EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 188: Foreløbigt referat af mødet den 27/11-15 NEC-direktivet

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 188
Offentligt

Punkt 2. Kommissionens forslag til direktiv om nedbringelse af nationale

emissioner af visse luftforurenende stoffer og om en ændring af direktiv

2003/35/EF (revideret NEC-direktiv)



Generel indstilling

Forelæggelse ved miljø- og fødevareministeren

KOM (2013) 0920

KOM (2013) 0920 – bilag 14 (samlenotat)

KOM (2013) 0920 – bilag 15 (kopi af MOF alm. del - svar på spm. 67-70

vedr. ammoniakreduktion)

KOM (2013) 0920 – bilag 13 (SF's bemærkninger til den skriftlige

forelæggelse)

KOM (2013) 0920 – bilag 12 (skriftlig forelæggelse af 16/7 af NEC-direktivet)

EUU alm. del (15) – bilag 126 (kommenteret dagsorden)

Miljø- og fødevareministeren:

Formandskabet har med kort varsel tilkendegivet, at de

vil sætte NEC-forslaget på dagsordenen for miljørådsmødet den 16. december med

henblik på vedtagelse af en generel indstilling. Sagen behandles på Coreper i næste uge,

og det er derfor, jeg i dag ønsker at tage forhandlingsoplæg.

I december 2013 fremsatte Kommissionen sit forslag til NEC-direktivet som en del af en

samlet luftpakke. NEC-direktivet regulerer luftforureningen i EU: NEC står for National

Emmmission Ceilings – altså nationale emissionslofter. Forslaget indeholder to

hovedelementer.

For det første fastlægger det individuelle nationale reduktionsmål i 2020 for fem stoffer:

kvælstofdioxider, svovldioxid, ammoniak, flygtige organiske forbindelser og fine partikler.

2020-målene blev fastlagt tilbage i 2012 i Gøteborgprotokollen, som er en FN-protokol,

der regulerer luftforurening. Med Kommissionens forslag implementeres alle

medlemsstaternes 2020-mål fra Gøteborgprotokollen uændret i EU. Det er også her vi

finder det danske ammoniakmål på 24 pct. i 2020.

Det andet hovedelement i forslaget er et tilsvarende sæt individuelle reduktionsmål for

2030. De vedrører de samme fem stoffer plus metan. Kommissionens forslag til 2030-mål

skærper kravene til medlemslandene i forhold til 2020-målene.

Regeringen er enig i, at luftforureningen udgør et væsentligt miljø- og sundhedsproblem i

EU. Og da luftforureningen er grænseoverskridende, er det nødvendigt med fælles EU-

regler for at løse problemerne. 75 pct. af vores luftforurening herhjemme kommer fra

udlandet. Regeringen er derfor overordnet enig i formålet med NEC-forslaget – nemlig at

nedbringe luftforureningen i Europa. Men samtidig ser vi en række konkrete problemer i

forhold til Kommissionens forslag.

For det første 2020-målet for ammoniak på 24 pct. Det er temmelig usikkert, om Danmark

overhovedet kan opfylde ammoniakmålet. Fremskrivninger fra 2014 viser, at vi i 2020

maksimalt kan nå en reduktion på 21-23 pct. Altså ikke 24 pct. Og det skøn er til og med

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 188: Foreløbigt referat af mødet den 27/11-15 NEC-direktivet

behæftet med en væsentlig usikkerhed. En usikkerhed som regeringen tillægger stor

vægt, at den vil kunne få store konsekvenser for dansk landbrug. Landbrugssektoren står

for 96 pct. af ammoniakemissionerne i Danmark. Og konsekvensvurderingen viser, at

forslaget vil kunne medføre erhvervsøkonomiske omkostninger på op til 130 mio. kr.

årligt.

I modsætning til mange andre EU-lande har vi herhjemme på et tidligt tidspunkt

påbegyndt en aktiv og ambitiøs for at nedbringe ammoniakemissionerne fra

landbrugssektoren. Danmark har således i mange år stillet højere krav til reduktion af

ammoniak end mange stillet højere krav til reduktion af ammoniak end mange andre EU-

medlemsstater, og derfor leverer dansk landbrug også højere reduktioner end mange

andre EU-medlemsstater.

Vi har altså allerede høstet mange af de lavthængende frugter i ammoniakreduktionen,

men det afspejles desværre ikke i det danske reduktionsmål på 24 pct. i 2020.

Tværtimod. Med de 24 pct. i 2020 pålægges Danmark ubetinget det højeste

reduktionsmål for ammoniak i hele EU. Det gennemsnitlige EU-mål ligger på 6 pct. i

2020. Og til eksempel skal Polen kun levere 2 pct. i 2020.

Da luftforurening er grænseoverskridende, giver det simpelthen ikke mening, at Danmark

skal reducere uforholdsmæssigt mere end vores nabolande. På den baggrund finder

regeringen det grundlæggende væsentligt, at reguleringen sker med udgangspunkt i en

fair byrdefordeling i EU. Og det er afgørende for regeringen, at dansk landbrugs

konkurrencevilkår ikke forringes som følge af ammoniakmålet for 2020. Der er som sagt

væsentlige

usikkerheder

forbundet

med

danske

fremskrivninger

ammoniakreduktionen frem til 2020, og det vil regeringen tage hensyn til, når vi skal

forpligte os til et dansk ammoniakmål. Regeringen kan derfor – i modsætning til den

forrige regering – ikke acceptere det danske 2020-mål for ammoniak på 24 pct., og vi

lægger afgørende vægt på, at målet bringes ned.

Hvad angår forslaget til 2030-reduktionsmålene er regeringen enig i, at det giver god

mening at fastlægge langsigtede mål i 2030. Men konsekvensberegningerne viser, at det

vil koste det danske samfund op til 5,8 mia. kr. pr. år at efterleve Kommissionens forslag

til 2030-mål. Det overstiger langt de estimerede gevinster på ca. 8000 mio. kr. Så på

grund af de væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser lægger regeringen derfor

afgørende vægt på, at yderligere omkostninger til reduktion af stofferne i 2030 minimeres

mest muligt. Det vil sige, at vi ikke kan acceptere Kommissionens forslag, men derimod

ønsker, at de danske 2030-forpligtelser i stedet kommer til at svare til det

reduktionsniveau vi forventer at kunne nå i 2030 med vores eksisterende regulering

herhjemme.

Og når vi i den forbindelse vurderer, hvor langt vi kan nå i 2030, skal vi tage højde for den

væsentlige usikkerhed, der er forbundet med fremskrivninger. Vi vil ikke risikere, at vi i

2030 endnu engang havner i en situation, der svarer til den, vi er blevet bragt i på

ammoniak i 2020. Regeringen vil gå med livrem og seler i denne sag – og vi indlægger

derfor en sikkerhedsmargin, der tager hensyn til usikkerheden på fremskrivningerne.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 188: Foreløbigt referat af mødet den 27/11-15 NEC-direktivet

Desuden lægger vi også i forhold til 2030-målene vægt på en fair byrdefordeling i EU. Af

hensyn til de erhvervsøkonomiske omkostninger og dansk erhvervslivs konkurrencevilkår.

Og vi mener derfor, at de danske 2030-mål som udgangspunkt ikke bør ligge over de

andre medlemsstaters mål. Dette gælder i særdeleshed ammoniak, hvor vi ønsker at

ligge på et niveau svarende til EU-gennemsnittet i Kommissionens forslag. Og hvis EU-

gennemsnittet måtte falde i løbet af forhandlingerne, fordi de enkelte lande opnår lavere

2030-mål sænkes tilsvarende, så det flugter med det lavere EU-gennemsnit.

For så vidt angår 2030-målet for metan, er det i særklasse det mest omkostningstunge af

2030-målene. Regeringen mener derfor, at det helt skal udgå af direktivet.

Inden jeg afrunder, vil jeg lige give et kort rids over, hvor vi er i forhandlingerne. I forhold

til de 24 pct. på ammoniak har vi siden juli været i tæt kontakt med Kommissionen, de

andre medlemslande og Europa-Parlamentet for at finde en løsning. Indtil nu har det

desværre vist sig meget vanskeligt at samle tilstrækkelig opbakning på dette punkt. For

de fleste lande og Kommissionen er 2020-målene et faktum, der ikke er til forhandling, da

de jo stammer fra Gøteborgprotokollen fra 2012. Så det er det, vi er oppe imod. Som

kommissæren sagde til mig, er det jo den danske regering, der har indmeldt

reduktionsmålet.

Med hensyn til 2030-målene er de egentlige substansforhandlinger først lige gået i gang

denne uge. Så det er endnu for tidligt at sige noget om, hvor vi havner. Men indtil videre

er det dog temmelig sikkert, at Rådet ønsker at slette metan fra forslaget – så det er der

grund til at glæde sig over.

Regeringens forhandlingsoplag indebærer således samlet set, at Danmark generelt kan

støtte formålet med Kommissionens forslag, idet Danmark lægger afgørende vægt på:

At dansk landbrugs konkurrencevilkår ikke forringes som følge af ammoniakmålet

for 2020, og at målet derfor nedbringes i overensstemmelse hermed

At yderligere omkostninger til reduktion af stofferne i forhold til 2030-målene

minimeres mest muligt

Danmark lægger særlig vægt på:

En fair byrdefordelingaf hensyn til de erhvervsøkonomiske omkostninger, hvorfor

de danske 2030-mål som udgangspunkt ikke bør ligge over de andre EU-landes

mål. Det gælder særlig 2030-målet for ammoniak, hvor et niveau svarende til EU-

gennemsnittet i Kommissioonens forslag fra januar 2015 bør tilstræbes

At metan ikke reguleres i luftpakken ved fastsættelse af nationale emissionslofter

At der træffes beslutning på grundlag af et transparent datagrundlag, og at 2030-

målene fastlægges på baggrund af nationale fremskrivninger

At der først vil blive taget stilling til ratificering af Gøteborgprotokollen, når NEC-

direktivet er færdigforhandlet

At forslaget om

en bindende milepæl i 2025 i forhold til

emissionsreduktionstilsagn og konkrete bestemmelser herfor udelades af

forslaget

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 188: Foreløbigt referat af mødet den 27/11-15 NEC-direktivet

Art fleksibilitetsmekanismen skal kunne bringes i brug i takt med at ny viden

opstår, som viser, at reduktionsforpligtelserne ikke kan nås

At tilpasning af bilag III, del 1, til den tekniske udvikling sker gennem en

gennemførelsesretsakt efter udvalgsproceduren anført i forslagets artikel 14

At retningslinjer for udarbejdelse og gennemførelse af nationale programmer for

bekæmpelse af luftforurening sker gennem beslutning i den eksisterende NEC-

komité og ikek træffes af Kommissionen alene

At tilpasning af bilag IV til den tekniske og videnskabelige udvikling sker gennem

gennemførelsesretsakter efter udnersøgelsesproceduren i forslagets artikel 14

At tilpasning af bilag V til den tekniske udvikling sker gennem en beslutning i

Rådet eller alternativt gennem en en gennemførelsesretsakt efter

udvalgsproceduren anført i forslagets artikel 14.

Hvis der sker noget væsentligt nyt i forhandlingerne, vil jeg under alle omstændigheder

forbeholde mig ret til at komme tilbage til udvalget med sagen.

Rasmus Nordqvist

sagde, at man netop burde gå med livrem og seler med hensyn til

miljø og luftforurening. Derfor var det sørgeligt, at man ikke holder fast i den tidligere

regerings ambitiøse mål og bakker op om Kommissionens forslag. Når der bliver stillet

høje krav til Danmark, er det jo, fordi man faktisk kan leve op til dem. Både Det

økologiske Råd og Danmarks Naturfredningsforening har påpeget, at det fer muligt. Det

er et konkurrencefordel for dansk landbrug at være god til disse ting, og Alternativet

kunne ikke støtte forhandlingsoplægget.

Kenneth Kristensen Berth

syntes, ministerens udmelding var udtryk for rettidig omhu og

for at man lægger vægt på, at dansk landbrug ikke skal have større byrder end andre

lande. De polske mål for ammoniak, som ministeren nævner, er ualmindeligt urimelige i

betragtning af de danske mål og at Polen i endnu højere grad er et landbrugsland. Det

kan man ikke gå med til. Dansk Folkeparti støttede mandatet fuldt ud.

Holger K. Nielsen

sagde, at Socialistisk Folkeparti ikke kunne støtte

forhandlingsoplægget, som han så som et udtryk for, at regeringen bomber Danmarks

grønne profil tilbage. Det var dybt sørgeligt. Holger K. Nielsen var meget enig med

Rasmus Nordqvist i, at Danmark altid har været foregangsland på området, og at det

havde vist sig at være en konkurrencefordel, man kan leve af. Det handlede også om at

udvikle miljøteknologi, som kan håndtere udfordringerne. Det får man kun, hvis man har

ambitiøse målsætninger. Regeringen giver efter for landbrugets interesser og tager ikke

hensynet til miljø alvorligt. Derfor er Socialistisk Folkeparti dybt uenig med regeringen i

forhandlingsoplægget. Det gælder hele vejen rundt. Han forstod på ministeren, at

forhandlingerne om 2030-målene lige var startet. Men 2020-målene var ikke til

forhandling, sagde ministeren. Ville det sige, at man bliver nødt til at acceptere de mål,

der er meldt ind. Det ville være glædeligt. Hvad var afstemningsreglerne egentlig? Var

der en chance for, at man på trods af forhandlingsoplægget kunne blive nødt til at stå ved

de mål, den tidligere regering havde meldt ind?

Christina Egelund

sagde, at Liberal Alliance støttede forhandlingsoplægget med det

forbehold, at regeringen stadig lægger afgørende vægt på de to forhold, ministeren

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 188: Foreløbigt referat af mødet den 27/11-15 NEC-direktivet

opridsede: For det første, at de danske ammoniakmål for 2020 nedbringes, så dansk

landbrugs konkurrencevilkår ikke forringes som følge af direktivet, og for det andet at

omkostningerne ved reduktionen af stofferne i forhold til 2030-målene minimeres mest

muligt og baseres på eksisterende regulering frem for yderligere tiltag.

Erling Bonnesen

sagde, det var helt nødvendigt med en justering af kursen. Man skulle

tage stilling til, om man ville have en effektiv eksportorienteret landbrugs- og

fødevaresektor i fremtiden. Det var mange mia. kr., der er tale om. Det fremgik også af

redegørelserne for konsekvenserne – ikke bare de erhvervsøkonomiske, også de

samfundsøkonomiske – ved at fortsætte en dansk enegang på området. Så ville man ikke

kunne opretholde den eksportorienterede sektor, man havde. Det var altså ikke kun af

hensyn til landbruget, der er behov for en ny kurs, det er også af hensyn til de mange

arbejdspladser, der findes i sektoren. Venstre støttede mandatet og bad ministeren

bekræfte, at man ville prøve at lempe på 2020-målene, hvis det var muligt, så man kunne

få sat det danske reduktionsmål ned fra 24 pct. for at redde nogle af de danske

arbejdspladser.

Karin Gaardsted

sagde, at Socialdemokraterne ikke kunne støtte mandatet. Regeringen

skulle holde fast i de mål, Danmark havde sat sig for nogle ganske få år siden, og arbejde

for, at andre lande i EU hæver deres mål. På metanområdet ville hun dog godt vedgå, at

det ikke burde reguleres her. Karin Gaardsted opfordrede ministeren til at arbejde for

højere mål i de andre EU-lande frem for at sænke de danske.

Søren Søndergaard

nævnte, at 4.000 danskere hvert år dør af luftforurening, mens

hundredetusindvis bliver syge af det. Det var en kæmpe omkostning for samfundet og

dem, det går udover. Det gjaldt om ikke at slække på området, så Enhedslisten kunne

ikke støtte forhandlingsoplægget. Forslaget havde været sendt i høring ad flere omgange,

og Søren Søndergaard havde forstået det sådan, at sidst det blev sendt i høring var det i

sommerferien i juli med en høringsfrist på 72 timer henover en weekend. Nu havde der

igen været en høringsfrist, som betød at f.eks. Danmarks Naturfredningsforening ikke har

haft mulighed for at svare. Det var ikke særlig godt, og det undrede ham, at det var

sådan, når rådsmødet først var den 16. december. Hvorfor skulle mandatet gives i dag,

når det betød, at høringsfristen blev så kort? Ministeren var selvfølgelig klar over, at man

udvalget gentagne gange havde rejst spørgsmålet om korte høringsfrister.

Formanden

sagde, at forslaget handlede om luftforurening. Hun kunne ikke mindes

nogensinde at have set en regerings holdning på et miljøforslag, der i den grad så ud

som om, den var formuleret på Axelborg. Hun så det som et resultat af, at man har valgt

at lægge miljø- og fødevareministerierne sammen og dermed havde glemt luftforurening,

som er ufattelig vigtigt for Danmark og EU. Det var et problem, der krævede en

grænseoverskridende løsning. Der blev hele tiden talt om erhvervsøkonomiske interesser

i Danmark, men det var en kæmpe fordel for Danmark, hvis man kunne være med til at

hæve andre landes niveau, for det giver Danmark en konkurrencefordel. I

forhandlingsoplægget var der ingen tilløb til at give de andre lande et los, det handlede

kun om, at Danmark selv skulle sænke ambitionsniveauet for luftkvaliteten i Danmark.

Det var hende en gåde, at regeringen kunne se så ensidigt på luftforurening.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 188: Foreløbigt referat af mødet den 27/11-15 NEC-direktivet

Miljø- og fødevareministeren

var enig med formanden i, at andre lande burde gøre

mere. 75 pct. af luftforureningen i Danmark kommer fra andre lande. Polen skal reducere

med 2 pct. Tyskland reducerer med 5 pct. Gennemsnittet i EU er 6 pct. Derfor havde

både Karin Gaardsted og formanden ret i, at det handlede om at få de andre lande til at

gøre en større indsats. Det ville have en stor effekt, frem for at Danmark skal reducere

med de sidste procent, som er enormt dyre og skadelige for fødevareproduktionen i

Danmark.

Ministeren svarede Rasmus Nordqvist, at der var en reel risiko for, at produktionen flytter

ud af Danmark, når man strammer skruen så meget og lægger overliggeren så højt. I

Polen er ammoniakudledningsreduktionskravet 2 pct. Spørgsmålet var, om man på den

måde får gjort mere for at mindske luftforureningen. Hendes påstand var, at man på den

måde opnår et dårligere resultat. Derfor gik ministerens indsats ud på at øge

ambitionerne for EU som sådan.

Derfor var Holger K. Nielsens retorik om at bombe Danmark tilbage helt gal på den. Det

danske reduktionsmål var lige nu på 16 pct., så man ligger langt foran de andre lande.

Det var ikke et spørgsmål om at droppe en indsats, men om at vurdere balancen mellem

omkostninger og effekt og de forskellige landes indsatser. Man fik meget mere ud af at

løfte EU-gennemsnittet end ved at lade Danmark hive de sidste procent hjem.

Til Erling Bonnesen sagde hun, at hvis man laver en fremskrivning er der – med en stor

usikkerhed – mulighed for at nå 21-23 pct. Også det havde Kommissionen afvist. Hun

stod stejlt, fordi hun hele tiden blev mødt med, at Danmark selv havde meldt de 24 pct.

ind. Ministeren forsikrede Holger K. Nielsen, at Danmark ville blive ved med at være

foregangsland. Selv med et reduceret 2020-mål. Fra 1990 til 2013 havde Danmark

reduceret med 48 pct., mens EU samlet havde reduceret med 27 pct. Hun havde ved

flere lejligheder givet gode forlag til reguleringer, man kunne lave på EU-området for at

reducere ammoniakudledningen. Bl.a. med hensyn til gyllespredning, hvor Danmark har

haft nationale krav i mange år. Det handlede om at få gjort en indsats for at mindske

luftforureningen på en fair måde, hvor man tænker byrdefordelingen ind.

På Holger K. Nielsens spørgsmål om afstemningen svarede hun, at det krævede

kvalificeret flertal, så der var absolut en risiko for ikke at komme nogen vegne med 2020-

målene, men i de drøftelserne om 2030-målene var der en stor bekymring. Men det var

for tidligt at give et billede af situationen. Ministeren svarede Søren Søndergaard, at hun

om nogen var opmærksom på, at der skal være tid til at læse tingene og sende dem i

høring, og hun havde meldt markant ud i sit eget system om håndtering af komitésager

og lignende, hvor Europaudvalget før i tiden havde oplevet at få komitésager oversendt,

efter at afgørelsen var truffet. Det vanskelige var, når formandskabet sætter tingene på

dagsordenen meget pludseligt. Hun forelagde det nu, fordi der var Coreper-møde den

følgende uge. Men der var intet nyt i forhold til forelæggelsen tidligere på året. I sommer

bad hun om at forelægge sagen mundtligt i udvalget, fordi hun skulle drøfte det med

kommissæren, men det var udvalget ikke interesseret i, og derfor blev det en skriftlig

forelæggelse.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 188: Foreløbigt referat af mødet den 27/11-15 NEC-direktivet

Rasmus Nordqvist

var enig i, at EU samlet set skal være ambitiøs på området. Men det

fik ikke andre lande til at gøre mere, at Danmark begynder at bakke. Det viser ikke vejen.

Danmark har vist vejen, fordi man har været ambitiøs og dygtig. Derfor var han alvorligt

bange for, at ministeren ville opnå det modsatte – nemlig at andre lande også begynder

at bakke. Derfor syntes Alternativet, Danmark skulle holde fast i sine ambitiøse mål, der

var mulige at opnå og med til at styrke Danmarks konkurrenceposition, fordi man udvikler

teknologier, andre lande kan gøre brug af.

Holger K. Nielsen

var enig i, at det havde fremmet dansk miljøteknologi og dermed en

væsentlig del af dansk erhvervsliv, at Danmark havde været i front. At man ikke måtte

stille for høje krav af hensyn til konkurrenceevnen, havde man hørt de sidste 40 år, og

alligevel havde dansk landbrug overlevet. Han var uenig i regeringens synspunkter og

konstaterede, at den bakker på stort set alle grønne områder. Af hensyn til landbruget,

erhvervsinteresser osv. Med hensyn til afstemningssituationen forstod han, at der var en

chance for, at Danmark bliver stemt ned og må fastholde målet på 24 pct. reduktion af

ammoniakudledning. Det var måske ikke så klogt at lade sig blive stemt end, men det

måtte regeringen vurdere. Holger K. Nielsen håbede ikke, at man efterfølgende ville

bruge den katastroferetorik, ministeren brugte nu – at den i stedet havde nogle offensive

strategier til at håndtere det. Det var netop miljøteknologi, man kunne udnytte og støtte.

Søren Søndergaard

takkede for svaret angående høringsproceduren og ønskede hende

held og lykke med at presse på for at få tingene så hurtigt som muligt. Var det rigtigt

forstået, at Kommissionen bruger det, at Danmark har haft et ambitiøst reduktionsmål,

mod Danmark og som anledning til at acceptere, at andre lande skal bidrage med mindre.

Var det sådan en Kommission, man havde i EU?

Erling Bonnesen

konstaterede, at andre lande allerede var begyndt at bakke, selv fra

nogle meget lavere niveauer. Det kunne man se i drøftelserne om 2030-målene. Derfor

var det meget realistisk at melde sig ind i debatten. Specielt når man kunne se, at den

danske fødevaresektor var begyndt at flage ud. Det kunne man se i statistikkerne. Der

var i allerhøjeste grad brug for at tage hul på drøftelserne.

Miljø- og fødevareministeren

konstaterede, at hun hverken ville få overbevist

Alternativet eller SF om at støtte mandatet. Hun savnede bare nogle proportioner i

reaktionerne, i lyset af at det gennemsnitlige reduktionsmål var 6 pct. i EU, 5 pct. i

Tyskland, 2 pct. i Polen. Danmark havde allerede reduceret med 16 pct. Ministeren havde

foreslået, at det danske forbud mod bredspredning af gylle skulle gennemføres på EU-

niveau. Det ville give en stor ammoniakudledningsreduktion. Det ville have en stor effekt.

Der var meget, man kunne gøre for at fremme reduktionen i andre lande, hvis

Kommissionen ville tænke lidt over byrdefordelingen.

Ministeren svarede Holger K. Nielsen, at risikoen for at produktionen ville rykke fra

Danmark til andre lande med lavere miljøkrav var til stede. Lige nu betød økonomien i

dansk landbrug, at mindst fem landmænd drejede nøglen om hver uge. Derfor var der

god grund til at diskutere de krav, man stiller til hinanden.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 188: Foreløbigt referat af mødet den 27/11-15 NEC-direktivet

Som Søren Søndergaard var hun optaget af sundhedsrisikoen ved luftforurening, men

når 75 pct. af den kom udefra, var det et argument for at løfte i flok. Ministeren svarede

Søren Søndergaard, at det var den danske regering, der havde meldt et reduktionsmål på

24 pct. ind, og at udfordringen ved at ville ændre det nu, var at målet – ligesom de andre

landes – stod i Gøteborgprotokollen. Hun prøvede at få afdækket, hvor langt de andre

lande var. Kunne det passe, at Polen kun ville nå at reducere med 2 pct. inden 2020?

Hvis de kunne nå mere, kunne der være rum for at forhandle målene. Man får stukket i

næsen, at Danmark selv havde meldt det ind, og at det stod i Gøteborgprotokollen.

Holger K. Nielsen

spurgte, om ikke en regering almindeligvis står ved de internationale

forpligtelser, en tidligere regering har påtaget sig. Gav det ikke et mærkeligt billede af

Danmark som land, at regeringen ikke kunne det?

Søren Søndergaard

sagde, at Kommissionens opgave selvfølgelig var at få lande, der

har meldt høje reduktionsmål ind, til at fastholde dem. Det afgørende var, om man brugte

disse høje mål til presse andre til at reducere mere. Ministerens forslag om et forbud mod

bredspredning var et fantastisk godt forslag, så hvorfor havde Kommissionen ikke

foreslået det? Var Kommissionen i virkeligheden kulsort, og fik det Danmark til at bakke?

Så er Kommissionen et problem, og Danmark bliver en del af det problem.

Rasmus Nordqvist

roste ministeren for at arbejde for et forbud mod bredspredning og

for at få andre lande med. Han håbede, at EU-systemet ville holde Danmark fast i de høje

ambitioner.

Morten Løkkegaard

kaldte Søren Søndergaards beskrivelse af Kommissionen alternativ.

Kommissionen var i hans øjne ualmindelig grøn. Han bad ministeren bekræfte, at det var

medlemslandene, der var problemet.

Formanden

syntes, det var ufattelig ærgerligt, at regeringen bruger al sin

forhandlingskraft på at reducere de danske krav til reduktion af luftforurening i stedet for

at gøre noget ved de andre landes niveauer. Hvorfor skulle Danmark forurene mere og

dermed ikke være i stand til at få de andre til at opføre sig bedre? Når 75 pct. af

luftforureningen kom fra andre lande, burde man koncentrere sig om, at få dem til at gøre

noget ved sagen. Selv om ammoniakudledning lød teoretisk, var det noget mange

mennesker oplevede, når de skulle ud med kemikalier og højtryksspulere og rense

havemøbler, tag og fliser, fordi alt bliver grønt. De udgifter, almindelige mennesker havde

i den forbindelse, var nok ikke regnet med. Det var ufatteligt, at regeringen brugte

kræfterne på at slippe billigere i stedet for at lægger pres på de andre lande. Det syntes

hun var en forkert prioritering.

Miljø- og fødevareministeren

svarede Holger K. Nielsen, at når hun reagerede på

situationen, var det faktisk udtryk for rettidig omhu, for når man lavede en fremskrivning

kunne man se, at Danmark kunne nå 21-23 pct. behæftet med usikkerhed. Hun syntes,

det var en urimelig stor byrde, hvis man skulle op på 24 pct. Det handlede om at fortælle,

hvordan virkeligheden så ud, og det gjorde hun med god samvittighed, fordi man gør så

meget på området i Danmark.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 188: Foreløbigt referat af mødet den 27/11-15 NEC-direktivet

Ministeren svarede Søren Søndergaard, at bredspredning af gylle giver en stor

ammoniakudledning, hvor man i Danmark kræver, at gylle spredes via slanger, der går

ned i jorden. Det var en meget effektiv måde at begrænse ammoniakudledning.

Ministeren var ikke sikker på, hun var enig i, at Kommissionen var grøn, mens

medlemslandene var sorte, for det var ikke altid, Kommissionen lyttede efter de gode

forslag. Forslaget om forbud mod bredspredning var f.eks. et oplagt instrument. Her

savnede hun indsigt og forståelse for omkostningseffektivitet fra Kommissionen.

Ministeren ville komme tilbage til Europaudvalget med en diskussion om, at nogle af

initiativerne ramte meget skævt. Det var ikke fair, hvis Danmark, der gør så meget på

området, skulle straffes yderligere. Det handlede om at bevare en balance og den danske

førerposition.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod forhandlingsoplægget, idet kun

Socialdemokratiet, enhedslisten, Alternativet og Socialistisk Folkeparti havde ytret sig

imod det.