Spm. nr. S 3326

8) Til skatteministeren af:
René Skau Björnsson (S):
»Kan ministeren bekræfte, at problemerne med færre indtægter fra indkomstskatter og gældsopkrævning samt med tvangsforflyttelser af personale og heraf følgende fyringer er en direkte konsekvens af regeringens politiske beslutning om en ny struktur for skatteforvaltningen?«

Som det er konstateret, er der meget kaos i SKAT rundtomkring. Der er stor usikkerhed hos medarbejderne. Det ser ud til, at vi får tab på inddrivelsesområdet. Det ser ud til, at vi får en væsentligt nedsat funktion på ligningsområdet. Det ser ud til, at vi mister medarbejderkompetence i det hele taget på skatteområdet. Og derfor vil jeg med det her spørgsmål gerne have ministeren til også her at påtage sig ansvaret for den situation, SKAT er i lige nu.

Allerførst er jeg nødt til at sige, at jeg klart må afvise billedet af, at der skulle herske kaos i SKAT. Det er faktisk sådan, at jeg, når man spørger til følgerne af fusionen, gerne vil minde om et par ting.
     Vi havde et åbent samråd for præcis 1 måned siden, hvor jeg i detaljer fortalte om status over mange af de emner, som flere af spørgerne i dag berører. Før samrådet havde jeg i et meget fyldigt spørgsmål, nemlig spørgsmål 183 fra almindelig del, givet en detaljeret fremstilling af status over de opgaver, der skal løses som følge af fusionen, og jeg kan kun opfordre spørgerne og andre interesserede til at nærlæse det svar.
     Fusionen af skatteopgaven og inddrivelsen er gennemført for at opnå en række fordele for borgere og virksomheder, de ansatte i SKAT og for hele samfundet. De her fordele er blevet dokumenteret af Strukturkommissionen og også af Rigsrevisionen.
     Vi har taget udfordringen op med den største omlægning af skatteforvaltningen nogen sinde. Vi har nævnt i bemærkningerne til lovforslaget om samling af restanceinddrivelsen, at det vil komme til at påvirke produktionen, men jeg vil også gerne sige, at langt de fleste dele af vores produktion kører planmæssigt.
     Derfor er der sådan set det at sige til det, at vi har haft fokus på området, vi har arbejdet aktivt med at få løst de problemer, både it-mæssigt og uddannelsesmæssigt, der har været, og det er ikke sådan, at man i dag kan konstatere, at der er sket et tab hverken af restancer eller af skatteindtægter.
     Det er klart, at der har været en periodeforskydning, som skal ses på baggrund af, at en så stor omlægning, som den, vi har gennemført, ikke kan gennemføres, uden at det også vil påvirke den måde, vi arbejder på.

Jeg ved så ikke, hvornår der er kaos nogen steder. Jeg synes jo, det er kaos, når 9.200 medarbejdere siger, at det her ikke fungerer; når 9.200 medarbejdere er frustrerede; når der ikke bliver inddrevet 1 mia. kr., som det kom frem i tv her for nylig; når it ikke fungerer og der ikke er computere til medarbejderne; når medarbejderne i det hele taget står i en håbløs situation. Det er det, jeg betragter som kaos. Jeg ved godt, at ministeren, det har han jo også udtalt til medier, har sagt, at fusionen er en succes. Det er bare meget, meget svært herinde på Christiansborg og også ude hos medarbejderne at se, hvor succesen er, når alt er kaos.

Jeg må altså bare lige anholde påstanden om, at alt er kaos.
I det store og hele fungerer vores arbejde ganske glimrende. Der bliver taget inddrivelsesskridt, der bliver gennemført skattekontroller, der bliver indeholdt beløb, og der bliver udsendt de årsopgørelser og selvangivelser, som de fleste danskere modtager i de her dage. Siden vi havde samråd for præcis 1 måned siden, er sagspuklen på it-området nedbragt fra ca. 1.100 sager til ca.
600 sager; der er blevet opgraderet netværk på en stribe af adresserne, der mangler endnu tre adresser at opgradere netværk på, det vil blive gennemført i ugerne 12, 13 og 14; der er gennemført telefoniundersøgelser på 11 ud af 23 lokaliteter med problemer, og 8 af dem har til os oplyst, at mobiltelefoniløsningen fungerer tilfredsstillende, så der er hele vejen igennem på alle de punkter, hvor vi på samrådet for 1 måned siden nævnte, at der arbejdes med problemerne, sket fremskridt, og der arbejdes dagligt med at sikre, at arbejdet kommer til at foregå endnu bedre. Så alt er ikke kaos i SKAT. Det er ikke alt, der er perfekt eller optimalt, men vi arbejder på at få det løst og få det til at fungere endnu bedre.

Jeg synes så, ministeren skulle arbejde mere ihærdigt på den her sag. Vi har jo vidst i meget, meget lang tid, at situationen er meget bekymrende ude hos medarbejderne. De har været og er stadig væk meget, meget frustrerede, og så nytter det ikke, at ministeren bekræfter sig selv i, at alt går, som det skal. Det kan gøres bedre.
     Jeg tror ikke, at jeg i den tid, jeg har været medlem af Folketinget, har oplevet en lignende situation. Jeg tror heller ikke, jeg kan finde eksempler fra det private erhvervsliv, hvor man har sammenlagt virksomheder, hvor der har været så stor tvivl og skepsis hos medarbejdergrupperne over for en fusion. Det må kunne gøres bedre.
     Ministeren må da påtage sig det her ansvar og gøre endnu mere for at få skabt ro, tillid og tryghed i organisationen.

Jeg har stort set ikke lavet andet hele eftermiddagen herinde end stå at påtage mig ansvaret for det, for ja, det er min beslutning, at vi skal gennemføre en fusion, og ja, jeg tror, hr. René Skau Björnsson har helt ret i, at der ikke er nogen, der har oplevet noget tilsvarende, for det er danmarkshistoriens største offentlige fusion. Der har aldrig været en fusion af den her størrelse i den offentlige sektor tidligere, og derfor er det naturligt, at der kommer nogle problemstillinger op undervejs, som skal behandles og løses.

     Jeg sagde klart i det foregående svar til hr. René Skau Björnsson, som han desværre ikke fik det hele med af, at ikke alt fungerer perfekt endnu, men det arbejdes der på. Så der er nogle områder, vi skal have kigget på, og der er nogle områder, hvor vi skal forbedre os, men de områder har der været fuld fokus på, og der har været fuld aktivitet for at løse tingene hele vejen igennem.

Det lyder, som om ministeren synes, at det går godt nok under de vilkår, der nu er gældende. Er ministeren nu også sikker på, at det gør det?
     Jeg har lige fået en opgørelse, der viser, at de aktive skatters restancer er steget med 1.038.192.446 kr. På 4 måneder er de steget med det beløb. Man antager, at det beløb, man skal inddrive fra kommunerne, er steget stort set
i samme omfang, det vil altså sige med næsten 2 mia. kr. ifølge den opgørelse, der ligger her. Så synes ministeren, at det går godt nok og er glad for, at man kunne gennemføre en sådan omlægning hurtigere end alle andre. Ministeren kunne bevise over for statsministeren, at han var rigtig god, han kunne sætte det her i gang i en lynende fart. Men mon folk, der skal bruge penge til at betale de offentlige regninger, synes, at det er godt at være
2 mia. kr. bagefter?

Det må være en meget surrealistisk oplevelse at sidde og høre på den her debat. Først startede jeg med at sige, at det ikke er alt, der går godt nok, og så bliver jeg spurgt: Hvordan kan det være, at du er tilfreds med, at det går godt nok? Så svarer jeg igen: Det er ikke alt, der går godt nok. Så bliver jeg spurgt igen: Jamen hvordan kan du være tilfreds med, at alt går godt nok?
     Nu skal jeg sige det igen, så også hr. Jens Peter Vernersen forstår det: Det er ikke alt, der går godt nok, men der er meget, der går bedre, end det gjorde 1 måned siden.
     Der er utrolig mange ting, som er forløbet upåvirket af fusionen. Hele spørgsmålet om at få skatterne ind fra virksomheder og andet er forløbet ganske udmærket. De indberetningstal, de indtægtstal, der løbende er blevet overgivet til både Folketingets Skatteudvalg, og så vidt jeg
i hovedet erindrer også Folketingets Finansudvalg, har vist, at indtægterne også her i 2006 er fuldt ud på højde med eller højere end indtægterne i 2005. Der er nogle områder, hvor vi ikke er gode nok, men det er de områder, der er fokus på, og det er de områder, vi arbejder målrettet på at forbedre.

Så må ministeren da i hvert fald indrømme, at når der er nogle steder, hvor det går godt, og andre steder, hvor det ikke går godt, så må det der med inddrivelsen virkelig være et sted, hvor det ikke går godt. For ministeren har jo ikke afkræftet, at de aktive skatters restancer på 4 måneder fra den 6. oktober 2005 til den 5. februar 2006 er steget med 1 mia. kr. fra ca. 5,7 til 6,7 mia. kr. Der må ministeren jo sige, at det altså ikke går godt.
     Dertil kommer yderligere de penge, man skulle inddrive fra kommunerne, hvor beløbet formentlig er i samme størrelsesorden - det er lidt svært at få et overblik over, fordi det jo er fra mange forskellige kommuner. Tænk, hvis vi kunne komme så langt, at ministeren så sagde: Inddrivelsen er
i hvert fald et område, hvor det virkelig er kikset for mig, de der 30 inddrivelsescentre har ikke overtaget opgaverne i tilstrækkeligt omfang i forhold til det, som kommunerne gjorde i forbindelse med inddrivelse af borgernes skyldige beløb.

Det er lidt pudsigt, for hr. Jens Peter Vernersen var ordfører på lovforslaget om inddrivelse i sin tid, og derfor ved hr. Jens Peter Vernersen jo også, at der i lovforslaget decideret stod, at der ville være et produktionstab i begyndelsen, når man flyttede inddrivelsen over.
     Det skyldes bl.a., at det af it-mæssige grunde, fordi man flytter fra Kommunedata, altså fra KMD, og på ny opretter de betalingsaftaler, der skal være, ikke har været muligt for KMD automatisk at overføre dem. Det har betydet, at man manuelt skulle ind og oprette alle betalingsaftaler, og det gør naturligvis, at det tager noget tid. Det koster jo noget rugbrødsarbejde at få indarbejdet betalingsaftalerne igen.
     Derfor er det korrekt, at der har været en stigning, men fra den 1. november 2005, hvor SKAT overtog inddrivelsesopgaven, er restancerne på skatteområdet steget med ca. 700 mio. kr. Nogle af de 700 mio. kr. er udtryk for et almindeligt sæsonudsving - der plejer altid fra november til februar måned at være en stigning i restancerne - men andet er selvfølgelig også udtryk for, at vi ikke har kunnet arbejde i samme omfang som hidtil.

Fru Pia Gjellerup som medspørger.

Skatteministeren fik mig provokeret ved at udtale, at det må være surrealistisk at sidde og høre på den her debat, og der kan jeg så som en, der har adgang til at bekræfte det her i salen, sige, at det er det sandelig. For vi hører, at skatteministeren ikke kan redegøre for, hvad der ligger af økonomi og besparelsespotentiale, hvad man regnede med, og hvad man vil gøre. Det vil man ikke rigtig svare på.
     Vi har hørt beskrivelser af situationen for personalet, som i høj grad må medføre, at de må spørge, om det ikke teknisk er i uoverensstemmelse med et løfte, som medarbejderne i hvert fald har forstået på en anden måde, eller er det naturlig afgang, vi taler om? Så ser vi også restancerne, der hober sig op, og det får skatteministeren så til: Det er ikke godt nok, men det er heller ikke kaos. Kan vi ikke komme det lidt nærmere? Det er for så vidt det, vi gerne vil have. Det er bare ikke godt.

Jeg er ked af, at fru Pia Gjellerup ikke var til stede, da vi havde diskussionen om bevillinger, for da sagde jeg bl.a., at vi fra regeringens side har sagt, at det i forbindelse med finansloven for 2007 skal fastlægges, hvordan den fremadrettede ramme skal være.
     Jeg nævnte også på daværende tidspunkt begrundelsen for, at vi ikke kunne gøre det for 2006, nemlig at der i forbindelse med udarbejdelsen af finansloven for i år, hvilket jeg går ud fra at en tidligere finansminister kan bekræfte starter meget tidligt, ikke var viden om, hvor mange medarbejdere kommunerne rent faktisk overflyttede til SKAT, om hvor mange medarbejdere de sagde: Disse medarbejdere har siddet med skatteopgaven og skal med over.
     På grund af den usikkerhed har vi valgt at udskyde beslutningen om, hvad den fremadrettede budgetramme og potentialet til finanslovbearbejdelsen for 2007 og videre frem er. Det kræver selvfølgelig, at man får startet op nu, og derfor er vi allerede i både SKAT og Skatteministeriet i gang med at lægge sporene for budgettet for 2007 og fremad.

Jeg har siddet og overværet skatteministerens forsøg på at undgå at svare på spørgsmål nr. 7, som gik på, hvor stor en besparelse staten realiserer ved fusionen på skatteområdet og ved personalereduktioner i den forbindelse. Da man har iværksat, hvad skatteministeren selv har betegnet som danmarkshistoriens største offentlige fusion, var det naturligt at forestille sig, at man dog i hvert fald havde nogle bud. Dem er man kommet med på tidspunkter i offentligheden, men skatteministeren vil ikke svare her i salen.
     Han kan kun strække sig til at sige, at det ikke er godt nok, men at det heller ikke er kaos. Der må vi sige, at vi, der fra tid til anden møder personalet, oplever - og det tror jeg i øvrigt også skatteministeren ved - at de er angste, hvad man ikke kan fortænke dem i.
     Økonomien ved man ikke noget om, man vil i hvert fald ikke oplyse noget om den, og restancerne hober sig op.
     Jeg synes, vi må sige, for at det ikke skal blive helt surrealistisk, som skatteministeren selv forventede, at det rent sprogligt ligger noget nærmere kaos, end at det ikke bare er godt nok.

Det er sådan, at når man fastlægger rammerne for finansloven, så fastlægger man den økonomiske ramme enten i en flerårsaftale eller i en enkeltårsaftale. Vi har fra SKAT's side lagt os fast på en enkeltårsaftale, for vi har sagt, at vi gerne vil vide, hvilke medarbejdere der kommer med over, inden vi beregner det præcise besparelsespotentiale.
     Det er ikke nogen hemmelighed, at der har været en konsulentundersøgelse fra det, der hedder Boston Consulting Group, som har vurderet, at det alt andet lige, hvis ikke der er nogen områder, der skal kvalitetsløftes, vil være muligt med en optimal skattestruktur at kunne lave en effektivisering på 28 pct.
     Vi har ikke fra regeringens side taget stilling til, om der er nogle områder, der skal løftes. Jeg kunne godt forestille mig, at der var nogle områder, hvor man overvejede, om det var nødvendigt servicemæssigt at løfte skatteindsatsen, bl.a. på området omkring sort arbejde, og derfor har vi fra regeringens side ikke taget stilling til, hvad besparelsesniveauet skal være.

     Hvad inddrivelsen angår, kommer vi jo tilbage til den lige om lidt. Jeg skal bare kommentere, at i de 2 foregående år har der fra januar til februar været en stigning i skatterestancen, mens der fra januar til februar i år har været en konstant restance. Nu er vi altså kommet dertil, at restancerne ikke vokser, men faktisk er konstante, hvorimod de var vokset på samme tidspunkt de foregående år.

Så vil jeg bare konkludere her i min afsluttende bemærkning, at vi for så vidt er enige om, at det ikke ser godt ud i SKAT lige nu, og sådan som jeg hører det, er vi også enige om, at det er resultatet af politiske beslutninger, som er taget af regeringen og Dansk Folkeparti i fællesskab, at situationen er, som den er. Når der ikke bliver inddrevet penge nok, og når medarbejderne er frustrerede rundtomkring, er det resultatet af en politisk beslutning, og når it ikke fungerer, og der er alle de problemer, alt det kaos og al den usikkerhed i SKAT lige nu, er det også resultatet af politiske beslutninger, som er taget herinde.

Jeg vil bare sige, at der er snesevis af områder i SKAT, hvor det fungerer ganske glimrende. Der er udsendt 158.000 rykkere på inddrivelsesområdet, der er udsendt skatteoplysninger til de danske borgere, der er kommet masser af skattekroner i kassen, og der er gennemført talrige kontroller og reguleringer af danskerne. Det er et stort og flot arbejde, medarbejderne i SKAT udfører hver eneste dag.
     Af respekt for det arbejde, som medarbejderne i SKAT udfører, synes jeg, det er fejlagtigt, når man forsøger at tegne et billede af, at alt er kaos. Tværtimod knokler masser af medarbejdere på alle skattecentre benhårdt for at sikre, at de it-mæssige og uddannelsesmæssige problemer, der er tilbage, bliver løst, og deres arbejde vil jeg også gerne anerkende her i Folketingssalen.

Hermed sluttede spørgsmålet.