Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 895
Offentligt
1788823_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 44. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
onsdag den 14. juni 2017
kl. 9.30
vær. 2-133
Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),
næstformand, Christina Egelund (LA), Joachim B. Olsen (LA), Benny
Engelbrecht (S), Peter Hummelgaard Thomsen (S), Bruno Jerup
(EL), Nikolaj Villumsen (EL), Rasmus Nordqvist (ALT) og Holger K.
Nielsen (SF).
udenrigsminister Anders Samuelsen, finansminister Kristian Jensen
og energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt.
Desuden deltog:
L
Punkt 1. Fortsat drøftelse og evt. vedtagelse af procesplan for udvalgsaktiviteter
ude i landet
Punktet blev behandlet for lukkede døre.
1308
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 895: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-17
44. Europaudvalgsmøde 14/6 2017
Punkt 2. Rådsmøde nr. 3551 (udenrigsanliggender) den 19. juni 2017
EUU alm. del (16)
bilag 725 (kommenteret dagsorden)
Udenrigsministeren
sagde, at han ville forelægge de væsentligste punkter på rådsmødet
for udenrigsanliggender den 19. juni 2017. Punkterne var til orientering.
1.
EU’s globale strategi
Politisk drøftelse/rådskonklusioner
JOIN (2017) 0021
Rådsmøde 3551
bilag 1 (samlenotat side 2)
EUU alm. del (16)
bilag 735 (foreløbigt udvalgsmødereferat,
senest behandlet i EUU 11/5-17)
EUU alm. del (16)
bilag 98 (udvalgsmødereferat side 56,
behandlet i EUU 7/10-17)
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
2. EU-NATO-samarbejde
Præsentation/(Evt.) rådskonklusioner
Rådsmøde 3551
bilag 1 (samlenotat side 5)
EUU alm. del (16)
bilag 735 (foreløbigt udvalgsmødereferat,
senest behandlet i EUU 11/5-17)
EUU alm. del (16)
bilag 209 (udvalgsmødereferat side 235,
behandlet i EUU 11/11-17)
Udenrigsministeren:
mødet vil EU’s udenrigsrepræsentant og NATO’s generalsekre-
tær præsentere en fælles rapport, der gør status over implementeringen af fælleserklæ-
ringen fra NATO-topmødet i Warszawa i juli sidste år om et styrket EU-NATO-
samarbejde.
I erklæringen blev der udpeget syv områder, hvor EU-NATO-samarbejdet med fordel
kunne styrkes
bl.a. på områder som cybersikkerhed, hybride trusler og inden for mari-
tim sikkerhed. De syv prioriterede samarbejdsområder er efterfølgende blevet omsat til i
alt 42 konkrete forslag, som blev politisk godkendt i både EU og NATO i december 2016.
Det er mit indtryk, at der er stor opbakning til samarbejdet, og at der er sket konkrete
fremskridt på de enkelte samarbejdsområder. Samarbejdet mellem NATO’s operation
Sea Guardian og EU’s operation Sophia i Middelhavet kan nævnes som eksempler.
Fra regeringens side ser vi store fordele ved et styrket EU-NATO-samarbejde, og vi vil
bakke op om den fortsatte videreudvikling af samarbejdet. Med en forværret sikkerhedssi-
1309
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 895: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-17
44. Europaudvalgsmøde 14/6 2017
tuationen i og omkring Europa er det vigtigt, at EU og NATO samarbejder og supplerer
hinanden, så vi effektivt kan forbedre sikkerheden for Europas borgere.
3. Migration
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3551
bilag 1 (samlenotat side 7)
EUU alm. del (16)
bilag 547 (udvalgsmødereferat side 547,
senest behandlet i EUU 3/3-17)
Udenrigsministeren:
Afsættet for drøftelsen om migration vil være den fjerde frem-
skridtsrapport om EU’s migrationspartnerskaber med oprindelses-
og transitlande, som
Kommissionen præsenterede i går. Drøftelsen vil lede frem til Det Europæiske Råd den
22.-23. juni. Jeg vil derfor tage emnet under et, når jeg om lidt forelægger mødet i Rådet
for almindelige anliggender den 20. juni.
1310
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 895: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-17
44. Europaudvalgsmøde 14/6 2017
4. Irak
Politisk drøftelse/rådskonklusioner
Rådsmøde 3551
bilag 1 (samlenotat side 11)
EUU alm. del (16)
bilag 205 (udvalgsmødereferat side 197,
senest behandlet i EUU 4/11-16)
Udenrigsministeren:
På rådsmødet vil der endvidere være en drøftelse af situationen i
Irak. Den irakiske regering og den internationale koalitions kampagne mod ISIL har op-
nået stor fremgang i landet. Store områder er befriet fra ISIL, og i øjeblikket kæmpes der
om Mosuls bykerne. Kampen mod ISIL i Irak er dog ikke overstået med indtagelsen af
Mosul, da ISIL fortsat kontrollerer områder som den vestlige del af Anbar og Hawija i Kir-
kuk.
ISIL udgør derudover fortsat en alvorlig trussel for Europas og Danmarks sikkerhed, og vi
kan efter de seneste blodige terrorangreb i London, Manchester og Stockholm konstate-
re, at der fortsat er et stort behov for, at vi også i EU arbejder sammen om at forhindre og
bekæmpe ISIL.
EU spiller
en vigtig rolle i kampen mod ISIL. EU’s tilgang fokuserer på en række stabilise-
rings- og udviklingstiltag samt diplomatiske indsatser, som supplerer den militære indsats
i den internationale koalition mod ISIL.
Jeg forventer, at vi får en statusopdatering på strategiens implementering, og at vi på den
baggrund drøfter, hvordan Irak kan komme videre efter befrielsen af Mosul, og hvordan vi
kan støtte op om denne proces.
Fra dansk side lægger vi vægt på behovet for en mere langsigtet stabiliseringsindsats i
Irak, der gennem fremme af politisk stabilitet og sammenhold skal adressere de betingel-
ser, der har bidraget til fødslen af ISIL. Vi har fra dansk side prioriteret en øget støtte til
især politisk dialog og forsoning og vil arbejde for, at EU øger sit fokus på dette indsats-
område. Jeg vil ligeledes fremhæve vigtigheden af en fortsat EU-indsats for at yde støtte
til de internt fordrevne og afhjælpe den humanitære krise i Irak. Danmark arbejder for en
fælles EU-indsats på dette område.
Endelig lægger vi fra dansk side vægt på, at den irakiske regering overholder internatio-
nal folkeret og sikrer retsforfølgelse af de ansvarlige for formodede menneskerettigheds-
overgreb under de seneste års kampe.
Nikolaj Villumsen
spurgte, hvad ministeren ville gøre for at stoppe den irakiske rege-
rings gentagne overgreb på civile, når nu ministeren selv talte om humanitære hensyn.
Og hvad ville EU gøre for at kritisere støtten til terrorgrupper?
Udenrigsministeren
svarede, at det indgik i samtaler med irakerne, og at han selv havde
selv påpeget de kritisable forhold over for irakiske kolleger. Der var en løbende dialog for
at holde tingene på rette spor.
1311
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 895: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-17
44. Europaudvalgsmøde 14/6 2017
5. Bekæmpelse af terrorisme
Politisk drøftelse/rådskonklusioner
Rådsmøde 3551
bilag 2 (supplerende samlenotat)
EUU alm. del (141)
bilag 436 (udvalgsmødereferat side 594,
senest behandlet i EUU 6/2-15)
Udenrigsministeren:
EU står over for en alvorlig trussel fra global terrorisme, hvilket de
seneste terrorangreb i Storbritannien vidner om. Der er derfor behov for konstant at sikre,
at EU’s fælles tiltag rent faktisk bidrager til sikkerheden i Europa.
På rådsmødet vil der være en drøftelse af EU's terrorbekæmpelsesindsats. Der vil også
blive vedtaget rådskonklusioner. Det er noget, vi fra dansk side har presset på for, så vi
sikrer, at der bliver taget højde for den seneste udvikling på området.
Jeg er særlig tilfreds med, at der lægges op til et styrket samarbejde med koalitionen mod
ISIL. ISIL udgør den største terrortrussel mod Danmark, og vi skal sikre, at EU er på for-
kant med udviklingen. Jeg er også tilfreds med, at der sættes ekstra ind over for terrorfi-
nansiering, fremmedkrigere og terrorpropaganda på internettet.
Sikkerheden i Europa hænger tæt sammen med, hvad der sker uden for vores region, og
derfor skal EU’s fælles udenrigs-
og sikkerhedspolitik også bidrage til at afhjælpe de
grundlæggende årsager til radikalisering og konflikt i EU’s nærområde, som i sidste ende
kan lede til terrorangreb i EU.
Nikolaj Villumsen
sagde, at der var en lidt syret konflikt mellem Saudi-Arabien og alliere-
de på den ene side og Qatar på den anden, hvor de beskyldte hinanden for at støtte eks-
tremistiske terrorgrupper. Virkeligheden var, at de begge støttede ekstrem islamisme. Ville
EU gøre noget for at sætte ind over for støtten fra diktaturer til ekstreme grupper?
Udenrigsministeren
svarede, at der var en dialog med alle parter. Det er vigtigt at be-
kæmpe terrorisme og årsagen til den. Det var et element i alle de samtaler, som regerin-
gen tog del i
at sørge at påvirke i den rigtige retning.
1312
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 895: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-17
44. Europaudvalgsmøde 14/6 2017
6. Rådskonklusioner vedrørende klimaforandringer
Rådskonklusioner
Rådsmøde 3551
bilag 3 (supplerende samlenotat)
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
7. Eventuelt
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
8. Siden sidst
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
1313
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 895: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-17
44. Europaudvalgsmøde 14/6 2017
Punkt 3. Rådsmøde nr. 3552 (almindelige anliggender) den 20. juni 2017
EUU alm. del (16)
bilag 725 (kommenteret dagsorden)
Udenrigsministeren
ville forelægge punktet vedrørende forberedelse af det kommende
møde i Det Europæiske Råd den 22.-23. juni til orientering.
1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 22.-23. juni 2017
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3552
bilag 2 (supplerende samlenotat side 2)
Det Europæiske Råd 22-23/6-17
bilag 1 (udkast til
kommenteret dagsorden)
Det Europæiske Råd 22-23/6-17
bilag 4 (udkast til konklusioner
vedr. møde i Det Europæiske Råd 22-23/6-17)
Udenrigsministeren:
På mødet den 20. juni vil der være en drøftelse af udkastet til Det
Europæiske Råds konklusioner. Jeg forventer, at fokus vil være på tre overordnede ho-
vedemner.
For det første ventes der på topmødet en bred drøftelse af migration. Det er forventnin-
gen, at stats- og regeringscheferne vil gøre status over en række igangværende indsatser
på området, herunder særlig opfølgningen på Maltaerklæringen vedrørende håndtering af
den centrale middelhavsrute samt status over de migrationspartnerskaber, der blev etab-
leret med fem oprindelses- og transitlande i 2016.
Som nævnt under min forelæggelse af rådsmødet for udenrigsanliggender den 19. juni
præsenterede Kommissionen i går, som led i forberedelserne af topmødet, fjerde frem-
skridtsrapport om arbejdet med migrationspartnerskaber. Partnerskaberne fokuserer i
første omgang på Nigeria, Niger, Senegal, Mali og Etiopien. Af fremskridtsrapporten
fremgår det, at samarbejdet med landene fortsat udvikler sig, men bør accelereres yderli-
gere, ikke mindst i forhold til tilbagetagelse. Der er behov for en løbende og langsigtet
indsats, hvor EU trækker på alle instrumenterne i værktøjskassen. Fra regeringens side
lægger vi vægt på en noget for noget-tilgang, hvor de partnerlande, der leverer i forhold til
samarbejdet om tilbagetagelse, vil blive tilgodeset, mens manglende samarbejdsvilje skal
have negative konsekvenser.
Fremskridtsrapporten gør også status over
EU’s samarbejde med Libyen, herunder den
indsats, der finder sted som led i opfølgningen på Maltaerklæringen. Generelt arbejdes i
EU hårdt på at omsætte Maltaerklæringen til virkelighed, men indsatser i Libyen er i sa-
gens natur utroligt vanskelige på grund af de politiske og sikkerhedsmæssige forhold i
landet. Der er iværksat initiativer, der bl.a. skal styrke kontrollen med Libyens sydlige
grænse og træne den libyske kystvagt. I april godkendte EU’s Trustfond for Afrika herud-
over et program til 90 mio. euro, der skal styrke beskyttelsen af migranter i Libyen og for-
bedre migrationsforvaltningen i landet.
1314
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 895: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-17
44. Europaudvalgsmøde 14/6 2017
På topmødet den 22.-23. juni ventes der også en drøftelse af status over forhandlingerne
om reform af det fælles europæiske asylsystem, herunder Kommissionens forslag til re-
form af Dublinsystemet. Det er ingen hemmelighed, at der her er tale om ganske svære
forhandlinger. I lyset af forbeholdet fokuserer vi fra regeringens side på at sikre en ord-
ning, som fastholder Danmarks deltagelse i Dublinsamarbejdet uden at blive omfattet af
en permanent mekanisme til omfordeling af asylansøgere.
Andet hovedemne for mødet i Det Europæiske Råd ventes at være sikkerhed og forsvar.
Dels ventes stats- og regeringscheferne at gøre status over
arbejdet med at styrke EU’s
interne sikkerhed, herunder særligt fremskridtene i forhold til styrkelsen
af EU’s eksterne
grænser, dels ventes de at fortsætte
drøftelserne om videreudviklingen af EU’s fælles
sikkerheds- og forsvarspolitik. Drøftelsen skal ses i lyset af den øgede terrortrussel og det
øgede konfliktniveau i og omkring Europa.
I forhold til ekstern sikkerhed og forsvar, forventer jeg bl.a., at Det Europæiske Råd vil
byde Kommissionens meddelelse om en europæisk forsvarsfond velkommen. Hensigten
med forsvarsfonden er at øge Europas strategiske autonomi ved at skabe bedre betingel-
ser for forsvarsindustrien og større incitamenter for samarbejde om udviklingen af strate-
giske forsvarskapaciteter og teknologier. Det er noget, vi fra dansk side kan støtte op om.
Dels fordi vi forventer, at det kan komme danske virksomheder til gode, dels fordi udvik-
lingen af europæiske strategiske forsvarskapaciteter og teknologier styrker EU som sik-
kerhedsaktør. Det vil i sidste ende også styrke NATO.
Topmødets tredje hovedemne ventes at være vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne.
Konkret forventer jeg, at stats- og regeringscheferne vil gøre status over ambitionen om
at gennemføre strategierne for videreudvikling af det indre marked inden udgangen af
2018.
Herudover forventer jeg en drøftelse af, hvordan EU sikrer en frihandelspolitik, der høster
fordelene ved åbne markeder, samtidig med at der tages hensyn til borgernes bekymrin-
ger i forhold til frihandel. Frihandelsdagsordenen oplever stigende modstand
både i og
uden for EU. Men det er afgørende, at EU fastholder en handelsliberal linje. Øget protek-
tionisme er ikke gavnligt for konkurrenceevnen, væksten eller beskæftigelsen i Danmark
eller i EU. På den baggrund håber vi fra regeringens side også fortsat, at EU i den nær-
meste fremtid kan indgå en politisk aftale med Japan om en frihandelsaftale. Det er ambi-
tiøst, men det ville være et meget konkret resultat, som ville gavne borgere og virksom-
heder.
Endelig ventes Det Europæiske Råd at tilslutte sig de landespecifikke anbefalinger og
dermed afslutte det europæiske semester for 2017.
Udover de tre hovedemner forventer jeg, at stats- og regeringscheferne vil genbekræfte
deres fulde opbakning til Parisaftalen og implementeringen heraf. Afhængig af udviklin-
gen frem mod topmødet vil der desuden kunne komme yderligere emner på dagsorde-
nen.
1315
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 895: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-17
44. Europaudvalgsmøde 14/6 2017
Nikolaj Villumsen
påpegede, at der var lagt op til et meget tæt EU-NATO-samarbejde.
Skulle der bruges nogle af EU’s egne midler på udviklingen af
det militære samarbejde?
Hvad var regeringens holdning til, at danske skatteborgere skulle bidrage til et militær
samarbejde? Hvad angik noget for noget-princippet, ville han gerne vide, om man også
ville tage penge fra civilsamfundet i de lande, der ikke ville tage asylansøgere tilbage. Det
var ikke en hemmelighed, at menneskerettigheder har det skidt i Etiopien, så var det ikke
farligt at yde støtte til diktaturstater, fordi de holder flygtninge eller migranter tilbage? Det
kunne få det hele til at eksplodere, så man på sigt ville få endnu flere flygtninge til EU
ligesom man havde set det med Libyen.
Holger K. Nielsen
spurgte, om EU ville fastlægge retningslinjer for noget for noget-
princippet. Man skulle være opmærksom på, at den udviklingspolitiske strategi var det
formuleret anderledes end det, som ministeren gav udtryk for. Der var ikke tale om at
straffe lande, som ikke ville tage statsborgere tilbage, netop fordi man så risikerede at
straffe de ngo’er, der kritiserer de pågældende regeringer. Hvad havde det med EU’s po-
litik at gøre?
Kenneth Kristensen Berth
udtrykte sin klare støtte til noget for noget-politikken, som
også gerne skulle udvides. Det var et rigtig godt initiativ at overveje at sammenkæde ad-
gangen til visum med villigheden til at tilbagetage asylsøgere. Han håbede, at regeringen
ville forfølge det mål
både på dansk og europæisk plan
for på den måde at få mere
gang i hjemsendelserne.
Udenrigsministeren
svarede Nikolaj Villumsen, at der ikke var en afklaring på, hvor mid-
lerne skulle komme fra. Han ville vende tilbage, så snart der var nyt. Etiopien spillede en
stor rolle i at løse husningen af flygtninge i regionen, og det stillede EU over for store ud-
fordringer på tilbagetagelsesområdet. Der havde til trods for løbende dialog ikke været
resultater de seneste 17 måneder. Ministeren var tilfreds med det, han havde forelagt, og
med det, der stod i den udviklingspolitiske strategi. Målet var at bruge noget for noget-
princippet som et middel for at fremme den dagsorden, som EU ønskede. Hvis man først
havde trukket det kort en gang, var det endegyldigt trukket.
Nikolaj Villumsen
spurgte, om det var rigtigt forstået, at det stadig var til diskussion,
hvem der skulle betale
for EU’s militære planer,
og at det ikke var udelukket, at danske
skatteborgere kom til at bidrage økonomisk trods forbeholdet? Støttede regeringen det?
Kunne ministeren i øvrigt udelukke, at man tog penge fra civilsamfundsorganisationer,
når det handlede om noget for noget-princippet og en konflikt med et lands regering? Og
var ministeren ikke bekymret for at indgå partnerskab med en diktaturstat som Etiopien,
der selv jager sin egen befolkning på flugt?
Holger K. Nielsen
spurgte, om det var EU’s udviklingspolitik, som man lod noget for no-
get-princippet indgå i. Eller var det de nationale politikker, der skulle følges ad? Det var jo
nationale problemstillinger, der var tale om.
1316
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 895: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-17
44. Europaudvalgsmøde 14/6 2017
Peter Hummelgaard Thomsen
sagde, at han var enig med ministeren i, at man havde
brug for mere frihandel, men man havde også brug for, at frihandel kom alle til gavn. Var
ministeren ikke enig i, at CETA-aftalens direkte henvisning til lønmodtagerrettigheder og
miljø og den måde, man havde indrettet voldgiften på, nu udgjorde en minimumsstandard
for kommende handelsaftaler med Japan og på sigt også med USA? Man kunne ikke
lave handelsaftaler, der var dårligere end den, man havde lavet med Canada. Ville mini-
steren fremhæve det over for sine kolleger på mødet?
Udenrigsministeren
svarede Nikolaj Villumsen, at der ikke var konkrete planer for finan-
siering, så han kunne ikke komme det nærmere. Om noget for noget-princippet sagde
ministeren, at partnerskaberne byggede på en skræddersyet noget for noget-tilgang til de
enkelte lande, og at der var indbyttet incitamenter, så de partnerlande, der leverer i sam-
arbejdet om tilbagetagelse, ville blive tilgodeset. Manglende vilje til at samarbejde ville få
negative konsekvenser. Der var flere indbyggede dilemmaer i det, og det var umuligt at
finde en perfekt løsning. Til Kenneth Kristensen Berth sagde ministeren, at EU-landene
drøfte systematisk brug af visumrestriktioner i tilbagetagelsespolitikken. På rådsmødet for
retslige og interne anliggender den 9. juni vedtog man rådskonklusioner, der understre-
gede vigtigheden af at anvende visumpolitikken som løftestang over for usamarbejdsvilli-
ge tredjelande med henblik på at fremme tilbagetagelse. Visumrestriktionerne kunne så-
ledes blive det første konkrete eksempel på anvendelse af negative konsekvenser i for-
hold til EU’s udsendelsesarbejde. Man kunne derudover forestille sig negative
konse-
kvenser i økonomiske og politiske samarbejder.
Ministeren var enig med Peter Hummelgaard Thomsen i, at man nu havde noget at sigte
efter i frihandelsaftaler
ikke nødvendigvis copy paste, men CETA var helt klart et godt
udgangspunkt.
Holger K. Nielsen
mente, at han havde stillet et elementært spørgsmål: Skulle noget for
noget-princippet
ind i EU’s
udviklingspolitiske strategi?
Nikolaj Villumsen
gentog sit spørgsmål om danske skattekroner til den nye militære
strategi i EU. Og kunne ministeren udelukke, at civilsamfundsorganisationer kunne miste
støtte som et led i noget for noget-princippet?
Udenrigsministeren
kunne ikke svare på nuværende tidspunkt. Om noget for noget-
tilgangen sagde han, at det var det princip, der gjorde sig gældende i forhold til partner-
skabsaftaler. Han havde forsøgt at svare efter bedste evne, og hvis det ikke rakte, ville
han gerne forsøge at svare retur på et skriftligt spørgsmål.
1317
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 895: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-17
44. Europaudvalgsmøde 14/6 2017
2. Interinstitutionel aftale om bedre lovgivning - lovgivningsmæssig program-
mering
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3552
bilag 1 (samlenotat side 3)
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
3. Præsentation af prioriteterne for Estland,
trioformandskab
Godkendelse
Rådsmøde 3552
bilag 2 (samlenotat side 5)
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Bulgarien
og
Østrigs
4. Det europæiske semester
Politisk drøftelse
KOM (2017) 0504, KOM (2017) 0500, KOM (2017) 0501-0527 (øvrige landes natio-
nale reform- og konvergensprogrammer)
Rådsmøde 3552
bilag 2 (samlenotat side 7)
EU-note (16)
E 32 (EU-note af 12/6-17 om det europæiske semester)
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
5. Eventuelt
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
6. Siden sidst
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
1318
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 895: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-17
44. Europaudvalgsmøde 14/6 2017
L
Punkt 4. Rådsmøde nr. 3553 (almindelige anliggender - artikel 50) den 20. juni
2017
EUU alm. del (16)
bilag 725 (kommenteret dagsorden)
Punktet blev behandlet for lukkede døre
1319
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 895: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-17
44. Europaudvalgsmøde 14/6 2017
L
Punkt 5. Samråd med finansministeren om regeringens holdning til Kommissionens
udkast til landespecifikke anbefalinger for Danmark og Kommissionens prioriteter
for den økonomiske politik i medlemslandene generelt (enslydende spørgsmål er
også stillet på FIU alm. del - samrådsspørgsmål AW) (holdes fælles med FIU)
KOM (2017) 0504
KOM (2017) 0504
samrådsspørgsmål A
EU-note (16)
E 32 (EU-note af 12/6-17 om det europæiske
semester)
Samrådsspørgsmål A
”Vil ministeren redegøre for regeringens holdning til Kommissionens udkast til landespeci-
fikke anbefalinger for Danmark og Kommissionens prioriteter for den økonomiske politik i
medlemslandene generelt? Ministeren bedes desuden redegøre for regeringens forvent-
ninger til behandlingen
i Rådet og Det Europæiske Råd.”
Punktet blev behandlet for lukkede døre.
1323
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 895: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-17
44. Europaudvalgsmøde 14/6 2017
FO
Punkt 6. Rådsmøde nr. 3549 (økonomi og finans) den 16. juni 2017
EUU alm. del (16)
bilag 725 (kommenteret dagsorden)
Finansministeren
oplyste, at han ville forelægge tre sager til forhandlingsoplæg og to
sager til orientering. For punktet om de landespecifikke anbefalinger henviste han til sam-
rådet tidligere på mødet (punkt 5).
FO
1. Direktivforslag om nedsatte momssatser for bøger, aviser og tidsskrifter
Generel indstilling
KOM (2016) 0758
Rådsmøde 3549
bilag 1 (samlenotat side 3)
KOM (2016) 0758 - svar på spm. 1, om en liste over momssatserne på
bøger, aviser og tidsskrifter i de 28 EU-lande, fra skatteministeren
EU-note (16)
E 25 (note af 7/4-17 om EU-perspektiver i forhold til offentlig
støtte til medier)
EUU alm. del (16)
bilag 560 (udvalgsmødereferat side 857, senest
behandlet i EUU 17/3-17)
Finansministeren:
Økofin ventes at enes om direktivforslaget vedr. momssatser for bø-
ger, aviser og tidsskrifter. Jeg orienterede udvalget om sagen forud for Økofin den 21.
marts.
De gældende momsregler betyder, at det ikke altid er muligt at have de samme moms-
satser på henholdsvis elektroniske og trykte bøger, aviser og tidsskrifter. Elektroniske
udgivelser skal således pålægges det enkelte lands normalsats, dvs. mindst 15 pct.
moms, mens momsen kan være lavere for trykte udgivelser (for nogle lande helt ned til
nul).
Der ventes enighed om et kompromis, hvor alle EU-lande nu må anvende nedsat moms-
sats (ned til 5 pct.) for elektroniske bøger, aviser og tidsskrifter. Det svarer til, hvad man
må i dag for trykte udgaver. Derudover får de lande, som pr. 1. januar 2017 anvendte en
stærkt nedsat sats (under 5 pct.) og nulsatser på trykte bøger, aviser og tidsskrifter mu-
lighed for at anvende de samme lave satser på elektroniske versioner.
Forslaget skal give bedre mulighed end i dag for at bruge samme sats på henholdsvis
trykte og elektroniske udgivelser. Samtidig er kompromiset mere restriktivt end Kommis-
sionens oprindelige forslag, som gav alle lande lov at nedsætte satserne helt ned til nul
for både trykte og elektroniske udgivelser.
Hovedparten af EU-landene er positive over for kompromisforslaget, men enkelte lande
forventes fortsat at arbejde for også at indføre nedsatte momssatser på helt andre ydel-
ser og varer end de foreslåede.
1328
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 895: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-17
44. Europaudvalgsmøde 14/6 2017
Fra dansk side arbejdes som hovedregel ud fra den mangeårige linje, at der ikke bør
skabes nye muligheder for nedsatte momssatser eller nulmoms. De giver konkurrence-
vridning, gør momssystemet mere kompliceret og giver indtægtstab.
Kompromiset giver nu kun mulighed for nedsatte satser på elektroniske udgivelser. Det
har mindre betydning for os hvilke nedsatte satser andre lande har på elektroniske udgi-
velser, fordi der altid er forbrugslandsbeskatning på elektroniske ydelser, dvs. dansk
moms når de sælges til forbrugere i Danmark. Kommissionens forslag gav alle lande mu-
lighed for stærkt nedsat moms (og nulsatser) også på trykte udgivelser. Det ville øge mu-
ligheden for salg til Danmark uden dansk moms ved salg under fjernsalgsgrænsen. Den
mere begrænsede udvidelse af mulighederne gør forslaget mere acceptabelt for os. Re-
geringen kan derfor acceptere at give de enkelte EU-lande mulighed for at indføre lavere
momssatser på elektroniske bøger, aviser og tidsskrifter. Vi støtter en løsning på linje
med formandskabets kompromisforslag.
Rasmus Nordqvist
spurgte, om regeringen og Rådet havde forholdt sig til udtalelsen fra
Europa-Parlamentets Kulturudvalg om lydpublikationer, hvor udvalget gav udtryk for, at
lydpublikationer skal behandles på samme måde som e-publikationer.
Finansministeren
var umiddelbart uforstående over for, hvorfor lydpublikationer ikke
skulle være med. Ministeren havde ikke set udtalelsen fra Europa-Parlamentets Kulturud-
valg, men sagde, at lydpublikationer vel er en elektronisk udgave af en avis, bog eller et
tidsskrift, og at der i hans optik umiddelbart var god ræson i at ligestille dem. Man skulle
dog kende dybden og faldgruberne i sagen for at kunne sige noget endeligt. Hvis det
kunne blive afklaret teknisk, var han enig i synspunktet.
Rasmus Nordqvist
var enig med ministeren og bad ham om også at forholde sig til det
skriftligt. Det forekom ham vigtigt at arbejde for en sidestilling af platforme.
Kenneth Kristensen Berth
kunne ikke støtte forhandlingsoplægget, idet han mente, at
moms ikke var noget, som EU skulle blande sig i.
Finansministeren
bekræftede, at han ville sende et svar til Rasmus Nordqvist.
Nikolaj Villumsen
støttede ministerens forhandlingsoplæg.
Holger K. Nielsen
støttede ministerens forhandlingsoplæg.
Peter Hummelgaard
Thomsen støttede ministerens forhandlingsoplæg.
Formanden
konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,
idet kun Dansk Folkeparti havde udtalt sig imod det.
1329
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 895: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-17
44. Europaudvalgsmøde 14/6 2017
2. Forslag om generel omvendt betalingspligt for moms
Generel indstilling
KOM (2016) 0811
Rådsmøde 3549
bilag 1 (samlenotat side 9)
KOM (2016) 0811
bilag 2 (notat om moms og forslag om omvendt
betalingspligt)
EUU alm. del (16)
bilag 312 (udvalgsmødereferat side 413, præsentation
af Kommissionens samlede lovgivningspakke på møde i EUU 2/12-16)
Finansministeren
Vi talte senest om forslaget om generel omvendt betalingspligt for
moms her i udvalget forud for Økofin den 21. marts. Der sigtes nu efter enighed om for-
slaget på baggrund af et konkret kompromisforslag. Der er dog måske behov for yderlige-
re drøftelser på teknisk niveau før enighed.
Generel omvendt betalingspligt betyder, at opkrævningen for moms sker i det sidste led i
værdikæden, f.eks. en detailforretning, der sælger videre til en privat kunde. Det afviger
fra normale momsregler, hvor der afregnes moms i hvert led i værdikæden. Kompromis-
forslaget indebærer, at EU-lande med relativt store problemer med momssvig midlertidigt
kan få lov at indføre generel omvendt betalingspligt.
Kommissionen havde oprindeligt foreslået, at også nabolande til lande, som indfører ge-
nerel omvendt betalingspligt, kunne få lov til at indføre dette system. Denne mulighed er
nu fjernet, da Rådets Juridiske Tjeneste har vurderet, at det vil være for vidtgående i for-
hold til hensynet til det indre marked.
De fleste lande ventes at være positive over for det seneste kompromisforslag. Der er
dog forskellige holdninger til de konkrete betingelser og krav til de lande, som ønsker at
indføre generel omvendt betalingspligt. Der er også delte meninger om de præcise regler
for de midlertidige tilladelser, bl.a. hvor længe de skal løbe.
Fra dansk side kan vi acceptere en aftale på linje med indholdet i det seneste kompromis.
Vi ser positivt på den seneste afgrænsning, hvor kun lande med særligt store svigproble-
mer kan indføre generel omvendt betalingspligt (og altså ikke længere nabolande). Det er
også meget vigtigt at fastholde kompromisets hensyn til virkningerne på det indre marked
og for andre lande samt regler om, at muligheden er tidsbegrænset og kan trækkes tilba-
ge.
1330
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 895: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-17
44. Europaudvalgsmøde 14/6 2017
FO
3. Ændring af direktivet om genopretning og afvikling af kreditinstitutter (BRRD)
Generel indstilling
KOM (2016) 0853
Rådsmøde 3549
bilag 1 (samlenotat side 18)
EUU alm. del (16)
bilag 560 (udvalgsmødereferat side 859, senest
behandlet i EUU 17/3-17)
Finansministeren:
Økofin ventes at vedtage et forslag til ændring af direktivet om bank-
krisehåndtering (BRRD) for at oprette en ny klasse af nedskrivningsegnet gæld i EU-
landenes konkursordener. Forslaget er en del af pakken om tilpasning af finansiel regule-
ring, som vi drøftede inden Økofin 6. december 2016. Der er enighed om at fremskynde
behandlingen af denne del af pakken. Der ventes bred enighed om forslagets indhold.
Princippet i BRRD er, at krisehåndtering først og fremmest skal ske gennem bail-in, dvs.
at kreditinstitutters aktionærer og kreditorer skal have nedskrevet deres tilgodehavender
og således påføres tab med henblik på rekapitalisering af nødlidende institutter. Staten
og dermed skatteborgerne skal ikke betale.
Forslaget om en ny klasse af nedskrivningsegnet gæld vil øge sikkerheden for, at kredito-
rer også i praksis kan nedskrives. Det vil også skabe større forudsigelighed og transpa-
rens om, hvilke kreditorer, der risikerer tab, ved håndtering af nødlidende kreditinstitutter.
Regeringen støtter på den baggrund kompromisforslaget. Dette forslag ændrer ikke i sig
selv på de kommende krav til, hvor meget institutterne skal udstede af den nye type
gæld.
Kenneth Kristensen Berth
sagde, at Dansk Folkeparti havde været for i første omgang,
men at man havde måtte konstatere, at selv om det var frivilligt, om man ville anvende
dansk ret eller søge afklaring via en international voldgiftsdomstol, var det alligevel et
spørgsmål om, at man flyttede dansk beslutningsret til en international voldgiftsret. Han
kunne dermed ikke støtte ministerens forhandlingsoplæg.
Nikolaj Villumsen
støttede ministerens forhandlingsoplæg, idet det var et ædelt formål at
støtte, at statskassen ikke ender med at blive tømt for at dække tab i nødlidende finans-
institutter.
Holger K. Nielsen
støttede ministerens forhandlingsoplæg.
Peter Hummelgaard
Thomsen støttede ministerens forhandlingsoplæg.
Formanden
konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,
idet kun Dansk Folkeparti havde udtalt sig imod det.
1331
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 895: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-17
44. Europaudvalgsmøde 14/6 2017
FO
4. Indfasning af IFRS 9 og udfasning af undtagelse for statsgældseksponeringer
Generel indstilling
KOM (2016) 0850
Rådsmøde 3549
bilag 1 (samlenotat side 25)
EUU alm. del (16)
bilag 312 (udvalgsmødereferat side 413, præsentation
af Kommissionens samlede lovgivningspakke på møde i EUU 2/12-16)
Finansministeren
Der er også behov for at fremskynde to andre elementer i regule-
ringspakken. Der ventes også her bred enighed på dette Økofin. Det gælder indfasning af
kapitalkrav knyttet til nye regler for nedskrivninger i den internationale regnskabsstan-
dard, IFRS 9. Og det gælder udfasning af en undtagelse for visse stats-
gældseksponeringer fra grænserne for store eksponeringer.
IFRS 9 ventes fra 2018 at medføre betydeligt højere nedskrivninger og hensættelser til
tab for europæiske kreditinstitutter, herunder danske. Det reducerer institutternes kapital.
Med forslaget indfases effekten på kapitalen gradvis frem til 2023 i stedet for på én gang
fra 2018. Fra 2018 vil statsgæld i anden EU-valuta, hvor det udstedende EU-land ikke har
en tilstrækkelig høj kreditvurdering, blive omfattet af reglerne om store eksponeringer.
Disse regler siger, at en eksponering, f.eks. en type udlån, ikke må udgøre mere end 25
pct. af et instituts kapital. Forslaget indebærer, at disse krav indføres mere gradvis over
en årrække (frem til 2021).
FO
Regeringen kan støtte kompromisforslaget. Det vurderes fornuftigt, at der sikres en gradvis
overgang på begge områder.
Nikolaj Villumsen
spurgte, hvad ministeren mente om, at Danmarks Nationalbank var
uforstående over for Kommissionens forslag.
Finansministeren
understregede, at Nationalbanken har en primær opgave: at sikre, at
den finansielle sektor er så robust som muligt. Regeringen havde en anden opgave: at
afveje robustheden i sektoren med de omkostninger, det måtte have for borgerne, hvis
krav indfases for hurtigt. Ofte havde Nationalbanken en kortere indfasningsperiode og
dermed ingen tilvænningsperiode, mens regeringen prøvede at finde en balance i, hvil-
ken indfasning der er rimelig for at kunderne ikke bliver for hårdt ramt. Dermed den for-
skellige tilgang fra henholdsvis Nationalbankens og regeringens side. Ministeren aner-
kendte, at hvis man kun havde det formål at skulle sikre stabilitet, kunne man gå med
Nationalbankens vurdering, men hvis man også havde det formål, at der skal være ind-
fasningsperiode af hensyn til kunder, så ramte man et rimeligt kompromis.
Kenneth Kristensen Berth
støttede regeringens forhandlingsoplæg.
Nikolaj Villumsen
støttede ikke forhandlingsoplægget, idet han mente, at man ikke ram-
te den rette balance.
1332
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 895: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-17
44. Europaudvalgsmøde 14/6 2017
Holger K. Nielsen
støttede ministerens forhandlingsoplæg.
Peter Hummelgaard
Thomsen støttede ministerens forhandlingsoplæg.
Formanden
konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,
idet kun Enhedslisten havde udtalt sig imod det.
1333
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 895: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-17
44. Europaudvalgsmøde 14/6 2017
5. Styrkelse af bankunionen og risikoreduktionstiltag
Status
KOM (2016) 0851, KOM (2016) 0850, KOM (2016) 0854, KOM (2016)
0852
Rådsmøde 3549
bilag 1 (samlenotat side 34)
EUU alm. del (16)
bilag 312 (udvalgsmødereferat side 413,
præsentation af Kommissionens samlede lovgivningspakke på
møde i EUU 2/12-16)
Finansministeren:
Økofin ventes at gøre status over styrkelsen af bankunionen. For-
mandskabet vil præsentere en fremskridtsrapport med fokus på de emner, som særlig
har været drøftet. Arbejdet omfatter den fælles indskydergaranti i bankunionen, som for-
handles på teknisk niveau. Endnu udestår politiske drøftelser og enighed om alle centrale
elementer af forslaget.
Arbejdet omfatter også hele pakken med tilpasninger af den finansielle regulering (hvor
jeg allerede har nævnt de elementer, som ventes klar til vedtagelse på dette Økofin). Der
har været tekniske forhandlinger om kriterier for nedskrivningsegnede passiver
dvs.
krav til de passiver, som skal kunne bære tab, hvis et institut bliver nødlidende, f.eks. at
passiverne skal have en løbetid på mindst 1 år. Kriterierne skal sikre, at passiverne er til
rådighed og kan bære tab. Formandskabet vurderer, at der er bred støtte til, at kriterierne
alene skal gælde for nye udstedelser og ikke eksisterende.
Der har også været forhandlinger om beføjelser til hjem- og værtslande. Kommissionen
foreslår bl.a., at tilsynsmyndigheder, som fører tilsyn med forbundne moder- og datter-
selskaber i flere EU-lande, kan undtage datterselskaber fra kapital- og likviditetskrav. En
del lande er imod forslaget, særlig værtslande, hvor bankerne er datterselskaber af uden-
landske banker, og som derfor kan miste beføjelser til de lande, hvor moderbankerne har
hjemme. Formandskabet lægger på den baggrund op til ikke at vedtage dette forslag.
Pakken indeholder også emner af stor vigtighed for os, bl.a. fordi de kan have implikatio-
ner for dansk realkredit, som jeg redegjorde for forud for Økofin den 6. december. Em-
nerne har endnu ikke været substansdrøftet i de tekniske forhandlinger, og der er derfor
ikke meget nyt. Kravene vedrørende gearing og stabil finansiering ligger således godt,
mens de nye regler om markedsrisiko kan forbedres.
Der er ikke lagt op til beslutninger om de nævnte emner på dette Økofin. Der ventes først
enighed senere. Regeringen vil tage fremskridtsrapporten til efterretning.
1334
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 895: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-17
44. Europaudvalgsmøde 14/6 2017
6. Rådskonklusioner om nødlidende lån
Status
Rådsmøde 3549
bilag 1 (samlenotat side 44)
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
7. Bekæmpelse af terrorfinansiering
Præsentation
KOM (2016) 0050
Rådsmøde 3549
bilag 1 (samlenotat side 51)
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
8. Midtvejsevaluering af kapitalmarkedsunionen
Præsentation
KOM (2017) 0292
Rådsmøde 3549
bilag 1 (samlenotat side 55)
EUU alm. del (15)
bilag 69 (udvalgsmødereferat side 154, senest
behandlet i EUU 2/10-15)
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
9. Forberedelse af DER: landespecifikke anbefalinger m.v.
Godkendelse
KOM (2017) 0504, KOM (2017) 0500, KOM (2017) 0501-0527 (øvrige landes natio-
nale reform- og konvergensprogrammer)
Rådsmøde 3549
bilag 1 (samlenotat side 62)
EUU alm. del (16)
bilag 597 (Danmarks nationale reformprogram)
EUU alm. del (16)
bilag 621 (lukket samråd med finansministeren om det
europæiske semester 5/4-17)
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
1335
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 895: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-17
44. Europaudvalgsmøde 14/6 2017
10. Implementering af stabilitets- og vækstpagten
Godkendelse
KOM (2017) 0531, KOM (2017) 0529, KOM (2017) 0532, KOM (2017) 0268, KOM
(2017) 0530
Rådsmøde 3549
bilag 1 (samlenotat side 81)
Finansministeren:
Kommissionen har udarbejdet rapporter og fremlagt forslag under
vækst- og stabilitetspagten, herunder ophævelse af Kroatiens og Portugals henstillinger.
Rumænien vurderes i 2016 at have overskredet reglerne om fremskridt mod de mellem-
fristede mål for den strukturelle saldo, MTO. Kommissionen har derfor lagt op til, at Rådet
tildeler en særlig henstilling
en MTO-henstilling. En MTO-henstilling adskiller sig fra
normale henstillinger om faktiske underskud over 3 pct. af BNP, og det er første gang, at
denne type henstilling foreslås. Henstillingen tildeles, idet der foreligger en signifikant ob-
serveret overskridelse af MTO-kravene. Rumæniens strukturelle underskud udgjorde
over 2,5 pct. af BNP sidste år og skønnes at stige i år. Henstillingen indebærer krav om
en strukturel budgetforbedring på 0,5 pct. af BNP allerede i år.
Efterlevelse og håndhævelse af reglerne er afgørende for at undgå nye gældskriser. Vi
skal undgå fejlene fra årene inden krisen, hvor mange lande ikke gjorde nok for at nå op
på strukturel balance. Der er tale om et klart brud på kravene og der ventes derfor bred
støtte til, at Rumænien tildeles en MTO-henstilling. Regeringen støtter også forslaget.
11. Eventuelt
Ministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
12. Siden sidst
Ministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
1336
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 895: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-17
1788823_0023.png
44. Europaudvalgsmøde 14/6 2017
FO
Punkt 7. Rådsmøde nr. 3558 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2017
EUU alm. del (16)
bilag 725 (kommenteret dagsorden)
Finansministeren
ville forelægge to sager til forhandlingsoplæg.
FO
1. EU's budget for 2018
Politisk enighed
SEK (2017) 0250
Rådsmøde 3558
bilag 1 (samlenotat)
EUU alm. del (15)
bilag 869 (udvalgsmødereferat side 1269 FO,
forhandlingsoplæg vedr. EU's budget for 2017 forelagt EUU 15/7-16)
Finansministeren:
EU’s budget for 2018 forelægges til forhandlingsoplæg. EU’s budget
for 2018 er det femte årlige budget i den flerårige finansielle ramme for 2014-2020, som
fastlægger lofterne for de årlige budgetter.
Kommissionens forslag
Kommissionens forslag til EU’s budget for 2018 indeholder et forpligtigelsesniveau på
160,6 mia. euro svarende til 1,02 pct. af EU’s BNI og et betalingsniveau på 145,4 mia.
euro svarende til 0,93 pct. af EU’s BNI.
Det foreslåede udgiftsniveau er udtryk for en stigning på 1,4 pct. i forpligtigelser og 8,1
pct. i betalinger i forhold til budgettet for 2017.
Det danske EU-bidrag i 2018 er for nuværende estimeret til at blive på 20,6 mia. kr. Der
kan komme ændringer til dette skøn, når vi har mere sikker viden om det endelige budget
for 2018.
Regeringens holdning
Regeringen lægger afgørende vægt på, at de udgiftslofter der er fastsat i den flerårige
finansielle ramme, overholdes.
Regeringen lægger inden for disse rammer vægt på, at EU’s budget er retvisende og af-
spejler det faktiske udgiftsbehov, og at der i behovsvurderingen sker en skarp prioritering
af
EU’s udgifter på lige fod med de prioriteringer, der foretages i de nationale budgetter.
Det er centralt for regeringen, at forpligtelsesniveauet understøtter budgetmæssig hold-
barhed og at der sikres en tilstrækkelig margin til, at der kan tages højde for uforudsete
udgifter. Særligt i år er der en udfordring i forhold til forpligtelsesniveauet. På grund af
manglende råderum foreslår Kommissionen at aktivere de såkaldte fleksibilitetsinstru-
menter for samlet set 1,5 mia. euro. Regeringen vil i lyset heraf arbejde for en nedjuste-
ring af forpligtelsesniveauet.
1337
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 895: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-17
44. Europaudvalgsmøde 14/6 2017
Det er Kommissionens forventning, at betalingsafløbet på strukturfondsprogrammerne vil
tage fart i 2018 efter en meget langsom opstart i de foregående år. Den betydelige fore-
slåede stigning i betalingsniveauet på 9,6 mia. euro skal ses i lyset heraf. Regeringen
noterer sig med tilfredshed, at der trods den foreslåede stigning fortsat efterlades en me-
get betydelig margin under betalingsloftet på 10,4 mia. euro.
FO
I forhold til de enkelte udgiftskategorier er regeringens holdning følgende:
Angående udgiftskategori 1a vækstpolitikkerne arbejdes der fra dansk side for, at ud-
gifterne til vækstpolitikkerne prioriteres. Det gælder særligt forskning, energi, uddan-
nelse, innovation og transportinfrastruktur.
Angående udgiftskategori 1b samhørighedspolitik arbejdes sammen med andre lige-
sindede lande for, at udgiftsniveauet er retvisende. Der bør ikke afsættes urealistisk
høje bevillinger, men vi skal omvendt også undgå en situation, hvor ubetalte regnin-
ger ophober sig mod slutningen af den flerårige budgetperiode.
Med hensyn til udgiftskategori 2 landbrugspolitik arbejdes der for, at der afsættes rea-
listiske bevillinger til landbrugspolitikken. Det anerkendes, at hovedparten af udgifter-
ne til landbrugspolitikken i form af direkte støtte er fastlagt i forordningen herom. Fra
dansk side vil man dog afsøge mulighederne for, at de øvrige udgifter i udgiftskatego-
rien kan bidrage til at tilpasse det overordnede udgiftsniveau.
For så vidt angår udgiftskategori 3, sikkerhed og borgerskab, lægger regeringen be-
tydelig vægt på, at migrations- og flygtningerelaterede udgifter prioriteres.
For udgiftskategori 4, globale EU, lægger regeringen vægt på, at EU’s humanitære
bistand, migrationstiltag og civile krisestyringsindsatser prioriteres.
Jeg vil gerne allerede her indledningsvis bemærke, at regeringen selvsagt har gransket
de foreslåede betydelige procentuelle bevillingsfald fra 2017 til 2018
særlig i budgetka-
tegori 3 og til dels også i budgetkategori 4.
Europa oplevede som bekendt en ukontrolleret situation på migrationsområdet, som be-
tød at vi på budgetterne for 2016 og 2017 afsatte betydelige merbevillinger til området. I
dag er situationen heldigvis under kontrol, hvilket også kommer til udtryk i faldende bevil-
linger til området. Det er dog værd at bemærke, at det foreslåede bevillingsniveau til de to
udgiftsområder samlet set ligger 2,5 mia. euro højere end det budget vi vedtog for 2015
før migrationskrisen satte ind.
Regeringen kan på den baggrund støtte en vis normalisering af udgiftsniveauet, men ar-
bejder på baggrund af tidligere års erfaringer også for, at der særligt for disse udgiftska-
tegorier sikres tilstrækkelige margener til uforudsete udgifter i løbet af året.
Med hensyn til udgiftskategori 5, administration, vægtes en stram og budgetansvarlig lin-
je. Regeringen arbejder foren reduktion i administrationsudgifterne.
1338
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 895: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-17
44. Europaudvalgsmøde 14/6 2017
Vedrørende de særlige fleksibilitetsinstrumenter finder regeringen, at aktiveringen af dis-
se til enhver tid skal være retfærdiggjort, og at afsættelse af reserver til disse i forbindelse
med det årlige budget bør reduceres til et minimum. Regeringen lægger desuden betyde-
lig vægt på, at de særlige fleksibilitetsinstrumenter finansieres inden for EU's betalingslof-
ter.
Det er min forventning, at Rådets holdning til EU’s 2018-budget
overordnet vil komme til
at afspejle Danmarks prioriteter, og dermed udgøre et godt grundlag for de videre for-
handlinger om EU’s budget
med Europa-Parlamentet. Det forventes derfor også, at Dan-
mark vil kunne tilslutte sig Rådets holdning.
Rasmus Nordqvist
spurgte, hvor man ønskede at skære inden for landbrugspolitikken.
Og var det fornuftigt at skære ned i den humanitære bistand?
Nikolaj Villumsen
henviste til, at Kommissionen havde meldt ud, at der skulle bruges 5,5
mia. euro til støtte til udvikling af militær teknologi. Ville det blive taget fra budgettet, og
ville danske skatteborgere i så fald ende med at bidrage på trods af forsvarsforbeholdet?
Holger K. Nielsen
påpegede, at der var en stigning i landbrugsudgifter på 1 mia. euro.
Hovedparten af udgifterne hang sammen med de ordninger, der var vedtaget, og med
prisudviklingen på verdensmarkedet. Det kunne man ikke gøre så meget ved, men hvor
stor en del af udgifterne, kunne man påvirke via budgettet? Han mente i øvrigt ikke, at det
var et holdbart argument for at skære i budgettet, at der ikke ville komme så mange i
flygtninge i 2018. Kunne ministeren bekræfte, at man skar ned på indsatsen i nærområ-
derne? Det var jo direkte kontraproduktivt i forhold til at forhindre, at der kom flere flygt-
ninge til Europa. Burde regeringen ikke netop lægge pres på EU for at få allokeret flere
penge til nærområdeindsatsen?
Kenneth Kristensen Berth
mente, at budgettet vidnede om, at EU har store problemer
med at prioritere sine midler. Visse ting var båndlagt af traktatrammerne, men det virke-
de, som om pengene blev brugt på det forkerte: landbrug og strukturfondsprogrammer
og til gengæld for lidt på at imødegå masseindvandring. Ud fra en betragtning om, at EU
bestemmer, hvor meget nationalstaterne må øge budgetterne, kunne man også forvente,
at EU overholdt de samme regler, som man trak ned over hovedet på medlemsstaterne.
Det var bare ikke tilfældet. Det mest absurde var udgifter til administration, hvor der var
en stigning på 3,1 pct. i forhold til 2017. Der havde været en kontinuerlig stigning hele
vejen igennem på den post. I Danmark spinkede og sparede man, mens der ikke var den
samme mådehold i EU-systemet. Det var uacceptabelt, navnlig fordi der ventede EU nog-
le ganske store økonomiske problemer i fremtiden på grund af Storbritanniens udtræden.
Han kunne derfor ikke støtte regeringens forhandlingsoplæg.
Peter Hummelgaard Thomsen
erklærede sig enig med Kenneth Kristensen Berth. Han
mente ikke, at de akutte, men også langsigtede udfordringer med migration til Europa var
afspejlet godt nok i EU-budgettets prioriteter. Han opfordrede regeringen til at lægge
1339
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 895: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-17
44. Europaudvalgsmøde 14/6 2017
endnu mere vægt på humanitær bistand og hjælp til nærområderne, når den flerårige
finansielle ramme skulle diskuteres og i særdeleshed at tage det op ved briternes udtræ-
den af EU. I den forbindelse ville det være oplagt at tale om budgetter og prioriteter for at
undgå den massive migrationsbølge, som mange forudså ville ramme Europa over de
kommende 30-50 år. Kunne ministeren i øvrigt uddybe, hvad besparelser på knap 6,7
pct. i forpligtelser og 1,8 pct. i betalinger til udviklingssamarbejdet dækkede over? Hvorfor
havde man prioriteret sådan? Der var en ramme for, hvad landene kunne gøre med deres
finanspolitik, omvendt førte EU en lempelig pengepolitik, samtidig med at man også hav-
de etableret investeringsfonden EFSI. Der var lagt op til et fald i forpligtelser på 23 pct. og
21 pct. i betalinger. Kunne ministeren sige noget om, hvorfor man havde prioriteret så-
dan? I tabel 2 i budgetforslaget var der fra 2017-budgettet til 2018-budgetsforslaget lagt
op til besparelser på EFSI på 23 pct. og 21 pct. i betalinger. Det forekom ham at være et
ret drastisk fald, når man må ofte talte om, hvorvidt der var behov for at øge investerings-
niveauet for at skabe flere arbejdspladser.
Finansministeren
delte ønsket om at reducere landbrugsstøtten i EU, og det ville være
glimrende, hvis landene kunne blive enige om helt at afskaffe den
bare man gjorde det
på en måde, så man ikke fik renationaliseret landbrugspolitikken. Fordelen ved det eksi-
sterende system var, at der var en ensartethed i støtten, så man udgik unfair konkurren-
ce.
Ministeren var enig i, at man skulle omprioritere. Det var gradvis lykkedes at få en større
del af EU’s budget til at gå til forskning og en mindre del til landbrug. Man skulle arbejde
med en høj grad af tålmodighed og vilje, for en lang række lande, deriblandt Danmark,
var oprindeligt trådt ind i EU på grund af landbrugspolitikken og de støttemuligheder, der
var. Nogle lande var gået fra at være nettomodtager til at være nettobidragsydere. Det
skyldtes, at der var kommet andre lande til, der havde det værre, og at de lande, der var
kommet ind, var blevet løftet i indtjening og i velstand. Det var sket for Danmark, der var
gået fra at være modtagerland til bidragerland. Ministeren mente, at det er vigtigt ikke kun
at være med, så længe man modtager
man skal også være med i de år, hvor man skal
bidrage. Når man skulle lave den næste flerårige budgetramme og rammer for land-
brugsstøtten, ville man fra dansk side fortsat presse på for at nedbringe strukturfondsmid-
ler og landbrugsmidler. Ministeren så langt hellere, at man prioriterede forskning, vækst,
migrationsbekæmpelse etc., men det forholdt sig sådan, at man skulle være enige om
prioriteterne. Der var andre lande, der lagde stor vægt på, at man ikke på en gang fjerner
landbrugspolitikken. Det var lykkedes at få den ændret igennem tiden og få reduceret en
lang række af de skadelige støtteordninger og omprioriteret budgetter etc. Ministeren for-
udså, at man ville fortsætte med at bevæge sig væk fra strukturfonde og landbrugsstøtte
over mod forsknings- og vækstinitiativer. Ministeren tilføjede, at hovedparten af land-
brugspolitikken var forordningsbestemt, og det kun var nogle strukturelle midler og lign.,
som man kunne forsøge at få presset ned. Man var bundet af udsving i verdensmarkeds-
priser og i produktionen i EU. Den rest, der var tilbage, skulle forhandles hvert år for at få
skabt presset på landbrugspolitikken.
1340
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 895: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-17
44. Europaudvalgsmøde 14/6 2017
Flere medlemmer havde spurgt om, hvorfor der blev ændret på den humanitære bistand.
Det var en klassisk udfordring: Man finder en midlertidig løsning på en pludselig opstået
situation, og når den midlertidige periode er udløbet, spørger man, hvorfor udgifterne skal
falde. Således havde man ekstraordinært løftet den humanitære bistand og nærområde-
bistanden til at finansiere Tyrkietaftalen. De midler, der var afsat i den forbindelse, blev
løbende udbetalt, men de skulle kun afsættes i budgettet én gang. Ministeren var enig i,
at der var behov for at bekæmpe migration. Af den grund var der afsat en buffer på om-
rådet, så man kunne sørge for yderligere tiltag både for at modstå den kommende migra-
tion, og for at opjustere den migrationsbekæmpelse, der måtte være. Hvis man så på den
aktuelle migration, var tallene for Italien meget høje, mens der via Balkanruten var en
meget begrænset tilstrømning af flygtninge og migranter. Så når nu tilstrømningen var
mindre, var det oplagt, at budgetterne til at håndtere problemet også blev mindre. Forsla-
get lød på 1 mia. euro over 2015-niveauet på det humanitære niveau
ergo var man gå-
et fra et meget højt alarmniveau til et stadig højt niveau, der var højere end det, man
kendte fra 2015, hvor krisen startede. Der var en margin på ca. en kvart milliard euro på
området, så derfor var der stadig luft i budgettet.
Over for Peter Hummelgaard Thomsen bekræftede ministeren, at det var korrekt, at der
var sket et fald på EFSI. Man havde gerne set, at man kunne opretholde et niveau, men
det var også et spørgsmål om, hvornår projekterne var blevet fremlagt. Han ville gerne
svare uddybende skriftligt på udviklingen i EFSI.
Om EU-udgifter til militær sagde ministeren, at han havde modtaget teksten i den for-
gangne uge og derfor var i gang med at tykke det igennem. Ministeren ville ikke afvise, at
man nogle områder kunne have gavn af at inddrage forsvarsområdet for at opnå vækst,
produktivitet og arbejdspladser.
Rasmus Nordqvist
havde noteret sig, at man for at tilpasse øvrige udgifter, ville skære
på andre områder. Var det miljø og klima? Han tilføjede, at man ifølge FN stod i den vær-
ste humanitære situation globalt set, så hvorfor syntes regeringen, at det var fornuftigt at
skære ned på den humanitære hjælp?
Holger K. Nielsen
støttede ikke regeringens forhandlingsoplæg.
Finansministeren
sagde til Rasmus Nordqvist, at i den kommenterede dagsorden om
EU-budgettet oversendt den 6. juni kunne man af tabel 4 om Kommissionens forslag til
2018-budgettet se, at der var udsigt til en stigning og ikke et fald i midler til klima og miljø,
når det drejede sig om forpligtelser. Desværre var der et fald, når det handlede om beta-
linger. Det måtte man se på undervejs. Området var i høj grad forbundet med forord-
ningsbestemte udgifter, og derfor var det svært at skubbe rundt på udgifterne. Opgaven
var at arbejde for, at færre midler bliver forordningsbundet. Der var desværre almindeligt
med humanitære kriser rundt om i verden, men det migrationspres, som man oplevede i
2015, opstod pludseligt, og skabte et meget stort pres på de europæiske landes grænser.
Det pres var nu i mindre grad til stede, og derfor var det muligt at nedprioritere nogle po-
ster. Hvis man så på den humanitære del af det, havde man opretholdt de initiativer, der
1341
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 895: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-17
44. Europaudvalgsmøde 14/6 2017
var. Forpligtelser til humanitær bistand steg med 140 mio. euro, forpligtelser til stabilise-
ringsinstrumenter i forhold til Mellemøsten, Ukraine og Afrika steg med 97 mio. euro, og
der var udover det afsat en margin på næsten en kvart million euro til uforudsete udgifter.
Så selv ved en omprioritering prioriterede man det humanitære og destabileringsforebyg-
gende, men der kom færre migranter over Balkanruten, og derfor var der mulighed for at
nedprioritere.
Rasmus Nordqvist
kunne godt læse Kommissionens forslag, men skulle jo forholde sig
til regeringens holdning til det. Når regeringen skrev: ”Fra dansk side bør man afsøge
muligheder for, at de øvrige udgifter i udgiftskategorien kan bidrage til at tilpasse det
overordnede udgiftsniveau”, skulle han jo forholde sig til, hvilke dele af det regeringen
ønskede at få bragt ned for at nå det overordnede udgiftsniveau. Det havde ikke noget
med Kommissionens tal at gøre. Så hvad var regeringens holdning?
Nikolaj Villumsen
var uenig i, at der skulle afsættes en masse penge til landbrugsstøtte i
budgettet. Han så den gerne afskaffet, fordi den var med til at hindre udvikling i nogle af
de ulande, der var med til at skabe flygtninge og migranter.
Finansministeren
sagde, at der var både bundne og ubundne områder, og ministeren
ville arbejde for, at de ubundne områder blev reduceret, da han mente, at det ville være
med til at skabe et sundere budget, og fordi han ønskede at nedbringe landbrugsstøtten
der, hvor det var muligt. Hvordan de andre lande stillede sig, var svært at sige, men man
kunne arbejde på at finde en forhandlingsløsning, der også indeholder de danske priorite-
ter. Fra dansk side havde man altid holdt fast i at prioritere miljø og klima højt og at redu-
cere landbrugsstøtten tilsvarende, hvis det kunne lade sig gøre. Ministeren kunne ikke
sige noget sikkert om, hvor forhandlingerne landede.
Rasmus Nordqvist
bakkede ikke op om regeringens forhandlingsoplæg.
Formanden
konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,
idet kun Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet og Socialistisk Folkeparti havde ytret
sig imod det.
1342
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 895: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-17
1788823_0029.png
44. Europaudvalgsmøde 14/6 2017
FO
2. Revision af EU's finansforordning og ændring af 15 sektorretsakter
Tidlig forelæggelse
KOM (2016) 0605
KOM (2016) 0605
bilag 2 (samlenotat)
EUU alm. del (16)
bilag 620 (udvalgsmødereferat side 917,
sektorspecifikke forslag vedr. landbrugsdelen behandlet i
EUU 31/3-17)
Finansministeren:
Jeg forelægger nu revisionen af EU's finansforordning og ændring af
en række relaterede sektorretsakter (samlet kaldet omnibusforslaget) til forhandlingsop-
læg. Da der er en vis fremdrift i sagen i Rådet, har jeg af hensyn til udvalget fundet det
mest hensigtsmæssigt med en tidlig forelæggelse af sagen i dag.
Det samlede omnibusforslag omfatter EU's finansforordning og 15 underliggende sektor-
retsakter. Dagens forhandlingsoplæg vedrører selve finansforordningen og 13 af de 15
underliggende sektorretsakter. For så vidt angår de fælles bestemmelser for struktur- og
investeringsfondene samt regionalfondsforordningen henvises til tidligere forelæggelse
for Folketingets Europaudvalg den 21. april ved udenrigsministeren.
Kommissionens forslag
Sammen med midtvejsevalueringen af den flerårige finansielle ramme for 2014-2020
fremsatte Kommissionen et forslag til revision af EU's finansforordning samt 15 relaterede
sektorretsakter. Finansforordningen indeholder overordnet set de principper og regler, der
styrer gennemførelsen af EU's budget.
Kommissionens to hovedformål med revisionen af finansforordningen er forenkling og
fleksibilitet. Der er tale om et særdeles omfattende forslag, der indeholder en lang række
ændringer inden for otte overordnede temaer: 1) forenkling for modtagere af EU-midler,
2) minimering af antallet af kontrollag, 3) kombination af tiltag og instrumenter, 4) finan-
sielle instrumenter, 5) budgetprincipper, 6) resultatorientering, 7) administration af EU-
institutioner og 8) øvrige tiltag.
De foreslåede ændringer i finansforordningen afspejles også i de relevante sektorretsak-
ter, som ændres sammen med forslaget.
Kommissionen angiver, at medtagelsen af de sektorspecifikke ændringer i samme lovgiv-
ningsforslag skal sikre en sammenhængende forhandlingsproces.
Kommissionen forventer, at de foreslåede ændringer vil bidrage til øget resultatoriente-
ring af budgettet, mere fleksibilitet i budgetgennemførelsen, færre fejludbetalinger og fær-
re administrative omkostninger for både Kommissionen, forvaltningsmyndighederne og
støttemodtagere.
1343
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 895: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-17
1788823_0030.png
44. Europaudvalgsmøde 14/6 2017
Forhandlingssituationen
Forslaget til revision af finansforordningen har under det maltesiske formandskab været
behandlet på embedsmandsniveau i Rådets budgetarbejdsgruppe. På baggrund af inten-
sive forhandlinger er der på kort tid opnået store fremskridt, og formandskabet har i løbet
af maj fremsat en række kompromisforslag, der generelt er blevet positivt modtaget af
medlemslandene. Der udestår nu politiske drøftelser om elementerne i forslaget.
Medlemslandene har generelt udtrykt støtte til langt de fleste af Kommissionens forenk-
lingsforslag, der skal lette de administrative byrder for både støttemodtagere og udbetale-
re. Landene har dog samtidig betonet, at den nødvendige kontrol med midlerne fortsat
må være til stede.
I forhold til Kommissionens ønske om et mere fleksibelt budget er den overordnede til-
gang i kompromisforslagene en bevarelse af status quo. Det indebærer, at der ikke som
sådan skabes yderligere fleksibilitet, men at den nuværende balance heller ikke forskub-
bes i negativ retning.
Landene støtter generelt et mere fleksibelt EU-budget men understreger, at det ikke må
ske på bekostning af transparens og basale budgetprincipper. Regeringen deler denne
holdning.
FO
Regeringen lægger vægt på følgende to overordnede principper i tilgangen til omnibusforsla-
get: regelforenkling og transparens.
Mere konkret udmøntes disse i følgende fem prioriteter:
Medlemsstaternes udgifter til EU-initiativer skal finansieres inden for EU's budget.
Principper om annualitet, budgettets enhed og sund finansforvaltning skal fastholdes.
Rådets indflydelse på de årlige budgetter skal fastholdes.
Færre administrative byrder.
Der skal udvises forsigtighed i forhold til risikoeksponeringen af EU's budget.
Regeringen støtter forenklingsforslag og tiltag i retning af øget resultatorientering af bud-
gettet. Regelforenkling og øget fleksibilitet må dog ikke ske på bekostning af sund finans-
forvaltning og den nødvendige kontrol med udbetaling af EU-midler. Regeringen finder
det dertil vigtigt, at de foreslåede forenklinger i finansforordningen i relevant omfang af-
spejles i sektorretsakterne.
Det forventes, at Rådets holdning til forslaget vil afspejle Danmarks prioriteter og dermed
udgøre et godt grundlag for de videre forhandlinger om en endelig aftale med Europa-
Parlamentet. Det forventes derfor også, at Danmark vil kunne tilslutte sig Rådets holdning
til forslaget.
1344
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 895: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-17
44. Europaudvalgsmøde 14/6 2017
Rasmus Nordqvist
mente, at det var uhensigtsmæssigt at rykke balancen mellem
Kommissionen og Rådet. Ville regeringen støtte op om at opretholde en balance
også i
forhold til Europa-Parlamentet?
Kenneth Kristensen Berth
mente ikke, at forhandlingsoplægget svarede til den mere
alvorlige tone, der var afspejlet i samlenotatet. Han citerede derfra: ”Forslaget kan med-
virke til at øge EU-landenes
betalinger til EU, sætte EU’s udgiftslofter under pres og
mindske Rådets og Parlamentets
indflydelse på de årlige budgetter”. Havde regeringen
slået en for negativ linje an til at starte med?
Finansministeren
svarede, at en stor del af Kommissionens forslag som beskrevet i
samlenotatet var udgået i det seneste kompromisforslag. Forhandlingerne var altså gået i
den rigtige retning efter et dansk synspunkt. Ministeren forventede, at der ville blive æn-
dret på det gældende kompromisforslag, så det var på linje med de danske ønsker.
Rasmus Nordqvist
gentog sit spørgsmål om balance i forhold til Europa-Parlamentets
rolle.
Holger K. Nielsen
støttede regeringens forhandlingsoplæg.
Nikolaj Villumsen
spurgte, om man talte om at tage støttemidler fra EU-lande, der ikke
respekterer grundlæggende demokratiske rettigheder, som f.eks. Ungarn.
Finansministeren
sagde, at der var en balance i det nuværende system, som skulle op-
retholdes
en balance mellem Parlamentet og Kommissionen. Det krævede at have ikke
bare Rådets, men også Parlamentets hensyn for øje. Det ville man have undervejs.
Ministeren bad Nikolaj Villumsen om at henvende sig til ressortministeren
nemlig uden-
rigsministeren
for spørgsmål om sanktionsmuligheder for de lande, der ikke lever op til
menneskerettigheder og respekt for demokrati. Det skulle være enstemmighed blandt alle
lande, bortset fra det land, der var tale om, når man skulle tage sanktioner i brug. Hvis
der var to lande med udfordringer, kunne de hver især blokere for sanktioner mod den
anden. Man kunne f.eks. kalde dem U og P.
Kenneth Kristensen Berth
sagde, at det var herligt med en mekanisme, der gør, at hvis
nogle lande holder sammen, kan man ikke tryne dem. Han spurgte, hvad der havde for-
andret sig i en positiv retning, at regeringen så markant havde ændret signaler i forhold til
første gang, man så det.
Nikolaj Villumsen
sagde, at problemet var, at der blev overdraget mere magt, altså at
Kommissionen fik flere muligheder at disponere uden at spørge Parlamentet og Rådet.
Det kunne han ikke bakke op om.
Rasmus Nordqvist
støttede forhandlingsoplægget.
1345
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 895: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-17
44. Europaudvalgsmøde 14/6 2017
Finansministeren
sagde, at forslaget var blevet revideret i forhold til udsendte samleno-
tat, så det ville få betydning for bidraget og være med til give øget fleksibilitet og finansie-
ring af udgifter udover EU-budgetter.
Ministeren citerede: ”I det foreløbige
kompromisfor-
slag er ændringerne i retning af øget fleksibilitet, finansiering og udgifter ud over EU-
budgettet og ændringen i balancen mellem Kommissionen og budgetmyndighederne ge-
nerelt blevet afvist”. De ting, der gjorde, at man ændrede balancen var
generelt blevet
afvist. Normalt lød det godt med fleksibilitet, men hvis det betød, at man ikke præcis vid-
ste, når man havde godkendt budgettet, hvad pengene gik til, var det knap så godt. Så
man på balancen, var der her tale om, at Kommissionens forslag var blevet afvist, og i
øjeblikket lagde man op til status quo for forholdet mellem Parlamentet, Rådet og Kom-
missionen.
Kenneth Kristensen Berth
henviste til, at ministeren havde sagt, at det var status quo
for de muligheder, som Parlamentet, Kommissionen og Rådet havde i forhold til hinan-
den. Samtidig begrundede Nikolaj Villumsen sit nej til at give mandat med, at der blev
givet flere muligheder til Kommissionen. Hvilke muligheder var det?
Nikolaj Villumsen
ville rejse spørgsmålet om sanktioneringer over for visse lande over
for udenrigsministeren. Det var en bekymrende udvikling, og det at den ene beskidte
hånd kunne holde hånden over den anden, understregede, at det var nu, man skulle
handle.
Finansministeren
svarede Kenneth Kristensen Berth, at forvirringen måske skyldtes, at
der var en forskel fra det oprindelige udspil til det kompromisforslag, der nu forelå. Det
betød, som han vurderede sagen, at den ubalance, som Nikolaj Villumsen havde påpe-
get, var fjernet, og at man ville komme tilbage til status quo for balancen mellem Rådet,
Kommissionen og Parlamentet. Det gjorde, at regeringen havde ændret sin lidt negative
holdning til en mere positiv.
Kenneth Kristensen Berth
udtrykte sin støtte til forhandlingsoplægget.
Formanden
konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,
idet kun Enhedslisten havde ytret sig imod det.
3. Eventuelt
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
4. Siden sidst
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
1346
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 895: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-17
44. Europaudvalgsmøde 14/6 2017
FO
Punkt 8. Rådsmøde nr. 3550 (miljø
klimadelen) den 19. juni 2017
EUU alm. del (16)
bilag 725 (kommenteret dagsorden)
Energi-, forsynings- og klimaministeren
orienterede om, at der ville være tre klimasa-
ger på dagsordenen for miljørådsmødet den 19. juni 2017: Kommissionens byrdeforde-
lingsforslag i de ikkekvotebelagte sektorer, LULUCF-forordningen og et nyt punkt om Pa-
risaftalen. Det maltesiske formandskab havde på byrdefordelingsforslaget og LULUCF-
forslaget lagt op til en generel indstilling på rådsmødet, men valgte i stedet at fremlægge
en fremskridtsrapport, da der stadig var for mange udestående emner til, at man kunne
opnå enighed. Det var forventet, at klimaministrene skulle have en politisk drøftelse af de
to sager på rådsmødet.
De to første punkter var til forhandlingsoplæg.
1. Forslag om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissionerne fra
medlemsstaterne fra 2021 til 2030 (byrdefordelingsforslaget)
Fremskridtsrapport
KOM (2016) 0482
Rådsmøde 3550
bilag 2 (samlenotat side 2)
KOM (2016) 0482
bilag 4 (kopi af EFK alm. del - svar på spm. 289 om en
detaljeret redegørelse for tidsplanen for EU's beslutningsproces om
forhandlinger og vedtagelser af non-EFTS-sektormålet for 2030)
KOM (2016) 0482
bilag 3 (kopi af EFK alm. del - bilag 380: henvendelse af
23/8-2016 fra Dansk Energi om opfordring til at styrke EU's kvotesystem)
KOM (2016) 0482
bilag 2 (kopi af EFK alm. del - svar på spm. 277, 278,
279 og 280 om Kommissionens forslag til forordning om bindende årlige
reduktioner af drivhusgasemissionerne fra medlemsstaterne fra 2021 til
2030)
EUU alm. del (2016-17)
bilag 334 (udvalgsmødereferat side 489, senest
behandlet i EUU 9/12-16)
NB: Punkt 3 (eventuelt) om Parisaftalen kan med fordel også læses i forbindelse med
dette punkt.
Energi-, forsynings- og klimaministeren:
Regeringen hilser det velkomment, at forsla-
get samlet set skal sikre indfrielsen af EU’s 2030-drivhusgasreduktionsmål
for de ikkekvo-
tebelagte sektorer på 30 pct. i forhold til 2005. Forslaget udgør en væsentlig del af im-
plementeringen
af EU’s samlede reduktionsmål
på mindst 40 pct. i 2030 i forhold til 1990.
FO
Regeringen støtter overordnet Kommissionens forslag og arbejder for, at forslaget vedtages
så hurtigt som muligt for at sikre, at EU’s globale klimalederskab fastholdes.
Det er afgøren-
de, at vi står sammen og leverer på de løfter, som vi har givet - ikke mindst i lyset af Præsi-
dent Trumps seneste udmelding om Parisaftalen. At omsætte EU’s klimamål og bidrage til
1347
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 895: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-17
44. Europaudvalgsmøde 14/6 2017
Parisaftalen til konkret bindende lovgivning vil være et af de stærkeste signaler, som EU kan
sende i den aktuelle situation.
Danmark står til et højt reduktionsmål på 39 pct. Det er regeringen parat til at påtage sig.
Regeringen har samtidig arbejdet for at sikre tilstrækkeligt hensyn til omkostningseffektivi-
tet. Danmark har igennem en længere årrække gennemført en del tiltag, som har be-
grænset drivhusgasudledningen i de ikkekvotebelagte sektorer. Danmark har derfor færre
omkostningseffektive reduktionspotentialer i forhold til mange andre EU-lande.
Det er derfor positivt, at Kommissionens forslag giver Danmark adgang til en række så-
kaldte fleksibilitetsmekanismer, der kan give mulighed for at indfri målet på en mere om-
kostningseffektiv måde. Det er vigtigt
ikke mindst for landbruget
hvor vi i Danmark har
en særlig udfordring. Det har Kommissionen anerkendt, og den lægger også op til, at
Danmark får en høj adgang til den såkaldte LULUCF-fleksibilitet, der er specifikt målrettet
lande, hvor landbruget står for en stor andel af udledningerne. Danmark får også mulig-
hed for at annullere kvoter fra EU’s kvotehandelssystem til at indfri
en del af vores mål for
de ikkekvotebelagte sektorer.
Set med danske øjne rammer Kommissionens forslag derfor overordnet set en nøje af-
stemt balance, hvor et højt ambitionsniveau klart er forbundet med instrumenter, der giver
muligheder for at indfri målet på en omkostningseffektiv måde.
Regeringen lægger derfor betydelig vægt på, at der på linje med Kommissionens forslag
samlet set fastholdes en rimelig balance, hvor et højt reduktionsmål for Danmark mod-
svares af tilstrækkeligt høj adgang til fleksibilitet.
I den forbindelse lægger regeringen betydelig vægt på, at Danmarks adgang til LULUCF-
kreditter ikke reduceres, og at fastsættelsen af loftet for EU’s samlede LULUCF-adgang
er miljømæssigt forsvarlig. Regeringen lægger desuden vægt på at sikre Danmarks ad-
gang til kvoteannulleringsfleksibilitet, og at betingelserne herfor forbedres. Det kan blandt
andet ske via en mulighed for at anvende kvoteannulleringsfleksibiliteten løbende over
perioden, frem for at skulle træffe endelig beslutning herom inden 2020, som Kommissio-
nens forslag lægger op til. Regeringen arbejder desuden for at skabe et transparent og
effektivt marked for handel med udledningsrettigheder mellem medlemsstaterne.
Det er desuden vigtigt, at alle EU’s medlemsstater bidrager til klimaindsatsen. Hvis vi skal
indfri Parisaftalens ambitioner, kræver det, at alle sætter en grøn kurs, så de ikke bliver
fastlåst med ineffektive og forurenende teknologier. Derfor er det godt, at startpunktet for
medlemsstaternes udledningsret fastlægges ud fra, hvor meget de faktisk udleder frem
for deres nuværende 2020-reduktionsmål. Det sikrer en miljømæssig forsvarlig og fair
fordeling af EU’s indsats.
Regeringen lægger derfor vægt på, at startpunktet for udledningsretten fastsættes ud fra
faktiske udledninger i 2016-2018 med henblik på at sikre miljømæssig integritet, og at alle
medlemslande bidrager til EU’s klimaindsats.
1348
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 895: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-17
44. Europaudvalgsmøde 14/6 2017
Kenneth Kristensen Berth
mente, at det var o.k., at Danmark påtog sig sin rimelige an-
del af reduktionerne. Dog var et reduktionsmål på 39 pct. for Danmark ikke rimeligt og
navnlig ikke i lyset af, at Rumænien og Bulgarien slap helt uden reduktionsmål. Han kun-
ne derfor ikke støtte forhandlingsoplægget.
Nikolaj Villumsen
sagde,
at EU’s målsætning i forvejen var utilstrækkelig i forhold til at
leve op til Parisaftalen. Man opfandt så nogle fiktive kvoter, som man kunne handle med.
Det var bare ikke sådan, man skulle komme problemet til livs. Ministeren sagde selv, at
der var behov for, at EU tog førertrøjen på, men det gjorde man ikke ved at udhule en i
forvejen utilstrækkelig målsætning.
Holger K. Nielsen
sagde, at fleksibiliteten - som regeringen i øvrigt ønskede at udbygge
så meget som muligt - var et problem. Han mente, at konsekvensen af den fleksibilitet
ville blive en underminering af hele systemet og en situation, hvor man ikke ville få de
nødvendige investeringer i vedvarende energi. Han kunne ikke bakke op om, at regerin-
gen så entydigt ville have fleksibiliteten ind.
Energi-, forsynings- og klimaministeren
svarede, at det havde været en stor opgave at
fordele reduktionsmålene. EU havde samlet set forpligtet sig til en reduktion på 40 pct. i
2030. Ministeren understregede, at man ikke kunne blive ved med at diskutere byrdefor-
delingen, for det ville være uheldigt at bruge indtil flere møder på at få sagen på plads.
Han mindede om FN-processen i 2018 og Kommissionens i 2019. Danmark er et velstå-
ende land, og dermed har man en forpligtelse til at påtage sig et højt reduktionsmål. Det
var den danske regerings udgangspunkt, men der var også brug for en vis fleksibilitet.
Danmark lå i den høje ende og havde i forvejen gjort meget, så mulighederne for yderli-
gere reduktioner var relativt dyre sammenlignet med, hvad de ville være i en række øst-
europæiske lande. Da landbrugsområdet fylder meget i Danmark, var det vigtigt for rege-
ringen også at få noget fleksibilitet ind.
Rasmus Nordqvist
sagde, at bl.a. den franske præsident have vist lederskab i forbindel-
se med den amerikanske udmelding. Han mente ikke, at det ville være helt vanvittigt, hvis
Danmark opfordrede til at skue op for nogle af ambitionerne. Det blev der jo talt om i Eu-
ropa.
Energi-, forsynings- og klimaministeren
mente, at det ville være en meget vanskelig
opgave at skrue bare lidt op for ambitionsniveauet. EU havde påtaget sig en af de største
forpligtelser overhovedet. Opgaven var nu at få samlet EU om det, og den bedste måde
at vise EU-lederskab på var at få aftalen implementeret i landene.
Rasmus Nordqvist
opfordrede ministeren til at tale med den nye franske minister på
området. Udmeldinger fra europæiske politikere
deriblandt politikere fra den franske
politiske top
lød, at man skulle revurdere ambitionsniveauet og se på, om der var basis
for at sætte det i vejret. Han opfordrede ministeren til at være sammen med de gode ele-
1349
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 895: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-17
44. Europaudvalgsmøde 14/6 2017
ver i klassen i stedet for de dårlige. Kunne ministeren sige, om de samlede EU 2030-mål
var tilstrækkelige for at nå Parisaftalens målsætninger?
Rasmus Nordqvist påpegede, at VedvarendeEnergi i sit høringssvar havde påpeget, at
målevalueringen burde fremrykkes til den første halvdel af 2023, så den kunne bruges til
det internationale review, der blev aftalt med Parisaftalen.
Klima-, energi- og bygningsministeren
lovede Rasmus Nordqvist, at Danmark nok
skulle være blandt de gode i klassen. Danmark lå i de forskellige samarbejdsgrupperinger
forud for møder oftest i gruppen af ambitiøse lande. Og der befandt Frankrig sig også.
Danmark havde haft et godt samarbejde med den tidligere franske klimaminister, og mi-
nisteren håbede, at det samme ville ske med den nye franske minister.
Om målsætningerne var tilstrækkelige skulle man have belyst i den analyse, der ville bli-
ve gennemført i 2018 i FN-regi og i en opfølgning fra Kommissionens i 2019. Evalue-
ringsarbejdet ville også indeholde overvejelser om, hvorvidt man skulle genbekræfte mål-
sætning, og om, hvad man ville gøre fremover. Det var for tidligt at sige noget om, men
det var ikke en hemmelighed, at det samlede bidrag fra alle verdens lande ikke var nok i
forhold til at nå hverken 2 eller 1,5 gradersmålsætningen i 2030. Ambitionsmekanismen i
Parisaftalen fastsatte, at der i forbindelse med evalueringerne blev mulighed for at få
overvejelser fra nationale parlamenter og fra FN og internationalt hold om, hvordan man
kommer videre.
Rasmus Nordqvist
var glad for at høre, at ministeren var blandt de ambitiøse elever i
EU. Så var det kun i udvalget, han ikke turde være det. Han kunne ikke støtte forhand-
lingsoplægget
det samlede mål var for lavt, og så lagde man oven i købet op til fleksibi-
litetsmekanismer. Det var helt hen i vejret.
Formanden
konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,
idet kun Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet og Socialistisk Folkeparti havde ud-
trykt sig imod det.
1350
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 895: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-17
44. Europaudvalgsmøde 14/6 2017
FO
2. Forslag om medtagelse af drivhusgassemissioner og optag fra
arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug i klima- og
energirammen for 2030 (LULUCF)
Fremskridtsrapport
KOM (2016) 0479
Rådsmøde 3550
bilag 2 (samlenotat side 15)
KOM (2016) 0479
bilag 3 (orienteringsskrivelse samt svar på henvendelse
fra Verdens Skove vedr. opgørelsesregler for optag og udledning fra
skovforvaltning)
KOM (2016) 0479
bilag 2 (henvendelse af 20/3-17 fra Verdens Skove, Det
Økologiske Råd, Greenpeace, Danmarks Naturfredningsforening,
VedvarendeEnergi og WWF Verdensnaturfonden)
EU-note (15)
E 56 (EU-note af 12/8-16 om klima- og energimålsætninger i
de ikkekvotebelagte sektorer)
EUU alm. del (16)
bilag 334 (udvalgsmødereferat side 489 og 494, senest
behandlet i EUU 9/12-17)
Klima-, energi- og bygningsministeren:
Den anden sag, som jeg vil nævne, omhandler
forslaget til en LULUCF-forordning, der skal integrere optag og udledninger af drivhusgas
i jord og skov i EU’s klimaregulering.
Forslaget indeholder nærmere specificerede opgørelsesregler for optag og udledninger
fra landbrugsjord, græsarealer, skovrejsning, skovrydning og forvaltede skovområder.
Forslaget indeholder et krav til hver medlemsstat om, at kulstofbalancen inden for de
ovennævnte kategorier som minimum samlet set ikke må gå i minus. Et lands samlede
udledninger og optag må altså ikke netto føre til en forværring, hvor der udledes mere,
end der optages.
Går kulstofbalancen i minus, skal medlemsstaten enten købe LULUCF-kreditter af andre
medlemsstater eller annullere udledningsrettigheder i de ikkekvotebelagte sektorer. Går
kulstofbalancen i plus, skabes der LULUCF-kreditter, der i begrænset omfang kan mod-
regnes i reduktionsforpligtelsen for de ikke-kvotebelagte sektorer.
Den store knast i forhandlingerne er opgørelsesreglerne for optag og udledninger fra for-
valtede skovområder. Kommissionen har lagt op til, at medlemsstaterne skal udarbejde
såkaldte skovreferenceniveauer baseret på den historiske skovforvaltningspraksis i peri-
oden 1990-2009. Samtidig skal Kommissionen have mulighed for at kontrollere disse.
Et vigtigt formål er at sikre, at stigninger i skovhugst i forhold til hidtidig forvaltningspraksis
til for eksempel bio-energiformål opgøres retvisende som udledninger i LULUCF-
regnskaberne. Det er ifølge IPCC-reglerne centralt for at opretholde den gældende kon-
vention om, at bioenergi regnes som CO
2
-neutralt i de sektorer, hvor det anvendes. Og
dermed også vigtigt for at kunne regne bioenergi som vedvarende energi.
1351
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 895: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-17
44. Europaudvalgsmøde 14/6 2017
Forhandlingerne har dog vist, at en række medlemsstater ikke umiddelbart er villige til at
acceptere opgørelsesregler, der kan føre til, at nationale politikker for øget skovhugst vil
påvirke deres LULUCF-regnskaber negativt. Fra dansk side finder vi omvendt, at Kom-
missionens forslag er velbegrundet og solidt og i videst muligt omfang bør fastholdes.
FO
Regeringen støtter derfor Kommissionens forslag og lægger vægt på, at LULUCF-forslaget
skal sikre den miljømæssige integritet af EU´s klimamål gennem robuste opgørelsesregler for
alle LULUCF-kategorier. Herunder lægges der vægt på, at der i reglerne for skovforvaltning
anvendes en historisk referenceperiode, således at kulstofudtaget fra øget hugst af biomasse
i forhold til hidtidig praksis reflekteres i LULUCF-regnskabet.
Endelig lægger regeringen vægt på, at der sikres tilstrækkelig og uafhængig kontrol af
medlemsstaternes forslag til referenceniveauer for skov
f.eks. via godkendelse af ek-
sperter fra medlemsstaterne.
Kenneth Kristensen Berth
støttede ministerens forhandlingsoplæg.
Rasmus Nordqvist
sagde, at LULUCF-fleksibiliteten nok kunne være god inden for
landbrugssektoren, men for andre sektorer var den stærkt bekymrende.
Fleksibilitetsmekanismer udskyder investeringer og den omstilling, som man skulle
foretage af ikkekvotebelagte sektorer. Man kom altså senere i gang med det, man skulle
rykke på. Det var også pointen i flere høringssvar. Hvis man ville leve op til Parisaftalen,
var man ikke ambitiøs nok i forvejen, og hvis man så også indførte forskellige
fleksibilitetsmekanismer, hvordan skulle man så nå målsætningerne i aftalen? Udskød
man ikke bare en kæmpe regning til om nogle år, hvor man ville skulle lave
hovsaindgreb?
Nikolaj Villumsen
kunne ikke støtte forhandlingsoplægget. Som også pointeret af rege-
ringen, havde det være mere fornuftigt med en selvstændig søjle i stedet for at blande det
ind i byrdefordelingsforslaget.
Peter Hummelgaard Thomsen
støttede regeringens forhandlingsoplæg.
Holger K. Nielsen
støttede forhandlingsoplægget, men lagde vægt på, at man skal an-
vendes historiske data for at vise den reelle situation.
Klima-, energi- og bygningsministeren
sagde, at opgaven var at sikre, at kulstofbalan-
cen for skovene blev udregnet korrekt, så man sikrede sig, at der var tale om reelle re-
duktioner. Den samlede balance skulle gå i nul, og gjorde den ikke det, var landene for-
pligtede til at finde en tilsvarende reduktion andre steder - eventuelt ved at bruge mulig-
hederne for at annullere kvoter.
Rasmus Nordqvist
mente ikke, at ministeren havde forholdt sig til hans spørgsmål om
fleksibilitetsmekanismer, der ville udskyde investeringer i den nødvendige omstilling af de
ikkekvotebelagte sektorer. Der var tale om en form for krejleri med klimamål, når man
1352
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 895: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-17
44. Europaudvalgsmøde 14/6 2017
begyndte at flytte rundt på tallene for andre sektorer end landbrugs- og skovsektoren.
Anvendelsen af LULUCF var ikke en blivende mekanisme, mens investeringer i omstillin-
gen i transportsektoren var en vedvarende foranstaltning. Ville ministeren forholde sig til
det?
Energi-, forsynings- og klimaministeren
påpegede, at det vigtigste var at få mekanis-
me, der sikrer korrekte opgørelser. Det var også indbygget i forslaget og blev prioriteret
højt. Det var også en intern EU-diskussion om opgørelse af nogle landes afbrænding af
træ fra skovproduktion i kraftværker. Man skulle sikre sig, at man havde med de rigtige tal
at gøre, så der var tale om reelle reduktioner, når LULUCF blev medregnet.
Ministeren tilføjede, at Danmark ville levere reelle reduktioner. Den danske fleksibilitet var
indregnet i 2030-målene og ville ikke komme til at udhule dem. Den bedste garanti for at
undgå udvanding af målet var at omsætte til konkret lovgivning.
Rasmus Nordqvist
kunne ikke støtte forhandlingsoplægget. Hvis forslaget kun havde
været møntet på landbrugssektoren, var det o.k., men når man krejlede rundt mellem
sektorer og brancher på den måde, blev det udvandet.
Formanden
konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,
idet kun Enhedslisten og Alternativet havde udtrykt sig imod det.
1353
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 895: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-17
44. Europaudvalgsmøde 14/6 2017
3.
Eventuelt
Energi-, forsynings- og klimaministeren:
I forlængelse af udenrigsministerens fore-
læggelse af rådsmødet for udenrigsanliggender kan jeg oplyse, at der nu også lægges op
til, at USA’s udtræden af Parisaftalen skal drøftes på miljørådsmødet. Det vil blive ende-
ligt bekræftet på Coreper i dag.
Jeg skal understrege, at oplysningen om, at punktet ventes sat på dagsordenen for
rådsmødet først er modtaget sent i går aftes fra formandskabet. Derfor er det ikke omtalt i
det samlenotat om miljørådsmødet, som udvalget har modtaget inden mødet i dag.
Formandskabet har lagt op til en åben drøftelse, og der skal derfor ikke træffes beslutnin-
ger på rådsmødet.
Jeg forventer, at drøftelsen vil fokusere på den seneste udvikling i den internationale kli-
madagsorden som følge af Trumps udmeldinger om USA’s udtræden
af Parisaftalen.
Drøftelsen vil samtidig være en mulighed for at bekræfte EU’s fortsatte opbakning til Pa-
risaftalen og dens mål og understrege EU’s globale lederskab på klimaområdet.
Det er dybt beklageligt, at Trump vil melde USA ud af Parisaftalen. Det vil jeg også lægge
vægt på under drøftelsen. Vi har fra dansk side gentagne gange opfordret amerikanerne
til at blive i aftalen. Derudover vil jeg lægge vægt på, at det nu er vigtigt, at vi i EU står
sammen om et stærkt og ambitiøst lederskab på klimaområdet. Vi skal vise verden, at vi
bakker fuldt op om Parisaftalen og den grønne dagsorden både nationalt og internatio-
nalt.
Det glæder mig derfor, at der som reaktion på Trumps udmeldinger forventes at blive
vedtaget rådskonklusioner på rådsmødet for udenrigsanliggender. Det vil sende et vigtigt
signal til resten af verden om EU’s fortsatte opbakning til Parisaftalen og lederskab på
klimaområdet.
Rasmus Nordqvist
bakkede op om, at EU ville sende et stærkt signal om europæisk
lederskab i forbindelse med USA's udtræden af Parisaftalen. Var der overvejelser om,
hvorvidt man skulle skrue op for ambitionerne og stoppe med at søge efter olie og gas i
undergrunden for på den måde at vise lederskab?
Nikolaj Villumsen
gav udtryk for det uacceptable i, at USA ville løbe fra Parisaftalen.
Han frygtede nu, at andre lande ville gøre det samme. Det var vigtigt at arbejde for en
klokkeklar udtalelse fra EU om, at det ikke var i orden. Man måtte drøfte, hvilke konse-
kvenser det skulle have for amerikanerne.
Peter Hummelgaard Thomsen
opfordrede ministeren til også at markere sig på mødet,
for det var vigtigt med en klar kritik af den amerikanske udmelding. Han var dog ikke så
bekymret for Parisaftalens fremtid, idet en lang række amerikanske stater havde vist sig
1354
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 895: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-17
44. Europaudvalgsmøde 14/6 2017
villige til at opfylde reduktionsmålene. Overvejede EU at indgå bilaterale aftaler med ame-
rikanske delstater?
Energi-, forsynings- og klimaministeren
var enig i, at EU skulle vise lederskab. Det
havde EU i høj grad gjort på klimatopmødet, og på baggrund af udmeldingen fra Trump
var det nu endnu vigtigere at vise lederskab. Det gjorde man bedst ved at få Parisaftalen
implementeret hurtigst muligt. Man skulle fordele opgaven mellem landene og sætte skub
i processen. Danmark havde gerne set en løsning allerede på det kommende møde, men
grundet diskussionen om LULUCF og mulighederne for at medregne optag fra jorde og
skove, og herunder hvordan fleksibilitetsmekanismen skulle fordeles mellem landene, var
det blevet udskudt at nå frem til en endelig løsning. Hvis Danmark rejste en diskussion
om, hvorvidt EU skulle gå længere allerede nu, var der stor risiko for, at det hele ville fal-
det på gulvet. Det var altså afgørende at få truffet en beslutning og få aftalen implemente-
ret. I 2018 skulle FN evaluere 2-graders og 1,5 gradersmålsætningen fra Parisaftalen, og
i 2019 skulle Kommissionen komme med et forslag til, hvordan EU i 2020 skal bekræfte
målene. På baggrund af det udspil ville man også drøfte, hvorvidt målsætningerne skulle
gøres mere ambitiøse. Det var ministeren ganske tryg ved.
Ministeren understregede, at Danmark ville gentage kritikken af den amerikanske præsi-
dents beslutning. Beslutningen kunne desværre have en negativ indflydelse på tilliden til
internationale aftaler. Danmark ville i øvrigt stille sig positivt i forhold til aftaler med ameri-
kanske delstater. Ministeren havde netop været til møde i Beijing, hvor repræsentanter
fra Californien tydeligt havde markeret, at de fortsat bakkede op om Parisaftalen. Det var
der også en række østkyststater, der gjorde, og sandsynligvis også Texas. Ministeren
skulle en tur til USA i efteråret 2017, dels for at give udtryk for Danmarks holdning, dels
for at understøtte dansk erhvervsliv og dets potentiale, hvad angår eksport af energiud-
styr.
Nikolaj Villumsen
understregede, at den grønne omstilling var forbundet med stor styr-
ke. Hvis man var i tvivl, kunne man bare se på Danmarks indsats med vindenergi og den
førende position på verdensmarkedet, som den havde skabt. Jobskabelse og bæredyg-
tighed hang altså meget tæt sammen, og den amerikanske beslutning var derfor dum for
det amerikanske samfund og for fremtiden. Han var bekymret for, om man ville se dum-
ping fra amerikanerne. Det, at amerikanerne ikke begyndte at omstille deres økonomi på
kort sigt, kunne give en vis industri en konkurrencefordel over for Europa. Det kunne
f.eks. være inden for bilindustrien, hvor man i Europa vil stille krav, mens amerikanerne
kan dumpe på kort sigt. Kunne ministeren se det scenario for sig? Der var fare for, at man
ville få et pres fra erhvervslivet om, at virksomhederne så heller ikke vil være så aktive
inden for grøn omstilling inden for de specifikke sektorer. En sådan situation ville være
vanvittigt dum - både for egne samfund i forhold til jobskabelse på længere sigt og for den
grønne omstilling. Måske skulle man lade amerikanerne vide, at det ville få en konse-
kvens at frasige sig Parisaftalen: Dumper de, vil EU tage initiativer
også økonomiske.
Ellers risikerede man et ræs mod bunden. Var det noget, man talte om i EU? Og kunne
man fra dansk side finde på at sige, at man ikke ville finde sig i dumping og var parat til at
drøfte økonomiske konsekvenser over for amerikanerne?
1355
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 895: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-17
44. Europaudvalgsmøde 14/6 2017
Energi-, forsynings- og klimaministeren
var enig i Nikolaj Villumsens betragtninger om
den grønne omstilling. Det var klart, at hvis man begyndte at bruge klimaet som konkur-
renceparameter mellem landene, gav det udfordringer. Det måtte man så forholde sig til.
Ministeren nærede et håb om, at den grønne omstilling i USA ikke ville stoppe, til trods for
at USA ikke ville være en del af klimaaftalen. Der var, som Peter Hummelgaard Thomsen
også var inde på, en række kyststater, der fortsat gjorde en indsats, uanset centralrege-
ringens beslutninger. Man ville nå et væsentligt stykke hen ad vejen i forhold til CO
2
-
reduktioner også frem mod 2025, som var det tidspunkt, amerikanerne havde sat deres
måltal for. Ministeren var glad for, at der var lavet en aftale på tværs af EU-landene for at
undgå, at klimaet bliver et konkurrenceparameter. Der var lavet fælles spilleregler og for-
pligtelser til reduktion af CO
2
, så det ikke blev afgørende for, hvor produktionen placeres i
Europa.
Nikolaj Villumsen
sagde, at Parisaftalen var fantastisk på den måde, at det ikke bare var
en aftale mellem EU-landene, men en global aftale. Den løb amerikanerne nu fra. Han
var glad for, at ministeren anerkendte problematikken, for perspektiverne var, at dele af
erhvervslivet og af industrien ville omfavne den grønne omstilling, fordi de kunne se en
fremtid i den, mens andre ville kæmpe imod, fordi de havde nogle meget miljøsvinende
industrier og ikke ønskede omstilling. Problemet var også, at man kunne komme til at
opleve et pres, hvis der sker dumping fra amerikansk side. Det kunne være fornuftigt at
den danske regering at arbejde for, at man i så fald ville sende regningen til Trump. Han
skulle ikke slippe afsted med at dumpe standarder, når der var en global aftale om at gø-
re en indsats. Ellers risikerede man, at dele af industrien ville brokke sig over at blive ud-
sat for unfair konkurrence fra amerikanerne og føle sig nødsaget til at slække på miljø-
kravene.
Energi-, forsynings- og klimaministeren
oplyste, at der ville gå nogle år, før USA for-
melt kunne udtræde af aftalen (2020). Han havde som sagt noteret sig på mødet i Kina,
at mange store amerikanske virksomheder fortsat var meget optaget af grøn omstilling.
Der var tale om ledende virksomheder på verdensplan, og ministeren var relativt fortrøst-
ningsfuld i den sammenhæng.
4. Siden sidst
Ministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Mødet sluttede kl. 15.50
1356