MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 435: Spm. om ministeren vil udarbejde et notat, der kort og overskueligt forklarer, hvornår ammoniak er farligt, og hvor der er størst forekomst af skadelig ammoniakforbindelser, til miljøministeren

Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt

NOTAT

Miljøteknologi

J.nr. 001-12929

Ref. cml

Den 12. april 2015

Ammoniaks skadevirkning

Naturpåvirkning

Ammoniak har en direkte lokal naturpåvirkning gennem deposition af kvælstof til

naturen, som fører til ændring af naturarealets vegetation.

Tilførsel af kvælstof fra luften spiller en væsentlig rolle for den samlede belastning

af de åbne danske farvande og af naturarealer på land, fx heder og højmoser.

Tilførslen er størst over land og aftager med afstanden til forureningskilderne, som

både er udenlandske og danske. Kilderne er især fordampning af ammoniak fra

landbrug og udslip af kvælstofoxider fra forbrændingsprocesser, fx i forbindelse

med transport og energiproduktion.

Kvælstof depositionen i Danmark stammer fra en lang række danske og

udenlandske kilder fra forbrændingsprocesser (transport, energiproduktion,

forbrændingsanlæg og industriproduktion) og ammoniak fra

landbrugsproduktion. Følgende figurer viser de beregnede depositioner i

Danmark:

Kilde: Vandmiljø og natur 2013. NOVANA. Tilstand og udvikling – faglig sammenfatning.

Videnskabelig rapport fra DCE nr. 126,2015.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 435: Spm. om ministeren vil udarbejde et notat, der kort og overskueligt forklarer, hvornår ammoniak er farligt, og hvor der er størst forekomst af skadelig ammoniakforbindelser, til miljøministeren

Som det fremgår af de to figurer, varierer dansk landbrugs bidrag til

kvælstofdeposition afhængig af geografisk placering, idet bidraget fra nabolande

og skibsfart er betydeligt.

Koncentrationerne af ammoniak i luften på en række målestationer spredt over

landet. Nedenstående figur viser resultat af målinger ved Ulfborg fra 2004 til

2013:

Kilde: Vandmiljø og natur 2013. NOVANA. Tilstand og udvikling – faglig sammenfatning.

Videnskabelig rapport fra DCE nr. 126, 2015.

Tidspunkt og størrelse af toppene hænger tæt sammen med forskelle i udbringning

af husdyrgødning og de naturlige variationer i de meteorologiske forhold i

forbindelse med udbringning af husdyrgødningen. De manglende forårstoppe i

2012 og 13 kan således både skyldes ændrede udbringningsteknikker og

meteorologiske forhold.

Ca. halvdelen af ammoniakudledningerne i Danmark har direkte lokal

naturpåvirkning.

Sundhedspåvirkning

Den resterende del af ammoniakudledningerne i Danmark transporteres i

atmosfæren over større afstande og vil også reagere med de øvrige stoffer i

atmosfæren og danne partikler, som er sundhedsskadelige.

Både ammoniak og de såkaldt sekundært dannede partikler er

grænseoverskridende.

Analyser af den kemiske sammensætning af fine partikler (PM2,5) indikerer, at

ammoniaks bidrag til sekundært dannede partikler er nogenlunde det samme over

hele landet. Der er således ikke en særlig lokal sundhedspåvirkning af sekundært

dannede partikler fra det enkelte landbrug, men der vil være regionale forskelle.

Partikler udgør den absolut største sundhedsmæssige påvirkning fra

luftforureningen og har betydelige helbredsrelaterede omkostninger. De samlede

helbredseffekter i Danmark fra luftforureningen er i 2011 skønnet af Aarhus

Universitet, DCE, til en omkostning på ca. 29 mia. kr. og 3.440 for tidlige dødsfald

årligt, faldende til 19 mia. kr. og 2.300 for tidlige dødsfald årligt i 2020.

Værdisætningen er sket ud fra studier af befolkningens betalingsvillighed i forhold

til at undgå sygdom og død.

Danske udledninger bidrager til ca. 25 % af omkostningerne, mens bidraget fra

nabolande og skibsfart er ca. 75 %.

Ud af de danske kilder udgør bidraget fra landbruget mellem