PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
Rådsmøde 3100 - Økofin Bilag 1
Offentligt

10. juni 2011

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 20. juni 2011

1) Forslag til revision af direktiv om indskydergarantiordninger

Generel indstilling

KOM(2010) 368, KOM(2010) 369

2) Forordning om regulering af handel med finansielle derivater

Generel indstilling

KOM(2010) 484

3) Forordning om tekniske krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro mv.

(migration til SEPA)

Generel indstilling

KOM(2010) 775

4) Bankstresstest

Orienterende debat

KOM-dokument foreligger ikke

5) EIB’s eksterne lånemandat 2007-2013 - – midtvejsevaluering

Politisk drøftelse

KOM(2010) 173, KOM(2010) 174

6) Omnibus II

Tidlig forelæggelse (sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN den 20. juni 2011)

KOM(2011) 08

7) Meddelelse fra Kommissionen vedr. effektiv kvalitetsstyring inden for europæiske stati-

stikker

Rådskonklusioner

KOM(2011) 211

8) Styrket økonomisk samarbejde – trialogforhandlinger

Opdatering af generel indstilling

KOM(2010) 522, KOM(2010) 523, KOM(2010) 524, KOM(2010) 525,

KOM(2010) 526, KOM(2010) 527

9) Europæisk Semester

Rådsudtalelser og rådsanbefalinger vedr. medlemslandenes stabilitets- og konvergenspro-

grammer og nationale reformprogrammer

SEK(2011) 801-828

10) Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

Side 11

Side 8

Særskilt

dokument

Særskilt

dokument

Side 3

Side 16

Særskilt

dokument

Side 22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport til Rådet/Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

11) EU’s budget for 2012

Tidlig forelæggelse (sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN den 20. juni 2011)

SEK(2011) 498

Side 27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3:

Forordning om tekniske krav til kreditoverførsler og

direkte debiteringer i euro m.v. (migration til SEPA)

Resumé

Kommissionen har den 16. december 2010 fremsat forslag til forordning om tekniske krav til

kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro og om ændring af forordning (EF) nr. 924/2009

om grænseoverskridende betalinger i EU mv. Det indre marked for betalingstjenester i euro - the

Single Euro Payments Area (SEPA) - er et initiativ fra den europæiske banksektor, der er

støttet af Kommissionen og Den Europæiske Centralbank og har til formål at gøre elektroniske

eurobetalinger indenfor EU/EØS let tilgængelige og forbrugervenlige. Elektroniske betalinger

kan f.eks. være brug af betalingskort eller bankoverførsler. Ideen med projektet er at sikre effek-

tiv konkurrence og sikre, at der ikke er forskel på ordningerne for grænseoverskridende og inden-

landske betalinger. Banksektoren har haft mulighed for at udbyde de første SEPA produkter

siden den 28. januar 2008. Kommissionens forslag har til formål at fastlægge slutdatoer for

overgang til SEPA.

Nedenstående er udarbejdet på baggrund af Kommissionens forslag KOM(2010)775 samt

formandskabets seneste kompromisforslag og giver et prioriteret uddrag af sagen.

KOM(2010) 775

Baggrund

Det indre marked for betalingstjenester i euro - the Single Euro Payments Area

(SEPA) - er startet som et primært markedsstyret projekt, som har fået og får væ-

sentlig støtte fra både Kommissionen og Den Europæiske Centralbank, og som

har til formål at gøre elektroniske betalinger i euroområdet let tilgængelige og for-

brugervenlige. Elektroniske betalinger kan f.eks. være brug af betalingskort eller

overførsler mellem konti.

Formålet med SEPA er at effektivisere betalinger i euro, således at der ikke skel-

nes mellem indenlandske og grænseoverskridende transaktioner i euro i EU og

EØS-landene hvad angår priser og øvrige vilkår. Midlet er at opbygge én fælles

standard for betalinger i euro til afløsning af forskellige nationale systemer for

herigennem at fjerne de eksisterende nationale barrierer for grænseoverskridende

betalinger, fremme konkurrencen mellem betalingsydelser og understøtte den

økonomiske integration i EU.

Den europæiske banksektor, herunder danske banker, har haft mulighed for at

udbyde de første SEPA produkter siden den 28. januar 2008, hvor man har kun-

net tilbyde kunder at foretage overførsler mellem konti i euro via én fælles stan-

dard i form af ”SEPA Credit Transfers”. Fra den 2. november 2009 blev der med

”SEPA Direct Debit” yderligere introduceret én fælles standard for at foretage

direkte betalingstræk i euro på kundernes konto (faste betalingsaftaler svarende til

systemet med Betalingsservice i Danmark).

I forbindelse med ”SEPA Direct Debit” deltager Nationalbanken i det fælleseu-

ropæiske clearingssystem, STEP2, på vegne af et antal pengeinstitutter, der har

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tilsluttet sig et fælles engagement, som er åbent for alle pengeinstitutter i Dan-

mark. Nogle danske banker har valgt selv at være direkte deltagere i STEP2.

Indhold

Kommissionen har fremsat forslag til forordning, der har til formål at fastlægge

slutdatoerne for en endelig overgang fra de forskellige nationale systemer til SE-

PA-løsningerne, således at SEPA-instrumenterne helt vil erstatte alle de hidtidige

forskellige indenlandske instrumenter. Baggrunden for forslaget er at sikre integra-

tionen af betalingsmarkedet i EU, som er formålet med SEPA. På grund af den

langsomme overgang, som er opnået indtil videre, hvor der har været tale om en

valgfri overgang, vurderer alle interessenter, at det kan blive nødvendigt med en

juridisk bindende slutdato for overgangen til SEPA for at fremme formålet om at

integrere eurobetalingssystemerne. Kommissionens forslag indebærer således, at

der indføres slutdatoer for overgangen (migrationen) til SEPA for kreditoverførs-

ler og direkte debiteringer i euro.

Kommissionen foreslår, at slutdatoen fastsættes 12 måneder efter forordningens

ikrafttræden for kreditoverførsler og 24 måneder efter forordningens ikrafttræden

for direkte debiteringer. I formandskabets forslag er datoerne konkretiseret til

senest 1. februar 2013 hhv. 1. februar 2014.

For ikke-eurolande er der foreslået en længere implementeringsfrist i betragtning

af det begrænsede omfang af deres betalingstransaktioner i euro, konkret frem til

1. februar 2016 for kreditoverførsler og frem til 1. februar 2017 for direkte debite-

ringer (forordningen gælder alene overførsler mellem konti i euro og således ikke

nationale valutaer).

Udover de endelige implementeringsdatoer indeholder forslaget ligeledes forbud

mod (multilaterale) interbank-gebyrer (såkaldte MIF – multilateral interchange

fees) på SEPA Direct Debit efter en overgangsperiode (frem til 1. februar 2016

for indenlandske overførsler og frem til 1. november 2012 for grænseoverskri-

dende overførsler). Det er således i dag normal praksis, at slutkundens bank op-

kræver et sådant interbank-gebyr fra betalingsmodtagerens bank som betaling for

at gennemføre det direkte betalingstræk på slutkundens konto som led i betalings-

aftalen. Sådanne interbank-gebyrer vurderes imidlertid at fungere normerende for

den betaling, som betalingsmodtagerens bank i næste led opkræver af betalings-

modtageren. Konkret kan betalingsmodtageren således vanskeligt forhandle sig til

en lavere pris for betalingsydelsen hos sin bank, end hvad banken betaler slutkun-

dens bank i interbank-gebyr for ydelsen. Formålet med forbuddet er således at

undgå, at sådanne interbank-gebyrer kommer til at udgøre en kollektivt aftalt

bund for prisen til betalingsmodtageren, og således reducerer konkurrencen mel-

lem banker og mindsker betalingsmodtagerens mulighed for at forhandle en lavere

pris for betalingsydelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen gives desuden beføjelse til gennem en delegeret retsakt at opdatere

de tekniske specifikationer for de to SEPA-instrumenter på baggrund af mar-

kedsmæssige og tekniske udviklinger.

Hjemmelsgrundlag

Kommissionens forslag til SEPA forordning har hjemmel i artikel 114, stk. 1, i

traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (Lissabontraktaten), som er

omfattet af den almindelige lovgivningsprocedure i Traktatens artikel 294.

Nærhedsprincippet

Det er Kommissionens vurdering, at målene med forslaget ikke i tilstrækkelig grad

kan realiseres af medlemsstaterne. Uden en fælles frist på EU-niveau vil manglen-

de koordinering medlemsstaterne imellem og de interesserede parter imellem føre

til problemer i forbindelse med overgangen til SEPA og i værste fald forhindre

reel migration. Et integreret marked for betalinger i euro kræver en indsats på EU-

plan, eftersom de underliggende standarder, bestemmelser og processer skal være

ens i alle medlemsstaterne. Hertil kommer, at kun en koordineret indsats på EU-

plan mellem efterspørgsels- og udbudssiden kan give adgang til alle de potentielle

netværksfordele.

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet forventes at støtte en slutdato for overgang til SEPA.

Europa-Parlamentet har i udmeldinger af 12. marts 2009 og 10. marts 2010 om

gennemførelsen af SEPA understreget vigtigheden af at sikre hurtig migration til

SEPA. Europa-Parlamentet henviser til, at alle involverede parter er enige om, at

det er absolut nødvendigt at fastsætte en frist, hvis SEPA skal lykkes.

Det forventes, at Europa-Parlamentets økonomiske og monetære udvalg vil

stemme om forslaget i løbet af efteråret 2011.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Betalingstjenestedirektivet udgør det juridiske grundlag for de europæiske bankers

arbejde med at etablere SEPA. Direktivet blev implementeret i Danmark pr. 1.

november 2009 med lov om betalingstjenester. Det vil umiddelbart ikke være

nødvendigt at ændre lovgivningen mhp. at leve op til forordningens bestemmel-

ser.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen vurderer, at SEPA migration vil kunne føre til mere ensartede

konkurrencevilkår og en besparelse på driftsudgifter til opretholdelse af mange

betalingsplatforme. Dette vurderes at have en positiv samfundsøkonomisk effekt.

Høring

Finansrådet ønsker én samlet migrationsdato for SEPA med en tidshorisont på 2 år,

som man mener, vil gøre det mindre ressourcekrævende it-mæssigt at implementere

de nødvendige ændringer. Derudover kan kommunikationsindsatsen til kunder også

foretages samlet vedrørende Credit Transfers og Direct Debits.

Finansrådet finder, at betalinger gennemført via Large Value Payment Systems

generelt skal undtages fra forordningens anvendelsesområde. Dette vil sikre, at

f.eks. Euro 1 og TARGET2 betalinger undtages fra forordningen. Det bemærkes,

at betalinger via Large Value Payments System allerede er undtaget forordningen,

både i Kommissionens oprindelige forslag og i seneste kompromisforslag fra for-

mandskabet.

Finansrådet er bekymret for, at EU-kommissionen tildeles for bred kompetence,

særligt i relation til videreudvikling af SEPA. Herudover ønsker Finansrådet ensarte-

de sanktioner på tværs af landene, således at der kan sikres et level playing field.

Finansrådet finder principielt, at forbuddet mod (multilaterale) interbankgebyrer på

SEPA Direct Debit efter en overgangsperiode skal udgå af teksten. Finansrådet ud-

dyber det med, at et forbud mod opkrævning af interbankgebyrer kombineret med,

at forordningen indeholder krav om, at udbyderen af en betalingstjeneste skal give

adgang for Credit Transfers og Direct Debits, i realiteten betyder, at en betalingstje-

nesteudbyder ved lov bliver påtvunget at levere en ydelse samtidig med, at der fast-

sættes forbud mod, at udbyderen opkræver et gebyr for denne ydelse.

Dansk Erhverv finder, at implementeringen af SEPA generelt skal tage hensyn til

velfungerende nationale betalingssystemer, så man ikke ødelægger muligheden for

nationale betalingssystemer som Dankortet mv. Det bemærkes, at forordningen ale-

ne vedrører kreditoverførsler og direkte debitering og ikke kortbetalinger. Forord-

ningen har således ikke betydning for kortbetalinger, herunder Dankortet.

Danmarks Rederiforening og Dansk Aktionærforening støtter, at der fra dansk side

arbejdes for én samlet migrationsdato.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat vedr. Kommissionens forslag til forordning om migration til SEPA er

oversendt til Folketingets Europaudvalg i april 2011.

Holdning

Foreløbig dansk holdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fra dansk side støttes kompromisforslaget, herunder etablering af bindende dato-

er for overgang (migration) til SEPA for at understøtte effektivisering af betalings-

infrastrukturen i EU.

Fra dansk side foretrækkes én sammenfaldende frist for overgangen til SEPA-

produkterne for både kreditoverførsler og direkte debiteringer, herunder en sam-

let frist på 24 måneder til migrationen for at give tilstrækkelig tid til omstillingen.

Idet der dog under alle omstændigheder ventes en længere implementeringsfrist

for overgangen til SEPA for ikke-eurolande kan det foreliggende kompromis med

de angivne (differentierede) frister accepteres, idet dette vurderes at ville give rela-

tivt lang tid for danske bankers til at implementere SEPA-produkterne vedr. eu-

robetalinger.

Fra dansk side kan man desuden støtte forslaget vedrørende et forbud mod (mul-

tilaterale) interbankgebyrer på SEPA Direct Debit efter en overgangsperiode for

at understøtte konkurrencen på markedet.

Andre landes holdning

Generelt er der opbakning til forslaget.

Der er generel opbakning til en ambitiøs tidsplan for implementering, men enkelte

lande har imidlertid væsentlige udfordringer med forslaget i forhold til implemen-

teringsfristerne.

Et bredt flertal af medlemslandene, men ikke alle, støtter forslaget om et forbud

mod (multilaterale) interbank-gebyrer for SEPA Direct Debit. Nogle landes ban-

ker er således mere afhængige af sådanne interbank-gebyrer end andre. Nogle

lande har foreslået at tillade omkostningsbaserede interbankgebyrer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5:

EIB’s eksterne lånemandat 2007-2013 – midtvejs-

evaluering

Resumé

Den Europæiske Investeringsbanks (EIB’s) aktiviteter uden for EU styres af det eksterne lå-

nemandat. Lånemandatet, der gælder fra 2007-2013, er blevet (midtvejs-)evalueret, og Kommis-

sionen har, bl.a. på baggrund af en ekstern evalueringsrapport, foreslået en række ændringer til

det eksisterende mandat. ECOFIN godkendte i juni 2010 midtvejsevalueringen og det eksterne

mandat for EIB på baggrund af Kommissionens ændringsforslag til beslutningen om det eksterne

mandat. Siden januar har Europa-Parlamentet og medlemslandene søgt at finde et kompromis

om det eksterne lånemandat for EIB. Et kompromis er nu næsten på plads, men et udestående

spørgsmål om muligheden for EIB-lån til Island skal efter anmodning fra Nederlandene og UK

tages op på ECOFIN.

KOM(2010) 173, KOM(2010) 174

Baggrund og indhold

Referencegrundlaget for midtvejsevalueringen af det eksterne lånemandat

Af Rådsbeslutningen af 13. juli 2009 om en fællesskabsgaranti til EIB mod tab i

forbindelse med lån til og lånegarantier for projekter uden for Fællesskabet frem-

gik, at Kommissionen senest den 30. april 2010 skulle forelægge en midtvejsevalu-

ering for Rådet og Europa-Parlamentet, ledsaget af et evt. ændringsforslag til be-

slutningen.

På sit møde den 8. juni 2010 vedtog ECOFIN en generel indstilling angående det

eksterne lånemandat for EIB og anmodede på baggrund heraf formandskabet om

at indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet har efter

at have lagt sag an ved EU-domstolen fået medhold i, at sagen skal behandles ved

fælles beslutningstagen. Europa-Parlamentets budgetudvalg vedtog den 27. januar

2011 en række ændringsforslag til EIB’s eksterne lånemandat, der siden blev ved-

taget på plenarafstemning den 17. februar med enkelte ændringer.

Europa-Parlamentets forslag ligger på flere punkter langt fra det kompromis, der

blev vedtaget på ECOFIN-mødet i juni 2010, og derfor har medlemslandene og

Europa-Parlamentet siden januar søgt at finde et kompromis om det eksterne

lånemandat for EIB. Bl.a. er man blevet enige om en generel forhøjelse af de regi-

onale lånelofter af EIB, og at EIB ikke skal kunne genanvende tilbageløb fra lån.

Det er i disse forhandlinger, at Nederlandene og Storbritannien har krævet, at man

opretholder en eksplicit anmærkning om, at Island skal leve op til sine EØS-

forpligtelser for at få adgang til lån fra EIB.

Rådsbeslutningen af den 13. juli 2009 reviderede den oprindelige beslutning om EIB’s eksterne lånemandat af den 19.

december 2006 på baggrund af en dom fra EF-domstolen om, at Traktatgrundlaget i den oprindelige beslutning var forkert.

Udfaldet af dommen var, at den fælles beslutningsprocedure finder anvendelse på beslutninger om EIB’s eksterne låne-

mandat, og at Europa-Parlamentet derfor skal have indflydelse på aktivering af mandatet, fastsættelse af lånerammerne og

evt. suspendering af långivning i et bestemt land.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Baggrunden for Nederlandene og UK’s krav er den såkaldte Icesave-sag om Is-

lands garantiforpligtelser over for nederlandske og britiske indskydere i de krak-

kede islandske banker. EFTA’s overvågningsmyndighed, ESA, vurderede i en

henstilling til Island i maj 2010, at Island er forpligtet til at dække indskydergaran-

tiforpligtelserne over for britiske og nederlandske Icesave indskydere, jf. EU’s

indskydergarantidirektiv, som Island skal overholde i kraft sit medlemskab af

EØS. Island gennemførte i overensstemmelse med disse forpligtelser forhandlin-

ger med hhv. UK og Nederlandene, der resulterede i aftaler om dækning af ind-

skydergarantien over for disse landes indskydere. Et lovforslag om Icesave-

aftalerne blev vedtaget af det islandske parlament i februar 2011, men efterfølgen-

de forkastet ved en folkeafstemning den 9. april 2011. Som følge af forkastelsen af

lovforslaget ventes ESA at bringe sagen for EFTA-domstolen.

UK og Nederlandene vil på baggrund heraf blokere for Islands mulighed for EIB-

lån som kandidatland indtil det – evt. ved en EFTA domstolsafgørelse – er slået

fast, at Island skal efterleve sine EØS-forpligtelser i overensstemmelse med EU’s

indskydergarantidirektiv, og indtil Island har demonstreret, at man vil efterleve

dommen.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet ønsker, at Island bliver behandlet fuldt ud som et kandidat-

land. Dermed er Europa-Parlamentet modstander af fodnoten om EØS-

forpligtelser vedr. Island, som Storbritannien og Nederlandene kræver skal indgå i

aftaleteksten om EIB’s eksterne lånemandat.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ingen konsekvenser i forhold til gældende dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Det eksterne mandat fungerer som en EU-garantistillelse for visse af EIB’s ekster-

ne aktiviteter. Aktiveringen af det supplerende delmandat på 2 mia. euro til inve-

steringer i klimaprojekter øger EU’s samlede garantistillelsessum i lånegarantifon-

den. Kommissionen vurderer, at aktiveringen af delmandatet vil medføre, at fon-

den skal tilvejebringe maksimalt 180 mio. euro i garantistillelse inden for perioden

2012-2020 under antagelse af, at der gives yderligere lånetilsagn for den samlede

sum på 2 mia. euro.

Derudover vil en yderligere forhøjelse af lånemandatet med 1,8 mia. euro som

foreslået af Europa-Parlamentet kræve yderligere tilførsel af midler til lånegaranti-

fonden på EU-budgettet på op mod 160,2 mio. euro ekstra. Effekten for lånega-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rantifonden vil primært berøre den kommende flerårige finansielle ramme fra

2014 og frem, idet garantistillelsen budgetteres to år efter udlånet.

Såfremt Europa-Parlamentets forslag om genanvendelse af tilbageløb fra lån ved-

tages, vil det have statsfinansielle konsekvenser af et ukendt omfang, idet tilbage-

løb fra lån ikke vil blive indbetalt til EU-budgettet og dermed som udgangspunkt

vil kræve merbetalinger fra medlemsstaterne til EU-budgettet.

Danmark betaler ca. 2 pct. af udgifterne på EU’s budget.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har i sig selv ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser, men et vel-

fungerende eksternt mandat for EIB kan understøtte vækst og beskæftigelse for

landene omfattet af mandatet.

Høring

Sagen har ikke været i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen vedr. midtvejsevalueringen af EIB’s eksterne lånemandat 2007-2013 blev fore-

lagt Folketinget Europaudvalg forud for ECOFIN den 8. juni 2010 og igen den 15.

marts 2011 til orientering. Sagen vedr. godkendelsen af EIB’s eksterne lånemandat

2007-2013 blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den 28. no-

vember 2006.

Holdning

Dansk holdning

Danmark støtter at Island bliver behandlet som et kandidatland på linje med an-

dre kandidatlande og at den omtalte anmærkning udelades. Danmark lægger sam-

tidig vægt på, at Island lever op til sine internationale forpligtelser.

Andre landes holdninger

Nederlandene og Storbritannien har krævet, at man opretholder den eksplicitte

anmærkning om, at Island skal leve op til sine EØS-forpligtelser for at få adgang

til lån fra EIB.

Blandt de øvrige EU-lande er der generelt enighed om at behandle Island på linje

med de øvrige kandidatlande og fjerne henvisningen til Islands EØS-forpligtelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7:

Effektiv kvalitetsstyring inden for europæiske stati-

stikker

Resumé

Med baggrund i arbejdet med at styrke det økonomiske samarbejde i EU fremsatte Kommissio-

nen den 15. april 2011 en meddelelse om effektiv kvalitetsstyring inden for europæiske stati-

stikker. Formålet med meddelelsen er at fremlægge en strategi for indførelse af et kvalitetssty-

ringssystem for statistikker, som anvendes til samordning af den økonomiske politik. Meddelel-

sen lægger op til en strategi, som bygger på 1) forbedret styring af det Europæiske Statistiske

System (professionel uafhængighed mv.), og 2) præventiv tilgang til kvalitetskontrol med stati-

stikker om offentlige finanser. På ECOFIN den 20. juni ventes man at vedtage rådskonklusi-

oner på baggrund af meddelelsen.

KOM(2011) 211

Baggrund og indhold

Det Europæiske Råd endosserede på sit møde den 28.-29. oktober 2010 finans-

minister-Taskforcens rapport med anbefalinger til et styrket økonomisk samarbej-

de i EU. På den baggrund opfordrede ECOFIN den 17. november 2010 Kom-

missionen til at komme med et forslag om, hvordan de europæiske statistikker kan

styrkes. Kommissionen fremsatte den 15. april 2011 en meddelelse vedr. effektiv

kvalitetsstyring af europæiske statistikker, som bygger på to søjler:

Forbedret styring af det Europæiske Statistiske System,

herunder revision af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om europæiske statistikker mhp. styrkelse af

statistikbureauernes professionelle uafhængighed og nationale koordinationsan-

svar, opstramning af adfærdskodeksen for europæiske statistikker, introduktion af

bindende nationale ’forpligtende indsatser for tillid til statistik’ og styrkelse af na-

tionale statistikbureauers overordnede koordinerende rolle i relation til kvalitets-

sikring.

Præventiv tilgang til kvalitetskontrol med statistikker om offentlige finanser,

herunder ef-

terlevelse af de påtænkte nationale ’forpligtende indsatser for tillid til statistik’,

standardisering af offentlige regnskabsregler, kvalitetskontrol af ’kildedata’, syste-

matisk risikoovervågning og sanktioner ved manglende efterlevelse.

Overordnet foreslår Kommissionen følgende tiltag:

1) Under

forbedret styring af det Europæiske Statistiske System:



Forordningen om europæiske statistikker skal ændres, så bestemmelserne

om nationalbureauers uafhængighed strammes.



Adfærdskodeksen for europæiske statistikker skal revideres, så der skelnes

mellem de principper, som skal gennemføres af nationale statistikbureauer,

og principper vedrørende de institutionelle rammer, som medlemsstaterne

skal gennemføre.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Medlemsstaterne skal på grundlag af Adfærdskodeksen formelt juridisk for-

pligte sig til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til bevarelse af tilliden

til statistikkerne (jf. ’forpligtende indsatser for tillid til statistik’) og til at

overvåge den nationale implementering af Adfærdskodeksen på et formelt

juridisk grundlag.

De nationale statistikbureauer skal aktivt involveres i fastlæggelsen af kvali-

tetskravene til administrative datakilder, som danner grundlag for statistiske

leverancer, især indberetninger vedr. underskudsproceduren under Stabili-

tets- og Vækstpagten (EDP).

2) Under

præventiv tilgang til kvalitetskontrol med statistikker om offentlige finanser:



Der sigtes på at indføre præventive foranstaltninger, såsom fremme af yder-

ligere standardisering af offentlige regnskaber og mere omfattende risiko-

vurderinger mhp. at sikre en høj kvalitet af statistikker for offentlige finan-

ser og EDP-tal. Den præventive tilgang til kontrollen med statistikker for

offentlige finanser betyder, at de forpligtende indsatser også har til formål at

dække de risici, der er forbundet med manglerne i de nationale statistiske sy-

stemer som helhed.



Kommissionen vil udarbejde et system for kvalitetsstyring af statistikker om

offentlige finanser i samarbejde med nationale statistikbureauer og de natio-

nale instanser, som kontrollerer kildedata (upstream data) om offentlige fi-

nanser (særligt nationale revisionsmyndigheder).



Kommissionen vil omsætte sine seneste erfaringer til et struktureret fore-

byggende system, der finder anvendelse på alle medlemsstater. Det er mål-

sætningen i samarbejde med de nationale statistikbureauer at forbedre iden-

tificeringen, vurderingen og overvågningen af væsentlige risici eller proble-

mer ved en proaktiv tilgang, så der foretages korrektioner så tidligt som mu-

ligt.



Kommissionen foreslår anvendelse af en strengere håndhævelsespolitik i

forbindelse med de nye tiltag. Der vil systematisk blive indledt overtrædel-

sesprocedurer, hvis en medlemsstat klart har forfalsket data for offentlige

finanser eller givet vildledende oplysninger. Det er planen, at der også skal

indføres håndhævelsesregler i forhold til direktivet over det offentliges bud-

get- og regnskabssystem. Det er planen, at der også indføres håndhævelses-

regler inden for rammerne af de ’forpligtende indsatser for tillid til statistik’.

På baggrund af Kommissionens meddelelse er der blevet fremlagt udkast til råds-

konklusioner, som EFC endosserede den 1. juni, og som generelt afspejler og

støtter indholdet i Kommissionens meddelelse. EFC understreger dog flere steder

i sin udtalelse, at den styrkede kvalitetssikring af de omtalte statistikker skal ske på

en omkostningseffektiv måde. Hovedpunkterne i udkastet til rådskonklusioner er

at:



EFC udtrykker sin støtte til forslaget om at fokusere på en præventiv til-

gang til kvalitetsstyring af europæiske statistikker.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



EFC opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde med Eurostat i forbin-

delse med fremtidige dialogbesøg, også når det gælder undersøgelse af

kildedata, inden for rammerne af den gældende EDP-forordning.

EFC anfører, at den foreslåede ændring af forordningen om europæiske

statistikker skal afklare og sikre professionel uafhængighed af de nationale

statistiske bureauer.

EFC opfordrer Kommissionen til at supplere den præventive tilgang til

kvalitetsstyringen med at indlede overtrædelsesprocedurer, hvis en med-

lemsstat klart har forfalsket data for offentlige finanser eller givet vildle-

dende oplysninger.

EFC støtter principielt Kommissionens idé om forpligtende indsatser til

tillid til statistik. EFC foreslår endvidere, at pilotprojekter sættes i gang

mhp. at identificere et sæt af grundregler, som kunne inkluderes i de for-

pligtende indsatser.

EFC forventer, at Kommissionen vil specificere meddelelsens forslag i

samarbejde med de nationale statistikbureauer, da meddelelsens målsæt-

ninger kun kan opnås gennem en konsistent tilgang, som er støttet af alle

de involverede aktører.

På ECOFIN den 20. juni ventes man at vedtage de nævnte rådskonklusioner på

baggrund af Kommissionens meddelelse.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Eventuelle initiativer på baggrund af Kommissionens meddelelse kan indebære lov-

givningsmæssige konsekvenser, herunder ændringer af Lov om Danmarks Statistik

og af forordningen om europæiske statistikker.

Statsfinansielle konsekvenser

Forbedret styring af det Europæiske Statistiske System

Forslagene i Kommissionens meddelelse til forbedret styring af det europæiske

statistiksystem har generel karakter. Den konkrete udmøntning vil være bestem-

mende for, hvilke statsfinansielle konsekvenser en kommende følgelovgivning kan

få.

Præventiv tilgang til kvalitetskontrol med statistikker om offentlige finanser

Kommissionens planlagte tiltag vil kunne indebære meromkostninger for Dan-

marks Statistik og for de involverede institutioner, som Kommissionen ønsker at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

inddrage i en øget kvalitetskontrol af kildedata. En vurdering af de samlede mer-

omkostninger for Danmark og fordelingen af byrden mellem de involverede insti-

tutioner afventer en nærmere udmøntning af tiltagene.

Eventuelle meromkostninger for Danmarks Statistik i forbindelse med opfølgen-

de retsakter afholdes som udgangspunkt inden for Økonomi- og Erhvervsmini-

steriets eksisterende udgiftsramme. I det omfang udgifterne undtagelsesvis ikke

forventes afholdt inden for Økonomi- og Erhvervsministeriets egen ramme, skal

der snarest efter forslagenes fremsættelse og senest forud for drøftelsen i det rele-

vante specialudvalg være en drøftelse med Finansministeriet med henblik på, at

dette aspekt efter en nærmere vurdering kan forelægges for Regeringens Økono-

miudvalg.

Den mere konkrete vurdering af meddelelsens statsfinansielle konsekvenser kan

således først foretages, når meddelelsen udmøntes gennem følgelovgivning.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Meddelelsen har ikke været sendt i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen støtter principielt Kommissionens meddelelse om effektiv kvalitetssty-

ring af de europæiske statistikker, der relaterer sig til den aktuelle drøftelse om

reform af det økonomisk-politiske samarbejde i EU.

Regeringen støtter de tiltag, der skal sikre pålidelige data for de offentlige finanser,

som er centralt for en troværdig budgetovervågning. Det bemærkes, at de kildedata,

der arbejdes med ved udarbejdelsen af statistikken for offentlige finanser i Danmark,

allerede er underkastet en gennemgang af uafhængige revisionsmyndigheder, samt at

disse kildedata løbende kvalitetsvurderes af Danmarks Statistik før de indgår i udar-

bejdelsen af statistikken for offentlige finanser.

Regeringen vil arbejde for at sikre omkostningseffektivitet og arbejder for en be-

grænsning af metodebesøg, så der ikke påføres medlemslande unødvendige ekstra-

omkostninger, og for at mere omfattende kvalitetskontroller af kildedata primært

udføres under de ekstraordinære metodebesøg og ikke under de regelmæssige ordi-

nære dialogbesøg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andre landes holdning

Medlemslandene anerkender generelt nødvendigheden af en styrket kvalitetskon-

trol af statistikker, der anvendes til samordning af den økonomiske politik. Det er

dog den fremherskende holdning, at de nationale statistikbureauer skal være ga-

ranter for statistisk kvalitet og ikke påtage sig rollen som regnskabsmæssige revi-

sorer. Det påpeges fra flere sider, at den planlagte opstramning af kvalitetssikringen

kan blive yderst ressourcekrævende på nationalt niveau.

Det skal tilføjes, at kravet om øget uafhængighed af nationale myndigheder kan med-

føre politiske/lovgivningsmæssige problemer i nogle medlemslande.

Der forventes bred opbakning til Kommissionens forslag til strategi for at sikre en

effektiv kvalitetsstyring af europæiske statistikker, herunder en styrket kvalitetsstyring

vedrørende de offentlige finanser. Der må dog forventes krav om, at kvalitetssikring

sker under hensyn til omkostningseffektivitet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 8:

Resumé

Styrket økonomisk samarbejde - trialogforhandlinger

ECOFIN nåede den 15. marts 2011 til politisk enighed om de konkrete forslag til retsakter

vedrørende et styrket økonomisk samarbejde, som DER endosserede den 24.-25. marts 2011.

Europa-Parlamentets ECON-udvalg vedtog den 19. april 2011 Europa-Parlamentets æn-

dringsforslag til Kommissionens oprindelige retsakter, og trialogforhandlinger er pågået mhp. en

samlet aftale inden for rammerne af den almindelige lovgivningsprocedure. Der sigtes efter politisk

enighed i Rådet om et endeligt kompromis med Europa-Parlamentet på ECOFIN den 20.

juni. Med henblik herpå ventes en drøftelse af sagen på et uformelt ekstraordinært ministermøde

den 14. juni. DER vil evt. kunne endossere en endelig reformaftale på sit møde den 23.-24.

juni.

Der henvises til samlenotater oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den

18. maj, 8. juni, 13. juli, 7. september, 19. oktober og 7. december 2010 samt 18. januar, 15.

februar, 15. marts og 17. maj 2011. Desuden henvises til samlenotat om scoreboardet til over-

vågning af makroubalancer oversendt den 1. april 2011 og grundnotater om Kommissionens

forslag oversendt den 23. november 2010.

KOM(2010)522,

KOM(2010)523,

KOM(2010)526 og KOM(2010) 527

Baggrund

KOM(2010)524,

KOM(2010)

525,

Kommissionen fremlagde den 29. september 2010 en række forslag til retsakter,

der skal bidrage til at styrke det økonomiske samarbejde i EU, herunder en styr-

kelse af de finanspolitiske regler i Stabilitets- og Vækstpagten, et nyt samarbejde

om makroøkonomiske ubalancer samt et direktiv om nationale budgetmæssige

rammer:

Forslag til ændring af Rådets forordning 1466/97 (Stabilitets- og Vækstpag-

tens forebyggende del)

Forslag til ændring af Rådets forordning 1467/97 (Stabilitets- og Vækstpag-

tens korrigerende del)

Forordning om effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroområ-

det (kun eurolandene har stemmeret)

Direktiv vedr. krav til EU-landenes budgetmæssige rammer

Forordning om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer

Forordning om håndhævelsesmekanismer til effektiv korrektion af makro-

økonomiske ubalancer i euroområdet (kun eurolandene har stemmeret)

På Det Europæiske Råd (DER) den 28.-29. oktober 2010 fremlagde finansmini-

ster-Taskforcen under ledelse af DER-formanden sin rapport med forslag til et

styrket økonomisk samarbejde i EU, som DER endosserede. EU-landene har i en

rådsarbejdsgruppe (’Ad Hoc Council Working Group’ (AHWG)) drøftet den

konkrete udmøntning af finansminister-Taskforcens anbefalinger på basis af

Kommissionens forslag til retsakter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ECOFIN nåede den 15. marts 2011 til politisk enighed om en generel indstilling

vedr. de konkrete forslag til retsakter, som DER endosserede den 24.-25. marts

2011 og som fungerer som grundlag for trialogforhandlingerne. De ansvarlige

europaparlamentarikere (rapporteurs) fremlagde i januar 2011 foreløbige æn-

dringsforslag til Kommissionens forslag. Europa-Parlamentets ECON-udvalg

vedtog den 19. april 2011 ændringsforslag, og trialogforhandlingerne er pågået

mhp. en samlet aftale inden for den almindelige lovgivningsprocedure.

Trialogforhandlinger mellem Europa-Parlamentet, Kommissionen og det ungar-

ske formandskab har været afholdt fortløbende siden forhandlingerne blev ind-

ledt. ECOFIN den 17. maj drøftede status, herunder udeståender og retningslinjer

for formandskabets ageren i forhandlingerne. Der sigtes efter politisk enighed i

Rådet om et endeligt kompromis med Europa-Parlamentet på ECOFIN den 20.

juni. Med henblik herpå ventes ministrene, på baggrund af en note fra formand-

skabet, at drøfte udeståender i forhandlingerne på et uformelt ekstraordinært mø-

de den 14. juni. Her vil ministrene kunne opdatere de tidligere udstukne retnings-

linjer til formandskabet forud for de følgende trialogforhandlinger. Europa-

Parlamentet ventes i fald et endeligt kompromis nås, at stemme i plenarforsamling

den 23. juni. DER vil herefter kunne endossere en endelig reformaftale på sit mø-

de den 23.-24. juni. Alternativt, hvis det ikke er muligt at opnå enighed om et en-

deligt kompromis i juni under ungarsk formandskab, vil videre forhandlinger pågå

mhp. snarligt at nå en endelig reformaftale under polsk formandskab.

Indhold

Europa-Parlamentets ændringsforslag indebærer overordnet en stærkere rolle til

Kommissionen i den økonomiske overvågning af EU-landenes økonomiske poli-

tik, en udvidet dialog mellem Europa-Parlamentet, Kommissionen og de nationale

regeringer og parlamenter samt større gennemsigtighed i Rådets beslutningspro-

cedurer. Derudover fokuserer Europa-Parlamentet på en større grad af automatik

i vedtagelsen af sanktioner og henstillinger samt generelt skærpede sanktionsmu-

ligheder og mindre manøvrerum for EU-landene i de enkelte rådsbeslutninger

vedr. den økonomiske politik, og lægger samtidig generelt vægt på offentlige inve-

steringer, vækst, beskæftigelse og socio-økonomiske forhold.

For en nærmere uddybning af Europa-Parlamentets ændringsforslag henvises til

de respektive ændringsforslag, der er offentliggjort

samt samlenotat oversendt til

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslagene, der vedrører Stabilitets- og Vækstpagtens forebyggende del, sanktioner

for eurolande i Stabilitets- og Vækstpagten og samarbejdet om makroubalancer (dvs. vedtagelse sker efter den almindelige

lovgivningsprocedure, jf. TEUF artikel 294), mens Rådet lovgiver alene fsva. den korrigerende del af Stabilitets- og Vækst-

pagten samt direktivet om nationale finanspolitiske rammer og regler (dvs. vedtagelse sker efter den særlige lovgivningspro-

cedure, jf. TEUF artikel 126). Europa-Parlamentet har tilkendegivet og tydeliggjort under forhandlingerne, at det ønsker at

tage stilling til den samlede reformpakke.

http://www.europarl.europa.eu/oeil/FindByReportSession.do?xpath=%2Foeil%2Fnews%2Freportsession&committeeId

=264&countEStat=true&startIndex=1&pageSize=10&searchCriteria=Economic%20and%20Monetary%20Affairs

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den 17. maj 2011, hvor de centrale

elementer i Europa-Parlamentets ændringsforslag er gennemgået.

De indledende trialogforhandlinger afdækkede en række overordnede udeståender

i forhandlingerne, som dannede grundlag for drøftelsen på ECOFIN den 17. maj.

Disse udeståender vedrører skærpede sanktioner og anvendelsen af bødemidler,

yderligere anvendelse af omvendt kvalificeret flertalsregel i Rådets beslutningspro-

cedurer under Stabilitets- og Vækstpagten og under proceduren for makroubalan-

cer, en rolle til Europa-Parlamentet i beslutningsproceduren om scoreboardet

vedr. makroubalancer, økonomisk dialog og gennemsigtighed i Rådets beslut-

ningsprocesser, beføjelser til Kommissionen om nødforanstaltninger overfor eu-

rolande i særlige alvorlige tilfælde af manglende korrektion af uforholdsmæssigt

store underskud og ubalancer og i højere grad juridisk forankring af det europæi-

ske semester mv. Drøftelsen på det uformelle ekstraordinære møde den 14. juni

og muligvis på ECOFIN den 20. juni ventes at være centreret om de spørgsmål,

som fortsat måtte udestå, herunder særligt spørgsmålet om omvendt kvalificeret

flertal, beslutningsproces om scoreboardet og udvidet økonomisk dialog. Der

tegner sig enighed om andre spørgsmål, herunder sanktionsspørgsmålet og en

juridisk forankring af europæisk semester mv.

Der henvises til samlenotater oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for

ECOFIN den 18. maj, 8. juni, 13. juli, 7. september, 19. oktober og 7. december

2010 samt 18. januar, 15. februar, 15. marts og 17. maj 2011. Desuden henvises til

samlenotat om scoreboardet til overvågning af makroubalancer oversendt den 1.

april 2011 og grundnotater om Kommissionens forslag oversendt den 23. novem-

ber 2010.

Hjemmelsgrundlag

Ad 1): Kommissionens forslag til ændring af Rådets forordning 1466/97 (Stabili-

tets- og Vækstpagtens forebyggende del) har hjemmel i TEUF artikel 121, stk. 6,

og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure, jf. TEUF artikel

294, hvorefter forslaget vedtages med fælles beslutningstagen med Europa-

Parlamentet.

Ad 2): Kommissionens forslag til ændring af Rådets forordning 1467/97 (Stabili-

tets- og Vækstpagtens korrigerende del) har hjemmel i TEUF artikel 126, stk. 14,

2. afsnit, og skal behandles efter en særlig lovgivningsprocedure, hvorefter Rådet

træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet og Den

Europæiske Centralbank.

Ad 3): Kommissionens forslag om en forordning om effektiv håndhævelse af

budgetovervågningen i euroområdet har hjemmel i TEUF artikel 136 og TEUF

artikel 121, stk. 6, og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure,

jf. TEUF artikel 294, hvorefter forslaget vedtages med fælles beslutningstagen

med Europa-Parlamentet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad 4): Kommissionens forslag til direktiv vedr. krav til EU-landenes budgetmæs-

sige rammer har hjemmel i TEUF artikel 126, stk. 14, 3. afsnit, hvorefter Rådet

træffer afgørelse med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Ad 5): Kommissionens forslag om en forordning vedr. forebyggelse og korrektion

af makroøkonomiske ubalancer har hjemmel i TEUF artikel 121, stk. 6, og skal

behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure, jf. TEUF artikel 294, hvor-

efter forslaget vedtages med fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet,

efter høring af den Europæiske Økonomiske og Sociale Komite (EESC).

Ad 6): Kommissionens forslag om en forordning vedr. håndhævelsesmekanismer

til effektiv korrektion af makroøkonomiske ubalancer i euroområdet har hjemmel

i TEUF artikel 136 og TEUF artikel 121, stk. 6, og skal behandles efter den al-

mindelige lovgivningsprocedure, jf. TEUF artikel 294, hvorefter forslaget vedtages

med fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet, efter høring af den Euro-

pæiske Økonomiske og Sociale Komite (EESC).

Nærhedsprincippet

Det er regeringens vurdering, at Kommissionens forslag til et styrket økonomisk

samarbejde i EU er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Der henvises til samlenotater oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for

ECOFIN den 18. maj, 8. juni, 13. juli, 7. september, 19. oktober, 7. december

2010, 18. januar, 15. februar, 15. marts og 17. maj 2011 samt samlenotat om sco-

reboardet til overvågning af makroubalancer oversendt den 1. april 2011 og

grundnotater om Kommissionens forslag oversendt den 23. november 2010.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets ændringsforslag indebærer overordnet en stærkere rolle til

Kommissionen i den økonomiske overvågning af EU-landenes økonomiske poli-

tik, en udvidet dialog mellem Europa-Parlamentet, Kommissionen og nationale

regeringer og parlamenter samt større gennemsigtighed i Rådets beslutningspro-

cedurer.

Gældende dansk ret og forslagenes konsekvenser herfor

En række af forslagene til direktivet om nationale budgetmæssige rammer vedrø-

rer områder, der på nuværende tidspunkt ikke er lovreguleret.

Danmark har i arbejdet i EU med uformningen af direktivet lagt vægt på, at direk-

tivet ikke skulle indebære en forpligtigelse til, at landene skal implementere direk-

tivets substans i national lovgivning, men en mulighed for at implementere direk-

tivet i nationale bestemmelser i bredere forstand. Kommissionen har på dansk

http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//TEXT+IM-

PRESS+20110418IPR18102+0+DOC+XML+V0//EN&language=EN

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

anmodning fremsat en erklæring, der bekræfter den fortolkning, at direktivet ikke

nødvendigvis skal implementeres i national lovgivning.

Forslaget om nationale budgetmæssige rammer vurderes således ikke at have lov-

givningsmæssige konsekvenser. De øvrige forslag vurderes heller ikke at have lov-

givningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens forslag til direktiv vedr. krav til EU-landenes budgetmæssige

rammer må forventes at have statsfinansielle konsekvenser som følge af øgede

krav til statistik og øgede krav til de grundlæggende regnskabssystemer i stat og

kommuner. Konsekvenserne vil dog afhænge af forslagets endelige udformning

og gennemførelse, og kan ikke vurderes nærmere på nuværende tidspunkt. Udgif-

terne afholdes som udgangspunkt inden for ressortministeriets ramme, og såfremt

de ikke kan det, vil sagen skulle forelægges for regeringens Økonomiudvalg.

Kommissionens forslag til forordning vedr. forebyggelse og korrektion af makro-

økonomiske ubalancer vil kunne have statsfinansielle konsekvenser afhængig af,

hvorvidt der stilles øgede statistikkrav til EU-landene. Evt. udgifter i den forbin-

delse afholdes som udgangspunkt inden for ressortministeriets ramme, og såfremt

de ikke kan det, vil sagen skulle forelægges regeringens Økonomiudvalg.

De øvrige forslag vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Et styrket økonomisk samarbejde i EU ventes at have positive samfundsøkono-

miske konsekvenser, i det omfang et sådant styrket samarbejde bidrager til at un-

derstøtte holdbare offentlige finanser, fremme makroøkonomisk stabilitet, og

sikre en bæredygtig vækst i medlemslandene.

Høring

Forslagene har ikke været sendt i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Samlenotater vedr. et styrket økonomisk samarbejde i EU er forelagt Folketingets

Europaudvalg forud for ECOFIN den 18. maj, 8. juni, 13. juli, 7. september, 19.

oktober og 7. december 2010 samt 18. januar, 15. februar, 15. marts og 17. maj

2011.

Grundnotater vedr. Kommissionens forslag til retsakter af 29. september 2010

(KOM(2010)522,

KOM(2010)523,

KOM(2010)524,

KOM(2010)525,

KOM(2010)526 og KOM(2010)527) er tilsendt Folketingets Europaudvalg den

23. november 2010.

Commission declaration on the transposition of the directive on national budgetary frameworks: “The Commission

considers that given the specific nature of the directive, its transposition does not necessarily require that its provision be

incorporated formally in national legislation. A general legal context may be adequate for the purpose, provided that it does

indeed guarantee a binding and transparent application of the directive.”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Holdning

Dansk holdning

Danmark kan støtte de retsakter om det styrkede økonomiske samarbejde, som

der blev opnået politisk enighed om på ECOFIN den 15. marts 2011 og endosse-

ret på DER den 24.-25. marts, og som fungerer som grundlag i trialogforhandlin-

gerne med Europa-Parlamentet. Regeringen arbejder generelt for, at et endeligt

kompromis ligger så tæt på den politiske enighed i Rådet som muligt.

Regeringen ønsker fortrinsvis at imødekomme Europa-Parlamentet på områder,

der går i retning af en reel og effektiv styrkelse af det økonomiske samarbejde

såsom en stærkere implementering af de gældende regler, herunder særligt i øko-

nomisk gode tider, og styrket fokus på gældsreduktion. Fra dansk side ønsker man

ikke at imødekomme de af Europa-Parlamentets forslag, som ikke fuldt ud så

effektivt sikrer en styrkelse af det økonomiske samarbejde, herunder forslag som

på uhensigtsmæssig vis kan skabe usikkerhed om arbejdsdelingen mellem EU-

samarbejdsprocesserne. Fra dansk side kan man ikke acceptere krav om involve-

ring af Europa-Parlamentet i national økonomisk politik.

Regeringen tilskynder til og arbejder for enighed om en endelig reformaftale sna-

rest muligt.

Der henvises til samlenotater oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for

ECOFIN den 18. maj, 8. juni, 13. juli, 7. september, 19. oktober og 7. december

2010 samt 18. januar, 15. februar, 15. marts og 17. maj 2011 samt samlenotat om

scoreboardet til overvågning af makroubalancer oversendt den 1. april 2011 og

grundnotater om Kommissionens forslag oversendt den 23. november 2010.

Andre landes holdninger

EU-landene støtter de forslag til retsakter om et styrket økonomisk samarbejde,

som ECOFIN nåede politisk enighed om den 15. marts, og som fungerer som

grundlag for forhandlingerne med Europa-Parlamentet. Landene lægger samtidig

generelt stor vægt på at finde en fælles løsning med Europa-Parlamentet og for-

holder sig åbent over for forslag fra formandskabet til kompromis med Europa-

Parlamentet således at politisk enighed i Rådet om et endeligt kompromis med Eu-

ropa-Parlamentet vil kunne nås på ECOFIN den 20. juni.

Der henvises til samlenotater oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for

ECOFIN den 18. maj, 8. juni, 13. juli, 7. september, 19. oktober og 7. december

2010 samt 18. januar, 15. februar, 15. marts og 17. maj 2011 samt samlenotat om

scoreboardet til overvågning af makroubalancer oversendt den 1. april 2011 og

grundnotater om Kommissionens forslag oversendt den 23. november 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 10:

Resumé

Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

Adfærdskodeksgruppen for erhvervsbeskatning ventes at aflægge rapport om arbejdet under det

ungarske formandskab. Gruppen undersøger løbende, om EU-landene overholder aftalen i ad-

færdskodeksen om dels at afvikle gældende skadelige ordninger for selskabsbeskatning og dels

ikke at indføre nye sådanne ordninger. Gruppen har desuden begyndt andre arbejdsopgaver om

anti-misbrug, administrativ praksis og forholdet til tredjelande. ECOFIN ventes at tage rappor-

ten til efterretning.

Baggrund

Som del af EU’s daværende skattepakke indgik EU-landene i december 1997 en

politisk aftale om, at et land ikke må have skadelige særordninger med nedsat be-

skatning på selskabsområdet mhp. at tiltrække udenlandske investeringer. Alle

EU-lande har tilsluttet sig denne aftale.

Adfærdskodeksen har kriterier for, hvornår en skatteordning anses som skadelig.

Hovedprincippet er, at en ordning er skadelig, hvis den:



medfører et betydeligt lavere effektivt beskatningsniveau (f.eks. 0-

beskatning) i forhold til den normale beskatning i det pågældende land, og

er isoleret fra landets egen økonomi (f.eks. hvis ordningen kun medfører

fordele for udenlandsk ejede virksomheder eller kun for transaktioner med

udenlandske virksomheder).

EU-landene må ikke indføre nye ordninger i strid med kodeksen (”standstill”), og

de skal ophæve eller ændre deres gældende skadelige ordninger, så de skadelige

elementer fjernes (”rollback”). ECOFIN etablerede i 1998 en særlig adfærdsko-

deksgruppe til at overvåge, at kodeksen overholdes. Gruppen træffer afgørelse

ved ”bred enighed”.

ECOFIN besluttede den 2. december 2008, at adfærdskodeksgruppen også skal

undersøge:



misbrug af bl.a. selskabsskatteregler og evt. fælles forståelse af retspraksis

som følge af de seneste afgørelser ved EF-domstolen, herunder forståelse af

begrebet ”reel økonomisk virksomhed”, som ikke er defineret præcist. EF-

domstolen har lagt vægt på, at skatteregler, som skal hindre placering af ind-

tægt i et selskab i et land eller område med lav beskatning, er i strid med den

frie etableringsret, hvis det pågældende selskab udøver reel økonomisk virk-

somhed,

gennemsigtighed og informationsudveksling vedrørende transfer-pricing

(dvs. interne transaktioner mellem koncernforbundne selskaber),

administrativ praksis (herunder medlemsstaternes praksis, også på regionalt

eller lokalt niveau) med at lempe beskatning i et omfang, der kan anses som

skadeligt, og



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



forholdet til tredjelande.

Gruppen rapporterer løbende til Rådet, hvilket igen ventes at ske den 20. juni

2011.

Indhold

Stop for indførelse af nye ordninger i strid med adfærdskodeksen (Standstill)

Adfærdskodeksgruppen aflægger løbende rapport til ECOFIN om det fortsatte

arbejde med at overvåge overholdelse af medlemslandenes pligt til ”standstill”.

Gruppen har fortsat undersøgelsen fra 2. halvår 2010 af ordninger om selskabsbe-

skatning på hhv. Guernsey, Jersey og Isle of Man samt en ungarsk ordning med

nedsat beskatning af udenlandske renter og en ordning i Luxembourg om for-

håndsgodkendelse ved lånefinansiering i koncernforbundne selskaber.

Gruppen afventer

Guernseys

lovforslag om revision af selskabsbeskatningen. Der

er ikke nyt vedr. Guernsey i 1. halvår af 2011.

Jersey

Isle of Man

har indført en generel selskabsbeskatning på 0 pct. Jersey har

dog en beskatning på 10 pct. for banker, forsyningsselskaber samt fast ejendoms-

selskaber, mens Isle of Man har en beskatning på 10 pct. for banker og for ind-

komst fra jord og ejendom. Fysiske personer, hjemmehørende på Jersey, hhv. Isle

of Man, som ejer aktier i Jersey-selskaber, hhv. Isle of Man-selskaber, betaler per-

sonskat af udbytter fra selskaberne samt af den del af disse selskabers overskud,

som ikke udloddes.

Gruppen anser ordningerne på Jersey og Isle of Man for at være skadelige. Den

del af overskuddet i et selskab på Jersey hhv. Isle of Man, der ikke udloddes som

udbytte til aktionærerne, beskattes hårdere, hvis der er tale om aktionærer, der er

fysiske personer hjemmehørende på samme ø som selskabet, end hvis der er tale

om andre aktionærer.

Der var imidlertid usikkerhed om, hvorvidt ordningerne er i strid med adfærdsko-

deksens kriterium for skadelig skattepraksis om, at ordningerne medfører fordele

for udenlandsk ejede selskaber. Usikkerheden skyldtes, at ordningerne ikke med-

fører forskellig beskatning af et selskabs overskud på selskabs-niveau, men på

aktionær-niveau. ECOFIN bekræftede imidlertid den 15. februar 2011 en konklu-

sion fra arbejdsgruppen for skattespørgsmål under Rådet om, at sådanne ordnin-

ger er omfattet af kodeksen.

Adfærdskodeksgruppen vurderede herefter, at Jersey og Isle of Mans ordninger

var i strid med adfærdskodeksen. De to lande har efterfølgende bebudet, at de

agter at ændre ordningerne mhp. at fjerne de skadelige elementer. Adfærdsko-

deksgruppen vil følge op på ændringerne af ordningerne i 2. halvår 2011.

Ungarn

havde en særlig ordning, så ungarske selskaber kun betalte ¼ selskabsskat

af renter modtaget fra udlandet. Ordningen omfattede altså ikke renter fra Un-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

garn. Ungarn har ophævet ordningen med virkning fra 1. januar 2011 uden over-

gangsregler. Adfærdskodeksgruppen har herefter konkluderet, at der ikke er be-

hov for yderligere undersøgelse af ordningen.

Luxembourg

anmeldte i september 2010 en ny ordning, hvor skattemyndighederne

kunne forhåndsgodkende et selskabs rentesats i skatteplanlægningsøjemed ved

lånefinansiering af andre selskaber i samme koncern efter skematiske rammer

(Group Financing Companies – Advance Confirmation of Margins). Luxembourg

har nu ændret ordningen, så det i spørgsmålet om godkendelse af rentesatsen bl.a.

bedømmes, hvad der kan aftales mellem uafhængige parter i en sammenlignelig

situation under hensyn til f.eks. vurdering af risiko (armslængde-princippet), hvil-

ket er i overensstemmelse med OECD’s principper. Adfærdskodeksgruppen har

herefter konkluderet, at der ikke er behov for yderligere undersøgelse af ordnin-

gen.

Gruppen har også fortsat undersøgelsen af en ordning, hvor

Bulgarien

nedsætter

beskatningen af et selskabs overskud fra landbrug, hvis selskabet investerer i nye

bygninger eller driftsmidler. Der var også indledt en undersøgelse af ordningen i

forhold til EU’s regler om statsstøtte, og vurderingen af ordningen i forhold til

adfærdskodeksen blev derfor udsat. Bulgarien har nu oplyst, at Kommissionen har

anset ordningen for at være i overensstemmelse med statsstøttereglerne. Adfærds-

kodeksgruppen har herefter konkluderet, at der ikke er behov for yderligere un-

dersøgelse af ordningen.

Kommissionen har orienteret gruppen om dens bilaterale kontakter med

Frankrig

og Nederlandene

om nye skatteregler i de to landes

oversøiske områder,

som er indledt i

første halvår 2011. Kommissionen vil fortsætte disse kontakter og holde gruppen

orienteret.

Som led i gruppens årlige overvågning af, om EU-landene – og deres tilknyttede

områder – overholder adfærdskodeksen, har alle EU-lande indsendt oplysninger

om, hvorvidt de har gennemført nye skatteordninger, som kan være i strid med

kodeksen. En ny ordning i Gibraltar blev notificeret til gruppen: Gibraltar Income

Tax Act 2010. Gruppen har bedt UK om at indsende mere detaljerede oplysnin-

ger om denne ordning. Gruppen vil se nærmere på ordningen i 2. halvår 2011.

Afvikling af ordninger i strid med adfærdskodeksen (Rollback)

De EU-lande, som selv havde skatteordninger, som blev vurderet i strid med ko-

deksen – eller hvis tilknyttede områder havde skatteordninger, som blev vurderet i

strid med kodeksen – har bekræftet, at ordningerne er afviklet eller afvikles i over-

ensstemmelse med de tidligere aftaler.

Gruppens øvrige arbejde

Adfærdskodeksgruppen påbegyndte i 2. halvår 2010 behandlingen af den del af

arbejdsprogrammet, som ligger udover ”rollback” og ”standstill”, nemlig anti-

misbrug, administrativ praksis og forholdet til tredjelande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vedr.

anti-misbrug

har gruppen fortsat undersøgelsen af

lån med ret til andel i låntagers

overskud.

I visse tilfælde er grænseoverskridende lån konstrueret således, at veder-

laget for lånet anses som en renteudgift i det land, hvor låntager er hjemmehøren-

de, men som en udbytteindtægt i det land, hvor långiver er hjemmehørende. Det

kan medføre, at ”renteudgiften” kan fratrækkes ved beskatningen i det førstnævn-

te land, mens ”udbytteindtægten” ikke beskattes i det andet land. Gruppen er ble-

vet enig om retningslinjer, som medfører, at når et EU-land anser det betalte ve-

derlag for sådanne lån som en fradragsberettiget udgift for låntager, skal det EU-

land, hvor långiver er hjemmehørende, ikke kunne skattefritage det modtagne

vederlag som udbytte. Gruppen vil arbejde videre med implementeringen af disse

guidelines i anden halvdel af 2011.

Vedr.

administrativ praksis

fortsatte gruppen drøftelsen af aspekter i forbindelse

med skattemyndighedernes administrative praksis og afgivelse af forhåndsbesked

(”rulings”) vedrørende beskatning. Gruppen vil i samarbejde med Kommissionen

overveje mulige fremgangsmåder i forhold til iværksættelsen af en gennemgang af

potentielt skadelige administrative praksis i EU-landene.

Vedr.

forholdet til tredjelande

er gruppen tidligere nået til enighed om, at den især vil

prioritere undersøgelsen af skattereglerne i Schweiz og Liechtenstein. Gruppen

har på den baggrund opfordret Kommissionen til at tage kontakt til de to lande

for at undersøge i hvilket omfang, de kan tilslutte sig adfærdskodeksens principper

og kriterier. Kommissionen skal rapportere til gruppen ved udløbet af hvert halv-

år. Kommissionen har i forlængelse af ovenstående redegjort for dens møder med

Schweiz og Liechtenstein. Gruppen opfordrede Kommissionen til at fortsætte

disse møder og holde gruppen orienteret om fremskridt.

ECOFIN ventes den 20. juni 2011 at vedtage rådskonklusioner, der tager ad-

færdskodeksgruppens rapport til efterretning og opfordrer gruppen til igen at af-

lægge rapport om dens arbejde til ECOFIN inden udgangen af 2011.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ikke betydning for gældende dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke umiddelbare statsfinansielle konsekvenser, men begrænsning af ska-

delige skattekonkurrence som følge af afvikling af ordninger vil styrke de offentlige

finanser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Rapporten har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser, men begrænsning

af skadelig skattekonkurrence som følge af afvikling af ordninger vil have positive

samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om adfærdskodeksgruppens rapporter blev senest forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til orientering forud for ECOFIN den 7. december 2010.

Holdning

Regeringens holdning

Regeringen er enig i rapporten og kan støtte, at ECOFIN tager rapporten til efter-

retning.

Andre landes holdninger

Alle medlemslande ventes at være enige i rapporten og støtte, at ECOFIN tager

rapporten til efterretning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 11:

Resume

EU’s budget for 2012

Kommissionen har fremlagt sit forslag til EU’s budget for 2012. Forslaget indebærer et niveau

for forpligtelsesbevillingerne på 147,4 mia. euro, hvilket svarer til 1,12 pct. af EU’s BNI. I

forhold til budgettet for 2011 er der tale om en stigning på 3,7 pct. i løbende priser. Betalingsbe-

villingerne er i Kommissionens forslag fastsat til 132,7 mia. euro, hvilket svarer til 1,01 pct. af

BNI. Betalingsbevillingerne stiger dermed i løbende priser med 4,9 pct. fra 2011 til 2012.

Rådet forventes på arbejdsgruppeniveau at afslutte behandlingen af forslaget ultimo juni 2011.

SEK(2011) 498

Baggrund

Kommissionen har den 20. april 2011 fremlagt sit forslag til EU’s budget for

2012, der skal behandles under den ny budgetprocedure vedtaget med Lissabon-

traktaten. Med den ny budgetprocedure i Lissabon-traktaten foretager Rådet og

Europa-Parlamentet kun én behandling hver af Kommissionens budgetforslag,

før enighed eventuelt skal tilvejebringes i et forligsudvalg.

Forslaget til EU’s budget for 2012 behandles for indeværende af Rådet på ar-

bejdsgruppeniveau. Formandskabet, der koordinerer arbejdet vedrørende behan-

dlingen af budgettet, planlægger at afslutte behandlingen i budgetarbejdsgruppen

ultimo juni, hvorefter der vil blive søgt etableret et kvalificeret flertal for en pakke

i COREPER. Hvis der ikke kan etableres et kvalificeret flertal i COREPER, for-

ventes budgettet behandlet på et møde i ECOFIN (Budget), der i så fald vil blive

afholdt den 22. juli 2011.

Europa-Parlamentet forventes at behandle forslaget i oktober 2011. Hvis der er

uoverensstemmelse mellem Rådet og Europa-Parlamentet, indledes herefter en 21

dage lang forligsprocedure med Kommissionen i rollen som mægler. Der stiles

mod vedtagelse af det endelige budget i november 2011.

Kommissionens foreløbige forslag til EU’s budget for 2012 er fastlagt indenfor

rammen af aftalen om de finansielle perspektiver – den såkaldte Interinstitu-

tionelle aftale – og de heri indeholdte udgiftslofter for perioden 2007-2013.

Hjemmelsgrundlaget

Traktatens artikel 314 (beslutningsprocedure for budgettet).

Nærhedsprincippet

Eftersom der er tale om et forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behan-

dles på EU-niveau. Forslaget er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincip-

pet.

Formål og indhold

Kommissionens forslag til EU’s 2012-budget er opsummeret i tabel 1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1

Kommissionens foreløbige forslag til 2012-budgettet

Budget 2011

Budgetforslag 2012

Forskel i pct.

Forskel i euro

Forpligtigelser Betalinger Forpligtigelser Betalinger Forpligtigelser Betalinger Forpligtigelser Betalinger

Bæredygtig 64.501,2

vækst

Margen

1a: Konkurrence- 13.520,6

evne for vækst og

beskæftigelse

Margen

1b: Samhørighed 50.980,6

for

vækst

beskæftigelse

Margen

2: Bevarelse og 58.659,2

forvaltning

naturressourcer

Margen

3: Unionsborger- 1.823,3

skab,

frihed,

sikkerhed

retfærdighed

Margen

3a: Frihed, sikker- 1.139,0

hed og retfærdig-

hed

Margen

3b: Unionsborger- 684,3

skab

Margen

4: EU som global 8.759,3

aktør

Margen

5: Administration

Margen

Total

Margen

Bevillinger

pct. af BNI

som 1,12 pct.

0,99 pct.

142.111,3

8.171,4

8.170,1

7.238,7

647,1

813,3

1.460,3

56.378,9

41.652,1

11.627,8

53.279,9

67.962,5

151,5

15.223,6

12.566,1

12,6 pct.

8,1 pct.

1.703,0

938,3

57.700,9

5,4 pct.

8,3 pct.

3.461,3

4.421,0

129,4

52.738,9

45.134,8

3,4 pct.

8,4 pct.

1.758,3

3.482,7

22,1

60.158,4

57.948,4

2,6 pct.

2,8 pct.

1.499,2

1.569,5

651,6

2.023,9

1.514,0

11,0 pct.

3,7 pct.

200,2

53,3

81,1

1.340,4

868,3

17,7 pct.

6,8 pct.

201,4

55,1

65,6

683,5

15,5

9009,3

246,7

8.281,4

472,6

126.546,7 147.435,4

1.603,5

1,12 pct.

132.738,7 3,7 pct.

8.815,3

1,01 pct.

4,9 pct.

5.324,1

6.192,0

8.281,7

1,3 pct.

1,4 pct.

110,0

111,6

7.293,7

2,9 pct.

0,8 pct.

250,0

55,0

645,7

-0,1 pct.

-0,3 pct.

-0,9

-1,7

1) Budget-2011 er inklusive ændringsbudget 1 og forslag til ændringsbudget 2 og 3.

2) Margenen for kategori 1a tager ikke høje for bevillinger relateret til Globaliseringsfonden (500 mio. eu-

ro).

Eksklusive

Solidaritetsfonden.

4) Margenen for kategori 4 tager ikke højde for bevillinger relateret til Nødhjælpsreserven (258,9 mio. eu-

ro).

5) For beregningen af margenen under loftet for kategori 5 er fodnote 1 i de finansielle perspektiver 2007-

2013 taget i betragtning, der beløber sig til 84 mio. euro fra personalets bidrag til pensionsordninger.

Kilde: Kommissionens forslag til 2012-budgettet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU’s samlede udgiftslofter i 2012, som blev fastsat i aftalen om de finansielle per-

spektiver for 2007-2013, udgør 148,2 mia. euro i forpligtelsesbevillinger og 141,4

mia. euro i betalingsbevillinger.

Forpligtelsesbevillinger kan sammenlignes med en tilsagnsramme, mens betalings-

bevillinger udtrykker de faktiske betalinger, der således er bestemmende for stør-

relsen af det danske bidrag til EU og de øvrige medlemsstaters bidrag.

Kommissionens forslag til EU’s budget for 2012 indebærer et niveau for for-

pligtelsesbevillingerne på 147,4 mia. euro, hvilket svarer til 1,12 pct. af EU’s BNI.

I forhold til budgettet for 2011 er der tale om en stigning på 3,7 pct. i løbende

priser.

Forslaget indebærer endvidere et niveau for betalingsbevillingerne på 132,7 mia.

euro, hvilket svarer til 1,01 pct. af BNI. Der er tale om en stigning i løbende priser

på 4,9 pct. fra 2011 til 2012, der især kan henføres til kategori 1b samt til kategori

2..

Kommissionen præsenterer også sit udkast til 2012-budgettet i overensstemmelse

med principperne for aktivitetsbaseret budgettering. Dette indebærer, at budgettet

opdeles på aktivitetsområder, som går på tværs af udgiftskategorierne,

jf. bilag 1.

Det kan i henhold til aftalen om de finansielle perspektiver ikke flyttes midler fra

én udgiftskategori til en anden. Forhandlingerne mellem Rådet og Parlamentet om

EU’s budget for 2012 vedrører således fordelingen af midlerne

inden for

de enkelte

udgiftskategorier samt hvilken margen i forhold til udgiftslofterne, som skal eft-

erlades til uforudsete udgifter.

For alle udgiftskategorier samlet set findes herudover det såkaldte fleksi-

bilitetsinstrument, som giver mulighed for at anvende yderligere op til 200 mio.

euro på tværs af udgiftskategorierne. Hvis midlerne ikke anvendes i budgetåret,

kan de akkumuleres og anvendes i de efterfølgende to budgetår. Kommissionen

har ikke i sit budgetforslag for 2012 foreslået, at fleksibilitetsinstrumentet skal

anvendes i 2012.

I forbindelse med vedtagelsen af de finansielle perspektiver er det endvidere

besluttet, at nødhjælpsreserven, der har en maksimal ramme på 221 mio. euro

årligt i 2004-priser, svarende til 258,9 mio. euro i 2012, finansieres uden for de

finansielle perspektiver, hvilket også fortsat er tilfældet for solidaritetsfonden, der

har en maksimal ramme på 1 mia. euro årligt.

Endelig finansieres globaliseringsfonden med op til 500 mio. euro af uforbrugte

midler under budgettet via uforbrugt margen fra det foregående budgetår og/eller

annullerede forpligtelsesbevillinger fra de foregående to budgetår. Fonden skal

kunne yde tidsbegrænset støtte til omstilling og opkvalificering af arbejdstagere

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ramt af massefyringer forårsaget af ændringer i verdenshandelen eller den finansi-

elle krise.

Forhandlingerne om de årlige EU-budgetter vedrører ikke selve grundlaget for de

udgifter, hvor udbetalingerne sker i henhold til vedtagne retsakter, svarende til

lovbundne udgifter. Et vigtigt element i budgetforhandlingerne er dog at sikre, at

der sker en retvisende, realistisk budgettering af disse udgifter.

2.1. Uddybning af de enkelte udgiftskategorier

Udgiftskategori 1. Bæredygtig vækst

Kategori 1 består af 2 søjler:



Kategori 1a

(Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse) omfatter

nøglepolitikområder i EU2020-strategien, herunder uddannelse og for-

skning, energi og transport og konkurrence og innovationsprogrammet.



Kategori 1b

(samhørighed for vækst og beskæftigelse) omfatter

strukturfondene og samhørighedsfonden.

Kategori 1a

Kommissionens budgetforslag for kategori 1a indebærer samlede forpligtelsesbe-

villinger på ca. 15,2 mia. euro inklusive globaliseringsfonden, svarende til en stign-

ing på 1,7 mia. euro eller 12,6 pct. i forhold til 2011,

jf. tabel 2.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 2

Forslag til budget 2012 for kategori 1a Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

Forskel 2012-2011

(Mio. euro, årets priser)

Budget 2011

Forslag for 2012

(mio. euro)

Forpligtelsesbevillinger

Forskel 2011-2012

(pct.)

Konkurrenceevne og innovation

569

599

5,4%

Forstærkning af forskning og

8.609

teknologisk udvikling

Bæredygtige EU netværk for

1.528

transport og energi

1.596

4,5%

10.120

1.511

17,6%

Livslang læring

1.156

1.193

3,3%

Socialpolitisk agenda

Dekommissionering af

193

195

1,1%

258

nukleare anlæg

Agenturer

Andet

Kategori 1a i alt

Reserve vedr.

500

Globaliseringsfonden 1)

Margen

Betalingsbevillinger i alt

11.628

239

469

13.521

260

0,7%

251

509

15.224

1.703

5,0%

8,5%

12,6%

500

129

12.566

938

8,1%

Anm. Difference i sum skyldes, at der er afrundet til hele tal.

1) Globaliseringsfonden finansieres af uforbrugte midler fra foregående budgetår.

Kilde: Kommissionens forslag til 2012-budgettet.

Den samlede stigning i forpligtigelsesbevillingerne under kategori 1a skyldes i

overvejende grad en stigning i bevillingerne til det 7. forskningsrammeprogram på

1,5 mia. euro, svarende til 17,6 pct.

Budgetforslaget indebærer en margen på 129 mio. euro til udgiftsloftet. Kategori-

en indeholder nøgleområderne i gennemførelsen af EU2020-strategien.

Hovedparten af bevillingerne er afsat til forskning og teknologisk udvikling (syv-

ende rammeprogram for forskning), som med en bevilling på 10.120 mio. euro i

2012 udgør ca. to tredjedele af de samlede bevillinger under budgetkategori 1a.

Samlet set er det i de finansielle perspektiver forudsat, at bevillingerne til forskning

stiger med i alt 75 pct. fra 2007 til 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Herudover foreslås en mindre stigning i de afsatte bevillinger til programmer

vedrørende transport og energi (4,5 pct.) For så vidt angår Trans-europæiske

netværk (TEN) stiger bevillingerne således med 7,4 pct. fra 2011 til 2012.

Stigningen skal endvidere ses i sammenhæng med, at bevillingen til det europæiske

satellitnavigationssystem Galileo reduceres med 25 mio. euro (-12,7 pct.) til 171

mio. euro. Dette fald er i overensstemmelse med den profil for finansieringen af

Galileo i perioden 2008-13, som blev aftalt i forbindelse med vedtagelsen af EU's

budget for 2008.

Der foreslås afsat 1.193 mio. euro til livslang læring, hvilket udgør en stigning på

3,3 pct., mens den socialpolitiske agenda i Kommissionens forslag stiger med 1,1

pct. (2 mio. euro).

Forpligtelsesbevillingerne til agenturer under kategori 1a, herunder bl.a. Det Eu-

ropæiske Kemikalieagentur og Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur, stiger

under ét i Kommissionens budgetforslag med 5,0 pct. fra 2011 til 2012.

Med hensyn til betalingsbevillingerne budgetteres med en samlet stigning på 938

mio. euro (svarende til 8,1 pct.) fra 2011 til 2012. Betalingerne til det syvende

rammeprogram for forskning stiger med 13,3 pct. fra 2011 til 2012 til 7.639 mio.

euro. Tilsvarende stiger betalingerne til innovationsprogrammet (CIP) med 32,6

pct. til 405 mio. euro. Der afholdes betalinger relateret til foregående års for-

pligtelser vedrørende energiprojekter i forbindelse med den europæiske genopret-

ningsplan for i alt 866 mio. euro, svarende til et fald på 15,4 pct. Ligeledes falder

betalingerne til Galileo med 23,4 pct. til 404 mio. euro i 2012, idet Galileo i

stigende grad går fra udviklingsfasen til implementeringsfasen. Af større udsving i

betalingerne i forhold til 2011-budgettet kan endelig nævnes betalingerne til

nuklear dekommissionering, som stiger med 20,8 pct. til 230 mio. euro i 2012.

Størstedelen af udgifterne i kategori 1a er fastlagt som led i konkrete flerårige pro-

grammer vedtaget ved fælles beslutningstagen mellem Rådet og Parlamentet.

Det forventes, at der i forbindelse med forhandlingerne om EU’s budget for 2012

også vil blive søgt indgået en aftale om finansieringen af merudgifterne forbundet

med ITER i 2012 og 2013. Merudgiftsbehovet er opgjort til i alt 1,3 mia. euro i

2012 og 2013. Kommissionen foreslår, at 840 mio. euro heraf findes ved overfør-

sel fra andre budgetkategorier, mens 460 mio. euro skal findes ved omprioritering

inden for budgetkategori 1a.

Kategori 1b

Kommissionens budgetforslag indeholder samlede forpligtelsesbevillinger til

strukturforanstaltninger på 52.739 mio. euro, hvilket er en stigning på 1.758 mio.

euro eller 3,4 pct. i forhold til 2011,

jf. tabel 3.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 3

Forslag til budget 2012 for kategori 1b Samhørighed for vækst og beskæftigelse

(Mio. euro, årets priser)

Forslag for

Budget 2011

2012

Forskel 2011-2012Forskel 2011-2012

(euro)

(pct.)

Forpligtelsesbevillinger

Strukturfonde, herunder

- Konvergensmål

39.891

31.406

40.946

32.303

7.203

1.352

11.793

52.739

41.652

45.135

3.483

8,4%

1.054

897

118

-11

714

1.758

2,6%

2,9%

1,7%

3,0%

-0,6%

-100,0%

6,4%

3,4%

- Regional konkurrenceevne og

7.085

beskæftigelse

- Europæisk territorialt samar-

1.312

bejde

- Teknisk assistance

Andet

Samhørighedsfonden

Kategori 1b i alt

Margen

Betalingsbevillinger i alt

11.079

50.981

Anm.: Differencen i sum skyldes, at der er afrundet til hele tal.

Kilde: Kommissionens forslag til 2012-budgettet.

I henhold til den interinstitutionelle aftale udgør de finansielle perspektiver for

kategori 1b udgiftsmål og ikke udgiftslofter, således som det er tilfældet for de

fleste andre udgiftskategorier. På baggrund heraf er de foreslåede forpligtelsesbe-

villinger i Kommissionens budgetforslag typisk identiske med de finansielle per-

spektiver, hvorfor margenen for kategori 1b typisk er tæt på nul. I budgetforslaget

for 2012 er der dog en margen på 22,1 mio. euro.

I Kommissionens forslag er betalingsbevillingerne på 45.135 mio. euro, hvilket

svarer til en stigning på 3.483 mio. euro eller 8,4 pct. fra 2011 til 2012. Heraf

vedrører ca. 42 mia. euro betalinger som følge af forpligtelsesbevillinger fra de

nuværende finansielle perspektiver for 2007-2013, mens de resterende ca. 3 mia.

euro skyldes programafslutninger for perioden 2000-2006. For så vidt angår først-

nævnte, baserer Kommissionen sit skøn på erfaringer fra det tilsvarende pro-

gramår i den foregående periode. Hertil er lagt en række justeringer primært som

følge af de administrative forsinkelser i implementeringen fra tidligere år samt de

ændringer i betalingsprofilen, der er en del af det nuværende regelgrundlag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udgiftskategori 2. Forvaltning af naturressourcer

Kommissionens forslag til EU’s budget for 2012 indebærer samlede for-

pligtelsesbevillinger på 60.158 mio. euro, svarende til en stigning på 1.499 mio.

euro. Den samlede margen er på 616 mio. euro,

jf. tabel 4.

Tabel 4

Forslag til budget 2012 for kategori 2 Forvaltning af naturressourcer

(Mio. euro, årets priser)

Budget 2011

Forslag for 2012

2011-2012 (euro)

Forpligtelsesbevillinger

2011-2012 (pct.)

Forskel

Landbrugsstøtte (søjle I)

, herunder

42.891

44.179

1.289

3,0%

Markedsudgifter

Faktiske udgifter

Formålsbestemte indtægter

Direkte støtte

Faktiske udgifter

Formålsbestemte indtægter

2.965

3.465

-500

39.771

40.518

-747,0

3.147

3.438

-291

40.674

41.174

-500,0

182

-27,0

209

903

656

247

6,1%

-0,8%

-41,8%

2,3%

1,6%

-33,1

Landdistriktsstøtte (søjle II)

14.436

14.620

184

1,3%

Fiskeri

Miljø og klima

Agenturer

Andet

Kategori 2 i alt

Margen

Betalingsbevillinger i alt

964

388

58.659

994

398

60.158

651,6

-18

1.499

3,1%

2,6%

-0,1%

-77,8%

2,6%

56.379

57.948

1.570

2,8%

Anm. Difference i sum skyldes, at der er afrundet til hele tal.

1) Dette beløb afviger fra summen af markedsudgifter og direkte støtte idet landbrugsstøtten blandt andet også indeholder adminis-

trative udgifter (herunder kontrolindtægter), sanitære udgifter etc.

2) De formålsbestemte indtægter omfatter dels indtægter til EU-budgettet via finansielle genopretninger som følge af forsømmelighed

eller uregelmæssigheder og dels indtægter i form af producentafgifter eksempelvis ved overskridelse af mælkekvoten (den såkaldte

superafgift).

Kilde: Kommissionens forslag til 2012-budgettet.

Ca. 73 pct. af bevillingerne i kategori 2 vedrører landbrugsstøtten i søjle I

(markedsudgifterne og den direkte støtte), mens landdistriktsstøtte med ca. 24 pct.

af de samlede bevillinger udgør den anden større udgiftspost.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For så vidt angår landbrugsudgifterne i søjle I, er der en stigning i forpligtelsesbe-

villingerne på 1.289 mio. euro (3,0 pct.) fra 2011 til 2012 opgjort i løbende priser.

Stigningen udgøres af en forøgelse af de faktiske udgifter med 833 mio. euro

kombineret med et fald i de formålsbestemte indtægter på 456 mio. euro.

I forhold til det loft for landbrugsudgifter, der blev vedtaget i 2002, og som også

indgår i budgetaftalen for 2007-2013, opretholder Kommissionen en margen på

ca. 0,6 mia. euro. Det kan dermed konstateres, at det ikke p.t. vurderes nødvendigt

at iværksætte instrumentet for finansiel disciplin (degressivitet) i 2012.

For så vidt angår

markedsudgifterne

til landbrug, budgetterer Kommissionen med en

udgiftsstigning på 182 mio. euro (6,1 pct.), hvilket skyldes et fald i de formåls-

bestemte indtægter på 209 mio. euro. Fraregnes faldet i de formålsbestemte af-

gifter, er der tale om et marginalt fald i de faktiske udgifter på 27 mio. euro (-0,8

pct.).

Den direkte støtte

stiger i 2012 med 903 mio. euro svarende til 2,3 pct. Dette skyldes

i overvejende grad indfasningen af de nye medlemsstater i de direkte betalinger

samt et fald i de formålsbestemte indtægter på 247 mio. euro.

Den direkte støtte udgør i 2012 ca. 92 pct. af udgifterne til søjle I i den fælles

landbrugspolitik. På grund af reformerne vil en øget del af den direkte støtte blive

udbetalt som afkoblet støtte, det vil sige uafhængigt af landmandens produk-

tionsbeslutning. Den afkoblede støtte udgør ca. 92 pct. af de direkte betalinger i

budgetforslaget for 2012.

Ud over forholdene vedrørende markedsudgifterne og den direkte støtte ses be-

grænsede ændringer på budgetterne for administration, kontrol, veterinære / phy-

tosanitære udgifter etc.

For så vidt angår

landdistriktsstøtten,

ses en stigning i forpligtelsesbevillingerne

på 184 mio. euro svarende til 1,3 pct. fra 2011 til 2012, således at der i alt

afsættes 14.620 mio. euro i 2012. Dette beløb er et resultat af forpligtelser for pro-

gramperioden 2007-2013 samt modulation, herunder fra sundhedstjekket vedtaget

i november 2008.

På betalingssiden forventer Kommissionen udgifter til landdistriktspolitikken på i

alt 12.753 mio. euro, svarende til en stigning på 1,5 pct.

Med hensyn til

fiskeriområdet

forøges forpligtelsesbevillingerne med 30 mio. euro,

svarende til 3,1 pct., mens betalingsbevillinger i 2012 stiger med 56 mio. euro,

svarende til 12,3 pct.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forpligtelsesbevillingerne til

miljøområdet

stiger med 10 mio. euro fra 2011 til 2012,

hvilket primært dækker over en forøgelse af midlerne til Life+ programmet. Be-

talingsbevillingerne hertil stiger samtidig med 5 mio. euro.

Endeligt bemærkes, at forpligtelsesbevillingerne til de agenturer, (bl.a. Det Eu-

ropæiske Miljøagentur og Fiskerikontrolagenturet), som finansieres under kategori

2 under ét fastholdes stort set uændret fra 2011 til 2012.

Kommissionen vil i lighed med tidligere år fremlægge et ændringsforslag til budg-

etforslaget for landbrugsområdet i oktober, hvor evt. ændringer i forventningerne

til priserne på landbrugsprodukter og valutakurser vil blive indarbejdet.

Udgiftskategori 3. Borgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed

Kategori 3 er opdelt i to underkategorier: kategori 3a vedrørende frihed, sikkerhed

og retfærdighed (RIA-området) samt kategori 3b vedrørende borgerskab, som

dækker over forskellige forbrugerbeskyttelsesprogrammer, kulturprogrammer mv.

Der under kategori 3 samlet set afsat forpligtelsesbevillinger på 2.024 mio. euro i

2012, hvilket er en stigning på 201 mio. euro svarende til 11,0 pct. i forhold til

niveauet i 2011,

jf. tabel 5.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 5

Kommissionens foreløbige forslag til 2012-budgettet for kategori 3 Borgerskab, frihed, sikker-

hed og retfærdighed

Budget 2011

Budgetforslag Forskel

2012

pct.

Forpligtelsesbevillinger (mio. euro, årets priser)

3a: Frihed, sikkerhed og retfærdighed

Fundamentale rettigheder og retfærdighed

Sikkerhed og sikring af frihedsrettigheder

1.139,0

81,3

134,0

1.340,4

80,4

141,8

788,2

268,5

61,6

683,5

77,7

112,5

59,1

135,4

28,5

18,5

93,9

133,2

24,9

2.023,9

1.461,0

1.514,0

3,6 pct.

53,0

17,7 pct.

-1,2 pct.

5,8 pct.

28,8 pct.

8,3 pct.

-3,3 pct.

-0,1 pct.

3,1 pct.

2,2 pct.

2,6 pct.

4,2 pct.

-0,3 pct.

0,8 pct.

-2,3 pct.

6,4 pct.

-42,7 pct.

11,0 pct.

201,4

-1,0

7,8

176,1

20,6

-2,1

-0,9

2,3

2,4

1,5

5,5

-0,1

0,1

-2,2

8,0

-18,5

200,6

i Forskel i

euro

Solidaritet og varetagelse af migrationsstrømninger612,1

Agenturer

Andet

3b: Unionsborgerskab

Folkesundhed og forbrugerbeskyttelse

Media 2007

Kultur

Unge

Europa for borgerne

Instrument vedr. civil beskyttelse

Information om europæisk politik mv.

Agenturer

Andet

Kategori 3 i alt

Margin

Betalingsbevillinger i alt

247,9

63,7

684,3

75,4

110,0

57,6

129,9

28,5

18,4

96,1

125,1

43,4

1.823,3

1) Budget 2011 er inklusive ændringsbudget 1 og forslag til ændringsbudget 2 og 3.

2) Eksklusive Solidaritetsfonden.

Anm. Difference i sum skyldes, at der er afrundet til hele tal.

Kilde: Kommissionens forslag til 2012-budgettet.

De samlede forpligtelsesbevillinger for kategori 3a stiger med 201,4 mio. euro,

mens forpligtelsesbevillingerne under kategori 3b falder med 1 mio. euro i forhold

til 2011-niveauet. Betalingsbevillingerne for udgiftskategorien øges samlet set med

53,0 mio. euro fra 2011 til 2012, svarende til en stigning på 3,6 pct.

Kategori 3a

Generelt indeholdt aftalen om de finansielle perspektiver for 2007-13 en betydelig

opprioritering af området retlige og indre anliggender, hvilket er afspejlet i

stigningen fra 2011 til 2012. Bevillingerne til programmerne vedrørende frihed,

sikkerhed og retfærdighed under kategori 3a stiger samlet set med 17,7 pct.

Stigningen skyldes især en forøgelse af midlerne til håndtering af migra-

tionsstrømme.

En række af initiativerne inden for kategori 3a er omfattet af det danske forbehold

på området for retlige og indre anliggender. For initiativer omfattet af det retlige

forbehold vil Danmark modtage en refusion af det danske EU-bidrag svarende til

en forholdsmæssig andel af udgifterne på ca. 2 pct. Dette gælder eksempelvis for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tre ud af fire af fondene under området solidaritet og varetagelse af migra-

tionsstrømninger.

For området ”Solidaritet og varetagelse af migrationsstrømninger” stiger

bevillingerne betydeligt fra 2011 til 2012 med 28,8 pct. Den eksterne grænsefond,

der bidrager til at dække medlemslandenes udgifter til ekstern visum- og grænsek-

ontrol, udgør med 349,6 mio. euro i 2012 den største udgiftspost under dette om-

råde. Stigningen på 38,0 pct. fra 2011 til 2012 tilskrives blandt andet behovet for

opsætning og afprøvning af it-systemer til at underbygge EU’s grænsekontrol.

Området ”Sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder” stiger med 5,8 pct. fra

2011 til 2012. Dette område omfatter blandt andet et særprogram om beskyttelse

af kritisk infrastruktur i forbindelse med terrorisme, samt et særprogram om fore-

byggelse og bekæmpelse af kriminalitet.

Kategori 3a inkluderer også en række agenturer, herunder Frontex, som blev eta-

bleret i 2004, samt det europæiske asylstøttekontor og agenturet for den opera-

tionelle forvaltning af store it-systemer inden for området frihed, sikkerhed og

retfærdighed. Asylstøtteagenturet og det ovennævnte it-agentur er begge i eta-

bleringsfasen og bidrager til stigningen på 8,3 pct. i bevillingerne på dette område.

Stigningen reflekterer dog også væsentlige stigninger i bevillingerne til Eurojust

(+7,5 pct.) som følge af nye opgaver til agenturet.

Kategori 3b

De primære udgiftsposter under kategori 3b vedrører forskellige oplysningsak-

tiviteter og kulturelle programmer, civilbeskyttelse samt sundhed og for-

brugerbeskyttelse. De samlede bevillinger til kategori 3b for 2012 fastholdes stort

set på 2011-niveauet. Dette afspejler aftalen om de finansielle perspektiver for

2007-2013, hvor udgiftsniveauet for kategorien er stabilt over perioden.

Forpligtelsesbevillingerne til programmerne vedrørende folkesundhed og for-

brugerbeskyttelse stiger samlet set med 3,1 pct. i forhold til 2011. Et væsentligt

mål for forbrugerpolitikprogrammet er at sikre en konsistent og effektiv

håndhævelse af den eksisterende lovgivning i medlemsstaterne.

Forpligtelsesbevillingerne til agenturerne under kategori 3b, Den Europæiske

Fødevaresikkerhedsmyndighed og Det Europæiske Center for Sygdomsforeby-

ggelse og Kontrol, stiger med 6,4 pct. fra 2011 til 2012. Dette reflekterer, at agen-

turerne nu er nået op på fuld operationsdygtighed i opgaveimplementeringen.

Udgiftskategori 4. EU som global partner

Kommissionens budgetforslag for kategori 4 indebærer forpligtelsesbevillinger på

9.009,3 mio. euro. I forhold til 2011 er der tale om en stigning på 250 mio. euro

svarende til 2,9 pct.,

jf. tabel 6.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Betalingsbevillingerne i budgetforslaget stiger med 55,0 mio. euro, svarende til 0,8

pct. fra 2011 til 2012.

Tabel 6

Kommissionens foreløbige forslag til 2012-budgettet for kategori 4 EU som global partner

Budget 2011

Budgetforslag Forskel

2012

pct.

Forpligtelsesbevillinger (mio. euro, årets priser)

4. EU som global partner

Førtiltrædelsesstøtte (IPA)

Europæisk Naboskab og partnerskab (ENPI)

Udviklingssamarbejde (DCI)

Instrument vedr. industrialiserede lande

Demokrati og menneskerettigheder

Instrument for nuklear sikkerhed

Stabilitetsinstrumentet (IfS)

Humanitær hjælp

Makrofinansiel assistance

1.796,8

1.828,0

2.646,7

70,1

167,0

75,8

290,2

824,7

104,9

1.875,7

1.928,0

2.576,0

55,6

168,7

77,3

302,3

849,6

105,0

363,2

260,2

258,9

20,2

168,4

9.009,3

246,7

7.238,7

7.293,7

0,8 pct.

55,0

4,4 pct.

5,5 pct.

-2,7 pct.

-20,7 pct.

1,0 pct.

2,0 pct.

4,2 pct.

3,0 pct.

0,1 pct.

10,9 pct.

87,3 pct.

2,0 pct.

-0,5 pct.

-21,6 pct.

2,9 pct.

78,9

100,0

-70,7

-14,5

1,7

1,5

12,1

24,9

0,1

35,8

121,3

5,1

-0,1

-46,3

250,0

i Forskel i

euro

Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik (FUSP) 327,4

EU’s lånegarantier

Nødhjælpsreserven

Agenturer

Andet

Kategori 4 i alt

Margin

Betalingsbevillinger i alt

138,9

253,9

20,4

214,7

8.759,3

1) Budget 2011 er inklusive ændringsbudget 1 og forslag til ændringsbudget 2 og 3.

Anm. Difference i sum skyldes, at der er afrundet til hele tal.

Kilde: Kommissionens forslag til 2012-budgettet.

Kommissionens budgetforslag for 2012 indebærer en margen på 246,7 mio. euro

til loftet fastsat i aftalen om de finansielle perspektiver.

Den største post under kategori 4 vedrører Udviklingsinstrumentet (DCI), som

især dækker over EU’s traditionelle udviklingsbistand til tredjelande. Kommissio-

nen foreslår en nedgang i bevillingen med 2,7 pct. svarende til 70,7 mio. euro.

Under DCI afsættes herudover blandt andet 50 mio. euro til klimaopstartsfinansi-

ering. Denne bevilling foreslås afsat med henblik på udmøntningen af de for-

pligtelser, EU påtog sig som led i

the Copenhagen Accord,

der blev vedtaget på klima-

topmødet i København i december 2009. Derudover vil klimahensyn i stigende

grad blive indarbejdet i udmøntningen af de geografiske programmer under kate-

gori 4.

I overensstemmelse med aftalen om de finansielle perspektiver, der indebærer en

stigning i bevillingen til den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik (FUSP) på 245

pct. fra 2007 til 2013, har Kommissionen foreslået et FUSP-budget på 363,2 mio.

euro i 2012. Sammenlignet med budgettet for 2011 på 327,4 mio. euro er der tale

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

om en stigning på ca. 10,9 pct. Hovedparten af midlerne i 2012 forventes at skulle

finansiere EU’s civile politi- og retshåndhævelsesmission i Kosovo, der nu er fuldt

ud operationel. Endvidere forudses en personaleforøgelse til EU’s politimission i

Afghanistan, der er den næststørste mission under FUSP’en.

Bevillingen til EU’s lånegarantier under garantifonden stiger med 87,3 pct. til

260,2 mio. euro fra 2011 til 2012. Det budgetmæssige finansieringsbehov af gar-

antifonden steg ligeledes væsentligt fra 2010 til 2011 og forventes at stige yderlig-

ere frem til udløbet af de nuværende finansielle perspektiver. Dette skyldes øgede

udbetalinger under Den Europæiske Investeringsbanks (EIB) eksterne lånemandat

samt en stigning i anmodninger om makrofinansiel assistance fra tredjelande som

følge af den finansielle og økonomiske krise.

Der er desuden afsat øgede bevillinger til blandt andet førtiltrædelsesstøtte, hu-

manitær hjælp, og stabilitetsinstrumentet, som anvendes i forbindelse med kriser

og lignende med et stabilitets- eller sikkerhedsaspekt.

For en række af programmerne under kategori 4 indtræder der et fald i udg-

iftsniveauet fra 2011 til 2012. Flere programmer har endvidere et lavere udg-

iftsniveau, end hvad Kommissionen tidligere har forudset i sin finansielle pro-

grammering. Dette skyldes en revurdering af udgiftsbehovet for de enkelte pro-

grammer på baggrund af implementeringen af disse.

Det bemærkes, at Kommissionen forventes snart at fremsætte en ændringsskriv-

else for 2012-budgetforslaget, der indebærer en yderligere stigning for kategori 4.

Kommissionen har således i en meddelelse af 25. maj 2011 om naboskabspoli-

tikken foreslået, at der frem til 2013 anvendes op mod 1,2 mia. euro ekstra til

støtte for EU’s sydlige nabolande, der i denne tid gennemgår reformer. Medde-

lelsen skal ses i forlængelse af et øget fokus på landene i særligt Nordafrika som

følge af udviklingerne i disse lande siden starten af 2011. Indholdet af en kom-

mende ændringsskrivelse til 2012-budgettet kendes endnu ikke, men det ventes, at

Kommissionen vil foreslå anvendelse af margenen under kategori 4 og fleksi-

bilitetsinstrumentet.

Udgiftskategori 5. Administration

Kommissionens budgetforslag for 2012 indebærer et niveau for betalingsbe-

villingerne på 8.281,7 mio. euro til administrative udgifter, hvilket er en stigning på

1,4 pct. i forhold til 2011,

jf. tabel 7.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 7

Forslag til budget 2012 for kategori 5 Administration)

(Mio. euro, årets priser)

Forslag for

Budget 2011

2012

Forskel 2012-2011Forskel 2011-2012

(Euro)

(pct.)

Forpligtelsesbevillinger

Kommissionen

Andre EU institutioner

Pensioner (alle institutioner)

Europæiske skoler

Kategori 5 i alt

Margen

Betalingsbevillinger i alt

3.314,9

3.428,4

1.261,6

166,5

8.171,4

8 170,1

3.314,9

3.485,1

1.312,1

169,2

8.281,4

472,6

8 281,7

111,6

1,4%

00,0

56,7

50,5

02,8

110,0

0,0%

1,7%

4,0%

1,7%

1,3%

Anm. Difference i sum skyldes, at der er afrundet til hele tal.

Kilde: Kommissionens forslag til 2012-budgettet.

Kategori 5 er karakteriseret ved, at forpligtelsesbevillingerne i høj grad svarer til

betalingsbevillingerne, idet størsteparten af udgifterne er ét-årige. Kommissionen

begrunder i primært udgiftsstigningerne med henvisning til udviklingen i løn-

ninger og pensionsforpligtelser for de eksisterende EU-ansatte, hvorimod der ikke

budgetteres med at udvide antallet af ansatte i Kommissionen.

Andre EU institutioner dækker bl.a. over Den fælles Udenrigstjeneste, Parlamen-

tet, Domstolen, Ombudsmanden, Den europæiske tilsynsførende for datasikker-

hed, Revisionsretten samt Regionsudvalget. Der blev i 2011-budgettet udskilt

budgetposter fra henholdsvis Kommissionen og Rådssekretariatet til Den Fælles

Udenrigstjeneste.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har endnu ikke fastlagt sin holdning, men skal endeligt have

fastlagt en holdning i løbet af oktober 2011.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Kommissionens foreløbige forslag til EU’s budget for 2012 vil indgå i fastlæggel-

sen af det danske bidrag til EU’s budget, der skal opføres på Forslag til finanslov

for 2012. Det vedtagne budget for 2012 vil blive opført på Finansloven for 2012.

Statsfinansielle konsekvenser

En vedtagelse af Kommissionens budgetforslag skønnes at medføre et dansk EU-

bidrag på ca. 20,4 mia. kr. i 2012. Dette svarer til en merudgift i forhold til et

budgetforslag med nulvækst på ca. 1 mia. kr.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringer

Sagen sendes i høring i Specialudvalget for EU’s budget.

Regeringens holdning

Regeringen finder, at Kommissionens forslag til EU’s budget for 2012 ikke i til-

strækkelig grad afspejler konsolideringsbestræbelserne i medlemsstaterne, og at

særligt stigningen i betalingsbevillingerne på 4,9 pct. er klart for høj i en tid, hvor

de nationale budgetter er under pres.

Regeringen vil derfor lægge betydelig vægt på en væsentlig reduktion i udgiftsvæk-

sten i forhold til Kommissionens forslag. På samme tid vil Danmark så vidt muligt

søge at friholde danske prioriteter, som alle befinder sig inden for de mindst udg-

iftskrævende kategorier, fra reduktioner.

Fra dansk side lægges der afgørende vægt på budgetdisciplin, herunder overhold-

else af de udgiftslofter, der er fastsat i de finansielle perspektiver og sikring af en

tilstrækkelig margen til, at der kan tages højde for uforudsete udgifter.

Fra dansk side lægges der endvidere stor vægt på retvisende budgettering i forhold

til den store del af budgettet, der fastlægges ved retsakter mv. i andre rådsregi.

Budgetteringen skal således afspejle det eksisterende retsgrundlag,

markedsforholdene og en kritisk vurdering af muligheden for at afholde de

pågældende udgifter.

Inden for ovennævnte ramme er der plads til at fremføre et mindre antal særlige

danske prioriteter.

Angående

kategori 1a konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

lægges der fra dansk

side vægt på, at der sikres en tilstrækkelig margen til at tage højde for uforudsete

udgifter. Under hensyntagen til dette prioriteres forskning, energi og uddannelse

højt fra dansk side.

Angående

kategori 1b Samhørighed for vækst og beskæftigelse

lægges der vægt på, at der

skal afsættes realistiske betalingsbevillinger til strukturfondene og sam-

hørighedsfonden, så det undgås, at der henstår uforbrugte midler ved årets

udgang.

Med hensyn til

kategori 2 Forvaltning af naturressourcer

lægges der vægt på, at der

afsættes realistiske betalingsbevillinger til landbrugspolitikken, så det undgås, at

der henstår uforbrugte midler ved årets udgang.

For så vidt angår

kategori 3

lægges der fra dansk side vægt på, at der sikres et

råderum, som kan tage højde for uforudsete udgifter. Inden for dette vil Danmark

prioritere RIA-området og forbrugerområdet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For

kategori 4 EU som global partner

lægges der på baggrund af tidligere års erfa-

ringer vægt på, at der for denne kategori sikres tilstrækkelige margener til uforud-

sete udgifter. Fra dansk side vil man arbejde for, at tiltagene for et styrket part-

nerskab for støtte til demokrati og økonomisk udvikling i de sydlige Middel-

havslande finansieres via en omprioritering inden for kategori 4, herunder ved

anvendelse af mulighederne for hurtig finansiering fra blandt andet sta-

bilitetsinstrumentet og menneskerettighedsinstrumentet, og ikke ved tiltag, der

indebærer merudgifter for medlemslandene.

Med hensyn til

kategori 5 Administration

har Danmark traditionelt en stram og

budgetansvarlig linje. Fra dansk side lægges der således stor vægt på, at udvi-

klingen i EU’s administrationsudgifter afspejler situationen i mange

medlemslande, hvor der er et betydeligt fokus på administrationsudgifterne. Det

gælder også for de administrationsudgifter, som er budgetteret under de øvrige

udgiftskategorier, herunder især agenturer.

Fra dansk side lægges derfor vægt på, at der tilvejebringes effektiviseringsgevinster

i institutionerne bl.a. som følge af nye IT-løsninger, øget samarbejde på tværs af

institutionerne og strukturelle reformer.

For så vidt angår finansieringen af ITER, fremgår den danske holdning af Grund-

og Nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg af 31. august 2010 og herudover

af det forhandlingsoplæg, som videnskabsministeren præsenterede den 9. juli

2010. På grund af budgetoverskridelserne vedrørende ITER-projektet kan for-

skningsmidlerne, og danske mærkesager forbundet dermed, komme under et

betydeligt pres. Fra dansk side arbejdes der for, at finansieringen i 2012 og 2013

sker ved et miks af finansieringsmuligheder, således at der ikke udelukkende sker

reduktion af det 7. rammeprogram for forskning. Fra danske side kan man derfor

støtte, at Kommissionen foreslår overførsel af 840 mio. euro fra andre budgetkat-

egorier til 1a.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

ECOFIN opnåede den 15. februar 2011 enighed om Rådets prioriteter

vedrørende budgettet for 2012. Der lægges heri fra Rådets side vægt på, at EU’s

budget skal afspejle de konsolideringsbestræbelser, der pågår i medlemslandene.

På baggrund heraf skal de finansielle perspektiver overholdes med tilstrækkelig

margen i hver udgiftskategori til uforudsete udgifter, ligesom der skal ske en

retvisende og realistisk budgettering.

For så vidt angår både betalings- og forpligtelsesbevillingerne blev det under-

streget, at disse skal afspejle reelle og veldefinerede behov med inddragelse af ab-

sorptionskapacitet samt tidligere års budgetgennemførelse og ligge inden for

rammerne af de finansielle perspektiver.

For så vidt angår betalingsbevillingerne understregede Rådet vigtigheden af at

holde bevillingerne under stram kontrol via en effektiv budgetgennemførelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Herudover indeholdt Rådets prioriteter for 2012-budgettet også en række specif-

ikke anbefalinger for en række konkrete områder:

Realistisk budgettering:

Kommissionen og medlemslandene blev opfordret til at

fortsætte arbejdet med at fremkomme med mere præcise skøn over forventet for-

brug, således at forskellen mellem budgetforslaget og faktisk forbrug mindskes, og

medlemslandene derved bedre kan forudsige størrelsen af det nationale bidrag til

EU’s budget. Dette er ikke mindst relevant for strukturfondene.

Ledsagende dokumenter til forslag til EU’s budget:

Rådet understregede vigtigheden af,

at de forklarende og uddybende dokumenter vedrørende blandt andet budgetter-

ingsforudsætninger er så transparente, lettilgængelige og præcise som muligt.

Administration:

Rådet understregede behovet for, at der løbende sker effektivis-

eringer i EU’s institutioner, som det også sker i medlemslandene, ligesom Rådet

også udtrykte bekymring for udviklingen i udgifterne til pension for EU’s ansatte.

Agenturer:

Rådet understregede i lighed med tidligere år behovet for retvisende

budgettering af bevillingerne til agenturer for at undgå tidligere års tendens til

over-budgettering.

Kommissionen præsenterede på et møde i ECOFIN den 17. maj 2011 sit forslag

til EU’s budget for 2012. Der var næsten en fuld bordrunde, hvor en stor gruppe

lande, herunder Danmark, udtrykte ønske om et mere mådeholdent EU-budget,

der i højere grad afspejler konsolideringsbestræbelserne i medlemslandene. En

anden gruppe af lande støttede derimod et stigende budget.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev den 4. februar 2011 orienteret om Rådets over-

ordnede prioriteter for 2012-budgettet forud for mødet i ECOFIN den 15. febru-

ar 2011. Forud for mødet i ECOFIN den 17. maj 2011 blev Folketingets Eu-

ropaudvalg den 13. maj orienteret om, at Kommissionen på mødet ville

præsentere sit forslag til EU’s budget for 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1

Tabel 1 nedenfor viser Kommissionens foreløbige budgetforslag for 2012 i

henhold til princippet om aktivitetsbaseret budgettering. Den aktivitetsbaserede

budgettering baseres på forpligtelsesbevillinger samt personalemæssige ressourcer.

Hensigten med tabellen er at sammenligne EU’s 2011-budget og Kommissionens

budgetforslag for 2012 fordelt på aktiviteter, dvs. politiske områder.

De politiske områder inkluderer alle forpligtelser, der vedrører mere end én udg-

iftskategori. Bl.a. indeholder alle områder ressourcer under udgiftskategori

5 Ad-

ministration,

idet alle politikområder kræver administrativ kapacitet til gen-

nemførelse af konkrete aktiviteter. Derfor kan den aktivitetsbaserede budgettering

fordelt på politiske områder,

jf. tabel 1

nedenfor, ikke for de enkelte politiske om-

råder sammenlignes direkte med den nedbrydning af budgettet på udgiftskate-

gorier, som i øvrigt er anvendt i notatet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 2

Aktivitetsbaseret budgettering (ABB) af Kommissionens budgetforslag 2012

(Mio. euro, årets priser)

Budget

2011 1)

Forslag

for 2012

Forskel

2012-2011

Total

Politiske områder

Total

bevilling

1. Økonomiske og finansielle an-

524,3

liggender

2. Virksomheder 6)

3. Konkurrence

1.055,6

93,5

Antal

Total

Antal

bevilling

personer 2)

pct.

personer 2) bevilling

personer 2)

627

988

895

782

1.119

579

724

1.825

1.136

2.720

368

602

749

533

643

1.076

941

358

180

749

3.252

917

275

431

1.565

620,6

1.133,2

91,7

11.574,0

58.794,9

1.663,9

478,4

6.528,2

1.673,8

410,8

1.030,9

99,7

42.032,9

143,0

2.606,9

258,9

682,4

1.241,4

4.387,1

107,5

1.515,0

1.084,0

900,6

78,8

191,8

628

983

871

785

1.117

505

721

1.808

1.124

2.745

366

591

762

534

641

1.078

941

365

196

751

3.200

897

276

431

1.561

18,4%

7,3%

-1,9%

1,9%

2,6%

7,6%

2,1%

22,4%

8,8%

4,0%

3,0%

5,0%

3,6%

0,5%

7,3%

-5,3%

-1,5%

19,7%

1,7%

2,3%

-1,8%

-3,5%

2,5%

3,6%

0,2%

-5

-24

-2

-74

-3

-17

-12

-2

-11

-2

-52

-20

-4

4. Beskæftigelse og sociale an-

11.357,4

liggender

5. Landbrug and landdistriktsudvi-

57.291,3

kling

6. Mobilitet og transport

7. Miljø og Klima

8. Forskning

9. Informationssamfundet

10. Direkte forskning

1.546,7

468,6

5.334,6

1.538,6

395,0

11. Fiskeri og maritime anliggender

1.000,6

12. Indre marked

13. Regionalpolitik

14. Beskatning og toldunion

15. Uddannelse og kultur

16. Presse og kommunikation

94,9

40.584,8

142,3

2.428,7

273,4

17. Helbreds- og forbrugerbeskyt-

693,1

telse

18. Retlige og indre anliggender

19. Eksterne anliggender 3)

20. Handel 3)

1.037,5

4.314,7

105,1

21. Udvikling og relationer til AVS-

1.542,2

landene 2) 4) 7)

22. Udvidelse 3)

23. Humanitær bistand

24. Bekæmpelse af svig

1.123,4

878,2

81,7

25. Kommissionens politikkoordina-

191,4

tion og juridiske rådgivning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

26. Administration

27. Budget 5)

28. Revision

29. Statistik

30. Pensioner

31. Sprogservices

32. Energi 8)

33. Ret

40. Reserver

Kommissionen i alt

1.018,8

69,5

11,4

145,2

1.278,0

393,1

701,7

213,9

753,9

3.796

486

111

803

3.923

576

348

1.016,2

68,7

11,8

134,6

1.324,1

397,6

695,1

213,0

758,9

3.785

577

111

801

3.896

663

350

-0,3%

-1,1%

3,5%

-7,3%

3,6%

1,1%

-0,9%

-0,4%

0,7%

3,8%

-11

-2

-27

-17

138.682,9 34.077

143.950,3 34.060

3.485,1

147.435,4 34.060

Andre institutioner (ekskl. pension-

3.428,4

er)

Samlet total

142.111,3 34.077

3,7%

-17

Kilde: Kommissionens politiske præsentation af forslaget til 2012-budgettet.

Anm. Difference i sum skyldes, at der er afrundet til hele tal.