EU-note - 2015-16 - E 28: Kommissionens nye skattepakke og aktuelle EU-sager

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del EU-note E 28
Offentligt

Europaudvalget, Skatteudvalget

EU-konsulenten

EU-note

Til:

Dato:

Udvalgenes medlemmer

1. februar 2016

Kommissionens nye skattepakke og aktuelle EU-sager

De mange eksempler på skatteunddragelse har ført til, at flere aktører efter-

spørger øget samarbejde og koordination i EU og internationalt. Det skønnes,

at EU-landene årligt mister omkring 1.000 mia. euro i skatteindtægter. Denne

note gennemgår Kommissionens nye skattepakke og en række aktuelle EU-

sager på skatteområdet. Dette gælder den automatiske udveksling af skatte-

afgørelser, et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag m.v.

Der har i en årrække været fokus på at bekæmpe problemet med skatteund-

dragelse. Det gælder ikke bare i EU, men også i OECD og G20. Kommissio-

nen forsøger at samordne en række af de aktuelle skattesager i EU.

Det skønnes, at EU-landene mister omkring 1.000 mia. euro i skatteindtægter

hvert år som følge af skatteunddragelse og skatteundgåelse. Det giver et stort

tab af indkomstskat til medlemsstaterne og er samtidig konkurrenceforvri-

dende.

Et andet element, der udfordrer de nationale skattesystemer, er digitaliserin-

gen af den globale økonomi. Den har ført til, at virksomheder kan stille tjene-

steydelser til rådighed, som ikke nødvendigvis kan afgrænses geografisk.

Dario Paternoster (2015):

Generel skattepolitik.

European Parliamentary Research Service.

European Parliamentary Research Service (februar, 2015):

Tax policy in the EU.

1/6

EU-note - 2015-16 - E 28: Kommissionens nye skattepakke og aktuelle EU-sager

EU’s kompetence på skatteområdet

Udskrivning og indkrævning af skatter er nationalstaternes kompetence. Lis-

sabontraktaten indeholder kun begrænset hjemmel som fx forbud mod diskri-

minerende skatter på andre medlemsstaters varer samt hjemmel til at harmo-

nisere indirekte skatter, fx punktafgifter for at forhindre konkurrenceforvridning

i det indre marked. Enhver skatteaftale kræver enstemmighed i Rådet.

De mange eksempler på skatteunddragelse har ført til, at flere aktører efter-

spørger øget samarbejde og koordination i EU og internationalt. Selv om sam-

arbejde på skatteområdet har vist sig vanskeligt, er der sket en vis harmonise-

ring af de indirekte skatter, f.eks. på momsområdet. Samtidig udveksler de

nationale skattemyndigheder informationer, som er baseret på bilaterale afta-

ler, konventioner og EU-retten.

Den nye skattepakke og aktuelle EU-sager

Den 28. januar 2016 præsenterede Kommissionen en ny skattepakke,

der ta-

ger endnu et sværdslag for at forhindre skatteunddragelse. Formålet med

pakken er ifølge Kommissionen en mere koordineret tilgang i EU, der bygger

på de globale standarder for skatteunddragelse, som OECD præsenterede i

oktober 2015.

Øget koordination vil ikke betyde mindsteværdier for skatteni-

veauet i EU.

Fokus er her de vigtigste elementer i den nye skattepakke, som er de kon-

krete lovgivningsinitiativer:



juridisk bindende foranstaltninger, der skal stoppe de metoder, som

selskaberne bruger for undgå beskatning

et forslag om, at medlemsstaterne udveksler skatterelaterede oplys-

ninger om de multinationale selskaber, der opererer i EU

en ny liste

over de tredjelande, der fungerer som skattely

Jf. Lissabontraktaten, art. 110-113 TEUF.

European Parliamentary Research Service (oktober, 2015):

Legislation Practices Regarding Ex-

change of Information between National Tax Administrations in Tax Matters.

Den såkaldte Anti Tax Avoidance Package (ATAP).

Pakken afspejler den nuværende globale politiske og økonomiske tilgang til selskabsbeskat-

ning. I oktober sidste år blev OECD-landene enige om foranstaltninger for at begrænse udhu-

ling af skattegrundlaget og flytning af fortjeneste (BEPS).

Kommissionen har også præsenteret en ekstern strategi for effektiv beskatning. I strategien op-

stilles kriterier for god skattepraksis, når EU-landene indgår skatteaftaler med tredjelande. Det

drejer sig om kriterier for gennemsigtighed, udveksling af information, fair skattekonkurrence

m.v. Kommissionen vil også indarbejde statsstøttekriterier, når der forhandles handelsaftaler

med tredjelande. I pakken er der også en mere overordnet meddelelse og et arbejdsdokument.

Her redegør Kommissionen for de overvejelser, der ligger bag ønsket om at bekæmpe skatte-

undgåelse. De er ledsaget af en ny undersøgelse om aggressiv skatteplanlægning, der beskri-

ver typiske metoder til at undgå beskatning.

Kommissionen opfordrer medlemslandene til at arbejde for publikationen af en sådan liste se-

nest i begyndelsen af 2019.

2/6

EU-note - 2015-16 - E 28: Kommissionens nye skattepakke og aktuelle EU-sager

Konkret foreslår Kommissionen et direktiv om bekæmpelse af skatteunddra-

gelse, der skal tackle nogle af de mest udbredte metoder til skatteundgåelse.

Kommissionen foreslår desuden at ændre direktivet om administrativt samar-

bejde,

så der skabes større gennemsigtighed omkring selskabsbeskatning.

Formålet er at få de nationale myndigheder til udveksle skatterelaterede op-

lysninger om multinationale selskabers aktiviteter i hvert enkelt land.

Kommissionen har indtil videre alene forpligtet sig til at undersøge spørgsmå-

let om en offentlig land for land-rapportering. Kommissionen vil fremover for-

pligte disse selskaber til at offentliggøre, hvor meget de betaler i skat til hvert

enkelt land, de befinder sig i.

Tabel 1 – selskabsskatteplanlægning og tab af skatteindtægter i EU

Europa-Parlamentets researchenhed skønner konservativt, at det årlige tab af skatteindtægter i

EU-landene er mellem 50 og 70 mia. euro alene på grund af aggressiv selskabsskatteplanlæg-

ning. Hvis de multinationale selskabers individuelle skatteforanstaltninger og mangler i den admi-

nistrative skatteinddrivelse tælles med, vurderes det årlige tab i skatteindtægter derimod at være

mellem 160 og 190 mia. euro.

Automatisk udveksling af skatteafgørelser

Kommissionen præsenterede i marts 2015 den såkaldte gennemsigtigheds-

pakke.

Det centrale element i Kommissionens pakke er lovforslaget om au-

tomatisk udveksling af informationer mellem medlemsstaterne om deres skat-

teafgørelser.

Formålet er at sikre, at oplysninger om forhåndsgodkendte grænseoverskri-

dende afgørelser og prisfastsættelsesordninger automatisk bliver udvekslet

mellem medlemsstaterne. Med indførelsen af den automatiske udveksling af

oplysninger vil der ske en revision af direktivet om administrativt samarbejde

på beskatningsområdet.

KOM (2016) 0025.

Kommissionen har oplyst, at der en konsekvensanalyse på vej, og man forventer, at Kommissi-

onen vil fremlægge et forslag i foråret 2016.

European Parliamentary Research Service (september, 2015):

Bringing transparency, coordi-

nation and convergence to corporate tax policies in the European Union.

Pakken revurderer en række tiltag, som allerede tidligere er fremlagt, f.eks. handlingsplanen

om skatteaftaler fra 2012.

Jf. Rådets direktiv 77/799/EØF.

3/6

EU-note - 2015-16 - E 28: Kommissionens nye skattepakke og aktuelle EU-sager

På nuværende tidspunkt er der reelt begrænset informationsudveksling mel-

lem de nationale myndigheder om deres skatteafgørelser. Kommissionen me-

ner, at denne tilstand bør ændres. Derfor vil Kommissionen forpligte de natio-

nale skattemyndigheder til automatisk at dele information med alle andre

medlemsstater om deres grænseoverskridende skatteafgørelser.

Et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag

I forlængelse af gennemsigtighedspakken vedtog Kommissionen i juni 2015

en handlingsplan om selskabsbeskatning i EU.

Her blev forslaget om det

fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (CCCTB) første gang relanceret.

Formålet er at skabe et fælles regelsæt for beregning af virksomheders skat-

tepligtige indkomst i EU. Samtidig gives selskaberne mulighed for at udfylde

en fælles selvangivelse for alle deres indtægter i stedet for en selvangivelse

for hvert af de lande, de opererer i. Det betyder, at koncerner kan vælge at

opgøre en samlet skattepligtig indkomst efter ét sæt fælles EU-regler. Hvert

land beskatter den del af selskabets indkomst, som henføres til det pågæl-

dende land – med egne selskabsskattesatser. Det er kun metoden til bereg-

ning af skattepligtig indkomst, der er fælles.

Der har reelt endnu ikke været fremskridt i forhandlingerne om CCCTB-forsla-

get, som har været til forhandling i en årrække. Dette skyldes en blokering i

Rådet, hvor kravet om enstemmighed har gjort det vanskeligt at lande et fæl-

les selskabsskattegrundlag.

Forslaget blev oprindeligt fremsat i 2011, og det ventes, at Kommissionen i

begyndelsen af 2016 fremsætte et forslag med de elementer fra det eksiste-

rende CCCTB-forslag fra 2011, der har betydning for udhuling af skattebasen

og flytning af overskud.

Land for land-rapporteringen

Kommissionen foreslog allerede med gennemsigtighedspakken, at det bør

overvejes, hvordan der ud over det administrative samarbejde om selskabsskat

kan skabes mere adgang til skatteoplysninger fra multinationale selskaber. Der

eksisterer allerede EU-lovgivning, der stiller krav om gennemsigtighed for ban-

kerne

og for store udvindings- og skovbrugsindustrier.

Dette gælder især

skattebetaling til EU-landene i form af såkaldt landeopdelt rapportering. Kom-

missionen overvejer på nuværende tidspunkt at udvide denne forpligtelse til

Medlemsstater, som modtager denne information, kan så i givet fald anmode om flere detaljer.

KOM (2015) 0302.

Jf. kapitalkravsdirektiv IV, som blev vedtaget i 2013.

Jf. regnskabsdirektivet.

4/6

EU-note - 2015-16 - E 28: Kommissionens nye skattepakke og aktuelle EU-sager

også at gælde multinationale selskaber, når det handler om at offentliggøre

skatteoplysninger.

EU's adfærdskodeks om selskabsbeskatning

Arbejdet med adfærdskodeksen, der skal bidrage til at forhindre skadelig skat-

tekonkurrence inden for selskabsbeskatningen, varetages af EU’s såkaldte

adfærdskodeksgruppe. Formålet er at se på, hvornår en skatteordning er ska-

delig og at afskaffe enhver skadelig skatteforanstaltning, som er i strid med

kodeksen.

Gruppen arbejder også med antimisbrug og informationsudveksling i sager

om såkaldt transfer pricing, administrativ praksis og forholdet til tredjelande.

Adfærdskodeksen om selskabsbeskatning er frivillig og mellemstatslig. Ko-

deksen har vist sig ikke at være effektiv nok, når det drejer sig om at tackle

skadelige skatteordninger. Kommissionen er derfor ved at se på, hvordan ad-

færdskodeksgruppens arbejde kan forbedres.

Statistik om skatteunddragelse, skatteundgåelse og skattegabet

Kommissionen og Eurostat vil sammen med medlemsstaterne se på, hvordan

der bedst kan foretages et skøn af omfanget af skatteunddragelse og skatte-

undgåelse, mens skattegabet i EU mindskes.

Skattegabet er den forskel, der

er mellem skyldig skat og det beløb, der rent faktisk opkræves af de nationale

myndigheder.

Det er indtil videre ikke fastlagt, hvilket omfang og hvilke virkninger disse pro-

blemer har. Det er vanskeligt at fremlægge målrettede politiske initiativer, hvis

der ikke findes gennemarbejdet statistik over problemernes omfang.

TAXE-udvalget

I forbindelse med Kommissionens løbende undersøgelser af afgørelser i skat-

tespørgsmål nedsatte Europa-Parlamentet det særlige TAXE-udvalg. Udval-

get skal undersøge, om medlemsstaterne har favoriseret en række virksom-

heder skattemæssigt. Den 2. december 2015 besluttede Europa-Parlamentet

at give udvalget et nyt mandat på seks måneder fra december 2015 til juni

2016.

Dette arbejde forventes færdiggjort under det hollandske formandskab.

Til det formål er den såkaldte FISCALIS-projektgruppe nedsat, som skal medvirke til at opnå

større gennemsigtighed mellem medlemsstaterne, hvad angår data over deres nationale skatte-

gab og til at opstille metoder til beregning heraf.

Skatteunddragelse og skatteundgåelse er ikke det eneste, der medvirker til skattegabet. Også

andre faktorer som administrative fejl og konkurser spiller en rolle.

5/6

EU-note - 2015-16 - E 28: Kommissionens nye skattepakke og aktuelle EU-sager

TAXE 2-udvalget skal fuldføre TAXE 1-udvalgets arbejde. Det gælder især

adgangen til relevante skattedokumenter og fortsat afholdelse af høringer.

Desuden skal udvalget overvåge, hvordan anbefalingerne fra TAXE 1 bliver

håndteret.

Med venlig hilsen

Christian Willer (5526)

6/6