EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 226: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 18/11-12

Europaudvalget 2011-12
EUU Alm.del Bilag 226
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 7. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 18. november 2011

Kl. 11.00

Vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V) formand, Trine Bramsen (S), Sofie

Carsten Nielsen (RV), Holger K. Nielsen (SF), Nikolaj

Villumsen (EL), Jakob Ellemann-Jensen (V), Pia

Adelsteen (DF), Merete Riisager (LA), Lene Espersen

(KF)

Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3127 (transport, telekommunikation og energi –

energidelen) den 24. november 2011

Formanden

gjorde opmærksom på, at udvalget samme morgen havde haft en

god drøftelse med energikommissæren.

Klimaministeren:

Alle sager på dagsordenen forelægger jeg til orientering for

Europaudvalget.

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

energieffektivitet og om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og

2006/32/EF

– Fremskridtsrapport

KOM (2011) 0370

Rådsmøde 3127 – bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2011) 0370 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 22/7-11)

KOM (2011) 0370 – bilag 2 (nærhedsudtalelser af 12/10-11)

Klimaministeren:

Kommissionen præsenterer bl.a. en fremskridtsrapport om

energieffektiviseringsdirektivet, der jo er et af formandskabets absolut højest prio-

riterede.

Formålet med forslaget er at styrke energieffektiviseringsindsatsen i medlemslan-

dene med henblik på, at EU når målet om 20 pct. energibesparelser i 2020, som

blev vedtaget af Det Europæiske Råd i marts 2007.

Som det ser ud nu, når EU desværre kun halvvejs i mål. Jeg vil på rådsmødet

lægge særlig vægt på, at ambitionsniveauet i forslaget fastholdes, så det sikres,

at vi får "lukket hullet".

Kommissionens forslag er bygget op om en række bindende virkemidler.

243

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 226: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 18/11-12

7. Europaudvalgsmøde 18/11-11

Det måske vigtigste virkemiddel i direktivet er et krav om at pålægge energisel-

skaber energisparemål. Modellen er stærkt inspireret af den danske model, som

vi har rigtigt gode erfaringer med herhjemme.

Regeringen støtter ligeledes direktivets krav om fremme af kraftvarme, som vi i

Danmark også har gode erfaringer med, og at det offentlige går forrest i kraft af

offentlige grønne indkøb og energirenovering af bygninger.

Regeringen er også tilfreds med, at der for første gang med direktivet etableres

en ramme for måling af energibesparelser, der på en enkelt og gennemskuelig

måde gør det muligt at holde øje med, om landenes indsatser er tilstrækkelige.

Danmark gør i forvejen meget af det, der foreslås i direktivet. Det vil derfor for-

mentlig ikke have den helt store effekt for os. Men direktivet er helt centralt for, at

EU når sine klima- og energimål. Ud over opnåelse af målet om 20 pct. energibe-

sparelser, vil en øget energieffektivisering øge sandsynligheden for, at EU når sit

VE-mål, og også for, at EU eventuelt på et senere tidspunkt kan øge sit redukti-

onsmål til 30 pct. i 2020.

En øget energieffektivitetsindsats vil desuden være godt nyt for den danske grøn-

ne industri og energisektor, der har produkter og løsninger af høj kvalitet, som vil

blive efterspurgt i resten af EU.

Pia Adelsteen

pegede på, at der er problemer med den rigide bestemmelse om,

at 3 pct. af de offentlige bygninger skal renoveres hvert år. Derfor må bestemmel-

sen være mere fleksibel. Hun ville gerne have præciseret regeringens holdning til

denne bestemmelse.

Hun syntes, det var positivt, at regeringen ikke synes, Kommissionen skal have

mulighed for at udstede delegerede retsakter på dette område.

Lene Espersen

oplyste, at Det Konservative Folkeparti støtter hensigten med

direktivforslaget, og tilføjede, at det er vigtigt, at vi når de mål, EU har sat sig. Hun

kunne se på høringssvarene, at erhvervslivet generelt havde en positiv tilgang til

sagen, idet man i dag pointerer, at det skal gøres så omkostningseffektivt som

overhovedet muligt.

Med hensyn til bestemmelsen om, at 3 pct. af de offentlige bygninger skal renove-

res hvert år, pegede hun på, at nogle lande er nået meget langt, mens man i an-

dre lande nærmest ikke er kommet i gang og derfor kan høste nogle meget

lavthængende frugter. Derfor bør man ikke lave en firkantet regel, idet det ikke er

den mest omkostningseffektive måde at nå målet på. Derfor opfordrede hun rege-

ringen til at få gjort bestemmelsen mere fleksibel.

Hun var bekymret for CO

-kvotemarkedet, hvor vi må sørge for, at det ikke får

negative konsekvenser for det, vi allerede har sat i gang.

Nikolaj Villumsen

betegnede det som enormt vigtigt, at vi får lavet klimarenove-

ringer i lyset af det store behov, der er for at skabe arbejdspladser i Europa. Det

var han enig med regeringen i. Han henviste til det, nogle grønne organisationer

havde skrevet om, at det er vigtigt med fleksibilitet.

244

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 226: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 18/11-12

7. Europaudvalgsmøde 18/11-11

Jakob Ellemann-Jensen

sagde, at hensigten med bestemmelsen om renove-

ring er god, men en bestemmelse om, at 3 pct. af de offentlige bygninger skal

renoveres hvert år, er ikke synderlig operationel. På den baggrund spurgte han,

om regeringen gør sig nogle tanker om, hvordan man kan gøre bestemmelsen

mere operationel.

Klimaministeren

takkede for den overordnede støtte og de meget relevante

spørgsmål.

Han beskæftigede sig først med bestemmelsen om renovering af 3 pct. af de of-

fentlige bygninger, som de fleste ordførere havde været inde på. Han henviste til,

at Danmark var det eneste land, som i sin tid havde argumenteret for bindende

mål angående energieffektivitet. Da vi ikke kunne komme igennem med det, måt-

te man prøve med bindende virkemidler. Det er på nogle punkter rigtigt svært,

idet der er meget forskellige forhold i de forskellige lande. Som eksempel på sa-

gens kompleksitet nævnte han, at da Europa-Parlamentet behandlede sagen for

en ugestid siden, indkom der 1600 ændringsforslag til direktivet. En del af dem

handler om de 3 pct. Det er regeringens holdning, at målsætningen selvfølgelig

skal nås, men på vej derhen skal landene have større fleksibilitet, således at mål-

sætningen kan nås mere omkostningseffektivt.

Klimaministeren var enig med Lene Espersen i, at der er mange grunde til at væ-

re bekymret for CO

-kvotemarkedet, især fordi prisen er så lav. Han havde et

godt samarbejde med den danske klimakommissær, som arbejdede meget hårdt

for, at man kan lave en såkaldt "set aside", så der kan blive et fornuftigt marked.

Det har erhvervslivet en interesse i. Klimaministeren betegnede det i øvrigt som

glædeligt, at der i erhvervslivet synes at være en større interesse for energieffek-

tivisering. Han henviste til, at den seneste rapport for OECD's energiagentur ikke

er særlig opmuntrende læsning, idet den taler om stærkt ustabile og stigende pri-

ser, og at de fossile brændsler bliver koncentreret på stadig færre lande. Det be-

tyder, at der i erhvervslivet er en stigende interesse i at gøre sig mindre afhængig

af udviklingen på oliemarkedet og få sikre og stabile energiforsyninger.

245

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 226: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 18/11-12

7. Europaudvalgsmøde 18/11-11

2. Forslag til retsakt om sikkerhed ved offshore olie og gas aktiviteter

– Forelæggelse ved Kommissionen

KOM (2011) 0688

Rådsmøde 3127 – bilag 1 (samlenotat side 18)

KOM (2010) 0560 – bilag 1 (henvendelse af 18/11-10 fra Danish

Operators)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (10) – bilag 170 (side 394, forudgående

meddelelse fra Kommissionen behandlet i EUU 26/11-10)

Klimaministeren:

Forslaget til forordningen om sikkerhed ved offshore olie og

gas aktiviteter skal ses på baggrund af bl.a. ulykken på boreplatformen ”Deepwa-

ter Horizon”.

Kommissionen såvel som Danmark finder det vigtigt, at der opnås det højest mu-

lige niveau for sikkerhed og miljøbeskyttelse for offshoreaktiviteter i hele EU. Re-

geringen kan derfor støtte Kommissionens forslag, der indeholder en række krav

til offshore industrien med det formål:

1. At reducere risikoen for større ulykker.

2. At forbedre forureningsberedskabet.

3. At udvide selskabernes miljøansvar.

Forslaget indeholder også detaljerede krav til en national kompetent tilsynsmyn-

dighed, herunder dens organisering og krav om uafhængighed af den myndig-

hed, som udsteder koncessioner.

Regeringen finder det vigtigt, at det bliver overladt til den enkelte medlemsstat at

organisere sin egen nationale myndighedsstruktur, så den lever op til de krævede

målsætninger.

Nikolaj Villumsen

pegede på, at det er vigtigt, at vi får gennemført princippet om,

at forureneren betaler. Vi skal huske på, at der også er problemer i Nordsøen,

hvor vi har set ulykker.

Klimaministeren

var opmærksom på problemerne, for vi er jo også en oliepro-

ducerende nation. Man skal ikke gå på kompromis med standarderne og sikker-

heden, men diskutere, hvordan vi skal administrere reglerne. Klimaministeren

tilføjede, at det glædede ham, at Nikolaj Villumsen også ser nytten af fælles euro-

pæiske regler på området.

246

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 226: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 18/11-12

7. Europaudvalgsmøde 18/11-11

3. Forslag til forordning om energiinfrastruktur

– Forelæggelse ved Kommissionen og indledende udveksling af syns-

punkter

KOM (2011) 0658

Rådsmøde 3127 – bilag 1 (samlenotat side 25)

Klimaministeren:

Dagordenen omfatter også en præsentation og indledende

drøftelse af Kommissionens energiinfrastrukturforslag. Forslaget har til formål at

modernisere, udvide og forbinde den europæiske energiinfrastruktur over græn-

ser, for at infrastrukturen kan være en solid og tidssvarende rygrad i omstillingen

af det europæiske energisystem, samtidig med at det bidrager til forsyningssik-

kerhed, effektive energimarkeder og som grundlag for indpasning af mere vedva-

rende energi.

Forslaget prioriterer 12 strategiske områder med transeuropæiske infrastruktur-

korridorer som grundlag for udvælgelse af projekter af fælles europæisk interesse

inden for hovedsageligt el og gas og i mindre grad olie og CO

– opsamling og

lagring.

Forslaget lægger op til, at Kommissionen i perioden 2014-2020 kan yde økono-

misk støtte til prioriterede energiprojekter af fælles europæisk interesse.

I udvælgelsen af konkrete projekter indgår en række kriterier, som er i god over-

ensstemmelse med dansk energipolitik. I dele af forslaget lægges der imidlertid

også op til indførelse af en del mere administration. Her argumenterer regeringen

for en model inspireret af den skandinaviske tradition for ubureaukratisk samar-

bejde mellem landene.

Jeg vil på rådsmødet give udtryk for, at Danmark finder det positivt, at der nu

lægges op til at prioritere den europæiske el- og gasinfrastruktur af hensyn til Eu-

ropas energiforsyningssikkerhed, velfungerende energimarkeder og indpasning

af mere vedvarende energi.

Samtidig vil jeg understrege, at investeringer i infrastruktur som udgangspunkt

skal udnytte fordelene af konkurrence mellem flere udbydere. Det vil sige, at de

skal være drevet af markedet med anvendelse af f.eks. tariffer som incitamentsin-

strument.

Nikolaj Villumsen

syntes, det var lidt kedeligt, at man inddrager olien, da vi skal

afvikle brugen af olie til fordel for vedvarende energi. Han ville opfordre til, at man

fastholder det grønne element og ikke begiver sig ud på olieeventyr.

Klimaministeren

sagde, at populært sagt drejer det sig om etablere et supernet,

som kan bringe solen fra Sydeuropa nordpå og vinden fra Nordeuropa sydpå, så

vi inden for få årtier kan få et effektivt energisystem i Europa.

247

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 226: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 18/11-12

7. Europaudvalgsmøde 18/11-11

4. Den eksterne dimension af EU’s energipolitik

a) Meddelelse om energiforsyningssikkerhed og internationalt

samarbejde

–

Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM (2011) 0539

Rådsmøde 3127 – bilag 1 (samlenotat side 29)

KOM (2011) 0539 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 17/10-

11)

Klimaministeren:

Det polske formandskab har prioriteret EU's eksterne energi-

relationer højt i dette halvår, og formandskabet har fremlagt forslag til rådskonklu-

sioner.

Formålet med rådskonklusionerne er at udstikke de generelle politiske rammer for

EU’s eksterne energirelationer, som jo diskuteres meget i disse år.

Rådskonklusionerne slår overordnet fast, at den eksterne energipolitik skal bidra-

ge til sikker og bæredygtig energi til overkommelige priser, og den skal være i

overensstemmelse med de grundlæggende målsætninger for EU’s energipolitik,

dvs. konkurrencedygtighed, forsyningssikkerhed og bæredygtighed, såvel som

perspektiverne i EU’s energi- og low carbon politik for 2050.

På dansk foranledning understreger konklusionerne også, at et velfungerende og

fuldt gennemført indre energimarked er et afgørende element i sikringen af en

succesrig ekstern energipolitik. Samt at EU’s ambitioner om low carbon omstilling

skal afspejles i de internationale energirelationer med tredjelande.

Regeringen agter at støtte vedtagelse af rådskonklusionerne.

b) Internationale energirelationer

–

Præsentation ved formandskabet og Kommissionen

Rådsmøde 3127 – bilag 1 (samlenotat side 35)

Klimaministeren:

Det sidste punkt på dagsordenen, som jeg vil nævne her, er

en orientering om internationale energirelationer, hvor Kommissionen og for-

mandskabet vil orientere om status på arbejdet i en række fora med tredjelande

og internationale organisationer på energiområdet.

Regeringen agter at tage orienteringen til efterretning.

Nikolaj Villumsen

pegede på, at det er vigtigt at sikre tredjelandes adgang. Også

på det punkt kunne han støtte regeringen.

248