Miljøudvalget 2014-15 (2. samling)
KOM (2013) 0920 Bilag 12
Offentligt
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet
Den 9. juli 2015
S
KRIFTLIG FORELÆGGELSE AF
K
OMMISSIONENS FORSLAG TIL DIREKTIV OM NEDBRIN-
GELSE AF NATIONALE EMISSIONER AF VISSE LUFTFORURENENDE STOFFER OG OM EN ÆN-
DRING AF DIREKTIV
2003/35/EF (
TIL ORIENTERING
)
Kommissionens forslag til direktiv om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenen-
de stoffer og om en ændring af direktiv 2003/35/EF forelægges hermed til tidlig forelæggelse.
Der henvises til samlenotatet, som er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 8. juli 2015.
Sagen forelægges til orientering.
Kommissionen har i december 2013 fremsat forslag til den såkaldte luftpakke, der blandt andet
indeholder forslag til revideret NEC-direktiv samt forslag om ratifikation af Göteborg-Protokollen.
NEC-direktivet indeholder individuelle nationale reduktionsmål for en række luftforurenende stof-
fer i 2020 og 2030. 2020-målene udgør EU’s implementering af den politiske aftale om Göteborg-
Protokollen, der blev forhandlet på plads i maj 2012. Gøteborgprotokollen indebærer et dansk re-
duktionsmål for ammoniak på 24 % i 2020, mens det gennemsnitlige reduktionsmål i EU er på 6
%.
Regeringen ønsker at orientere Folketingets Europaudvalg om sin reviderede holdning til NEC-
direktivet jf. det oversendte samlenotat af 8. juli 2015. Regeringen støtter, at der fastlægges na-
tionale emissionsreduktionsmål for 2020. Regeringen vurderer dog, at der er stor usikkerhed for-
bundet med Danmarks opfyldelse af Kommissionens forslag til 2020-mål for ammoniak. Dette
kan få betydelige konsekvenser for landbrugssektoren, der står for 96 % af ammoniakemissio-
nerne i Danmark. Det vurderes, at forslaget vil kunne medføre erhvervsøkonomiske omkostninger
på op til 130 mio. kr. årligt.
Udledning af ammoniak udgør et væsentligt miljø- og sundhedsproblem. Derfor har Danmark al-
lerede på et tidligt tidspunkt påbegyndt en aktiv og ambitiøs indsats for at nedbringe ammoniak-
emissioner fra landbrugssektoren. Danmark har således i mange år stillet højere krav til redukti-
on af ammoniak end mange andre EU medlemsstater, og derfor leverer dansk landbrug højere
reduktioner end andre medlemsstater. Derfor har Danmark allerede høstet mange af de lavt
hængende frugter i forhold til reduktion af ammoniak, hvilket ikke afspejles i det danske redukti-
onsmål på 24 % i 2020.
Luftforurening er i sagens natur grænseoverskridende og derfor giver det ikke mening, hvis Dan-
mark skal reducere uforholdsmæssigt mere end vores nabolande. På den baggrund finder rege-
ringen det grundlæggende væsentligt, at reguleringen sker med udgangspunkt i en fair byrdefor-
deling i EU. Regeringen finder det afgørende, at dansk landbrugs konkurrencevilkår ikke forringes
som følge af ammoniakmålet for 2020. Der er et væsentligt usikkerhedsspænd forbundet med de
danske fremskrivninger af ammoniakreduktionen frem til 2020, og det ønsker regeringen at tage
hensyn til ved fastsættelsen af Danmarks ammoniakmål. Regeringen lægger derfor afgørende
vægt på, at det danske ammoniakmål for 2020 nedbringes i overensstemmelse hermed.
1