PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2011-12
Rådsmøde 3129 - økofin Bilag 5
Offentligt

23. november 2011

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 30. november

2011

Revision af kapitalkravsdirektivet (CRR/CRD-IV)

Statusrapport og orienterende debat

Tidlig forelæggelse

KOM(2011) 452, KOM(2011) 453

Forberedelse

af Det Europæiske Råd den 9. december 2011 (UDGÅET)

KOM-dokument foreligger ikke

)

Side 3

Side

Opfølgning af G20-topmødet den 3.-4. november 2011 i Cannes (UDGÅET)

Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

(evt.) Revideret adfærdskodeks for Stabilitets- og Vækstpagten (UDGÅET)

Godkendelse

KOM-dokument foreligger ikke

Årlig vækstundersøgelse

Forelæggelse ved Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

Økonomiske og finansielle konsekvenser af EU-lovgivning

Udkast til rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

EU-statistikker

Udkast til rådskonklusioner

Aftale om udnævnelser til Det Rådgivende Organ for Statistisk Styring på Europæisk

Plan

KOM-dokument foreligger ikke

Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

Rapport til Rådet

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Revisionsrettens årsberetning om gennemførelsen af budgettet for regnskabs

året 2010

Forelæggelse

KOM-dokument foreligger ikke

Side

Side 36

Side 38

Side 43

Side 47

Side 52

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10)

Revision af direktiv om investorgarantiordninger

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet den 30. november 2011.

KOM(2010) 371

Kommissionens forslag vedr. kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til

beboelse (boligkreditdirektivet)

- Sagen kommer ikke på dagsordenen for rådsmødet den 30. november 2011.

KOM(2011) 142

Kommissionens forslag til retsakter vedr. styrket eurosamarbejde

- Forelæggelse ved Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

(Evt.)Udnævnelse af nyt direktionsmedlem i Den Europæiske Centralbank

(ECB)

- Vedtagelse af indstilling

Eventuelt

Siden sidst

Side 60

11)

Side 70

12)

Side 81

13)

Side 86

14)

15)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1:

Resumé

Revision

kapitalkravsdirektivet

(CRR/CRD-IV)

Kommissionen har den 20. juli 2011 stillet forslag om en revision af EU’s kapitalkravsdirektiv

(CRR/CRD IV), som indebærer strengere krav til kapital, likviditet, risikostyring, ledelse mv.

af banker og investeringsselskaber. Forslaget er fremsat i form af dels et direktiv og dels en for-

ordning, og har til formål at gøre den finansielle sektor i EU mere modstandsdygtig over for en

negativ udvikling i konjunktursituationen bl.a. i lyset af erfaringerne fra den finansielle krise.

CRR/CRD IV bygger på Basel-komitéens anbefalinger, Basel III standarderne fra december

2010, og indeholder en lang række elementer i forhold til regulering af kreditinstitutter, herunder

definition af og krav til størrelsen og kvaliteten af kreditinstitutters kapital, krav til kapitalbuf-

fere og modpartsrisici, begrænsninger på udlånsgearing samt indførelsen af ny likviditetsregule-

ring. Herudover indeholder forslaget en række elementer, der skal skabe en mere ensartet bank-

regulering (en såkaldt ”single rule book”) på tværs af EU. Endelig indeholder forslaget bla.

elementer inden for god selskabsledelse (corporate governance) samt en stramning af kravene til

sanktioner overfor institutter der ikke overholder kravene.

Sagen er sat på ECOFIN den 30. november 2011 til orientering med udgangspunkt i en frem-

skridtsrapport fra det polske formandskab, som bl.a. ventes at skitsere forhandlingssituationen

vedr. udvalgte centrale spørgsmål i sagen, herunder minimum- kontra maksimumsharmonisering,

de nye likviditetsregler, gearingsmål og arbejdsdelingen mellem tilsynsmyndigheder i hhv. hjem-

lande og værtslande. Der ventes ikke lagt op til en substansdrøftelse af sagen på det kommende

ECOFIN.

Nedenstående er udarbejdet på baggrund af kommissionens forslag (KOM (2011) 452 og 453)

og giver et prioriteret uddrag af sagen.

Baggrund

Direktiv om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut

(2006/48 EF med efterfølgende ændringer) er grundlaget for reguleringen af ban-

ker og andre kreditinstitutter (herunder realkreditinstitutter o.l.) i EU. Direktivet

fastsætter vilkår for tilladelse til at drive bankvirksomhed, herunder kapitalkrav,

solvensregler, risikostyring, tilsyn mv.

Ændringsforslaget om kapitalkrav og ledelse for banker (CRR/CRD IV) i form af

en forordning (CRR - ”Capital Requirement Regulation”) og et direktiv (CRD –

”Capital Requirement Directive”) har til formål at gøre den finansielle sektor i EU

mere modstandsdygtig over for en negativ udvikling i konjunktursituationen bl.a. i

lyset af erfaringerne fra den finansielle krise. Revisionsforslaget følger tidligere

revisioner af kapitalkravsdirektivet på baggrund af den finansielle krise, herunder

CRD III fra 2009 vedr. kreditinstitutters aflønningsregler mv.

CRR/CRD IV bygger på Basel-komitéens anbefalinger fra december 2010. For-

slaget tilpasser Basels anbefalinger til de specifikke europæiske forhold, herunder

etablering af en single rule book i EU samt definitionen af likvide aktiver, jf. her-

under.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finanskrisen afslørede visse svagheder i mange kreditinstitutternes drift:



Mange kreditinstitutter havde for lidt kapital, og den kapital, de havde, var

af for ringe kvalitet og kunne reelt ikke dække de tab, bankerne stod over-

for.



Flere kreditinstitutter havde ikke tilstrækkelige beholdninger af likvide ak-

tiver, der kunne bruges i en stresset situation.



Mange kreditinstitutter var for højt gearet (dvs. havde for mange aktiver i

forhold til deres egenkapital), da krisen ramte, og en stor del af disse insti-

tutters aktiver faldt i værdi.



Flere kreditinstitutter overtrådte kapitalkravene, uden at de blev mødt med

passende sanktioner i de enkelte medlemslande.

Forslaget, bestående af et direktivforslag og et forordningsforslag, vil erstatte det

eksisterende kapitalkravsdirektiv (direktiv 2006/48/EF om adgang til at optage og

udøve virksomhed som kreditinstitut) og direktiv 2006/49/EF om kravene til

investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag.

Indhold

Kommissionens forslag har primært to formål: dels at implementere Basel-

komitéens nye kapital- og likviditetsstandarder (Basel III) i EU og dels at skabe

homogen regulering (såkaldt ”Single Rule Book”) på tværs af EU. Forslaget vil

stramme kravene til bl.a. kreditinstitutters kapitalgrundlag og indføre fælles likvidi-

tetsstandarder, således at det finansielle system gøres mere robust. Kommissionen

foreslår endvidere fjernelse af lande-diskretioner og -optioner i reglerne, dvs. mu-

ligheden for at reglerne i de enkelte lande kan afvige fra hinanden på en række

punkter, med henblik på at skabe en mere ensartet regulering

Kommissionens forslag er opdelt i et forordningsforslag og et direktivforslag.

Forordningsforslaget indeholder elementer, der vil være umiddelbart gældende for

institutterne, når forslaget er blevet vedtaget i EU. Ændringer, som har relation til

Basel III-standarderne, herunder kapital- og likviditetskrav indgår i forordnings-

forslaget (med undtagelse af bestemmelserne om kapitalbuffere, der er indeholdt i

direktivforslaget).

Direktivforslaget indeholder bl.a. bestemmelser om sanktioner, effektiv virksom-

hedsledelse og bestemmelser, som skal forhindre overdreven afhængighed af eks-

terne kreditvurderinger, ligesom direktivet indeholder bestemmelser om tilsynsan-

svar for og informationskrav til likviditetstilsyn. Reglerne i direktivdelen af forsla-

get vil efterfølgende skulle omsættes i de enkelte medlemslandes lovgivning.

Likviditetskrav

Forslaget indfører som noget nyt fælles krav til institutternes likviditet på bag-

grund af reglerne herom i Basel III-standarderne. Dette har ikke tidligere været

reguleret ensartet på tværs af EU-landene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der indføres for det første et nyt likviditetskrav (Liqudity Coverage Ratio – LCR),

som indebærer, at institutter skal have tilstrækkelig likviditet (dvs. en likviditets-

buffer) til at dække instituttets betalingsbehov over en stresset 30-dages periode

(dvs. en 30 dages periode med uro på de finansielle markeder mv.). Kravet skal

gælde fra 2015, men indtil da gælder en observationsperiode, hvor institutterne

skal indberette i hvilket omfang, de overholder kravet, bl.a. med henblik på evt.

kalibrering af det endelige krav.

Likviditetsbufferen skal bestå af tilstrækkeligt likvide aktiver. De mulige aktiver

deles op i en meget likvid del (som skal udgøre minimum 60 pct. af bufferen) og

en lidt mindre likvid del (som må udgøre maksimalt 40 pct. af bufferen). Basel-

komitéen har i Basel III-standarderne foreslået en sondring mellem på den ene

side statsobligationer og på den anden side andre former for værdipapirer (f.eks.

realkreditobligationer og erhvervsobligationer). Statsobligationer anses ifølge Basel

III-standarderne for at være fuldt likvide og kan medregnes fuldt ud i institutter-

nes likviditetsbuffer, mens f.eks. realkreditobligationer maksimalt må udgøre 40

pct. af instituttets likviditet og ikke til deres fulde værdi (85 pct. af deres nominelle

værdi – dvs. 15 pct. ”haircut”). Basel-komitéen vil i 2012 eventuelt revidere deres

forslag til sammensætning af likviditetsbufferen.

Modsat Basel-komitéen lægger Kommissionen op til, at fastlæggelsen af den præ-

cise sammensætning af likviditetsbufferen skal foretages af Kommissionen via en

delegeret retsakt, der skal træde i kraft i 2015. Kommissionen skal i den forbindel-

se tage hensyn til input fra den europæiske banktilsynsmyndighed (EBA), som

bl.a. skal vurdere, hvordan de enkelte aktiver kan indplaceres som hhv. meget

likvide og mindre likvide på baggrund af en række objektive likviditetskriterier

frem for baseret på, om udstederen er en stat eller ej, som det er foreslået i Basel

III-standarderne.

Der vil desuden i overensstemmelse med Basel-standarderne gælde en undtagel-

sesbestemmelse for lande, hvor der ikke er tilstrækkeligt med likvide aktiver til at

opfylde LCR, f.eks. lande med meget lille udestående statsgæld og andre likvide

aktiver i egen valuta. Detaljerne i denne undtagelse vil ifølge Kommissionens for-

slag ligeledes fastsættes af Kommissionen i en delegeret retsakt baseret på input

fra EBA.

Det foreslås i forordningen, at egne obligationer (dvs. obligationer som et kredit-

institut selv udsteder) ikke kan medregnes blandt likvide aktiver i det pågældende

instituts egen likviditet.

For at tage højde for, at der som følge af manglende betalinger o.l. kan være noget

af den forventede indstrømning af likviditet over perioden på 30 dage, som allige-

vel ikke modtages, er det foreslået, at der ved opgørelsen af likviditetsbufferen

kun kan medregnes forventet samlet indstrømning af likviditet svarende til højst

75 pct. af den forventede samlede udstrømning af likviditet. For et kreditinstitut,

der forventer større likviditetsindstrømning end -udstrømning, vil dette krav såle-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

des tvinge instituttet til under alle omstændigheder at holde en vis likviditetsbuffer

(svarende til 25 pct. af den forventede likviditetsudstrømning). Det kan være en

udfordring for de danske realkreditinstitutter, idet disses likviditetsindstrømninger

og -udstrømninger følges ad relativt tæt, og der er relativt stor sikkerhed for likvi-

ditetsindstrømningen. Kravet kan således indebære en betydeligt større likviditets-

buffer end hidtil. Det er foreslået, at der skal ske et review, hvor EBA skal kigge

nærmere på dette element.

Kommissionen foreslår endvidere, at der indføres et krav til rapportering af så-

kaldt stabil finansiering (Net Stable Funding Ratio – NSFR). Overholdelse af

NSFR indebærer, at institutters udlån med en løbetid over 1 år skal modsvares af,

at banken i en vis udstrækning finansierer sig med stabil, langsigtet finansiering.

Formålet er at forhindre, at udlån med lange løbetider i for høj grad finansieres

med gæld med korte løbetider, hvilket kan sætte instituttet i en klemme, hvis det

på grund af markedsuro kortvarigt er vanskeligt at få adgang til kortsigtet finansie-

ring (som det var tilfældet ved udbruddet af den finansielle krise). Den nærmere

kalibrering udestår.

Frem til 2015 vil institutterne skulle indrapportere og måles på, i hvilket omfang

de opfylder dette krav, men kravet vil ikke være bindende. EBA vil i 2016 evaluere

NSFR og anbefale til Kommissionen, hvorvidt og i hvilken form NSFR eventuelt

skal indføres i EU fra 2018. Dette skal i givet fald ske efter politisk stillingtagen i

Rådet og Europa-Parlamentet i 2017.

Ifølge forslaget vil det primære tilsynsansvar med likviditeten i filialer af kreditin-

stitutter fremover ske fra det hjemland, hvor moderselskabet er placeret. Dette er i

modsætning til i dag, hvor tilsynsansvaret for likviditet (som ikke tidligere har væ-

ret reguleret efter fælles regler) primært er placeret hos de respektive værtslande.

Forslaget indebærer dermed et skift i rollefordelingen mellem hjemlandets og

værtslandets tilsyn, når det gælder likviditet. Dermed kommer tilsynet med likvidi-

teten i de enkelte institutter til at følge samme arbejdsfordeling som tilsynet med

solvensen (kapitalkravene). Der er i forslaget lagt op til et omfattende samarbejde

mellem de respektive tilsyn og informationsudveksling, herunder retten til at med-

lemslande (f.eks. værtslande), der ikke har det primære ansvar for likviditetstilsyn,

kan gå på likviditetsinspektioner i konkrete institutter.

I direktivet foreslås indført en særlig likviditetstilsynsordning for væsentlige filia-

ler, som er filialer, der har en markedsandel på mere end 2 pct. af indskuddene i

det pågældende land, betydelig deltagelse i infrastruktur og marked for likviditet,

eller har betydning for det finansielle system (finansiel stabilitet) i det pågældende

land. Hvis en filial bliver erklæret for væsentlig på baggrund af disse kriterier, da

giver det værtslandets tilsynsmyndigheder adgang til at gennemføre tilsynsbesøg

hos den pågældende filial mv. Modsat har værtslandets tilsynsmyndigheder ikke

denne mulighed, hvis filalen ikke vurderes for væsentlig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitalkrav

Forordningsforslaget indfører bl.a. krav om mere og bedre kapital, som skal gøre

kreditinstitutterne bedre i stand til at absorbere tab uden at blive insolvente (sva-

rende til egenkapitalen i en virksomhed). Det højere krav til kvalitet og omfang af

egentlig kernekapital er et centralt element af ændringsforslaget som følge af Basel

III-standarderne.

Kreditinstitutternes samlede kapitalgrundlag betegnes basiskapitalen (Total Capi-

tal). Basiskapitalen er sammensat af egentlig kernekapital (Common Equity Tier 1

Capital), hybrid kernekapital (Additional Tier 1 Capital) og supplerende kapital

(Tier 2 Capital), som hver især har forskellig evne til at absorbere tab, jf. herunder.

Egentlig kernekapital og hybrid kernekapital betegnes samlet som kernekapital

(Tier 1 Capital). Se bilag 1 for definitioner af de enkelte kapitalklasser.

Kapitalkravene opgøres som en andel af det enkelte kreditinstituts risikovægtede

aktiver, dvs. instituttets samlede aktiver (f.eks. udlån mv.), hvor der tages højde

for, at mere risikable aktiver skal udløse større kapitalkrav end mindre risikable

aktiver. Forslaget strammer omfanget af kapitalkravene på en række områder.

Kreditinstituttets basiskapital (”total capital ratio”) skal som hidtil udgøre mindst

8 pct. af de risikovægtede aktiver. Derudover er der krav til, hvor stor kernekapita-

len (”tier 1 capital”) og den egentlige kernekapital (”common equity tier 1”) skal

være.

Fremover skal den egentlig kernekapital (efter en overgangsperiode) således udgø-

re mindst 4,5 pct. af de risikovægtede aktiver. Tidligere skulle denne kapital alene

være mindst 2 pct., ligesom den hidtidige definition tillod at tælle kapital med af

lavere kvalitet end i den nye definition.

Kernekapitalen (som jf. ovenfor er summen af egentlig kernekapital og hybrid

kernekapital), skal efter en overgangsperiode fremover udgøre mindst 6 pct. af de

risikovægtede aktiver. Kravet er i dag mindst 4 pct. De nye krav sammenholdt

med de gamle fremgår af bilag 2. Den samlede overgangsperiode fremgår af bilag

Opstramning i kapitaldefinitioner

De enkelte kapitalformer har som nævnt hver især forskellig evne til at absorbere

tab. Egentlig kernekapital er således kapital af højeste kvalitet, der kan absorbere

tab ubetinget og ubegrænset. Ifølge forslaget strammes definitionen af egentlig

kernekapital, således at denne fremover hovedsageligt skal udgøres af aktiekapital

(dog for f.eks. andelsselskaber og andre kreditinstitutter, der ikke er aktieselskaber,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

andre former for kapital, der opfylder samme stramme betingelser som aktiekapi-

tal)

Hybrid kernekapital (som sammen med den egentlige kernekapital udgør kerneka-

pitalen) omfatter andre kapitalformer, der er uden udløbsdato, og som er under-

stillet alle instituttets kreditorer. Forslaget skærper kriterierne for, hvornår såkaldt

hybrid kernekapital og supplerende kapital kan indregnes i kernekapitalen, således

at man fremover udelukker kapitalformer, som reelt ikke er i stand til at absorbere

tab i tilstrækkelig grad.

Forslaget anerkender ikke hybrid kernekapital, hvor det aftales, at betaling af ren-

ter på den hybride kernekapital er obligatorisk, hvis der udbetales dividende på

egentlig kernekapital. Ligeledes anerkender forslaget ikke hybrid kernekapital,

hvor det aftales, at der ikke må udbetales dividende på den egentlige kernekapital,

hvis rentebetalingerne på den hybride kernekapital bortfalder.

Allerede udstedt hybrid kernekapital og supplerende kapital vil typisk ikke leve op

til de nye regler. Der er derfor indført en overgangsordning, hvor muligheden for

at indregne disse tidligere udstedelser gradvist aftrappes. De danske statslige kapi-

talindskud vedtaget med Kreditpakken kan medregnes fuldt ud frem til udgangen

af 2017. For hybrid kernekapital, der hidtil kunne medregnes frem til udgangen af

2040, afkortes udfasningen til udgangen af 2021. Supplerende kapital er ligeledes

omfattet af denne overgangsordning.

Samtidig præciseres og ensrettes, hvilke fradrag der skal gøres i kapitalen, bl.a. for

at forhindre at samme kapital tælles med flere gange, f.eks. i både datter- og mo-

derselskaber. Generelt skal disse fradrag fremover ske i den egentlige kernekapital.

Der indføres en overgangsperiode herfor fra 2013 til 2017.

Udover de ovennævnte mindstekrav (de såkaldte ”søjle 1-krav” eller ”lovkrav”),

vil de nationale tilsynsmyndigheder i de enkelte lande (i Danmark Finanstilsynet)

fortsat kunne stille individuelle solvenskrav til det enkelte institut ud fra en kon-

kret tilsynsmæssig vurdering (de såkaldte ”søjle II-krav”).

Kapitalbuffere

Direktivforslaget introducerer derudover henholdsvis en kapitalbevaringsbuffer

og en kontracyklisk (konjunkturdæmpende) kapitalbuffer i reguleringen. Formålet

er, at tilskynde institutterne til at opbygge ekstra kapital udover ovennævnte mind-

stekrav og til at opbygge ekstra kapital i opgangstider (hvor risikoopfattelse, tab og

hensættelser generelt er lave), som instituttet kan tære på i nedgangstider (hvor

risikoopfattelse, tab og hensættelser generelt er høje) med henblik på at undgå, at

institutterne skal hente kapital på markedet på et vanskeligt tidspunkt. Bufferne

skal opfyldes med egentlig kernekapital, jf. definitionen oven for.

Der opstilles krav for, hvornår andre former for egentlig kernekapital end aktiekapital kan medregnes. F.eks. er det et krav

i forbindelse med andre former end aktiekapital, såsom andelskapital og garantkapital, at national lovgivning forbyder

nægtelse af tilbagebetaling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bufferne skal efter en indfasningsperiode lægges oven i det grundlæggende krav til

egentlig kernekapital på mindst 4,5 pct. af de risikovægtede aktiver, jf. bilag 2.

Det vil være tilladt for institutterne at ligge under det samlede bufferkrav, men i så

fald træder en række begrænsninger i kraft. Det drejer sig om adgangen til at beta-

le udbytte til instituttets aktionærer, der begrænses efter en voksende skala (af-

hængigt af, hvor langt instituttet er fra at opfylde bufferen), om adgangen til at

betale bonus til ansatte og om forbud mod at betale renter på instituttets hybride

kernekapital. Bufferne skal dermed forhindre, at der for banker, der ikke opfylder

bufferkravet, sker en yderligere udhuling af kapitalen (gennem for store udbytte-,

bonus- eller rentebetalinger), så længe instituttet ligger under bufferkravet. Såfremt

instituttet kommer under det samlede bufferkrav, skal instituttet desuden udarbej-

de og indsende en kapitalgenopretningsplan til tilsynsmyndighedens godkendelse.

Kapitalbevaringsbufferen gælder til hver en tid, og udgør fast 2,5 pct. af de risiko-

vægtede aktiver. Den kontracykliske kapitalbuffer bygger oven på kapitalbeva-

ringsbufferen, og vil variere mellem 0 og 2,5 pct. af de risikovægtede aktiver over

tid afhængigt af konjunkturerne. Kreditinstitutterne, der opererer i flere lande, skal

leve op til en kontracyklisk kapitalbuffer, der består af et vægtet gennemsnit af de

nationalt fastsatte modcykliske buffere i de pågældende lande.

Det vil være op til den relevante nationale myndighed at fastsætte niveauet af den

kontracykliske buffer. Den nationale myndighed kan eksempelvis vurdere den

samlede långivning til den private sektor som andel af BNP som et reference-

punkt i forhold til bufferbeslutninger (ud fra at dette erfaringsmæssigt er en god

indikator for konjunkturerne i kreditformidlingen), men kan også inddrage andre

relevante faktorer i beslutningen, eksempelvis faktorer relateret til finansiel stabili-

tet eller strukturelle faktorer.

Den nationale myndighed kan vælge at sætte den kontracykliske buffer højere end

2,5 pct. I dette tilfælde vil det være op til andre medlemslande med kreditinstitut-

ter, der har eksponering mod det pågældende land, at vurdere, om der skal være

gensidighed i forhold til niveauet over 2,5 pct.

EBA skal udarbejde tekniske standarder for beregningen af relevante økonomiske

nøgletal, som skal indgå i beslutningsgrundlaget for buffer-beslutningerne. Fakto-

rerne der indgår i beregningen, og den endelige størrelse af den kontracykliske

buffers er dog i sidste ende en national beslutning. De nationale myndigheder skal

dog koordinere indførelsen af bufferen med de øvrige EU-lande gennem ESRB

(Det Europæiske Risikoråd i regi af ECB), der kan facilitere drøftelser imellem

landene om koordinering af bufferbeslutninger. ESRB kan endvidere give vejled-

ning og konkrete anbefalinger i forhold til bufferbeslutningerne

Gearingsmål - begrænsninger på institutters udlånsgearing (leverage ratio)

Forslaget indfører en kontrol med hvor stort forholdet mellem instituttets udlån

og omfanget af instituttets kernekapital må være (også betegnes som instituttets

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

”gearing”). På basis af et såkaldt gearingsmål (eller ”leverage ratio”), som er en

simpel opgørelse af instituttets kapital som andel af instituttets samlede udlån og

garantier (uden at vægte disse efter risiko), skal tilsynsmyndigheden fra 2013 i sin

årlige evaluering af instituttet vurdere gearingsrisikoen. Derudover skal ledelsen i

instituttet løbende sikre, at der er forsvarlige processer mv. i forhold til at vurdere

og håndtere gearingsrisici. Institutterne skal fra 2015 endvidere offentliggøre deres

gearingsmål.

I 2016 skal Kommissionen på baggrund af input fra EBA vurdere, om der i EU

skal indføres et egentligt bindende krav om en maksimal gearing (f.eks. et krav

om, at det enkelte instituts kapital ikke må falde under 3 % af instituttets uvægtede

udlån og garantier). Dette skal i givet fald vedtages af Rådet og Europa-

Parlamentet, og vil i givet fald skulle træde i kraft fra 2018.

Beregning af risikovægte

Som nævnt ovenfor beregnes det overordnede kapitalkrav af kreditinstituttets

samlede aktiver, som korrigeres for den risiko, de enkelte aktiver er forbundet

med. Har en bank relativt sikre aktiver, f.eks. udlån ydet med sikkerhed (f.eks. i

fast ejendom), vægter disse ved beregningen af kapitalkravet lavere end relativt

usikre udlån, f.eks. udlån uden sikkerhed. Et kapitalkrav på 4,5 pct. af de risiko-

vægtede aktiver vil således indebære et lavere kapitalkrav i kroner og ører for en

bank, hvis aktiver udgøres af relativt sikre udlån, sammenlignet med en bank med

relativt usikre udlån af tilsvarende omfang. En væsentlig del af kapitalkravsregule-

ringen består således i at fastsætte relative vægte for forskellige former for aktiver,

der skal afspejle den tilknyttede risiko, samt at fastsætte processer og metoder,

som kreditinstitutterne og tilsynsmyndighederne skal følge for at fastsætte konkre-

te risikovægte.

Bankerne kan generelt vælge mellem to modeller herfor. Dels standardmetoden,

hvor vægtene i stort omfang er bestemt af tilsynsmyndigheden ud fra eksterne

kreditvurderinger (ratings) mv., og dels den interne metode, hvor banken ud fra

nærmere forskrifter og under tilsynsopsyn selv kan opstille sine egne modeller for

fastlæggelse af risikovægte ud fra instituttets egne erfaringer med de forskellige

aktivtyper (dvs. hvilken tabsrisiko, de historisk har været forbundet med for insti-

tuttet). Det er som hovedregel de største danske institutter, der anvender de inter-

ne metoder, hvorimod de mindre institutter oftest anvender standardmetoden.

Standardmetoden

For institutter, der anvender standardmetoden, foreslås det ændret, hvordan man

beregner risikovægtene for kreditinstituttets eksponering mod andre institutter,

dvs. konkret kreditinstituttets udlån til andre kreditinstitutter, eller kreditinstitut-

tets beholdning af obligationer udstedt af andre kreditinstitutter.

Efter de nuværende regler kan kreditinstitutter, der benytter standardmetoden,

vælge en af to metoder: Vægt baseret på hjemlandets rating i det land, som ekspo-

neringen vedrører (dvs. hvor risikovægten for udlån til f.eks. en dansk bank vil

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

afhænge af kreditratingen på danske statsobligationer), eller vægt baseret på en

ekstern kreditvurdering af modpartens langsigtede og usikrede seniorgæld (dvs.

hvor risikovægten for udlån til en bank vil afhænge af kreditvurderingen af obliga-

tioner udstedt af den pågældende bank).

Revisionsforslaget fjerner fremover muligheden for metoden med landerating for

de ratede institutter, så risikovægten fremover kun kan afhænge af kreditvurde-

ringsbureauernes eksterne kreditvurdering af instituttets lange usikrede seniorgæld.

Ændringen sker som et led i forsøget på at skabe ensartede regler på tværs af EU,

samt på baggrund af en vurdering af, at det ikke altid er retvisende at basere vur-

deringen på hjemlandets rating.

Endvidere indebærer forslaget, at risikovægte for kreditinstitutters beholdninger af

såkaldte ”covered bonds”, dvs. særligt dækkede obligationer/særligt dækkede real-

kreditobligationer (SDO/SDRO) skal opgøres ud fra værdipapirets rating frem

for udstederens rating.

Der foreslås derudover, at tilsynsmyndighederne skal kunne ændre risikovægte og

lånegrænser for eksponeringer med pant i fast ejendom. Til brug herfor skal tilsy-

nene modtage indberetning af tabshistorik. EBA inddrages i, hvilke kriterier der

skal vurderes ud fra, og EBA skal ultimo 2014 udstede bindende tekniske standar-

der på området.

Reglerne for godkendelse af eksterne ratings til kapitaldækningsformål for institut-

ter, der anvender standardmetoden, forenkles i forslaget. Samtidig overgår ansva-

ret for godkendelse af eksterne ratings fuldt ud fra de nationale tilsyn til Det Eu-

ropæiske Værdipapirtilsyn (ESMA) og Det Europæiske Banktilsyn (EBA). Dette

betyder blandt andet, at ratings fra kreditvurderingsbureauer, der er registreret af

ESMA, automatisk vil være godkendt til kapitaldækningsformål.

Den interne ratingbaserede metode (IRB-metoden)

Jf. ovenfor, tillader den interne ratingbaserede metode (IRB-metoden) bankerne at

fastlægge risikovægte ved hjælp af deres egne modeller (frem for standardmeto-

den, hvor risikovægtene bestemmes via eksterne ratings mv.).

Reglerne om IRB-metoden i CRR/CRD IV er for størstedelens vedkommende en

videreførelse af de eksisterende regler. Dog opstrammes reglerne generelt for

IRB-metoden for at gøre modellerne mere ensartede og retvisende

Forordningsforslaget skærper derudover kravene for medregning af beboelses-

ejendomme i IRB-metoden, ligesom der er mindre skærpelser for medregning af

forskellige sikkerhedstyper. Endelig medfører forordningsforslaget skærpede krav

2 I forhold til IRB-metoden foreslås en ændring i forhold til den tidligere nationale valgmulighed vedrørende løbetid på

udlån. Regelændringen vil i praksis medføre kapitallettelser for visse institutter, der yder større udlån med lange løbetider.

Under det nuværende danske regelsæt vil løbetiden være de maksimale 5 år for disse eksponeringer. Regelændringen med-

fører, at institutterne i stedet kan sætte løbetiden til 2,5 år. På grund af risikovægtformlens udformning betyder dette reelt

en kapitallettelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

til estimater for sandsynligheden for misligholdelse ved modparter, som er højt

gearet eller for modparter, hvis aktiver i overvejende grad er handlede aktiver (og

dermed erfaringsmæssigt genstand for større udsving i værdien af aktiverne). Der

er herudover en række andre mindre tekniske ændringer.

Modpartrisici

Finanskrisen tydeliggjorde, at kapitaldækningsreglerne i utilstrækkelig grad regule-

rede modpartsrisiko forbundet med derivater, f.eks. risikoen for, at en virksomhed

(modpart), der har solgt en derivatkontrakt, viser sig ikke at kunne honorere sine

forpligtelser i den konkrete situation, hvor køber vil gøre brug af kontrakten. Reg-

lerne sikrede således ikke en hensigtsmæssig risikostyring og et tilstrækkeligt kapi-

talkrav til dækning af modpartsrisikoen på disse. Dette var især et problem med

hensyn til risikoen for tab som følge af værdireguleringer ved forringelser af mod-

parters kreditværdighed (credit valuation adjustment (CVA) risiko), dvs. fald i

værdien af aktiver som følge af nedgraderinger i kreditværdigheden af den mod-

part, som har udstedt det pågældende aktiv (f.eks. en konkret derivatkontrakt).

Endvidere gav reglerne ikke en passende tilskyndelse til at afvikle derivater via

centrale modparter, der normalt indebærer fordele med hensyn til risikostyringen

og en mulig nedbringelse af modpartsrisikoen.

Forordningsforslaget foreslår indført et særskilt kapitalkrav til dækning af CVA-

risikoen forbundet med ikke-børsnoterede (Over the Counter - OTC) derivater,

der ikke afvikles via en central modpart. Det er en stramning i forhold til de eksi-

sterende regler, hvor der ikke er et kapitalkrav til dækning af CVA-risiko. De nye

regler giver dog, under hensyntagen til nogle betingelser, institutterne mulighed

for at reducere CVA-kravet via risikoafdækning. Der er imidlertid er ikke tale om

en lettelse, og de nye regler vil medføre en væsentlig stigning i det samlede kapi-

talkrav for modpartsrisiko.

For nogle af de derivater, hvor der efter de nye regler skal beregnes et kapitalkrav

til CVA-risiko, kan der samtidig være foretaget regnskabsmæssige hensættelser

som følge af observerede forringelser i modpartens kreditværdighed (incurred

CVA). Forslaget giver her mulighed for at kompensere for regnskabsmæssige hen-

sættelser på de omfattede derivater, da beløbet dermed allerede er behandlet som

tabt.

CVA-kravet udgør det væsentligste nye element i forslagene vedrørende mod-

partsrisiko. Forslagets udformning indebærer risiko for procykliske (konjunktur-

forstærkende) effekter forbundet med CVA-kravet, bl.a. fordi opgørelsen i nogle

tilfælde baseres på udviklingen i markedspriser. Forslaget indebærer imidlertid

også elementer, der dæmper procyklikaliteten i kapitalkravet til modpartsrisiko for

disse institutter, bl.a. ved tage risikoen for fremtidig potentiel markedsuro i be-

tragtning på forhånd, når CVA-kravet beregnes. Det kan dæmpe uhensigtsmæssi-

ge stigninger i kapitalkravet netop i situationer med ekstraordinær markedsuro.

Der er ikke lavet beregninger, der opgør nettoeffekten i forhold til procyklikalitet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Selvom clearing via centrale modparter normalt indebærer fordele med hensyn til

risikostyringen og en mulig nedbringelse af modpartsrisikoen, er clearing af OTC-

derivater via centrale modparter ikke helt risikofrit. Med henblik på at tilskynde til

en forbedret risikostyring, er der i forordningsforslaget derfor indført kapitalkrav

til dækning af risikoen for eventuelle tab gennem eksponeringer mod centrale

modparter. Samlet er det dog Kommissionens vurdering, at forslaget vil give insti-

tutterne en større tilskyndelse til at afvikle derivater via centrale modparter.

For institutter, der anvender en intern ratingbaseret model til opgørelse af ekspo-

neringer med modpartsrisiko, supplerer forslaget derudover de gældende regler

med forskellige nye krav, herunder med hensyn til institutternes beregning af ek-

sponeringens størrelse, risikostyring og validering af den interne model.

Store engagementer

Reglerne om store engagementer fastsætter hvor store mellemværender en finan-

siel virksomhed må have med en modpart, f.eks. et konkret udlån til en enkelt-

kunde. Ifølge de nuværende regler i lov om finansiel virksomhed må et engage-

ment højst udgøre 25 pct. for et enkelt engagement set i forhold til virksomhe-

dens samlede kapital (basiskapitalen).

Med CRD-IV ændres dette, således at grænsen på de 25 pct. fremover skal opgø-

res i forhold til et snævrere kapitalbegreb (”eligible capital”) end basiskapitalen.

Ændringen medfører således en stramning af de nuværende regler for store enga-

gementer, som er i tråd med det generelle formål i CRD-IV om at højne kvaliteten

af kapitalen.

Basel I-gulvkrav

Da man overgik fra Basel I til Basel II, medførte det i mange tilfælde i praksis en

reduktion i kreditinstitutternes kapitalkrav i kr. og ører. For at undgå et for stort

fald i kapitalkravene vedtog man derfor, at kreditinstitutterne ikke kunne benytte

den fulde besparelse i kapitalkravet. Dette skete ved hjælp af de såkaldte gulvkrav,

hvor der lægges et gulv under, hvor lavt kapitalkravet kunne blive med de nye

regler. Ved implementeringen af Basel II-standarderne blev de fulde besparelser i

kapitalkravet således ikke tilladt, hvis kravet opgjort efter Basel II udgjorde under

80 pct. af niveauet opgjort efter de hidtidige Basel I-standarder.

Kommissionen foreslår at videreføre gulvkravene til kapitalgrundlaget indtil ud-

gangen af 2015. Forordningsforslaget indebærer, at institutter, der anvender den

interne ratingbaserede metode skal have basiskapital i perioden frem til 31. de-

cember 2015, der minimum udgør 6,4 pct. (svarende til 80 pct. af kravet om en

basiskapital på mindst 8 pct.) af de risikovægtede aktiver opgjort i overensstem-

melse med daværende regler for Basel I. Det skal generelt sikre mod midlertidige

lempelser i kapitalkravene i overgangsperioden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Review af dækkede obligationer

Der foreslås, at Kommissionen, efter høring af EBA, ultimo 2015 skal rapportere

til Rådet og Parlamentet i forhold til, hvorvidt risikovægtene for dækkede obliga-

tionerne skal skærpes, for så vidt angår kapitaldækning.

Dette er en konsekvens af de nye regler i forbindelse med anvendelse af landeme-

toden under standardmetoden (se beskrivelse ovenfor), hvor risikoen skal opgøres

ud fra værdipapirets rating frem for udstederens rating.

Maksimumharmonisering

Forordningsforslaget sigter på at virkeliggøre skabelsen af en såkaldt ”single rule

book”. Single rule book ensarter reglerne for kreditinstitutter landene imellem og

bygger på et princip om såkaldt maksimumharmonisering (eller totalharmonise-

ring). Dette indebærer, at der ikke nationalt kan implementeres regler, der adskiller

sig fra dem, der findes i forordningen, og medlemslandene kan således heller ikke

umiddelbart implementere regler, der er strengere end fastsat i forordningen.

Hvis det vurderes, at der i en periode er behov for strengere tilsynskrav på EU-

plan, giver forslaget hjemmel til, at Kommissionen kan vedtage delegerede retsak-

ter der midlertidigt ændrer reguleringen på enkelte områder for en begrænset peri-

ode. Disse beføjelser vedrører niveauet for kapitalkravene, kapitalkrav i forhold til

kreditrisici, markedsrisici, operationelle risici og fradrag i basiskapitalen, ligesom

eksponeringers risikovægte kan ændres. Det gælder også muligheden for at indfø-

re strengere tilsynskrav.

Udover Kommissionens muligheder for at indføre strengere krav i en periode, er

der yderligere to muligheder for at stramme reglerne indenfor maksimum harmo-

niserings-regimet:



Et nationalt tilsyn kan indføre yderligere kapitalkrav til individuelle insti-

tutter eller grupper af institutter udover de omtalte mindstekrav (”lov-

krav”), begrundet af særlige omstændigheder som led i den hidtidige pro-

ces for fastsættelse af individuelle solvenskrav (søjle 2-krav).



Lande kan fastsætte niveauet for den kontracykliske (konjunkturdæmpen-

de) kapitalbuffer, som afspejler specifikke makroøkonomiske risici i lan-

det. Som udgangspunkt kan bufferen sættes mellem 0 pct. og 2,5 pct, af

den risikovægtede eksponering. Videre kan bufferen hæves over 2,5 pct.

Dette skal baseres på variabler, der reflekterer reelle risici for den finansiel-

le stabilitet, og EBA og ESRB skal anerkende validiteten af variablene, og

at anvendelsen af dem ikke bryder med det indre marked.

Landene har også mulighed for at gennemføre reglerne hurtigere end det, der er

fastsat i forordningen, og dermed nationalt stille højere kapitalkrav i overgangspe-

rioden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Oplysningsforpligtigelser

Forslaget medfører, at kreditinstitutters oplysningspligter reguleres af forordnin-

gen. Oplysningerne er for størstedelen en videreførelse af nuværende regler. For-

slaget indeholder en række oplysningsforpligtelser om kreditinstituttets kapitalfor-

hold. I tilknytning hertil er det et krav, at kreditinstituttet skal beskrive sin interne

proces for opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital. Herudover skal kreditinsti-

tuttet oplyse om forskellige risikoområder, herunder modpartsrisici, kreditrisici og

operationelle risici.

Der er, jf. ovenfor, lagt op til en totalharmonisering på dette område, og at med-

lemslandene derfor ikke kan stille strengere krav til, hvad institutterne skal oplyse,

end hvad der fremgår af forslaget.

Modsat de nuværende danske regler er der ikke krav om, at institutterne skal oply-

se om deres solvensbehov, og da der er tale om totalharmonisering er der ligeledes

ikke umiddelbart mulighed for at lave et sådant krav nationalt.

Kommissionen foreslår i relation til oplysning om aflønning, at institutterne skal

offentliggøre antal personer med en samlet årsløn på 1 mio. euro og derover, op-

delt i intervaller på 500.000 euro (1-1,5 mio. euro, 1,5-2 mio. euro etc.).

Selskabsledelse (corporate governance)

Direktivforslaget indeholder bestemmelser til styrkelse af institutternes selskabsle-

delse.

Der foreslås etablering af såkaldte nomineringsudvalg i bestyrelsen, der blandt

andet skal vurdere bestyrelsens sammensætning og kompetence, når der skal no-

mineres nye medlemmer. Kravet vil dog være afhængigt af instituttets størrelse og

kompleksitet.

Der foreslås derudover en begrænsning af antallet af bestyrelsesposter, som en

person kan have i forskellige virksomheder samtidigt. Således må en person mak-

simalt påtage sig enten en direktionspost og to bestyrelsesposter eller fire bestyrel-

sesposter. Tilsynsmyndigheden kan dog foretage en individuel vurdering, så det er

muligt at overskride dette loft.

Der foreslås mangfoldighed ved sammensætning af bestyrelsen ved at tage hensyn

til diversitet i bestyrelsessætningen på baggrund af køn, alder, geografi, uddannelse

og kompetence. Kravet er ikke konkret operationaliseret i form af kvoter el. lign.

Der foreslås ligeledes etablering af et risikoudvalg i bestyrelsen. Krav vil dog af-

hængige af instituttets størrelse og kompleksitet. Der stilles krav til kommunikati-

on vedrørende risici til risikoudvalget eller ledelsen, såfremt et risikoudvalg ikke er

etableret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der stilles endvidere krav til den organisatoriske indretning af risikostyringen,

herunder at ledelsen skal forholde sig til strategier og politikker for risikoekspone-

ring, at der etableres en uafhængig risikostyringsfunktion, og at bestyrelsen god-

kender afskedigelsen af en person, der bestrider risikostyringsfunktionen.

Sanktioner

Kommissionen foreslår i direktivforslaget en styrkelse og indbyrdes tilnærmelse af

rammerne for sanktioner over for institutter omfattet af kapitalkravsdirektivet.

Dette indebærer blandt andet, at de nationale tilsynsmyndigheder skal råde over et

minimum af administrative sanktionsmuligheder. Desuden indføres et maksimum

for administrative bøder samt præcisering af kriterier, der skal lægges vægt på, ved

udmåling af administrative bøder for manglende overholdelse af kapitalkravsdirek-

tivets bestemmelser.

Bødemaksimum fastsættes til 10 pct. af kreditinstituttets omsætning og for fysiske

personer til 5 mio. EUR. Hertil kommer, at evt. sanktioner over for kreditinstitut-

ter som udgangspunkt vil skulle offentliggøres.

Endvidere skal der indføres procedurer for indberetning af overtrædelser af lov-

givningen. Kreditinstitutter skal ligeledes indføre såkaldte whistle-blowing-

ordninger, hvor ansatte i institutterne får adgang til og tilskyndes til at afsløre og

indberette eventuelle overtrædelser af reguleringen.

Brug af ratings fra eksterne kreditvurderinger

Kommissionen ønsker at reducere afhængigheden af ratings fra eksterne kredit-

vurderingsbureauer. Formålet er at mindske institutternes brug af disse ratings

med mulige uhensigtsmæssige markedseffekter, herunder konjunkturforstærkende

adfærd, frem for selv at foretage en grundig kreditvurdering.

Kommissionen foreslår, at der indføres et krav om, at tilsynsmyndighederne skal

sikre, at institutterne udvikler interne rating metoder til brug for beregning af kapi-

talkrav til kreditrisiko, hvis institutternes eksponeringer har en væsentlig størrelse,

og antallet af modparter er væsentligt. EBA skal i den forbindelse udvikle tekniske

standarder for, hvornår et instituts eksponeringer har en væsentlig størrelse, og at

antallet af modparter er væsentligt.

Samtidig foreslår Kommissionen, at der indføres mere generelle krav om, at insti-

tutter skal have interne metoder, der gør dem i stand til at vurdere kreditrisikoen,

og at disse metoder ikke udelukkende må afhænge af eksterne ratings. Hvis insti-

tutternes kapitalkrav fastlægges på basis af eksterne kreditvurderinger, skal de også

vurdere, om ratingen er retvisende eller om anvendelsen af eksterne ratings kan

give anledning til et misvisende kapitalkrav. Dette skal anspore institutterne til at

anvende interne kreditvurderinger snarere end eksterne kreditvurderinger også til

at beregne reguleringsmæssige kapitalkrav.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ikrafttræden

Reglerne skal generelt have virkning fra 1. januar 2013 med en indfasning i en

overgangsperiode, jf. bilag 3 for så vidt angår selve kapitalkravene.

Med hensyn til likviditetsbufferen (LCR) skal kravet gælde i 2015, hvor der forin-

den gælder en observationsperiode, der kan resultere i ændringer i det endelige

krav. Der sættes dog allerede et generelt likviditetsmål i kraft i 2013 uden at præci-

sere definitionen af likviditetsbufferen. I forhold til kravet om stabil finansiering

(NSFR) vil institutterne frem til 2015 skulle indberette og måles på, i hvilket om-

fang de opfylder dette krav. Derefter skal det besluttes, om kravet skal indføres fra

2018.

Offentliggørelse af gearingsmålet skal først ske fra 1. januar 2015, og i 2016 skal

Kommissionen vurdere, om der skal indføres et egentligt bindende krav om en

maksimal gearing.

Kapitalbufferne skal have virkning fra 1. januar 2016. Kapitalbufferne indfases

gradvist i en overgangsperiode fra 2016 til 2019. Det foreslås, at landene kan væl-

ge at indføre en kortere overgangsperiode for den kontracykliske kapitalbuffer.

Delegerede retsakter

I Kommissionens forslag er indeholdt en lang række hjemler for Kommissionen

til at vedtage delegerede retsakter bl.a. på baggrund af forslag fra EBA og ESMA,

også ud over de ovenfor nævnte.

Hjemmelsgrundlag

Retsgrundlaget for direktivforslaget er artikel 53, stk. 1, i Traktaten om Den Eu-

ropæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Retsgrundlaget for forordningsforslaget

er artikel 114, stk. 1, i TEUF.

Nærhedsprincippet

Kommissionen fremfører, at målene med forslagene ikke i tilstrækkelig grad op-

fyldes af medlemsstaterne og derfor bedre kan gennemføres på EU-plan.

Kommissionen finder, at forslagets bestemmelser ikke går ud over, hvad der er

nødvendigt for at nå de fastsatte mål. Kommissionen fremfører hertil, at kun EU-

lovgivning kan sikre, at kreditinstitutter og investeringsselskaber, der opererer i

mere end én medlemsstat, er underlagt de samme krav, og dermed sikre ens vilkår,

mindske reglernes kompleksitet, undgå unødvendige omkostninger ved overhol-

delse af varierende regelsæt i forbindelse med aktiviteter på tværs af grænser og

fremme yderligere integration på EU-markedet og bidrage til at afskaffe regelarbi-

trage (hvor aktiviteter lokaliseres i de lande, der har de lempeligste regler).

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke afgivet en formel udtalelse om forslaget.

Fra parlamentets foreløbige udtalelser (jf. blandt andet ”Karas-rapporten” fra den

21. september 2010) kan det dog udledes, at Europa-Parlamentet stiller sig gene-

relt positivt i relation til CRR/CRD IV -forslaget.

Europa-Parlamentet har fokus på at sikre små og mellemstore virksomheders

adgang til kapital, samt at banksektoren kan modstå stressede situationer, både i

relation til kapital- og likviditetsstyring.

På likviditetsområdet lægger Europa-Parlamentet vægt på at likviditetsbufferen

(LCR) skal tage højde for den koncentrationsrisiko, der kan opstå, hvis de aktiver,

der kan anerkendes som likvide, er for ensartede. Europa-Parlamentet ønsker, at

definitionen af likvide aktiver skal flugte med den europæiske centralbanks defini-

tion af belånbare aktiver, og at der skal tages højde for, at likviditeten i et givet

aktiv kan forandre sig over tid.

På kapitalområdet ønsker Europa-Parlamentet yderligere undersøgelser af gea-

ringsmålet (leverage ratio). Europa-Parlamentet støtter øgede krav til omfang og

kvalitet af kapital og stramme krav til tier 1 kapital.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Indholdet i CRR/CRD IV er generelt reguleret i lov om finansiel virksomhed med

tilhørende bekendtgørelser og vejledninger. Størstedelen af forordningens indhold

er i dag reguleret via kravene til kapitaldækning i bekendtgørelse om kapitaldæk-

ning. Der er en række nye elementer såsom gearingsmål, den særlige definition af

likviditet og kapitalbuffere, der ikke er reguleret i dansk ret for indeværende.

Statsfinansielle konsekvenser

En række forslag i direktiv og forordning kan medføre en stigning i Finanstilsy-

nets ressourceforbrug til at føre tilsyn med og håndhæve disse regler. Finanstilsy-

nets udgifter dækkes af den finansielle sektor, hvorfor det ikke forventes at inde-

bære statsfinansielle konsekvenser.

CRR/CRD IV indeholder forslag om, at EBA skal udarbejde udkast til en række

tekniske standarder, som Kommissionen skal vedtage. Dette medfører behov for

øgede ressourcer hos EBA. Kommissionen skønner, at omkostningerne for EBA

vokser med knap 5 mio. euro samlet i årene 2013-15. Landene bidrager med knap

3 mio. euro, hvoraf Finanstilsynets bidrag til EBA vil vokse forholdsmæssigt. Ud-

gifterne til Finanstilsynet dækkes gennem bidrag fra institutterne i den finansielle

sektor, hvorfor der ikke umiddelbart er statsfinansielle konsekvenser forbundet

med ændringen.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen har fremlagt en konsekvensanalyse af forslagene, hvor der er taget

udgangspunkt i Basel komiteens forslag, hvorfor der ikke regnet på Kommissio-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nens forslag, herunder de steder, hvor der forekommer afvigelser fra Basel-

standarden (herunder bl.a. single rule book).

Forslagene vil øge den finansielle stabilitet til gavn for en bred række interessenter,

herunder privatpersoner, små og mellemstore virksomheder, store virksomheder,

kreditorer, regeringer og økonomierne i EU som helhed.

Kommissionen vurderer, at de netto-økonomiske fordele af Basel III-forslaget

svarer til mellem 0,3 pct. og 2 pct. af BNP i EU-området på lang sigt. Hertil

kommer, at forslaget reducerer sandsynligheden for systemiske kriser på lang sigt

med 29-89 pct., hvis kreditinstitutters basiskapital rekapitaliseres på et niveau sva-

rende til mindst 10,5 pct. af de risikovægtede aktiver (8 pct. basiskapital + 2,5 pct.

kapitalbevaringsbuffer, dvs. uden inddragelse af den kontracykliske buffer, da

denne fastsættes nationalt).

For så vidt angår indførelsen af en likviditetsbuffer (LCR) vurderer Kommissio-

nen, at BNP fordelene på lang sigt vil ligge i intervallet 0,1 pct. til 0,5 pct., hvis

frekvensen for fremtidige systemiske kriser kan reduceres.

For så vidt angår stramning af kravene til kapitalen, vurderer Kommissionen, at

kernekapitalen i kreditinstitutterne falder med 33-42 pct. med de nye definitioner.

Dette skyldes, at der vil være kapitaltyper, der ikke vil leve op til de strengere krav

til hhv. egentlig kernekapital (Core Equity Tier 1), kernekapital (Tier 1) og supple-

rende kapital (Tier 2).

Kommissionen vurderer, at underskuddet i basiskapitalen hos institutterne i EU-

området i forhold til opfyldelse af minimumskrav og buffere vil være beskedent i

2013, ca. 630 mia. kr. i 2015 og ca. 3.450 mia. kr. i 2019. Underskuddet i 2019

svarer til 2,9 pct. af kreditinstitutternes risikovægtede aktiver.

Det kunne umiddelbart tænkes, at det ville have en negativ virkning på EU-

områdets vækst, når kreditinstitutterne skal ligge inde med mere kapital, da dette

blandt andet kan ske ved at mindske udbyttebetalingerne mv. Kommissionen vur-

derer dog, at med overgangsordningen på mere end 8 år vil implementeringen

have en begrænset negativ virkning på EU-områdets samlede vækst. Basel-

komitéen vurderer samtidig, at forslagene om højere kapital, herunder buffere, og

likviditet kan lægge en dæmper på økonomiernes normale udsving under konjunk-

turerne. Dette forhold kan være særligt vigtigt for små og mellemstore virksom-

heder, da disse kan siges at være mere sårbare over for ændringer i kreditpolitik-

ken hos kreditinstitutterne, da de ikke på samme måde som de større virksomhe-

der har direkte adgang til kapitalmarkederne, men derimod i højere grad skaffer

finansiering gennem låntagning hos kreditinstitutterne.

Kommissionen vurderer, at forslagene til ledelse ikke vil have en væsentlig ind-

virkning på långivningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens konsekvensanalyse af initiativer inden for overdreven afhængig-

hed af eksterne kreditvurderinger udestår.

Høring

Elementerne i Kommissionens forslag har været fremlagt i høring i EU-

Specialudvalget for den finansielle sektor.

Se bilag 4 for gennemgang af høringssvar.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Foreløbig dansk holdning

Danmark kan generelt støtte formålet med forslagene. Der er tale om en central

del af arbejdet med at styrke den finansielle regulering efter krisen.

I relation til likviditetsbufferen (LCR) er det afgørende, at der i tilstrækkelig grad

tages hensyn til, at dokumenterbart likvide aktiver kan indgå. Det er derfor afgø-

rende, at der tages højde for likviditeten i en række forskellige aktiver (herunder

danske realkreditobligationer) med mulighed for indregning i den bedste del af

likviditetsbufferen, i det omfang aktiverne er tilstrækkeligt likvide. Kommissionens

forslag om at udskyde den præcise definition af LCR, indtil nærmere analyser fo-

religger, vurderes på denne baggrund hensigtsmæssig.

Det er af væsentlig betydning for Danmark, at den endelige definition af LCR

besluttes af Rådet og Europa-Parlamentet i den almindelige beslutningsprocedure

og ikke af Kommissionen via en delegeret retsakt, som Kommissionen foreslår.

Regeringen ønsker, at konsekvenserne af det foreslåede loft, hvor der maksimalt

må medregnes forventet likviditetsindstrømning svarende til 75 pct. af den for-

ventede likviditetsudstrømning, skal analyseres nærmere. Det støttes derfor, at

EBA skal se nærmere på dette element.

Kravet om stabil finansiering (NSFR) kan have konkret betydning for de korte

rentetilpasningslån i det danske realkreditsystem. Det er vurderingen, at det nuvæ-

rende forslag vedr. NFSR er tilfredsstillende, da det først er i 2016, at EBA evalu-

erer NSFR og på den baggrund anbefaler til Kommissionen, hvorvidt og i hvilken

form NSFR eventuelt skal indføres i EU fra 2018, og i givet fald efter politisk

stillingtagen i Rådet og Europa-Parlamentet i 2017.

Med hensyn til leverage ratio går regeringen ind for offentliggørelse, men det vur-

deres ikke hensigtsmæssigt, at der bliver tale om et bindende mål (dvs. et ”søjle 1-

krav eller ”lovkrav”).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fra dansk side støttes en tilnærmelse mellem og styrkelse af sanktionsordningerne

i medlemslandene. I relation til udmåling af administrative bøder er der behov for

en nærmere undersøgelse af, hvordan de foreslåede rammer vil passe ind i en

dansk kontekst.

I relation til kapital er Danmark enig i, at forslaget om at indføre krav om mere og

bedre kapital kan være med til sikre, at kreditinstitutterne bliver bedre i stand til at

absorbere tab uden at blive insolvente. Det er dog fra dansk side vigtigt, at undta-

gelsesbestemmelserne for de generelle krav til egentlig kernekapital (Common

Equity Tier 1 Capital) er så fleksible, at garant- og andelskapital med visse juste-

ringer i spare- og andelskassernes vedtægter fortsat vil kunne medregnes som

egentlig kernekapital.

På området for oplysningsforpligtelser vil Danmark ikke kunne opretholde kravet

om offentliggørelse af institutternes solvensbehov, som reglerne er formuleret i

forordningen. Danmark vil arbejde for, at det fortsat skal være muligt at kræve

offentliggørelse af individuelle solvensbehov.

I forhold til oplysninger om aflønning er der en risiko for, at øvrige ansatte med

en løn, der overstiger tærsklen på 1 mio. euro eller derover, kan identificeres. Det-

te skyldes, at Danmark allerede har indført visse oplysningsforpligtigelser i forhold

til aflønning. Dette vurderes uhensigtsmæssigt.

Fra dansk side kan støttes, at der foretages en undersøgelse (review) af risikovæg-

tene for dækkede obligationer (covered bonds) og gerne før end i 2015. Det fore-

trækkes fra dansk side, at reviewet skal undersøge om risikovægtene for dækkede

obligationerne generelt er passende, frem for eksplicit at skulle undersøge, om de

skal skærpes.

Andre landes holdning

Overordnet er flere lande skeptiske over for den foreslåede maksimumsharmoni-

sering i forordningen, fordi de ønsker mulighed for at kunne hæve kapitalkravene

unilateralt, da hverken søjle II eller bufferkrav alene kan modsvare de meget kon-

krete ønsker. Videre mener en række lande, at intentionen om implementering fra

2013 er for optimistisk.

I forhold til forordningen generelt er en række lande kritiske overfor de mange

delegerede retsakter i forslaget, da dette giver EBA og dermed kommissionen for

megen kontrol over lovgivningen på kritiske områder. Dette gælder ikke mindst

likviditet.

Videre er der også uenighed i forhold til definitionen af egenkapital, og herunder

at kategoriseringen af de enkelte kapitalklasser tager udgangspunkt i de konkrete

kapitalinstrumenters reelle evne til at absorbere tab, frem for deres juridiske form

(en ”substance over form”-tilgang), og uenighed i forhold til muligheden for en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forlængelse af Basel I-gulve, ligesom visse lande ikke er interesseret i at indføre de

nye gearingsmål.

Endelig er nogle lande ikke enige i forslagets vægtning af statsobligationer. Forsla-

get går for indeværende på, at disse skal nulvægtes i bankernes risikovægtede akti-

ver.

I forhold til direktivet har flere lande problemer med den ændrede ansvarsforde-

ling mellem hjemland og værtsland ifm. likviditetstilsynet (som flyttes fra værts-

lande til hjemlande), ligesom områderne selskabsledelse og ledelsesansvaret i søjle

2-kravene (vedr. blandt andet risikostyring) ikke møder entydig opbakning.

Ydermere har en række lande betvivlet, om forslaget til nye regler for sanktioner

kan være i overensstemmelse med eksisterende retslig praksis, ligesom flere lande

er i tvivl, om reglerne vedr. fastlæggelsen af den kontracykliske kapitalbuffer inde-

holder de rette elementer, der kan adressere hensynet til finansiel stabilitet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1: Kapitaldefinitioner

Engelske

betegnelse

Core Tier 1/

Core Equity Tier 1

Danske betegnelse

Indhold bl.a.

Indbetalt aktie-, garant- eller

andelskapital

Overkurs ved emission

Overført over- eller under-

skud

Øvrige reserver

Årets løbende overskud

fratrukket forventet udbytte

samt andre forudsigelige ud-

gifter, og som er bekræftet

af ekstern revisor

Ovenstående plus:

Hybrid kernekapital der

opfylder regler ifht. indfriel-

se, løbetid, annullering af

renter mv.

Ansvarlig (efterstillet) låne-

kapital og indskudskapital,

der opfylder visse krav ifht.

løbetid, indfrielse mv.

Opskrivningshenlæggelser

Hybrid kernekapital der ikke

medregnes i kernekapitalen

Egentlig kernekapi-



tal



Tier 1/

Additional Tier 1

Kernekapital



(Egentlig kernekapi-



tal +

hybrid kernekapital)

Tier 2

Supplerende

Kapital



(supplerende kapital

+ kernekapital =



ansvarlig kapital)



Tier 3

Kortsigtet efterstil-



let gæld der kan

afdække markeds-

risiko



(Er ikke ansvarlig

kapital, dvs.

kan alene

medgå til dækning af det

solvensmæssige krav til

poster med markedsrisiko

)

Indeholder mere varierede

former for gæld end under

tier 1 og 2

Foreslås udgået med Basel

III

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 2: Eksisterende og nye kapitalkrav samt kapitalbuffere

Gældende

Nye

Total

Tier 1

4,5

Tier 1

Visse Tier 1

elementer

Core

Equity

Tier 1

Samspil kapitalkrav/bufferkrav

Individuelt

solvenskrav

(søjle 2)

Ekstra kapitalkrav for at dække andre risici

+ 2,5

Kontra

cyklisk

buffer

Ekstra stødpude af egentlig kernekapital

(Core Equity Tier 1) – kun i højkonjunkturer

+ 2,5

Kapital

bevarings

buffer

Ekstra stødpude af egentlig kernekapital

(Core Equity Tier 1)

Total

Minimumskapitalkrav

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 3: Overgangsperioder i Kommissionens forslag

% af RWA

Konjunkturbuffer

Bevaringsbuffer

+1,875%

+2,5%

+0,625%

+1,25%

Total

0,625%

Total

1,25%

Total

1,875%

2,5%

Total

T1;

4,5%

T1;

5,5%

T1;

6,0%

T1;

6,0%

T1;

6,0%

T1;

6,0%

T1;

6,0%

CET1

2012

CET1

3,5%

2013

CET1

2014

CET1

4,5%

2015

CET1

4,5%

2016

CET1

4,5%

2017

CET1

4,5%

2018

CET1

4,5%

2019

CET1=Core Equity Tier 1 (egentlig kernekapital)

T1=Tier 1 (kernekapital)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 4: Høringssvar fra EU-Specialudvalget for den finansielle

sektor

Finansrådet (FR) finder, at nærhedsprincippet ikke kan anses for opfyldt, for så

vidt angår direktivforslagets regler om administrative bøder. Her refererer FR

specifikt til bødeniveauet, og den foreslåede bemyndigelse til at udstede retnings-

linjer til de nationale myndigheder omkring arten og navnlig størrelsen af de ad-

ministrative bøder. Det er FR's opfattelse, at udmålingen af størrelsen af bøder i

de konkrete sager bør finde sted på nationalt niveau, i sidste instans af de nationa-

le domstole, hvortil de administrative bøder kan påklages.

FR anfører, at sanktionsregimet i direktivforslaget synes stærkt inspireret af det

tilsvarende regime inden for EU-konkurrenceretten. FR bemærker, at inden for

dette retsområde gælder det, at de grundlæggende regler og EU-Kommissionens

beføjelser er direkte hjemlet i TEUF (Traktaten om den Europæiske Unions

Funktionsmåde), hvilket ikke er tilfældet for CRD IV-reglerne i direktivet.

FR finder ligeledes, at der kan rejses tvivl om opfyldelsen af proportionalitetsprin-

cippet, for så vidt angår de foreslåede grænser for bødernes størrelser i forhold til

de lovovertrædelser, der er opregnet i direktivudkastet. FR anfører, at det foreslå-

ede bødeomfang ligger langt fra eksisterende dansk praksis.

FR finder det derimod positivt, at forslaget åbner for muligheden for, at SDO’er,

SDRO’er og realkreditobligationer, herunder realkreditobligationer udstedt efter

31. december 2007, kan indgå i den bedste kategori af likvide aktiver.

FR finder, at det bør være tilladt at medregne egne obligationer udstedt af et real-

kreditinstitut, der er koncernforbundet med banken, i opgørelsen af likvide akti-

ver.

FR finder det problematisk, at der foreslås indført et loft, således at likviditetsind-

betalingerne rent beregningsteknisk aldrig må udgøre mere end 75 pct. af likvidi-

tetsudbetalingerne. FR anfører, at begrænsningen særlig er problematisk, hvor der

foreligger en tæt sammenhæng mellem indbetalinger og udbetalinger.

FR finder det i øvrigt uhensigtsmæssigt, at forslaget indeholder en bestemmelse

om, at valutasammensætningen af likviditetsbufferen skal matche de forventede

udbetalinger i hver enkelt valuta. FR anfører, at bestemmelsen er særlig uhen-

sigtsmæssig for en mindre åben økonomi med selvstændig valuta.

FR støtter, at den endelige definition af likvide aktiver i LCR likviditets-

standarden besluttes efter den almindelige beslutningsprocedure, og ikke, som

foreslået i forslaget, af EU-Kommissionen som delegeret retsakt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FR finder det endvidere fordelagtigt, at det langsigtede likviditetsmål, Net

Stable Funding Ratio, ikke introduceres som et bindende krav i CRD IV-

forslaget, men at der i stedet skal tages stilling til, om det skal introduceres som

et bindende krav efter en observationsperiode. FR mener, at en beslutning her-

om i givet fald baseres på en politisk beslutning i Rådet og Europa-

Parlamentet.

FR støtter fuld harmonisering af kapitalkravene og fælles europæiske regler for

kreditinstitutter. FR ønsker således ikke nye nationale valgmuligheder på forskelli-

ge områder, herunder mulighed for at fastsætte en modcyklisk buffer over 2,5 pct.

og mulighed for at implementere reglerne i overgangsperioden i forskellige tempi.

Dette gælder både for implementeringen af den modcykliske buffer, og for im-

plementeringen af de nye krav til kapitalelementerne.

FR støtter ikke forslaget om at give EU-Kommissionen delegerede beføjelser, der

gør det muligt midlertidigt at indføre strengere krav til blandt andet kapitalkrav og

fradrag.

FR ønsker, at landemetoden under standardmetoden for kreditrisiko bør bibehol-

des for samtlige institutter.

FR er uforstående over for forslaget vedrørende overdreven tiltro til eksterne kre-

ditvurderinger, hvorefter tilsynsmyndigheder kan presse institutter til at anvende

interne modeller til kapitaldækningsformål. Dette sker ifølge FR på trods af, at

visse af disse institutter ikke selv vurderer, at de har de nødvendige ressourcer og

ekspertise til at anvende interne modeller.

FR er enig i, at det er afgørende at sikre, at de generelle krav til egentlig

kerneka-

pital er så fleksible, at garant- og andelskapital med visse justeringer fortsat vil

kunne medregnes som egentlig kernekapital. I denne forbindelse henviser FR

til kravet om, at der for egentlig kernekapital ikke må henvises til, bortset fra

ved likvidation, at den indskudte kapital tilbagebetales. Det fremgår af forord-

ningen, at blandt andet sparekasser og andelskasser, hvis kapitalgrundlag ikke

består af almindelige omsættelige kapitalandele, kan undtages fra denne be-

stemmelse om tilbagebetaling, men kun under den forudsætning, at national

lovgivning forbyder nægtelse af tilbagebetaling. FR finder, at denne sidstnævn-

te betingelse bør slettes, da betingelsen vurderes meget restriktiv og ikke giver

mening ud fra en risikobetragtning.

FR ønsker, at tab og gevinster i passiver, der opgøres til dagsværdi, som følge

af ændringer i egen kreditrisiko, kan fratrækkes de tilsvarende værdiregulerin-

ger af instituttets

aktiver, som følge af samme ændringer i egen kreditrisiko.

FR finder det vigtigt at bibeholde muligheden for at benytte de særlige fradrags-

muligheder for aktier i forsikringsdatterselskaber, som konglomeratdirektivet giver

mulighed for.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FR finder det vigtigt, at reglerne ikke udelukker muligheden for efterfølgende op-

skrivning af nedskrevet hybrid kernekapital.

Forslaget anerkender ikke hybrid kernekapital, hvor det aftales, at betaling af ren-

ter på den hybride kernekapital er obligatorisk, hvis der udbetales dividende på

egentlig kernekapital. Ligeledes anerkender forslaget ikke hybrid kernekapital,

hvor det aftales, at der ikke må udbetales dividende på den egentlige kernekapital,

hvis rentebetalingerne på den hybride kernekapital bortfalder. FR mener, at mu-

ligheden for at inkludere disse redskaber, bør foreligge ved tegning af hybrid ker-

nekapital.

FR savner begrundelse for overgangsbestemmelser for hybrid kernekapital og

supplerende kapital med incitament for førtidsindfrielse, der betyder, at disse in-

strumenter ikke kan medregnes efter første call dato for indfrielse. FR finder, at

disse bør medregnes efter de sædvanlige overgangsbestemmelser for kapitalin-

strumenter.

FR opfordrer til, at der arbejdes for at ændre forslaget, således at minoritetsinte-

resser m.m., der dækker søjle 2-kapitalkrav, kan medregnes i kapitalgrundlaget på

konsolideret niveau. Hertil kommer, at FR finder, at det relevante krav ved bereg-

ningen af den andel af minoritetsinteressen eller tredjeparts hybrid og supplerende

kapital, der kan medregnes ved opgørelse af kapitalgrundlaget på konsolideret

koncernniveau, er den del af det konsoliderede kapitalkrav, der kan henføres til

datterselskabet.

FR opfordrer til, at der arbejdes for at ændre definitionen af justeret basiskapital,

således at supplerende kapital kan udgøre op til 50 pct. af justeret basiskapital i

relation til grænserne for store engagementer.

FR finder, at EBA's mandat for evaluering af kravene til covered bonds skal for-

muleres mere neutralt.

FR støtter ikke en videreførelse frem til udgangen af 2015 af Basel I-gulvet for

institutter, der anvender interne metoder til opgørelse af kreditrisiko og operatio-

nel risiko til kapitaldækningsformål.

FR støtter ikke et forslag om indførelse af en eventuel national valgmulighed om

offentliggørelse af solvensbehovet eller en bestemmelse, der giver tilsynsmyndig-

heden mulighed for at kræve offentliggørelse. FR foretrækker, at europæiske insti-

tutter opererer under samme vilkår.

FR bemærker, at et eventuelt krav om offentliggørelse af gearingsmål, herunder

også offentliggørelse af gearingsmål fra myndigheders side, vil være meget uhen-

sigtsmæssigt, så længe målet ikke er færdigkalibreret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FR kan tilslutte sig den anførte indstilling i specialudvalgsnotatet om ledelse, da

den støtter synspunktet om kravenes proportionale anvendelse.

FR finder vedrørende nomineringsudvalg, at forslaget bør tydeliggøre, at der i

koncerner alene skal nedsættes ét nomineringsudvalg, som værende et udvalg un-

der moderselskabets bestyrelse.

FR finder det særdeles uhensigtsmæssigt, at der indsættes et specifikt loft vedrø-

rende begrænsning af poster, som en person kan have samtidigt i forskellige virk-

somheder. FR finder det samtidig væsentligt at få præciseret, hvad der skal forstås

ved "geografisk spredning" i forbindelse med kravene om, at institutterne skal

tage hensyn til mangfoldighed i bestyrelsen.

FR finder det ikke hensigtsmæssigt, hvis risikostyringsfunktionen refererer direkte

til bestyrelsen, hvilket forslaget ligger op til i forbindelse med tekniske bestemmel-

ser og behandling af risici.

FR udtrykker modstand mod delt tilsynskompetence (ved væsentlige filialer), som

kan resultere i tvivl om arbejdsfordeling og ansvar mv., for så vidt angår væsentli-

ge filialer.

FR tilkendegiver om tilsynsindgreb, at det klart skal være defineret, hvornår myn-

dighederne kan kræve, at institutterne skal tage de nødvendige skridt, FR finder i

denne forbindelse ikke, at den nuværende formulering i artikel 99 i direktivet om,

at et institut er "likely to breach the requirements of this directive" er et tilstrække-

ligt objektivt kriterium set i lyset af de øgede beføjelser, som gives til tilsynsmyn-

dighederne.

FR finder, at bemyndigelserne til at udstede supplerende retsakter flere steder er

meget vidtgående. Dette er derfor efter FR's opfattelse i strid med forordningen

om oprettelse af EBA, som fastslår, at de supplerende regler skal være af teknisk

karakter og ikke have politisk eller strategisk indhold. FR henviser eksempelvis til

'fit and proper' kriterier og retningslinjer om arten af administrative sanktioner og

størrelsen.

Realkreditrådet (RR) er betænkelige ved, at EBA får beføjelser til at fastlægge tek-

niske standarder på mere end 50 områder uden en politisk behandling i Rådet og

Parlamentet. Dette vedrører blandt andet områder, der kan få betydelige sam-

fundsøkonomiske konsekvenser, såsom mindre institutters mulighed for at stille

finansiering til rådighed til kunder. Her mener RR, at reglerne bør følge den fælles

beslutningsprocedure.

RR finder det afgørende at have fleksibilitet i reglerne, således der ikke opstår tvivl

om, hvorvidt det danske realkreditsystem kan videreføres i sin nuværende form

under single rule book.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RR ønsker, at tab og gevinster i passiver, der opgøres til dagsværdi, som følge af

ændringer i egen kreditrisiko kan fratrækkes de tilsvarende værdireguleringer af

instituttets aktiver, som følge af samme ændringer i egen kreditrisiko.

RR finder det vigtigt, at reglerne for hybrid kernekapital ikke udelukker mulighe-

den for efterfølgende opskrivning af nedskrevet hybrid kernekapital.

RR finder, at indberetning af tab på udlån med pant i fast ejendom inden for

nærmere fastlagte LTV-intervaller skal tydeliggøres.

RR pointerer, at EBA's mandat for evaluering af kravene til covered bonds skal

formuleres neutralt.

RR finder det vigtigt at sikre, at det fortsat vil være muligt for at institutter uden

rating at stille sikkerhed for SDO'er eksempelvis i form af garantier.

RR opfordrer til, at der arbejdes for at ændre definitionen af justeret basiskapital,

således at supplerende kapital kan udgøre op til 50 pct. af justeret basiskapital i

relation til grænserne for store engagementer.

RR lægger vægt på, at undtagelsen fra reglerne for store engagementer også om-

fatter grandfathered RO'er (realkreditobligationer udstedt før 31. december 2007).

RR finder, at RO’er udstedt efter 1. januar 2008 også børe være omfattet af und-

tagelsen. RR lægger endvidere vægt på, at der gives mulighed for at få et fradrag

på indregningen af junior covered bonds (JCB’er) i opgørelsen af store engage-

ment.

RR støtter, at den endelige definition af likvide aktiver i LCR likviditets-

standarden besluttes efter den almindelige beslutningsprocedure, og ikke, som

foreslået i forslaget, af EU-Kommissionen som delegeret retsakt.

RR lægger afgørende vægt på, at realkreditobligationer ikke skal udelukkes fra at

indgå i den bedste del af likviditetsbufferen. Samtidig lægger RR også vægt på, at

de specificerede objektive likviditetskriterier, som skal ligge til grund for likvidi-

tetsvurderingen af aktivet, vurderes på markedsniveau. Dermed bør realkreditob-

ligationer i Danmark vurderes under ét, mens differentiering mellem forskellige

udstedelser bør ske gennem anvendelse af hair cuts.

RR finder, at det bør være tilladt at medregne obligationer udstedt af et realkredit-

institut i likviditeten, uafhængigt af om det er koncernforbundet med banken.

RR finder det problematisk, at der foreslås indført et loft, således at likviditetsind-

betalingerne rent beregningsteknisk aldrig må udgøre mere end 75 pct. af likvidi-

tetsudbetalingerne. RR anfører, at begrænsningen berører institutter, hvor der

foreligger en tæt sammenhæng mellem indbetalinger og udbetalinger, så som

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

match funding systemer. RR mener, at loftet bør fjernes, alternativt at likviditets-

indbetalinger fra realkreditlån finansieret med realkreditobligationer undtages.

RR mener, at antagelsen om 50 pct. genudlån (pga. at likviditet fra udlån til ikke-

finansielle kunder reduceres med 50 pct. i beregning af likviditetsinflow) bør

adresseres fra dansk side, og at der bør arbejdes for en af to muligheder. Enten

skal reglen ikke være gældende for forretningsmodeller, hvor nyudlån finansieres

fuldt ud ved obligationsudstedelse, såsom realkreditinstitutvirksomhed, eller alter-

nativt skal reglen modificeres således, at det kun er afdrag på hovedstolen, som

skal underlægges en antagelse om 50 pct. genudlån.

RR finder det i øvrigt uhensigtsmæssigt, at forslaget indeholder en bestemmelse

om, at valutasammensætningen af likviditetsbufferen skal matche de forventede

udbetalinger i hver enkelt valuta. RR anfører, at bestemmelsen er særlig uhen-

sigtsmæssig for lande i små valutaområder, og at bestemmelsen kan svække kapi-

talens frie bevægelighed inden for EU.

RR finder det nødvendigt at sikre, at processen omkring review clausen for

likviditetsparametrene samt en analyse af nødvendigheden af bindende NSFR-

krav, bliver sendt i offentlig høring. Dette så alle involverede har mulighed for

at sikre, at analysen dækker alle europæiske markeder.

RR finder det også vigtigt, at de får mulighed for detaljeret at rapportere på

forskellige former for realkreditlån for at underbygge den senere analyse, som

skal foretages af EBA vedrørende brugen af NSFR. Således bør rapporterings-

kravene til NSFR specificeres på en sådan måde, at informationerne giver mu-

lighed for at vurdere matchfundede vs. ikke–matchfundede systemer, ligesom

forskelle på udlån til beboelsesejendomme og erhvervsejendomme fremgår.

RR lægger vægt på, at leverage ratio ikke indføres som bindende minimumskrav.

RR er imod, at der permanent lægges et gulv for størrelsen for tab i forbindelse

med misligholdelse (LGD) på eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom under

IRB metoden til opgørelse af kreditrisiko. RR anfører, at der ikke tidligere har

været et gulv for LGD på erhvervsejendomme.

RR lægger vægt på, at der fra dansk side arbejdes for at sikre gulvkravsberegnin-

gen til solvensskemaet efter de gældende regler.

RR finder vedrørende sanktioner, at forslaget ikke skal fastlægge bødeniveauer.

RR finder ikke, at det er hensigtsmæssigt med en kvantitativ regulering for be-

grænsninger på antallet af direktør og bestyrelsesposter, som medlemmer af ledel-

sesorganet kan varetage.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RR tilkendegiver om tilsynsindgreb, at det klart skal være defineret, hvornår der er

tale om early intervention-fase (hvor myndighederne kan kræve, at institutterne

skal tage de nødvendige skridt), hvorfor der skal være klarhed og objektivitet i

triggeren. RR finder ikke, at "likely to" er et tilstrækkeligt objektivt kriterium set i

lyset af de øgede beføjelser, som gives til tilsynsmyndighederne.

Realkreditforeningen (RKF) finder, at det bør tillægges afgørende vægt i relation

til definitionen af likvide aktiver, at dokumenterbart likvide realkreditobligationer

kan indgå i likviditetsbufferen. RKF er tilfredse med, at der opstilles en liste med

kriterier, som siden udmøntes konkret.

RKF finder, at den endelige definition af likvide aktiver bør fastlægges efter den

almindelige beslutningsprocedure i Rådet og Europa-Parlamentet.

RKF finder i relation til opgørelse af likviditetsunderskud, at opgørelsesmetoden

for likviditetsunderskuddet er både ulogisk og problematisk i et realkreditperspek-

tiv. RKF uddyber dette ved, at for det første sker der en beskæring af forfaldne

indbetalinger med 50 pct. (ved ikke-finansielle kunder), og for det andet er der en

generel begrænsning af indbetalinger til 75 pct. af udbetalingerne. RKF finder, at

dette kan skabe vanskeligheder i et system med match funding, og der bør derfor

fra dansk side arbejdes for et mere logisk regelsæt, der tager hensyn til den danske

realkreditmodel.

RKF finder i relation til egne obligationer, at disse bør medregnes i likviditetsbuf-

feren.

I relation til likviditetskravet, "net-stable funding ratio", er RKF tilfredse med at

der ikke træffes afgørelse om dette regelsæt nu.

RKF finder, at der mangler en overgangsbestemmelsen vedr. realkreditobligatio-

ner udstedt før 2008, således disse kan behandles på lige fod med covered bonds

ved opgørelse af store engagementer.

Danmarks Nationalbank (DN) lægger vægt på, at der fremadrettet kan føres

makroprudentiel politik, således at lovgivningen skal tillade anvendelse af makrop-

rudentielle instrumenter i nødvendigt omfang til at adressere systemiske risici.

DN mener, at der skal indarbejdes yderligere instrumenter, end forslagets tre

makroprudentielle instrumenter. Det gælder eksempelvis instrumenter som gea-

ring, likviditet, store engagementer og offentliggørelse.

DN finder endvidere, at nationale myndigheder skal kunne stramme niveauet for

makroprudentielle instrumenter i forhold til et angivet minimums EU-niveau.

I forbindelse med fastsættelsen af den modcykliske kapitalstødpude finder DN, at

de angivne indikatorer i direktivet ikke er en udtømmende liste. Ligeledes finder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DN det væsentligt, at der uanset valg af indikatorer gives mulighed for, at en nati-

onal myndighed kan lade et kreditinstituts eksponeringer i andre lande følge de

pågældende landes buffer (frivillig gensidighed).

Forsikring & Pension (F&P) finder det generelt væsentligt, at der fra dansk side

arbejdes for en præcisering af, at den regulering, der er tiltænkt med CRD IV,

alene er og bliver rettet mod kreditinstitutter.

For så vidt angår ledelse, vil det efter F&P's opfattelse ikke være hensigtsmæssigt

at indføre en bestemt grænse for antallet af bestyrelsesposter eller ledelseshverv,

som en bestemt person kan påtage sig.

F&P's finder det afgørende, at der anvendes et proportionalitetsprincip, der tager

hensyn til virksomhedens størrelse og markedsområde. F&P støtter brug af com-

ply-or-explain regler frem for bindende regulering, der risikerer at have en uhen-

sigtsmæssig virkning i nogle selskaber.

F&P finder det væsentligt, at der ikke sker en begrænsning af muligheden for at

deltage i flere bestyrelser inden for samme koncern.

Generelt støtter F&P, at mangfoldighed i bestyrelsen kan være fremmende for

virksomhedens innovation. F&P anfører dog, at spørgsmålet bør anses som et

nationalt anliggende, og der ikke er begrænset til det finansielle område.

F&P finder, at det bør være op til det enkelte selskab selv at vurdere, hvorvidt det

er fornuftigt og relevant at etablere et risikoudvalg.

Efter F&P's opfattelse er de foreslåede sanktionsbestemmelser meget vidtgående,

og de har en udformning og et anvendelsesområde, som ligger meget fjernt fra

dansk lovgivning og langvarige danske retstraditioner, samt at de på en række

punkter bærer præg af hastværksarbejde med bl.a. alvorlige retssikkerhedsmæssige

problemer til følge.

InvesteringsForeningsRådet (IFR) er generelt positiv over for de tiltag, der vedrø-

rer styrkelse af selskabsledelsen i finansielle virksomheder. IFR finder begræns-

ning på antal bestyrelsesposter lavt sat. IFR finder det vigtigt, at tilsynet får mulig-

hed for at foretage individuel vurdering, således at begrænsningen kan overskrides.

Alternativt finder IFR, at begrænsningen kan udgå af forslaget.

Dansk Industri (DI) kan generelt tilslutte sig de foreløbig danske holdninger og

anførte indstillinger i specialudvalgsnotatet vedrørende CRD IV.

DI nærer en generel bekymring for, at forslaget vil få den negative konsekvens, at

virksomhedernes adgang til finansiering forværres. DI savner, at der fra EU-

Kommissionens side gennemføres en samlet konsekvensberegning af, hvad Basel

III (som ligger til grund for CRD IV) og Solvens II (om kapitalkrav til forsikrings-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og pensionsselskaber) kommer til at betyde for virksomhedernes adgang til finan-

siering og for væksten

DI støtter, at realkreditobligationer bør kunne indgå i kreditinstitutters likviditets-

opgørelse. DI er ligeledes enig i indstillingen om, at den endelige definition af

likviditetsstandarden bør besluttes af Rådet og Europa-Parlamentet og ikke af

EU-Kommissionen alene.

Ud fra et proportionalitetshensyn mener DI, at de foreslåede krav til finansielle

virksomheders ledelse bør kunne fraviges mod, at den finansielle virksomhed re-

degør for, hvorfor kravene ikke er relevante. En sådan mulighed for at fravige

reglerne vil i øvrigt være i tråd med, hvad der gælder om corporate governance

anbefalinger generelt.

DI anfører nogle principielle bemærkninger om risikostyring og risikoudvalg. DI

finder, at risikostyring er en kerneopgave for direktion og bestyrelse. DI er princi-

pielt meget kritisk indstillet over for krav om etablering af risikoudvalg under be-

styrelsen. DI anfører at, et risikoudvalg kan meget vel blive en sovepude for de

ansvarlige for risikostyringen, nemlig direktionen og den samlede bestyrelse.

DI anfører nogle principielle bemærkninger om begrænsningen på det antal poster

et bestyrelsesmedlem kan beklæde. DI finder, at forholdet ikke egner sig til lov-

givning. DI finder for det første, at det kan diskuteres, om en sådan begrænsning

respekterer aktionærernes ret til at vælge netop det bestyrelsesmedlem, som de

finder bedst egnet. For det andet afhænger den tid, der kræves for at varetage en

bestyrelsespost betryggende, af konkrete forhold i den enkelte virksomhed og hos

den enkelte person.

Danmarks Rederiforening (DR) opfordrer til, at Danmark specifikt henviser til det

comply-or-explain princip, der gælder for generel dansk corporate governance

regulering.

Endvidere ser DR gerne, at Danmark tager afstand fra forslaget om at etablere

risikoudvalg og begrænsning af bestyrelsesposter.

DR finder muligheden for, at man kan overskride begrænsningen af antal poster

efter individuel vurdering administrativ byrdefuld og uhensigtsmæssig.

Landbrug & Fødevarer (L&F) støtter overordnet set CRD IV-forslaget.

L&F finder, at det skal sikres, at 30-dages likviditetsreglen indrettes, så realkredit-

obligationer, der er tilstrækkeligt likvide, efter endt observationsperiode kan indgå

i likviditetsreglerne på lige vilkår med eksempelvis statsobligationer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

L&F bakker op om de danske interessenter, der arbejder for, at kravene til stabil

finansiering udformes, så realkreditinstitutterne også efter 2018 kan tilbyde korte

rentetilpasningslån.

L&F understreger vigtigheden af, at der sammen med øgede kapitalkrav overvejes

bedre fundingmuligheder for mindre lokale pengeinstitutter, da det ellers kan have

negative konsekvenser.

Den danske Fondsmæglerforening

Kommissionens forslag.

har

ingen

bemærkninger

til

EU-

Dansk Aktionærforening (DAF) kan generelt tilslutte sig de anførte indstillinger i

specialudvalgsnotatet vedrørende CRD IV. DAF finder vedrørende et forslag om

nomineringsudvalg, at der i udvalget skal være en repræsentation af mindretalsak-

tionærer.

Advokatrådet (AR) er generelt betænkelig ved den stigende anvendelse af admini-

strative bøder, og AR har anført, at bødestørrelsen i sig selv kan have betydning

for vurderingen af, om den administrative form er retssikkerhedsmæssigt forsvar-

lig. I det lys er AR betænkelig ved, at sanktionsreglerne efter forslaget ikke er et

nationalt anliggende, da forslaget indebærer bøder af for danske forhold usædvan-

lig størrelse. AR opfordrer derfor til, at der i forbindelse med undersøgelserne

vedrørende forbeholdet om retlige og inde forhold, foretages en fornyet vurdering

af nødvendigheden af fælles sanktionsregler.

AR peger endelig på, at det efter rådets opfattelse er meget betænkeligt, hvis for-

ordningen får den konsekvens, at der udstedes administrative bøder i en situation,

hvor overtrædelsen ikke er ”objektiv konstaterbar”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5:

Resumé

Årlig vækstundersøgelse

Rammen for de økonomiske samarbejdsprocesser i EU, Det Europæiske Semester, indledes med

den ”Årlige vækstundersøgelse” (Annual Growth Survey) udarbejdet af Kommissionen. Vækst-

undersøgelsen for 2012 ventes offentliggjort ultimo november 2011. Undersøgelsen ventes i sin

form i hovedtræk at ligne den første vækstundersøgelse, der blev offentliggjort i januar 2011.

Vækstundersøgelsen venes dog denne gang også at adressere europluspagten og de mål og tiltag,

som de deltagende lande har forpligtet sig til. Vækstundersøgelsen ventes præsenteret af Kommis-

sionen på ECOFIN d. 30. november 2011, men vil først blive substansbehandlet mhp. råds-

konklusioner i starten af 2012.

Baggrund og indhold

I første halvår 2012 – under det danske formandskab – skal rammen for de øko-

nomiske samarbejdsprocesser i EU, Det Europæiske Semester, gennemføres for

første gang efter ikrafttrædelsen af det reformerede økonomiske samarbejde, her-

under de styrkede finanspolitiske regler i Stabilitets- og Vækstpagten og det nye

samarbejde om makroøkonomiske ubalancer. Formålet med det Europæiske Se-

mester er at styrke ”ex ante koordinationen” af den økonomiske politik, dvs. at

have drøftelser af EU-landenes økonomiske politik forud for vedtagelsen af nati-

onal politik.

Det europæiske semester starter med Kommissionens offentliggørelse og Rådets

drøftelser af den årlige vækstundersøgelse. Den Årlige Vækstundersøgelse er

tænkt som et redskab, som skal sikre grundige fælles drøftelser af økonomiske

udfordringer, og som skal danne grundlag for økonomiske anbefalinger til EU-

landene. Kommissionen har valgt at fremrykke offentliggørelsen af den årlige

vækstundersøgelse til november 2011 for på den måde, at give medlemslandene

mere tid til at forholde sig til rapportens analyser og anbefalinger.

Den årlige vækstundersøgelse ventes i hovedtræk at ligne den første vækstunder-

søgelse fra januar 2011. Vækstundersøgelsen ventes således at redegøre for de

makroøkonomiske og strukturelle økonomiske udfordringer for EU, og at komme

med en række overordnede anbefalinger til EU-landene. Vækstundersøgelsen ven-

tes endvidere at adressere EU’s vækststrategi og gennemgå fremskridtene mod

hovedmålene i Europa 2020-strategien, samt europluspagten og de mål og tiltag,

som de deltagende lande har forpligtet sig til.

ECOFIN ventes i starten af det nye år at drøfte konklusionerne og anbefalingerne

i Vækstundersøgelsen (formentlig i januar), og derefter at vedtage rådskonklusio-

ner på baggrund af Vækstundersøgelsen (formentlig i februar).

Vækstundersøgelsen og rådskonklusionerne vil blive forelagt for EU’s stats- og

regeringschefer på Det Europæiske Råd primo marts 2012. DER ventes på denne

baggrund at vedtage konklusioner mhp. EU-landenes udarbejdelse og fremlæggel-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

se af deres stabilitets- og konvergensprogrammer med mellemfristede økonomiske

politiske planer samt deres nationale reformprogrammer i april 2012. Dette afslut-

ter den første del af det europæiske semester. Den anden del af det europæiske

semester afsluttes med, at ECOFIN og DER på grundlag af landenes programmer

og Kommissionens vurderinger heraf vedtager landespecifikke anbefalinger til de

enkelte lande.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Initiativer, der styrker overvågningen samt koordineringen af EU-landenes øko-

nomiske politik og bidrager til sundere økonomisk politik, herunder gennem

strukturreformer samt tidligere korrektion af ubalancer, har positive samfunds-

økonomiske konsekvenser.

Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Det Europæiske Semester trådte i kraft fra 2011 og det er dermed anden gang, at

Kommissionen udarbejder en Årlig Vækstundersøgelse. Forslaget om et Europæ-

isk Semester blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg forud

for ECOFIN d. 13. juli 2010 samt til orientering forud for ECOFIN den 7. sep-

tember 2010.

Holdning

Foreløbig dansk holdning

Regeringen forventer at tage præsentationen af den Årlige Vækstundersøgelse til

efterretning.

Andre landes holdning

EU-landene ventes generelt at tage præsentationen af den Årlige Vækstundersø-

gelse til efterretning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6:

Økonomiske og finansielle konsekvenser af EU-

lovgivning

Resumé

Kommissionen ventes på det kommende ECOFIN at præsentere en pakke af forslag, som følger

op på dele af beslutningerne vedr. et styrket eurosamarbejde vedtaget på eurotopmødet 26. okto-

ber 2011. Det gælder 1) forslag til forordning vedr. budgetopfølgning, 2) forslag til forordning

vedr. styrket overvågning af eurolande i låneprogrammer mv., og 3) grønbog vedr. muligheden for

”stabilitetsobligationer” (også refereret til som ”eurobonds”). Sagen er først d. 21. november

2011 blevet sat på dagsordenen af det polske formandskab.

Baggrund

Topmøderne d. 26. oktober 2011 traf på baggrund af skærpelsen af den aktuelle

gældskrise en række beslutninger som led i en samlet respons på krisen. Udover

beslutningerne vedr. vækst og beskæftigelse samt banktiltag drøftet i EU27, inde-

holder den samlede respons beslutninger truffet af eurolandene, herunder en ned-

skrivning af den græske gæld til private kreditorer, en styrkelse af eurolandenes

lånemekanisme EFSF og en styrkelse af samarbejdet og koordineringen af den

økonomiske politik mellem eurolandene.

På den baggrund ventes Kommissionen 23. november at fremsætte forslag til to

retsakter, som udmønter dele af topmødebeslutningerne om styrket eurosamar-

bejde. Kommissionen ventes samtidig at fremlægge en grønbog om muligheden

for udstedelse af fælles ”stabilitetsobligationer” (populært omtalt som ”euro-

bonds”).

Kommissionen ventes på det kommende ECOFIN at præsentere denne pakke af

forslag som et led i en yderligere styrkelse af det økonomiske samarbejde. De

konkrete retsakter vil skulle forhandles i de relevante rådsarbejdsgrupper inden

evt. vedtagelse.

Indhold

På eurotopmødet 26. oktober var der enighed mellem eurolandene om en styrkel-

se af eurosamarbejdet. Eurolandene er således enige om hver især at forpligte sig

til bl.a., 1) at indføre budgetbalanceregler i national lovgivning senest ved udgan-

gen af 2012, 2) at basere nationale finanslove på uafhængige prognoser, 3) at kon-

sultere hinanden før vedtagelsen af større økonomisk-politiske tiltag og reformer,

4) at efterleve anbefalingerne fra den relevante kommissær vedr. implementerin-

gen af Stabilitets- og Vækstpagten. Kommissionen og eurogruppen skal derudover

have mulighed for (inden vedtagelsen) at undersøge og udtale sig om den nationa-

le finanslov for de eurolande, som er i proceduren for uforholdsmæssigt store

underskud. For lande med et låneprogram vil der endelig være mulighed for at øge

overvågningen, hvis programimplementeringen skrider.

Derudover er der enighed om at afholde regelmæssige eurotopmøder (mindst

halvårligt) for at udstikke en strategisk retning for eurolandenes økonomiske poli-

tik. Eurotopmøderne vil blive ledet af en fast eurotopmødeformand (indtil en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sådan vælges, ledes de af den aktuelle DER-formand). Eurogruppen vil evt. få en

fuldtidsformand, og forberedelsen af eurogruppemøderne på embedsmandsni-

veau, der varetages af eurolandenes medlemmer af den Økonomiske og Finansiel-

le Komité (EFC), EFC’s såkaldte Eurogroup Working Group (EWG), vil få styr-

ket sekretariatsbistand og vil fremover have en fast formand.

Endelig vil den faste DER-formand forud for DER den 9. december fremlægge

en foreløbig rapport vedrørende tiltag til den besluttede yderligere styrkelse af

konvergens, finanspolitisk disciplin og økonomisk koordination blandt eurolan-

dene, herunder evt. traktatændringer, med sigte mod en endelig rapport til marts

2012.

Forslag til forordning vedr. budgetopfølgning

Formålet med Kommissionens forslag om overvågning og vurdering af eurolan-

denes finanslovsforslag ventes at være at styrke budgetdisciplinen i euroområdet

og dermed sikre eurolandenes overholdelse af de fælles finanspolitiske regler i

Stabilitets- og Vækstpagten, herunder særligt landes korrektion af uforholdsmæs-

sigt store underskud.

For at styrke eurolandenes finanslovsproces og effekten af det europæiske seme-

ster ventes Kommissionen at lægge op til en fælles tidslinje for finanslovsproces-

sen med konkrete skæringsdatoer for eurolandenes udmelding af mellemfristede

budgetmål, fremlæggelse af finanslovsforslag og endelig vedtagelse af finansloven.

For at styrke opfølgningen på landenes mellemfristede budgetmål ventes Kom-

missionen at lægge op til, at eurolandene skal indføre bindende nationale finans-

politiske regler, der implementerer landenes mellemfristede budgetmål. Reglerne

skal dække hele den offentlige sektor og skal helst være grundlovsfæstede.

For at styrke eurolandenes overholdelse af de fælles finanspolitiske regler ventes

Kommissionen at lægge op til overvågning og vurdering af en budgetplan for det

kommende år, som den 15. oktober skal præsenteres for Kommissionen og euro-

gruppen. Budgetplanen skal som minimum indeholde landenes budgetmål de-

komponeret på udgifter og indtægter, fremskrivninger af udgifter og indtægter

uden nye tiltag samt en specificering af tiltag, der sikre overholdelse af budgetmå-

let. Kommissionen ventes at lægge op til, at ved særlig utilstrækkelig overholdelse

af Stabilitets- og Vækstpagtens krav til opfyldelse af budgetmålet, skal Kommissi-

onen inden for to uger kunne anmode det pågældende land om et revideret bud-

getplan. Kommissionen forventes desuden at foreslå, at Kommissionen ud fra en

helhedsvurdering skal kunne udtale sig om det pågældende lands budgetplan,

hvorudfra eurogruppen skal kunne drøfte det pågældende lands budgetmæssige

situation. Kommissionen forventes ikke at få beføjelser til at tage yderligere skridt

over for det pågældende land.

For at styrke eurolandenes korrektion af uforholdsmæssigt store underskud ventes

Kommissionen at lægge op til øget budgetovervågning af lande i proceduren for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

uforholdsmæssigt store underskud (EDP). Kommissionen forventes at foreslå, at

eurolande efter en rådsbeslutning om et uforholdsmæssigt stort underskud og en

henstilling om at korrigere underskuddet skal rapportere til Kommissionen og

ECOFIN angående opfølgningen på henstillingen, effekten af nye diskretionære

tiltag, budgetmålene samt information angående tiltag til at opfylde målene, hvil-

ket skal gøres senest 6 måneder efter vedtagelse af henstillingen og hver 6. måned

derefter. Hvis det pågældende land har modtaget et pålæg (en skærpet henstilling)

skal landets budgetopfølgningsrapport indeholde information om tiltag, der sikrer

overholdelse af det konkrete pålæg. Kommissionen vil formentlig også foreslå, at

lande i EDP-proceduren kan blive pålagt en ekstern revision af kvaliteten af lan-

dets statistik over offentlige finanser. Ligeledes kan lande blive pålagt at fremlægge

yderligere information angående overvågningen af landets korrektion af et ufor-

holdsmæssigt stort underskud. Kommissionen ventes at lægge op til, at den i sin

vurdering af, hvorvidt et land har gennemført effektive tiltag ifm. EDP-

proceduren, skal tage højde for landets budgetopfølgningsrapport. Hvis der er

risiko for manglende efterlevelse af en henstilling, vil Kommissionen kunne give

landet en henstilling om at tage yderligere budgettiltag samt en frist for implemen-

teringen af disse. Det pågældende land skal rapportere om efterlevelsen af henstil-

lingen, hvilket skal vurderes af Kommissionen.

Forslag til forordning vedr. styrket overvågning af eurolande i låneprogrammer mv.

For at beskytte euroområdet som helhed mod negative virkninger af, at enkelte

eurolande oplever alvorlige finansieringsvanskeligheder eller finansiel uro, og for

at sikre de pågældende eurolandes tilbagevenden til normale finansieringsvilkår,

ventes Kommissionen at foreslå, at der gives mulighed for at styrke den økonomi-

ske og finanspolitiske overvågning af eurolande, der oplever sådanne alvorlige

vanskeligheder. Den styrkede overvågning ventes bl.a. (men ikke kun) at gælde

eurolande, der modtager ekstern lånebistand gennem f.eks. eurolandendes lånefa-

cilitet EFSF (og dennes permanente afløser senest fra midten af 2013, ESM),

EU27-lånemekanismen EFSM og IMF. Også lande i vanskeligheder må forventes

at kunne komme under skærpet overvågning, også inden det resulterer i et egent-

ligt låneprogram. Ifølge forslaget vil det være op til Kommissionen efter høring af

det berørte euroland at beslutte at iværksætte en styrket overvågning af et land i

vanskeligheder. Beslutningen skal genovervejes hver 6. måned.

En styrket overvågning vil formentlig indebære, at det pågældende euroland re-

gelmæssigt skal fremsende detaljerede redegørelser til Kommissionen og den øko-

nomiske og finansielle komite vedr. efterlevelse af de finanspolitiske og økonomi-

ske mål, som er nødvendige for at bringe landet ud af vanskeligheder mv., ligesom

landet på opfordring skal gennemføre stresstest af sine banker. Kommissionen og

ECB skal kvartalsvist vurdere implementeringen, og afrapportere herom til EFC.

For lande, der modtager ekstern lånebistand som led i et låneprogram knyttes den

skærpede overvågning formentlig til, at der skal aftales et makroøkonomisk tilpas-

ningsprogram vedtaget (og om nødvendigt løbende opdateret) af Rådet med kvali-

ficeret flertal. Tilpasningsprogrammet skal sikre genopretning af en sund og hold-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bar finanspolitisk og finansiel situation og adgangen til at finansiere sig selv på de

finansielle markeder. Tilpasningsprogrammet skal tage udgangspunkt i de seneste

henstillinger og anbefalinger rettet til den pågældende medlemsstat, og foreslås i

programperioden at skulle træde i stedet for det pågældende eurolands årlige stabi-

litetsprogram samt indberetningskrav og øvrige forpligtelser som led i en evt. pro-

cedure for uforholdsmæssigt store underskud. Tilpasningsprogrammet foreslås

desuden at træde i stedet for evt. procedurer for makroøkonomiske ubalancer

samt gøre det ud for den årlige overvågning under det europæiske semester for

koordinering af den økonomiske politik.

Grønbog vedr. stabilitetsobligationer

Kommissionens ventes som en del af pakken at fremlægge en grønbog, som afsø-

ger mulighederne for at udstede såkaldte stabilitetsobligationer, som er en fælles

udstedelse af statsobligationer blandt eurolandene (også refereret til som ”euro-

bonds”). Formålet med en fælles udstedelse er, at alle eurolande kan finansiere sig

gennem udstedelse af obligationer, der er relativt mere likvide og har en relativt

højere kreditværdighed og dermed lavere rente end de fleste enkelte eurolande

hver især har adgang til gennem udstedelse af nationale obligationer. Grønbogen

ventes at opstille forskellige mulige modeller for udstedelse af stabilitetsobligatio-

ner, herunder i hvilket omfang stabilitetsobligationerne skal udstedes i et omfang

svarende til eurolandenes samlede gæld eller kun en del af gælden (f.eks. kun 60

procent af det enkelte eurolands gæld, jf. gældsloftet i traktaten), mens resten fort-

sat skal udstedes nationalt. Der er også forskellige muligheder vedr. omfanget af

fælles hæftelse mellem landene for den samlede udstedelse.

Grønbogen ventes at anerkende, at de enkelte eurolandes incitamenter til at sikre

sund finanspolitik og et lavt gældsniveau vil blive påvirket af en fælles udstedelse

af stabilitetsobligationer, eftersom investorerne ikke længere vil kunne sondre

mellem stabilitetsobligationer fra det ene eller andet land. Der vil således være tale

om én fælles rente for alle eurolande, som formentlig vil være lavere end de natio-

nale renter for lande, der aktuelt har lille troværdighed i markedet, og formentlig

højere for de lande, der aktuelt har stor troværdighed på markedet. Det kan mind-

ske landenes samlede incitamenter til at føre en sund og holdbar økonomisk poli-

tik, at der ved udstedelsen af fælles obligationer ikke længere er en direkte om-

kostning i form af højere renter i markedet, hvis der føres en uholdbar økonomisk

politik i det enkelte land..

Grønbogen ventes at være i høring frem til starten af 2012. Herefter vil Kommis-

sionen evt. udarbejde en revideret grønbog, eller evt. fremsætte konkrete lovgiv-

ningsforslag.

Hjemmelsgrundlag

De to forordningsforslag ventes at være hjemlet i artikel 136 i Traktaten om den

Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), i sammenhæng med TEUF artikel

121, stk. 6. Artikel 136 indebærer, at eurolandene kan vedtage foranstaltninger

bl.a. med henblik på at styrke samordningen og overvågningen af eurolandenes

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

budgetdisciplin. Forordningsforslagene skal behandles efter den almindelige lov-

givningsprocedure, jf. TEUF artikel 294, hvorefter forslaget vedtages af Europa-

Parlamentet og Rådet (kvalificeret flertal), dog således at kun lande med euroen

som valuta har stemmeret i Rådet.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om sagen.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Ikke relevant.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere blevet forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Foreløbig dansk holdning

Regeringen forventes at kunne tage Kommissionens pakke af udspil til efterret-

ning.

Danmark har ikke stemmeret og vil ikke være omfattet af de to forslag til retsak-

ter, da Danmark har en undtagelse fra eurosamarbejdet, og forslagene kun ventes

at vedrøre eurolandene. Regeringen støtter dog i princippet forslag, der understøt-

ter sunde og holdbare offentlige finanser i euroområdet i overensstemmelse med

de fælles regler.

En nærmere vurdering af forslagene vil bl.a. afhænge af, hvordan de konkrete

forslag tænkes implementeret i praksis.

Andre landes holdning

De øvrige landes nærmere holdning kendes ikke.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7:

Resumé

EU-statistikker

ECOFIN ventes på mødet den 30. november at vedtage rådskonklusioner vedrørende europæisk

statistik. Konklusionerne ventes at berøre en række temaer, herunder styringsprincipper for stati-

stikproduktionen (statistical governance), de fortsatte bestræbelser på at fremme effektivitet, re-

duktion af svarbyrde, prioritering og forenkling i statistikproduktionen, bidrag til at forebygge

uforholdsmæssigt store underskud samt status vedrørende kravene til informationer i ØMU’en.

Baggrund og indhold

ECOFIN ventes at vedtage konklusioner om statistik med følgende forventede

overordnede indhold:

Styringsprincipper

for

statistikproduktionen

(EU

Statistical

Governance)

Rådet støtter revisionen af den europæiske statistiske adfærdskodeks, som det

europæiske statistiske system gennemførte i september 2011, da den bl.a. styrker

statistikproducenternes faglige uafhængighed, mere bredt dækker brugen af admi-

nistrative data og sætter klarere kriterier for forpligtigelsen til at levere statistik af

høj kvalitet.

Det Rådgivende Organ for Statistisk Styring på Europæisk Plan (European Stati-

stical Governance Advisory Board, ESGAB) aflægger årligt en uafhængig rapport,

der vurderer i hvor høj grad styringen af det europæiske statistiske system

er i

overensstemmelse med principperne i den europæiske statistiske adfærdskodeks.

Rapporten beskriver bl.a., at der stadig er udeståender i en række lande i forhold

til f.eks. uafhængig udpegning af de nationale statistiske styringsorganer. Navnlig

fremhæver ESGAB følgende anbefalinger:



medlemslandene accelererer tilpasningen af national lovgivning til princip-

perne i det europæiske statistiske adfærdskodeks og den europæiske statisti-

ske lovgivning,

den formelle efterlevelse af den europæiske statistikforordning og den stati-

stiske adfærdskodeks suppleres med en hurtigere gennemførelse af de anbe-

falinger til forbedringer, hvilket ESGAB er fremkommet med i sine lande-

rapporter (peer reviews).

ECOFIN ventes at hilse ESGAB’s rapport velkommen og ventes på den bag-

grund atdrage rådskonklusioner, hvor



regeringerne anerkender deres medansvar for at styrke troværdigheden af

officiel statistik og overvejer de nødvendige skridt for en hurtig gennemfø-

relse af forpligtelsen til at sikre tillid til statistikkerne,

Kommissionen fremsætter forslag om ændring af forordning nr 223/2009

om europæisk statistik med det formål at styrke rammerne for styring af sta-

tistikproduktionen med særlig henblik på faglig uafhængighed.

Inkluderer bl.a. de samlede nationale statistikmyndigheder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Effektivitet, svarbyrde, prioritering og forenkling

I 2009 vedtog Kommissionen en meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om

produktionsmetoder for EU-statistik og visioner for det næste tiår. Formålet var

at anvise mere effektive måder at producere europæisk statistik på.

ECOFIN ventes at hilse en fælles strategi vedtaget af det europæiske statistiske

system (ESS) velkommen og ventes på den baggrund at opfordre til, at



fortsætte bestræbelserne på at reducere svarbyrden, forenkle og prioritere

uden at forringe kvalitet og tilgængelighed af væsentlige statistiske data, som

ligger til grund for politiske beslutninger i EU,

etablere passende samarbejdsaftaler mellem statistikmyndigheder og andre

offentlige institutioner under hensyntagen til databeskyttelse, fortrolighed

og koordinering inden for og mellem medlemslande,

tage nødvendige skridt med hensyn til omkostningerne af udenrigshandels-

statistikken for at tage hensyn til nuværende og fremtidige brugerbehov og

tage effektive skridt til at reducere svarbyrden ved at genudvikle samhan-

delsstatistikken mellem medlemsstaterne i EU (Intrastat).



vigtigheden af bestræbelserne i ESS på at forenkle de statistiske krav gen-

nem ændrede lovkrav mv.,

at forbedret effektivitet i europæisk statistik vil give langsigtede strategiske

muligheder, når de kombineres med en velfungerende strategi for priorite-

ring og forenkling, men samtidig at mange projekter vil kræve betydelige

investeringer i starten.

sikre tilstrækkelige ressourcer på nationalt niveau til de indledende inve-

steringer.

Desuden ventes ECOFIN at anerkende

Endelig ventes ECOFIN at opfordre medlemslandene til, at



Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud

Rådsforordning (EF) nr. 479/2009 som fastlægger reglerne og procedurerne for

medlemslandenes indberetning om uforholdsmæssigt store underskud, som blev

ændret i 2010, giver Kommissionen adgang til at kontrollere beregningerne af de

offentlige underskud og gæld med udgangspunkt i klassifikationer og definitioner i

det Europæiske Nationalregnskabssystem. Ændringen gav bl.a. Kommissionen,

under særlige omstændigheder, adgang til en mere vidtgående kontrol af de indbe-

rettede data og de til grund liggende regnskabers kvalitet. I lyset af den seneste tids

usikkerhed om kvaliteten af de data, der ligger til grund for opgørelsen af de of-

fentlige finanser i flere EU-lande har Kommissionen (Eurostat) igangsat nogle

initiativer til at bidrage til at forebygge store uregelmæssigheder.

I den sammenhæng ventes ECOFIN at hilse velkommen, at



Kommissionen (Eurostat) påtager sig ledelsen af en undersøgelse af egnet-

heden af de internationale standarder for offentlige regnskaber i forlængelse

af Rådskonklusionerne fra 20. juni 2011 og Rådets direktiv om medlemssta-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ternes regnskabs- og budgetsystemer og ser frem til undersøgelsens resulta-

ter i slutningen af 2012

EFC status rapport 2011 vedr. kravene til information i ØMU’en

Der udgives årligt en statusrapport vedr. det aktuelle behov for produktion af

europæisk statistik i ØMU-samarbejdet, og om landene leverer statistikken til ti-

den. Rapporten beskriver, at der er sket fremskridt bl.a. ifm. udarbejdelsen af

økonomiske indikatorer (the Principal European Economic Indicators PEEIs),

men at der stadig er potentiale for forbedring af enkelte PEEI-indikatorer.

På baggrund af EFC statusrapporten ventes ECOFIN, at



byde fremskridtene siden 2010 velkommen og notere, at tilgængelighed og

kvalitet af PEEI-statistikker er forbedret, men at en indikator for hussalg

endnu ikke er tilgængelig. Rettidigheden af PEEI-statistikker er svagt for-

bedret, men offentliggørelsestidspunkter er fortsat noget efter målsætningen

for kvartalsvise sektorkonti, nationalregnskabets beskæftigelsestal og prisin-

deks for boliger,

byde strategi og tidsplan for den yderligere udvikling af PEEI-statistikkerne

velkommen og anerkender, at nogle tiltag kan tage mange år at gennemføre,

byde fremskridtene for at møde strukturelle behov for statistik velkommen

og understrege behovet for fortsat arbejde på dette område, som det er be-

skrevet i rapporten fra EFC,

opfordre Eurostat og ECB til at fremlægge en opdateret EFC status rapport

om opfyldelsen af de opdaterede ØMU statistikbehov i 2012.



Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser. Sikring af den

højeste kvalitet i europæisk statistik generelt giver dog et bedre grundlag for at føre

økonomisk politik, bl.a. inden for rammerne af Stabilitets- og Vækstpagten, hvilket

har positive samfundsøkonomiske effekter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Har ikke været sendt i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen kan generelt støtte de ventede rådskonklusioner, herunder at den eu-

ropæiske produktion af statistik er af højeste kvalitet, og at produktionen i det

europæiske statistiske system skal være i overensstemmelse med principperne i

den europæiske statistiske adfærdskodeks.

Regeringen støtter, at den europæiske statistikproduktion løbende udvikles for at

imødekomme efterspørgslen efter statistik, herunder ifm. det økonomiske samar-

bejde i EU. Regeringen hilser derfor fremskridtet med udviklingen af PEEI-

indikatorerne velkommen og støtter at den fremtidige statistikproduktion fokuse-

res og prioriteres i forhold til den efterspurgte information. Endelig støtter rege-

ringen, at den konkrete gennemførelse af forslagene skal sikre et rimeligt forhold

til de øgede omkostninger, og at der arbejdes for at begrænse de øgede omkost-

ninger mest muligt.

Andre landes holdninger

Der forventes generel tilslutning fra medlemslandene til rådskonklusionerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 8:

Resumé

Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

Adfærdskodeksgruppen for erhvervsbeskatning ventes at aflægge rapport om arbejdet under det

polske formandskab. Gruppen undersøger løbende, om EU-landene overholder aftalen i ad-

færdskodeksen om dels at afvikle gældende skadelige ordninger for selskabsbeskatning og dels

ikke at indføre nye sådanne ordninger. Gruppen har desuden begyndt andre arbejdsopgaver om

anti-misbrug, administrativ praksis og forholdet til tredjelande. ECOFIN ventes at tage rappor-

ten til efterretning.

Baggrund

Som del af EU’s daværende skattepakke indgik EU-landene i december 1997 en

politisk aftale om, at et land ikke må have skadelige særordninger med nedsat be-

skatning på selskabsområdet mhp. at tiltrække udenlandske investeringer. Alle

EU-lande har tilsluttet sig denne aftale.

Adfærdskodeksen har kriterier for, hvornår en skatteordning anses som skadelig.

Hovedprincippet er, at en ordning er skadelig, hvis den:



medfører et betydeligt lavere effektivt beskatningsniveau (f.eks. 0-

beskatning) i forhold til den normale beskatning i det pågældende land, og

er isoleret fra landets egen økonomi (f.eks. hvis ordningen kun medfører

fordele for udenlandsk ejede virksomheder eller kun for transaktioner med

udenlandske virksomheder).

EU-landene må ikke indføre nye ordninger i strid med kodeksen (”standstill”), og

de skal ophæve eller ændre deres gældende skadelige ordninger, så de skadelige

elementer fjernes (”rollback”). ECOFIN etablerede i 1998 en særlig adfærdsko-

deksgruppe til at overvåge, at kodeksen overholdes. Gruppen træffer afgørelse

ved ”bred enighed”.

ECOFIN besluttede den 2. december 2008, at adfærdskodeksgruppen også skal

undersøge:



misbrug af bl.a. selskabsskatteregler og evt. fælles forståelse af retspraksis

som følge af de seneste afgørelser ved EF-domstolen, herunder forståelse af

begrebet ”reel økonomisk virksomhed”, som ikke er defineret præcist. EF-

domstolen har lagt vægt på, at skatteregler, som skal hindre placering af ind-

tægt i et selskab i et land eller område med lav beskatning, er i strid med den

frie etableringsret, hvis det pågældende selskab udøver reel økonomisk virk-

somhed,

gennemsigtighed og informationsudveksling vedrørende transfer-pricing

(dvs. interne transaktioner mellem koncernforbundne selskaber),

administrativ praksis (herunder medlemsstaternes praksis, også på regionalt

eller lokalt niveau) med at lempe beskatning i et omfang, der kan anses som

skadeligt, og



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



forholdet til tredjelande.

Gruppen rapporterer løbende til Rådet, hvilket igen ventes at ske den 30. novem-

ber 2011.

Indhold

Stop for indførelse af nye ordninger i strid med adfærdskodeksen (Standstill)

Adfærdskodeksgruppen aflægger løbende rapport til ECOFIN om det fortsatte

arbejde med at overvåge overholdelse af medlemslandenes pligt til ”standstill”.

Gruppen har fortsat undersøgelsen af selskabsbeskatningen på

Guernsey.

Gruppen

har modtaget en redegørelse fra Guernsey om overvejelserne om revision af sel-

skabsbeskatningen, men Guernsey har ikke sendt oplysninger om fremskridt vedr.

denne revision. Gruppen har derfor anmodet Kommissionen om at udarbejde en

beskrivelse af Guernseys nuværende selskabsbeskatning med henblik på efterføl-

gende vurdering i forhold til adfærdskodeksens kriterier.

Som led i gruppens årlige overvågning af, om EU-landene – og deres tilknyttede

områder – overholder adfærdskodeksen, indsendte UK i 1. halvdel af 2011 en

notifikation af en ny ordning:

Gibraltar

Income Tax Act 2010. Ordningen medfø-

rer en selskabsbeskatning, hvor selskabsskatten som hovedregel er på 10 pct., dog

20 pct. for forsyningsselskaber. Ordningen medfører desuden, at indtægter i form

af renter og royalties ikke beskattes, med mindre renterne er knyttet til ”trading

income”, ligesom der ikke opkræves kildeskat af rente- og royalty-betalinger fra

selskaber i Gibraltar. Gruppen har bedt Kommissionen i samarbejde med UK, om

at udarbejde en beskrivelse af Gibraltars selskabsbeskatning med henblik på efter-

følgende vurdering i forhold til adfærdskodeksens kriterier.

Kommissionen har orienteret gruppen om dens bilaterale kontakter med

Frankrig

og Nederlandene

om nye skatteregler i de to landes

oversøiske områder,

som er indledt i

første halvår 2011. Kommissionen vil fortsætte denne dialog og holde gruppen

orienteret.

Afvikling af ordninger i strid med adfærdskodeksen (Rollback)

De EU-lande, som selv havde skatteordninger, som blev vurderet i strid med ko-

deksen – eller hvis tilknyttede områder havde sådanne skatteordninger – har be-

kræftet, at ordningerne er afviklet eller afvikles i overensstemmelse med de tidlige-

re aftaler.

ECOFIN tog den 15. februar 2011 stilling til et spørgsmål om omfanget af ad-

færdskodeksen, som havde betydning for vurderingen af skatteordninger på

Isle of

Man og Jersey.

Kodeksen omfatter erhvervsbeskatning, og spørgsmålet var, om den

omfatter skatteordninger, som ikke medfører forskellig beskatning af et selskabs

overskud på selskabs-niveau, men forskellig beskatning på aktionær-niveau.

ECOFIN bekræftede, at sådanne ordninger er omfattet af kodeksen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Adfærdskodeksgruppen vurderede herefter, at to skatteordninger på Jersey og Isle

of Mans var i strid med adfærdskodeksen. Ordningerne medfører en generel sel-

skabsbeskatning på 0 pct. Jersey har dog en beskatning på 10 pct. for banker, for-

syningsselskaber samt ejendomsselskaber, mens Isle of Man har en beskatning på

10 pct. for banker og for indkomst fra jord og fast ejendom. Ordningerne medfø-

rer, at fysiske personer, hjemmehørende på Jersey, hhv. Isle of Man, som ejer ak-

tier i Jersey-selskaber, hhv. Isle of Man-selskaber, skal betale personskat både af

udbytter fra selskaberne og af den del af disse selskabers overskud, som ikke ud-

loddes. Aktionærer uden for de to områder skal derimod ikke betale skat af ikke-

udloddet selskabsoverskud. En sådan forskel i beskatningen af aktionærer i hhv.

ind og udland er i strid med kodeksen.

De to områder har herefter ændret ordningerne, så fysiske personer hjemmehø-

rende i Isle of Man og Jersey ikke længere skal betale personskat af ikke-udloddet

overskud i selskaber i det pågældende område. I 2. halvår 2011 har adfærdsko-

deksgruppen besluttet, at ordningerne herefter er afviklet.

Gruppens øvrige arbejde

Adfærdskodeksgruppen påbegyndte i 2. halvår 2010 behandlingen af den del af

arbejdsprogrammet, som ligger udover ”rollback” og ”standstill”, nemlig anti-

misbrug, administrativ praksis og forholdet til tredjelande.

Vedr.

anti-misbrug

har gruppen fortsat undersøgelsen af

lån med ret til andel i låntagers

overskud.

I visse tilfælde er grænseoverskridende lån konstrueret således, at veder-

laget for lånet anses som en renteudgift i det land, hvor låntager er hjemmehøren-

de, men som en udbytteindtægt i det land, hvor långiver er hjemmehørende. Det

kan medføre, at ”renteudgiften” kan fratrækkes ved beskatningen i det førstnævn-

te land, mens den modsvarende ”udbytteindtægt” ikke beskattes i det andet land.

Gruppen er blevet enig om retningslinjer, som medfører, at når et EU-land anser

det betalte vederlag for sådanne lån som en fradragsberettiget udgift for låntager,

skal det EU-land, hvor långiver er hjemmehørende, ikke skattefritage det modtag-

ne vederlag som udbytte. Gruppen har i 2. halvdel af 2011 drøftet implementerin-

gen af disse guidelines og besluttet at henvise dette spørgsmål til teknisk analyse i

Kommissionens arbejdsgruppe for skattespørgsmål.

Vedr.

forholdet til tredjelande

er gruppen tidligere nået til enighed om, at den især vil

prioritere undersøgelsen af skattereglerne i Schweiz og Liechtenstein. Gruppen

har på den baggrund opfordret Kommissionen til at tage kontakt til de to lande

for at undersøge i hvilket omfang, de kan tilslutte sig adfærdskodeksens principper

og kriterier. Kommissionen skal rapportere til gruppen ved udløbet af hvert halv-

år. Kommissionen har i forlængelse af ovenstående redegjort for dens møder med

Schweiz og Liechtenstein. Gruppen opfordrede Kommissionen til at fortsætte

disse møder og holde gruppen orienteret om fremskridt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gruppen vil fortsætte arbejdet med at undersøge administrativ praksis (herunder

medlemsstaternes praksis, også på regionalt eller lokalt niveau) med henblik på at

påse, at staterne ikke lemper beskatning på en måde, der kan anses som skadeligt.

Herudover besluttede gruppen, på baggrund af tidligere afgørelser om konkrete

sager, at søge at opstille yderligere retningslinjer for, hvad der er acceptabelt for at

anse fremtidige skatteordninger som i overensstemmelse med kodeksen. Endvide-

re vil gruppen se på staternes overholdelse af sådanne retningslinjer.

Gruppen vil også, på baggrund af konkrete sager, undersøge mulige tiltag til at

imødegå mulig skadelig skatteplanlægning for multinationale virksomheder ved

brug af særlige skatteordninger for investeringsforeninger med henblik på at for-

mulere anbefalinger.

ECOFIN ventes den 30. november 2011 at vedtage rådskonklusioner, der tager

adfærdskodeksgruppens rapport til efterretning og opfordrer gruppen til igen at

aflægge rapport om dens arbejde til ECOFIN inden udgangen af det danske for-

mandskab i første halvår af 2012.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ikke betydning for gældende dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke umiddelbare statsfinansielle konsekvenser, men begrænsning af skat-

tekonkurrence som følge af afvikling af skadelige ordninger vil styrke de offentlige

finanser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Rapporten har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser, men begrænsning

af skadelig skattekonkurrence som følge af afvikling af ordninger vil have positive

samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om adfærdskodeksgruppens rapporter blev senest forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til orientering forud for ECOFIN den 20. juni 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Holdning

Regeringens holdning

Regeringen er enig i rapporten og kan støtte, at ECOFIN tager rapporten til efter-

retning.

Andre landes holdninger

Alle medlemslande ventes at være enige i rapporten og støtte, at ECOFIN tager

rapporten til efterretning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 9

Revisionsrettens årsberetning om gennemførelsen

af budgettet for regnskabs året 2010

Resumé

På ECOFIN den 30. november 2011 ventes Revisionsretten at præsentere årsberetningen om

gennemførelsen af EU-budgettet i 2010, der blev offentliggjort den 10. november. ECOFIN

forventes at tage Rettens præsentation af årsberetningen til efterretning. Herefter vil Rådet be-

handle årsberetningen med henblik på udarbejdelsen af decharge-henstillingen til Europa-Parla-

mentet, der forventes drøftet på møde i ECOFIN den 21. februar 2012.

Revisionsretten har siden 1995 (for regnskabsår 1994) afgivet en revisionserklæring (DAS) til

Parlamentet og Rådet om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners (betalin-

gers) lovlighed og formelle rigtighed. Erklæringen udarbejdes på grundlag af en DAS-revisions-

metode, der tager hensyn til de særlige forhold vedrørende EU-budgettets forvaltning og kontrol.

Revisionserklæringen for 2010 indeholder følgende hovedbudskaber: En positiv erklæring om

regnskabernes rigtighed. En positiv erklæring om betalingernes lovlighed og formelle rigtighed for

indtægterne og udgiftsområderne ”Bistand til tredjelande, udvikling og udvidelse”; ”Forskning og

andre interne politikker samt ”Administrationsudgifter og andre udgifter”. Disse budgetområder

vurderes at være uden væsentlig fejlforekomst, d.v.s. med fejl i under 2 % af betalingerne. En

negativ erklæring om betalingernes lovlighed og formelle rigtighed på udgiftsområderne ”Land-

brug og naturressourcer” samt ”Samhørighed, energi og transport”, der vurderes at have en væ-

sentlig fejlforekomst, d.v.s. med fejl i over 2 % af betalingerne.

På denne baggrund skønner Retten, at den mest sandsynlige fejlfrekvens i betalingerne som hel-

hed er steget fra 3,3 % i 2009 til 3,7 % i 2010. Denne stigning skyldes en højere fejlprocent

på området ”Samhørighed, energi og transport”, idet fejlprocenterne for de øvrige grupper af poli-

tikområder ligger forholdsvis stabilt. Den skønnede fejlprocent i betalingerne for perioden 2006-

2010, viser i øvrigt et betragteligt fald i den mest sandsynlige fejlforekomst fra over 7 % i 2006

til under 4 % i 2010, hvilket afspejler væsentlige generelle forbedringer af overvågnings- og kon-

trolsystemernes effektivitet.

Det er efter regeringens opfattelse utilfredsstillende, at Revisionsretten igen må afgive en revisions-

erklæring med væsentlige forbehold for gennemførelsen af EU’s budget. Dette forhold skal - som

også fremhævet af Revisionsretten - ses i sammenhæng med budgetgennemførelsens kompleksitet.

Baseret på de senere års opnåede fremskridt i den finansielle forvaltning og kontrol af budgettet

er der dog grund til en vis optimisme, hvad angår muligheden for at opnå en revisionserklæring

med fortsat færre forbehold. Skiftende regeringer har i øvrigt i mange år tillagt Rådets behandling

af Revisionsrettens årsberetning stor betydning. Der er derfor tale om en vigtig sag for Danmark.

Baggrund

Decharge-proceduren

På ECOFIN den 30. november 2011 ventes Revisionsretten at præsentere årsbe-

retningen - med tilhørende revisionserklæring - om EU’s budgetgennemførelse for

regnskabsåret 2010. Revisionsrettens årsberetning blev forelagt for Europa-Parla-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mentets Budgetkontroludvalg den 10. november 2011 - samme dag som beretnin-

gen blev offentliggjort.

ECOFIN forventes at tage Revisionsrettens præsentation af årsberetningen til

efterretning. Herefter vil beretningen blive behandlet i Rådets Budgetarbejdsgrup-

pe og Coreper med henblik på udarbejdelse af henstilling fra Rådet til Europa-

Parlamentet om meddelelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af

budgettet, jf. artikel 319, stk. 1 i Lissabon-traktaten. Henstillingen forventes be-

handlet på møde i ECOFIN den 21. februar 2012. Det bemærkes, at Rådet træffer

afgørelse med kvalificeret flertal.

Rettens årsberetning og revisionserklæring

Revisionsrettens årsberetning, der omhandler samtlige indtægter og udgifter i

Unionen, offentliggøres efter hvert regnskabsårs afslutning. Unionens øvrige insti-

tutioner har haft mulighed for at afgive bemærkninger til beretningen.

Som en vigtig del af beretningsarbejdet har Revisionsretten siden 1995 (for regn-

skabsår 1994) afgivet en revisionserklæring til Europa-Parlamentet og Rådet til

brug for disse institutioners behandling af EU’s regnskab og dermed Kommissio-

nens gennemførelse af budgettet, jf. også Lissabon-traktatens artikel 287, stk. 1.

Revisionserklæringen omtales typisk som DAS’en, der er en forkortelse for ”la

déclaration d’assurance”, som direkte oversat betyder forsikrings- eller sikkerheds-

erklæringen. Erklæringen hviler på Revisionsrettens kontrol af regnskabernes rig-

tighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

Regnskabernes rigtighed

I revisionserklæringen om regnskabernes rigtighed udtaler Retten sig om, hvorvidt

EU’s endelige konsoliderede årsregnskab rapporterer pengestrømme og finansielle

resultater fuldstændigt og nøjagtigt, og om aktiverne og passiverne er registreret

korrekt ved regnskabsårets udgang.

I denne del af DAS-revisionen undersøger Retten, om Kommissionen har sikret,

at de relevante regnskabsregler reelt anvendes, og om Kommissionens foranstalt-

ninger bidrager til at give rimelig sikkerhed for, at det endelige konsoliderede års-

regnskab giver et retvisende billede af EU’s finanser.

De underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed

I revisionserklæringen om de underliggende transaktioners lovlighed og formelle

rigtighed drager Retten en række generelle konklusioner om overvågnings- og

kontrolsystemernes effektivitet samt den mest sandsynlige fejlfrekvens vedrørende

samtlige indtægts- og udgiftstransaktioner fordelt på budgettets hovedområder.

I denne del af DAS-revisionen indsamler Retten tilstrækkeligt bevis til at kunne

afgøre, om midlerne er modtaget og brugt i overensstemmelse med fastlagte fæl-

lesskabs- og kontraktbestemmelser, og om midlerne er beregnet korrekt og nøjag-

tigt. Rettens revision går i den forbindelse bl.a. ud på at undersøge, om transakti-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

onerne har fundet sted, om modtagerne var berettigede til at få den tildelte støtte

og om de anmeldte omkostninger, henholdsvis mængder var rigtige og støttebe-

rettigede. Transaktionerne eller betalingerne revideres helt ned til det endelige

støttemodtagerniveau.

Indhold

Revisionserklæringen

Hovedbudskaber

Revisionserklæringen for 2010 indeholder følgende hovedbudskaber:

Retten afgiver en

positiv erklæring

(en blank erklæring uden forbehold) om regnska-

bernes rigtighed, idet EU’s regnskab i alt væsentligt giver et retvisende billede af

EU’s finansielle stilling og af resultaterne af transaktioner og pengestrømme.

Hermed konstaterer Retten for fjerde år i træk, at regnskabet er uden væsentlig

fejlinformation og dermed rigtigt.

Hvad angår de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed kon-

kluderer Retten, at overvågnings- og kontrolsystemerne samlet set er delvis effek-

tive med hensyn til at sikre lovligheden og den formelle rigtighed af de betalinger,

der ligger til grund for regnskabet.

Retten afgiver en

positiv erklæring

vedrørende EU’s egne indtægter, indgåede for-

pligtelser på samtlige fem politikområder og betalingerne inden for udgiftsgrup-

perne ”Bistand til tredjelande, udvikling og udvidelse”; ”Forskning og andre inter-

ne politikker samt ”Administrationsudgifter og andre udgifter”. Retten konklude-

rer, at transaktionerne på disse områder er uden væsentlig fejlforekomst, idet fejl-

procenten i betalingerne er under 2 %, hvilket er det af Retten acceptable fejlni-

veau.

Retten afgiver en

negativ erklæring

(en afkræftende erklæring) om transaktionernes

lovlighed og formelle rigtighed inden for de resterende to udgiftsgrupper, der om-

fatter følgende områder: ”Landbrug og naturressourcer” samt ”Samhørighed,

energi og transport”. På disse politikområder vurderer Retten, at der er tale om en

væsentlig fejlforekomst, idet den mest sandsynlige fejlfrekvens i betalingerne er

mere end 2 %, hvilket som nævnt ligger over det af Retten accepterede fejlniveau.

Om udviklingen på disse to udgiftsområder, hvor forvaltningen er delt mellem

Kommissionen og medlemsstaterne, bemærkes i øvrigt:

På politikområdet

”Landbrug og naturressourcer”,

der tegner sig for knapt halvdelen

af de afholdte betalinger på 57 mia. euro, skønner Retten, at den mest sandsynlige

fejlforekomst ligger på 2,3 %, hvilket er nogenlunde på linje med sidste års revisi-

onsresultat. Heraf var direkte betalinger på 40 mia. euro, som er omfattet af det

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS), uden væsentlig fejlforekomst.

Imidlertid trak den højere fejlforekomst i betalingerne på især området udvikling

af landdistrikterne fejlhyppigheden op over det acceptable fejlniveau på de 2 %.

Den hyppigst forekommende fejl var, at støttemodtagerne havde anmeldt et for

stort areal under enkeltbetalingsordningen og den generelle arealbetalingsordning.

Revisionsresultatet bekræfter alt i alt de seneste års positive tendens til, at den

mest sandsynlige fejlprocent på dette politikområde svinger omkring det acceptab-

le fejlniveau på 2 %.

På politikområdet

”Samhørighed, energi og transport”,

der tegner sig for en tredjedel af

de afholdte betalinger (41 mia. euro), skønner Retten, at den mest sandsynlige

fejlforekomst ligger på 7,7 %, hvilket er højere end sidste års revisionsresultat.

Politikområdet er derfor fortsat det af EU’s udgiftsområder, hvor der er størst

tendens til fejl. De vigtigste kilder til fejl var medregning af projektomkostninger,

som ikke var støtteberettigede, og manglende overholdelse af reglerne for offent-

lige indkøb. Selvom den mest sandsynlige fejlforekomst på 7,7 % er en stigning i

forhold til 2009, ligger fejlprocenten fortsat på et væsentligt lavere niveau i for-

hold til tidligere år. For årene 2006-2008 rapporterede Retten således en nedre

fejlgrænse på 11-12 %, hvilket skal sammenholdes med den betydeligt lavere ned-

re fejlgrænse på 4,7 % i 2010.

På ovennævnte baggrund skønner Retten, at den mest sandsynlige fejlfrekvens i

betalingerne som helhed er steget fra 3,3 % i 2009 til 3,7 % i 2010, jf. figur 1 på

næste side. Denne stigning skyldes den højere fejlprocent på området ”Samhørig-

hed, energi og transport”, idet fejlprocenterne for de øvrige grupper af politikom-

råder ligger forholdsvis stabilt. Figuren over den skønnede fejlprocent i betalin-

gerne for perioden 2006-2010, viser i øvrigt et betragteligt fald i den mest sand-

synlige fejlforekomst fra over 7 % i 2006 til under 4 % i 2010, hvilket afspejler

væsentlige generelle forbedringer af overvågnings- og kontrolsystemernes effekti-

vitet hos især Kommissionen.

Hovedanbefalinger

Retten har som nævnt afgivet en negativ revisionserklæring om betalingernes lov-

lighed og formelle rigtighed på de to store udgiftsområder ”Landbrug og naturres-

sourcer” samt ”Samhørighed, energi og transport”, hvor forvaltningen er delt

mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Årsberetning for 2010 indeholder

bl.a. følgende overordnede anbefalinger til Kommissionen vedrørende disse om-

råder:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 1: Udviklingen i Rettens skøn vedrørende den mest sandsynlige fejl-

procent i den reviderede population af betalinger i årene 2006-2010



Obligatorisk anvendelse af ortofotos (ensartede luftfotos) og regelmæssig

ajourføring af databasen over landbrugsparceller på basis af nye ortofotos.

Kontrol af de nationale landbrugsinspektioners kvalitet og de nationale god-

kendelsesorganers rapportering herom.

Kontrol af at støtteberettigelsesreglerne på samhørighedsområdet m.v. over-

holdes og herunder særligt reglerne for offentlige indkøb.

Yderligere vejledning af revisionsmyndighederne i medlemsstaterne om kon-

trollen med samhørighedsprojekterne og rapporteringen af kontrolresultater-

ne.

Derudover fremlægger Retten en række mere specifikke anbefalinger på de poli-

tikområder, der forvaltes direkte af Kommissionen.

Omtalen af Danmark

Rettens årsberetning indeholder ingen kritiske bemærkninger om Danmark, der

dog er omtalt enkelte steder i årsberetningens tabeller og bilag. Det drejer sig bl.a.

om tabel 2.2, hvor Danmark er opført med 9 momsforbehold pr. 31. december

2010. Momsforbehold er et middel som bruges til at holde de elementer i med-

lemsstaternes momsregnskaber, der er tvivl om, åbne for korrektioner. Der er

heller ingen kritisk omtale af Danmark i Rettens særberetninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Resultaterne af EU’s indsats

Revisionsrettens årsberetning indeholder et nyt kapitel om opnåelse af resultater

ved hjælp af EU-budgettet. I denne del af årsberetningen fremlægger Retten sine

bemærkninger til Kommissionens egen vurdering af sin resultatopnåelse på ud-

valgte områder, ligesom de vigtigste tværgående resultater af Rettens forvaltnings-

revision i 2010 - som beskrevet i dens særberetninger - præsenteres.

Retten konstaterer bl.a., at forskelle mellem de fastsatte mål og de opnåede resul-

tater ofte ikke bliver analyseret, og at Kommissionens rapportering om udgifter-

nes effektivitet m.v. kunne forbedres. Retten anbefaler bl.a., at Kommissionen

sætter større fokus på resultatopnåelse og -opfølgning i sine årlige aktivitetsrap-

porter, ligesom Kommissionen og medlemsstaterne bør blive enige om opstilling

af mere ensartede resultatindikatorer til brug for målinger af resultatopnåelsen.

Hjemmelsgrundlag

Det er Europa-Parlamentet, der træffer afgørelse om decharge til Kommissionen

for gennemførelsen af budgettet, jf. artikel 319, stk. 1 i Lissabon-traktaten. Kom-

missionen skal efterfølgende træffe alle egnede foranstaltninger til at efterkomme

bemærkningerne i såvel Parlamentets afgørelse som Rådets henstilling om de-

charge, jf. artikel 319, stk. 3 i Lissabon-traktaten.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.

Nærhedsprincippet

Dechargeproceduren vedrørende Kommissionens gennemførelse af budgettet fo-

retages på unionsniveau, og regeringen skønner derfor, at sagen er i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Rådets behandling af Revisionsrettens årsberetning har ingen lovgivningsmæssige

eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Rigsrevisionen er som national revisionsinstitution samarbejdspartner for Revisi-

onsretten, jf. Lissabon-traktatens artikel 287, stk. 3. Dette indebærer, at Rigsrevisi-

onen altid deltager ved Rettens revisionsbesøg i Danmark, ligesom al korrespon-

dance med Retten foregår gennem Rigsrevisionen.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Holdning

Dansk holdning

Den ”positive DAS”

Regeringen finder det tilfredsstillende, at Revisionsretten gennem alle årene - si-

den revisionserklæringens indførelse med virkning fra regnskabsåret 1994 - med

visse forbehold har anset EU´s regnskaber for at give et retvisende billede af Fæl-

lesskabernes indtægter og udgifter samt finansielle stilling. Denne del af revisions-

erklæringen har med andre ord som helhed betragtet været positiv gennem alle

årene og har for de sidste fire regnskabsår været uden forbehold (blank erklæring).

Regeringen finder det ligeledes tilfredsstillende, at Retten afgiver en positiv erklæ-

ring uden forbehold om transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed vedrø-

rende EU’s egne indtægter, indgåede forpligtelser vedrørende samtlige fem poli-

tikområder samt betalingerne inden for de tre udgiftsgrupper ”Bistand til tredje-

lande, udvikling og udvidelse”; ”Forskning og andre interne politikker samt ”Ad-

ministrationsudgifter og andre udgifter”. Retten konkluderer, at transaktionerne

på disse områder er uden væsentlig fejlforekomst (fejl i under 2 % af betalinger-

ne).

Den ”negative DAS”

Regeringen finder det utilfredsstillende, at Revisionsretten igen har måttet afgive

en negativ revisionserklæring om transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed

inden for de resterende to udgiftsområder, hvor der efter Rettens vurdering var en

fejlforekomst i over 2 % af betalingerne. Det drejer sig politikområderne ”Land-

brug og naturressourcer” samt ”Samhørighed, energi og transport”, hvor forvalt-

ningen som nævnt er delt mellem Kommissionen og medlemsstaterne.

Når det gennem årene har vist sig så vanskeligt at gennemføre EU-budgettet på

en fuldt tilfredsstillende måde i praksis, hænger dette efter regeringens opfattelse

sammen med, at forvaltningen og kontrollen af EU’s budget er en særdeles kom-

pliceret opgave. Dette forhold har Revisionsretten ligeledes understreget ved

mange tidligere lejligheder, hvor det i flere sammenhænge påpeges, at et indviklet

retsgrundlag med mange støtteberettigelseskriterier øger den iboende risiko for

fejl. Opgavens kompleksitet forstærkes af, at gennemførelsen af budgettet er for-

delt på mange forskelligartede og geografisk spredte organer, der rækker fra

Kommissionens centrale forvaltning over national, regional og lokal forvaltning til

det meget store antal lokale støttemodtagere (institutioner, enkeltpersoner m.m.)

på de forskellige politikområder.

Holdbare fremskridt

Der er dog ikke tale om nogen fastlåst og dermed statisk situation, idet Rettens

revisionsresultater som præsenteret i de senere års beretninger bekræfter, at den

skønnede fejlprocent for budgettet som helhed har været fortsat faldende. I 2010

har fremskridtene på en række områder dog ikke kunnet kompensere for en stig-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ning i fejlforekomsten på samhørighedsområdet, hvilket har medført en lille stig-

ning i den mest sandsynlige fejlfrekvens i betalingerne som helhed fra 3,3 % i

2009 til 3,7 % i 2010. Denne beskedne stigning skal dog ses på baggrund af et

betragteligt fald i den mest sandsynlige fejlforekomst fra over 7 % i 2006 til under

4 % i 2010. Det betyder med andre ord, at mindst 96 % af alle betalinger i 2010

var uden kvantificerbare fejl.

Der er derfor grund til

en vis optimisme,

hvad angår muligheden for fortsat at opnå

en revisionserklæring med samlet set færre forbehold og dermed en mere ”positiv

DAS”. Trods de stedfundne fremskridt er det dog klart, at der også fremover er

brug for et langt og sejt træk fra alle involverede parters side, således at den sam-

lede budgetgennemførelses kvalitet kan løftes yderligere.

I øvrigt bemærkes, at skiftende regeringer i mange år har tillagt Rådets behandling

af Revisionsrettens årsberetning stor betydning. Der er derfor tale om en vigtig

sag for Danmark. Fra dansk side prioriteres det fortsatte fokus på hovedmålet:

Opnåelsen af en fuldt ud positiv og dermed ”blank” revisionserklæring for bud-

gettet som helhed, jf. også ønsket herom i Rådets tidligere dechargehenstillinger.

Regeringen vil derudover arbejde for, at Rådets dechargehenstilling til Parlamentet

om Kommissionens gennemførelse af budgettet for 2010 bidrager til fortsatte

fremskridt i budgetgennemførelsen på såvel Unions- som medlemsstatsniveau og

dermed en mere sund finansforvaltning af EU’s bevillinger som helhed.

Andre landes holdninger

Da Revisionsrettens årsberetning for 2010 endnu ikke har været drøftet, kendes

andre landes holdninger ikke.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 10:

Revision af direktiv om investorgarantiordninger

Resumé

Kommissionen har den 12. juli 2010 som opfølgning på den finansielle krise og de klager, som

Kommissionen i de senere år har modtaget fra investorer om anvendelsen af investorgarantiord-

ningsdirektivet foreslået en revision af direktivet. Kommissionen foreslår justeringer og harmonise-

ringer i forhold til anvendelsesområdet, dækning, finansiering, udbetalingsfrist m.v. Ændringerne

skal øge effektiviteten og sikre ensartede konkurrencevilkår i EU på området. Forventningen er,

at formandskabet vil afsøge muligheden for at nå enighed om en generel indstilling for Rådet på

COREPER den 23. november 2011. Det forventes, at der vil kunne opnås enighed om det

foreliggende kompromisforslag blandt EU-landene. Herefter vil trialogforhandlingerne med Eu-

ropa-Parlamentet blive indledt.

Nedenstående er udarbejdet på baggrund af Kommissionens forslag KOM(2010)371 samt

formandskabets seneste kompromistekst.

KOM(2010) 371

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2010) 371 af 12. juli 2010 fremsat forslag til revisi-

on af direktiv 97/9/EF om investorgarantiordninger (investorgarantidirektivet).

Forslaget er baseret på art. 53, stk. 1 i Traktat om den Europæiske Unions Funkti-

onsmåde (TEUF) og er omfattet af den almindelige lovgivningsprocedure. Kommis-

sionen foreslår på et overordnet plan justeringer og harmoniseringer i forhold til

anvendelsesområdet, dækning, finansiering, udbetalingsfrist m.v.

Investorgarantidirektivet beskytter investorer i forbindelse med værdipapirinveste-

ringer mod risikoen for svig, administrative forsømmelser eller driftsfejl, som gør

et investeringsselskab, f.eks. et fondsmæglerselskab eller et pengeinstitut (værdi-

papirhandlere), som på vegne af kunder foretager handel med værdipapirer, ude af

stand til at tilbagelevere kunders aktiver (værdipapirer). Beskyttelsen omfatter ikke

investeringsrisici, f.eks. hvis værdien af en konkret investering falder.

Kommissionen vurderer at en revision af investorgarantidirektivet er nødvendig af

hensyn til at bevare tilliden i det finansielle system og sikre en bedre beskyttelse af

investorer i lyset af udviklingen på de finansielle markeder og den finansielle krise,

herunder som følge af en række sager i visse medlemslande med store tab for in-

vestorerne til følge, hvor Kommissionen i opfølgning herpå har modtaget en ræk-

ke klager over ordningernes dækning og finansiering og forsinkelser i forbindelse

med udbetaling af garantibeløbet.

Pengeinstitutter (værdipapirhandlere) i Danmark medvirker til at sikre investorer-

nes ejendomsret til værdipapirerne. Dette sker via registrering i kundens navn i en

værdipapircentral eller ved individualisering. For danske værdipapirer sker dette

ved, at hver kundes beholdning af værdipapirer skal registreres på kundens eget

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

værdipapirdepot i VPS (tidligere Værdipapircentralen). For udenlandske værdipa-

pirer sker det ved, at værdipapirhandleren holder alle sine kunders værdipapirer på

et eller flere samledepot(er), der er helt adskilt fra værdipapirhandlerens eget vær-

dipapirdepot. Den danske Garantifond for indskydere og investorer, der indenfor

fastsatte grænser yder dækning for kontante indskud i de dækkede institutter og

for tab i forbindelse med manglende tilbagelevering af kunders værdipapirer, hvis

et institut, der er omfattet af dækning, går i betalingsstandsning eller går konkurs,

vil i relation til investorgaranti alene skulle yde dækning i de tilfælde, hvor investo-

rernes ejendomsret ikke er sikret. Det kan f.eks. skyldes tilfælde, hvor der er begå-

et fejl i pengeinstituttets registrering af ejerskab eller begået en svigagtig handling.

Investorgarantien forventes derfor kun i helt ekstreme tilfælde at kunne komme i

anvendelse i Danmark.

Forslaget indgår i en større pakke om garantiordninger, som endvidere omfatter et

forslag om ændring af direktiv om indskydergarantiordninger og en hvidbog om

forsikringsgarantiordninger.

Europa-Parlamentet fastlagde sin førstebehandlingsholdning i sagen den 5. juli

2011. Forventningen er, at formandskabet vil afsøge muligheden for at nå enighed

om en generel indstilling for Rådet på COREPER den 23. november 2011. For-

slaget har i regi af Rådet foreløbigt været behandlet på rådsarbejdsgruppeniveau.

Det forventes, at der vil kunne opnås enighed blandt medlemslandene om det

foreliggende kompromisforslag, som vil udgøre Rådets mandat til formandskabet i

de videre trialogforhandlinger. Videre trialogforhandlinger ventes at søge at nå et

kompromis i sagen med Europa-Parlamentet i en tidlig andenbehandlingsløsning.

Indhold

Nedenfor følger i et prioriteret uddrag de centrale elementer af det seneste kom-

promisforslag:



Tilpasning til MiFID-direktivet

Dækning

Formue og bidrag

Udbetalingsfrister

Information af investorer

Implementering og ikrafttræden

Tilpasning til MiFID-direktivet

Anvendelsesområdet i det gældende direktiv er afgrænset ved henvisning til inve-

steringsservice, som defineret i direktiv om investeringsservice. MiFID-direktivet

har ophævet investeringsservicedirektivet og udvidet anvendelsesområdet for in-

vesteringstjenester, der er omfattet af den sektorspecifikke lovgivning (f.eks. er

driften af multilaterale handelsfaciliteter nu omfattet af anvendelsesområdet for

MiFID).

Direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget præciserer således, at enhver form for investeringsservice og aktivitet,

som falder ind under MiFID, bør være omfattet af direktivet, og at hvis investe-

ringsselskaber (som defineret i MiFID-direktivet) faktisk opbevarer kundeaktiver,

bør kunder være berettiget til at være dækket af garantiordningen. Dette gælder,

uanset om selskabet gør dette i strid med en begrænsning i sin tilladelse og uanset

arten af den investeringsservice, det yder. Dette mindsker investors behov for at

sætte sig ind i omfanget af investeringsselskabets autorisation, for at afklare om-

fanget af den konkrete beskyttelse under investorgarantien.

En anden ændring vedrører klassificering af kunder. Direktivet finder potentielt

anvendelse på alle kategorier af investorer. Kommissionen vurderer, at mere sofi-

stikerede kunder imidlertid normalt er bedre i stand til at udvælge og overvåge

formidlernes aktiviteter. Af den grund kan national lovgivning i dag udelukke pro-

fessionelle og institutionelle investorer fra dækning. Da det nuværende direktiv

kom før MiFID, er der ikke sammenfald mellem listen over professionelle og in-

stitutionelle investorer i direktivet og den tilsvarende liste i MiFID. I forslaget

tilpasses klassifikationen af kunder i investorgarantiordningsdirektivet til MiFID's

definition af kunder, der her anses for professionelle.

Dækning

Forslaget øger minimumsgarantiniveauet til EUR 30.000 – fra tidligere EUR

20.000 – men indsætter samtidige en maksimumdækning på EUR 100.000. Desu-

den gives Kommissionen bemyndigelse til ved delegerede retsakter hvert femte år

at tilpasse dækningsbeløbet af hensyn til prisudviklingen.

Kommissionen vurderer, at der for så vidt angår kreditinstitutter kan opstå tvivl

om, hvorvidt dækningen skal udredes i henhold til dette direktiv snarere end i

henhold til direktivet om indskudsgarantiordninger, når midlerne deponeres i et

pengeinstitut i forbindelse med ydelse af investeringsservice. For at tage højde for

den mulige usikkerhed i forbindelse med pengeinstitutter, som både leverer ser-

vices i forbindelse med bankvirksomhed og investeringsservice, foreslås, at inve-

storen i tilfælde af tvivl skal have udbetalt beløbet efter indskydergarantien, hvor

der ydes et højere dækningsbeløb.

I øjeblikket udelukkes krav om garanti, hvor der er afsagt straffedom for hvid-

vaskning af penge, men ikke krav om garanti fra investorer, som er involveret i

insiderhandel eller kursmanipulation (markedsmisbrug). Forslaget udelukker ek-

splicit også krav om garanti, hvor investoren er involveret i markedsmisbrug.

National lovgivning kan aktuelt begrænse garantien, således at en kunde bærer en

del af tabet inden for garantiloftet. Forslaget fjerner denne mulighed for selvrisiko.

Endvidere kan medlemslandene ikke længere udelukke midler i andre valutaer end

medlemslandets, herunder EUR, fra dækning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dækningen er baseret på et hjemlandsprincip, hvor fonden dækker de virksomhe-

der, der har tilladelse i landet, herunder deres evt. udenlandske filialer.

Formue og bidrag

I det gældende direktiv om investorgarantiordninger er metoderne til finansiering

af ordningerne ikke harmoniseret.

I det oprindelige forslag havde Kommissionen foreslået en minimumsharmonise-

ring af investorgarantiordningernes formuer i EU på mindst 0,5 procent af værdi-

en af de midler og finansielle instrumenter, som investeringsselskaber eller inve-

steringsforeninger opbevarer, administrerer eller forvalter, og som er omfattet af

garantiordningens beskyttelse. Ordningerne skulle finansieres fuldt ud af opspare-

de bidrag. Det fastsatte niveau for minimumsformue skulle nås inden for en 10

års periode. Kommissionen havde desuden foreslået, at der skulle kunne opkræves

ekstraordinære bidrag på op til 0,5 pct. af de omhandlede omfattede midler og

finansielle instrumenter, hvis målet for finansieringsniveauet var utilstrækkeligt til

at dække garantikravet, og under betingelse af at de ekstraordinære bidrag fra

medlemmerne af en ordning ikke ville bringe stabiliteten i det finansielle system i

fare, herunder f.eks. i form af at skulle forestå yderligere bidrag i en situation, hvor

sådanne medlemmer oplever et konjunkturmæssigt pres på deres virksomhed.

Kommissionen havde ligeledes foreslået, at ordningerne som sidste udvej skulle

have mulighed for at låne fra andre landes garantiordninger, når ordningens øvrige

finansieringskilder var udtømte. Lån til andre landes garantiordninger skulle tilba-

gebetales inden for 5 år og forrentes med renten på ECB's marginale udlånsfacili-

tet.

Formandskabet har i det seneste kompromisforslag helt fjernet harmoniseringen

af finansiering af investorgarantiordningerne fra forslaget, herunder bestemmel-

serne om en gensidig lånefacilitet. I stedet fastsættes fælles overordnede princip-

per for finansiering af investorgarantiordningerne, således at medlemsstaterne

sikrer, at den fornødne finansiering er til stede, men hvor landene selv kan afgør e

balancen mellem forudgående (ex-ante) og efterfølgende (ex-post) finansiering.

Desuden er der indsat en revisionsklausul med henblik på at Kommissionen vur-

derer spørgsmålet om finansiering inden for et par år.

Udbetalingsfrister

I det gældende direktiv om investorgarantiordninger findes ikke en frist for udbe-

taling af garantibeløb, men alene en pligt til at udbetale pligtige garantibeløb hur-

tigst muligt.

Forslaget indfører en frist for udbetaling af garantibeløb, som er senest 3 måneder

efter, at kravets berettigelse og størrelse er blevet fastslået. Der indføres endvidere

en pligt for ordningerne til at udbetale en del af garantibeløbet inden for 3 måne-

ders fristen, når kravet er behørigt efterprøvet. Den resterende del af udbetalingen

kan tilbageholdes indtil kravets berettigelse og størrelse er fastslået. Når en sag er

meget kompleks, og når opgørelsen af hele kravet for en investor ikke kan fastslås

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

indenfor fristen, åbnes således for at foretage delvise udbetalinger for de krav, der

kan fastlås.

Det præciseres, at det er de kompetente myndigheder (tilsynsmyndigheden), der

skal konstatere, om et selskab er ude af stand til at indfri sine forpligtigelser over

for investorer inden for 3 måneder

Information af investorer

Investorer og potentielle investorer skal ifølge det gældende direktiv underrettes

om, hvilken investorgarantiordning de er tilsluttet, herunder om dækningens stør-

relse og rækkevidde. Medlemslandene påser at denne underretning overholdes.

Forslaget supplerer investeringsselskabers pligt til at underrette nye kunder om

garantiordninger med krav om at give yderligere oplysninger om, hvad der er om-

fattet, og hvordan det anvendes i grænseoverskridende situationer, herunder krav

om at forklare at visse tab, som følge af investeringsrisici (f.eks. tab ved at en in-

vestering falder i værdi), ikke giver anledning til udbetaling af garantibeløb.

Implementering og ikrafttræden

Medlemsstaterne skal implementere direktivet senest 1�½ år efter direktivets ikraft-

træden.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget er baseret på art. 53, stk. 1 i Traktat om den europæiske unions funktions-

måde (TEUF) og er omfattet af den almindelige lovgivningsprocedure.

Nærhedsprincippet

Formålet med forslaget er ifølge Kommissionen at øge funktionaliteten af det

indre marked for investeringsservice samt øge investorbeskyttelsen og investortil-

liden i EU.

Kommissionen anfører, at i betragtning af at ydelser af investeringsservice er en

grænseoverskridende aktivitet, bør investeringsselskaber behandles ens i de for-

skellige medlemslande, når de ikke er i stand til at tilbagelevere kunders aktiver.

Investorer i alle medlemslande bør have samme beskyttelsesniveau. Kommissio-

nen vurderer, at en EU-tilgang er nødvendig for at undgå ulige konkurrencevilkår

investeringsselskaberne imellem i de forskellige medlemslande og konkurrence-

forvridning mellem pengeinstitutter og investeringsselskaber.

Kommissionen finder, at målene med forslaget ikke i tilstrækkelig grad kan opfyl-

des af medlemslandene selv indenfor den nuværende EU-ramme i form af mini-

mumsharmoniseringsbestemmelser. Der er tale om et direktiv, der ændrer det

gældende direktiv på området.

Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har den 5. juli 2011 førstebehandlet forslaget.

Europa-Parlamentet støtter fuld harmonisering af dækningsbeløbet – i modsæt-

ning til minimumsharmonisering – med et fastsat garantiniveau på 100 000 EUR.

Europa-Parlamentet finder, at et højere fast garantiniveau vil forbedre den græn-

seoverskridende konkurrence og være i investorernes interesse.

Europa-Parlamentet støtter en harmonisering af finansieringen af investorgaranti-

ordningerne og går ind for et minimumsmålfinansieringsniveau og forhåndsfinan-

siering. Europa-Parlamentet finder, at medlemsstaterne skal sikre, at der fastsættes

et målfinansieringsniveau for hver ordning på mindst 0,3 % af værdien af de mid-

ler og finansielle instrumenter, som opbevares, administreres eller forvaltes af

investeringsselskabet. Der bør sikres en forhåndsfinansiering og denne bør inden

for en periode på fem år - i stedet for ti år, som oprindeligt foreslået af Kommis-

sionen - være nået op på målfinansieringsniveauet i alle medlemsstater. Europa-

Parlamentet støtter desuden, at Kommissionen bemyndiges til ved delegerede

retsakter at ændre minimums målfinansieringsniveauet.

Europa-Parlamentet finder endvidere, at bidraget til en ordning bør fastsættes for

hvert medlems vedkommende på grundlag af omfanget af den påtagne risiko. For

at opnå et vist niveau af harmonisering finder Europa-Parlamentet, at Kommissi-

onen bør have adgang til ved delegerede retsakter nærmere at fastsætte, hvordan

bidraget bør fastsættes for hvert medlem af en ordning.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Direktivforslagets område er reguleret i lov om en garantifond for indskydere og

investorer med tilhørende bekendtgørelse, som vil skulle tilpasses i forhold til de i

direktivet foreslåede ændringer mht. bl.a. et øget minimums- samt maksimumga-

rantiniveau og pligt til delvise udbetalinger, under nærmere fastlagte betingelser.

Forslaget ventes således at medføre et behov for tilpasning af gældende dansk ret.

I henhold til lov om en garantifond for indskydere og investorer beregnes institut-

ternes individuelle bidrag med udgangspunkt i dækkede midler og dækkede værdi-

papirer. Finansiering af investorgarantiordningen er opdelt i en pengeinstitutafde-

ling og en fondsmæglerselskabsafdeling. Pengeinstitutafdelingens nettoformue til

investorgarantiordningen skal udgøre mindst 180 mio. kr., og Fondsmæglersel-

skabsafdelingens nettoformue skal udgøre mindst 10 mio. kr. Op til 75% af for-

muen kan bestå af ikke indbetalte midler, men som f.eks. tilsagn. De nærmere

regler for fordeling fremgår af bekendtgørelse om Garantifonden for indskydere

og investorer.

Garantifonden for indskydere og investorer skal være i stand til at foretage udbe-

talinger samt overføre indskud og midler til konti i andre institutter snarest muligt

og senest 20 hverdage efter betalingsstandsningens eller konkursens indtræden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er en betingelse for udbetalingen, at kravet er behørigt efterprøvet. Ved beta-

lingsstandsning indtræder Fondens forpligtelser, først 5 hverdage efter at anmel-

delse af betalingsstandsning har fundet sted. Der er ikke fastsat regler om delvise

udbetalinger fra Fonden i dag.

Statsfinansielle konsekvenser

Formålet med forslaget er bl.a. at sikre en mere effektiv dækning af investorer. Ud-

gifter til investorgarantiordningen dækkes af institutterne selv. Et eventuelt behov for

øget tilsynsindsats fra Finanstilsynet overfor investorgarantiordningen vil skulle dæk-

kes af den finansielle sektor i overensstemmelse med normal praksis for Finanstilsy-

nets tilsynsvirksomhed.

Samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen har i forbindelse med direktivforslaget fremlagt en konsekvens-

analyse.

Kommissionen vurderer, at forslaget vil bidrage til at understøtte tilliden til det

finansielle system og yde investorer bedre beskyttelse, idet investorgarantiordnin-

ger vil kunne beskytte investorer som en sidste udvej, hvis andre vigtige forsigtig-

hedsregler svigter. Det vurderes, at beskyttelse af investorer og dermed tilliden til

investorgarantiordningen vil blive styrket i medfør af en højere potentiel kompen-

sation.

Øgede krav til investorgarantiordningers formuer vil ifølge Kommissionen endvi-

dere reducere risikoen for, at investorgarantiordningen ikke vil være i stand til at

honorere eventuelle forpligtelser.

Det vurderes på den baggrund, at forslaget vil have positive samfundsøkonomiske

konsekvenser i det omfang forslagets formål opfyldes.

Høring

Se bilag 1.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Grundnotat er

oversendt til Folketingets Europaudvalg den 15. september 2010.

Holding

Regeringens holdning

Regeringen støtter generelt det foreliggende kompromisforslag fra formandskabet.

Det foreliggende kompromisforslag omfatter ikke en harmonisering af investorga-

rantiordningernes finansiering, men hvis spørgsmålet bliver aktuelt i de videre

forhandlinger, støtter regeringen en harmonisering af investorgarantiordningernes

finansiering under forudsætning af, at der fastsættes et lavt målniveau for fonde-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nes størrelser, og at den minimale risiko for udbetalinger i visse medlemsstater

tages i betragtning ved fastsættelse af målniveauet. Det kan eventuelt ske i form af

mulighed for særlige ordninger for lande med meget sikre værdipapirafviklingssy-

stemer.

Andre landes holdninger

EU-landene forventes generelt at kunne støtte det foreliggende kompromisfor-

slag. En række lande stiller sig skeptisk ift. en harmonisering af finansieringen af

investorgarantiordningerne, herunder særligt opbygningen af forudfinansierede

fonde knyttet til investorgarantiordningerne i EU. I det seneste kompromisforslag

er forslaget om harmoniseringen af finansieringen helt fjernet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG: Høringssvar vedr. Kommissionens oprindelige for-

slag

Kommissionens oprindelige forslag har været sendt i høring i EU-specialudvalget for

den finansielle sektor, som gav anledning til nedenstående bemærkninger.

Finansrådet (FR) støtter en velfungerende investorgarantiordning som en del af et

velfungerende marked for finansielle produkter, og Finansrådet kan tilslutte sig de

i notatet indeholdte indstillinger.

FR finder, at en gennemførelse af direktivforslaget nødvendiggør en nøje gen-

nemgang og beregning af de økonomiske konsekvenser for pengeinstitutterne.

FR finder, at direktivforslaget er meget ambitiøst i relation til dækningsområde og

i relation til ex ante indbetalingen samt den tidsmæssige horisont herfor. Investor-

garantiordningen vil ifølge FR som oftest alene være relevant i tilfælde, som invol-

verer svig eller andre uregelmæssigheder. Udgangspunktet for opbevaring af kun-

ders værdipapirer er, at disse er opbevaret i særlige depoter separeret fra ban-

kens/investeringsselskabets egne aktiver, alternativt opbevaret i et samledepot,

hvor banken skal føre et register, hvoraf de enkelte kunders ejerforhold til de regi-

strerede værdipapirer klart fremgår. I begge tilfælde sikres kundens separatiststil-

ling.

I relation til finansiering af garantiordningen, finder FR, at der skal være en pas-

sende kombination af ex ante og ex post finansiering. Ifølge forslaget fastsættes en

metode til beregning af værdien af midler og finansielle instrumenter, der er om-

fattet af direktivets beskyttelse, ved gennemførelsesforanstaltninger. Det fremgår

ikke klart af direktivteksten, hvilken værdi, kursværdien af indholdet af det enkelte

depot eller det dækkede beløb pr. investor/konto på 50.000 euro, der skal tages

udgangspunkt i ved beregning af målfinansieringsniveauet. FR finder, at et sådant

principielt spørgsmål skal afklares i direktivet og ikke henvises til nærmere defini-

tion ved gennemførelsesforanstaltninger.

For så vidt angår misligholdelse fra tredjemandsdepositarer og fra UCITS depot-

selskaber og disses subcustodians, finder FR direktivets bemærkninger herom

uklare. Det er uklart, hvilke situationer og juridiske enheder det udvidede dæk-

ningsområde omfatter, ligesom det forekommer uklart, hvorledes den foreslåede

finansiering af udvidelsen i praksis skal gennemføres.

Forslaget om udvidelse af at yde dækning, hvis et UCITS depotselskab eller et

depotselskabs subcustodian ikke kan tilbagelevere værdipapirer, som opbevares

for en UCITS, rejser ifølge FR en række spørgsmål om den praktiske implemente-

ring af en sådan udvidelse. Det vil skulle afklares, hvorledes de dækningsberettige-

de deltagere identificeres, idet f.eks. en dansk investeringsforening ikke vil have

kendskab hertil, samt hvem det påhviler at indhente oplysninger herom hos f.eks.

depotselskaberne. Herudover vil der også være skattemæssige konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FR finder, at en eventuel udvidelse af dækningsområde og fastlæggelse af bidrags-

strukturen skal afklares i selve direktivet, inden der gives mandat til gennemførel-

sesforanstaltninger om finansieringen af udvidelsen.

Realkreditrådet (RKR) finder det afgørende, at man fortsat kan have separate ga-

rantiordninger for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber,

og har med tilfredshed noteret, at man fra dansk side arbejder for at fastholde de

separate garantiordninger. RKR finder det også positivt, at der fra dansk side ar-

bejdes på at skærpe betingelserne i relation til, hvor der lånes ud fra garantiord-

ninger.

Dansk Aktionærforening (DAF) kan støtte Kommissionens forslag til ændringer i

direktivet om investorgarantiordninger.

DAF finder det uheldigt, at der vil kunne gå op til 12 måneder fra det konstateres,

at kunden ikke kan få fri rådighed over sine værdipapirer, og til der foretages en

midlertidig garantiudbetaling.

DAF anbefaler, at Danmark lægger vægt på, at det afklares, hvordan ”visse finan-

sielle produkter af investeringskarakter”, der foreslås udelukket fra dækning under

indskydergarantiordningen, skal behandles i forhold til investorgarantiordningen.

I forlængelse af en afklaring omkring hvilke finansielle produkter af investerings-

karakter, der er omfattet af investorgarantiordningen, og hvilke der ikke er omfat-

tet af nogen garantiordning, skal udbydere og formidlere af produkter kunne in-

formere kunderne klart om, hvilke garantiordninger, de enkelte produkter er om-

fattet af, eller om produkterne er helt uden garanti.

Af hensyn til den totalharmonisering, der er lagt op til i direktiverne, finder DAF

det nødvendigt, at der er en fælles europæisk opfattelse af, hvilke produkter, der er

omfattet af garanti, og hvilke der ikke er.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 11:

Kommissionens forslag vedr. kreditaftaler i forbin-

delse med fast ejendom til beboelse (boligkreditdi-

rektivet)

Resumé

Kommissionen har den 31. marts 2011 stillet forslag om et nyt direktiv om kreditaftaler i forbindel-

se med fast ejendom til beboelse. Initiativet skal ses som et led i at skabe et indre marked for boliglån

og komplementerer forbrugerkreditdirektivet fra 2008. Set i lyset af finanskrisen finder Kommissio-

nen, at der er behov for at fokusere på bedre forbrugerbeskyttelse og reducere kreditrisikoen for kredi-

torer for dermed at styrke den finansielle stabilitet. Forslaget indeholder blandt andet krav til den

informationsudveksling, der skal finde sted mellem kreditor og privatkunder i forbindelse med bolig-

lån og stiller krav om, at der foretages en grundig kreditvurdering af den potentielle låntager. Forsla-

get indeholder endvidere krav om, at forbrugeren får ret til førtidig indfrielse af sit lån, og at kredit-

formidlere og kreditgivere, som ikke er kreditinstitutter skal have en tilladelse, før de må yde eller

formidle boliglån til forbrugere. Forventningen er, at formandskabet vil afsøge muligheden for at

nå enighed om en generel indstilling for Rådet på COREPER i december 2011. Regeringen

vurderer, at forslaget generelt ligger på linje med eksisterende danske regler.

Nedenstående er udarbejdet på baggrund af Kommissionens forslag KOM(2011)142 samt for-

mandskabets seneste kompromisforslag og giver et prioriteret uddrag af sagen.

KOM(2011) 142

Baggrund

Kommissionen har den 31. marts 2011 stillet forslag om et nyt direktiv om kreditaf-

taler i forbindelse med fast ejendom til beboelse. Kommissionens forslag skal ses

som et led i arbejdet med at skabe et indre marked for boliglån. Forslaget vedrører

boliglån til forbrugere. Direktivets fokus på boliglån til forbrugere skyldes, at der bl.a.

i lyset af erfaringerne fra den finansielle krise, som understregede svagheder i den

eksisterende regulering, vurderes at være behov for yderligere regulering af sådanne

lån sammenlignet med andre former for lån til forbrugere. Forslaget komplemente-

rer forbrugerkreditdirektivet fra 2008, som harmoniserer aspekter af medlemssta-

ternes love og administrative bestemmelser om aftaler om forbrugerkredit, men

som ikke omfatter lån med pant i fast ejendom.

Af præamblen i forslaget fremgår, at medlemsstaterne bør have mulighed for at ud-

vide omfanget til at omfatte fysiske eller juridiske personer, der ikke er forbrugere,

herunder især mikrovirksomheder. Anvendelsesområdet er defineret som lån med

pant, eller anden tilsvarende sikkerhed, i fast ejendom til beboelse eller rettighed

knyttet til en sådan fast ejendom, ligesom en række formålsbestemte lån, der har til

formål fx at anskaffe fast ejendom til beboelse, er omfattet.

Forventningen er, at formandskabet vil afsøge muligheden for at nå enighed om

en generel indstilling for Rådet på COREPER i december 2011. Forslaget har i

regi af Rådet foreløbigt været behandlet på attachéniveau. Det forventes, at der vil

kunne opnås enighed blandt medlemsstaterne om det foreliggende kompromis-

forslag. Herefter vil trialogforhandlingerne med Europa-Parlamentet blive indledt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Forslaget indeholder forskellige typer af initiativer vedr. kreditaftaler i forbindelse

med fast ejendom til beboelse:



Regulering og tilsyn med kreditformidlere og kreditorer, der ikke er kreditin-

stitutter

Oplysningsforpligtigelser, markedsføringsbestemmelser og kompetencekrav

Rådgivningsbestemmelser

Kreditvurdering af den potentielle låntager

Regulering af forbrugerens rettigheder under lånets løbetid

Øvrige initiativer

Regulering og tilsyn med kreditformidlere og kreditorer, der ikke er kreditinstitutter

Forslaget fastlægger regulering og tilsyn med

kreditformidlere

(fx formidlere af boliglån)

kreditgivere, der ikke er kreditinstitutter

(fx finansieringsselskaber), når disse yder bolig-

lån til forbrugere

. Sådanne kreditformidlere og kreditgivere er i Danmark aktuelt

ikke underlagt krav om tilladelse og tilsyn efter den finansielle lovgivning, men

alene reguleret af markedsføringslovens generelle adfærdsregler under tilsyn af

Forbrugerombudsmanden.

En kreditformidler er en aktør, som ikke selv yder kreditten, men formidler kreditten

på vegne af fx et kreditinstitut eller en anden kreditgiver. Et ikke-kreditinstitut yder

kredit som led i udøvelsen af sin virksomhed, men er ikke et kreditinstitut.

Kreditformidlere, der vil udbyde eller formidle boliglån til forbrugere, skal ifølge

forslaget først opnå en tilladelse hertil i hjemlandet i overensstemmelse med direkti-

vets krav. For at opnå en sådan tilladelse skal en kreditformidler opfylde krav om

egnethed og hæderlighed, hvilket bl.a. medfører, at kreditformidleren skal have en

ren straffeattest, særligt hvad angår alvorlige formueforbrydelser, ligesom pågælden-

de ikke må være erklæret konkurs. Endvidere skal kreditformidlere have en erhvervs-

ansvarsforsikring eller anden tilsvarende garanti mod erstatningskrav og opfylde di-

rektivets kompetencekrav.

En tilladelse i ét EU-land giver herefter ret til at formidle boliglån til forbrugere i hele

EU. Forinden en kreditformidler kan formidle boliglån til private i andre lande end i

hjemlandet, skal tilsynsmyndighederne i det eller de pågældende lande (værtslandet)

underrettes. Dette sker via hjemlandets tilsynsmyndighed.

Efter forslaget er det hjemlandet, der fører tilsyn med, at kreditformidleren over-

holder direktivforslagets regler, når denne udøver sin virksomhed i andre lande.

Værtslandet fører dog tilsyn med direktivforslagets forbrugerregler.

Kreditgivere, der ikke er kreditinstitutter, skal efter direktivet have en tilladelse til at

yde boliglån til forbrugere. Medlemsstaterne fastsætter selv de nærmere rammer her-

For kreditinstitutter gælder direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og

udøve virksomhed som kreditinstitut.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for, og en sådan tilladelse giver, i modsætning til tilladelsen for kreditformidlere, ikke

adgang til at udøve virksomhed i andre medlemsstater.

Oplysningsforpligtigelser, markedsføringsbestemmelser og kompetencekrav

Direktivforslaget indeholder overordnede bestemmelser, der forpligter kreditgivere

og kreditformidlere, herunder bl.a. f.eks. et pengeinstitut eller realkreditinstitut, til at

handle redeligt, rimeligt og professionelt i forbrugerens bedste interesse. Aflønningen

af de ansatte må ikke hindre opfyldelsen af denne forpligtelse.

Direktivet sikrer forbrugerne adgang til relevant information om potentielle lån fra

den enkelte kreditgiver eller -formidler for at gøre det muligt for forbrugeren at

sammenligne forskellige udbyderes tilbud. Forbrugeren skal derudover, inden aftale-

indgåelsen, være sikret adgang til en række generelle oplysninger om de kreditaftaler,

som kreditgiveren eller kreditformidleren udbyder. Disse oplysninger omfatter bl.a.

oplysning om lånenes karakteristika, sikkerhedsstillelse, løbetid, valuta og årlige om-

kostninger i procent (ÅOP).

Inden en kreditaftale kan indgås, skal forbrugeren desuden have adgang til en række

oplysninger om det konkrete lån, der er tilpasset til forbrugerens behov, finansielle

situation og præferencer. Oplysningerne skal gives i et standardiseret skema (ESIS-

formularen).

Forbrugeren har endvidere krav på at modtage forklaringer om de foreslåede lån, så

forbrugeren er i stand til at vurdere om låneforslagene passer til den pågældendes

behov og finansielle situation.

Hvis en forbruger anvender en kreditformidler, skal kreditformidleren inden udførel-

sen af sin tjenesteydelse give forbrugeren en række oplysninger om den ydelse, der

leveres, herunder prisen og en eventuel provision.

Markedsføringen skal være rimelig, entydig og ikke vildledende, ligesom der fastsæt-

tes krav om en række standardoplysninger i reklamer, herunder visse oplysninger om

lånebetingelser, sikkerhedsstillelse og den risiko, som forbrugeren påtager sig ved

optagelsen af lånet.

Der fastsættes endvidere generelle principper for kompetencekrav for ansatte hos

kreditgivere og -formidlere. Medlemsstaterne har ansvar for at fastsætte regler, der

sikrer et tilstrækkeligt kompetenceniveau inden for disse principper og skal offentlig-

gøre disse regler.

Der er med forslaget tale om en mindre styrkelse set i forhold til de eksisterende

danske regler.

Rådgivningsbestemmelser

Ifølge forslaget er rådgivning en selvstændig tjenesteydelse, der er uafhængig af kre-

ditgivningen. Forbrugeren skal have oplyst, hvorvidt der i den givne situation ydes

rådgivning og hvilket omfang denne rådgivning vil have, herunder om rådgivningen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kun omfatter kreditors egne produkter eller et større udvalg af produkter på marke-

det.

Rådgivningen skal baseres på nødvendig information om forbrugerens personlige og

finansielle situation, præferencer og ønsker for at muliggøre en anbefaling af hen-

sigtsmæssige lån.

Selvom direktivet ikke indeholder en pligt for kreditgivere og kreditformidlere til at

rådgive, kan medlemsstaterne dog med forslaget gøre rådgivning obligatorisk.

Forslagets rådgivningsbestemmelser vil medføre et behov for ændring af de danske

regler, der ikke stiller krav om, at kunden skal oplyses om omfanget af rådgivning

eller rådgivning om andre udbyderes produkter.

Kreditvurdering af den potentielle låntager

Forslaget indebærer, at der skal ske en grundig kreditvurdering af den potentielle

låntager, inden et boliglån ydes. Kreditvurderingen skal inddrage alle faktorer, der

kan have indflydelse på forventningen om, at forbrugeren kan tilbagebetale lånet i

dets løbetid.

Kreditorer må kun tilbyde lån til forbrugere, hvis kreditvurderingen indikerer, at for-

brugeren vil kunne opfylde sine forpligtelser i henhold til lånet.

Til brug for kreditvurderingen skal alle kreditgivere have ikke-diskriminerende ad-

gang til alle centrale databaser i medlemsstaterne, som anvendes til brug for vurde-

ring af forbrugeres kreditværdighed.

Forbrugeren er i forbindelse med ansøgningen om boliglån forpligtet til at give fuld-

stændige og korrekte oplysninger om sin økonomi og personlige forhold.

Der findes allerede danske regler om kreditvurdering i kreditaftaleloven, som giver

det enkelte kreditinstitut metodefrihed til etablering af egen praksis herom. Forslaget

fastsætter mere detaljerede regler på området.

Regulering af forbrugerens rettigheder under lånets løbetid

Forslaget forpligter medlemsstaterne til at sikre forbrugeren en ret til at kunne frigøre

sig fra en kreditaftale, før aftalen udløber, dvs. fx tilbagebetaling af restgælden før

tiden. Medlemsstaterne kan fastlægge de nærmere betingelser for udøvelsen af denne

ret. Betingelserne kan bl.a. omfatte tidsbegrænsninger på udøvelsen af rettigheden

samt forskellig behandling afhængigt af, hvilken type debitorrente (varia-

belt/fastforrentet) der er tale om. Disse betingelser bør dog ikke gøre udøvelsen af

denne ret urimelig vanskelig eller dyr for forbrugeren.

Forslaget fastsætter endvidere regler om orientering om renteændringer. Renteæn-

dringer skal som udgangspunkt meddeles, inden ændringen træder i kraft.

En forbruger har i Danmark efter kreditaftaleloven til enhver tid ret til helt eller del-

vist at indfri sine forpligtelser i henhold til en kreditaftale. Denne ret til førtidig ind-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

frielse finder imidlertid ikke anvendelse på pantebreve med pant i fast ejendom. Til-

svarende finder fortrydelsesretten heller ikke anvendelse på lån med pant i fast ejen-

dom, der ydes på baggrund af obligationsudstedelse. Det skyldes hensynet til den

eksisterende praksis for indfrielse af disse lån. Der foregår i dag ikke en regulering af

dette område på EU-niveau. Kompromisforslaget vurderes ikke at have implikatio-

ner for gældende dansk praksis om førtidig indfrielse af lån med pant i fast ejendom.

Øvrige initiativer

Direktivet fastlægger, at forbrugerne skal have adgang til udenretslig tvistløsning. Det

kan fx være et klagenævn. Alle kreditgivere og kreditformidlere skal være omfattet af

et sådant organ.

Kommissionen får efter direktivet adgang til ved delegerende retsakter at ændre ind-

holdet af oplysninger i ESIS, forudsætningerne for beregning af ÅOP samt at fast-

lægge størrelsen på kreditformidleres ansvarsforsikring.

Direktivet er som udgangspunkt et totalharmoniseringsdirektiv, dvs. at medlems-

staterne som udgangspunkt ikke kan fastlægge regler, som går videre end reglerne

i direktivet. For en række af direktivets forbrugerbestemmelser kan medlemssta-

terne dog fastsætte strengere regler. Fx kan medlemsstaterne fastsætte, at det skal

være obligatorisk at yde rådgivning ved indgåelse af låneaftaler.

Hjemmelsgrundlag

Kommissionens forslag har hjemmel i artikel 114, i Traktaten om Den Europæi-

ske Unions Funktionsmåde (TEUF), som er omfattet af den almindelige lovgiv-

ningsprocedure i Traktatens artikel 294.

Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Kommissionen ser behov for lovgivning på området af hensyn til at skabe ensartede

konkurrencevilkår samt gode rammer for forbrugerbeskyttelse på EU-niveau.

Regeringens vurdering er, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets ECON-udvalg har indledt drøftelse af forslaget. Europa-

Parlamentet har i et brev til Kommissionen udtrykt ønske om en langt bredere

regulering af långivningsområdet, end det Kommissionens forslag lægger op til, og

man finder ikke, at långivning til forbrugere var en væsentlig årsag til krisen i Eu-

ropa. Ønsket er således, at Kommissionen vil fremsætte yderligere forslag, der går

langt videre end det pågældende direktivforslag. Det må forventes, at dette fx også

omfatter lån til fx store byggeprojekter.

I udkastet fra ordføreren (rapporteuren) til ECON-udvalgets udtalelse, som er

offentliggjort den 29. juli 2011, foreslås dog ingen udvidelse af anvendelsesområ-

det, men udkastet indeholder en bred vifte af forslag, fx ret til debitor og kreditor-

skifte og ret til at tage et lån med, når man køber et nyt hus. Det vides endnu ikke,

hvilke af forslagene, der vil indgå i en endelig udtalelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Gennemførelsen af det foreslåede direktiv i dansk ret vil gøre det nødvendigt at gen-

nemføre ændringer og tilpasninger af de regler, der er nævnt nedenfor. Samtidig vil

der skulle indføres ny lovgivning om autorisation af og tilsyn med kreditformidlere

og kreditorer, der ikke er kreditinstitutter, når disse yder boliglån til forbrugere.

Nedenfor gives en gennemgang af gældende dansk ret:

Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder

Bekendtgørelse nr. 965 af 30. september 2009 om god skik for finansielle virksom-

heder indeholder en overordnet bestemmelse (generalklausul), der påbyder finansiel-

le virksomheder at handle redeligt og loyalt over for sine kunder og indeholder gene-

relle regler om markedsføring, herunder et forbud mod vildledende, aggressiv og

utilbørlig markedsføring. Bekendtgørelsen finder kun anvendelse på långivere, der er

banker eller realkreditinstitutter. Bekendtgørelsen pålægger de finansielle virksomhe-

der at yde rådgivning, når der ydes lån med pant i fast ejendom og dokumentere

denne rådgivning i et særligt skema.

Markedsføringsloven

Udbydere af lån, der ikke er banker eller realkreditinstitutter, som fx finansieringssel-

skaber, er omfattet af markedsføringslovens regler om god markedsføringsskik og

forbud mod vildledende og utilbørlig markedsføring. Disse regler adskiller sig fra

Kommissionens forslag ved at indeholde færre krav om oplysninger.

Prisoplysningsbekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 1210 af 24. oktober 2010 om information til forbrugere om priser

m.v. i pengeinstitutter indeholder regler om, hvilke oplysninger markedsføring af lån

skal indeholde. En tilsvarende regel findes i markedsføringsloven for lån udbudt af

andre långivere end finansielle virksomheder. Dette adskiller sig fra reglerne i Kom-

missionens forslag ved at være mindre detaljerede.

Kreditaftaleloven

Kreditaftaleloven regulerer aftaler om kredit og er hovedsageligt en forbrugerbeskyt-

telseslov. Formålet med loven er særlig at beskytte låntageren, når denne indgår kre-

ditaftaler med en professionel kreditgiver. Loven indeholder bl.a. bestemmelser vedr.

kreditgiverens oplysningspligt, fortrydelsesret for forbrugeren, forbrugerens betalin-

ger, herunder ret til førtidig tilbagebetaling og forbrugerens misligholdelse.

Kreditaftaleloven er senest ændret ved lov nr. 535 af 26. maj 2010 med henblik på at

gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 23. april 2008 om forbruger-

kreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102 EØF (forbrugerkreditdirek-

tivet).

Med denne lovændring blev beskyttelsen af forbrugere, der indgår kreditaftaler med

professionelle kreditgivere, styrket. Dette er bl.a. sket ved at indføre en 14-dages

fortrydelsesret og ved at forbedre sammenligneligheden mellem forskellige kredittil-

bud. Herudover medfører lovændringen også, at alle professionelle kreditgivere skal

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

foretage vurdering af deres kunders kreditværdighed samt i et vist omfang rådgive

deres kunder om konsekvenserne af kreditaftalen. Kommissionens forslag om kre-

ditvurdering og forklaringspligt er mere detaljerede, end hvad der i dag fremgår af

kreditaftaleloven.

Kreditaftalelovens regler finder som udgangspunkt også anvendelse på kreditaftaler,

der er sikret ved pant i fast ejendom. Kreditaftaleloven har således et bredere anven-

delsesområde end forbrugerkreditdirektivet, der ikke finder anvendelse på sådanne

kreditaftaler.

De oplysninger, som en kreditgiver efter loven skal give til forbrugeren forud for

aftaleindgåelsen, skal gives ved brug af den formular, der er optrykt som bilag 2 til

loven. For så vidt angår lån mod pant i fast ejendom, der ydes på baggrund af obliga-

tionsudstedelse, kan kreditgiveren i stedet benytte et oplysningsskema, som er base-

ret på det standardiserede europæiske informationsblad (ESIS). Kommissionens

forslag indebærer en opdatering af dette oplysningsskema.

Forbrugeren har efter kreditaftaleloven til enhver tid ret til helt eller delvist at indfri

sine forpligtelser i henhold til en kreditaftale. Denne ret til førtidig indfrielse finder

imidlertid ikke anvendelse på pantebreve med pant i fast ejendom. Tilsvarende finder

fortrydelsesretten heller ikke anvendelse på lån med pant i fast ejendom, der ydes på

baggrund af obligationsudstedelse. Det skyldes hensynet til den eksisterende praksis

for indfrielse af disse lån. Kompromisforslaget vurderes ikke at have implikationer

for gældende dansk praksis om førtidig indfrielse af lån med pant i fast ejendom.

Øvrig regulering

Klager over lån med pant i fast ejendom formidlet af kreditinstitutter kan i dag ind-

bringes for Pengeinstitutankenævnet og Realkreditankenævnet. Derimod er der ikke

klageadgang over lån med pant i fast ejendom udbudt af andre långivere. Der findes

endvidere ikke klageadgang over kreditformidlere, der ikke samtidig er pengeinstitut-

ter. Der er mulighed for eventuelt at lade kreditformidlere omfattes af Forbrugerkla-

genævnets kompetence.

Der findes i dag ikke danske regler om, at udbydere af lån, der ikke er pengeinstitut

eller realkreditinstitut, skal have en tilladelse til at påbegynde deres virksomhed. Der

skal etableres lovgivning herom, som følge af direktivet.

Såfremt udbydere af lån med pant i fast ejendom erhvervsmæssigt videresælger disse

pantebreve, skal disse efter regler i lov om pantebrevsselskaber have en tilladelse til at

virke som pantebrevsselskab.

Statsfinansielle konsekvenser

For Finanstilsynet vil der kunne blive tale om et øget ressourcebehov som følge af

forslaget i forbindelse med etablering af rammer for og tilsyn med kreditformidlere

og kreditorer, der ikke er kreditinstitutter. Sådanne omkostninger vil i givet fald

skulle finansieres af de finansielle virksomheder under tilsyn, som det er normal

praksis for Finanstilsynets tilsynsaktiviteter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget kan eventuelt også medføre behov for øgede ressourcer hos Forbruger-

ombudsmanden, hvis de nye regler fx medfører ændringer i markedsføringsloven

eller andre bestemmelser, der henhører under Forbrugerombudsmanden. Evt. mer-

udgifter vil blive afholdt inden for Erhvervs- og Vækstministeriets eksisterende ud-

giftsramme.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen vurderer, at initiativet vil kunne skabe betydelige forbedringer i for-

brugernes tillid til kreditorer, kreditformidlere og boliglån, samt vil kunne reducere

sandsynligheden for, at forbrugere tager boliglån, de ikke har råd til. Dette vil bl.a.

kunne hindre for stor gældsætning, misligholdelse og tvangsauktioner. I det omfang

forslagets formål opfyldes, vurderes forslaget således at kunne have positive sam-

fundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Se bilag 1.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat vedr. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv om kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse er oversendt til

Folketingets Europaudvalg i maj 2011.

Holdning

Regeringens holdning

Regeringen støtter generelt kompromisforslaget, som generelt vurderes at ligge på

linje med eksisterende danske regler. Forslaget vil dog bl.a. indebære, at kredit-

formidlere og kreditgivere, som ikke er kreditinstitutter, fremover skal have tilla-

delse og underlægges et mere vidtgående tilsyn, ligesom betingelserne for at yde

rådgivning strammes.

Regeringen vurderer, at forslaget generelt vil kunne bidrage til i højere grad at

sikre ansvarlighed i långivningsprocessen, forbedre forbrugerbeskyttelsen på eu-

ropæisk plan, styrke det indre marked og understøtte tilliden til de finansielle mar-

keder i EU vedr. kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse.

Regeringen kan generelt støtte, at forbrugerne har ret til førtidig indfrielse af deres

lån, fordi dette gør det muligt for forbrugerne at komme ud af uhensigtsmæssige

lån, idet det indebærer, at den hidtidige danske praksis for indfrielse af lån med

pant i fast ejendom kan opretholdes. Dette vurderes at være tilfældet i det forelig-

gende kompromisforslag.

Andre landes holdning

Landene ventes generelt at kunne støtte det foreliggende kompromisforslag.

En række lande har udtrykt betænkeligheder over for forslagets bestemmelser om

gennemførelsesbeføjelser til Kommissionen, herunder vedr. oplysningskrav ved

formidling af kreditaftaler mv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Flere lande har fremhævet, at direktivforslaget bør ligge så tæt på forbrugerkredit-

direktivet som muligt i lyset af, at flere medlemsstater har gennemført dette direk-

tiv, også for realkreditområdet. I den forbindelse finder en række lande også, at

forbrugerkreditdirektivets undtagelser bør finde anvendelse for forslaget.

Enkelte lande har udtrykt kritik over for bestemmelsen om førtidig indfrielse, som

man ønsker udtømmende reguleret i direktivet, hvilket der ikke lægges op til.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1 - Høringssvar

Generelle bemærkninger:

Realkreditrådet og Realkreditforeningen tager Kommissionens forslag til efterretning

og er overordnet enige i, at der er grund til, at Danmark støtter forslaget.

Finansrådet finder, at førtidig indfrielse ikke er et lovgivningsmæssigt anliggende.

Finansrådet finder, at der bør sikres størst mulig overensstemmelse mellem Kom-

missionens forslag og forbrugerkreditdirektivet for at undgå dobbeltregulering. Dette

gør sig fx gældende i forhold til det informationsark, der skal udleveres efter det fo-

reslåede direktiv. Finansrådet finder endvidere, at direktivet i for vidt omfang har

karakter af minimumsharmonisering, hvilket gør goldplating muligt.

Realkreditrådet og Realkreditforeningen anfører som en forudsætning for at støtte

direktivforslaget, at direktivets regler om førtidig indfrielse ikke hindrer den adgang

til førtidig indfrielse, som findes i Danmark i dag. Denne bekymring er dog efter

disse to organisationers holdning hensigtsmæssigt adresseret i Kommissionens for-

slag.

Finansforbundet og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) finder,

at forslaget om at aflønning af personale ikke må hindre medarbejderne i at handle i

forbrugerens bedste interesse bør udgå, fordi dette er et spørgsmål om lønfastsættel-

Vedrørende reklamer og oplysningskrav

Finansrådet fremhæver, at forslaget om antallet af standardoplysninger i en reklame

er for omfattende. Ligeledes pointerer Finansrådet, at direktivforslagets oplysnings-

krav i art. 9 vil være meget byrdefulde og finder, at en række af disse oplysninger i

stedet vil kunne gives i forbindelse med rådgivningen.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fremhæver, at det vil medføre betydelige administra-

tive byrder, hvis kreditgiveren i hver enkelt situation skal foretage en individuel vur-

dering af, hvilke oplysninger der skal gives til forbrugeren alt efter dennes vidensni-

veau. Standard oplysningskravene bør udformes så klart, at den individuelle vurde-

ring af forbrugerens viden bliver unødvendig.

Vedrørende rådgivning

Realkreditrådet og Realkreditforeningen fremhæver, at de fortsat ønsker at kunne

levere rådgivning, men at den foreslåede bestemmelse ikke gør det muligt, da organi-

sationerne ikke yder rådgivning i denne bestemmelses forstand, i og med at rådgiv-

ningen kun vedrører virksomhedernes egne produkter. Finansrådet fremhæver, at

det ikke er naturligt, at en långiver skal rådgive om alle produkter på markedet og

foreslår derfor direktivforslaget ændret.

Vedrørende kreditvurdering og hensigtsmæssighed

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Realkreditrådet og Realkreditforeningen finder det problematisk, at forslaget omfat-

ter kreditvurdering, som vurderes at være et internt anliggende. Organisationerne

finder derfor, at der er behov for metodefrihed for disse organisationer.

Finansrådet, Realkreditrådet og Realkreditforeningen finder, at forbrugerne ikke skal

have en begrundelse for et afslag på at få et lån, fordi dette vil give forbrugeren mu-

lighed for at tilpasse sine oplysninger til en anden kreditgiver for at opnå et lån. Fi-

nansrådet finder endvidere, at et automatisk afslag begrundet i kreditvurderingen

ikke skal kunne kræves manuelt efterprøvet.

Finansrådet finder desuden, at kreditgiveren ikke skal foretage en hensigtsmæssig-

hedsvurdering for at kunne udpege de produkter, der ikke er uegnede for forbruge-

ren. Det bør være forbrugeren, der selv foretager denne vurdering.

Tilladelse til at udøve virksomhed som kreditformidler

Dansk Ejendomsmæglerforening mener, at ejendomsformidlere ikke bør omfattes af

reglerne om tilladelse til at udøve virksomhed som kreditformidler. Ejendomsfor-

midlere er allerede i dag reguleret af lov om omsætning af fast ejendom for så vidt

angår krav til egnethed, hæderlighed, ansvarsforsikring, klageadgang og god skik ge-

nerelt

Kommissionens beføjelser til at vedtage gennemførelsesforanstaltninger

Realkreditrådet og Realkreditforeningen samt Finansrådet er betænkelige ved forsla-

gets hjemler til Kommissionen. Finansrådet fremhæver, at disse delegationer kan

være i strid med traktaten.

Dansk Aktionærforening hilser Kommissionens beføjelser til at fastsætte detaljerede

kompetencekrav velkommen.

Lov om omsætning af fast ejendom er ikke nævnt under afsnittet om gældende dansk ret, da det ikke er vurderingen, at

denne lov vil skulle ændres som følge af direktivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 12:

Kommissionens forslag til retsakter vedr. styrket

eurosamarbejde mv.