PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervsudvalget 2010-11 (1. samling)
KOM (2011) 0142 Bilag 1
Offentligt

NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

5. maj 2011

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

om kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse,

KOM(2011) 142

Resumé

Kommissionen har den 31. marts 2011 stillet forslag om et nyt direktiv

om kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse. Initiativet

skal ses som et led i at skabe et indre marked for boliglån og komplemen-

terer forbrugerkreditdirektiv fra 2008. Set i lyset af finanskrisen finder

Kommissionen, at der er behov for at fokusere på bedre forbrugerbeskyt-

telse og reducere kreditrisikoen for kreditorer for dermed at styrke den

finansielle stabilitet. Forslaget indeholder blandt andet krav til den in-

formationsudveksling, der skal finde sted mellem kreditor og privatkun-

der i forbindelse med boliglån og stiller krav om, at der foretages en

grundig kreditvurdering af den potentielle låntager. Forslaget indeholder

endvidere krav om, at forbrugeren får ret til førtidig indfrielse af sit lån,

og at kreditformidlere og ikke-kreditinstitutter skal have en tilladelse, før

de må yde eller formidle boliglån til forbrugere.

Baggrund og indhold

Kommissionens forslag til direktiv vedrørende ansvarlig långivning på bo-

ligområdet skal ses dels som et led i arbejdet med at skabe et indre marked

for boliglån og dels som en omsætning af visse erfaringer fra finanskri-

sen.

Forslaget vedrører boliglån til forbrugere. Af præamblen fremgår, at med-

lemslandene bør have mulighed for at udvide omfanget til at omfatte fysiske

eller juridiske personer, der ikke er forbrugere, især mikrovirksomheder.

Anvendelsesområdet er defineret som lån med pant, eller anden tilsvarende

sikkerhed, i fast ejendom til beboelse eller rettighed knyttet til en sådan fast

ejendom, ligesom en række formålsbestemte lån, der har til formål fx at an-

skaffe fast ejendom til beboelse, er omfattet.

Direktivets fokus på boliglån til forbrugere skyldes, at der vurderes at være

behov for yderligere regulering af sådanne lån sammenlignet med andre

former for lån til forbrugere.

Forslaget indeholder forskellige typer af initiativer:



Regulering og tilsyn med kreditformidlere og kreditorer, der ikke er

kreditinstitutter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/11



Oplysningsforpligtigelser, markedsføringsbestemmelser og kompe-

tencekrav

Rådgivningsbestemmelser

Kreditvurdering af den potentielle låntager

Initiativer der skal sikre forbrugeren undervejs i lånets løbetid

Øvrige initiativer

Regulering og tilsyn med kreditformidlere og ikke-kreditinstitutter

Forslaget fastlægger en regulering og tilsyn med kreditformidlere og kredit-

givere, der ikke er kreditinstitutter, når disse yder boliglån til forbrugere

En kreditformidler er en aktør, som ikke selv yder kreditten, men formidler

kreditten fra f.eks. et kreditinstitut eller en anden kreditgiver. Et ikke-

kreditinstitut yder kredit som led i udøvelsen af sin virksomhed, men er ikke

et kreditinstitut.

Kreditformidlere, der vil udbyde eller formidle boliglån til forbrugere, skal

ifølge forslaget først opnå en tilladelse hertil i hjemlandet i overensstem-

melse med direktivets krav.

For at opnå en tilladelse skal en kreditformidler opfylde et krav om eg-

nethed og hæderlighed, hvilket blandt andet medfører, at kreditformidleren

skal have en ren straffeattest, særligt hvad angår alvorlige formueforbrydel-

ser, ligesom de ikke må være erklæret konkurs. Endvidere skal de have en

erhvervsansvarsforsikring eller anden tilsvarende garanti mod erstatnings-

krav.

En tilladelse i ét EU-land giver herefter ret til at formidle boliglån til for-

brugere i hele EU. Forinden en kreditformidler kan formidle boliglån til pri-

vate i andre lande end i hjemlandet, skal der dog ske underretning til til-

synsmyndighederne i det eller de pågældende lande (værtslandet). Dette

sker via hjemlandets tilsynsmyndigheder.

Efter forslaget er det hjemlandet, der fører tilsyn med, at kreditformidle-

ren overholder direktivforslagets regler, når denne udøver sin virksomhed

i andre lande. Hvis en kreditformidler, på trods af hjemlandets tilsyns-

myndigheders foranstaltninger, fortsætter med at handle til skade for for-

brugerinteresser, kan værtslandet efter en særlig procedure træffe alle

nødvendige foranstaltninger.

For kreditinstitutter gælder direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at opta-

ge og udøve virksomhed som kreditinstitut.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/11

Kreditgivere, der ikke er kreditinstitutter, skal efter direktivet have en tilla-

delse til at yde boliglån til forbrugere. Medlemsstaterne fastsætter selv de

nærmere rammer herfor, og en sådan tilladelse giver, i modsætning til tilla-

delsen for kreditformidlere, ikke adgang til at udøve virksomhed i andre

medlemsstater.

Oplysningsforpligtigelser, markedsføringsbestemmelser og kompetence-

krav

Direktivforslaget indeholder en overordnet bestemmelse, der forpligter kre-

ditgivere og kreditformidlere til at handle redeligt, rimeligt og professionelt

i forbrugerens bedste interesse. Aflønningen af de ansatte må ikke hindre

opfyldelsen af denne forpligtelse.

Direktivet sikrer forbrugerne adgang til relevant information om potentielle

lån fra den enkelte kreditgiver eller -formidler for at gøre det muligt for for-

brugeren at sammenligne forskellige udbyderes tilbud. Forbrugeren skal

derudover, inden aftaleindgåelsen, være sikret adgang til en række generelle

oplysninger om de kreditaftaler, som kreditgiveren eller kreditformidleren

udbyder. Disse oplysninger omfatter bl.a. oplysning om lånenes karakteri-

stika, sikkerhedsstillelse, løbetid, valuta og årlige omkostninger i procent.

Inden en kreditaftale kan indgås, skal forbrugeren desuden have adgang til

en række oplysninger om det konkrete lån, som han vil indgå, der er tilpas-

set til forbrugerens behov, finansielle situation og præferencer. Oplysnin-

gerne skal gives i et standardiseret skema (ESIS-formularen). Kreditgiveren

eller kreditformidleren skal ikke fremsætte anbefalinger, men er forpligtet

til at identificere de lån fra deres produktudvalg, som er egnede for forbru-

geren.

Hvis en forbruger anvender en kreditformidler, skal kreditformidleren inden

udførelsen af sin tjenesteydelse give forbrugeren en række oplysninger om

den ydelse, han leverer, herunder prisen og en eventuel provision samt

eventuelle ejermæssige relationer mellem kreditformidleren og kreditgive-

ren.

Markedsføringen skal være rimelig, entydig og ikke vildledende, ligesom

der fastsættes krav om en række standardoplysninger i reklamer, herunder

visse oplysninger om lånebetingelser, sikkerhedsstillelse og den risiko, som

forbrugeren påtager sig.

Der fastsættes endvidere et overordnet kompetencekrav for ansatte og ledel-

se hos kreditgivere og -formidlere. Medlemsstaterne har ansvar for at fast-

sætte regler, der sikrer et tilstrækkeligt kompetenceniveau og skal offentlig-

gøre kriterierne herfor.

Rådgivningsbestemmelser

Ifølge direktivforslaget er rådgivning en selvstændig tjenesteydelse, der er

uafhængig af kreditbevillingen. Denne ydelse må kun markedsføres som

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/11

rådgivning, når aflønningen af den enkelte udbyder er transparent for for-

brugeren. Forbrugeren skal have oplyst, hvorvidt der i den givne situation

ydes rådgivning.

Rådgivning skal omfatte et tilstrækkeligt stort antal kreditaftaler på marke-

det, så forbrugeren kan modtage en anbefaling om de bedst egnede kreditaf-

taler. Det er vurderingen, at fortolkning af ”et tilstrækkeligt stort antal pro-

dukter” omfatter andre udbyderes produkter.

Kreditvurdering

Forslaget indebærer, at der skal ske en grundig kreditvurdering af den po-

tentielle låntager, inden et boliglån ydes. Denne skal blandt andet omfatte

indtægt, opsparing, gæld og andre finansielle forpligtelser. Hvis kreditvur-

deringen viser, at der ikke er udsigt til, at forbrugeren er i stand til at tilba-

gebetale boliglånet i løbet af løbetiden, skal kreditgiveren afvise at yde kre-

ditten.

Til brug for kreditvurderingen skal alle kreditgivere have ikke-

diskriminerende adgang til alle databaser, som anvendes til brug for vurde-

ring af forbrugeres kreditværdighed.

Forbrugeren er i forbindelse med ansøgningen om boliglån forpligtet til at

give fuldstændige og korrekte oplysninger om sin økonomi og personlige

forhold. Medlemsstaterne skal ifølge forslaget fastlægge sanktioner for be-

vidst ufuldstændige eller forkerte oplysninger.

Regulering af forbrugerens rettigheder under lånets løbetid

Forslaget forpligter medlemsstaterne til at sikre forbrugeren en ret til at

kunne frigøre sig fra en kreditaftale, før aftalen udløber. Medlemsstaterne

kan fastlægge de nærmere betingelser for udøvelsen af denne ret. Betingel-

serne kan bl.a. omfatte tidsbegrænsninger på udøvelsen af rettigheden samt

forskellig behandling afhængigt af, hvilken type debitorrente, der er tale

om. Disse betingelser bør dog ikke gøre udøvelsen af denne ret urimelig

vanskelig eller dyr for forbrugeren.

Forslaget fastsætter endvidere regler om orientering om renteændringer.

Renteændringer skal som udgangspunkt meddeles, inden ændringen træder

i kraft.

Øvrige bestemmelser

Direktivet fastlægger, at forbrugerne skal have adgang til udenretlig tvist-

løsning. Det kan f.eks. være et klagenævn. Alle kreditgivere og kreditfor-

midlere skal være medlem af et sådant organ.

Kommissionen får efter direktivet adgang til ved delegerende retsakter at

fastsætte mere detaljerede regler for en række af direktivets bestemmelser.

Dette omfatter bl.a. kompetencekrav til personalet hos kreditgivere og –

formidlere, standardoplysninger i markedsføring, oplysninger forud for afta-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/11

leindgåelsen, oplysningerne vedrørende kreditformidlere, reglerne om be-

regning af årlige omkostninger i procent, kreditvurdering og adgang til da-

tabaser.

Kommissionen skal ved udøvelsen af denne beføjelse sende meddelelse til

Europa-Parlamentet og Rådet, der herefter har to måneder til at gøre indsi-

gelse mod Kommissionens regler med den virkning, at reglerne ikke træder

i kraft. Rådet og Europa-Parlamentet kan til hver en tid tage initiativ til at

tilbagekalde Kommissionens beføjelser på de nævnte områder.

Europa-Parlamentets holdning

Et udkast til ordførerens rapport forventes i midten af maj 2011. Det forven-

tes, at udvalget om økonomiske og monetære forhold, ECON, stemmer om

rapporten den 12. juli 2011. Parlamentets afstemning forventes i oktober

2011.

ECON-udvalgets formand har i et brev til Kommissær Barnier opfordret

denne til at tilkendegive, at dette direktiv kun er det første skridt i retning af

at sikre ansvarlig långivning for at sikre finansiel stabilitet.

Nærhedsprincippet

Det er Kommissionens holdning, at udkastet er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet. Kommissionen fremsætter forslaget i direktivform for at

skabe ensartede konkurrencevilkår samt gode rammer for forbrugerbeskyt-

telse på EU niveau.

Kommissionen fokuserer på, at omkostninger ved at drive forretning for-

stærkes for de kreditgivere, der ønsker at drive tværnational virksomhed,

hvilket kan afskrække nye markedsdeltagere og derigennem begrænse kon-

kurrencen. Herudover er finansiel integration og stabilitet målsætninger, der

fungerer på nationalt plan, men som forudsætter, at visse opgaver løses på

EU niveau. Erfaringen fra finanskrisen var således, at effekten af uansvarlig

långivning i et land hurtigt kunne spredes til andre lande.

Regeringens foreløbige vurdering er på den baggrund, at udkastet er i over-

ensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder

Bekendtgørelse nr. 965 af 30. september 2009 om god skik for finansielle

virksomheder indeholder en overordnet bestemmelse (generalklausul), der

påbyder finansielle virksomheder at handle redeligt og loyalt over for sine

kunder og indeholder generelle regler om markedsføring, herunder et for-

bud mod vildledende, aggressiv og utilbørlig markedsføring. Bekendtgørel-

sen finder kun anvendelse på långivere, der er banker eller realkreditinstitut-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/11

ter. Bekendtgørelsen pålægger de finansielle virksomheder at yde rådgiv-

ning, når der ydes lån med pant i fast ejendom.

Markedsføringsloven

Udbydere af lån, der ikke er banker eller realkreditinstitutter, er omfattet af

markedsføringslovens regler om god markedsføringsskik og forbud mod

vildledende og utilbørlig markedsføring. Disse regler adskiller sig fra

Kommissionens forslag ved at indeholde færre krav om oplysninger.

Prisoplysningsbekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 1210 af 24. oktober 2010 om information til forbrugere

om priser m.v. i pengeinstitutter indeholder regler om, hvilke oplysninger

markedsføring af lån skal indeholde. En tilsvarende regel findes i markeds-

føringsloven for lån udbudt af andre långivere end finansielle virksomheder.

Dette adskiller sig fra reglerne i Kommissionens forslag ved at være mindre

detaljeret.

Kreditaftaleloven

Kreditaftaleloven regulerer aftaler om kredit og er hovedsageligt en forbru-

gerbeskyttelseslov. Formålet med loven er særlig at beskytte låntageren, når

denne indgår kreditaftaler med en professionel kreditgiver. Loven indehol-

der bl.a. bestemmelser om kreditgiverens oplysningspligt, fortrydelsesret for

forbrugeren, forbrugerens betalinger, herunder ret til førtidig tilbagebetaling

og forbrugerens misligholdelse.

Kreditaftaleloven er senest ændret ved lov nr. 535 af 26. maj 2010 (Æn-

dringer som følge af forbrugerkreditdirektivet) med henblik på at gennem-

føre Europaparlamentets og Rådets direktiv af 23. april 2008 om forbruger-

kreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102 EØF.

Med denne lovændring blev beskyttelsen af forbrugere, der indgår kreditaf-

taler med professionelle kreditgivere, styrket. Dette er bl.a. sket ved at ind-

føre en 14-dages fortrydelsesret og ved at forbedre sammenligneligheden

mellem forskellige kredittilbud. Herudover medfører lovændringen også, at

alle professionelle kreditgivere skal foretage vurdering af deres kunders

kreditværdighed samt i et vist omfang rådgive deres kunder om konsekven-

serne af kreditaftalen. Kommissionens forslag om kreditvurdering og for-

klaringspligt er mere detaljerede, end hvad der i dag fremgår af kreditaftale-

loven.

Kreditaftalelovens regler finder som udgangspunkt også anvendelse på kre-

ditaftaler, der er sikret ved pant i fast ejendom. Kreditaftaleloven har således

et bredere anvendelsesområde end forbrugerkreditdirektivet, der ikke finder

anvendelse på sådanne kreditaftaler.

De oplysninger, som en kreditgiver efter loven skal give til forbrugeren for-

ud for aftaleindgåelsen, skal gives ved brug af den formular, der er optrykt

som bilag 2 til loven. For så vidt angår lån mod pant i fast ejendom, der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/11

ydes på baggrund af obligationsudstedelse, kan kreditgiveren i stedet benyt-

te et oplysningsskema, som er baseret på det standardiserede europæiske in-

formationsblad (ESIS). Kommissionens forslag indebærer som nævnt en

opdatering af dette oplysningsskema.

Forbrugeren har efter kreditaftaleloven til enhver tid ret til helt eller delvist

at indfri sine forpligtelser i henhold til en kreditaftale. Denne ret til førtidig

indfrielse finder imidlertid ikke anvendelse på pantebreve med pant i fast

ejendom. Tilsvarende finder fortrydelsesretten heller ikke anvendelse på lån

med pant i fast ejendom, der ydes på baggrund af obligationsudstedelse. Det

skyldes hensynet til den eksisterende praksis for indfrielse af disse lån.

Øvrig regulering

Klager over lån med pant i fast ejendom kan i dag indbringes for Pengein-

stitutankenævnet og Realkreditankenævnet. Derimod er der ikke klagead-

gang over lån med pant i fast ejendom udbudt af andre långivere. Der findes

endvidere ikke klageadgang over kreditformidlere.

Der findes i dag ikke danske regler om, at udbydere af lån, der ikke er pen-

geinstitut eller realkreditinstitut eller kreditformidlere, skal have en tilladel-

se til at påbegynde deres virksomhed.

Såfremt udbydere af lån med pant i fast ejendom erhvervsmæssigt videre-

sælger disse pantebreve, skal disse efter regler i lov om pantebrevsselskaber

have en tilladelse til at virke som pantebrevsselskab.

Høring

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse har været i hø-

ring i EU-specialudvalget for den finansielle sektor med høringsfrist den

15. april 2011.

Generelle bemærkninger:

Realkreditrådet og Realkreditforeningen tager Kommissionens forslag til ef-

terretning og er overordnet enige i, at der er grund til, at Danmark støtter

forslaget.

Finansrådet finder, at der bør sikres størst mulig overensstemmelse mellem

Kommissionens forslag og forbrugerkreditdirektivet for at undgå dobbeltre-

gulering. Dette gør sig fx gældende i forhold til det informationsark, der

skal udleveres efter det foreslåede direktiv. Finansrådet finder endvidere, at

direktivet i for vidt omfang har karakter af minimumsharmonisering, hvilket

gør goldplating muligt.

Finansforbundet og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd

(FTF) finder, at forslaget om at aflønning af personale ikke må hindre med-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8/11

arbejderne i at handle i forbrugerens bedste interesse bør udgå, fordi dette er

et spørgsmål om lønfastsættelse

Vedrørende reklamer og oplysningskrav

Finansrådet fremhæver, at forslaget om antallet af standardoplysninger i en

reklame er for omfattende. Ligeledes pointerer Finansrådet, at direktivfor-

slagets oplysningskrav i art. 9 vil være meget byrdefulde og finder, at en

række af disse oplysninger i stedet vil kunne gives i forbindelse med råd-

givningen.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fremhæver, at det vil medføre betydelige

administrative byrder, hvis kreditgiveren i hver enkelt situation skal foreta-

ge en individuel vurdering af, hvilke oplysninger der skal gives til forbruge-

ren alt efter dennes vidensniveau. Standard oplysningskravene bør udfor-

mes så klart, at den individuelle vurdering af forbrugerens viden bliver

unødvendig.

Vedrørende rådgivning

Realkreditrådet og Realkreditforeningen fremhæver, at de fortsat ønsker at

kunne levere rådgivning, men at den foreslåede bestemmelse ikke gør det

muligt, da organisationerne ikke yder rådgivning i denne bestemmelses for-

stand, i og med at rådgivningen kun vedrører virksomhedernes egne pro-

dukter. Finansrådet fremhæver, at det ikke er naturligt, at en långiver skal

rådgive om alle produkter på markedet og foreslår derfor direktivforslaget

ændret.

Vedrørende kreditvurdering og hensigtsmæssighed

Realkreditrådet og Realkreditforeningen finder det problematisk, at forsla-

get omfatter kreditvurdering, som vurderes at være et internt anliggende.

Organisationerne finder derfor, at der er behov for metodefrihed for disse

organisationer.

Finansrådet, Realkreditrådet og Realkreditforeningen finder, at forbrugerne

ikke skal have en begrundelse for et afslag på at få et lån, fordi dette vil give

forbrugeren mulighed for at tilpasse sine oplysninger til en anden kreditgi-

ver for at opnå et lån. Finansrådet finder endvidere, at et automatisk afslag

begrundet i kreditvurderingen ikke skal kunne kræves manuelt efterprøvet.

Finansrådet finder desuden, at kreditgiveren ikke skal foretage en hensigts-

mæssighedsvurdering for at kunne udpege de produkter, der ikke er uegne-

de for forbrugeren. Det bør være forbrugeren, der selv foretager denne vur-

dering.

Førtidig indfrielse

Finansrådet finder, at dette emne ikke er et lovgivningsmæssigt anliggende.

Realkreditrådet og Realkreditforeningen anfører som en forudsætning for at

støtte direktivforslaget, at direktivets regler om førtidig indfrielse ikke hin-

drer den adgang til førtidig indfrielse, som findes i Danmark i dag. Denne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9/11

bekymring er dog efter disse to organisationers holdning hensigtsmæssigt

adresseret i Kommissionens forslag.

Tilladelse til at udøve virksomhed som kreditformidler

Dansk Ejendomsmæglerforening mener, at ejendomsformidlere ikke bør

omfattes af reglerne om tilladelse til at udøve virksomhed som kreditfor-

midler. Ejendomsformidlere er allerede i dag reguleret af lov om omsætning

af fast ejendom for så vidt angår krav til egnethed, hæderlighed, ansvarsfor-

sikring, klageadgang og god skik generelt

Kommissionens beføjelser til at vedtage gennemførelsesforanstaltnin-

ger

Realkreditrådet og Realkreditforeningen samt Finansrådet er betænkelige

ved forslagets hjemler til Kommissionen. Finansrådet fremhæver, at disse

delegationer kan være i strid med traktaten.

Dansk Aktionærforening hilser Kommissionens beføjelser til at fastsætte

detaljerede kompetencekrav velkommen.

Forhandlingssituationen

Direktivforslaget har været behandlet på et arbejdsgruppemøde den 18. april

2011. Direktivforslaget blev overordnet positivt modtaget. Der blev dog

særligt udtrykt betænkeligheder fra en række lande vedrørende forslagets

bestemmelser om delegation af beføjelser til Kommissionen i forhold til at

vedtage gennemførelsesforanstaltninger.

Foreløbig dansk holdning

Regeringen støtter generelt Kommissionens direktivforslag, som vil bi-

drage til at sikre ansvarlighed i långivningsprocessen, forbedre forbruger-

beskyttelsen, styrke det indre marked og understøtte tilliden til de finan-

sielle markeder i hele EU.

Regeringen kan generelt støtte, at forbrugerne får ret til at indfri deres lån

før tid, fordi dette vil gøre det muligt for forbrugerne at komme ud af

uhensigtsmæssige lån. Det er imidlertid af afgørende betydning, at den

hidtidige danske praksis for indfrielse af lån med pant i fast ejendom kan

opretholdes. Det vurderes at være tilfældet med Kommissionens forslag.

Regeringen finder det vigtigt, at forslagets bestemmelser om kreditvurde-

ring holdes på et generelt niveau, således at der sikres den fornødne flek-

sibilitet i forhold til de forskellige nationale lånemarkeder. Der vil fra

dansk side endvidere blive arbejdet for, at långivere, der yder rådgivning,

har mulighed for kun at yde rådgivning om egne produkter, når det gøres

Lov om omsætning af fast ejendom er ikke nævnt under afsnittet om gældende dansk

ret, da det ikke er vurderingen, at denne lov vil skulle ændres som følge af direktivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10/11

klart for forbrugerne, at rådgivningen kun omfatter långiverens egne pro-

dukter.

Regeringen finder, at det bør overlades til medlemsstaterne at fastsætte

regler om sanktionering af forbrugere, hvor disse leverer bevidst ufuld-

stændige eller forkerte oplysninger. Der arbejdes for, at værtslandet vil

have mulighed for at gribe ind over for filialer af udenlandske kreditfor-

midlere, der fx overtræder direktivets regler om markedsføring og infor-

mation.

Regeringen vil derudover arbejde for at præcisere Kommissionens kom-

petencer til at fastsætte detaljerede regler i forhold til minimumskompe-

tencekrav og adgang til databaser. Ligeledes er det holdningen, at infor-

mation til forbrugeren skal indskrænkes til det, der er væsentligt og over-

skueligt for forbrugeren.

Regeringen vil endelig arbejde for, at reglerne udformes på en sådan må-

de, at de medfører færrest mulige administrative byrder for virksomhederne,

og at virksomhederne får tid til at omstille sig til de nye krav.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Gennemførslen af det foreslåede direktiv i dansk ret vil gøre det nødvendigt

at gennemføre ændringer og tilpasninger af de regler, der er nævnt ovenfor i

afsnit 4. Samtidig vil der skulle indføres ny lovgivning om autorisation af

og tilsyn med kreditformidlere og kreditorer, der ikke er kreditinstitutter,

når disse yder boliglån til forbrugere.

For Finanstilsynet vil der blive tale om et øget ressourcetræk, forventeligt

svarende til et årsværk i forbindelse med etablering af ramme for og tilsyn

med kreditformidlere og kreditorer, der ikke er kreditinstitutter. Det vurde-

res, at dette vil nødvendiggøre tilførsel af flere årsværk til Finanstilsynet.

Sådanne omkostninger vil i givet fald finansieres af de finansielle virk-

somheder under tilsyn, som det er normal praksis for Finanstilsynets til-

synsaktiviteter.

Forslaget kan eventuelt også medføre behov for øgede ressourcer hos For-

brugerombudsmanden, hvis de nye regler f.eks. medfører ændringer i mar-

kedsføringsloven eller andre bestemmelser, der henhører under Forbruger-

ombudsmanden. Evt. merudgifter vil blive afholdt inden for Økonomi- og

Erhvervsministeriets eksisterende udgiftsramme.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen vurderer, at initiativet vil kunne skabe betydelige forbedrin-

ger i forbrugernes tillid til kreditorer, kreditformidlere og boliglån, samt vil

kunne reducere sandsynligheden for, at forbrugere tager boliglån, de ikke

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11/11

har råd til. Dette vil blandt andet kunne hindre for stor gældsætning, mislig-

holdelse og tvangsauktioner.

De foreslåede bestemmelser bør sikre, at realkreditlån gives på en ansvarlig

måde og dermed bidrager til at fremme den finansielle, økonomiske og so-

ciale stabilitet.

10.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Kommissionen vurderer, at forslaget kan medvirke til at understøtte nye for-

retningsmuligheder og øget grænseoverskridende aktivitet i EU. Samtidig

vil der også være administrative omkostninger ved at implementere forsla-

get, fx i form af øget informationskrav og mere grundig proces vedr. kredit-

aftaler.

Kommissionen vurderer, at initiativerne på europæisk plan i alt vil koste i

intervallerne 2,9 – 4,7 mia. kr. (éngangsomkostning) og EUR 2,0 – 2,5 mia.

kr. (løbende omkostninger). Kommissionen vurderer tilsvarende, at fordele-

ne vil kunne værdiansættes i intervallet 9,5 – 14,5 mia. kr.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er ikke tidligere blevet orienteret om forsla-

get.