ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast - høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder, selskabsloven, lov om investeringsforeninger m.v. og lov om EKF Danmarks Eksportkredit, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2018-19 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 39
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder, selskabsloven, lov

om investeringsforeninger m.v. og lov om EKF Danmarks Eksportkredit

(Whistleblowerordning for virksomheder med begrænset tilladelse, håndtering af erstatningskrav i henhold til en bygge-

skadeforsikring tegnet i Qudos Insurance A/S, revisors meddelelsespligt til Finanstilsynet og ændring af procedure ved

indløsning af minoritetsaktionærer m.v.)

§1

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 457 af 24. april 2019, som ændret ved § 1 i

lov nr. 552 af 7. maj 2019, § 2 i lov nr. 553 af 7. maj 2019 og § 7 i lov nr. 554 af 7. maj 2019 foretages

følgende ændringer:

fodnoten

til lovens titel ændres »side

73, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2018/843/EU af 30. maj 2018 om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende for-

anstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansie-

ring af terrorisme og om ændring af direktiv 2009/138/EF og 2013/36/EU, nr. L 156, side

43 dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/97 af 20. januar 2016 om forsik-

ringsdistribution, EU-Tidende 2016, nr. L 26, side 19, og dele af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2017/828/EU af 17. maj 2017 om ændring af direktiv 2007/36/EF, for så vidt

angår tilskyndelse til langsigtet ejerskab, EU-tidende 2017, nr. L 132, side 1«

til: »side 73,

dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/97/EU af 20. januar 2016 om forsik-

ringsdistribution, EU-Tidende 2016, nr. L 26, side 19,

dele af Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2016/1148/EU af 6. juli 2016 (NIS-direktivet), EU-Tidende 2016, nr. L 194,

side 1,

dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2017/828/EU af 17. maj 2017 om

ændring af direktiv 2007/36/EF, for så vidt angår tilskyndelse til langsigtet ejerskab, EU-

tidende 2017, nr. L 132, side 1, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2018/843/EU af 30 maj 2018 om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende for-

anstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansie-

ring af terrorisme og om ændring af direktiv 2009/138/EF og 2013/36/EU, nr. L 156, side

43«.

§ 1, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »47, 48« til: »47-48 a«.

§ 43

indsættes som

stk. 8:

Side 1 af 143

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast - høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder, selskabsloven, lov om investeringsforeninger m.v. og lov om EKF Danmarks Eksportkredit, fra erhvervsministeren

»Stk. 8.

Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om finansielle virksomheders forplig-

telse til at udlevere et standardiseret nøgletalsdokument til forbrugere ved fremsættelse af

tilbud om realkredit- og realkreditlignende lån.«

§ 99, stk. 2,

udgår: »i henhold til § 80, stk. 1 og 2,«.

§ 126 e, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »som fastlægges og offentliggøres af Den Europæiske Til-

synsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA)« til: »der

fastlægges af Europa-Kommissionen i medfør af artikel 77e, stk. 2, i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikrings-

virksomhed (Solvens II).«

§ 157 a

affattes således:

»§ 157 a.

Vedtægterne for en kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut omfat-

tet af § 157, stk. 1, 2. pkt., skal indeholde bestemmelser om:

1) Kapitalforeningen eller det udenlandske investeringsinstitut på en investors anmodning

skal indløse investorens andel af formuen med midler, der hidrører fra formuen.

2) Kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts afdelinger må ikke stille

garantier for tredjemand, yde eller optage lån. Kapitalforeningens eller det udenlandske in-

vesteringsinstituts afdelinger må dog optage kortfristede lån på højst 10 pct. af formuen bort-

set fra lån med investeringsformål.

3) Kapitalforeningen eller det udenlandske investeringsinstitut kan investere sin formue i

likvide midler, herunder valuta, eller i de finansielle instrumenter, som er nævnt i bilag 5, i

overensstemmelse med de krav, der stilles til instrumenter og deres udstedere i kapitel 14 i

lov om investeringsforeninger m.v.

4) Risikospredning, jf. § 157 b.«

§ 175 b, stk. 8,

affattes således:

»Stk. 8.

Finanstilsynet kan træffe afgørelse om ikke at medtage et selskab i koncernen eller

gruppen ved opgørelsen af solvenskapitalkravet for koncernen eller gruppen, når:

a) selskabet er beliggende i et tredjeland, hvor der er retlige hindringer for videregivelsen af

de nødvendige oplysninger,

b) selskabet, der påtænkes medtaget, kun er af ringe betydning set ud fra formålene med

koncerntilsynet, med mindre selskabet, set sammen med flere andre selskaber i koncernen,

som helhed ikke er af uvæsentlig betydning, eller

c) det under hensyntagen til formålene med koncerntilsynet ville være uhensigtsmæssigt el-

ler vildledende at medtage det pågældende selskab.«

§ 184, stk. 2, 3. pkt.,

ændres »Finanstilsynet« til: »Finanstilsynet, jf. § 194, stk. 1, og Er-

hvervsstyrelsen, jf. § 195, stk. 1,«.

Side 2 af 143

§ 185

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Underskrives årsrapporten digitalt, jf. § 6 b, bortfalder kravet i stk. 1 om, at under-

skriften og underskriftens datering skal gives i tilknytning til ledelsespåtegningen. Under-

skriverens navn skal dog fremgå tydeligt i tilknytning til ledelsespåtegningen.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

§ 195, stk. 1,

affattes således:

»Den godkendte årsrapport skal indsendes til Erhvervsstyrelsen uden ugrundet ophold efter

endelig godkendelse og senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning. Virksomheder, der

har pligt til at udarbejde halvårsrapport, skal ligeledes indsende den udarbejdede halvårsrap-

port til Erhvervsstyrelsen senest 3 måneder efter halvårsperiodens afslutning.«

§ 195, stk. 3 og 4,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk.

Finanstilsynet kan efter forhandling med Erhvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler

om indsendelse af årsrapporter til Erhvervsstyrelsen og regler om offentliggørelse af årsrap-

porter. Der kan herunder fastsættes nærmere regler om, at årsrapporter og halvårsrapporter

skal indsendes digitalt til Erhvervsstyrelsen, og at kommunikation i forbindelse hermed skal

foregå digitalt.«

§ 196, stk. 4,

ophæves.

§ 251,

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Finanstilsynet underretter tilsynsmyndighederne i værtslandene om alle foranstalt-

ninger om gruppe 1-forsikringsselskaber truffet efter stk. 1.«.

§ 307 a

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Finanstilsynet offentliggør på sin hjemmeside, hvilke penge- og realkreditinstitutter

der er udpeget som operatører af væsentlige tjenester.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

Efter § 347 c indsættes:

»§ 347 d.

Finanstilsynet kan træffe afgørelse om et midlertidigt forbud mod en værdipapir-

handlers eller en fondsmæglers medlemskab af eller deltagelse på en markedsplads, hvis

værdipapirhandleren eller fondsmægleren er pålagt en tvangsbøde i medfør af § 374, stk. 3,

eller overtræder bestemmelserne i § 9 a, stk. 5 og 6, §§ 9 b, 38, § 39, stk. 1-3, §§ 46 a, 46 b,

61 c, § 64, stk. 1-5, §§ 64 a, 70, 71, 72, 73, 77 d, § 77 e, stk. 1 og 2, § 80 a eller § 313.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at Finanstilsynet kan træffe afgørelse om et

midlertidigt forbud mod en værdipapirhandlers eller en fondsmæglers medlemskab af eller

deltagelse på en markedsplads, hvis værdipapirhandleren eller fondsmægleren overtræder

reglerne i medfør af denne lov.«

10.

11.

12.

13.

14.

15.

Side 3 af 143

16.

Efter § 351 indsættes:

»§ 351 a.

Konstaterer Finanstilsynet, at et investeringsselskab, der har værtsland i Danmark,

handler på en måde, der skader de danske investorers interesser eller de danske markeders

ordentlige funktion, kan Finanstilsynet træffe de nødvendige foranstaltninger for at beskytte

investorernes interesser og markedets ordentlige funktion, herunder ved afgørelse at forbyde

investeringsselskabet at foretage yderligere transaktioner i Danmark.

Stk. 2.

Konstaterer Finanstilsynet, at et investeringsselskab, der har værtsland i Danmark og

som driver en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (OHF),

handler på en måde, der skader investorernes interesser eller markedernes ordentlige funkti-

onalitet, kan Finanstilsynet træffe de nødvendige foranstaltninger for at beskytte investorer-

nes interesser og markedets ordentlige funktion, herunder at påbyde investeringsselskabet

ikke at give adgang for fjernmedlemmer og -brugere her i landet til den multilaterale han-

delsfacilitet (MHF) eller den organiserede handelsfacilitet (OHF).«

§ 373, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »§ 71, stk. 1 og 3,« til: »§ 71, stk. 1 og 2,« og »§ 185, stk. 1

og 2, og stk. 3, 1. pkt.« til: »§ 185, stk. 1 og 3, og stk. 4, 1. pkt.«.

§ 417 a, stk. 1,

affattes således:

»Et gruppe 1-forsikringsselskab, som ikke anvender en matchtilpasning til den risikofrie

rentekurve efter § 126 e, stk. 2, på forsikringsforpligtelserne, kan få tilladelse fra Finanstil-

synet til at anvende en justeret rentekurve opgjort efter stk. 2, indtil den 1. januar 2032 for

forsikringsforpligtelser i henhold til aftaler, der blev indgået før den 1. januar 2016 og aftaler,

der fornyes efter den 31. december 2015. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der har fået tilla-

delse efter 1. pkt., kan ikke opnå tilladelse efter § 417 b.«

§ 417 b, stk. 1,

affattes således:

»Et gruppe 1-forsikringsselskab kan indtil den 1. januar 2032 få tilladelse fra Finanstilsynet

til at anvende et fradrag i de forsikringsmæssige hensættelser opgjort efter stk. 2. Gruppe 1-

forsikringsselskaber, der har fået tilladelse efter 1. pkt., kan ikke opnå tilladelse efter § 417

a.«

§ 417 b, stk. 2, nr. 1,

udgår »og aftaler med ISPV’er, og«.

§2

17.

18.

19.

20.

I lov om kapitalmarkeder, jf. lovbekendtgørelse nr. 459 af 24. april 2019, som ændret ved § 4 i lov

nr. 552 af 7. maj 2019, foretages følgende ændringer:

§ 3, nr. 35,

affattes således:

»35) Kontoførende institut: En virksomhed eller myndighed, der har indgået tilslutningsaf-

tale med en værdipapircentral (CSD), jf. § 190, stk. 1.«

Side 4 af 143

§ 57 a, stk. 1,

ændres »selskabet« til »virksomheden«.

§ 57 a, stk. 2,

ændres »et selskab« til »en virksomhed«.

§ 58 a

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Finanstilsynet offentliggør på sin hjemmeside, hvilke operatører af markedspladser

og centrale

modparter (CCP’er) der er udpeget som operatører af væsentlige tjenester.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 218

indsættes som

stk. 2

»Stk.

Finanstilsynet kan træffe afgørelse om et midlertidigt forbud mod et fondsmægler-

selskabs medlemskab af eller deltagelse på en markedsplads, hvis fondsmæglerselskabet

overtræder bestemmelserne i kapitel 24, artiklerne nævnt i § 248 om overtrædelse af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning 600/2014/EU af 15. maj 2014 om markeder for finan-

sielle instrumenter, eller hvis fondsmæglerselskabet er pålagt en tvangsbøde i medfør af §

256, stk. 2.

Stk. 3.

Konstaterer Finanstilsynet, eller har Finanstilsynet grund til at antage, at et reguleret

marked, der har Danmark som værtsland, optræder på en måde, der skader investorernes

interesser eller markedernes korrekte funktion, kan Finanstilsynet træffe alle nødvendige

foranstaltninger for at beskytte investorernes interesser og markedets ordentlige funktion,

herunder at påbyde det regulerede marked, der har Danmark som værtsland, ikke at give

adgang til fjernmedlemmer og -deltagere, der er etableret i Danmark.«

§3

I lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1154 af 19. september 2018, som æn-

dret ved § 5 i lov nr. 1520 af 18. december 2018, § 5 i lov nr. 369 af 9. april 2019, § 7 i lov nr. 552 af

7. maj 2019 og § 10 i lov nr. 554 af 7. maj 2019, foretages følgende ændringer:

§ 83, stk. 2, 3. pkt.,

ændres »Finanstilsynet« til: »Finanstilsynet, jf. § 93, stk. 1, og Er-

hvervsstyrelsen, jf. § 94, stk. 1,«.

§ 84

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Underskrives årsrapporten digitalt, jf. § 187, bortfalder kravet i stk. 1 om, at under-

skriften og underskriftens datering skal gives i tilknytning til ledelsespåtegningen. Under-

skriverens navn skal dog fremgå tydeligt i tilknytning til ledelsespåtegningen.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

§ 94, stk. 1,

affattes således:

Side 5 af 143

»Den godkendte årsrapport skal indsendes til Erhvervsstyrelsen uden ugrundet ophold efter

endelig godkendelse og senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning. Ligeledes skal den

udarbejdede halvårsrapport indsendes til Erhvervsstyrelsen senest 2 måneder efter halvårs-

periodens afslutning.«

§ 94, stk. 3,

affattes således:

»Stk.

Finanstilsynet kan efter forhandling med Erhvervsstyrelsen fastsætte nærmere reg-

ler om indsendelse af årsrapporter til Erhvervsstyrelsen og regler om offentliggørelse af års-

rapporter. Der kan herunder fastsættes nærmere regler om, at årsrapporter og halvårsrappor-

ter skal indsendes digitalt til Erhvervsstyrelsen, og at kommunikation i forbindelse hermed

skal foregå digitalt.«

§ 95, stk. 5,

ophæves.

§ 100

affattes således:

»§ 100

En ekstern revisor skal straks meddele Finanstilsynet om ethvert forhold og enhver

afgørelse vedrørende den danske UCITS og dennes afdelinger, som revisor bliver vidende

om under udøvelsen af hvervet som revisor, og som kan

1) udgøre en væsentlig overtrædelse af lovbestemmelser eller forskrifter, som fastsætter be-

tingelserne for meddelelse af tilladelse, eller som særlig vedrører den danske UCITS og den-

nes afdelingers drift,

2) påvirke den danske UCITS’s og dennes afdelingers fortsatte aktivitet, eller

3) føre til nægtelse af at påtegne regnskabet eller til, at konklusionen modificeres.

Stk. 2.

Meddelelsespligten omfatter tillige ethvert forhold og enhver afgørelse omfattet af

stk. 1, som den eksterne revisor bliver vidende om som revisor for en virksomhed, der har

snævre forbindelser med den danske UCITS, investeringsselskabet, administrationsselska-

bet eller depotselskabet.«

§ 147, stk. 1, nr. 4,

affattes således:

»4) 35 pct. af afdelingens formue i værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter udstedt

eller garanteret af et land, en regional myndighed eller en international institution af offentlig

karakter, som et eller flere medlemslande deltager i, og som er godkendt af Finanstilsynet.«

§ 190, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »§ 84, stk. 1 og 2, og stk. 3, 1. pkt.« til »§ 84, stk. 1 og 3, og

stk. 4, 1. pkt.«

§4

I lov om ejendomskreditselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 1023 af 30. august 2017, som ændret ved

§ 6 i lov nr. 1547 af 19. december 2017, § 14 i lov nr. 706 af 8. juni 2018, § 7 i lov nr. 1520 af 18.

december 2018 og § 12 i lov nr. 552 af 7. maj 2019, foretages følgende ændringer:

Side 6 af 143

§ 8 a

indsættes som

stk. 7:

»Stk. 5.

Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om ejendomskreditselskabers forplig-

telse til at udlevere et standardiseret nøgletalsdokument til forbrugere ved fremsættelse af

tilbud om realkreditlignende lån.«

§5

I lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1160 af 19. september 2018 som ændret ved § 3 i lov nr. 1520 af 18. december 2019 og § 5 i lov

nr. 552 af 7. maj 2019, foretages følgende ændringer:

§ 9, stk. 1, nr. 1,

ændres »produkter, medmindre den fulde provision videregives til kunden,

eller boligkreditaftaler« til: »produkter eller boligkreditaftaler, medmindre den fulde provi-

sion videregives til kunden uden ugrundet ophold.«

§ 11, stk. 1,

indsættes som

3. pkt.:

»Finanstilsynet påser endvidere overholdelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning

1286/2014/EU af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sammen-

satte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer

(PRIIP’er).«

§ 26, stk. 2,

indsættes efter »stk. 1 og 3, «: »samt artikel 13, stk. 1, 3 og 4, og artikel 14 og

19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1286/2014/EU om dokumenter med central

information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvesto-

rer (PRIIP’er),«.

§6

I lov nr. 41 af 22. januar 2018 om forsikringsformidling, som ændret ved § 7 i lov nr. 706 af 8. juni

2018 og § 2 i lov nr. 552 af 7. maj 2019, foretages følgende ændringer:

§ 22, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »forsikringsdistribution«: »og Europa-Parlamentets og

Rådets forordning 1286/2014/EU af 26. november 2014 om dokumenter med central infor-

mation om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer

(PRIIP’er)«.

§ 42, stk. 2,

indsættes efter »§ 20, stk. 1,«: »samt artikel 5, stk. 1, artikel 6 og 7, artikel 8,

stk. 1-3, artikel 9, artikel 10, stk. 1, artikel 13, stk. 1, 3 og 4, og artikel 14 og 19 i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning1286/2014/EU om dokumenter med central information

om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer

(PRIIP’er),«.

Side 7 af 143

§ 42, stk. 3,

ændres »eller undlader« til: »undlader«, og efter »§ 26, stk. 1,« indsættes: »eller

som overtræder et forbud, en begrænsning eller en restriktion meddelt i henhold til artikel

17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1286/2014/EU om dokumenter med central

information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvesto-

rer (PRIIP’er),«.

§7

I lov nr. 652 af 8. juni 2017 om betalinger, som ændret bl.a. ved § 8 i lov nr. 1547 af 19. december

2017, § 17 i lov nr. 503 af 23. maj 2018, § 12 i lov nr. 706 af 8. juni 2018, § 4 i lov nr. 1520 af 18.

december 2018, og senest ved § 3 i lov nr. 552 af 7. maj 2019, foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 7, 1. pkt.,

indsættes efter »81,«: »stk. 1-4,«.

§ 52

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

§§ 26-27 finder tilsvarende anvendelse for virksomheder med begrænset tilladelse

efter §§ 50-51.«

§ 61, stk. 1,

udgår »alene«.

§ 62, stk. 1,

udgår »kun«.

…

§ 130, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »artikel 3, 4 og 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

nr. 924/2009 om grænseoverskridende betalinger i Unionen« til: »artikel 3, artikel 3a, stk.

1-4 og 7, artikel 3b og artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2009/924/EF af

16. september 2009 om grænseoverskridende betalinger i Fællesskabet og om ophævelse af

forordning (EF) nr. 2560/2001«.

§ 138, stk. 1, 8. pkt.,

ændres »artikel 3, 4 og 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

nr. 924/2009 om grænseoverskridende betalinger i Unionen« til: »artikel 3, artikel 3a, stk.

1-4 og 7, artikel 3b og artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2009/924/EF af

16. september 2009 om grænseoverskridende betalinger i Fællesskabet og om ophævelse af

forordning (EF) nr. 2560/2001.«.

§ 139, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »artikel 3, 4 og 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

nr. 924/2009 om grænseoverskridende betalinger i Unionen« til: »artikel 3, artikel 3a, stk.

1-4 og 7, artikel 3b og artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2009/924/EF af

Side 8 af 143

16. september 2009 om grænseoverskridende betalinger i Fællesskabet og om ophævelse af

forordning (EF) nr. 2560/2001«.

§ 143

ændres »artikel 3, 4 og 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 924/2009

om grænseoverskridende betalinger i Unionen« til: »artikel 3, artikel 3a, stk. 1-4 og 7, artikel

3b og artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2009/924/EF af 16. september

2009 om grænseoverskridende betalinger i Fællesskabet og om ophævelse af forordning

(EF) nr. 2560/2001«.

§ 145, stk. 7, 2. pkt.,

ændres »Dog finder § 8 i lov om offentlighed i forvaltningen tilsva-

rende anvendelse på sager efter stk. 1« til: »Virksomheder har dog ret til egenacces i sager,

hvori der er eller vil blive truffet afgørelse efter stk. 1, jf. § 8 i lov om offentlighed i forvalt-

ningen«.

…

§ 152, stk. 2,

ændres »artikel 3, stk. 1, artikel 4, stk. 1, 3 og 4, artikel 6 og 7 og artikel 8,

stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 924/2009 om grænseoverskridende

betalinger i Unionen og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001« til: »artikel 3, stk.

1 og 1a, artikel 4, stk. 1, 3 og 4, artikel 6 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

2009/924/EF af 16. september 2009 om grænseoverskridende betalinger i Fællesskabet og

om ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001«.

§8

I lov nr. 1703 af 27. december 2018 om firmapensionskasser, som ændret ved § 6 i lov nr. 369 af 9.

april 2019, § 13 i lov nr. 552 af 7. maj 2019 og § 8 i lov nr. 554 af 7. maj 2019, foretages følgende

ændringer:

§ 61

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Underskrives årsrapporten digitalt, jf. § 115, bortfalder kravet i stk. 1 om, at under-

skriften og underskriftens datering skal gives i tilknytning til ledelsespåtegningen. Under-

skriverens navn skal dog fremgå tydeligt i tilknytning til ledelsespåtegningen.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

§ 117, stk. 2,

ændres »§ 61, stk. 1 og 2, og stk. 3, 1. pkt.« til »§ 61, stk. 1 og 3, og stk. 4, 1.

pkt.«

§9

10.

11.

12.

Side 9 af 143

I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 216 af 27. februar 2017, som ændret ved § 6

i lov nr. 285 af 29. marts 2017, § 8 i lov nr. 1669 af 26. december 2017, § 17 i lov nr. 706 af 8. juni

2018 og § 1 i lov nr. 550 af 7. maj 2019, foretages følgende ændringer:

§ 65 a

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Underskrives årsrapporten digitalt, jf. § 76 e, bortfalder kravet i stk. 1 om, at under-

skriften og underskriftens datering skal gives i tilknytning til ledelsespåtegningen. Under-

skriverens navn skal dog fremgå tydeligt i tilknytning til ledelsespåtegningen.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

§ 10

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014 som

ændret bl.a. ved lov nr. 1569 af 15. december 2015 og senest ved lov nr. 552 af 7. maj 2019, foretages

følgende ændringer:

§ 25 c

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Underskrives årsrapporten digitalt, jf. § 27 j, bortfalder kravet i stk. 1 om, at under-

skriften og underskriftens datering skal gives i tilknytning til ledelsespåtegningen. Under-

skriverens navn skal dog fremgå tydeligt i tilknytning til ledelsespåtegningen.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

§ 32 a, stk. 1,

ændres »§ 25 c, stk. 1 og 2, og stk. 3, 1. pkt.« til »§ 25 c, stk. 1 og 3, og stk.

4, 1. pkt.«

§ 11

I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1109 af 9. september 2014, som

ændret senest ved lov nr. 552 af 7. maj 2019, foretages følgende ændringer:

§ 8 b

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Underskrives årsrapporten digitalt, jf. § 10 j, bortfalder kravet i stk. 1 om, at under-

skriften og underskriftens datering skal gives i tilknytning til ledelsespåtegningen. Under-

skriverens navn skal dog fremgå tydeligt i tilknytning til ledelsespåtegningen.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

§ 14 a, stk. 1,

ændres »§ 8 b, stk. 1 og 2 og stk. 3, 1. pkt.« til »§ 8 b, stk. 1 og 3, og stk. 4,

1. pkt.«

§ 12

Side 10 af 143

I lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 1050 af 8. september

2017, som ændret ved § 1 i lov nr. 375 af 1. maj 2018, § 19 i lov nr. 706 af 8. juni 2018 og § 15 i lov

nr. 552 af 7. maj 2019, foretages følgende ændringer:

Efter

§ 5 a

indsættes:

»§ 5 b.

Fonden dækker erstatningskrav i henhold til en byggeskadeforsikring tegnet i Qudos

Insurance A/S i hele forsikringens løbetid. Det er en forudsætning for dækning efter 1. pkt.,

at bygherren, der har tegnet en byggeskadeforsikring i Qudos Insurance A/S, er taget under

konkursbehandling i forsikringens løbetid, og at sikrede ikke er dækket af en anden bygge-

skadeforsikring. I andre tilfælde dækker Fonden alene erstatningskrav i henhold til en byg-

geskadeforsikring i Qudos Insurance A/S, der er anmeldt til Fonden inden for den frist, der

følger af § 6, stk. 1, 1. pkt.«

§ 6, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »§ 5, stk. 3«: »eller § 5 b,«.

§ 13

I selskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1089 af 14. september 2015, som ændret senest ved § 1 i

lov nr. 445 af 13. april 2019, foretages følgende ændringer:

§ 72, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Er kapitalandelene udstedt gennem en værdipapircentral, kan den indløsende kapitalejer

udbetale indløsningssummen til de pågældende minoritetskapitalejere via den udstedende

værdipapircentral.«

§ 72, stk. 2,

indsættes efter »Samtidig med deponeringen«: »eller udbetalingen via værdi-

papircentralen, jf. stk. 1, 2. pkt.,«.

§ 72, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »§ 67, stk. 1« til: »§ 67, stk. 3«.

§ 14

I lov nr. 512 af 17. juni 2008 om ændring af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af

udbytte og finansiering af terrorisme og lov om finansiel virksomhed (Pengeoverførsler mellem Dan-

mark og Færøerne) foretages fælgende ændringer:

§ 2, nr. 1,

ophæves.

§ 15

Side 11 af 143

I lov nr. 532 af 29. april 2015 om ændring af lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel virk-

somhed, lov om kreditaftaler, lov om finansielle rådgivere, lov om pantebrevsselskaber, lov om real-

kreditlån og realkreditobligationer m.v. og forskellige andre love (Ret til basal indlånskonto, gen-

nemførelse af ændringer til gennemsigtighedsdirektivet, modernisering af reglerne for indsendelse af

årsrapporter, udvidelse af forsikringsselskabers drift af anden virksomhed, præcisering af regulering

af refinansieringsrisiko for realkreditobligationer m.v. og gennemførelse af boligkreditdirektivet

m.v.) foretages følgende ændring:

§ 2, nr. 7,

ophæves.

§ 2, nr. 11,

ophæves.

§ 8, nr. 1-4,

ophæves.

§ 16

I lov nr. 1520 af 18. december 2018 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmar-

keder og forskellige andre love (Gennemførelse af anbefalingerne fra arbejdsgruppen for eftersyn af

den finansielle

regulering og ændring af reglerne for udpegning af SIFI’er i Danmark m.v.) foretages

følgende ændringer:

§ 1, nr. 14 og 15,

ophæves.

§ 17

I lov nr. 104 af 3. februar 2016 om EKF Danmarks Eksportkredit som ændret ved lov nr. 1549 af 19.

december 2017 foretages følgende ændringer:

§ 5

indsættes som nyt stykke:

»Stk.

Navnet på EKF Danmarks Eksportkredit kan ændres gennem en vedtægtsændring,

ligesom der i vedtægterne kan optages nye og ændres eksisterende binavne.«

Efter

§ 14

indsættes:

»§ 14 a.

Personer, som medvirker til aktiviteter i henhold til denne lovs § 2, har under ansvar

efter straffelovens §§ 152-152 e tavshedspligt med hensyn til enhver oplysning, som de i den

forbindelse får kendskab til.«

§ 18

I lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning nr. 1252 af 15.

december 2004, som ændret ved anordning nr. 1047 af 1. september 2010, anordning nr. 838 af 14.

Side 12 af 143

august 2012, anordning nr. 1675 af 16. december 2015, anordning nr. 1676 af 16. december 2015,

anordning nr. 1677 af 16. december 2015, anordning nr. 1678 af 16. december 2015, anordning nr.

1679 af 16. december 2015, anordning nr. 1680 af 16. december 2015, anordning nr. 1681 af 16.

december 2015, anordning nr. 1682 af 16. december 2015, anordning nr. 1683 af 16. december 2015,

anordning nr. 1684 af 16. december 2015, anordning nr. 1685 af 16. december 2015, anordning nr.

1686 af 16. december 2015, anordning nr. 1687 af 16. december 2015 og anordning nr. 1688 af 16.

december 2015, foretages følgende ændringer:

§ 304

indsættes efter stk. 1 som

stk. 2:

»Stk.

Tværgående pensionskasser, der har hjemsted eller fast driftssted i Grønland, kan

administrere pensionsordninger i overensstemmelse med Inatsisartutlov nr. 21 af 28. novem-

ber 2016 om obligatorisk pensionsordning.«

§ 19

Stk. 1.

Stk. 2.

Stk. 3.

Stk. 4.

Stk. 5.

Loven træder i kraft den 1. januar 2020.

§ 12 og § 17, nr. 2, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 7, nr. 12, træder i kraft den 15. december 2019.

§ 7, nr. 6-9, træder i kraft den 19. april 2020.

§ 72, stk. 1, 2. pkt. og § 72 stk. 2, som affattet ved denne lovs § 13 nr. 1 og 2, gælder ikke

for minoritetskapitalejerne i kapitalselskaber, der har modtaget opfordringen til at overdrage

deres kapitalandele til den indløsende kapitalejer, jf. selskabslovens § 70, stk. 1, før denne

lovs ikrafttræden.

§ 20

Stk. 1.

Stk. 2.

Stk. 3.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

§§ 1-8, 13 og 17 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med

de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

§§ 1-8, 12-13, 17 og 18 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grøn-

land med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Side 13 af 143

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Håndtering af erstatningskrav i henhold til en byggeskadeforsikring tegnet i Qudos Insu-

rance A/S

2.1.1.

Gældende ret

2.1.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.1.3.

Lovforslagets indhold

2.2. Interessekonflikter i finansielle virksomheder

2.2.1.

Gældende ret

2.2.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.2.3.

Lovforslagets indhold

2.3. Whistleblowerordning for virksomheder med begrænset tilladelse

2.3.1.

Gældende ret

2.3.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.3.3.

Lovforslagets indhold

2.4. Gebyrer for grænseoverskridende betalinger i Unionen og vekselgebyrer

2.4.1.

Gældende ret

2.4.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.4.3.

Lovforslagets indhold

2.5. Udvidelse af kapitalforeningers og udenlandske investeringsinstitutters afdelingers mu-

ligheder for at optage kortfristede lån

2.5.1.

Gældende ret

2.5.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.5.3.

Lovforslagets indhold

2.6. Spredningsregel for afdelinger i en dansk UCITS

2.6.1.

Gældende ret

2.6.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.6.3.

Lovforslagets indhold

2.7. Revisors meddelelsespligt til Finanstilsynet

2.7.1.

Gældende ret

2.7.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.7.3.

Lovforslagets indhold

2.8. Digital underskrift af årsrapporter

2.8.1.

Gældende ret

2.8.2.

Erhvervsministeriets overvejsler

2.8.3.

Lovforslagets indhold

Side 14 af 143

2.9. Indsendelse af årsrapporter til Finanstilsynet

2.9.1.

Gældende ret

2.9.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.9.3.

Lovforslagets indhold

2.10. Ophævelse af kravet om, at de finansielle virksomheder skal indsende samtlige datter-

virksomheders årsrapporter til Finanstilsynet

2.10.1. Gældende ret

2.10.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.10.3. Lovforslagets indhold

2.11. Hjemmel til krav om udlevering af et standardiseret nøgletalsdokument til forbrugere om

realkreditlån og realkreditlignende lån.

2.11.1. Gældende ret

2.11.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.11.3. Lovforslagets indhold

2.12. Finanstilsynets beføjelser til effektiv håndhævelse af reglerne i kapitalmarkedsloven

2.12.1. Gældende ret

2.12.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.12.3. Lovforslagets indhold

2.13. Varslingsregler om realkreditlignende lån for filialer her i landet

2.13.1. Gældende ret

2.13.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.13.3. Lovforslagets indhold

2.14. Ændringer som følge af PRIIP-forordningen

2.14.1.

Gældende ret

2.14.2.

Erhvervsministeriets overvejsler

2.14.3.

Lovforslagets indhold

2.15.

Den risikofrie rentekurve

2.15.1.

Gældende ret

2.15.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.15.3.

Lovforslagets indhold

2.16.

Koncernsolvens for forsikringsselskaber

2.16.1.

Gældende ret

2.16.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.16.3.

Lovforslagets indhold

2.17.

Indløsning af minoritetsaktionærer

2.17.1.

Gældende ret

2.17.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.17.3.

Lovforslagets indhold

2.18.

Hjemmel til at ændre navnet på EKF Danmarks Eksportkredit

2.18.1.

Gældende ret

2.18.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

Side 15 af 143

2.18.3.

Lovforslagets indhold

2.19. Tavshedspligt for personer, som medvirker til aktiviteter i henhold til lov om EKF Dan-

marks Eksportkredit

2.19.1.

Gældende ret

2.19.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.19.3.

Lovforslagets indhold

2.20. Grønlandske tværgående pensionskassers administration af den obligatoriske pensions-

ordning i Grønland

2.20.1.

Gældende ret

2.20.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.20.3.

Lovforslagets indhold

2.21.

…

2.21.1.

Gældende ret

2.21.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.21.3.

Lovforslagets indhold

2.22. Aktindsigt i lov om betalinger

2.22.1.

Gældende ret

2.22.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.22.3.

Lovforslagets indhold

2.23. Øvrige ændringer af den finansielle regulering

2.23.1. Definition af et kontoførende institut

2.23.1.1. Gældende ret

2.23.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.23.1.3. Lovforslagets indhold

2.23.2. Hjemmel for Finanstilsynet til på sin hjemmeside, at offentliggøre navnene på de

virksomheder, som Finanstilsynet har udpeget som operatører af væsentlige tjene-

ster.

2.23.2.1. Gældende ret

2.23.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.23.2.3. Lovforslagets indhold

2.23.3. Præcisering af at finansielle rådgivere m.fl. skal videregive provision til kunden

uden ugrundet ophold

2.23.3.1.

Gældende ret

2.23.3.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.23.3.3.

Lovforslagets indhold

2.23.4. Underretning af øvrige tilsynsmyndigheder ved indskrænkning af rådighed over et

selskabs aktiver

2.23.4.1.

Gældende ret

2.23.4.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.23.4.3.

Lovforslagets indhold

Side 16 af 143

Overgangsregler om matchtilpasning til den risikofrie rentekurve og om fradrag i

de forsikringsmæssige hensættelser

2.23.5.1.

Gældende ret

2.23.5.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.23.5.3.

Lovforslagets indhold

2.23.6. Øvrige ændringer til lov om betalinger

2.23.6.1.

Gældende ret

2.23.6.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.23.6.3.

Lovforslagets indhold

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Digitaliseringsklar lovgivning

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

4.1. Agil erhvervsrettet regulering

Administrative konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

2.23.5.

Indledning

Lovforslaget gennemfører den politiske aftale om håndtering af kunder i Qudos Insurance A/S med

ejerskifte- og byggeskadeforsikringer, som blev indgået mellem Socialdemokratiet, Venstre, Det Ra-

dikale Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal

Alliance den 2. maj 2019. Lovforslaget indebærer, at lov om en garantifond for skadesforsikringssel-

skaber ændres, så en forsikret kunde i henhold til en byggeskadeforsikring tegnet i skadeforsikrings-

selskaber, der er gået konkurs umiddelbart inden 1. januar 2019, vil kunne få dækning i garantifonden

for en byggeskade, der måtte opstå i policens resterende periode, hvis bygherren ikke har tegnet en

erstatningsforsikring for den resterende dækningsperiode, og hvis bygherren er gået eller går konkurs.

Lovforslaget indeholder desuden en ændring i lov om finansiel virksomhed, som fastlægger, at for-

buddet mod, at direktører eller andre ledende medarbejdere i investeringsforvaltningsselskaber kan

deltage i bestyrelsen, ledelsen eller driften i depotselskaber eller andre selskaber, der er indgået væ-

sentlige aftaler med, er absolut. Det sker for at fjerne enhver tvivl og dermed imødegå interessekon-

flikter. Lovforslaget indeholder desuden en ændring af lov om finansiel virksomhed, som præciserer,

i hvilke tilfælde Finanstilsynet kan beslutte ikke at medtage et selskab ved opgørelsen af solvenska-

pitalkravet for en koncern eller gruppe.

Det foreslås endvidere at ændre lov om finansiel virksomhed således, at en afdeling i en kapitalfor-

ening eller et udenlandsk investeringsinstitut, der minder om kapitalforeninger, vil få mulighed for at

optage kortfristede lån. Derved får kapitalforeninger og udenlandske investeringsforeninger samme

Side 17 af 143

mulighed for at optage kortfristede lån som danske UCITS har, hvilket skal ses i lyset af at de inve-

sterer på samme måde. En UCITS er investeringsforeninger, SIKAV (selskaber for investeringer med

kapital, der er variabel) og værdipapirfonde

Yderligere indeholder lovforslaget en ændring af lov om investeringsforeninger m.v. vedrørende

spredningsreglerne for danske UCITS. Ændringen medfører, at en afdeling højst må investere 35%

af afdelingens formue i værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter udstedt eller garanteret af et

land, en regional myndighed eller en international institution af offentlig karakter, som et eller flere

medlemslande deltager i, og som er godkendt af Finanstilsynet. Ændringen følger af Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative

bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (UCITS-direktivet).

Det foreslås endvidere at ændre lov om betalinger, så virksomheder med begrænset tilladelse til at

udstede e-penge eller til at udbyde betalingstjenester vil skulle have en whistleblowerordning. Æn-

dringen vil være med til at forebygge lovovertrædelser, idet whistleblowerordningen vil sikre, at også

ansatte i virksomheder med begrænset tilladelse anonymt vil kunne indberette lovovertrædelser eller

potentielle lovovertrædelser gennem en særlig, uafhængig og selvstændig kanal.

Lovforslaget indeholder desuden en række ændringer, som vil øge muligheden for at gøre brug af

digital kommunikation, og derved vil fjerne en administrativ byrde i forbindelse med, at virksomhe-

der skal sende deres årsrapport til henholdsvis Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen. Det foreslås at

ændre lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger, lov om firmapensionskasser, lov

om arbejdsskadesikring, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om Lønmodtagernes Dyr-

tidsfond således, at årsrapporter vil kunne underskrives med digital underskrift. Det foreslås desuden,

at virksomhederne vil skulle indsende deres årsrapporter og halvårsrapport digitalt direkte til Er-

hvervsstyrelsen med henblik på, at rapporterne offentliggøres i styrelsens it-system. Endvidere fore-

slås det at ophæve kravet om, finansielle virksomheder i alle tilfælde skal indsende kopier af deres

dattervirksomheders årsrapporter til Finanstilsynet.

Herudover indeholder lovforslaget ændringer, som skal højne forbrugerbeskyttelsen. Det foreslås i

lov om finansiel virksomhed at indsætte en hjemmel, som vil blive anvendt til at udstede en bekendt-

gørelse, der forpligter udbydere af boliglån til at skulle udlevere et standardiseret nøgletalsdokument

til forbrugere ved fremsættelse af tilbud om realkreditlån og realkreditlignende lån. Det standardise-

rede nøgletalsdokument vil styrke sammenligneligheden mellem realkreditlån og realkreditlignende

lån fra forskellige udbydere ved at give forbrugerne en let forståelig og kortfattet oversigt over de

væsentligste nøgletal forud for indgåelsen af en låneaftale. Den øgede gennemsigtighed vil kunne

medvirke til at øge konkurrencen mellem udbyderne. Det foreslås desuden, at ændre lov om finan-

sielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere, så finansielle rådgivere m.fl. vil

skulle videregive provision modtaget fra virksomheder, der tilbyder eller formidler finansielle pro-

dukter, til kunden uden ugrundet ophold.

Side 18 af 143

For at skabe velfungerende og effektive kapitalmarkeder er det vigtigt, at aktørerne på markederne

handler på forsvarlig vis. Til sikring heraf er det bl.a. vigtigt, at Finanstilsynet kan føre et effektivt

tilsyn, og at Finanstilsynet har effektive sanktionsmuligheder i tilfælde af lovovertrædelser. Det fo-

reslås, at der indsættes en ny bestemmelse i lov om finansiel virksomhed og i lov om kapitalmarkeder,

der giver Finanstilsynet mulighed for at gribe ind over for investeringsselskaber, der har hjemland i

et andet EU/EØS-land, men som er aktive i Danmark, og som overtræder reglerne, der implementerer

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle

instrumenter (MiFID II). Desuden foreslås det, at Finanstilsynet skal føre tilsyn med efterlevelsen af

kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/518/EU af 19. marts 2019 om ændring af

forordning (EF) nr. 924/2009, for så vidt angår gebyrer for grænseoverskridende betalinger i Unionen

og vekselgebyrer. Lovforslaget vil desuden medføre, at Finanstilsynet som kompetent myndighed vil

føre tilsyn med finansielle rådgiveres, investeringsrådgiveres og forsikringsformidleres opfyldelse af

visse regler i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 af 26. november 2014

om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringspro-

dukter til detailinvestorer (PRIIP’er) (PRIIP-forordningen).

Det foreslås desuden, at ændre sanktions-

bestemmelsen i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere samt i

lov om forsikringsformidling, så overtrædelser af visse bestemmelser i PRIIP-forordningen kan straf-

fes med bøde.

For at skabe mere transparens omkring it-sikkerhed og hændelsesrapportering, får Finanstilsynet med

lovforslaget også hjemmel til at offentliggøre en liste over de virksomheder, der er udpeget som ope-

ratører af væsentlige tjenester på det finansielle område og derfor hurtigst muligt skal underrette Fi-

nanstilsynet og Center for Cybersikkerhed om hændelser, der har væsentlige konsekvenser for kon-

tinuiteten af de væsentlige tjenester, som virksomheden leverer.

Med lovforslaget foreslås endvidere en ændring af lov om finansiel virksomhed vedrørende gruppe

1-forsikringsselskabers anvendelse af den risikofrie rentekurve således, at den risikofri rentekurve,

som fastlægges og offentliggøres af Europa-Kommissionen, vil skulle anvendes, når forsikringsmæs-

sige hensættelser opgøres. I dag følger det af loven, at rentekurven fastlægges og offentliggøres af

Den Europæiske Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsautoritet (EIOPA).

Yderligere indeholder lovforslaget forslag om, at Finanstilsynet skal underrette relevante tilsynsmyn-

digheder, hvis de træffer afgørelse om at indskrænke et gruppe 1-forsikringsselskabs råden over deres

egne aktiver. Finanstilsynet kan f.eks. træffe afgørelse om dette i situationer hvor selskabet ikke op-

fylder solvenskapitalkravet, minimumskapitalkravet eller foretager nødvendige foranstaltninger de er

blevet påbudt af Finanstilsynet.

Endvidere indeholder lovforslaget en ændring, hvorefter det fremover bliver muligt at foretage ind-

løsning af minoritetskapitalejere efter en ny, men velkendt, procedure. Ændringen vil ved indløsning

af minoritetskapitalejere medføre, at overdragelse af kapitalandele skal ske effektivt og hurtigt samt

at minoritetskapitalejere skal have hurtig adgang til indløsningssummen.

Side 19 af 143

Endelig ind indføres en hjemmel i lov om EKF Danmarks Eksportkredit til at ændre navnet på den

selvstændige offentlige virksomhed EKF Danmarks Eksportkredit gennem en vedtægtsændring sam-

tidig med, at der foretages en præcisering af den hidtidige opfattelse af EKF Danmarks Eksportkredits

tavshedsforpligtelse, der sikrer, at virksomheden kan udøve sine kommercielle aktiviteter fortroligt.

Lovforslagets hovedpunkter

Håndtering af erstatningskrav i henhold til en byggeskadeforsikring tegnet i Qudos Insu-

rance A/S

2.1.1.

Gældende ret

Garantifonden for skadesforsikringsselskaber (Fonden) yder dækning, når et direkte tegnende ska-

desforsikringsselskab, der har fået Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed, eller

som via filial eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed driver forsikringsvirksomhed i

Danmark, bliver erklæret konkurs, jf. § 1, stk. 2, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselska-

ber.

Fonden dækker den virksomhed, som de nævnte forsikringsselskaber har i Danmark for risici i Dan-

mark, jf. § 2 i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber.

Fonden dækker erstatningskrav, der følger af et skadesforsikringsselskabs konkurs, til blandt andre

forsikringstagere med privatforsikringer (forbrugerforsikringer) og de sikrede, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, i

lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber.

Endvidere dækker Fonden forsikringstagernes præmier, som er indbetalt før konkursdekretets afsi-

gelse, fratrukket en selvrisiko på 1.000 kr. pr. police, jf. § 5, stk. 4, i lov om en garantifond for ska-

desforsikringsselskaber.

Fonden dækker erstatningskrav, der er opstået senest 4 uger efter, at kurator har givet meddelelse om

forsikringsselskabets konkurs til fordringshaverne, jf. § 124 i konkursloven, jf. § 5, stk. 2, i lov om

en garantifond for skadesforsikringsselskaber.

Erstatningskrav, der ønskes dækket af Fonden, skal anmeldes til Fonden senest 6 måneder efter kon-

kursdekretets afsigelse, jf. § 6, stk. 1, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber.

Fra 1. januar 2019 dækker Fonden erstatningskrav i henhold til en byggeskadeforsikring i hele for-

sikringens løbetid, jf. § 5, stk. 3, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber. Erstatnings-

krav i henhold til § 5, stk. 3, skal anmeldes til Fonden senest 6 måneder efter forsikringens ophør.

Fonden dækker som følge heraf ikke længere præmier på byggeskadeforsikringer, jf. § 5, stk. 6, i lov

om en garantifond for skadesforsikringsselskaber.

2.1.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.1.

Side 20 af 143

Den 20. december 2018 blev skadesforsikringsselskabet Qudos Insurance A/S erklæret konkurs.

Qudos Insurance A/S havde bl.a. tegnet byggeskadeforsikringer. Sikrede i henhold til de byggeska-

deforsikringer, der er tegnet i Qudos Insurance A/S, er dækket af Garantifonden for skadesforsik-

ringsselskaber (Fonden).

I henhold til lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber dækker Fonden erstatningskrav,

der er anmeldt til Fonden senest 6 måneder efter konkursdekretets afsigelse. Endvidere refunderer

Fonden præmie for den resterende del af forsikringsperioden fratrukket en selvrisiko på 1.000 kr. pr.

police. Restpræmien vil blive refunderet til forsikringstageren. For byggeskadeforsikringer er det dét

byggefirma, der oprindeligt har tegnet og betalt forsikringen (bygherren), der får restpræmien retur.

Dermed er der for byggeskadeforsikringer intet sammenfald mellem forsikringstageren, i dette til-

fælde bygherren, og den sikrede, i dette tilfælde boligejeren.

Byggeskadeforsikringer tegnes af bygherre, inden bygherren påbegynder opførelsen af en bygning.

Der er ikke et krav til bygherren om gentegning af en byggeskadeforsikring ved et skadesforsikrings-

selskabs konkurs. Det betyder, at der kan være bygherrer, der vælger ikke at gentegne en byggeska-

deforsikring ved et forsikringsselskabs konkurs og dermed også sikrede i henhold til en byggeskade-

forsikring, der risikerer at stå uden dækning.

Lov nr. 375 af 1. maj 2018 om ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber og

lov om finansiel virksomhed udvider Fondens dækning af bl.a. byggeskadeforsikringer, så Fonden

dækker erstatningskrav i henhold til en byggeskadeforsikring i hele forsikringens løbetid. Den udvi-

dede dækning af byggeskadeforsikringer finder anvendelse på konkurser, der indtræder efter den 31.

december 2018. Byggeskadeforsikringer tegnet i Qudos Insurance A/S er dermed ikke omfattet af

den udvidede dækning. Dette kan få negative økonomiske konsekvenser for de sikrede, der konstate-

rer en skade efter Qudos Insurance A/S’ konkurs.

Derfor er der den 2. maj 2019 indgået en politisk aftale mellem Socialdemokratiet, Venstre, Dansk

Folkeparti, Det radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Al-

liance om håndtering af kunder i Qudos Insurance A/S med ejerskifte- og byggeskadeforsikringer.

Den politiske aftale indebærer, at der er fundet en særlig løsning for sikrede med byggeskadeforsik-

ringer, som risikerer at stå uden dækning og uden noget sted at gøre krav gældende, hvis forsikrings-

tageren (bygherren) vælger ikke at gentegne byggeskadeforsikringen, og bygherren endvidere er kon-

kurs. Konkret skal Fonden dække erstatningskrav i henhold til en byggeskadeforsikring tegnet i

Qudos Insurance A/S i hele forsikringens løbetid. Det er en forudsætning for dækningen, at bygher-

ren, der har tegnet en byggeskadeforsikring i Qudos Insurance A/S, er taget under konkursbehandling

i forsikringens løbetid, og at sikrede ikke er dækket af en anden byggeskadeforsikring, som bygherre

måtte have tegnet som følge af Qudos Insurance A/S’ konkurs.

2.1.3.

Lovforslagets indhold

Side 21 af 143

Med lovforslaget foreslås det, at Fonden dækker erstatningskrav i henhold til en byggeskadeforsik-

ring tegnet i Qudos Insurance A/S i hele forsikringens løbetid. Det er en forudsætning for dækningen,

at bygherren, der har tegnet en byggeskadeforsikring i Qudos Insurance A/S, er taget under konkurs-

behandling i forsikringens løbetid, og at sikrede ikke er dækket af en anden byggeskadeforsikring. I

andre tilfælde dækker Fonden alene erstatningskrav i henhold til en byggeskadeforsikring i Qudos

Insurance A/S, der er anmeldt til Fonden senest 6 måneder efter konkursdekretets afsigelse.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 12, nr. 1 og 2, samt bemærkningerne hertil.

2.2.

Interessekonflikter i finansielle virksomheder

2.2.1. Gældende ret

Det følger af § 99, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, som handler om at modvirke interessekon-

flikter i finansielle virksomheder, at bestyrelsen eller direktionen i et investeringsforvaltningsselskab

ikke kan give tilladelse i henhold til § 80, stk. 1 og 2, til at direktører og andre ledende medarbejdere

kan være bestyrelsesmedlemmer i eller deltage i ledelsen eller driften af depotselskabet eller et andet

selskab, som en af de investeringsforeninger, som investeringsforvaltningsselskabet administrerer,

har indgået væsentlige aftaler med, eller i et selskab, der er koncernforbundet med disse selskaber.

Bestemmelsen i § 99, stk. 2, indebærer en begrænsning af adgangen for bestyrelsen eller direktionen

i et investeringsforvaltningsselskab til at give tilladelse til, at direktører eller andre ledende medar-

bejdere i virksomheden kan eje eller drive selvstændig virksomhed eller være bestyrelsesmedlem,

ansat eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af en anden erhvervsvirksomhed.

Bestemmelsen medvirker også til at sikre, at der er en gensidig kontrolfunktion mellem depotselska-

bet, der har særlige forpligtelser i forhold til de investeringsforeninger, som det er depotselskab for,

og investeringsforvaltningsselskabet, der også skal sørge for, at investeringsforeningerne administre-

res betryggende. Investeringsforvaltningsselskabet skal sørge for, at depotselskabet opfylder sine for-

pligtelser i henhold til de aftaler, som det har indgået med investeringsforeningen eller dets forvalt-

ningsselskab.

Den daglige ledelse af investeringsforeninger varetages af et investeringsforvaltningsselskab. Inve-

steringsforvaltningsselskabet skal sørge for, at den daglige ledelse af de investeringsforeninger, som

investeringsforvaltningsselskabet forvalter, sker på betryggende vis. Investeringsforvaltningsselska-

bet skal sikre, at der udpeges et depotselskab for hvert enkelt dansk UCITS. Investeringsforvaltnings-

selskabet skal samtidig sikre, at depotselskabet overholder sine forpligtelser i §§ 106-107b i lov om

finansiel virksomhed.

Direktøren eller andre ledende medarbejdere i investeringsforvaltningsselskabet må derfor ikke være

i et afhængighedsforhold til depotselskabet eller et andet selskab, som en af de investeringsforeninger,

som investeringsforvaltningsselskabet forvalter, har indgået væsentlige aftaler med, eller et selskab,

Side 22 af 143

der er koncernforbundet med disse selskaber. Ellers er der risiko for, at der kan opstå interessekon-

flikter. Bestemmelsen i § 99, stk. 2, er således indsat i loven som en værnsregel mod interessekon-

flikter mellem investeringsforeninger, som investeringsforvaltningsselskabet forvalter, og det sel-

skab, som er depotselskab for investeringsforeningerne.

2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Ordlyden af gældende § 99, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed kan give anledning til, at der opstår

tvivl om forståelsen af bestemmelsen, da der henvises til tilladelse efter § 80, stk. 1 og 2 i lov om

finansiel virksomhed. Der må ikke kunne opstå tvivl om, at formålet med bestemmelsen er, at direk-

tører eller andre ledende medarbejdere i investeringsforvaltningsselskabet ikke kan deltage i besty-

relsen, ledelsen eller driften i depotselskabet eller andre selskaber, der er indgået væsentlige aftaler

med. Erhvervsministeriet ønsker at præcisere bestemmelsen, så det fremgår klart, at forbuddet i § 99,

stk. 2, er et absolut forbud.

2.2.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at henvisningen i § 99, stk. 2, til § 80, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed udgår.

Ændringen vil tydeliggøre, at forbuddet i bestemmelsen er absolut. Efter ændringen vil bestyrelsen

eller direktionen i et investeringsforvaltningsselskab fortsat ikke kunne give tilladelse til, at direktører

eller andre ledende medarbejdere i investeringsforvaltningsselskabet kan være bestyrelsesmedlem-

mer i eller deltage i ledelsen eller driften af depotselskaber eller et andet selskab, som en af de inve-

steringsforeninger, som investeringsforvaltningsselskabet forvalter, har indgået væsentlige aftaler

med, eller et selskab, der er koncernforbundet med disse selskaber.

Vurderingen af, om en medarbejder vil skulle anses for at være en ledende medarbejder og dermed

omfattet af forbuddet i henhold til § 99, stk. 2, vil bero på en konkret vurdering af medarbejderens

funktion og omstændighederne i øvrigt.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4, samt bemærkningerne hertil.

2.3.

Whistleblowerordning for virksomheder med begrænset tilladelse

2.3.1. Gældende ret

Den finansielle lovgivning stiller krav om, at en række virksomheder i den finansielle sektor skal

have en whistleblowerordning. Whistleblowerordningen skal sikre, at ansatte i den finansielle sektor

gennem en særlig, uafhængig og selvstændig kanal anonymt kan indberette overtrædelser eller po-

tentielle overtrædelser af den finansielle regulering.

Det er efter lov om betalinger et krav, at e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter skal have en whist-

leblowerordning. Derimod er hverken virksomheder med begrænset tilladelse til at udstede e-penge

eller virksomheder med begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester omfattet af kravet om at

have en whistleblowerordning i lov om betalinger.

Side 23 af 143

For virksomheder i den finansielle sektor gælder en bagatelgrænse, så virksomheder med fem eller

færre ansatte kan undlade at etablere en whistleblowerordning. Virksomheden har tre måneder til at

etablere en whistleblowerordning fra det tidspunkt, hvor virksomheden har ansat den sjette ansatte.

Ordningen kan etableres via kollektiv overenskomst. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere

fra kravet om en whistleblowerordning, hvis Finanstilsynet vurderer, at det vil være formålsløst, at

der oprettes en ordning.

Efter den finansielle lovgivning må en virksomhed ikke udsætte sine ansatte for ufordelagtig behand-

ling eller ufordelagtige følger som konsekvens af, at den ansatte har indberettet virksomhedens over-

trædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle regulering til Finanstilsynet eller til en whist-

leblowerordning i virksomheden. En ansat, som er blevet udsat for ufordelagtig behandling eller ufor-

delagtige følger, fordi den ansatte har indberettet en virksomheds overtrædelse eller potentielle over-

trædelse af den finansielle regulering, kan blive tilkendt en godtgørelse. Beskyttelsen af whistleblo-

weren kan ikke fraviges til ugunst for denne.

En ansat, der mener at have været udsat for repressalier m.v. som følge af en indberetning om over-

trædelse eller en potentiel overtrædelse af den finansielle regulering til en virksomheds whistleblo-

werordning eller til Finanstilsynet, kan gøre sine krav på godtgørelse gældende ved de almindelige

domstole.

Den finansielle regulering indeholder desuden en skærpet tavshedspligt for Finanstilsynets ansatte,

hvorefter Finanstilsynet ikke må videregive fortrolige oplysninger om en whistleblower, som har ind-

berettet en person eller en virksomhed til Finanstilsynet for overtrædelse eller potentiel overtrædelse

af den finansielle regulering. Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger om whistleblowere

til andre myndigheder m.v., f.eks. til politiet og anklagemyndigheden. Det følger imidlertid af den

finansielle regulering, at alle, der modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet, er underlagt den

samme skærpede tavshedspligt, som gælder for Finanstilsynets ansatte.

2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Whistleblowerordninger er en måde at få virksomheders overtrædelser og potentielle overtrædelser

frem i lyset. Whistleblowerordninger er dermed med til at sikre, at de finansielle virksomheder over-

holder lovgivningen.

Det forekommer derfor hensigtsmæssigt, at også virksomheder med begrænset tilladelse efter lov om

betalinger, i lighed med de finansielle virksomheder, skal have en whistleblowerordning. Dermed vil

også ansatte i disse virksomheder have mulighed for anonymt at gøre opmærksom på overtrædelser

eller potentielle overtrædelser, og dermed være med til at sikre, at virksomhederne overholder loven.

Side 24 af 143

Endvidere bør virksomheder med begrænsede tilladelser, i lighed med finansielle virksomheder

kunne dokumentere, hvordan der er fulgt op på henvendelser til whistleblowerordningen om mistæn-

kelige forhold i virksomheden.

Ansatte i virksomheder med begrænsede tilladelser bør ligeledes være beskyttet mod ufordelagtig

behandling eller ufordelagtige følger. Beskyttelsen bør også omfatte tidligere ansatte, der indberetter

en virksomheds eller en persons overtrædelse eller potentielle overtrædelse af hvidvasklovgivningen

til en tilsynsmyndighed eller til en whistleblowerordning i virksomheden. På den måde vil man f.eks.

kunne undgå den situation, hvor en virksomhed reducerer eller undlader at udbetale udskudt variabel

løn til en tidligere ansat som følge af den tidligere ansattes indberetning.

Med forslaget om en whistleblowerordning for virksomheder med begrænsede tilladelser sikres det,

at der på tværs af sektoren gælder et ensartet beskyttelsesniveau af whistleblowere, som indberetter

overtrædelser eller potentielle overtrædelser af hvidvasklovgivningen og den finansielle regulering

til offentlige tilsynsmyndigheder, herunder særligt Finanstilsynet, eller til whistleblowerordninger i

virksomhederne.

2.3.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås at ændre lov om betalinger, så virksomheder med begrænset tilladelse til at udstede e-

penge og virksomheder med begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester bliver omfattet af

kravet om at have en whistleblowerordning, når virksomhederne har flere end fem ansatte. Ordningen

vil skulle overholde reglerne i § 27 i lov om betalinger. Dermed vil reglerne være harmoniseret på

tværs af den finansielle sektor.

Som konsekvens af lovforslaget vil virksomheder med begrænset tilladelse til at udstede e-penge og

virksomheder med begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester, når de har flere end fem an-

satte, også blive omfattet af de ændringer, der blev indført for e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter

i lov om betalinger §§ 26-27. Det betyder bl.a., at virksomheder med begrænset tilladelse til at udstede

e-penge og virksomheder med begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester skal kunne doku-

mentere, hvordan virksomhederne har fulgt op på indberetninger til virksomhedens whistleblower-

ordning. Det kan f.eks. være efter anmodning fra Finanstilsynet som led i Finanstilsynets tilsynsvirk-

somhed. I forlængelse heraf foreslås det, at virksomhederne ved manglende overholdelse af doku-

mentationsforpligtelsen vil kunne straffes med bøde.

Desuden omfattes ansatte i virksomheder med begrænset tilladelse til at udstede e-penge og virksom-

heder med begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester, når de har flere end fem ansatte, af

beskyttelsen mod repressalier, hvorefter ikke bare nuværende ansatte men også tidligere ansatte i

virksomhederne ikke må udsættes for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger som følge af,

at den tidligere ansatte har indberettet virksomhedens overtrædelse eller potentielle overtrædelse af

den finansielle regulering til Finanstilsynet eller til en ordning i virksomheden. Tidligere ansatte, hvis

Side 25 af 143

rettigheder er blevet krænket, vil kunne tilkendes en godtgørelse i overensstemmelse med princip-

perne i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. Godtgørelsen

vil i så fald skulle fastsættes under hensyn til vedkommendes ansættelsestid og sagens omstændighe-

der i øvrigt. En ansat eller tidligere ansat, der mener at have været udsat for repressalier m.v. som

følge af en indberetning til en whistleblowerordning, skal have mulighed for at politianmelde en over-

trædelse af forbuddet mod ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, hvorfor overtrædelser

af forbuddet foreslås strafbelagt.

Endelig vil de pågældende virksomheder være omfattet af beskyttelsen af ansatte, der har indberettet

en virksomhed, således at virksomheden ikke ved fastsættelse, tildeling og udbetaling af variabel løn

til sine ansatte eller tidligere ansatte må begrænse den variable løndel på grundlag af, at den ansatte

eller den tidligere ansatte har indberettet en overtrædelse eller en potentiel overtrædelse af den finan-

sielle regulering til Finanstilsynet eller til en ordning i virksomheden. Dette vil ikke ved aftale kunne

fraviges til ugunst for virksomhedens nuværende og tidligere ansatte.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 7, nr. 1, samt bemærkningerne hertil.

2.4.

Gebyrer for grænseoverskridende betalinger i Unionen og vekselgebyrer

2.4.1. Gældende ret

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 924/2009 af 16. september 2009 om grænseover-

skridende betalinger i Fællesskabet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001 indeholder

bestemmelser om grænseoverskridende betalinger. Forordningen skal sikre, at gebyrerne for grænse-

overskridende betalinger inden for Den Europæiske Union er de samme som gebyrerne for betalinger

i samme valuta, som sker inden for en medlemsstat. Ifølge forordningen må grænseoverskridende

betalinger i euro ikke pålægges et højere gebyr end indenlandske betalinger i euro. Eksempelvis må

en eurobetaling fra Danmark til Tyskland ikke pålægges et højere gebyr end en indenlandsk eurobe-

taling i Danmark.

Tilsynet med at forordningen overholdes er delt mellem Finanstilsynet og Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen. Det fremgår af lov om betalinger § 130, stk. 1, at Finanstilsynet fører tilsyn med forord-

ningens artikel 3, 4 og 8, mens Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i henhold til § 145 i lov om

betalinger fører tilsyn med forordningens artikel 6 og 7.

Efter § 138, stk. 1, 8. pkt., skal det offentliggøres, hvis Finanstilsynet beslutter at overgive sager efter

forordningens artikel 3, 4 eller 8 til politimæssig efterforskning. Desuden skal Finanstilsynet efter §

139, stk. 1, 2. pkt., orientere offentligheden om sager, som er behandlet af Finanstilsynet, anklage-

myndigheden eller domstolene, og som er af almen interesse eller af betydning for forståelsen af

forordningens artikel 3, 4 og 8.

Side 26 af 143

Hvis Finanstilsynet træffer afgørelser i henhold til forordningens artikel 3, 4 og 8 kan den, som afgø-

relsen retter sig mod, i medfør af § 143 indbringe afgørelsen for Erhvervsankenævnet senest 4 uger

efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Efter § 152, stk. 2, straffes overtrædelse af forordningens artikel 3, stk. 1, artikel 4, stk. 1, 3 og 4,

artikel 6 og 7 og artikel 8, stk. 1, med bøde.

Artikel 3 i forordningen fastsætter regler om gebyrer for grænseoverskridende betalinger, der medfø-

rer, at gebyrerne skal være de samme som de gebyrer, der opkræves for tilsvarende indenlandske

betalinger af samme værdi og i samme valuta. Betalingstjenesteudbydere, f.eks. pengeinstitutter, må

derfor ikke opkræve forskellige gebyrer for tilsvarende indenlandske og grænseoverskridende beta-

linger i euro.

Artikel 4 i forordningen vedrører foranstaltninger, der kan lette automatiseringen af betalinger. En

udbyder af en betalingstjeneste skal bl.a. give brugeren af betalingstjenester oplysninger om bruge-

rens internationale bankkontonummer (International Bank Account Number eller IBAN) og udbyde-

ren af betalingstjenestens identifikationsnummer (Bank Identifier Code eller BIC).

Artikel 8 i forordningen om sikring af adgang til direkte debiteringstransaktioner er ophævet.

2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Europa-Parlamentets og Rådets forordning Nr. 924/2009/EF af 16. september 2009 om grænseover-

skridende betalinger i Fællesskabet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001 er ændret med

Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/518/EF af 19. marts 2019 om ændring af forordning

(EF) nr. 924/2009, for så vidt angår gebyrer for grænseoverskridende betalinger i Unionen og vek-

selgebyrer. Formålet med denne del af lovforslaget er at bringe nationale regler i overensstemmelse

med forordningen.

Med ændringen af forordningen er reglerne i artikel 3 om gebyrer for grænseoverskridende betalinger

blevet skærpet. Fra den 15. december 2019 skal gebyret for grænseoverskridende betalinger i euro

være det samme som gebyret på en tilsvarende indenlandsk betaling i den nationale valuta. Der sam-

menlignes ikke længere med indenlandske betalinger i euro. Eksempelvis skal en dansk bank således

i medfør af forordningen opkræve det samme gebyr for en kontooverførsel i euro til en bank i Tysk-

land, som banken opkræver for en kontooverførsel i danske kroner til en anden bank i Danmark.

Bestemmelsen omfatter ikke gebyrer relateret til valutaveksling. Et pengeinstitut kan således fortsat

opkræve gebyr for selve valutavekslingen.

Der er desuden indsat to nye artikler i forordningen, som vedrører gennemsigtighed med gebyrer for

valutaveksling ved kortbaserede betalinger og kreditoverførsler. Reglerne supplerer de gældende reg-

Side 27 af 143

ler i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/2366/EU af 25. november 2015 om betalingstje-

nester i det indre marked (2. betalingstjenestedirektiv), der er implementeret i kapitel 7 om lov om

betalinger.

Efter forordningens nye artikel 3a skal betalingstjenesteudbydere og parter, der udbyder valutaom-

regningstjenester i en pengeautomat eller på et salgssted, fra den 19. april 2020, når de giver betaleren

obligatoriske oplysninger om vekselgebyrer og den gældende vekselkurs, give disse oplysninger som

et procentuelt avancetillæg i forhold til de senest tilgængelige vekselkurs fra Den Europæiske Cen-

tralbank. Avancetillægget skal oplyses til betaleren, før betalingen initieres, og oplysningerne skal

være tilgængelige på et bredt anvendt og nemt tilgængeligt elektronisk medie.

Desuden er der en ny artikel 3b i forordningen, hvorefter betalingstjenesteudbydere fra den 19. april

2020 skal informere betaleren om de anslåede gebyrer for valutaomregningstjenester, der gælder for

kreditoverførslen. Fra den 19. april 2021 skal betalingstjenesteudbyderen desuden sende betaleren

oplysning om avancetillægget i en elektronisk meddelelse, når der foretages en betalingsordre ved en

kontanthævning i en pengeautomat eller fra en betaling på et salgssted. Betalerne kan fravælge at

modtage disse elektroniske meddelelser.

2.4.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås at ændre henvisningerne i de bestemmelser, der henviser til forordningens artikel 3, 4 og

8, så der i stedet henvises til artikel 3, 3a, stk. 1-4 og 7, artikel 3b og artikel 4 i Europa-Parlamentets

og Rådets forordning 2009/924/EF af 16. september 2009 om grænseoverskridende betalinger i Fæl-

lesskabet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001. Derved vil der også blive henvist til de

nye artikler, samtidig med at henvisningen til den ophævede artikel 8 vil udgå.

Det foreslås at ændre § 130, stk. 1, så Finanstilsynet fører tilsyn med forordningens artikel 3, artikel

3a, stk. 1-4 og 7, artikel 3b og artikel 4. Desuden foreslås § 138, stk. 1, 8. pkt., ændret, så det skal

offentliggøres, hvis Finanstilsynet beslutter at overgive sager efter forordningens artikel 3, artikel 3a,

stk. 1-4 og 7, artikel 3b og artikel 4 til politimæssig efterforskning. Endvidere foreslås det, at Fi-

nanstilsynet efter § 139, stk. 1, 2. pkt., skal orientere offentligheden om sager, som er behandlet af

Finanstilsynet, anklagemyndigheden eller domstolene, og som er af almen interesse eller af betyd-

ning for forståelsen af forordningens artikel 3, artikel 3a, stk. 1-4 og 7, artikel 3b og artikel 4. Det

foreslås at ændre § 143, så afgørelser fra Finanstilsynet truffet i henhold til forordningens artikel 3,

artikel 3a, stk. 1-4 og 7, artikel 3b og artikel 4, kan indbringes for Erhvervsankenævnet af den, som

afgørelsen retter sig imod, senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Endelig

foreslås straffebestemmelsen i § 152, stk. 2, ændret, så overtrædelse af forordningens artikel 3, stk. 1

og 1a, artikel 4, stk. 1, 3 og 4, artikel 6 og 7, straffes med bøde.

På grund af forordningens forskellige anvendelsesdatoer foreslås det, at ændringerne af § 130, stk. 1,

2. pkt., § 138, stk. 1, 8. pkt., § 139, stk. 1, 2. pkt., og § 143 træder i kraft den 19 april 2020, mens

ændringen af § 152, stk. 2, foreslås at træde i kraft den 15. december 2019. Erhvervsministeren vil

Side 28 af 143

senere fremsætte lovforslag om at indsætte artikel 3a, stk. 5-6, i de nævnte bestemmelser. Disse se-

nere ændringer vil først træde i kraft den 20. april 2020 og 20. april 2021.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 7, nr. 6-9 og 12, og § 19, stk. 3-4, samt bemærkningerne her-

til.

2.5.

Udvidelse af kapitalforeningers og udenlandske investeringsinstitutters afdelingers mulig-

hed for at optage kortfristede lån

2.5.1. Gældende ret

Bestemmelsen i § 157 a i lov om finansiel virksomhed indeholder krav til vedtægterne for kapitalfor-

eninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 157, 2. pkt. i lov om finansiel virksom-

hed. Et udenlandsk investeringsinstitut omfattet af bestemmelsen er et investeringsinstitut, der svarer

til kapitalforeninger. En kapitalforening er en alternativ investeringsfond med en eller flere investorer,

der er stiftet i medfør af afsnit VIII i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., og hvis

formål er at skabe afkast til foreningens investorer ved investering i likvide midler, herunder valuta,

eller visse finansielle instrumenter.

Vedtægterne for en kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut omfattet af § 157, 2. pkt.,

skal indeholde bestemmelser om, at kapitalforeningen eller det udenlandske investeringsinstitut på

en investors anmodning skal indløse investorens andel af formuen med midler, der hidrører fra for-

muen.

Endvidere skal vedtægterne indeholde bestemmelser om, at kapitalforeningens eller det udenlandske

investeringsinstituts afdelinger hverken må stille garantier for tredjemand eller yde eller optage lån

bortset fra optagelse af kortfristede lån på højst 10 pct. af formuen for at indløse investorer, for at

udnytte tegningsrettigheder eller til midlertidig finansiering af indgåede handler. Det vil sige, at ka-

pitalforeningen eller det udenlandske investeringsinstitut efter de gældende regler som udgangspunkt

ikke må optage lån. De må dog gerne optage kortfristede lån på højst 10 pct. af formuen, hvis det

kortfristede lån har et af de tre nævnte formål. Der skal være tale om kortfristede lån, hvorfor lånet

ikke må have karakter af et stående lån.

Ligeledes skal vedtægterne indeholde bestemmelser om, at kapitalforeningen eller det udenlandske

investeringsinstitut kan investere sin formue i likvide midler, herunder valuta, eller i de finansielle

instrumenter, som er nævnt i bilag 5, i overensstemmelse med de krav, der stilles til instrumenter og

deres udstedere i kapitel 14 i lov om investeringsforeninger m.v. Vedtægterne skal også indeholde

bestemmelser om risikospredning.

2.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Kapitalforeninger og udenlandske investeringsforeninger bør reguleres på samme måde som danske

UCITS, idet de pågældende foreninger investerer på samme måde som danske UCITS.

Side 29 af 143

Ifølge i lov om investeringsforeninger m.v. har danske UCITS mulighed for at optage kortfristede lån

under nærmere angivne betingelser. Bestemmelsen blev ændret ved lov nr. 1520 af 18. december

2018, hvorefter danske UCITS’ mulighed for at optage kortfristede lån ikke længere er begrænset til

specifikke formål, men alene til, at lånet ikke må anvendes til investeringsformål.

Ved ændringen af reglerne i lov om investeringsforeninger blev reglerne for kapitalforeningers og

udenlandske investeringsinstitutters, der minder om kapitalforeninger, mulighed for at optage kort-

fristede lån ikke ændret tilsvarende.

Erhvervsministeriet finder det derfor hensigtsmæssigt at nyaffatte bestemmelsen i lov om finansiel

virksomhed, så kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 157, 2. pkt., får

samme muligheder for at optage kortfristede lån, som danske UCITS, idet det ønskes at behandle

foreninger omfattet af § 157, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed og danske UCITS ens, da de

investerer på samme måde.

2.5.3. Lovforslagets indhold

Med lovforslaget nyaffattes bestemmelsen i § 157 a i lov om finansiel virksomhed. Med nyaffattelsen

foretages der kun en materiel ændring af § 157 a, nr. 2, hvorefter afdelinger i kapitalforeninger og det

udenlandske investeringsinstituts afdelinger vil få samme mulighed for at optage kortfristede lån, som

danske UCITS har efter § 68, stk. 2, nr. 1, i lov om investeringsforeninger m.v.

Det foreslås, at det skal fremgå af § 157 a, nr. 2, at kapitalforeningens eller det udenlandske investe-

ringsinstituts afdelinger ikke må stille garantier for tredjemand, yde eller optage lån. Kapitalforenin-

gens eller det udenlandske investeringsinstituts afdelinger må dog optage kortfristede lån på højst 10

pct. af formuen bortset fra lån med investeringsformål.

Med ændringen vil afdelinger i kapitalforeninger og i udenlandske investeringsinstitutter, der svarer

til kapitalforeninger, få mulighed for at optage kortfristede lån på højst 10 pct. af afdelingens formue,

bortset fra lån med investeringsformål (gearing). Samtidig vil kapitalforeningers og udenlandske in-

vesteringsinstitutters adgang til låneoptagelse blive udvidet, da lånet ikke længere vil skulle være

formålsbestemt.

Af hensyn til investorbeskyttelse vil det blive stillet som betingelse for optagelsen af kortfristede lån,

at afdelingen i kapitalforeningen eller det udenlandske investeringsinstituts afdeling, ikke benytter de

kortfristede lån til yderligere investeringer for dermed at geare sine investeringer. Denne betingelse

vil sikre, at investorerne beskyttes mod, at kapitalforeningen eller det udenlandske investeringsinsti-

tuts afdelinger og dermed indirekte investorerne opnår en risiko, der er større end kapitalforeningens

eller det udenlandske investeringsinstituts formue.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 6, samt bemærkningerne hertil.

Side 30 af 143

2.6.

Spredningsregel for afdelinger i en dansk UCITS

2.6.1. Gældende ret

Bestemmelsen i § 147 i lov om investeringsforeninger m.v. omhandler spredningsregler for afdelinger

i danske UCITS. Ifølge § 147, stk. 1, nr. 4, litra a og b, må en afdeling højst investere 35 pct. af sin

formue i værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter udstedt af et land eller en international institu-

tion af offentlig karakter, som et eller flere medlemslande deltager i, og som er godkendt af Finans-

tilsynet.

I medfør af lov om investeringsforeninger m.v. gælder der et krav om, at der ved placering af en

afdelings formue sker en spredning af risikoen. Det betyder, at afdelingen i den danske UCITS skal

tilsikre en begrænsning af risikoen for tab gennem spredning af placeringerne af aktiverne i en række

forskellige værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter. Ved at sprede sine investeringer risikerer af-

delingen ikke at tabe hele sin formue på en enkelt investering.

2.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Det følger af de gældende EU-regler, at en UCITS højst må investere 5 pct. af sine aktiver i værdipa-

pirer eller pengemarkedsinstrumenter, der er udstedt af samme udsteder. Medlemsstaterne kan dog

forhøje 5 pct. grænsen til højst 35 pct., når værdipapirerne eller pengemarkedsinstrumenterne er ud-

stedt eller garanteret af en medlemsstat, at dennes lokale offentlige myndighed, af et tredjeland eller

af en international institution af offentlig karakter, som en eller flere medlemsstater deltager i. I dag

er denne mulighed ikke benyttet i lov om investeringsforeninger m.v. for så vidt angår lokale offent-

lige myndigheder.

Det er Erhvervsministeriet vurdering, at lokale offentlige myndigheder bør omfattes af bestemmelen

i lov om investeringsforeninger m.v., således at en afdeling af et investeringsinstitut må investere 35

pct. af afdelingens formue i værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter udstedt eller garanteret af

lokale offentlige myndigheder.

2.6.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås at nyaffatte § 147, stk. 1, nr. 4, i lov om investeringsforeninger m.v., så det fremgår af

bestemmelsen, at 35 pct. af afdelingens formue kan placeres i værdipapirer eller pengemarkedsinstru-

menter udstedt eller garanteret af et land, en regional myndighed eller en international institution af

offentlig karakter, som et eller flere medlemslande deltager i, og som er godkendt af Finanstilsynet.

Ændringen vil medføre, at sætningen i artikel 52, stk. 3, i UCITS-direktivet vedrørende lokale offent-

lige myndigheder implementeres i dansk ret. Det betyder at en afdeling må investere op til 35 pct. af

afdelingens formue i værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter udstedt eller garanteret af et land,

en regional myndighed eller en international institution af offentlig karakter, som et eller flere med-

lemslande deltager i, og som er godkendt af Finanstilsynet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, nr. 7, samt bemærkningerne hertil.

Side 31 af 143

2.7.

Revisors meddelelsespligt til Finanstilsynet

2.7.1. Gældende ret

Lov om investeringsforeninger m.v. § 100 indeholder

en meddelelsespligt for danske UCITS’ eks-

terne revisor og interne revisionschef. Ifølge bestemmelsen skal en dansk UCITS’ eksterne revisor

eller interne revisionschef straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende

betydning for

den danske UCITS’ og dennes afdelingers fortsatte aktivitet, herunder forhold, som

revisorerne måtte være gjort bekendt med som led i hvervet som revisor i virksomheder, som

UCITS’en har snævre forbindelser med. Bestemmelsen har til

formål, at sikre, at Finanstilsynet kan

udføre et effektivt tilsyn og opretholde et velfungerende kapitalmarked.

2.7.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Det er vigtigt, at Finanstilsynet bliver orienteret om forhold, der kan have betydning for den fortsatte

eksistens for de virksomheder, som Finanstilsynet fører tilsyn med. Kun på den måde kan Finanstil-

synet føre et effektivt tilsyn med den finansielle stabilitet. I artikel 106 i UCITS-direktivet og artikel

77, stk. 1 i MiFID II direktivet er det alene den eksterne revision, der er omfattet af meddelelsesplig-

ten. Den gældende implementering af meddelelsespligten i lov om investeringsforeninger m.v. om-

fatter kun forhold, der er af afgørende betydning for virksomhedens fortsatte aktivitet. I direktiverne

er meddelelsespligten mere detaljeret beskrevet og kan i praksis også omfatte forhold, der ikke er af

afgørende betydning for virksomhedens fortsatte aktivitet. Direktivets anvendelsesområde er derfor

bredere end lovens regel.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at de danske regler skal være konsistente med EU-regulerin-

gen på området. Med forslaget gennemføres en direktivnær implementering.

I praksis vil UCITS ikke have intern revision. Det foreslås derfor, at den interne revisionschef fritages

fra meddelelsespligten i lov om investeringsforeninger m.v.

Ved implementeringen af meddelelsespligten i lov om kapitalmarkeder,

blev terminologien ”selska-

ber” anvendt. Erhvervsministeriet finder, at ”virksomheder” dækker bredere

og er i bedre overens-

stemmelse med ordlyden af direktiverne. Terminologien i meddelelsespligten i lov om kapitalmarke-

der foreslås derfor ændret fra ”selskaber” til ”virksomheder”.

Det er centralt for Finanstilsynets muligheder for at kunne føre et effektivt tilsyn, at tilsynet modtager

meddelelser om forhold, der er af afgørende betydning for disse virksomheder, da Finanstilsynet der-

ved kan reagere hurtigst muligt over for virksomhederne. Bestemmelsen medvirker således til at sikre

et effektiv tilsyn og bidrager til at opretholde et velfungerende kapitalmarked.

2.7.3. Lovforslagets indhold

Lovforslaget opdaterer de nuværende bestemmelser til en direktivnær gennemførelse af direktiv

2009/65 (UCITS-direktivet) i lov om investeringsforeninger m.v. Lovforslaget indeholder krav om,

Side 32 af 143

at en

dansk UCITS’s eksterne revisor, har pligt til at meddele Finanstilsynet om forhold og afgørelser

af afgørende betydning for virksomhedens aktivitet, som den eksterne revisor eller den interne revi-

sionschef er blevet vidende om under udøvelsen af sit hverv.

Meddelelsespligten omfatter ethvert forhold og enhver afgørelse, som vedkommende bliver vidende

om som revisor for en virksomhed, der har snævre forbindelser med den finansielle virksomhed eller

den danske UCITS. Der foreligger en snæver forbindelse i de tilfælde, hvor to eller flere fysiske eller

juridiske personer er knyttet til hinanden gennem kapitalinteresser (besiddelser af mindst 20 procent

af stemmerettighederne eller kapitalen i en virksomhed direkte eller gennem kontrol), koncernforhold

(moder- og dattervirksomheder) eller en situation, hvor de fysiske eller juridiske personer er fast

knyttet til samme person i et kontrolforhold.

Efter forslaget skal meddelelsespligten omfatte ekstern revision, der får meddelelsespligt i forhold til

Finanstilsynet i flere tilfælde end i dag.

Formålet med bestemmelsen er at pålægge en dansk UCITS’ eksterne revisor en pligt til at indberette

forhold, der kan have afgørende betydning for den danske UCITS’ aktivitet i overensstemmelse med

direktivet. I direktivet er meddelelsespligten mere detaljeret beskrevet end de gældende bestemmelser

og kan i praksis også omfatte forhold, der ikke er af afgørende betydning for den danske UCITS

fortsatte aktivitet. Med forslaget gennemføres en direktivnær implementering ved beskrivelsen de

forhold, der er omfattet af meddelelsespligten.

Bestemmelsen foreslås strafbelagt med bøde. I praksis vil Finanstilsynet straffe førstegangsforseelser,

der ikke er grove, med et påbud. Ved gentagne eller grove overtrædelser af bestemmelsen kan bødes-

traf anvendes. Ansvarssubjektet for bestemmelsen er den eksterne revisor, da meddelelsespligten på-

hviler denne.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 2 og 3 og § 3, nr. 6 samt bemærkningerne hertil.

2.8.

Digital underskrift af årsrapporter

2.8.1. Gældende ret

Reglerne om finansielle virksomheders aflæggelse af årsrapporter indeholder krav om, at årsrappor-

ten skal indeholde en ledelsespåtegning, hvori virksomhedsledelsen erklærer, hvorvidt årsrapporten

er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav og giver et retvisende billede af virksomhedens

økonomiske forhold. Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmer af virksomhedens ansvar-

lige ledelsesorganer underskrive årsrapporten. Underskrifterne skal gives i tilknytning til ledelsespå-

tegningen. Lovgivningen indeholder generelle bestemmelser om, at underskrifter, når de er krævet i

lovgivningen, kan afgives digitalt. Kravet om underskrifternes tilknytning til ledelsespåtegningen kan

imidlertid ikke opfyldes ved anvendelse af digitale underskrifter, fordi digitale underskrifter til for-

skel fra håndskrevne underskrifter ikke kan placeres et bestemt sted i et dokument, men gælder for

dokumentet i sin helhed.

Side 33 af 143

2.8.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Kravet om underskrifternes tilknytning til ledelsespåtegningen har baggrund i en tid, hvor underskrif-

ter i alle tilfælde blev givet som en håndført påtegning på et dokument. En digital underskrift kan

ikke på samme måde knyttes til en bestemt placering i et dokument. En digital underskrift gælder for

et dokument i sin helhed - i dette tilfælde for den samlede årsrapport.

Det er ikke hensigtsmæssigt, at lovgivningen forhindrer anvendelse af digitale underskrifter i forbin-

delse med underskrifter på årsrapporter ved at kræve, at underskrifterne skal være tilknyttet et bestemt

delelement af den samlede årsrapport, nemlig ledelsespåtegningen. Anvendelse af digital underskrift

bør være en mulighed i forbindelse med ledelsesmedlemmernes underskrift på årsrapporter, fordi det

i mange tilfælde kan være forbundet med praktiske og administrative vanskeligheder, at ledelsesmed-

lemmerne skal foretage underskriften af årsrapporterne med håndskrift. En tilsvarende lovændring er

allerede gennemført i årsregnskabsloven.

2.8.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at kravet om underskrifternes tilknytning til årsrapportens ledelsespåtegning ophæves i

lov om finansiel virksomhed, lov om firmapensionskasser, lov om investeringsforeninger, lov om

arbejdsskadesikring, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om Lønmodtagernes Dyrtids-

fond i de tilfælde, hvor underskriften på årsrapporten gennemføres ved en digital underskrift.

Det vil dog være et krav, at navnene på underskriverne er gengivet i årsrapporten i tilknytning til

årsrapportens ledelsespåtegning. Overtrædelse af kravet strafpålægges.

Der henvises i øvrigt til § 1, nr. 9 og 17, § 3 nr. 2 og 8, § 8 nr. 1 og 2, § 9, nr. 1, § 10, nr. 1 og 2 og §

11, nr. 1 og 2, samt bemærkningerne hertil.

2.9.

Indsendelse af årsrapporter til Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen

2.9.1. Gældende ret

Det er efter de gældende bestemmelser i lov om finansiel virksomhed og i lov om investeringsfor-

eninger m.v. et krav, at finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder, forsikringshol-

dingvirksomheder,

danske UCITS (omfattende SIKAV’er, investeringsforeninger og værdipapir-

fonde) skal indsende den godkendte årsrapport i to eller tre fysiske eksemplarer til Finanstilsynet.

Finanstilsynet skal videresende det ene eksemplar til Erhvervsstyrelsen, der offentliggør årsrappor-

terne i styrelsens it-system.

Efter de gældende regler bliver finansielle virksomheders, finansielle holdingvirksomheders og for-

sikringsholdingvirksomheders halvårsrapporter ikke offentliggjort i Erhvervsstyrelsens it-system

men udelukkende på virksomhedernes egne hjemmesider.

2.9.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

Side 34 af 143

De gældende regler om indsendelse af årsrapporter for finansielle virksomheder m.fl. er ikke længere

tidssvarende i et samfund, hvor størstedelen af den skriftlige kommunikation sker elektronisk. Der er

derfor grund til at tilpasse reglerne efter nutidens behov og ønsker om øget mulighed for digital kom-

munikation med det offentlige.

Det er således ikke administrativt hensigtsmæssigt, at de nugældende regler kræver, at de finansielle

virksomheder og investeringsforeningerne skal indsende deres årsrapporter i fysiske eksemplarer til

Finanstilsynet, som herefter skal videresende rapporterne til Erhvervsstyrelsen, som derefter skal ind-

lægge dem i styrelsens offentlige register. Det vil være administrativt mere hensigtsmæssigt, at de

finansielle virksomheder indberetter deres årsrapporter digitalt direkte i Erhvervsstyrelsens offentlige

tor.

Det er endvidere ikke brugervenligt, at de finansielle virksomheders halvårsrapporter ikke offentlig-

gøres i samme register i Erhvervsstyrelsen, hvori også virksomhedernes årsrapporter er offentliggjort.

Ved at muliggøre digital indsendelse heraf, vurderes det ikke at være nogen videre byrde for virk-

somhederne at skulle indsende disse også til Erhvervsstyrelsen.

2.9.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at årsrapporter og halvårsrapporter fra finansielle virksomheder, finansielle holdingvirk-

somheder, forsikringsholdingvirksomheder, danske UCITS (omfattende SIKAV’er, investeringsfor-

eninger og værdipapirfonde) fremover vil skulle indsendes digitalt direkte til Erhvervsstyrelsen med

henblik på offentliggørelse i Erhvervsstyrelsens it-system.

Der henvises i øvrigt til § 1, nr. 10-12 og § 3, nr. 3-5, samt bemærkningerne hertil.

2.10.

Ophævelse af kravet om, at de finansielle virksomheder skal indsende samtlige dattervirk-

somheders årsrapporter til Finanstilsynet.

2.10.1. Gældende ret

Den gældende bestemmelse i § 195, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed indeholder et krav om, at

finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder skal

indsende årsrapporten for samtlige de af virksomhedernes dattervirksomheder, der ikke er finansielle

virksomheder omfattet af Finanstilsynets tilsyn. Hermed forstås, at samtlige udenlandske dattervirk-

somheders og samtlige danske ikke-finansielle dattervirksomheders årsrapporter skal indsendes.

2.10.2. Erhvervsministeriets overvejelser

I mange tilfælde er det et omfattende materiale, der skal indsendes til Finanstilsynet. Det vurderes, at

virksomhedernes administrative omkostninger ved i alle tilfælde at skulle indsende samtlige datter-

virksomheders årsrapporter ikke står mål med fordelene. Kun i få tilfælde er der et tilsynsmæssigt

behov for at kunne gennemse dattervirksomheders årsrapporter, og i sådanne tilfælde vil de kunne

rekvireres særskilt ud fra Finanstilsynets generelle hjemmel til at kræve oplysninger fra de finansielle

Side 35 af 143

virksomheder, når det er nødvendigt for Finanstilsynets virksomhed, jf. § 347 i lov om finansiel virk-

somhed.

2.10.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås at ophæve § 195, stk. 3, så de finansielle virksomheder ikke længere automatisk i alle

tilfælde vil skulle indsende dattervirksomhedernes årsrapporter til Finanstilsynet.

Der henvises til i øvrigt til lovforslagets 1, nr. 11, samt bemærkningerne hertil.

2.11.

Hjemmel til krav om udlevering af et standardiseret nøgletalsdokument til forbrugere ved

tilbud om optagelse af realkredit- og realkreditlignende lån.

2.11.1. Gældende ret

Det følger af kreditaftalelovens § 7 a, stk. 1, 1. pkt., at før en forbruger bindes af en kreditaftale eller

et kredittilbud, giver kreditgiveren og i givet fald kreditformidleren, på grundlag af de kreditvilkår og

betingelser, som kreditgiveren tilbyder, og i givet fald forbrugerens præferencer og oplysninger for-

brugeren de oplysninger, der er nødvendige for at sammenligne forskellige tilbud, så der kan træffes

en informeret beslutning om indgåelsen af en kreditaftale.

Oplysningerne, der skal gives af kreditgiveren eller kreditformidleren, skal herudover for så vidt an-

går kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom, gives ved anven-

delse af oplysningsskemaet ESIS i kreditaftalelovens bilag 5, jf. kreditaftalelovens § 7 a, stk. 11. Dette

skema omfatter 15 kategorier af oplysninger, som skal udfyldes for den pågældende kreditaftale.

Kreditaftalelovens regler om oplysningsskemaet ESIS gennemfører artikel 14 i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2014/17/ЕU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast

ejendom til beboelse. Bestemmelsen er udtryk for totalharmonisering. Direktivets art. 14, stk. 8, åbner

dog mulighed for, at der kan gives eventulle supplerende oplysninger i et særskilt dokument, der kan

knyttes til ESIS som et bilag.

2.11.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Det skal være nemt for forbrugerne at forholde sig til det informationsmateriale, de modtager i for-

bindelse med et tilbud om optagelse af et realkreditlån eller realkreditlignende lån. Forbrugerne skal

i dag have en lang række oplysninger, både ved markedsføring af boliglån og i rådgivningen forud

for aftaleindgåelsen. I forbindelse med indgåelsen af en kreditaftale, der sikres ved pant eller anden

rettighed knyttet til fast ejendom, får forbrugeren udleveret et ESIS-oplysningsskema. Skemaet har

til formål at gøre det muligt for forbrugerne at sammenligne lån fra forskellige udbydere og træffe

deres beslutning på et oplyst grundlag. Undersøgelser udført af Konkurrence- og forbrugerstyrelsen

viser, at det i praksis er svært for forbrugerne at gennemskue indhold og sammenhæng mellem alle

oplysningerne i ESIS-skemaet, på grund af oplysningernes omfang og de mange fagspecifikke udtryk.

Det medfører en risiko for, at forbrugerne ikke opfanger den relevante information, og derfor ikke

træffer deres beslutning ud fra et tilstrækkeligt kvalificeret grundlag. Det var også på denne baggrund,

Side 36 af 143

at Konkurrencerådet i rapporten Konkurrencen på realkreditmarkedet anbefalede, at der stilles krav

om at indføre en standardiseret, simpel forside inkl. en uddybende side 2 til lånetilbud med de væ-

sentligste nøgletal. En simpel, ensartet opstilling af nøgletallene vil, ifølge Konkurrencerådet, bidrage

til forståelsen af lånedokumentet ved at give et letforståeligt overblik, der tydeligt forklarer, hvad

lånet koster.

For at gøre det nemmere for forbrugere at optage lån på et kvalificeret grundlag foreslås det, at udby-

dere af boliglån skal udlevere et standardiseret nøgletalsdokument til forbrugere med få nøgleoplys-

ninger, når udbyderen fremsætter et tilbud om realkreditlån eller realkreditlignende lån.

Nøgletalsskemaet vil gøre det nemmere for forbrugere at sammenligne realkreditlån og realkreditlig-

nende lån fra forskellige udbydere, ved at give forbrugerne en let forståelig og kortfattet oversigt over

de væsentligste nøgletal forud for indgåelsen af en låneaftale.

2.11.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at forpligtelsen til at udlevere et standardiseret nøgletalsdokument til forbrugere gen-

nemføres ved en ændring af bekendtgørelse om god skik for boligkredit. Bekendtgørelse om god skik

for boligkredit er udstedt med hjemmel i lov om finansiel virksomhed § 43, stk. 2 og 3, samt § 7, stk.

2, i lov om ejendomskreditselskaber. Disse bestemmelser indeholder en bemyndigelse til erhvervs-

ministeren til at fastsætte regler om god skik og prisoplysninger, men ikke hjemmel til at udstede

regler, der forpligter boligkreditgivere til at udlevere standardiseret nøgletalsdokument.

Det foreslås derfor, at der indsættes en bemyndigelse i lov om finansiel virksomhed og lov om ejen-

domskreditselskaber for erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler om finansielle virksomhe-

ders og ejendomskreditselskabers forpligtelse til at udlevere et standardiseret nøgletalsdokument til

forbrugere i forbindelse med indgåelse af aftaler om realkreditlån og realkreditlignende lån.

Nøgletalsdokumentet vil i praksis komme til at supplere ESIS-skemaet, som indeholder en lang række

yderligere oplysninger om et boliglån. ESIS-skemaet vil som hidtil skulle udleveres, før en forbruger

bindes af en kreditaftale eller et kredittilbud.

Forpligtelsen til at udlevere et nøgletalsskema omfatter realkreditlån og realkreditlignende lån, som

udgør op til 80 % af den faste ejendoms værdi. Disse lån udgør den største del af finansieringen af en

bolig.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3 og § 4, nr. 1, samt bemærkningerne hertil.

2.12.

Finanstilsynets beføjelser overfor virksomheder med hjemland i andre EU/EØS-lande

2.12.1. Gældende ret

Side 37 af 143

Finanstilsynet har en række beføjelser, der skal sikre en effektiv håndhævelse af de regler, som Fi-

nanstilsynet påser overholdelsen af. Beføjelserne giver bl.a. Finanstilsynet mulighed for at kræve at

få oplysninger og dokumenter samt at foretage kontrolundersøgelser.

Finanstilsynet har imidlertid ikke efter gældende ret beføjelse til at sanktionere investeringsselskaber,

der har hjemland i et andet EU/EØS-land, men som er aktive i Danmark, og som overtræder reglerne,

der implementerer MiFID II.

2.12.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Erhvervsministeriet finder det afgørende, at Finanstilsynet har de nødvendige beføjelser for at hånd-

hæve de regler, som Finanstilsynet påser overholdelsen af, herunder også for at sikre den effektive

håndhævelse af EU-retten.

Finanstilsynet bør derfor have mulighed for at forbyde en værdipapirhandlers eller et fondsmægler-

selskabs medlemskab af eller deltagelse på en markedsplads i Danmark, hvis værdipapirhandleren

eller fondsmæglerselskabet har overtrådt de danske regler, som implementerer MiFID II, eller reg-

lerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder

for finansielle instrumenter (MiFIR).

Endvidere bør Finanstilsynet have mulighed for at reagere overfor en markedsplads, der har hjemland

i et andet EU/EØS-land, men har værtsland i Danmark, når Finanstilsynet konstaterer, at markeds-

pladsen optræder på en måde, der skader investorernes interesser og markedernes korrekte funktion.

Erhvervsministeriet finder, at de to beføjelser bør tilføjes til lov om finansiel virksomhed og lov om

kapitalmarkeder.

2.12.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås med lovforslaget at indsætte en ny bestemmelse i lov om finansiel virksomhed, hvorefter

Finanstilsynet vil kunne træffe afgørelse om et midlertidigt forbud mod en værdipapirhandlers eller

en fondsmæglers medlemskab eller deltagelse på en markedsplads, hvis værdipapirhandleren eller

fondsmægleren overtræder visse bestemmelser i lov om finansiel virksomhed. Ligeledes indsættes

der en hjemmel til, at Finanstilsynet kan indsætte beføjelsen til midlertidigt at forbyde en værdipapir-

handlers eller en fondsmæglers medlemskab af eller deltagelse på en markedsplads, hvis pågældende

overtræder reglerne i allerede udstedte bekendtgørelser.

Det foreslås endvidere med lovforslaget, at der indsættes en ny bestemmelse i lov om finansiel virk-

somhed, der giver Finanstilsynet mulighed for at gribe ind overfor investeringsselskaber, der har

værtsland i Danmark, når danske investorers interesser eller de danske markeders ordentlige funktion

kan blive skadet.

Side 38 af 143

Det foreslås desuden med lovforslaget, at der tilføjes to nye bestemmelser til lov om kapitalmarkeder.

Den ene bestemmelse medfører, at Finanstilsynet kan give et midlertidigt forbud mod et fondsmæg-

lerselskabs medlemskab af eller deltagelse på en markedsplads. Den anden medfører, at Finanstilsy-

net kan påbyde et reguleret marked, der har værtsland i Danmark, ikke at give adgang til fjernmed-

lemmer og -deltagere, der er etableret i Danmark.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 15 og 16, samt § 2, nr. 5, samt bemærkningerne hertil.

2.13.

Varslingsregler om realkreditlignende lån for filialer her i landet

2.13.1. Gældende ret

§ 1, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, fastlægger hvilke af lovens bestemmelser, der finder an-

vendelse på filialer her i landet af udenlandske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udøve

den i §§ 7-11 i lov om finansiel virksomhed nævnte virksomhed i et land inden for Den Europæiske

Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. For virksomheder,

etableret inden for EU, eller i lande som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,

der i form af filialer eller tjenesteydelser udøver virksomhed her i landet, gælder som udgangspunkt,

at de er underlagt tilsyn i det land, hvor den finansielle virksomhed har hjemsted (hjemlandstilsyn).

§ 48 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed bestemmer, at varslingsreglerne i § 53 b og § 53 c vedr.

ændringer af rente, gebyrer, bidrag eller andet vederlag for realkreditlån også gælder for pengeinsti-

tutter, når de yder realkreditlignende lån. Ifølge § 48 a, stk. 2, finder § 53 d også anvendelse for

pengeinstitutter, når de yder realkreditlignende lån, når pengeinstituttet har varslet en forhøjelse af et

rentetillæg. Det fremgår dog af § 48 a, stk. 3, at stk. 1 og 2 ikke finder anvendelse ved ændringer i

renter, renteloft eller rentegulve, der er aftalt på forhånd, når ændringerne i henhold til aftalen kun

kan gennemføres med mindst 3 års mellemrum.

Reglerne i §§ 53 b-d indeholder varslingsreglerne for rente- og gebyrændringer m.v. vedr. realkredit-

lån og realkreditlignende lån.

Ifølge § 53 b, skal forbrugeren bl.a. have et varsel på minimum 6 måneder, hvis et penge- eller real-

kreditinstitut ønsker at ændre renter, gebyrer, bidrag eller andet vederlag til ugunst for forbrugeren.

Endvidere skal varslet indeholde en begrundelse for ændringen samt forbrugerens muligheder for at

indfri eller omlægge lånet. Hvis varslingsreglerne i § 53 b ikke er iagttaget, kan penge- eller realkre-

ditinstituttet ikke gøre ændringen gældende, jf. § 53 c i lov om finansiel virksomhed. Det fremgår

desuden af § 53 d, at hvis en forbruger har opsagt det pågældende lån inden 6 måneder fra den dag,

hvor varslet er kommet frem, må instituttet ikke opkræve gebyrer i forbindelse med indfrielsen af

lånet.

I dag finder § 48 a ikke anvendelse på filialer her i landet.

2.13.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Side 39 af 143

Forbrugerbeskyttelsen på området for realkreditlignende lån bør være ens uanset om lånene bliver

udbudt af virksomheder, der er etableret i Danmark eller af filialer af udenlandske virksomheder. Det

bør derfor sikres, at reglerne om varsling også gælder for filialer af pengeinstitutter, der yder realkre-

ditlignende lån, når filialen er af udenlandske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udøve

pengeinstitutvirksomhed i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har

indgået aftale med på det finansielle område.

Reglerne om varsling i §§ 48 a og 53 b-d i lov om finansiel virksomhed trådte i kraft den 1. juli 2017.

Reglerne blev indsat på baggrund af en aftale mellem Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti,

Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om øget gennemsigtighed og mobilitet på realkredit-

markedet af 26. januar 2017 (Alternativet tilsluttede sig efterfølgende også aftalen). Aftalens initiati-

ver gennemførte i al væsentlighed anbefalingerne fra Ekspertudvalget om gennemsigtighed og mobi-

litet på realkreditmarkedet.

På grund af en fejl, kom varslingsreglerne ikke til at gælde for filialer af pengeinstitutter, der yder

realkreditlignende lån, når filialen er af udenlandske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at

udøve pengeinstitutvirksomhed i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen

har indgået aftale med på det finansielle område. Det skyldes, at der ved en fejl ikke blev indsat en

henvisning til § 1, stk.4, i § 48 a.

2.13.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås at indsætte en henvisning til § 48 a i § 1, stk. 4, 1. pkt., hvorefter § 48 a også finder

anvendelse på filialer her i landet af udenlandske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udøve

den i §§ 7-11 nævnte virksomhed, eller et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som

Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

Med lovændringen vil varslingsreglerne i §§ 53 b-d også finde anvendelse for filialer af pengeinsti-

tutter her i landet, der yder realkreditlignende lån, når filialen er filial af en udenlandsk virksomhed,

der er meddelt tilladelse til at udøve pengeinstitutvirksomhed i et land inden for Den Europæiske

Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Dermed kan Fi-

nanstilsynet også føre tilsyn med, at de pågældende filialer overholder varslingsreglerne.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, samt bemærkningerne hertil.

2.14.

Ændringer som følge af PRIIP-forordningen

2.14.1. Gældende ret

PRIIP-forordningen indeholder krav om, at producenter af sammensatte og forsikringsbaserede inve-

steringsprodukter, som f.eks. strukturerede obligationer, til detailinvestorer (PRIIP’er) udarbejder et

dokument med central investorinformation for disse produkter, inden de stilles til rådighed for detai-

linvestorer.

Side 40 af 143

Forsikringsformidlere kan også være producenter af forsikringsbaserede investeringsprodukter, hvis

forsikringsformidlerne medvirker til udarbejdelsen af et PRIPP. Et PRIIP kan f.eks. være et sammen-

sat investeringsprodukt til detailinvestorer, f.eks. en struktureret obligation, eller et forsikringsbaseret

investeringsprodukt, som er et livsforsikringsprodukt, hvor afkastet bliver fastlagt på markedsvilkår,

og som ikke benyttes til pensionsformål.

PRIIP-forordningen indeholder endvidere krav om, at de personer, der rådgiver om eller sælger pro-

dukterne, stiller dokumentet med central investorinformation vederlagsfrit til rådighed for detailinve-

storer i god tid, inden de køber disse produkter eller bliver bundet af en kontrakt eller et tilbud ved-

rørende PRIPP’et.

Det kan f.eks. være finansielle rådgivere, investeringsrådgivere eller forsikrings-

formidlere, som rådgiver om eller sælger produkterne.

I henhold til artikel 15, stk. 2, skal de kompetente myndigheder overvåge markedet for forsikrings-

baserede investeringsprodukter, der markedsføres, distribueres eller sælges i eller fra deres medlems-

stat. Under nærmere angivne betingelser kan de kompetente myndigheder i henhold til artikel 17

forbyde eller begrænse markedsføring, distribution eller salg af forsikringsbaserede investeringspro-

dukter. Det er f.eks. tilfældet, hvis produktet giver anledning til væsentlige problemer med hensyn til

investorbeskyttelsen eller udgør en trussel mod de finansielle markeders ordnede funktion og integri-

tet.

Artikel 22, stk. 1, første afsnit, fastsætter, at medlemsstaterne med forbehold for de kompetente myn-

digheders tilsynsbeføjelser skal fastsætte bestemmelser om passende administrative sanktioner og

foranstaltninger, som finder anvendelse i situationer, der udgør en overtrædelse af PRIIP-forordnin-

gen, og træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf. Dette gælder ek-

sempelvis artikel 5, stk. 1 (pligt til at udarbejde et dokument med central investorinformation), artikel

6 og 7, artikel 8, stk. 1-3, og artikel 9 (krav til dokumentets indhold), artikel 10, stk. 1 (regelmæssig

gennemgang af dokumentet), artikel 13, stk. 1, 3 og 4, og artikel 14 (pligt til at stille dokumentet

vederlagsfrit til rådighed) og artikel 19 (pligt til klageadgang). Disse sanktioner og foranstaltninger

skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning.

Det fremgår dog af artikel 22, stk. 1, andet afsnit, at medlemsstaterne kan beslutte ikke at fastsætte

bestemmelser om administrative sanktioner for overtrædelser som omhandlet i første afsnit, hvis

overtrædelserne allerede er genstand for strafferetlige sanktioner i national ret.

Artikel 25 fastsætter regler for, at medlemsstaterne ved arten og niveauet af administrative sanktioner

og foranstaltninger skal sikre, at de kompetente myndigheder tager højde for alle relevante omstæn-

digheder, f.eks. overtrædelsens grovhed og varighed, overtrædelsens indvirkning på detailinvestorers

interesser og evt. tidligere overtrædelser.

2.14.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Side 41 af 143

PRIIP-forordningen finder direkte anvendelse i Danmark. For at sikre et ordentligt og effektivt tilsyn

med opfyldelsen af kravene i forordningen, skal medlemsstaterne udpege de kompetente myndighe-

der, der skal have ansvaret for tilsynet med forordningen. Finanstilsynet er allerede udpeget som

kompetent myndighed for finansielle virksomheder i lov om finansiel virksomhed og for forvaltere

af alternative investeringsfonde i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. For at sikre,

at Danmark lever op til sine forpligtelser efter forordningen, udpeges Finanstilsynet også som kom-

petent myndighed for finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og forsikringsformidlere, og der

fastsættes desuden regler om foranstaltninger og sanktioner for overtrædelse af forordningen.

Efter artikel 22, stk. 1, 2. afsnit, kan medlemsstaterne beslutte ikke at fastsætte bestemmelser om

administrative sanktioner, omhandlet i 1. afsnit, for overtrædelser, hvis overtrædelserne allerede er

genstand for strafferetlige sanktioner i national ret. På den baggrund foreslås det, at overtrædelse af

de relevante bestemmelser sanktioneres med en strafferetlig sanktion i form af bøde. Bliver Finans-

tilsynet bekendt med, at der kan være sket en strafbar overtrædelse af forordningen, anmelder Finans-

tilsynet dette til politiet, medmindre det følger af Finanstilsynets faste praksis, at det vil være tilstræk-

keligt at give en påtale eller udstede et påbud om lovliggørelse. Endvidere vil overtrædelse af et påbud

kunne straffes med bøde.

2.14.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at Finanstilsynet i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditfor-

midlere og i lov om forsikringsformidling udpeges som kompetent myndighed i forhold til PRIIP

forordningen. Lovforslaget vil medføre, at Finanstilsynet vil føre tilsyn med finansielle rådgiveres,

investeringsrådgiveres og forsikringsformidleres opfyldelse af kravene i artikel 13, stk. 1, 3 og 4, og

artikel 14 om pligt til at stille dokumentet med central investorinformation (KID) til rådighed samt

artikel 19 om pligt til at oplyse om klageadgang, samt artikel 5, stk. 1, artikel 6 og 7, artikel 8, stk. 1-

3, artikel 9, artikel 10, stk. 1, for så vidt angår forsikringsformidlere.

Det foreslås desuden, at ændre sanktionsbestemmelsen i lov om finansielle rådgivere, investerings-

rådgivere og boligkreditformidlere samt i lov om forsikringsformidling, så finansielle rådgiveres og

investeringsrådgivers overtrædelser af forordningen kan sanktioneres.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 5, nr. 2-3 og § 6, nr. 1-3, samt bemærkningerne hertil.

2.15.

Den risikofrie rentekurve

2.15.1.

Gældende ret

I henhold til den gældende § 126 e, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed skal bestyrelsen og direkti-

onen i gruppe 1-forsikringsselskaber sikre, at selskabet til enhver tid er i besiddelse af tilstrækkelige

forsikringsmæssige hensættelser til dækning af alle selskabets forsikringsforpligtelser, samt at alle

gruppe 1-forsikringsselskaber som en del af beregningen af hensættelserne anvender den samme ren-

tekurve til at diskontere deres forpligtelser med. Det fremgår endvidere af den gældende § 126 e, stk.

Side 42 af 143

1, at det er EIOPA, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensi-

onsordninger, der fastsætter og offentliggør den risikofrie rentekurve.

2.15.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

Erhvervsministeriet er blevet opmærksom på, at artikel 77 e i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II-

direktivet) ikke er korrekt implementeret i dansk ret. Ifølge artikel 77 e, stk. 1, skal Den Europæiske

Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) fastlægge og of-

fentliggøre de tekniske oplysninger, der skal anvendes i den risikofrie rentekurve. Ifølge artikel 77 e,

stk. 2, kan Europa-Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter, der for hver relevant valuta fast-

sætter de tekniske oplysninger, som EIOPA har offentliggjort i henhold til stk. 1. Disse gennemførel-

sesretsakter har herefter direkte virkning i dansk ret og fastlægger de tekniske oplysninger, der er

juridisk bindende for gruppe 1-forsikringsselskaberne. Praksis er, at Europa-Kommissionen hvert

kvartal vedtager nye gennemførelsesretsakter vedrørende de tekniske oplysninger til brug for bereg-

ningerne for hver relevant valuta, herunder den danske krone.

Når der i den gældende § 126 e i lov om finansiel virksomhed står, at gruppe 1-forsikringsselskaberne

skal benytte den risikofrie rentekurve, der er offentliggjort af EIOPA, så er det derfor ikke i overens-

stemmelse med artikel 77 e og det forhold, at det er Europa-Kommissionen, der fastlægger den juri-

disk bindende rentekurve for gruppe 1-forsikringsselskaberne.

Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at det bør sikres, at Solvens II-direktivet er korrekt implemen-

teret i dansk ret. Den gældende § 126 e bør derfor præciseres, så det fremgår at den juridisk bindende

risikofri rentekurve vedtages og offentliggøres af Europa-Kommissionen som gennemførelsesretsakt

i henhold til artikel 77 e, stk. 2, i Solvens II-direktivet.

Erhvervsministeriet bemærker, at det har haft begrænset betydning, at artikel 77 e ikke har været

implementeret korrekt. Dette skyldes, at gruppe 1-forsikringsselskaberne på nuværende tidspunkt be-

nytter de tekniske oplysninger til den risikofrie rentekurve, der er offentliggjort af EIOPA, til opgø-

relsen af deres forsikringsmæssige forpligtelser og hensættelser. Europa-Kommissionen har indtil nu

ikke foretaget ændringer i de tekniske oplysninger til rentekurverne offentliggjort af EIOPA, før Eu-

ropa-Kommissionen har vedtaget dem som gennemførelsesretsakter hvert kvartal.

2.15.3.

Lovforslagets indhold

Det foreslås at ændre § 126 e, stk. 1, 2. pkt. så det korrekt fremgår, at gruppe 1-forsikringsselskabers

bestyrelse og direktion vil skulle sikre, at der ved opgørelsen af de forsikringsmæssige hensættelser

anvendes en risikofri rentekurve, som fastlægges og offentliggøres af Europa-Kommissionen i med-

før af artikel 77e, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og

udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II).

Side 43 af 143

Forslaget vil medføre, at Solvens II-direktivets artikel 77 e, stk. 2, bliver korrekt implementeret i

dansk ret.

Ændringen vil ikke have nogen praktisk betydning for selskaberne, da de allerede i dag anvender den

korrekte risikofrie rentekurve ved beregning af selskabernes fremtidige forpligtigelser.

Der henvises til lovforslagets § 1 nr. 5 samt bemærkningerne hertil.

2.16.

Koncernsolvens for forsikringsselskaber

2.16.1.

Gældende ret

Ifølge § 175 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, skal bestyrelsen eller direktionen for den øverste

modervirksomhed i en koncern sikre, at koncernen er i besiddelse af et kapitalgrundlag, der dækker

det af den øverste modervirksomhed opgjorte solvenskapitalkrav for koncernen. Dette finder anven-

delse når den øverste modervirksomhed i koncernen er beliggende i Danmark og er et gruppe 1-

forsikringsselskab, en forsikringsholdingvirksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed omfattet

af § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, i lov om finansiel virksomhed, hvor mindst en af dattervirksomhederne

er et gruppe 1-forsikringsselskab. Finanstilsynet kan ifølge § 175 b, stk. 8, træffe afgørelse om ikke

at medtage et selskab i koncernen eller gruppen ved opgørelsen af solvenskapitalkravet for koncernen

eller gruppen.

2.16.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

Erhvervsministeriet er blevet gjort opmærksom på, at der er behov for at foretage en sproglig justering

af bestemmelsen, da bestemmelsens nuværende ordlyd ikke er i overensstemmelse med ordlyden i

Solvens II-direktivet, og da bestemmelsens ordlyd har givet anledning til fortolkningstvivl blandt

andet vedrørende Finanstilsynets mulighed for ikke at medtage et selskab i koncernen eller gruppen

ved opgørelsen af solvenskapitalkravet. For at undgå fortolkningstvivl og for at sikre en korrekt im-

plementering af Solvens II-direktivet foreslås det at affatte bestemmelsen på ny, så det vil fremgå af

bestemmelsens ordlyd, i hvilke tilfælde Finanstilsynet vil kunne undlade at medtage et selskab i kon-

cernen eller gruppen, når Finanstilsynet opgør solvenskapitalkravet for en koncern eller en gruppe.

De gældende krav til koncernsolvens for forsikringsselskaber blev indført i lov om finansiel virksom-

hed ved lov nr. 308 af 28. marts 2015, som en del af implementeringen af reglerne om koncernsolvens

i Solvens II-direktivet. Foruden lov om finansiel virksomhed, er reglerne om koncernsolvens bl.a.

implementeret i bekendtgørelse nr. 1027 af 2. september 2015 om opgørelse af kapitalgrundlag og

solvenskapitalkrav for koncerner, ligesom forholdet er reguleret i Solvens II-forordningen.

2.16.3.

Lovforslagets indhold

Det foreslås, at Finanstilsynet skal kunne træffe afgørelse om ikke at medtage et selskab i koncernen

eller gruppen, når Finanstilsynet opgør solvenskapitalkravet for koncernen eller gruppen, og en af tre

situationer, der er beskrevet nedenfor, finder anvendelse.

Side 44 af 143

Finanstilsynet vil således kunne vælge ikke at medtage et selskab i koncernen eller gruppen når sel-

skabet er beliggende i et tredjeland, hvor der er retlige hindringer for videregivelsen af de nødvendige

oplysninger, når selskabet, der påtænkes medtaget, kun er af ringe betydning set ud fra formålene

med koncerntilsynet, eller når det under hensyntagen til formålene med koncerntilsynet ville være

uhensigtsmæssigt eller vildledende at medtage det pågældende selskab.

Forslaget er udtryk for en direktivnær implementering af reglerne om koncernsolvens i Solvens II-

direktivet, der tidligere er implementeret ved lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om

finansiel virksomhed.

Der henvises til lovforslagets § 1 nr. 7, samt bemærkningerne hertil.

2.17.

Indløsning af minoritetsaktionærer

2.17.1.

Gældende ret

Efter de gældende regler i selskabslovens §§ 70-73 kan en majoritetskapitalejer ved opnåelse af mere

end 9/10 af kapitalandelene i et kapitalselskab samt tilsvarende del af stemmerne bestemme, at mi-

noritetskapitalejere skal lade deres kapitalandele indløse af den pågældende kapitalejer.

De gældende regler medfører, at de pågældende minoritetskapitalejere efter reglerne for indkaldelse

til generalforsamling skal opfordres til senest 4 uger efter opfordringen at overdrage deres kapitalan-

dele til den indløsende kapitalejer. Minoritetskapitalejerne skal endvidere ved bekendtgørelse i Er-

hvervsstyrelsens it-system med samme varsel opfordres til at overdrage kapitalandelene til den ind-

løsende kapitalejer, jf. selskabslovens § 70, stk. 1. Regelsættet giver mulighed for, at minoritetskapi-

talejerne kan gøre indsigelse mod den indløsningskurs, der fremgår af opfordringen, og få kursen

prøvet af en skønsmand udmeldt af retten på kapitalselskabets hjemsted.

Hvis ikke alle minoritetskapitalejerne har overdraget deres kapitalandele til den indløsende kapital-

ejer inden fristens udløb, skal den indløsende kapitalejer hurtigst muligt og uden forbehold deponere

indløsningssummen til fordel for de pågældende minioritetskapitalejere, jf. selskabslovens § 72, der

henviser til lov om skyldners ret til at frigøre sig ved deponering (deponeringsloven).

Kravene i deponeringsloven sikrer, at indløsningssummen kun kan udbetales til de indløste minori-

tetskapitalejere. Proceduren muliggør ligeledes, at den indløsende kapitalejer kan frigøre sig fra sin

betalingsforpligtelse og gennemføre indløsning, selvom en eller flere minoritetskapitalejere ikke

medvirker til overdragelsen. Endelig sikrer deponeringslovens regler at indløsningssummen placeres

tilstrækkeligt sikkert.

Det fremgår endvidere af den gældende § 72, stk. 3, 1. pkt., i selskabsloven, at de tidligere nu indløste

kapitalejere ved ny bekendtgørelse i Erhvervsstyrelsens it-system med et varsel på mindst 3 måneder

skal gøres bekendt med, at retten til at forlange vurdering ved skønsmand fortabes ved fristens udløb.

Side 45 af 143

2.17.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

Det skal være nemt at drive virksomhed i Danmark og regulering af danske virksomheder skal ikke

være mere indgribende end hvad der er nødvendigt for bl.a. at sikre investorbeskyttelsen. Det betyder

ved indløsning af minoritetskapitalejere, at overdragelse af kapitalandele skal ske effektivt og hurtigt,

samt at minoritetskapitalejere skal have hurtig adgang til indløsningssummen.

Ved den eksisterende deponeringsordning sikres det, at en indløsende kapitalejer kan opfylde sin

forpligtelse til udbetaling af indløsningssummen, uafhængig af om minoritetskapitalejeren er blevet

opmærksom på sin ret til at modtage midlerne. Reglerne omkring deponering er dermed en procedure,

der sikrer, at indløsning kan gennemføres uden minoritetskapitalejerens medvirken, så den indløsende

majoritetskapitalejer ikke blokeres i sin overtagelse af selskabet. Samtidig sikres minoritetskapital-

ejeren adgang til sin indløsningssum ved at der sker deponering heraf.

Arbejdsgruppen om eftersyn af den finansielle regulering har i sin rapport fra april 2018 anført, at

arbejdsgruppen finder, at den eksisterende procedure for tvangsindløsning, indebærer administration

og et større papirarbejde i forbindelse med udstedelse og efterfølgende manuel håndtering af fysiske

beviser. Det gælder, ifølge arbejdsgruppen, både for den indløsende kapitalejer, men også for selska-

bet og de pengeinstitutter, der deltager i processen. Samtidigt er der ikke med de nuværende proce-

durer om deponering sikkerhed for, at de indløste kapitalejere er opmærksomme på, at de er blevet

indløst, hvilket medfører risiko for at de deponerede indløsningssummer først med stor forsinkelse

udbetales til de indløste kapitalejere og i enkeltstående tilfælde risiko for at tilgodehavendet helt over-

ses.

I lyset heraf foreslås det, at proceduren for udbetaling af indløsningssummen i selskabslovens § 72

justeres for kapitalandele, der er udstedt gennem en værdipapircentral. Er kapitalandele udstedt gen-

nem en værdipapircentral, er der til kapitalejernes enkelte depoter tilknyttet afviklingskonti i Natio-

nalbanken eller en anden relevant centralbank via det respektive kontoførende institut. Disse afvik-

lingskonti anvendes allerede i dag ved f.eks. udbytteudbetalinger og salg af kapitalandele mv. Udbe-

taling af indløsningssummen bør derfor kunne ske efter samme procedure. Forventningen er, at mu-

ligheden for at benytte en anden procedure ved udbetaling af indløsningssummen når kapitalandele

er udstedt gennem en værdipapircentral, vil føre til lettelser for de involverede parter, idet der undgås

en manuel og administrativ tung papirgang. Samtidigt forventes det, at proceduren i højere grad vil

sikre, at den indløste kapitalejer får rådighed over indløsningssummen og at dette vil ske hurtigere.

2.17.3.

Lovforslagets indhold

Det foreslås, at selskabslovens § 72 ændres, således at det fremover bliver muligt at foretage indløs-

ning af minoritetskapitalejere efter en ny, men velkendt procedure. Er kapitalandele udstedt gennem

en værdipapircentral foreslås det, at indløsning vil kunne foregå uden deponering af indløsningssum

efter deponeringslovens regler. Det foreslås, at udbetaling af indløsningssummen til den eller de ind-

løste kapitalejere vil kunne ske via værdipapircentralen og de kontoførende institutter.

Side 46 af 143

Den eksisterende deponeringsprocedure vil fortsat kunne anvendes, uanset om kapitalandelene er ud-

stedt gennem en værdipapircentral.

Det foreslås endvidere at ændre henvisningen i selskabslovens § 72, stk. 3, 1. pkt., fra selskabslovens

§ 67, stk. 1, til selskabslovens § 67, stk. 3. Der er tale om en henvisningsfejl. Der tilsigtes ingen

materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 13, nr. 1-3, samt bemærkningerne hertil.

2.18.

Hjemmel til at ændre navnet på EKF Danmarks Eksportkredit

2.18.1.

Gældende ret

Ved omdannelsen af Eksport Kredit Fonden til en selvstændig offentlig virksomhed ved lov nr. 104

af 3. februar 2016 blev navnet samtidig ændret til EKF Danmarks Eksportkredit. Navnet er sammen

med en række binavne fastlagt i vedtægterne, der i medfør af lovens § 5, stk. 3, kan ændres af er-

hvervs- og vækstministeren (nu erhvervsministeren). Da navneskiftet til EKF Danmark Eksportkredit

blev gennemført ved loven, må det antages, at en eventuel fremtidig navneændring ikke kan ske alene

gennem en vedtægtsændring, men at det tillige vil kræve en lovændring.

2.18.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

Erhvervsministeren har i dag adgang til at fastsætte og ændre vedtægterne for EKF Danmarks Ek-

sportkredit, hvilket skal ses i sammenhæng med, at erhvervsministeren i henhold til loven udøver de

beføjelser, der efter selskabsloven tilkommer generalforsamlingen i et aktieselskab, idet erhvervsmi-

nisteren sidestilles med en eneaktionær.

Det anses på den baggrund for hensigtsmæssigt, at erhvervsministeren har adgang til at ændre navnet

på EKF Danmarks Eksportkredit samt optage nye eller ændre eksisterende binavne gennem en ved-

tægtsændring, uden at der samtidig skal ske en lovændring, således at erhvervsministerens beføjelser

også i denne sammenhæng sidestilles med de beføjelser, som tilkommer en eneaktionær i et aktiesel-

skab.

2.18.3.

Lovforslagets indhold

Med lovforslaget foreslås det, at navnet på EKF Danmarks Eksportkredit kan ændres gennem en

vedtægtsændring. Vedtægterne fastsættes i henhold til den gældende lov af erhvervsministeren. En

eventuel navneændring vil skulle overholde de regler, der gælder for kapitalselskabers navne i sel-

skabsloven, herunder kravet om tydelig adskillelse fra navnene på andre virksomheder.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 17, nr. 1, samt bemærkningerne hertil.

2.19.

Tavshedspligt for personer, som medvirker til aktiviteter i henhold til lov om EKF Danmarks

Eksportkredit

2.19.1.

Gældende ret

Side 47 af 143

I forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 104 af 3. februar 2016 om EKF Danmarks Eksportkredit blev

der ikke indføjet en eksplicit tavshedspligt for personer, der medvirker til aktiviteter omfattet af lo-

vens § 2, som bl.a. omfatter lån- og garantistillelse.

Det blev dog ved lovens § 6, stk. 1, bestemt, at bl.a. lov om offentlighed i forvaltningen ikke gælder

for aktiviteter omfattet af lovens § 2, og dette blev i bemærkningerne begrundet med det behov, som

EKF Danmarks Eksportkredit har for at kunne garantere sine samarbejdspartnere, hvoraf ho-vedpar-

ten er pengeinstitutter, samme fortrolighed, som der gælder for disse. Det fremgår endvidere af be-

svarelse af udvalgsspørgsmål 1 stillet under under udvalgets behandling af forslag til lov om EKF

Danmarks Eksportkredit, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 L 50 endeligt svar på

spørgsmål 1, at EKF ”fungerer som en finansiel virksomhed, hvilket giver behov for en særlig grad

af fortrolighed om EKF’s forretningsmæssige overvejelser og i forhold til EKF’s kunder og samar-

bejdspartnere. Det svarer til, hvad der i øvrigt ellers gælder

på det finansielle område.”.

2.19.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

Behovet for en særlig tavshedspligt i forbindelse med EKF Danmarks Eksportkredits finansielle for-

retninger skal ses i lyset af karakteren af de oplysninger, som vil blive tilvejebragt i forbindelse med

EKF Danmarks Eksportkredits virksomhed. Der vil således være tale om virksomhedsfølsomme op-

lysninger om tekniske indretninger eller fremgangsmåder og om drifts- eller forretningsforhold eller

lignende med en væsentlig økonomisk betydning for virksomheden.

Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at det eksisterende lovgrundlag med fordel kan præciseres, så

det fremgår klart ikke kun af forarbejderne, men også af lovens paragraffer, at EKF Danmarks Ek-

sportkredit forretningsmæssige overvejelser er omfattet af samme grad af fortrolighed som i de finan-

sielle sektor i øvrigt.

En præcisering er endvidere en naturlig forlængelse af lovens § 6, stk. 1, hvorefter lov om offentlighed

i forvaltningen, arkivloven, lov om Folketingets ombudsmand samt forvaltningsloven ikke gælder for

de aktiviteter, der udøves i medfør af lovens § 2. Om denne bestemmelse blev det i de specielle

bemærkningerne til lov nr. 104 af 3. februar 2016, anført at:

”Hovedparten af EKF Danmarks Eksportkredits samarbejdspartnere er

pengeinstitutter, der er under-

lagt særlige regler om hemmeligholdelse af oplysninger. Det er derfor afgørende, at EKF Danmarks

Eksportkredit kan garantere sine samarbejdspartnere samme fortrolighed, idet der ellers kan opstå

situationer, hvor pengeinstitutterne vurderer, at risikoen for offentliggørelse af oplysninger vejer tun-

gere end ønsket om finansiering og risikodækning af en forretning. EKF Danmarks Eksportkredit kan

således med undtagelsen for lov om offentlighed i forvaltningen, lov om Folketingets Ombudsmand

og forvaltningslovens regler forsikre danske virksomheder og udenlandske købere om, at de ikke

risikerer offentlig indsigt i et projekt og dets finansiering, til gavn for gennemførelse af projekterne

og de dermed forbundne positive konsekvenser.”

Side 48 af 143

2.19.3.

Lovforslagets indhold

Med lovforslaget foreslås det at præcisere tavshedspligten for de aktiviteter, der udøves i henhold til

§ 2 i lov om EKF Danmarks Eksportkredit. Konkret angives det eksplicit, at personer, som medvirker

til aktiviteter i henhold til lov om EKF Danmarks Eksportkredit § 2, under ansvar efter straffelovens

§§ 152-152 e har tavshedspligt med hensyn til enhver oplysning, som de i den forbindelse får kend-

skab til.

Præciseringen vil betyde, at der anvendes samme formulering og afgrænsning af beskrivelsen af tavs-

hedspligten for henholdsvis EKF Danmarks Eksportkredit og den statslige finansieringsinstitution

Vækstfonden. Det vurderes at bidrage til at skabe større klarhed om reglerne, da der er tilsigtet samme

grad af fortrolighed for de to institutioner, da de kommercielle aktiviteter, der udøves af henholdsvis

Vækstfonden og EKF Danmarks Eksportkredit, tilsiger samme behov for fortrolighed.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 17, nr. 2, samt bemærkningerne hertil.

2.20.

Grønlandske tværgående pensionskassers administration af den obligatoriske pensionsord-

ning i Grønland

2.20.1.

Gældende ret

Det følger af den gældende § 304 i anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om finansiel virk-

somhed, at ved tværgående pensionskassers forstås foreninger eller sammenslutninger, hvis formål

er at sikre pension efter ensartede regler for alle deres medlemmer. I henhold til § 304 kan tværgående

pensionskasser udelukkende optage medlemmer fra en af to afgrænsede grupper: 1) medlemmer, der

enten er uddannet inden for bestemte uddannelsesområder eller er ansat i virksomheder af en bestemt

art, hvor pensionskassen har til formål som led i ansættelsesvilkårene eller som led i anden tilknytning

til en virksomhed at sikre pension efter ensartede regler, eller 2) medlemmer, der er selvstændige

erhvervsdrivende inden for samme branche.

Den gældende bestemmelse indebærer en afgrænsning af de medlemmer, som tværgående pensions-

kasser kan optage. Tværgående pensionskasser må således kun optage medlemmer inden for en nær-

mere afgrænset gruppe af lønmodtagere eller erhvervsdrivende. Afgrænsningen betyder også, at tvær-

gående pensionskasser ikke må optage medlemmer, der ikke har en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Ved Inatsisartutlov nr. 21 af 28. november 2016 er der indført en obligatorisk pensionsordning i

Grønland. Ordningen pålægger alle borgere, der er fyldt 18 år og som er fuld skattepligtige til Grøn-

land, at indbetale til en pensionsordning i en pensionskasse, et livsforsikringsselskab eller et penge-

institut med hjemsted eller fast driftssted i Grønland.

Det følger af § 1, stk. 3, i Inatsisartutlov nr. 21 af 28. november 2016 om obligatorisk pensionsord-

ning, at ordningen skal være oprettet i en pensionskasse omfattet af lov forsikringsvirksomhed, et

Side 49 af 143

livs- eller pensionsforsikringsselskab, der har Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirk-

somhed, eller i et pengeinstitut, der har hjemsted eller fast driftssted i Grønland og har Finanstilsynets

tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed i Grønland.

Det følger af § 7, stk. 5, i Inatsisartutlov nr. 21 af 28. november 2016 om obligatorisk pensionsord-

ning, at såfremt skatteforvaltningen ikke er bekendt med, at en person omfattet af lovens regler har

en aktiv pensionsordning, kan skatteforvaltningen oprette en pensionsordning for vedkommende jf.

lovens § 8.

Det følger af § 8 i Inatsisartutlov nr. 21 af 28. november 2016 om obligatorisk pensionsordning, at

Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå en aftale med en pensionskasse omfattet af lov om forsik-

ringsvirksomhed, et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der har Finanstilsynets tilladelse til at drive

forsikringsvirksomhed, eller et pengeinstitut, der har hjemsted eller fast driftssted i Grønland og har

Finanstilsynets tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed i Grønland, om administrationen af pen-

sionsordninger, der oprettes af skatteforvaltningen i henhold til § 7, stk. 5, i loven.

Finanstilsynet har ved afgørelse af 14. december 2018 fastslået, at det vil være i strid med § 304 i

anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om finansiel virksomhed, at tværgående pensionskas-

ser administrerer den obligatoriske pensionsordning nævnt i Inatsisartutlov nr. 21 af 28. november

2016.

2.20.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

Erhvervsministeriet har taget en ændring af § 304 i anordning om ikrafttræden for Grønland af lov

om finansiel virksomhed op til overvejelse på baggrund af en henvendelse fra Naalakkersuisoq for

Erhverv, Energi og Forskning i Grønland. Det er Grønlands ønske, at der foretages en ændring af §

304 for Grønland, så grønlandske tværgående pensionskasser ikke er afskåret fra at administrere den

obligatoriske pensionsordning i henhold til Inatsisartutlov nr. 21 af 28. november 2016.

Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at det er en uhensigtsmæssig retsstilling, at grønlandske tvær-

gående pensionskasser ikke kan administrere den obligatoriske pensionsordning, når Inatsisartutlov

nr. 21 af 28. november 2016 om obligatorisk pensionsordning foreskriver, at tværgående pensions-

kasser med hjemsted eller fast driftssted i Grønland kan administrere ordningen.

Erhvervsministeriet vurderer, at reglerne i Grønland om afgræsning af medlemskredsen i tværgående

pensionskasser ikke bør være til hinder for, at tværgående pensionskasser kan administrere den obli-

gatoriske pensionsordning.

Erhvervsministeriet vurderer, at en ændring af reglerne kan begrundes i det særlige grønlandske hen-

syn, at der er forholdsvis få udbydere i pensionsmarkedet i Grønland. Der er dog alene tale om en

ændring, der skal tilgodese dette forhold, hvorfor ændringen kun bør finde anvendelse for den obli-

gatoriske pensionsordning i Grønland, og tværgående pensionskasser ikke i øvrigt bør få mulighed

Side 50 af 143

for at udvide medlemskredsen. Det er derfor samtidig Erhvervsministeriets opfattelse, at ændringen

kun bør finde anvendelse på tværgående pensionskasser med hjemsted eller fast driftssted i Grønland.

Erhvervsministeriet finder på ovenstående baggrund, at tværgående pensionskasser med hjemsted

eller fast driftssted i Grønland bør kunne administrere den obligatoriske pensionsordning i Grønland.

2.20.3.

Lovforslagets indhold

Det foreslås, at tværgående pensionskasser med hjemsted eller fast driftssted i Grønland får mulighed

for at kunne administrere den obligatoriske pensionsordning i Grønland i overensstemmelse med reg-

lerne i Inatsisartutlov nr. 21 af 28. november 2016 om obligatorisk pensionsordning. Ændringen fo-

reslås kun at gælde for så vidt angår administrationen af den obligatoriske pensionsordning, og tvær-

gående pensionskasser vil således ikke med forslaget kunne optage medlemmer uden for deres al-

mindelige medlemsskare, med mindre det følger af en aftale om administration af obligatoriske pen-

sionsordninger oprettet af skatteforvaltningen i henhold til § 7, stk. 5 og § 8 i Inatsisartutlov nr. 21 af

28. november 2016.

Det foreslås, at adgangen kun vil gælde for tværgående pensionskasser med hjemsted eller fast drifts-

sted i Grønland.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 18, nr. 1, samt bemærkningerne hertil.

2.21.

…

2.21.1.

2.21.2.

2.21.3.

Gældende ret

Erhvervsministeriets overvejelser

Lovforslagets indhold

2.22.

Aktindsigt i lov om betalinger

2.22.1.

Gældende ret

For så vidt angår reglerne for aktindsigt i henhold til § 8 i lov om offentlighed i forvaltningen, fin-der

denne bestemmelse anvendelse på alle sager omfattet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens tilsyn,

jf. lovens § 145, stk. 1 og 7. Reglerne om såkaldt egenacces finder således anvendelse, uanset om der

er eller vil blive truffet en afgørelse efter denne lov.

2.22.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

Bestemmelsen om aktindsigt i henhold til § 8 i lov om offentlighed er mere vidtrækkende end den

tilsvarende bestemmelse i konkurrencelovens § 13, stk. 1, 2. pkt., hvorefter egenacces kun vedrører

sager, hvori der er eller vil blive truffet en afgørelse efter den pågældende lov. Denne forskel vurde-

res uhensigtsmæssig, da virksomheder dermed kan blive behandlet forskelligt i sager, der i vidt om-

fang må forventes at indeholde de samme typer information.

2.22.3.

Lovforslagets indhold

Side 51 af 143

Det foreslås, at lov om betalinger § 145, stk. 7, bringes i overensstemmelse med den seneste præcise-

ring af bestemmelsen i konkurrencelovens § 13, stk. 1, 2. pkt. i forhold til virksomheders adgang til

egenaccess. Konkret vil dette betyde, at reglerne for egenacces bliver ændret, så de svarer til regler-

ne i konkurrenceloven, således at virksomheders ret til egenacces kun vil omfatte sager, hvori der er

eller vil blive truffet en afgørelse. Dette gøres for at sikre, at virksomheder ikke behandles forskelligt

i sager, der i vidt omfang må forventes at indeholde de samme typer information, hvilket også er

intentionen med lov om betalinger ifølge lovbemærkningerne.

Øvrige ændringer af den finansielle regulering

2.23.1.

Definition af et kontoførende institut

2.23.1.1.

Gældende ret

Begrebet kontoførende institut er defineret i § 3, nr. 35, i lov om kapitalmarkeder som en finansiel

virksomhed eller en forvalter af alternative investeringsfonde, der har indgået en aftale om tilslutning

til en værdipapircentral (CSD) med henblik på registrering af rettigheder over fondsaktiver.

2.23.

2.23.1.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

Erhvervsministeriet finder, at den gældende definition af et kontoførende institut ikke er tilstrækkelig

præcis, da der er andre selskaber, styrelser m.v. end finansielle virksomheder og forvaltere af alter-

native investeringsfonde, der kan indgå en aftale om tilslutning til en værdipapircentral (CSD) med

henblik på registrering af rettigheder over fondsaktiver.

Erhvervsministeriet vurderer derfor, at definitionen i lov om kapitalmarkeder bør nyaffattes, så det

tydeligt fremgår, hvem der anses for at være et kontoførende institut.

2.23.1.3.

Lovforslagets indhold

Det foreslås at nyaffatte § 3, nr. 35, i lov om kapitalmarkeder så et kontoførende institut defineres

som en virksomhed eller myndighed, der har indgået en tilslutningsaftale med en værdipapircentral

(CSD), jf. § 190, stk. 1. Med lovforslaget vil andre selskaber, styrelser m.v. end finansielle virksom-

heder og forvaltere af alternative investeringsfonde også være omfattet af definitionen og dermed

lovens regler.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 1, samt bemærkningerne hertil.

2.23.2.

Hjemmel for Finanstilsynet til på sin hjemmeside, at offentliggøre navnene på de virk-

somheder, som Finanstilsynet har udpeget som operatører af væsentlige tjenester.

2.23.2.1.

Gældende ret

Finanstilsynet skal mindst hvert andet år udpege penge- og realkreditinstitutter, operatører af mar-

kedspladser og centrale modparter (CCP’er) som operatører af væsentlige tjenester i medfør af hen-

holdsvis § 307 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed eller § 58 a, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder.

Bestemmelserne blev indført i de to love med lov nr. 436 af 8. maj 2018 om net- og informationssik-

kerhed for domænenavnssystemer og visse digitale tjenester, der bl.a. gennemfører EU-reglerne om

Side 52 af 143

foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele

Unionen (NIS direktivet) på det finansielle område.

Ved udpegningen af operatører af væsentlige tjenester skal Finanstilsynet lægge vægt på, om virk-

somheden udbyder en tjeneste, som er væsentlig for opretholdelsen af kritiske samfundsmæssige eller

økonomiske aktiviteter, om levering af tjenesten afhænger af net- og informationssystemer, og om en

hændelse kan få væsentlige forstyrrende virkninger for leveringen af tjenesten.

Virksomheder, der bliver udpeget som operatører af væsentlige tjenester, skal hurtigst muligt under-

rette Finanstilsynet og Center for Cybersikkerhed om hændelser, som har væsentlige konsekvenser

for kontinuiteten af de væsentlige tjenester, som de leverer. Med en hændelse forstås enhver begiven-

hed, der har en negativ indvirkning på sikkerheden i en operatørs net- og informationssystemer.

Finanstilsynet har i dag ikke hjemmel til at offentliggøre navnene på de virksomheder, som Finans-

tilsynet udpeget som operatører af væsentlige tjenester. Finanstilsynet udarbejder derimod en liste

over væsentlige tjenester i medfør af § 307 a, stk. 3, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed og § 58 a,

stk. 3, 2. pkt., i lov om kapitalmarkeder, som Finanstilsynet efterfølgende offentliggør på sin hjem-

meside.

2.23.2.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

Digitale angreb udgør i dag en stigende trussel mod de finansielle virksomheder. For at skabe mere

transparens på området omkring it-sikkerhed, og hvilket tilsyn virksomhederne er underlagt i forbin-

delse hermed, finder Erhvervsministeriet det derfor også hensigtsmæssigt, at Finanstilsynet får hjem-

mel til at offentliggøre en liste over de virksomheder, der er udpeget som operatører af væsentlige

tjenester.

Ved udpegningen af operatører af væsentlige tjenester på det finansielle område skal der i medfør af

betragtning 28 i NIS-direktivet tages hensyn til virksomhedernes systemiske betydning baseret på de

samlede aktiver eller de samlede aktiver i forhold til BNP. Dette særlige krav til det finansielle område

i NIS-direktivet hænger i høj grad sammen med de kriterier, som i dag anvendes til Finanstilsynets

udpegning af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI’er) i medfør af § 308 i lov om finansiel

virksomhed. Et SIFI-institut bliver udpeget på baggrund af størrelse, betydning for unionens eller en

relevant medlemsstats økonomi, betydningen af grænseoverskridende aktiviteter og instituttets eller

koncernens sammenkobling med det finansielle system. Der ses således at være en vis lighed mellem

kriterierne for udpegning af væsentlige operatører inden for det finansielle område og udpegning af

penge-

og realkreditinstitutter som SIFI’er. Det forventes derfor, at eftersom kriterierne for udpegning

af operatører af væsentlige tjenester

svarer til kriterierne for udpegning af SIFI’er, vil de institutter,

der udpeges som SIFI’er, tillige blive udpeget som operatører af væsentlige

tjenester, jf. i øvrigt Fol-

ketingstidende 2017-2018, tillæg A, L 144 som fremsat, side 12-13.

Side 53 af 143

I medfør af § 311 i lov om finansiel virksomhed offentliggør Finanstilsynet på sin hjemmeside en

gang årligt, hvilke SIFI’er, der er udpeget. For så vidt angår operatører af

markedspladser er der i dag

kun én aktør i Danmark, der potentielt vil kunne blive udpeget, og der findes ikke centrale modparter

(CCP’er) i Danmark.

Der er derfor allerede en vis gennemsigtighed omkring, hvilke virksomheder

der kan forventes at blive udpeget som operatører af væsentlige tjenester. En offentliggørelse af nav-

nene på de udpegede virksomheder vurderes således ikke at være forbundet med nogen form for

byrder eller risiko for virksomhederne.

2.23.2.3.

Lovforslagets indhold

Det foreslås at indsætte et nyt stykke i § 307 a i lov om finansiel virksomhed og i § 58 a i lov om

kapitalmarkeder, hvormed Finanstilsynet får hjemmel til på sin hjemmeside at offentliggøre navnene

på de penge-

og realkreditinstitutter, operatører af markedspladser og centrale modparter (CCP’er),

der er udpeget som operatører af væsentlige tjenester.

Med lovforslaget skabes fuld gennemsigtighed omkring, hvem der er udpeget som operatører af væ-

sentlige tjenester, og som derfor skal leve op til kravene om rapportering af hændelser, der har væ-

sentlige konsekvenser for kontinuiteten af de væsentlige tjenester, som virksomheden leverer.

Lovforslaget ændrer ikke på, at Finanstilsynet i forbindelse med en konkret hændelse kun vil kunne

orientere offentligheden om hændelsen efter høring af den berørte virksomhed, og kun hvis offent-

lighedens kendskab hertil er nødvendigt for at forebygge eller håndtere en igangværende hændelse,

jf. § 354 h, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed og § 236 a, 1. pkt., i lov om kapitalmarkeder.

Er det tilstrækkeligt at orientere offentligheden om hændelsen i anonymiseret form, vil navnet på

virksomheden ikke blive offentliggjort, jf. i øvrigt Folketingstidende 2017-2018, tillæg A, L 144 som

fremsat, side 32-33 og side 35-36.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 14 og § 2, nr. 4 samt bemærkningerne hertil.

Præcisering af at finansielle rådgivere m.fl. skal videregive provision til kunden uden

ugrundet ophold

2.23.3.1.

Gældende ret

I henhold til lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere, må en fi-

nansiel rådgiver, en investeringsrådgiver og en boligkreditformidler kun anvende betegnelsen

”uaf-

hængig” eller tilsvarende betegnelser, der giver indtryk af, at virksomheden yder uafhængig rådgiv-

ning, hvis de opfylder betingelserne i § 9, stk. 1, nr. 1-3. Ifølge nr. 1 må virksomheden ikke modtage

provision eller andet vederlag fra virksomheder, der tilbyder eller formidler finansielle produkter,

medmindre den fulde provision videregives til kunden, eller boligaftaler.

2.23.3.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.23.3.

Side 54 af 143

Der må ikke være uklarhed om provisionsreglerne på et område, som har til formål at sikre klare

regler for finansielle rådgivere, investeringsrådgivere eller boligkreditformidleres uafhængighed.

Ifølge de specielle bemærkninger til § 9, stk. 1, nr. 1, gælder forbuddet mod at modtage provision

hvis man betegner sig som uafhængig, ikke i de tilfælde hvor virksomheden med det samme videre-

sender den fulde provision til kunden og dermed ikke har nogen indtjening som følge af den ydede

provision. Dermed angiver bemærkningerne, at videreformidlingen af provisionen til kunden skal ske

med det samme.

Ordlyden af selve lovbestemmelsen i nr. 1 er dog ikke lige så klar pga. en grammatisk fejl, hvilket

risikerer at skabe tvivl om forbuddets rækkevidde. Da der er tale om en allerede strafbelagt bestem-

melse er det nødvendigt, at bestemmelsens anvendelsesområde er beskrevet så præcist som muligt i

ordlyden. I forbindelse med den seneste ændring af bestemmelsen, hvor investeringsrådgivere blev

omfattet af loven, blev ændringen indsat det forkerte sted i den eksisterende bestemmelse, således at

bestemmelsen i dag fremstår sådan, at virksomheden ikke må modtage provision eller andet vederlag

fra virksomheder, der tilbyder eller formidler finansielle produkter, medmindre den fulde provision

videregives til kunden, eller boligkreditaftaler. Der skulle have stået, at virksomheden ikke må mod-

tage provision eller andet vederlag fra virksomheder, der tilbyder eller formidler finansielle produkter

eller boligkreditaftaler, medmindre den fulde provision videregives til kunden. Samtidig bør det præ-

ciseres i lovbestemmelsen, at videregivelsen af provisionen til kunden skal ske uden ugrundet ophold.

2.23.3.3.

Lovforslagets indhold

Det foreslås, at præcisere i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformid-

lere, at

såfremt man vil betegne sig som ”uafhængig” skal

videregivelsen af provisionen ske uden

ugrundet ophold samt at rette op på ordstillingen i bestemmelsen. Det foreslås derfor, at præcisere §

9, stk. 1, nr. 1, således, at virksomheden ikke må modtage provision eller andet vederlag fra virksom-

heder, der tilbyder eller formidler finansielle produkter eller boligkreditaftaler, medmindre den fulde

provision videregives til kunden uden ugrundet ophold.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 5, nr. 1, samt bemærkningerne hertil.

Underretning til tilsynsmyndigheder ved indskrænkning af rådighed over et selskabs

aktiver

2.23.4.1.

Gældende ret

Ifølge § 251 i lov om finansiel virksomhed er det muligt for Finanstilsynet at forbyde eller begrænse

et selskabs rådighed over dets aktiver. Dette kan ske, hvis et gruppe 2-forsikringsselskab, som ikke

opfylder kravet til minimumsbasiskapitalen, ikke opfylder en af Finanstilsynet godkendt genopret-

ningsplan, hvis et gruppe 1-forsikringsselskab, der ikke opfylder solvenskapitalkravet eller mini-

mumskapitakravet, ikke opfylder en af Finanstilsynet godkendt genopretnings- eller finansierings-

plan, jf. §§ 248 a, stk. 2 og 248 b, stk. 2, eller hvis selskabet ikke indenfor en nærmere fastsat frist

foretager nødvendige foranstaltninger påbudt af Finanstilsynet, jf. 249, stk. 1 og 250, stk. 1.

2.23.4.

Side 55 af 143

Bestemmelsen gennemfører artikel 137, artikel 138, stk. 5 og 139, stk. 3, samt en del af artikel 34,

stk. 1 og artikel 41, stk. 1 i Solvens II-direktivet, som senere ændret ved Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2014/51/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2003/71/EF og 2009/138/EF

samt forordning (EF) nr. 1060/2009, (EU) nr. 1094/2010 og (EU) nr. 1095/2010 for så vidt angår de

beføjelser, der er tillagt den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for

Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) og den europæiske tilsynsmyndighed (Den Eu-

ropæiske Værdipapirtilsynsmyndighed) (Omnibus II-direktivet).

2.23.4.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

Det er vigtigt at Danmark overholder sine internationale forpligtigelser og implementerer direktivbe-

stemmelser i national lovgivning. Ifølge artikel 138, stk. 5 og 139, stk. 3 i Solvens II-direktivet er der

en forpligtigelse til at underrette tilsynsmyndighederne i værtslandene om alle foranstaltninger truffet

efter lov om forsikringsvirksomhed § 251, stk. 1. De to bestemmelser i Solvens II-direktivet er ikke

gennemført i lov om finansiel virksomhed i forbindelse med implementeringen af Solvens II-direkti-

vet. Dette rettes der op på med lovforslaget.

2.23.4.3.

Lovforslagets indhold

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 2 i § 251, hvorefter Finanstilsynet vil skulle underrette tilsynsmyn-

dighederne i værtslandene om alle foranstaltninger om gruppe 1-forsikringsselskaber truffet efter §

251, stk. 1.

Med lovforslaget bringes bestemmelsen i overensstemmelse med reglerne i Solvens II-direktivet.

Der henvises til lovforslagets § 1 nr. 13 samt bemærkningerne hertil.

2.23.5.

Overgangsregler om matchtilpasning til den risikofrie rentekurve og om fradrag i de

forsikringsmæssige hensættelser

2.23.5.1.

Gældende ret

Ifølge §§ 417 a og b i lov om finansiel virksomhed har gruppe 1-forsikringsselskaber mulighed for at

søge om at kunne gøre brug af overgangsforanstaltninger for den risikofrie rentekurve eller de forsik-

ringsmæssige hensættelser.

Ifølge § 417 a, kan gruppe 1-forsikringsselskaber ansøge Finanstilsynet om at gøre brug af en juste-

ring af den risikofrie rentekurve indtil 1. januar 2032.

Ifølge § 417 b, kan gruppe 1-forsikringsselskaber ansøge Finanstilsynet om at gøre brug af en juste-

ring af de forsikringsmæssige hensættelser indtil 1. januar 2032.

Bestemmelserne udgør gennemførelsen af artikel 308 b, c og d i Solvens II-direktivet, som senere

ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/51/EU af 16. april 2014 om ændring af

direktiv 2003/71/EF og 2009/138/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009, (EU) nr. 1094/2010 og

Side 56 af 143

(EU) nr. 1095/2010 for så vidt angår de beføjelser, der er tillagt den europæiske tilsynsmyndighed

(Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) og den

europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed) (Omnibus II-direkti-

vet).

2.23.5.2.

Erhvervsministeriets overvejsler

Ved implementeringen af reglerne i Solvens II-direktivet ved lov nr. 308 af 28. marts 2015, er der

udformet et fortolkningsbidrag i bemærkningerne, der begrænser gruppe 1-forsikringsselskaber mu-

ligheden for at ansøge Finanstilsynet om at gøre brug af overgangsbestemmelserne i §§ 417 a og b

efter 1. januar 2016. Der er imidlertid ikke indsat en begrænsning på muligheden for at ansøge om at

gøre brug af overgangsbestemmelserne i Solvens II-direktivet, hvorefter anvendelsen skal begrænses

1. januar 2016.

Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at det bør sikres, at Solvens II-direktivet er korrekt implemen-

teret i dansk ret. Der er derfor et behov for at justere bemærkninger til bestemmelserne, med henblik

på at præcisere, at det fortsat er muligt for gruppe 1-forsikringsselskaber at ansøge Finanstilsynet om

at gøre brug af overgangsreglerne i lov om finansiel virksomhed §§ 417 a og b frem til udgangen af

overgangsperioden den 1. januar 2032.

2.23.5.3.

Lovforslagets indhold

Det foreslås at nyaffatte lov om finansiel virksomhed §§ 417 a, stk. 1, og 417 b, stk. 1, hvorefter det

er muligt, at ansøge om at gøre brug af reglerne frem til overgangsperiodens udløb den 1. januar 2032.

Det foreslås endvidere, at konsekvensrette § 417 b, stk. 2, nr. 1, så dens ordlyd er i overensstemmelse

med Solvens II-direktivet. Ændringen vil medføre, at det bliver muligt at ansøge om at gøre brug af

reglerne frem til overgangsperiodens udløb den 1. januar 2032.

Der henvises til lovforslagets § 1 nr. 17-20 samt bemærkningerne hertil.

2.23.6. Øvrige ændringer til lov om betalinger

2.23.6.1.

Gældende ret

Virksomheder, som alene udbyder tjenester baseret på betalingsinstrumenter med begrænset anven-

delse og hvor den samlede værdi af betalingstransaktionerne gennemført i de foregående 12 måneder

overstiger en værdi svarende til 1 mio. euro, er ikke underlagt et tilladelseskrav efter lov om betalinger

for at kunne udføre de aktiviteter. Virksomhederne skal efter § 61 i lov om betalinger dog sende en

beskrivelse af de aktiviteter, som virksomheden udøver, til Finanstilsynet. Beskrivelsen skal bl.a.

angive, hvilken type betalingsinstrument med begrænset anvendelse der er tale om. Det kan enten

være betalingsinstrumenter omfattet af § 5, nr. 14, der kun kan anvendes til at erhverve varer og

tjenester hos udbyderen selv eller hos et begrænset netværk af udbydere under en forretningsaftale

direkte med udstederen eller betalingsinstrumenter omfattet af § 5, nr. 15, der kun kan anvendes til at

Side 57 af 143

erhverve et meget begrænset antal varer og tjenesteydelser. Herefter vurderer Finanstilsynet oplys-

ningerne og meddeler virksomheden, hvorvidt aktiviteterne er omfattet af reglerne.

Virksomheder, som kun udbyder tjenester, der er baseret på elektroniske telekommunikationsnet-

værk, og som er omfattet af undtagelsen i § 5, nr. 17, er heller ikke underlagt et tilladelseskrav efter

lov om betalinger for at kunne udføre de aktiviteter. § 5, nr. 17, omfatter betalingstransaktioner, der

gennemføres af en udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller kommunikationstjenester på

vegne af en abonnent i tillæg til kommunikationstjenesten, hvis transaktionen opkræves via abonne-

mentet, anvendes til donation til almennyttig virksomhed, billetkøb eller køb af digitalt indhold og

stemmebaserede tjenester og ikke overstiger en værdi svarende til 50 euro eller den samlede værdi af

transaktioner for en enkelt abonnent ikke overstiger en værdi svarende til 300 euro pr. måned. Virk-

somhederne skal efter § 62 i lov om betalinger dog sende en beskrivelse af de aktiviteter, som virk-

somheden udøver, til Finanstilsynet. Herefter vurderer Finanstilsynet oplysningerne og meddeler

virksomheden, hvorvidt aktiviteterne er omfattet af reglerne. Virksomheder, der kun udøver den på-

gældende aktivitet, skal senest den 1. maj hvert år indsende en erklæring til Finanstilsynet om, at

virksomheden overholder de nævnte kriterier.

2.23.6.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

Det må ikke være uklart for en virksomhed, hvorvidt den er omfattet af reglerne i §§ 61 og 62 i lov

om betalinger og derfor skal sende en beskrivelse af sine aktiviteter til Finanstilsynet.

Artikel 37, stk. 2, i 2. betalingstjenestedirektiv omfatter tjenesteudbydere, der udøver en hvilken som

helst af de i artikel 3, litra k), nr. i) eller ii) omhandlede aktiviteter, eller som udøver begge aktiviteter,

for hvilken den samlede værdi af betalingstransaktioner gennemført i de foregående 12 måneder over-

stiger 1 mio. EUR. Artikel 37, stk. 3, omfatter tjenesteudbydere, der udøver en aktivitet som omhand-

let i artikel 3, litra l). Stk. 2 og 3 er ikke begrænset til at omfatte virksomheder, der udelukkende

udfører de respektive aktiviteter.

Bestemmelserne i §§ 61 og 62 i lov om betalinger er en implementering af 2. betalingstjenestedirektiv

artikel 37, stk. 2 og 3. §§ 61 og 62 i lov om betalinger kan imidlertid på grund af ordlyden fortolkes

således, at virksomheder, der blot udøver en enkelt aktivitet ud over de nævnte, falder uden for be-

stemmelserne. Da denne konsekvens er utilsigtet, er det Erhvervsministeriets vurdering, at §§ 61-62

skal præciseres i overensstemmelse med 2. betalingstjenestedirektiv.

2.23.6.3.

Lovforslagets indhold

Det foreslås at ændre §§ 61 og 62, så de omfatter virksomheder, der udøver aktiviteterne nævnt under

afsnit 2.3.1. men ikke kun disse aktiviteter. Præciseringen foreslås foretaget ved at ordene ”alene” i

§ 61, stk. 1, og ”kun” i § 62, stk. 1, og 3, udgår.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 7, nr. 2-3, samt bemærkningerne hertil.

Side 58 af 143

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Forslaget om, at års- og halvårsrapporter fra finansielle virksomheder skal indsendes direkte fra virk-

somhederne til Erhvervsstyrelsen til offentliggørelse direkte i Erhvervsstyrelsens virksomhedsregi-

ster, vil medføre administrative lettelser for såvel Finanstilsynet som Erhvervsstyrelsen. Finanstilsy-

net skal efter de gældende regler modtage de finansielle virksomheders års- og halvårsrapporter og

videresende dem til Erhvervsstyrelsen. Håndteringen af denne arbejdsgang bliver overflødig med de

foreslåede regler. Efter forslaget vil de finansielle virksomheder skulle indberette direkte i Erhvervs-

styrelsens registreringssystem, hvilket også vil spare arbejdsgange i Erhvervsstyrelsen med indlæg-

gelse af årsrapporterne i det offentlige registreringssystem.

3.1. Digitaliseringsklar lovgivning

Erhvervsministeriet vurderer, at lovforslaget efterlever principperne om digitaliseringsklar lovgiv-

ning. Lovforslaget indeholder enkle og klare regler, som bidrager til administrative byrdelettelser for

erhvervslivet.

Der er ved lovforslagets udarbejdelse lagt vægt på en sikker og tryg datahåndtering. Derfor vil enhver

videregivelse af personoplysninger efterleve de gældende regler om databeskyttelse. Behandling af

persondata vil altid ske under iagttagelse af gældende lovgivning, herunder Europa-Parlamentets og

Rådets forordning 2016/679/EU af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse

med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttel-

sesforordningen) og databeskyttelsesloven.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forpligtelsen til at udlevere et standardiseret nøgletalsdokument til forbrugere vil medføre omstil-

lingsomkostninger for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og ejendomskreditselskaber til udvikling

af it-systemer, som kan understøtte udleveringen af dokumentet. Der vil endvidere være løbende om-

kostninger i forbindelse med drift af dette system og udlevering af det standardiserede nøgletalsdo-

kument. Det vil først være muligt at vurdere disse omkostninger i forbindelse med udnyttelsen af den

foreslåede hjemmelsbestemmelse.

Virksomheder med begrænset tilladelse til at udstede e-penge og virksomheder med begrænset tilla-

delse til at udbyde betalingstjenester skal oprette en whistleblowerordning, hvis og når de har flere

end fem ansatte. Oprettelsen af en whistleblowerordning har økonomiske og administrative konse-

kvenser for disse virksomheder, men ændringen vurderes ikke at have administrative konsekvenser

af betydning, herunder i lyset af, at en række virksomheder allerede har en sådan ordning.

Lovforslaget indeholder en administrativ lempelse for de finansielle virksomheder ved at ophæve

kravet om, at virksomhederne systematisk skal indsende dattervirksomheders årsrapporter til Finans-

tilsynet.

4.1.

Agil erhvervsrettet regulering

Side 59 af 143

Lovforslaget vurderes at leve op til principperne for agil erhvervsrettet regulering. Lovforslaget in-

deholder ikke regler eller ændringsforslag, der ligger hindringer i vejen for anvendelse af nye forret-

ningsmodeller. Endvidere er lovforslaget teknologineutralt, da der ikke stilles krav om specifikke

teknologier eller løsninger.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget forventes ikke at få administrative konsekvenser for borgerne.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder en direktivnær implementering af reglerne om revisors meddelelsespligt i

UCITS-direktivet og MiFID II-direktivet.

Det følger af artikel 14 i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2014/17/ЕU af 4. februar 2014

forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse, at en kreditgiver og i givet fald en

kreditformidler, skal udlevere et ESIS-skema inden indgåelse af en kreditaftale. Det fremgår af artikel

14, stk. 8, at medlemsstaterne ikke kan ændrer ESIS-modellen, bortset fra hvad der er fastsat i bilag

II. Eventuelle supplerende oplysninger, som kreditgiver eller i givet fald kreditformidler eller en ud-

peget repræsentant kan meddele forbrugeren eller i henhold til national ret skal meddele forbrugeren

gives i et særskilt dokument, der kan knyttes som bilag til ESIS.

Det vurderes, at forslaget om at udlevere et standardiseret nøgletalsdokument til forbrugere ved frem-

sættelse af tilbud om realkreditlignende lån ligger inden for rammerne af adgangen til kræve medde-

lelse af supplerende oplysninger jf. direktivets artikel 14, stk. 8. Det standardiserede nøgletalsdoku-

ment er udtryk for overimplementering, da det supplerer oplysningsforpligtelsen i ESIS-skemaet.

Denne overimplementering, som vil ske i forbindelse med udnyttelsen af den foreslåede hjemmels-

bestemmelse, er imidlertid nødvendig for at sikre at forbrugerne opfanger den relevante information

og er i stand til at træffe en beslutning på et tilstrækkeligt kvalificeret grundlag.

Med lovforslaget gennemføres de fornødne ændringer som følge af PRIIP-forordningen. De foreslå-

ede ændringer indebærer bl.a., at Finanstilsynet udpeges som kompetent myndighed i forhold til at

påse overholdelsen af forordningen for så vidt angår finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og

forsikringsformidlere i Danmark. Med de foreslåede ændringer sikres det endvidere, at overtrædelser

af reglerne i forordningen kan sanktioneres i Danmark. Disse forhold følger af forordningen. De fo-

reslåede ændringer går ikke videre end det, der er nødvendigt som følge af forordningen.

Lovforslaget gennemfører en ændring af § 147, stk. 1, nr. 4, med henblik på at sikre en korrekt im-

plementering af bestemmelsen i artikel 52, stk. 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

Side 60 af 143

2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse insti-

tutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter).

Lovforslaget gennemfører en række ændringer i lov om finansiel virksomhed som følge af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genfor-

sikringsvirksomhed (Solvens II).

Lovforslagets bestemmelser vedrørende whistleblowerordning i virksomheder med begrænset tilla-

delse til at udstede e-penge og virksomheder med begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester

er i princippet en overimplementering. Reglerne følger af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med

kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af

direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (CRD

IV), som omfatter kreditinstitutter, men er i Danmark ble-

vet implementeret for alle finansielle virksomheder ved lov nr. 268 af 25. marts 2014 (bankpakke 6).

Det skyldtes bl.a. et ønske om at skabe ensartethed i koncerner, der beskæftiger sig med flere forskel-

lige former for finansiel virksomhed. En whistleblowerordning er ikke et krav efter 2. betalingstjene-

stedirektiv. Ved implementeringen af 2. betalingstjenestedirektiv blev betalingstjenesteudbydere om-

fattet af en række governancekrav vedr. whistleblowerordninger.

Lovforslaget fastlægger tilsynsbeføjelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

924/2009/924/EF om grænseoverskridende betalinger i Fællesskabet og om ophævelse af forordning

(EF) nr. 2560/2001. Forordningen er ændret med Europa-Parlamentets og Rådets forordning

2019/518/EU af 19. marts 2019 om ændring af forordning (EF) nr. 924/2009, for så vidt angår ge-

byrer for grænseoverskridende betalinger i Unionen og vekselgebyrer. Det følger desuden af æn-

dringsforordningen, at medlemslandene skal sikre, at overtrædelser af forordningen sanktioneres.

Lovforslaget angiver derfor, hvilke bestemmelser i forordningen, der bliver strafbelagt med bøde.

Da forordningen har tre forskellige anvendelsesdatoer, er indarbejdelsen af de nye artikler i lov om

betalinger af lovtekniske grunde fordelt på dette lovforslag og to senere lovforslag. Ændringen af

artikel 3, som er vedtaget med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/518 af 19. marts

2019 om ændring af forordning (EF) nr. 924/2009, for så vidt angår gebyrer for grænseover-skridende

betalinger i Unionen og vekselgebyrer, finder anvendelse fra den 15. december 2019. Da §§ 130, 138,

139 og 143 i lov om betalinger henviser til artikel 3, dækker henvisningerne også den ændrede artikel

3. For at kunne straffe overtrædelser af det nye artikel 3, stk. 1a, med bøde skal stk. 1a imidlertid

indsættes i § 152, stk. 2, i lov om betalinger. Indsættelsen af artikel 3, stk. 1a, i § 152, stk. 2, er en del

af nærværende lovforslag. De nye artikler 3a og 3b finder anvendelse senere. Artikel 3a, stk. 1-4, og

den tilhørende del af stk. 7, og artikel 3b finder anvendelse fra den 19. april 2020 og indsættelsen af

artiklerne i § 130, stk. 1, 2. pkt., § 138, stk. 1, 8. pkt., § 139, stk. 1, 2. pkt., og § 143, er en del af

nærværende lovforslag. Artikel 3a, stk. 5-6, og den tilhørende del af stk. 7, finder an-vendelse fra den

19. april 2021 og indsættelsen af disse artikler i de nævnte bestemmelser vil først ske med et senere

Side 61 af 143

lovforslag. Indsættelsen i § 152, stk. 2, af først artikel 3a, stk. 1-4, og den tilhø-rende del af stk. 7, og

artikel 3b, derefter af artikel 3a, stk. 5-6, sker over to kommende lovforslag.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 4. september 2019 til den 2. oktober 2019 været sendt

i høring hos følgende organisationer og myndigheder m.v.:

Aarhus BSS, Advokatrådet, Akademisk Arkitektforening, Akademikernes Centralorganisation, An-

delskassen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), Arbejds-

markedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadestyrelsen, CBS, CEPOS, Computershare, Danish

Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening,

Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri,

Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Forening for International

Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk Iværksætterforening, Dansk Investor Rela-

tions Forening

–

DIRF, Dansk Kredit Råd, Dansk Management Råd, Dansk Metal, Dansk Pantebrevs-

forening, Dansk Standard, Danske Advokater, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Dan-

ske Maritime, Danske Regioner, Danske Rederier, Datatilsynet, Den Danske Aktuarforening, Den

Danske Dommerforening, Domstolsstyrelsen, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske

Fondsmæglerforening, Digitaliseringsstyrelsen, Det nationale netværk af virksomhedsledere, Det

økonomiske råds sekretariat, Ejendomsforeningen, Energi og Olieforum, Erhvervsstyrelsen, FDFA

–

Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer, FDIH

–

Foreningen for Di-

stance- og Internethandel, Finans Danmark, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finanshuset i Fre-

densborg A/S, Finansiel Stabilitet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, First North, Forbrugerom-

budsmanden, Forbrugerrådet, Forbrugsforeningen, Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske

Forsikringsselskaber, Foreningen af Interne Revisorer v/ Kim Stormly Hansen, Foreningen Danske

Revisorer, Foreningen for platformsøkonomi, FOREX, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerfor-

eningen v/ Direktør Flemming Kosakewitsch, FSR

–

danske revisorer, Funktionærernes og Tjeneste-

mændenes Fællesråd (FTF), Garantiformuen, Garantifonden for indskydere og investorer, Garban-

Intercapital Scandinavia, HK, Horesta Arbejdsgiverorganisation, Håndværksrådet, Indsamlingsorga-

nisationernes Brancheorganisation (ISOBRO), IBIS

–

International Bistand, International Solidaritet

Oxdam, Intertrust (Denmark), ISACA Denmark Chapter, IT-branchen, KommuneKredit, Kommu-

nernes Landsforening, Komiteen for god selskabsledelse, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Ku-

ratorforeningen, Københavns Universitet, KøbmandStandens OplysningsBureau, Landbrug & Føde-

varer, Landsdækkende banker, Landsforeningen af forsvarsadvokater, Landsforeningen for Bæredyg-

tigt Landbrug, Landsorganisationen i Danmark (LO), Ledernes Hovedorganisation, Liberale Er-

hvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Moderniseringsstyrelsen,

Mybanker, NASDAQ Copenhagen A/S, Nets, Nordic Blockchain Association, Nævnenes Hus, Par-

celhusejernes Landsforening, Patent- og Varemærkestyrelsen, Postnords Juridiske afdeling, Revisor-

nævnet, Rigsrevisionen, Rigsadvokaten, Roskilde Universitetscenter, Skattestyrelsen, Sikkerhedssty-

relsen, Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og In-

ternational Kriminalitet, Syddansk Universitet, Søfartsstyrelsen, Telekommunikationsindustrien i

Side 62 af 143

Danmark, Udbetaling Danmark, VP Securities A/S, Western Union, Thomson Reuters Nordic, Trans-

parency International Danmark, Ørsted, Ålborg Universitet, Færøernes Hjemmestyre via Rigsom-

budsmanden i Færøerne og Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland.

Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreud- Negative konsekvenser/merudgifter

gifter

Økonomiske konse- Forslaget om, at års- og halvårs-

Ingen

kvenser for stat, rapporter fra finansielle virksom-

kommuner og regio- heder skal indsendes direkte fra

ner

virksomhederne til Erhvervssty-

relsen til offentliggørelse direkte i

Erhvervsstyrelsens virksomheds-

tive lettelser for såvel Finanstilsy-

net som Erhvervsstyrelsen. Fi-

nanstilsynet skal efter de gæl-

dende regler modtage de finan-

sielle virksomheders års- og halv-

årsrapporter og videresende dem

til Erhvervsstyrelsen. Håndterin-

gen af denne arbejdsgang bliver

overflødig med de foreslåede reg-

ler. Efter forslaget vil de finan-

sielle virksomheder skulle indbe-

rette direkte i Erhvervsstyrelsens

registreringssystem, hvilket også

vil spare arbejdsgange i Erhvervs-

styrelsen med indlæggelse af års-

rapporterne i det offentlige regi-

streringssystem.

Implementerings-

konsekvenser

for

stat, kommuner og

regioner

Økonomiske konse-

kvenser for er-

hvervslivet

Ingen

Forpligtelsen til at udlevere et stan-

dardiseret nøgletalsdokument til for-

brugere vil medføre omstillingsom-

Side 63 af 143

kostninger for pengeinstitutter, real-

kreditinstitutter og ejendomskredit-

selskaber til udvikling af it-systemer,

som kan understøtte udleveringen af

dokumentet. Der vil endvidere være

løbende omkostninger i forbindelse

med drift af dette system og udleve-

ring af det standardiserede nøgletals-

dokument. Det vil først være muligt at

vurdere disse omkostninger i forbin-

delse med udnyttelsen af den foreslå-

ede hjemmelsbestemmelse

Virksomheder med begrænset tilla-

delse til at udstede e-penge og virk-

somheder med begrænset tilladelse til

at udbyde betalingstjenester skal op-

rette en whistleblowerordning, hvis

og når de har flere end fem ansatte.

Oprettelsen af en whistleblowerord-

ning har økonomiske og administra-

tive konsekvenser for disse virksom-

heder, men ændringen vurderes ikke

at have administrative konsekvenser

af betydning, herunder i lyset af, at en

række virksomheder allerede har en

sådan ordning.

Administrative kon- Lovforslaget indeholder en admi-

Ingen

sekvenser for er- nistrativ lempelse for de finan-

hvervslivet

sielle virksomheder ved at ophæve

kravet om, at virksomhederne sy-

stematisk skal indsende datter-

virksomheders årsrapporter til Fi-

nanstilsynet.

Administrative kon-

sekvenser for

borgerne

Miljømæssige kon-

sekvenser

Ingen

Side 64 af 143

Forholdet til EU-ret- Lovforslaget indeholder en direktivnær implementering af reglerne om

ten

revisors meddelelsespligt i UCITS-direktivet og MiFID II-direktivet.

Det følger af artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/17/ЕU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse

med fast ejendom til beboelse, at en kreditgiver og i givet fald en kredit-

formidler, skal udlevere et ESIS-skema inden indgåelse af en kreditaftale.

Det fremgår af artikel 14, stk. 8, at medlemsstaterne ikke kan ændrer

ESIS-modellen, bortset fra hvad der er fastsat i bilag II. Eventuelle sup-

plerende oplysninger, som kreditgiver eller i givet fald kreditformidler el-

ler en udpeget repræsentant kan meddele forbrugeren eller i henhold til

national ret skal meddele for-brugeren gives i et særskilt dokument, der

kan knyttes som bilag til ESIS.

Det vurderes, at forslaget om at udlevere et standardiseret nøgletalsdoku-

ment til forbrugere ved fremsættelse af tilbud om realkreditlignende lån

ligger inden for rammerne af adgangen til kræve meddelelse af supple-

rende oplysninger jf. direktivets artikel 14, stk. 8. Det standardiserede

nøgle-talsdokument er udtryk for overimplementering, da det supplerer

oplysningsforpligtelsen i ESIS-skemaet. Denne overimplementering, som

vil ske i forbindelse med udnyttelsen af den foreslåede hjemmelsbestem-

melse, er imidlertid nødvendig for at sikre at forbrugerne opfanger den

relevante information og er i stand til at træffe en beslutning på et til-

strækkeligt kvalificeret grundlag.

Med lovforslaget gennemføres de fornødne ændringer som følge af

PRIIP-forordningen. De fore-slåede ændringer indebærer bl.a., at Finans-

tilsynet udpeges som kompetent myndighed i forhold til at påse overhol-

delsen af forordningen for så vidt angår finansielle rådgivere, investe-

ringsrådgivere og forsikringsformidlere i Danmark. Med de foreslåede

ændringer sikres det endvidere, at overtræ-delser af reglerne i forordnin-

gen kan sanktioneres i Danmark. Disse forhold følger af forordningen. De

foreslåede ændringer går ikke videre end det, der er nødvendigt som følge

af forordningen.

Lovforslaget gennemfører en ændring af § 147, stk. 1, nr. 4, med henblik

på at sikre en korrekt im-plementering af bestemmelsen i artikel 52, stk. 3

i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om

samordning af love og administrative bestemmelser om visse insti-tutter

for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter).

Side 65 af 143

Lovforslaget gennemfører en række ændringer i lov om finansiel virk-

somhed som følge af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genfor-sik-

ringsvirksomhed (Solvens II).

Lovforslagets bestemmelser vedrørende whistleblowerordning i virksom-

heder med begrænset tilla-delse til at udstede e-penge og virksomheder

med begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjene-ster er i princippet

en overimplementering. Reglerne følger af Europa-Parlamentets og Rå-

dets direk-tiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virk-

somhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investe-

ringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af

direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (CRD IV), som omfatter kreditinsti-

tutter, men er i Danmark blevet implementeret for alle finansielle virk-

somheder ved lov nr. 268 af 25. marts 2014 (bankpakke 6). Det skyldtes

bl.a. et ønske om at skabe ensartethed i koncerner, der beskæftiger sig

med flere forskellige former for finansiel virksomhed. En whistleblower-

ordning er ikke et krav efter 2. beta-lingstjenestedirektiv. Ved implemen-

teringen af 2. betalingstjenestedirektiv blev betalingstjenesteud-bydere

omfattet af en række governancekrav vedr. whistleblowerordninger.

Lovforslaget fastlægger tilsynsbeføjelser i henhold til Europa-Parlamen-

tets og Rådets forordning 924/2009/924/EF om grænseoverskridende be-

talinger i Fællesskabet og om ophævelse af forordning (EF) nr.

2560/2001. Forordningen er ændret med Europa-Parlamentets og Rådets

forordning 2019/518/EU af 19. marts 2019 om ændring af forordning

(EF) nr. 924/2009, for så vidt angår ge-byrer for grænseoverskridende be-

talinger i Unionen og vekselgebyrer. Det følger desuden af æn-dringsfor-

ordningen, at medlemslandene skal sikre, at overtrædelser af forordnin-

gen sanktioneres. Lovforslaget angiver derfor, hvilke bestemmelser i for-

ordningen, der bliver strafbelagt med bøde.

Da forordningen har tre forskellige anvendelsesdatoer, er indarbejdelsen af

de nye artikler i lov om betalinger af lovtekniske grunde fordelt på dette

lovforslag og to senere lovforslag. Ændringen af artikel 3, som er vedtaget

med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/518 af 19.

marts 2019 om ændring af forordning (EF) nr. 924/2009, for så vidt angår

gebyrer for grænseover-skridende betalinger i Unionen og vekselgebyrer,

finder anvendelse fra den 15. december 2019. Da §§ 130, 138, 139 og 143

i lov om betalinger henviser til artikel 3, dækker henvisningerne også den

ændrede artikel 3. For at kunne straffe overtrædelser af det nye artikel 3,

Side 66 af 143

stk. 1a, med bøde skal stk. 1a imidlertid indsættes i § 152, stk. 2, i lov om

betalinger. Indsættelsen af artikel 3, stk. 1a, i § 152, stk. 2, er en del af

nærværende lovforslag. De nye artikler 3a og 3b finder anvendelse senere.

Artikel 3a, stk. 1-4, og den tilhørende del af stk. 7, og artikel 3b finder

anvendelse fra den 19. april 2020 og indsættelsen af artiklerne i § 130, stk.

1, 2. pkt., § 138, stk. 1, 8. pkt., § 139, stk. 1, 2. pkt., og § 143, er en del af

nærværende lovforslag. Artikel 3a, stk. 5-6, og den tilhørende del af stk. 7,

finder an-vendelse fra den 19. april 2021 og indsættelsen af disse artikler i

de nævnte bestemmelser vil først ske med et senere lovforslag. Indsættel-

sen i § 152, stk. 2, af først artikel 3a, stk. 1-4, og den tilhø-rende del af stk.

7, og artikel 3b, derefter af artikel 3a, stk. 5-6, sker over to kommende

lovforslag.

[Er i strid med de JA

NEJ

fem principper for

implementering af

erhvervsrettet EU-

regulering]/[Går vi-

dere end minimums-

krav i EU-regule-

ring] (sæt X)

Side 67 af 143

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (fodnoten til lov om finansiel virksomhed)

Ved lov nr. 1147 af 19. december 2017 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om kapital-

markeder, lov om investeringsforeninger m.v. og forskellige andre love (Forhandlede retningslinjer

på det finansielle område, sikring af vandrende arbejdstageres ret til at optjene og bevare pensions-

rettigheder, gennemførelse af ændringer som følge af benchmarkforordningen og PRIIP-forordnin-

gen, udpegning af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) m.v.) blev fodnoten til lov om finan-

siel virksomhed nyaffattet. Fodnoten blev ligeledes nyaffattet ved lov nr. 41 af 22. januar 2018 om

forsikringsformidling. Sidstnævnte lov blev sat i kraft af erhvervsministeren den 1. oktober 2018. I

mellemtiden var fodnoten blevet ændret ved lov nr. 436 af 8. maj 2018 om net- og informationssik-

kerhed for domænenavnssystemer og visse digitale tjenester (NIS-loven). Den ændring, som var in-

deholdt i § 19, nr. 1, i lov nr. 436 af 8. maj 2018 var ikke indeholdt i nyaffattelsen af fodnoten i § 45

i lov nr. 41 af 22. januar 2018, hvorfor Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/1148/EU af 6.

juli 2016 (NIS-direktivet) ikke fremgår af fodnoten til lov om finansiel virksomhed. Ved lov nr. 554

af 7. maj 2019 blev fodnoten ændret i lov om finansiel virksomhed. Ændringen tager ikke højde for

den ændring af fodnoten, der blev foretaget med lov nr. 369 af 9. april 2019 om ændring af selskabs-

loven, lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (gennemfø-

relse af ændringer i aktionærrettighedsdirektivet om tilskyndelse af langsigtet aktivt ejerskab).

Det foreslås at ændre fodnoten til lov om finansiel virksomhed af lovtekniske årsager, således at

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/1148/EU af 6. juli 2016 (NIS-direktivet) igen kommer

til at fremgå af fodnoten og direktiverne står i kronologisk rækkefølge.

Til nr. 2 (§ 1, stk. 4, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

§ 1, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, fastlægger hvilke af lovens øvrige bestemmelser, der finder

anvendelse på filialer her i landet af udenlandske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udøve

den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen

har indgået aftale med på det finansielle område.

§ 48 a i lov om finansiel virksomhed bestemmer, at varslingsreglerne i §§ 53 b-d vedr. varslingsreg-

lerne for rente- og gebyrændringer m.v. vedr. realkreditlån og realkreditlignende lån, også gælder for

pengeinstitutter, når de yder realkreditlignende lån.

Det foreslås, at ændre § 1, stk. 4, 1. pkt., således, at det fremgår, at § 48 a også finder anvendelse på

filialer her i landet af udenlandske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udøve den i §§ 7-11

nævnte virksomhed i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået

aftale med på det finansielle område.

Side 68 af 143

Ændringen skyldes, at der ved indførelsen af § 48 a i lov om finansiel virksomhed fejlagtigt ikke blev

indsat en henvisning til bestemmelsen i § 1, stk. 4, så Finanstilsynet kan føre tilsyn med filialers

anvendelse af varslingsreglerne i §§ 53 b-d for realkreditlignende lån.

For virksomheder, etableret inden for Den Europæiske Union, eller i lande, som Unionen har indgået

aftale med på det finansielle område, der i form af filialer eller tjenesteydelser udøver virksomhed

her i landet, gælder som udgangspunkt, at de er underlagt tilsyn i det land, hvor den finansielle virk-

somhed har hjemsted (hjemlandstilsyn).

Med lovændringen sikres forbrugerbeskyttelsen således, at varslingsreglerne i §§ 53 b-d også vil finde

anvendelse for filialer af pengeinstitutter her i landet, der yder realkreditlignende lån, når filialen er

filial af en udenlandsk virksomhed, der er meddelt tilladelse til at udøve pengeinstitutvirksomhed i et

land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finan-

sielle område, der yder realkreditlignende lån. Dermed vil Finanstilsynet også kunne føre tilsyn med,

at de pågældende filialer overholder varslingsreglerne. Der henvises i øvrigt til Folketingstidende

2016-17, tillæg A, L 187 som fremsat, side 16-17.

Til nr. 3 (§ 43, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af kreditaftalelovens § 7 a, stk. 1, 1. pkt., at før en forbruger bindes af en kreditaftale eller

et kredittilbud, giver kreditgiveren og i givet fald kreditformidleren på grundlag af de kreditvilkår og

-betingelser, som kreditgiveren tilbyder, og i givet fald forbrugerens præferencer og oplysninger for-

brugeren de oplysninger, der er nødvendige for at sammenligne forskellige tilbud, så der kan træffes

en informeret beslutning om indgåelsen af en kreditaftale. Disse oplysninger skal for så vidt angår

kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom, gives ved anvendelse

af oplysningsskemaet ESIS i kreditaftalelovens bilag 5, jf. kreditaftalelovens § 7 a, stk. 11.

§ 43, stk. 2 og 3, i lov finansiel virksomhed bemyndiger erhvervsministeren til at fastsætte regler om

god skik og prisoplysninger for finansielle virksomheder. Bestemmelserne kan imidlertid ikke an-

vendes til at udstede regler, der forpligter finansielle virksomheder til at udlevere et standardiseret

nøgletalsdokument ved fremsættelse af tilbud om realkreditlån og realkreditlignende lån.

Det foreslås at indsætte et nyt stykke i § 43, hvorefter erhvervsministeren vil kunne fastsætte nærmere

regler om finansielle virksomheders forpligtelse til at udlevere et standardiseret nøgletalsdokument

til forbrugere i forbindelse med fremsættelse af tilbud om realkreditlån og realkreditlignende lån.

En finansiel virksomhed er defineret i § 5 i lov om finansiel virksomhed, som pengeinstitutter, real-

kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og forsikringsselskaber.

Et standardiseret nøgletalsdokument er et dokument, som indeholder en række nøgletal om det fore-

slåede realkreditlån eller realkreditlignende lån. Disse nøgletal præsenteres i en bestemt rækkefølge

Side 69 af 143

og med på forhånd fastlagte forklaringer til de enkelte nøgletal. En långiver har ikke selv mulighed

for at fastlægge rækkefølge, indhold og tekst i et standardiseret nøgletalsdokument.

Begrebet fremsættelse af tilbud skal forstås bredt, så det ikke kun omfatter et bindende juridisk tilbud,

men også kan omfatte f.eks. en individuel beregning af omkostningerne ved at optage et realkreditlån

eller realkreditlignende lån. Det vil i bekendtgørelsen blive præciseret, hvornår der foreligger et til-

bud, som medfører en forpligtelse til at udlevere det standardiserede nøgletalsdokument.

Et realkreditlån er et lån ydet mod pant i fast ejendom af et realkreditinstitut.

Et realkreditlignende lån er defineret i § 5, stk. 1, nr. 54, som et lån, der på tidspunktet for lånopta-

gelsen har en aftalt løbetid på mere end 10 år og en hovedstol på mindst 100.000 kr. Endvidere skal

lånet have pant i en ejerbolig, et fritidshus eller en landbrugsejendom, der kan belånes efter reglerne

for ejerboliger og fritidshuse, være beliggende i Danmark, og lånet skal på tidspunktet for lånopta-

gelsen ligge inden for de lånegrænser, der følger af § 5, eller være ydet efter § 7 i lov om realkreditlån

og realkreditobligationer, ligesom lånet skal kunne ligge til sikkerhed for særligt dækkede obligatio-

ner eller obligationer, som kan betegnes som særligt dækkede obligationer.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at udstede en bekendtgørelse, som forpligter finansielle virksom-

heder til at udlevere et standardiseret nøgletalsdokument til forbrugere med få nøgleoplysninger ved

fremsættelse af tilbud om realkreditlån og realkreditlignende lån.

De oplysninger, som gives på forsiden af det standardiserede nøgletalsdokument kan f.eks. omfatte

det samlede kreditbeløb, den månedlige ydelse det første år, gebyrer og omkostninger i forbindelse

med låneoptagelsen, rentetillæg eller bidrag for de første 12 måneder, det samlede beløb, der skal

betales af forbrugeren samt debitorrenten og de årlige omkostninger i procent (ÅOP). Nøgletallene

skal uddybes på bagsiden af dokumentet.

Til nr. 4 (§ 99, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)

Ifølge § 99, stk. 2, kan et investeringsforvaltningsselskabs bestyrelse eller direktion ikke give tilla-

delse i henhold til § 80, stk. 1 og 2, til, at direktører og andre ledende medarbejdere kan være besty-

relsesmedlemmer i eller deltage i ledelsen eller driften af depotselskabet eller et andet selskab, som

en af de investeringsforeninger, som investeringsforvaltningsselskabet administrerer, har indgået væ-

sentlige aftaler med, eller i et selskab, der er koncernforbundet med disse selskaber.

Bestemmelsen er en undtagelsesbestemmelse til § 80, stk. 1 og 2. Ifølge § 80, stk. 1, kan personer,

der ifølge lov eller vedtægtsbestemmelse er ansat af bestyrelsen i en finansiel virksomhed ikke uden

bestyrelsens tilladelse eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem,

funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end den

finansielle virksomhed. Ifølge § 80, stk. 2, kan andre ansatte i en finansiel virksomhed, for hvem der

er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og den finansielle virksomheds interesser, ikke uden

Side 70 af 143

direktionens tilladelse eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem,

funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end den

finansielle virksomhed. Bestyrelsen skal orienteres om tilladelser givet af direktionen.

Bestemmelsen i § 99, stk. 2, medvirker til at undgå interessekonflikter. Bestemmelsen medvirker til

at sikre, at der er en gensidig kontrolfunktion mellem depotselskabet, der har særlige forpligtelser i

forhold til de foreninger, som det er depotselskab for og investeringsforvaltningsselskabet, der også

skal sørge for, at foreningen administreres betryggende. Investeringsforvaltningsselskabet skal sørge

for, at depotselskabet opfylder sine forpligtelser i henhold til de aftaler, som det har indgået med

foreningen eller dets forvaltningsselskab.

Det foreslås, at henvisningen til § 80, stk. 1 og 2 udgår af § 99, stk. 2.

Lovforslaget er begrundet i det forhold, at der ikke må være tvivl om, at forbuddet i § 99, stk. 2, er

absolut. Der må ikke kunne opstå tvivl om, at formålet med bestemmelsen er, at direktører eller andre

ledende medarbejdere i investeringsforvaltningsselskabet ikke må deltage i bestyrelsen, ledelsen eller

driften i depotselskabet eller andre selskaber, der er indgået væsentlige aftaler med.

Med ændringen vil det klart fremgå, at bestyrelsen eller direktionen i et investeringsforvaltningssel-

skab ikke kan give tilladelse til, at direktører eller andre ledende medarbejdere i investeringsforvalt-

ningsselskabet kan være bestyrelsesmedlemmer i eller deltage i ledelsen eller driften af depotselska-

ber eller et andet selskab, som en af de investeringsforeninger, som investeringsforvaltningsselskabet

forvalter, har indgået væsentlige aftaler med, eller et selskab, der er koncernforbundet med disse sel-

skaber.

Vurderingen af om en medarbejder skal anses for at være en ledende medarbejder i henhold til § 99,

stk. 2, beror på en konkret vurdering af medarbejderens funktion og omstændighederne i øvrigt. I

vurderingen af om der er tale om en ledende medarbejder, vil der blandt andet blive lagt vægt på, om

den pågældende medarbejder har instruktionsbeføjelser over for andre medarbejdere og om medar-

bejderen har beslutningskompetence.

Ændringen er af lovteknisk karakter og vil ikke føre til ændringer af bestemmelsens materielle ind-

hold.

Til nr. 5 (§ 126 e, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende § 126 e, stk. 1, foreskriver at gruppe 1-forsikringsselskaber ved opgørelsen af selska-

bets forsikringsmæssige hensættelser anvender en risikofri rentekurve, som er fastlagt af Den Euro-

pæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA).

Med lovforslaget foreslås, at ændre § 126 e, stk. 1, 2. pkt., hvorefter der ved opgørelsen af et gruppe

1-forsikringsselskabs forsikringsmæssige hensættelser skal anvendes en risikofri rentekurve, som

Side 71 af 143

fastlægges af Europa-Kommissionen i medfør af artikel 77 e, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Sol-

vens II).

Det fremgår af det foreslåede stk. 1, at gruppe 1-forsikringsselskaber ved opgørelsen af de forsik-

ringsmæssige hensættelser skal anvende en risikofri rentekurve, der er vedtaget af Kommissionen ved

en gennemførelsesretsakt.

Fastlæggelsen af en rentekurve på europæisk plan medvirker til at sikre en ensartet opgørelse af og

undgå kunstige udsving i de forsikringsmæssige hensættelser og i det kapitalgrundlag, som kan an-

vendes til at dække solvenskapitalkravet. Herudover skaber rentekurven incitament til god risikosty-

ring. Den risikofrie rentekurve fastlægges under hensyntagen til relevante finansielle instrumenters

løbetid og til hvor dybt, likvidt og gennemsigtigt markedet er. Rentekurven bliver fastlagt og offent-

liggjort for hver relevant valuta mindst hvert kvartal.

For så vidt angår valutaer og nationale markeder, for hvilke der ikke er vedtaget justering i en gen-

nemførelsesretsakt, anvendes der ingen volatilitetsjustering på den relevante risikofrie rentekurve til

at beregne det bedste skøn.

Den foreslåede ændring er udtryk for en præcisering af den nuværende regulering for at sikre, at

bestemmelsen er i overensstemmelse med Solvens II-reguleringen.

Bestemmelsen i § 126 e gennemfører artikel 77 a-e i Solvens II-direktivet, som ændret ved Omnibus

II-direktivet. Bestemmelsen medfører, at alle forsikringsselskaber i EU skal anvende den samme ren-

tekurve til at diskontere deres forpligtelser med.

Til nr. 6 (§ 157a, i lov om finansiel virksomhed)

Ifølge § 157 a, nr. 1, skal vedtægterne for kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter

omfattet af § 157, 2. pkt., indeholde bestemmelser om, at kapitalforeningen eller det udenlandske

investeringsinstitut på en investors anmodning skal indløse investors andel af formuen med midler,

der hidrører fra formuen.

Endvidere skal vedtægterne ifølge § 157 a, nr. 2, indeholde bestemmelser om, at kapitalforeningens

eller det udenlandske investeringsinstituts afdelinger hverken må stille garantier for tredjemand eller

yde eller optage lån bortset fra optagelse af kortfristede lån på højst 10 pct. af formuen for at indløse

investorer, for at udnytte tegningsrettigheder eller til midlertidig finansiering af indgåede handler.

Yderligere skal vedtægterne ifølge § 157 a, nr. 3, indeholde bestemmelser om, at kapitalforeningen

eller det udenlandske investeringsinstitut kan investere sin formue i likvide midler, herunder valuta,

eller i de finansielle instrumenter, som er nævnt i bilag 5, i overensstemmelse med de krav, der stilles

til instrumenter og deres udstedere i kapitel 14 i lov om investeringsforeninger m.v.

Side 72 af 143

Endeligt følger det af § 157 a, nr. 4, at vedtægterne skal indeholde bestemmelser om risikospredning,

jf. § 157 b, som omhandler krav til, at vedtægterne skal fastsætte, at formuen i den enkelte afdeling

kan investeres i overensstemmelse med reglerne i § 157 b.

Det foreslås at nyaffatte § 157 a, således at vedtægterne for en kapitalforening eller et udenlandsk

investeringsinstitut omfattet af § 157, stk. 1, 2. pkt. vil skulle indeholde visse bestemmelser.

En kapitalforening er en alternativ investeringsfond med en eller flere investorer, der er stiftet i med-

før af afsnit VIII i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., og hvis formål er at skabe

afkast til foreningens investorer ved investering i likvide midler, herunder valuta, eller finansielle

instrumenter omfattet af bilag 5, i lov om finansiel virksomhed.

Et udenlandsk investeringsinstitut omfattet af § 157, stk. 1, 2. pkt. i lov om finansiel virksomhed er

et investeringsinstitut, der svarer til kapitalforeninger.

Det foreslås i § 157 a, nr. 1, at vedtægterne for en kapitalforening eller et udenlandsk investeringsin-

stitut omfattet af § 157, stk. 1, 2. pkt., skal indeholde bestemmelser om, at kapitalforeningen eller det

udenlandske investeringsinstitut på en investors anmodning skal indløse investorens andel af formuen

med midler, der hidrører fra formuen.

Kapitalforeninger kan etableres på forskellige måder og for at sikre investorbeskyttelse, er det vigtigt,

at der fremgår eksplicit af kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts vedtægter, at

investors andel af formuen på investors anmodning skal indløses med midler, der hidrører fra for-

muen, jf. § 157 a, nr. 1. Dette krav medfører, at en investor, der investerer i andele i en kapitalforening

eller et udenlandsk investeringsinstitut, altid vil kunne afhænde sine andele, uanset om der er eksterne

købere til andelene eller ej.

Ved investors anmodning forstås, at en investor altid kan afhænde sine andele uanset, om der er kø-

bere til andele eller ej. Hvis der ikke er mulighed for at sælge andelene til andre investorer, vil kapi-

talforeningen indløse andelene.

Ved investors andel af formuen forstås, at investor for sit indskud i kapitalforeningen får andele i

kapitalforeningen og dermed ejer en andel af kapitalforeningens formue.

Ved midler, der hidrører fra formuen forstås, at kapitalforeningen indløser investors andele med mid-

ler fra kapitalforeningens formue.

Det foreslås i § 157 a, nr. 2, at vedtægterne for en kapitalforening eller et udenlandsk investeringsin-

stitut omfattet af § 157, stk. 1, 2. pkt., skal indeholde bestemmelser om, at kapitalforeningens eller

Side 73 af 143

det udenlandske investeringsinstituts afdelinger ikke må stille garantier for tredjemand, yde eller op-

tage lån. Kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts afdelinger må dog optage

kortfristede lån på højst 10 pct. af formuen bortset fra lån med investeringsformål.

Ændringen af § 157 a, nr. 2, betyder, at afdelinger i kapitalforeninger og det udenlandske investe-

ringsinstituts afdelinger får samme mulighed for at optage kortfristede lån, som danske UCITS har

efter § 68, stk. 2, nr. 1, i lov om investeringsforeninger m.v.

Med ændringen vil afdelinger i kapitalforeninger og i udenlandske investeringsinstitutter, der svarer

til kapitalforeninger, få mulighed for at optage kortfristede lån på højst 10 pct. af afdelingens formue,

bortset fra lån med investeringsformål (gearing). Gearing er en metode, som anvendes til at øge ek-

sponeringen ved at investere for lånte midler. Med ændringen udvides kapitalforeningers og uden-

landske investeringsinstitutters adgang til låneoptagelse, da lånet ikke længere skal være formålsbe-

stemt.

Lånet skal være kortfristet, hvilket indebærer, at lånet skal være midlertidigt og ikke må få karakter

at et stående lån. En kapitalforening kan bl.a. få behov for et lån til midlertidig finansiering af indgå-

ede handler. Til eksempel kan anføres, at en kapitalforening køber værdipapirer, som skal finansieres

ved salg af værdipapirer. Går provenuet fra de solgte værdipapirer først ind på kapitalforeningens

konto senere end det tidspunkt, hvor kapitalforeningen skal betale for de købte værdipapirer, har ka-

pitalforeningen brug for et midlertidigt lån til at finansiere købet. Når pengene fra de solgte værdipa-

pirer går ind på kapitalforeningens konto, har kapitalforeningen ikke længere brug for lånet, der derfor

vil have karakter af at være midlertidigt eller kortfristet.

Afdelingens formue udgøres af den samlede værdi af afdelingens værdipapirer og kontanter.

Det foreslås i § 157 a, nr. 3, at vedtægterne for en kapitalforening eller et udenlandsk investeringsin-

stitut omfattet af § 157, stk. 1, 2. pkt., skal indeholde bestemmelser om, at kapitalforeningen eller det

udenlandske investeringsinstitut kan investere sin formue i likvide midler, herunder valuta, eller i de

finansielle instrumenter, som er nævnt i bilag 5, i overensstemmelse med de krav, der stilles til in-

strumenter og deres udstedere i kapitel 14 i lov om investeringsforeninger m.v.

Vedtægterne vil skulle indeholde bestemmelser om, at kapitalforeningen eller det udenlandske inve-

steringsinstitut kan investere i henholdsvis likvide midler, herunder valuta, eller finansielle instru-

menter, som er nævnt i bilag 5, i lov om finansiel virksomhed.

De finansielle instrumenter, som er nævnt i bilag 5 i lov om finansiel virksomhed er omsættelige

værdipapirer, bortset fra betalingsinstrumenter, der kan handles på kapitalmarkedet, herunder aktier

i selskaber og andre værdipapirer, der kan sidestilles med aktier i selskaber, partnerskaber og andre

foretagender, depotbeviser vedrørende aktier, obligationer og andre gældsinstrumenter, herunder de-

Side 74 af 143

potbeviser vedrørende sådanne værdipapirer, og alle andre værdipapirer, hvormed førnævnte værdi-

papirer kan erhverves eller sælges, eller som afregnes kontant med et beløb, hvis størrelse fastsættes

med værdipapirer, valutaer, renter eller afkast, råvareindeks samt andre indeks og mål som reference.

De finansielle instrumenter, som er nævnt i bilag 5 er endvidere pengemarkedsinstrumenter, herunder

skatkammerbeviser, indlånsbeviser og commercial papers, dog ikke betalingsinstrumenter og andele

i institutter for kollektiv investering.

Endvidere er det optioner, futures, swaps, fremtidige renteaftaler (FRA'er) og enhver anden derivat-

aftale vedrørende værdipapirer, valutaer, renter eller afkast, emissionskvoter eller andre derivater,

finansielle indeks eller finansielle mål, som kan afvikles fysisk eller afregnes kontant; optioner, futu-

res, swaps, terminskontrakter og enhver anden derivataftale vedrørende råvarer, som skal afregnes

kontant, eller som kan afregnes kontant, hvis en af parterne ønsker det af anden grund end mislighol-

delse eller anden ophørsgrund; optioner, futures, swaps og enhver anden derivataftale vedrørende

råvarer, som kan afvikles fysisk, såfremt de handles på et reguleret marked, en multilateral handels-

facilitet (MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (OHF), bortset fra engrosenergiprodukter, som

handles på en organiseret handelsfacilitet (OHF), og som kun kan afvikles fysisk; optioner, futures,

swaps, terminskontrakter og enhver anden derivataftale vedrørende råvarer, der ikke er omfattet af

bilag 5, nr. 6, og som kan afvikles fysisk og ikke har noget kommercielt formål, og som har karakte-

ristika som andre afledte finansielle instrumenter.

Endeligt er det kreditderivater, finansielle differencekontrakter (CFD'er), optioner, futures, swaps,

fremtidige renteaftaler (FRA’er) og enhver anden derivataftale, som vedrører klimatiske variabler,

fragtrater, inflationsrater eller andre officielle økonomiske statistikker, samt enhver anden derivataf-

tale, som skal afregnes kontant, eller som kan afregnes kontant, hvis en af parterne ønsker det af

anden grund end misligholdelse eller anden ophørsgrund, vedrørende aktiver, rettigheder, forpligtel-

ser, indekser og mål, som ikke er omfattet af bilag 5, nr. 1-9 og 11, og som har karakteristika som

andre afledte finansielle instrumenter, idet der bl.a. tages hensyn til, om de handles på et reguleret

marked, en organiseret handelsfacilitet (OHF) eller en multilateral handelsfacilitet (MHF), og emis-

sionskvoter bestående af enhver enhed anerkendt som overensstemmende med kravene i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter

for drivhusgasemissioner i Fællesskabet.

Kapitalforeningen eller det udenlandske investeringsinstitut vil skulle investere i overensstemmelse

med reglerne i kapitel 14 i lov om investeringsforeninger m.v. Kapitel 14 indeholder regler om an-

bringelse af midler og likviditet m.v.

Det foreslås i § 157 a, nr. 4, at vedtægterne for en kapitalforening eller et udenlandsk investeringsin-

stitut omfattet af § 157, stk. 1, 2. pkt., skal indeholde bestemmelser om risikospredning, jf. § 157 b.

Side 75 af 143

Af hensyn til investorbeskyttelse stilles det som betingelse for optagelsen af kortfristede lån, at afde-

lingen i kapitalforeningen eller det udenlandske investeringsinstituts afdeling, ikke benytter de kort-

fristede lån til yderligere investeringer for dermed at geare sine investeringer. Denne betingelse vil

sikre, at investorerne beskyttes mod, at kapitalforeningen eller det udenlandske investeringsinstituts

afdelinger og dermed indirekte investorerne opnår en risiko, der er større end kapitalforeningens eller

det udenlandske investeringsinstituts formue.

Kravet i § 157 a, nr. 3 og 4 skal sikre, at kapitalforeningers og udenlandske investeringsinstitutters

midler placeres i finansielle instrumenter, der svarer til de instrumenter, som en dansk UCITS kan

investere i, og ud fra bestemmelserne om risikospredning.

Til nr. 7 (§ 175 b, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed)

Finanstilsynet kan ifølge lov om finansiel virksomhed § 175 b træffe afgørelse om ikke at medtage et

selskab i koncernen ved opgørelsen af solvenskapitalkravet for koncernen.

Det foreslås at nyaffatte § 175 b, stk. 8, hvorefter Finanstilsynet kan træffe afgørelse om ikke at

medtage et selskab i koncernen eller gruppen ved opgørelsen af solvenskapitalkravet for koncernen

eller gruppen, når særlige betingelser er opfyldt.

Formålet med nyaffattelsen er at skabe klarhed om, hvornår Finanstilsynet kan træffe afgørelse om

ikke at medtage et selskab koncernen eller gruppen ved opgørelsen af solvenskapitalkravet for kon-

cernen eller gruppen, samt at sikre at reglerne er i overensstemmelse med Solvens II-reguleringen.

Det fremgår af det foreslåede § 175 b, stk. 8, nr. 1, at Finanstilsynet kan træffe afgørelse om ikke at

medtage et selskab i koncernen eller gruppen ved opgørelsen af solvenskapitalkravet for koncernen

eller gruppen, når selskabet er beliggende i et tredjeland, hvor der er retlige hindringer for videregi-

velsen af de nødvendige oplysninger.

Reglen skal ses i sammenhæng med bekendtgørelse nr. 1727 af 19. december 2017 om opgørelse af

kapitalgrundlag og solvenskapitalkrav for koncerner m.v., hvis § 27 implementerer Solvens II-direk-

tivets artikel 229. § 27 bestemmer, at såfremt Finanstilsynet ikke har adgang til de oplysninger ved-

rørende virksomheden, som er nødvendige for at opgøre koncernsolvensen, fratrækkes den bogførte

værdi for en tilknyttet virksomhed eller en tilknyttet tredjelandsvirksomhed ved opgørelsen af kapi-

talgrundlaget til dækning af koncernsolvensen.

Det fremgår af det foreslåede § 175 b, stk. 8, nr. 2, at Finanstilsynet kan træffe afgørelse om ikke at

medtage et selskab i koncernen eller gruppen ved opgørelsen af solvenskapitalkravet for koncernen

eller gruppen, når selskabet, der påtænkes medtaget, kun er af ringe betydning set ud fra formålene

med koncerntilsynet. Dette gælder dog ikke, hvis selskabet, set sammen med flere andre selskaber i

koncernen, som helhed er af ikke uvæsentlig betydning.

Side 76 af 143

Det fremgår af det foreslåede § 175, stk. 8, nr. 3, at Finanstilsynet kan træffe afgørelse om ikke at

medtage et selskab i koncernen eller gruppen ved opgørelsen af solvenskapitalkravet for koncernen

eller gruppen, når det under hensyntagen til formålene med koncerntilsynet ville være uhensigtsmæs-

sigt eller vildledende at medtage det pågældende selskab.

En afgørelse efter denne bestemmelse må træffes ud fra en konkret vurdering baseret på den enkelte

sag. Forud for en afgørelse som følge af denne bestemmelse, skal Finanstilsynet konsultere de berørte

tilsynsmyndigheder.

Når Finanstilsynet ikke medtager et forsikrings- eller genforsikringsselskab i koncerntilsynet efter

dette stykke, kan tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor det pågældende selskab der bliver

truffet afgørelse over er beliggende, anmode selskabet, der er moderselskab i koncernen, om enhver

oplysning, der kan fremme tilsynet med det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab. Det

samme gælder tilsvarende, hvis moderselskaber i koncernen, som selskaber, der bliver truffet afgø-

relse om er beliggende i Danmark, kan Finanstilsynet anmode koncernens moderselskab om enhver

oplysning, der kan fremme tilsynet med det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der

bliver truffet afgørelse om.

§ 175 b, stk. 8, er indsat i lov om finansiel virksomhed i forbindelse med implementering af Solvens

II-direktivet ved lov nr. 308 af 28. marts 2015, og senere tilpasset ved lov nr. 1549 af 13. december

2016. Ved implementeringen af den gældende § 175 b, stk. 8, er de nærmere betingelser for, at Fi-

nanstilsynet kan beslutte ikke at medtage et selskab i koncernen eller gruppen ved opgørelsen af sol-

venskapitalkravet, som fremgår af Solvens II-direktivets artikel 214 (2), ikke medtaget. For at skabe

klarhed over selskabernes retsstilling, foreslås det at lave en direktivnær implementering af Solvens

II-direktivets krav i artikel 214 (2).

Den foreslåede ændring er udtryk for en præcisering af den nuværende regulering for at sikre, at

bestemmelsen er i overensstemmelse med Solvens II-reguleringen.

Til nr. 8. (§ 184, stk. 2, 3. pkt. i lov om finansiel virksomhed)

Hvert enkelt bestyrelsesmedlem i finansielle virksomheder har ansvar for, at årsrapporten indsendes

til Finanstilsynet inden for de i lovgivningen fastsatte frister. Det foreslås at indsætte en præcisering,

hvorefter, at årsrapporten skal indsendes til Finanstilsynet, jf. § 194, stk. 1, og Erhvervsstyrelsen, jf.

§ 195, stk. 1.

Forslaget er en konsekvensændring til forslaget om ændring af § 195, stk. 1, i lov om finansiel virk-

somhed, hvorefter virksomhederne skal indsende deres godkendte årsrapport direkte til Erhvervssty-

relsen og ikke som efter de gældende regler til Finanstilsynet. Virksomhederne skal fortsat som hidtil

indsende den af bestyrelsen godkendte årsrapport til Finanstilsynet efter § 194, stk. 1, i lov om finan-

siel virksomhed.

Side 77 af 143

Endvidere indsættes en henvisning til henholdsvis § 194, stk. 1, og § 195, stk. 1, hvoraf pligten til at

indsende årsrapporten fremgår, i bestemmelsen. Henvisningen har til formål at pege på de bestem-

melser i loven, hvor indsendelse til henholdsvis Finanstilsynet og til Erhvervsstyrelsen er krævet.

Til nr. 9 (§ 185 i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende § 185, stk. 1, kræver, at alle medlemmer af bestyrelsen og direktionen skal underskrive

årsrapporten og datere underskriften. Underskrifterne skal gives i tilknytning til en ledelsespåtegning

med et nærmere bestemt indhold. Lovens § 6 b giver mulighed for, at underskrifterne kan gives digi-

talt.

Kravet om underskrifternes tilknytning til ledelsespåtegningen kan imidlertid ikke opfyldes, når der

underskrives digitalt, fordi de digitale underskriftsløsninger, der kendes i dag, f.eks. NemID, ikke

muliggør, at underskriften placeres i tilknytning til ledelsespåtegningen, da det er dokumentet i sin

helhed, der underskrives digitalt.

Det foreslås at indsætte et nyt stykke 2, hvorefter kravet i stk. 1 om, at underskriften og underskriftens

datering skal gives i tilknytning til ledelsespåtegningen bortfalder, hvis årsrapporten underskrives

digitalt, jf. § 6 b i lov om finansiel virksomhed. Underskriverens navn skal dog fremgå tydeligt i

tilknytning til ledelsespåtegningen.

Forslaget har til formål at sikre, at kravet om tilknytning til ledelsespåtegning ikke er til hinder for,

at der kan anvendes digitale underskrifter, når ledelsesmedlemmerne skal underskrive årsrapporten.

Af hensyn til regnskabsbrugernes mulighed for at identificere underskriverne foreslås det samtidig i

den nye bestemmelses 2. pkt., at underskriverens navn skal fremgå tydeligt, dvs. med trykte bogsta-

ver, i tilknytning til ledelsespåtegningen.

En bestemmelse svarende til den foreslåede findes i § 9, stk. 2, i årsregnskabsloven, men har ikke

hidtil været gældende for finansielle virksomheder, der ikke er omfattet af årsregnskabsloven. Med

lovforslaget tilvejebringes dermed parallelitet i regler for forskellige virksomhedstyper på et område,

hvor der ikke er grund til forskelle.

Til nr. 10. (§ 195, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende bestemmelse i § 195, stk. 1, medfører, at de finansielle virksomheder, de finansielle

holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder uden ugrundet ophold skal indsende deres

godkendte årsrapport i tre eksemplarer til Finanstilsynet. Årsrapporten skal være modtaget i Finans-

tilsynet senest fire måneder efter regnskabsårets afslutning. Finanstilsynet videresender, i medfør af

den gældende bestemmelse i § 195, stk. 4, det ene eksemplar til Erhvervsstyrelsen, som derefter of-

fentliggør årsrapporten i styrelsens it-system.

Med lovforslaget foreslås, at ændre § 195, stk. 1, således at den godkendte årsrapport vil skulle ind-

sendes til Erhvervsstyrelsen uden ugrundet ophold efter endelig godkendelse og senest 4 måneder

Side 78 af 143

efter regnskabsårets afslutning. Virksomheder, der har pligt til at udarbejde halvårsrapport, vil lige-

ledes skulle indsende den udarbejdede halvårsrapport til Erhvervsstyrelsen senest 3 måneder efter

halvårsperiodens afslutning.

Virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed vil skulle indsende deres årsrapporter og halv-

årsrapporter direkte til Erhvervsstyrelsen. Indsendelsen til Erhvervsstyrelsen af regnskabsrapporterne

vil ske med henblik på offentliggørelse i Erhvervsstyrelsen it-system.

Indsendelse vil skulle foretages uden ugrundet ophold efter endelig godkendelse. I praksis vil det

betyde, at årsrapporten vil skulle indsendes inden for et par dage efter, at den er godkendt på selska-

bets generalforsamling. Fristen på 4 måneder regnes fra tidspunktet for afslutningen af den regnskabs-

periode, som årsrapporten vedrører, dvs. som altovervejende hovedregel den 31. december. For virk-

somheder, der udarbejder halvårsrapporter gælder en frist på 3 måneder regnet fra afslutningen af den

halvårsperiode, som halvårsrapporten vedrører, dvs. som altovervejende hovedregel den 30. juni. Ikke

alle finansielle virksomheder har pligt til at udarbejde og offentliggøre halvårsrapporter, eksempelvis

kan forsikringsselskaber, der ikke er børsnoterede, undlade at udarbejde halvårsrapporter.

Til nr. 11. (§ 195, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende bestemmelse i § 195, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed indeholder et krav om, at

finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder skal

indsende årsrapporten for samtlige de af virksomhedernes dattervirksomheder, der ikke er finansielle

virksomheder omfattet af Finanstilsynets tilsyn. Hermed forstås, at samtlige udenlandske dattervirk-

somheders og samtlige danske ikke-finansielle dattervirksomheders årsrapporter skal indsendes.

Kravet om indsendelse af dattervirksomhedernes årsrapporter er administrativt krævende for finan-

sielle virksomheder med mange dattervirksomheder. Da Finanstilsynet kun i særlige tilfælde har be-

hov for at gennemse dattervirksomheders årsrapporter, foreslås det derfor, at dette krav ophæves. I

de særlige tilfælde hvor Finanstilsynet har behov for at gennemse en årsrapport for en finansiel virk-

somheds dattervirksomhed, vil Finanstilsynet kunne rekvirere den pågældende årsrapport ud fra Fi-

nanstilsynets generelle hjemmel til at kræve oplysninger fra de finansielle virksomheder.

Efter den gældende § 195, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, videresender Finanstilsynet det ene

eksemplar af den reviderede og godkendte årsrapport til Erhvervsstyrelsen.

Det foreslås at ophæve § 195, stk. 3 og 4 og indsætte et nyt stk. 3 hvorefter Finanstilsynet efter for-

handling med Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om indsendelse af årsrapporter til Er-

hvervsstyrelsen og regler om offentliggørelse af årsrapporter. Der kan herunder fastsættes nærmere

regler om, at årsrapporter og halvårsrapporter skal indsendes digitalt til Erhvervsstyrelsen, og at kom-

munikation i forbindelse hermed skal foregå digitalt.

Side 79 af 143

Ændringen af § 195, stk. 1, i dette lovforslag om indsendelse af årsrapporterne for finansielle virk-

somheder, finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder nødvendiggør fast-

sættelsen af en række praktiske forhold om opsætning, indsendelsesformater og e-mailadresser m.v.,

der skal lette fremgangsmåden i forbindelse med indsendelse, modtagelse og offentliggørelse af års-

rapporterne. Det foreslås derfor i det foreslåede stk. 3, at Finanstilsynet bemyndiges til at fastsætte

nærmere regler om indsendelse til samt offentliggørelse af årsrapporter og halvårsrapporter i Er-

hvervsstyrelsen.

Forslaget ligger i forlængelse af lov nr. 341 af 27. april 2011 om ændring af årsregnskabsloven og

forskellige andre love, som indførte mulighed for, at Erhvervsstyrelsen for virksomheder omfattet af

årsregnskabsloven, kan fastsætte regler om, at årsrapporter og andre dokumenter, som efter loven

skal indsendes til Erhvervsstyrelsen, skal indsendes digitalt. Den foreslåede bestemmelse indfører

således regler for de finansielle virksomheder, som allerede gælder for virksomheder omfattet af års-

regnskabsloven med hensyn til digital indsendelse af års- og halvårsrapporter. Den bemyndigelse,

som foreslås til Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler om indsendelse, modtagelse og offent-

liggørelse af års- og halvårsrapporter vil blive udnyttet efter forhandling med Erhvervsstyrelsen om

udformningen af reglerne. Reglerne vil således blive udformet med udgangspunkt i og ud fra erfarin-

gerne med de regler, som allerede gælder for virksomheder omfattet af årsregnskabsloven.

Det er hensigten, at det skal være obligatorisk at indsende digitalt, men det er ikke hensigten, at æn-

dringerne af indsendelsesreglerne skal nødvendiggøre anvendelse af it-systemer, som de finansielle

virksomheder ikke allerede besidder. Hvis der opstår behov for sådanne ændringer på et senere tids-

punkt, vil de først blive gennemført efter nærmere drøftelser med de finansielle virksomheders bran-

cheorganisationer.

Til nr. 12. (§ 196, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende § 196, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed indeholder en undtagelse fra kravet om

indsendelse af årsrapporterne i mere end et eksemplar, når indsendelsen sker digitalt. De foreslåede

ændringer af § 195, stk. 1, hvorefter årsrapporten alene skal indsendes i ét eksemplar til Erhvervssty-

relsen, som videresender til Finanstilsynet, medfører, at § 196, stk. 4, ikke længere er relevant,

Med lovforslaget foreslås bestemmelsen derfor ophævet.

Til nr. 13 (§ 251, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)

Finanstilsynet har som led i de i §§ 167, 248, § 248 a, stk. 2, § 248 b, stk. 2, § 249, stk. 1, og § 250,

stk. 1, nævnte foranstaltninger, mulighed for at forbyde såvel et gruppe 1- og et gruppe 2-forsikrings-

selskab at råde over dets aktiver eller begrænse selskabets rådighed herover.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 251, stk. 2, hvorefter Finanstilsynet underretter til-

synsmyndighederne i værtslandene om alle foranstaltninger om gruppe 1-forsikringsselskabet truffet

efter §251, stk. 1.

Side 80 af 143

I situationer, hvor Finanstilsynet er hjemlandets tilsynsmyndighed skal tilsynsmyndigheder i værts-

landene efter anmodning fra Finanstilsynet træffe de samme foranstaltninger i værtslandene. Finans-

tilsynet angiver, hvilke aktiver der skal være omfattet af disse foranstaltninger. Den samme forplig-

telse gælder for Finanstilsynet i situationer, hvor en tilsynsmyndighed i et andet værtsland har truffet

en lignende afgørelse.

Ved implementeringen af Solvens II-direktivet ved lov nr. 308 af 28. marts 2015 er forpligtelsen til

at underrette andre tilsynsmyndighederne om foranstaltninger truffet efter § 251, stk. 1, ikke imple-

menteret i lov om finansiel virksomhed. Det rettes der med forslaget op på.

Med den foreslåede ændring sikres at bestemmelsen er i overensstemmelse med Solvens II-direktivets

artikel 138 og 139.

Til nr. 14 (§ 307 a i lov om finansiel virksomhed)

Efter § 307 a, stk.1, i lov om finansiel virksomhed udpeger Finanstilsynet mindst hvert andet år de

penge- og realkreditinstitutter, der er operatører af væsentlige tjenester. I medfør af § 307 a, stk. 2,

skal Finanstilsynet i forbindelse med udpegningen lægge vægt på, at de tjenester, der leveres, er væ-

sentlige for opretholdelsen af kritiske samfundsmæssige eller økonomiske aktiviteter, leveringen af

tjenesten afhænger af net- og informationssystemer og en hændelse vil få væsentlige forstyrrende

virkninger for leveringen af tjenesten.

Finanstilsynet har ikke hjemmel til at offentliggøre, hvilke penge- og realkreditinstitutter, der er ud-

peget som operatører af væsentlige tjenester.

Det foreslås, at der i § 307 a, stk. 3, indsættes hjemmel til at Finanstilsynet på sin hjemmeside kan

offentliggøre, hvilke penge- og realkreditinstitutter, der er udpeget som operatører af væsentlige tje-

nester.

Med lovforslaget vil der blive skabt fuld gennemsigtighed omkring, hvilke penge- og realkreditinsti-

tutter der bliver udpeget som operatører af væsentlige tjenester og derfor skal leve op til kravene om

rapportering til Finanstilsynet og Center for Cybersikkerhed om hændelser, der har væsentlige kon-

sekvenser for kontinuiteten af de væsentlige tjenester, som virksomheden leverer.

Til nr. 15 (§ 347 d i lov om finansiel virksomhed)

Finanstilsynet kan ikke på nuværende tidspunkt træffe afgørelse om forbud mod en værdipapirhand-

lers eller en fondsmæglers medlemskab af eller deltagelse på en markedsplads.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 347 d, hvoraf det fremgår, at Finanstilsynet kan træffe afgørelse

om et midlertidigt forbud mod en værdipapirhandlers eller en fondsmæglers medlemskab af eller

deltagelse på en markedsplads, hvis værdipapirhandleren eller fondsmægleren er pålagt en tvangs-

Side 81 af 143

bøde i medfør af § 374, stk. 3, eller hvis værdipapirhandleren eller fondsmægleren overtræder be-

stemmelserne i § 9 a, stk. 5 og 6, §§ 9 b, 38, § 39, stk. 1-3, §§ 46 a, 46 b, 61 c, § 64, stk. 1-5, §§ 64 a,

70, 71, 72, 73, 77 d, § 77 e, stk. 1 og 2, § 80 a eller § 313.

Bestemmelsen i § 9 a, stk. 5 og 6, fastslår fondsmæglerselskabers forpligtelser ved benyttelse af til-

knyttede agenter. Fondsmæglerselskaber bærer økonomisk ansvar for deres tilknyttede agenters ak-

tiviteter, og de skal sikre tilknyttede agenters ordentlige ageren. I § 9 b oplistes betingelser, som stilles

over for tilknyttede agenter.

§§ 38 og 39, stk. 1-3, fastlægger en række oplysningsforpligtelser ved danske finansielle virksomhe-

ders etablering af filialer og benyttelse af tilknyttede agenter i udlandet samt ved deres udøvelse af

grænseoverskridende tjenesteydelser i andre EU/EØS-lande.

§§ 46 a og 46 b stiller en række krav til investeringsrådgivning på uafhængigt grundlag og fastsætter

et provisionsforbud for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investerings-

forvaltningsselskaber.

§ 61 c pålægger finansielle virksomheder mv. en oplysningspligt om kvalificerede andele herunder

ved kendskab til visse erhvervelser eller afhændelser heraf.

§ 64 stiller et krav om kompetencer og omdømme af ledelsen i en finansiel virksomhed. I henhold til

§ 64 a skal ledelsen i en finansiel virksomhed afsætte tilstrækkelig tid til at varetage sit hverv.

Bestyrelsen for en finansiel virksomhed mv. skal efter § 70 fastlægge og foretage en løbende vurde-

ring af risikoprofil, politikker og retningslinjerne for direktionen.

§ 71 stiller krav om effektive former for virksomhedsstyring. § 72 bestemmer, at en værdipapirhand-

ler skal træffe de nødvendige forholdsregler og anvende hensigtsmæssige procedurer mv. for at sikre

sammenhæng og regelmæssighed i sin virksomhed.

I § 73 er der hjemlet et forbud mod sammenfald i personkredsen for bestyrelsen og direktørposten

eller posten som revisionschef.

§ 77 d fastsætter krav til virksomheders lønpolitik. I henhold til § 77 e, stk. 1 og 2, skal værdipapir-

handlere sikre, at aflønning af virksomhedens ansatte ikke er i strid med virksomhedens forpligtelse

til at handle i kundernes bedste interesse. Herunder må ansatte hos værdipapirhandlere ikke modtage

variable løndele, der er afhængige af opnåelse af et salgsmål for den ansatte.

§ 80 a stiller krav til nedsættelse mv. af nominerings- og risikoudvalg i visse pengeinstitutter, real-

kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber.

Side 82 af 143

§ 313 fastsætter grænser for antallet af ledelsesposter i SIFIer og G-SIFIer.

Ved en værdipapirhandler forstås virksomheder, der som et fast erhverv eller på et professionelt

grundlag yder investeringsservice eller udfører investeringsaktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit

A, i lov om finansiel virksomhed, jf. § 9, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Ved en fondsmægler forstås en værdipapirhandler, der ikke har tilladelse efter § 7, stk. 1, § 8, stk. 1,

eller § 10, stk. 1, jf. § 9, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.

Ved en markedsplads forstås et reguleret marked, en MHF eller en OHF, jf. § 3, stk. 1, nr. 5, i lov om

kapitalmarkeder.

Finanstilsynets beføjelse i medfør af forslaget til § 347 d kan anvendes, hvor Finanstilsynet ved påbud

eller påtale har konstateret, at en eller flere af de nævnte bestemmelser er overtrådt, eller hvor Finans-

tilsynet har pålagt en tvangsbøde for ikke at efterkomme en anmodning fra Finanstilsynet om udle-

vering af oplysninger i henhold til § 374, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed. Beføjelsen vil også

kunne anvendes, hvor en overtrædelse er konstateret ved dom eller ved et vedtaget bødeforelæg. Fæl-

les er dermed, at der skal være truffet en afgørelse fra Finanstilsynet eller pålagt en strafferetlig sank-

tion, der fastslår en overtrædelse, førend beføjelsen kan anvendes. Finanstilsynet følger de alminde-

lige forvaltningsretlige principper, herunder proportionalitetsprincippet, ved anvendelse af sine befø-

jelser.

Et midlertidigt forbud medfører, at værdipapirhandleren eller fondsmægleren ikke længere kan

handle på markedspladsen. Det faktum, at forbuddet alene er midlertidigt, betyder, at Finanstilsynet

i afgørelsen enten skal liste en række forhold, som skal være opfyldt, førend medlemskabet eller

deltagelsen kan genoptages, eller et tidspunkt, hvor afgørelsen genvurderes.

Finanstilsynets afgørelse om midlertidigt forbud mod medlemskab eller deltagelse på en markeds-

plads skal overholde de almindelige forvaltningsretlige regler. Dvs. afgørelsen skal indeholde en be-

grundelse, der skal partshøres over forhold, som ikke er parten bekendt, og afgørelsen skal ledsages

af en klagevejledning.

Det foreslås med § 347 d, stk. 2, at der kan fastsættes regler om, at Finanstilsynet kan træffe afgørelse

om et midlertidigt forbud mod en værdipapirhandlers eller en fondsmæglers medlemskab af eller

deltagelse på en markedsplads, hvis værdipapirhandleren eller fondsmægleren overtræder regler ud-

stedt i medfør af lov om finansiel virksomhed.

Med den foreslåede bestemmelse kan Finanstilsynet gives beføjelser til at gribe ind overfor værdipa-

pirhandlere og fondsmæglere, hvis de overtræder reglerne i bekendtgørelser, der gennemfører MiFID

II. Denne hjemmel bruges til at indsætte beføjelser i de relevante bekendtgørelser.

Side 83 af 143

De relevante bekendtgørelser og bestemmelser heri omfatter på nuværende tidspunkt §§ 9-11 i be-

kendtgørelse nr. 921 af 26. juni 2017 om de organisatoriske krav til værdipapirhandlere, §§ 2, 3, 5,

10, 15 og 21 i bekendtgørelse nr. 1026 af 30. juni 2016 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.

som ændret ved bekendtgørelse nr. 461 af 9. maj 2018, bekendtgørelse nr. 917 af 25. juni 2017 om

værdipapirhandleres udførelse af ordrer, bekendtgørelse nr. 1580 af 17. december 2018 om investor-

beskyttelse ved værdipapirhandel, bekendtgørelse nr. 864 af 23. juni 2017 om kompetencekrav til

ansatte, der yder investeringsrådgivning og formidler information om visse investeringsprodukter,

bekendtgørelse nr. 922 af 29. juni 2017 om produktgodkendelsesprocedurer og bekendtgørelse nr.

1645 af 18. december 2018 om produktgodkendelsesprocedurer for detailbankprodukter.

§§ 9-11 i bekendtgørelse nr. 921 af 26. juni 2017 omhandler værdipapirhandleres forpligtelse til at

træffe alle relevante forholdsregler for at forebygge eller håndtere interessekonflikter, føre og opbe-

vare fyldestgørende dokumentation for udførte tjenesteydelser, aktiviteter og transaktioner samt etab-

lere sikkerhedsmekanismer til datasikkerhed.

Bestemmelser i §§ 2, 3, 5, 10, 15 og 21 i bekendtgørelse nr. 1026 af 30. juni 2016 stiller en række

krav til pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber mv. samt til deres bestyrelse og direktionen om at

træffe tilstrækkelige foranstaltninger til at drive virksomhed på betryggende vis.

Bekendtgørelse nr. 917 af 25. juni 2017 fastsætter foranstaltninger, som værdipapirhandlere skal

træffe ved udførelse af kundeordrer.

Bekendtgørelse nr. 1580 af 17. december 2018 vedrører regler om investorbeskyttelse i forbindelse

med værdipapirhandleres m.fl. levering af investeringsservice til kunder.

I bekendtgørelse nr. 864 af 23. juni 2017 fastsættes kompetencekrav til ansatte i pengeinstitutter og

fondsmæglerselskaber, som yder investeringsrådgivning og formidler information om visse investe-

ringsprodukter til detailkunder.

Bekendtgørelse nr. 922 af 29. juni 2017 fastsætter nærmere krav til godkendelsesprocedurer og sty-

ringsordninger. Finansielle virksomheder skal rette sig efter disse krav, når de skaber, udvikler, ud-

steder, udbyder eller anbefaler finansielle instrumenter og strukturerede indlån til kunder.

Bekendtgørelse nr. 1645 af 18. december 2018 stiller en række krav til produktudvikleres og distri-

butørers processer for udvikling og styring af produkter rettet mod forbrugere.

Bestemmelsen gennemfører sammen med lovforslagets § 2, nr. 5, artikel 70, stk. 6, litra e, i MiFID

II.

Til nr. 16 (§ 351 a i lov om finansiel virksomhed)

Side 84 af 143

Finanstilsynet har ikke efter gældende ret beføjelsen til at gribe ind overfor investeringsselskaber, der

har hjemland i et andet EU/EØS-land, men som er aktive i Danmark, og som overtræder reglerne i

MiFID II.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 351 a, der giver Finanstilsynet mulighed for at sanktionere

investeringsselskaber, der alene har værtsland i Danmark, og som overtræder reglerne, der imple-

menterer MiFID II.

De kompetente myndigheder i EU/EØS-landende samarbejder om tilsyn med virksomheder, der har

grænseoverskridende aktiviteter. Det betyder, at hvis Finanstilsynet konstaterer, at et investeringssel-

skab, der har værtsland i Danmark, overtræder regler fastsat i medfør af MiFID II, vil Finanstilsynet

indledningsvis kontakte den kompetente myndighed i hjemlandet mhp. at få overtrædelserne stoppet,

jf. også artikel 86, stk. 1, 1. afsnit, i MiFID II.

Det samme gælder, hvor et investeringsselskab, der har værtsland i Danmark, som driver en multila-

teral handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (OHF), overtræder de regler, der er

fastsat i medfør af MiFID II. Her er Finanstilsynet forpligtet til at forelægge overtrædelserne for den

kompetente myndighed i hjemlandet, inden den foreslåede bestemmelse anvendes, jf. artikel 86, stk.

3, 1. afsnit, i MiFID II.

Det foreslås med § 351 a, stk. 1, at hvis Finanatilsynet konstaterer, at et investeringsselskab, der har

værtsland i Danmark, handler på en måde, der skader de danske investorers interesser eller de danske

markeders ordentlige funktion, kan Finanstilsynet træffe de nødvendige foranstaltninger for at be-

skytte investorerne og markedets ordentlige funktion, herunder ved afgørelse forbyde investerings-

selskabet at foretage yderligere transaktioner i Danmark.

Et investeringsselskab er defineret som en juridisk eller fysisk person, hvis faste erhverv eller virk-

somhed består i at yde investeringsservice til tredjemand eller udføre investeringsaktiviteter på et

professionelt grundlag, jf. § 5, stk. 1, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed.

Værtsland for investeringsselskaber er defineret som et land inden for EU/EØS, som ikke er investe-

ringsselskabets hjemland, og hvor et investeringsselskab har en filial eller yder investeringsservice

eller udfører investeringsaktiviteter, jf. § 5, stk. 1, nr. 60, i lov om finansiel virksomhed. Danmark er

dermed værtsland for investeringsselskaber, der har tilladelse som investeringsselskab i et andet

EU/EØS-land, hvor investeringsselskabet udfører aktiviteter i Danmark.

Med den foreslåede bestemmelse til § 351 a, stk. 1, får Finanstilsynet mulighed for at træffe foran-

staltninger overfor et investeringsselskab, som Finanstilsynet som udgangspunkt ikke har beføjelser

til at reagere overfor, når den kompetente myndighed i investeringsselskabets hjemland ikke har kun-

net træffe de nødvendige foranstaltninger til at stoppe handlinger, der skader investorernes interesser

Side 85 af 143

eller markedernes korrekte funktion, jf. artikel 86, stk. 1, 2. afsnit, litra a, i MiFID II. Hvis Finanstil-

synet benytter sig af bestemmelsen, skal den kompetente myndighed i hjemlandet orienteres med

henblik på en effektiv indsats mod overtrædelser af reglerne, jf. artikel 86, stk. 2, 2. afsnit i MiFID

II.

Handlinger, der skader investorernes interesser eller markedernes ordentlige funktion, omfatter hand-

linger, der udgør en overtrædelse af de regler for investeringsselskaber, som er implementeret for at

gennemføre MiFID II, jf. artikel 86, stk. 1, 1. afsnit, i MiFID II. Det omfatter eksempelvis regler til

sikring af investorbeskyttelse indeholdt i afdeling 2 af MiFID II, artikel 24-30, som gennemført ved

bl.a. §§ 46 a og 46 b i lov om finansiel virksomhed og bekendtgørelse nr. 1580 af 17. december 2018

om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel.

Det følger af bestemmelsen, at Finanstilsynet kan træffe de nødvendige foranstaltninger for at be-

skytte investorernes interesser. Ved nødvendige foranstaltninger forstås påbud om korrekt håndtering

af investorbeskyttelsesreglerne. Finanstilsynet kan endvidere beslutte at nedlægge forbud mod at et

investeringsselskab foretager yderligere transaktioner i Danmark. Det vil medføre, at investeringssel-

skabet ikke må indgå transaktioner i finansielle instrumenter udstedt af danske selskaber, og ikke

længere kan indgå transaktioner i finansielle instrumenter, der handles på markedspladser, der har

hjemland i Danmark. Det omfatter både transaktioner foretaget på investeringsselskabets egne vegne

og på vegne af kunder. En afgørelse om forbud om at foretage yderligere transaktioner i Danmark

skal være proportional.

Det foreslås med § 351 a, stk. 2, at konstaterer Finanstilsynet, at et investeringsselskab, der har værts-

land i Danmark, som driver en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret handelsfacilitet

(OHF), handler på en måde, der skader investorernes interesser eller markedernes ordentlige funkti-

onalitet, kan Finanstilsynet træffe de nødvendige foranstaltninger for at beskytte investorernes inte-

resser og markedets ordentlige funktion, herunder påbyde investeringsselskabet ikke at give adgang

for fjernmedlemmer og -brugere her i landet, til den multilaterale handelsfacilitet (MHF) eller den

organiserede handelsfacilitet (OHF).

De kompetente myndigheder i EU/EØS-landene samarbejder om tilsyn med virksomheder, der har

grænseoverskridende aktiviteter. Det betyder, at hvis Finanstilsynet konstaterer, at et investeringssel-

skab, der har værtsland i Danmark, overtræder regler fastsat i medfør af MiFID II, vil Finanstilsynet

indledningsvis kontakte den kompetente myndighed i hjemlandet med henblik på at få overtrædel-

serne stoppet, jf. også artikel 86, stk. 1, 1. afsnit, i MiFID II.

Det samme gælder, hvor et investeringsselskab, der har værtsland i Danmark, som driver en MHF

eller OHF, overtræder de regler, der er fastsat i medfør af MiFID II. Her er Finanstilsynet forpligtet

til at forelægge overtrædelserne for den kompetente myndighed i hjemlandet, jf. artikel 86, stk. 3, 1.

afsnit, i MiFID II.

Side 86 af 143