowhow for en sikker nedlukning.

Støtten til Bulgarien er hidtil blevet ydet på baggrund af Bulgariens tiltrædelsestraktat. Be-

slutningen om at overgå til en øjeblikkelig demonteringsstrategi blev imidlertid først truffet

efter underskrivelsen af tiltrædelsestraktaten, som kun tager højde for finansiering til ned-

lukningsforberedende arbejde til og med 2009. Skiftet til en øjeblikkelig demonteringsstra-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tegi betyder dog et yderligere finansieringsbehov udover 2009, idet udgifterne skal afholdes

hurtigere og koncentreres i tid.

Da forhandlingerne om de gældende finansielle perspektiver fandt sted, var Bulgarien ikke

medlem af EU, hvorfor der ikke blev afsat midler til at fortsætte finansieringen af den øje-

blikkelige demonteringsstrategi efter 2009. I forbindelse med forhandlingerne om de nuvæ-

rende finansielle perspektiver i 2005 anmodede Bulgarien om supplerende midler til ned-

lukningen. Det blev ført til protokols, at denne anmodning skulle tages op under revisionen

af de finansielle perspektiver.

2. Formål og indhold

Det fremsendte forslag skal sikre en fortsat finansiering af den tidlige nedlukning af de 4

kernekraftreaktorer på Kozloduy-kernekraftværket i Bulgarien og andre følgeomkostninger,

hvorved Bulgarien vil opnå en støtte, der er sammenlignelig med den støtte som Litauen og

Slovakiet har modtaget, idet også disse lande, som led i optagelsen i EU måtte nedlukke

kernekraftreaktorer før den forudsatte tekniske levetid.

Det væsentligste formål med forslaget er at fastlægge de retlige rammer for at forlænge støt-

ten til Bulgarien med henblik på at følge forløbet i den godkendte nedlukningsplan for Koz-

loduy-kernekraftværkets blok 1-4. Det omfatter sikker vedligeholdelse, den faktiske fysiske

nedlukning og demontering af kernekraftværket – blok 1-4 – samt affaldsbehandlingen. På

samme tid medvirker forslaget til at mindske den tidlige nedluknings sociale og økonomiske

virkninger, idet personalet fra det lukkede kernekraftværk fortsat er beskæftiget og forsy-

ningssikkerheden sikres efter nedlukningen.

Kommissionen vurderer, at videreførelsen af den finansielle støtte er afgørende for at holde

sikkerheden på højde med de krævede standarder, samt at Bulgarien har opnået gode resul-

tater med midlerne til nedlukning af kernekraftværket frem til 2009. Kommissionen foreslår

på denne baggrund, at der bevilges yderligere 300 mio. euro til nedlukningen.

Fællesskabet yder finansiel bistand til Litauen, Slovakiet og Bulgarien som en solidaritets-

foranstaltning med henblik på at støtte medlemsstaternes bestræbelser på at efterkomme

deres tilsagn om at lukke kernereaktorer af første generation. De nuværende støtteforan-

staltninger til Bulgarien løb frem til 2009, mens de for Litauens og Slovakiets vedkommen-

de fortsætter frem til 2013. For at sikre ligebehandling vil den foreslåede forlængelse af støt-

ten til Bulgarien dække perioden 2010-2013.

På EU-budgettet for 2010 er der afsat 75 mio. euro i reserve til formålet i 2010 uden at det-

te dog foregriber resultatet af den igangværende behandling af retsgrundlaget i form af for-

ordningen. Kommissionen har ligeledes på budgetforslaget for 2011 afsat 75 mio. euro i

reserve til forlængelse af støtten.

3. Hjemmelsgrundlag

Retsgrundlaget er Euratomtraktatens artikel 203.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal jf. Euratomtraktatens artikel 203 høres i denne sag. Forslaget blev

oversendt til Europa-Parlamentet den 27. oktober 2009, der den 20. maj 2010 kom med en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

100

udtalelse. Europa-Parlamentet udtalte sig til fordel for forslaget og foreslog en række æn-

dringsforslag. Rådet har efterfølgende indarbejdet en række af disse ændringsforslag.

Rådet har accepteret flere ændringsforslag, der præciserer forordningsteksten og klargør

forordningens formål. Samtidig har Rådet indarbejdet ændringsforslag, der specificerer hen-

syntagen til de miljømæssige og sundhedsmæssige konsekvenser af nedlukningsarbejdet

samt energieffektivitet. Endelig har Rådet accepteret en række ændringsforslag, der skærper

kontrolkravene til brugen af midler samt giver Europa-Parlamentet adgang til information

på lige fod med Kommissionen og Revisionsretten.

Rådet har afvist andre ændringsforslag fra Europa-Parlamentet. For det første har Rådet

afvist ændringsforslag, der rækker udover forordningens reguleringsområde. Dette gælder

bl.a. behandlingen af radioaktivt affald, der er dækket af et særskilt forordningsforslag fra

Kommissionen. Dernæst har Rådet valgt ikke at indarbejde ændringsforslag, der ville med-

føre en for skarp binding på brugen af midler og besværliggøre en hensigtsmæssig opgave-

løsning. Endelig har Europa-Parlamentet fremsat flere ændringsforslag, hvor der henvises

til, at nedlukningsarbejdet og kontrollen hermed skal ske i overensstemmelse med gældende

EU-regler og bulgarsk lovgivning. Disse ændringsforslag har Rådet afvist med henvisning

til, at det ikke findes nødvendigt at nævne, at eksisterende regelsæt skal efterfølges.

5. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet skønnes overholdt, idet fællesskabshandling ses at være påkrævet med

henblik på at sikre den forsvarlige nedlukning af utidssvarende kernekraftreaktorer på Koz-

loduy-kernekraftværket i Bulgarien.

6. Gældende danske ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget har ikke retlige konsekvenser for Danmark.

7. Konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttel-

sesniveauet

Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser udover indvirkningen på EU’s budget.

Den samlede foreslåede bevilling udgør 300 mio. euro til yderligere finansiering af demon-

tering af blok 1-4 på Kozloduy-kernekraftværket i perioden 2010-2013. Forslaget finansie-

res inden for rammerne af de nuværende finansielle perspektiver. Danmark betaler ca. 2 pct.

af EU’s udgifter, svarende til en samlet statslig udgift på ca. 45 mio. kr. i perioden.

Demonteringen af de nævnte reaktorer vurderes at have generelle, positive konsekvenser

for miljøet og folkesundheden.

8. Høring

Grundnotat vedrørende forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for EU’s budget

8. december 2009 og 25.-28. juni 2010 samt i specialudvalget for Euratom spørgsmål 8.

december 2009. Der var ingen bemærkninger hertil i specialudvalgene.

10. Regeringens holdning

Regeringen er positiv over for intentionerne og indholdet i Kommissionens forslag, der

sikrer en lukning af utidssvarende kernekraftreaktorer på Kozloduy-kernekraftværket.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

101

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg i form af et grundnotat, der blev over-

sendt til udvalget 9. december 2009. Folketingets Europaudvalg blev desuden orienteret om

sagen forud for vedtagelsen af EU’s budget for 2010 i samlenotat vedrørende ECOFIN-

rådsmødet d. 19. november 2009, der blev drøftet på Europaudvalgsmødet den 13. novem-

ber 2009.

Folketingets Europaudvalg er tidligere orienteret om den hidtidige støtte til nedlukningen af

Kozloduy-kernekraftværket i Bulgarien i forbindelse med grundnotat af 10. december 2004

og samlenotat af 25. maj 2005 vedrørende Bohunice- og Ignalina-programmerne.