Europaudvalget 2015-16
KOM (2015) 0595 Bilag 7
Offentligt
1601409_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr.
Den 19. februar 2016
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 25. januar 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 422 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 422 (alm. del)
Vil ministeren som opfølgning på den tekniske gennemgang den 21. januar 2016 af
Kommissionens pakke om cirkulær økonomi udarbejde en oversigt over de dele af
direktiverne, der vil foreslås gennemført i komitéprocedurer, og hvad de andre
medlemslandes holdning er til anvendelsen af komitéprocedurer?
Svar
Kommissionen har i tilknytning til den fremlagte handlingsplan om cirkulær
økonomi fremlagt 4 lovgivningsforslag om ændringer i 6 affaldsdirektiver. De
foreslåede direktivændringer indeholder bl.a. en række nye lovgivningsbeføjelser
til Kommissionen i henhold til traktatens art. 290 og 291. Kommissionen får
herved beføjelse til at foreslå udbygning eller ændring af ikke væsentlige elementer
i direktiverne ved såkaldte delegeret retsakter (art. 290), eller beføjelse til i
komiteprocedure at foreslå bestemmelser med henblik på at sikre ensartet
gennemførelse af direktiverne i medlemsstaterne (art. 291). Både delegeret
retsakter og forslag, der behandles i komiteprocedure, vil kunne afvises hhv. af et
flertal i Europaparlamentet og/eller et kvalificeret flertal af medlemslande i Rådet.
I alt foreslås der i ændringsforslagene til 5 af de 6 direktiver 26
lovgivningsbeføjelser, heraf 16 i affaldsdirektivet, 6 i emballagedirektivet, 2 i
deponeringsdirektivet og én beføjelse i hvert af direktiverne om hhv. udtjente
køretøjer og om affald fra elektriske og elektroniske produkter.
Ud af de i alt 26 lovgivningsbeføjelser i direktiverne foreslås de 16 vedtaget som
beføjelse til Kommissionen til at kunne fremlægge delegeret retsakter, og 10
foreslås som beføjelse til at kunne lægge forslag frem til behandling i
komiteprocedure.
De foreslåede 16 beføjelser til at kunne fremlægge forslag som delegerede retsakter
vedrører først og fremmest forslag til fastlæggelse af fælles retningslinjer, som
mere detaljeret præciserer f.eks., hvilke vilkår medlemslandene skal opfylde for at
kunne af-klassificere affald og medregne bl.a. genbrug i de foreslåede bindende
genanvendelsesmålsætninger. Herudover foreslås delegerede retsakter generelt
anvendt som beføjelse til løbende at kunne foreslå tilpasning af en række tekniske
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 •
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • • www.mfvm.dk
kom (2015) 0595 - Bilag 7: Kopi af MOF alm. del - svar på spm. 422 om en oversigt over de dele af direktiverne om cirkulær økonomi, der vil foreslås gennemført i komiteprocedurer, fra miljø- og fødevareministeren
./.
bilag til direktiverne til den tekniske og videnskabelige udvikling. Se vedlagte notat
for detaljeret oversigt over de foreslåede lovgivningsbeføjelser til Kommissionen.
De 10 foreslåede beføjelser til komiteprocedure vedrører først og fremmest
etablering af ensartede indikatorer og målemetoder i relation til fremme af
nationale foranstaltninger for affaldsforebyggelse, samt etablering af ensartede
systemer for indrapportering til Kommissionen om de tiltag, medlemslandene
træffer både i relation til genanvendelse, affaldsforebyggelse og minimering af
deponering.
I de hidtidige foreløbige reaktioner på Kommissionens forslag har ingen
medlemslande fremlagt synspunkter på den foreslåede anvendelse af
komiteprocedurer. Enkelte medlemslande herunder Danmark har dog
tilkendegivet en mere principiel modstand mod den af Kommissionen foreslåede
anvendelse af delegeret retsakter.
Eva Kjer Hansen
/
Claus Torp
2