Beskæftigelsesudvalget 2012-13
KOM (2013) 0102 Bilag 1
Offentligt
Arbejdstilsynet
J.nr. 20130022230
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Kommissionens forslag til Europa Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets
direktiv 92/58/EØF, 92/85/EØF, 94/33/EF, 98/24/EF og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/37/EF for at tilpasse dem til forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering,
mærkning og emballering af stoffer og blandinger - KOM(2013) 102 endelig
1. Resumé
Kommissionen foreslår en ajourføring af fem arbejdsmiljødirektiver, så henvisninger og
terminologi heri er i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering,
mærkning og emballering af stoffer og blandinger (CLP-forordningen).
Herudover foreslår Kommissionen en yderligere ajourføring af to af de fem direktiver, idet der heri
henvises til ophævede direktiver, som er erstattet af nye.
Kommissionen lægger med forslaget således alene op til konsekvensrettelser af de fem direktiver.
Det fremgår af forslaget, at der ikke er tilsigtet nogen ændringer i anvendelsesområdet og
beskyttelsesniveauet for de fem direktiver.
Det er vurderingen, at direktivforslaget alene vil betyde, at der skal foretages mindre
konsekvensrettelser i enkelte bekendtgørelser.
2. Baggrund
Kommissionens har ved KOM (2013) 102 af 26. februar 2013 fremsendt forslag til direktiv om
ændring af Rådets direktiver 92/58/EØF, 92/85/EØF, 94/33/EF, 98/24/EF og Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2004/37/EF for at tilpasse dem til forordning (EF) nr. 1272/2008 om
klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger.
Forslaget er fremsendt til Folketinget den 27. februar
2013
i dansk sprogversion.
Forslaget har hjemmel i TEUF artikel 153 og kan vedtages med kvalificeret flertal efter den
almindelige lovgivningsprocedure i traktatens artikel 294.
Der er ikke i forslaget fastsat en dato for direktivets ikrafttræden eller dato for, hvornår direktivet
senest skal være gennemført i medlemslandene. Imidlertid vil CLP-forordningen være fuldt indfaset
1. juni 2015, hvorfor national gennemførelse af direktivet må formodes at skulle ske senest samtidig
hermed.
3. Formål og indhold
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Med virkning fra 1. juni 2015 ophæves direktiv 67/548/EØF af 27. juni 1967 om tilnærmelse af
lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer (klassificeringsdirektivet)
og direktiv 1999/45/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative
bestemmelser om klassificering, emballering og etikettering af farlige præparater
(præparatdirektivet).
Baggrunden er, at CLP-forordningen fra dette tidspunkt er fuldt indfaset. Det betyder, at
klassificering, emballering og mærkning af de omfattede stoffer og materialer herefter alene kan ske
efter CLP-forordningen.
Med det fremsendte direktivforslag skal det sikres, at der i de af forslaget omfattede fem
arbejdsmiljødirektiver fremover henvises til CLP-forordningen og ikke, som i dag, til
klassificeringsdirektivet og præparatdirektivet.
Det er med forslaget forudsat, at der ikke sker forringelser af det hidtidige beskyttelsesniveau og
ikke ændres på anvendelsesområdet i de fem direktiver, som er omfattet af forslaget.
De direktiver, der foreslås ajourført, er følgende:
Direktiv 92/58/EØF af 24. juni 1992 om minimumsforskrifter for signalgivning i forbindelse
med sikkerhed og sundhed under arbejdet.
Direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af
sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født,
eller som ammer.
Direktiv 94/33/EF af 22. juni 1994 om beskyttelse af unge på arbejdspladsen.
Direktiv 98/24/EF af 7. april 1998 om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under
arbejdet mod risici i forbindelse med kemiske agenser.
Direktiv 2004/37/EF af 29. april 2004 om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under
arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer eller mutagener.
Herudover indgår det i forslaget, at der skal ske yderligere ajourføring af direktiverne 94/33/EF og
92/85/EØF, jf. ovenfor, idet der heri henvises til direktiver, som siden er blevet ophævet. Det drejer
sig om følgende:
Direktiv 90/679/EØF om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for
biologiske agenser under arbejdet, som siden er erstattet af direktiv 2000/54/EF om beskyttelse
af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser under arbejdet.
Direktiv 90/394/EØF om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne om beskyttelse af
arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer, som
siden er erstattet af direktiv 2004/37/EF om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under
arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer eller mutagener.
Ajourføringen skal derfor sikre, at der fremover henvises til direktiverne 2000/54/EF og 2004/37.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1231034_0003.png
Der er også her tale om konsekvensrettelser, som ikke forringer det hidtidige beskyttelsesniveau og
ikke ændrer på anvendelsesområdet i de to direktiver, som foreslås ajourført.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.
5. Nærhedsprincippet
Kommisionen har i forslaget anført, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Forslaget vedrører et område, hvor Den Europæiske Union ikke har enekompetence, nemlig
beskyttelse af sikkerheden og sundheden på arbejdspladsen for arbejdstagere.
Kommissionen anfører videre, at målene for forslaget ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af
medlemsstaterne, eftersom bestemmelser i direktiver ikke kan ændres og ophæves på nationalt plan.
Det anføres, at målene for forslaget kun kan opfyldes på EU-plan, da det indebærer ændring af en
EU-retsakt, som finder anvendelse i øjeblikket, og som kun kan ændres på EU-plan.
Nærhedsprincippet er overholdt, eftersom forslaget ændrer eksisterende EU-bestemmelser.
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering, som tager hensyn til, at der er tale om ændring af
eksisterende direktiver, hvorfor de nye regler også skal fastsætte på EU-niveau.
6. Gældende dansk ret
I Danmark er de fem direktiver, som Kommissionen foreslår ajourført, gennemført ved følgende
bekendtgørelser:
Bekendtgørelse nr. 518 af 17. juni 1994 om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning
som ændret ved bekendtgørelse nr. 512 af 17. maj 2011.
Bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse som senest ændret ved
bekendtgørelse nr. 513 af 17. maj 2011.
Bekendtgørelse nr. 239 af 6. april 2005 om unges arbejde som ændret ved bekendtgørelse nr. 513
af 17. maj 2011.
Bekendtgørelse nr. 292 af 26. april 2001 om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser)
som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 1125 af 28. november 2011.
Bekendtgørelse nr. 507 af 17. maj 2011 om grænseværdier for stoffer og materialer som senest
ændret ved bekendtgørelse nr. 986 af 11. oktober 2012.
Det er vurderingen, at direktivforslaget alene vil betyde, at der skal foretages mindre
konsekvensrettelser i enkelte af bekendtgørelserne.
7. Konsekvenser
Lovmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget kan medføre behov for mindre konsekvensrettelser i enkelte
bekendtgørelser på arbejdsmiljøområdet.
Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1231034_0004.png
Forslaget skønnes ikke at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administrative
konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget.
Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsmæssige konsekvenser set i forhold til de
gældende direktiver.
Der henvises til det af Kommissionen anførte om, at der med direktivforslaget ingen ændringer sker
i anvendelsesområdet og beskyttelsesniveauet for de fem direktiver.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Der henvises til det af Kommissionen anførte om, at der med direktivforslaget ingen ændringer sker
i anvendelsesområdet og beskyttelsesniveauet for de fem direktiver.
Beskyttelsesniveau
Forslaget er neutralt i forhold til beskyttelsesniveauet i forhold til Danmark og generelt i EU.
8. Høring
Forslaget har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Arbejdsmarked og Sociale Forhold med
frist for svar den 12. marts 2013.
Der er modtaget svar fra Dansk Arbejdsgiverforening, Erhvervs- og Vækstministeriet,
Erhvervsstyrelsen og Energistyrelsen, som ingen bemærkninger har til forslaget.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget, men der må forventes at være bred
opbakning til forslaget, da der er tale om konsekvensrettelser.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er positiv over for forslaget, idet regeringen har noteret sig, at det med forslaget er
forudsat, at der ikke sker forringelser af det hidtidige beskyttelsesniveau, og at der ikke ændres på
anvendelsesområdet i de fem direktiver, som er omfattet af forslaget.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
4