De danske EU-forbehold

Danmark har fire EU-forbehold som betyder, at Danmark står uden for det europæiske samarbejde om forsvar, euroen og dele at EU’s retspolitik.

Daværende udenrigsminister, Uffe Ellemann-Jensen, og økonomiminister, Anders Fogh Rasmussen, underskriver Maastrichttraktaten med de danske forbehold. Kilde: Europa-Kommissionen.
Større

Siden 1993 har Danmark stået helt eller delvist uden for fire af EU’s samarbejdsområder. Her er tale om:

  • Euroen
  • Forsvarssamarbejdet 
  • Samarbejdet om retlige og indre anliggender 
  • Unionsborgerskabet 

Hvor meget ved du om de danske forbehold? Prøv vores quiz.

Euroforbeholdet betyder, at Danmark ikke er forpligtet til at indføre euroen. Danmark har stadig kronen som valuta og har bevaret muligheden for at føre en selvstændig pengepolitik. Det danske euroforbehold betyder bl.a., at:

  • Danmark ikke er med i Den Europæiske Centralbanks Styrelsesråd, som bl.a. bestemmer renten for euroområdet. 
  • Danmark ikke deltager, når eurolandenes økonomi- og finansministre mødes før EU’s ministerrådsmøder. 
  • Danmark ikke kan pålægges økonomiske bøder. Danmark skal ligesom eurolandene sørge for, at de årlige finanslove ikke giver for store underskud. Overskrider eurolandene gentagne gange grænserne for budgetunderskud, kan de idømmes økonomiske sanktioner. Men Danmark kan heller ikke få pålagt sanktioner – selv om vi overtræder reglerne.

Danmark deltager i dele af eurosamarbejdet

Danmark har ikke indført euroen, men deltager i andre dele af eurosamarbejdet.

  • Vi deltager fuldt i anden fase af EU’s Økonomiske og Monetære Union (ØMU). Euroen er tredje fase.
  • Danmarks deltagelse i anden fase af ØMU'en betyder, at Nationalbanken har en aftale med Den Europæiske Centralbank (ECB), der sikrer, at kronens kurs følger euroens kurs – den såkaldte ERM II-aftale.
  • Principielt kan Danmarks Nationalbank føre en selvstændig pengepolitik, men det kan være svært i praksis. Nationalbanken fører reelt en pengepolitik, som ligger meget tæt op ad Den Europæiske Centralbank. Når ECB sænker eller hæver renten, følger Nationalbanken med.
  • Danmark har siden begyndelsen af 1980’erne ført en fastkurspolitik. Målet er at sikre en stabil økonomisk udvikling med en lav inflation. Tidligere var midlet, at kronen fulgte den tyske D-mark meget tæt, og i dag følger Danmark euroen.

Danskerne stemte nej til euroen

Den 28. september 2000 stemte et flertal af danskerne nej til at ophæve forbeholdet og indføre euroen i Danmark. 53,2 pct. af danskerne stemte nej og 46,8 pct. stemte ja. Stemmeprocenten var på 87,6 pct.

EU-Oplysningens infografik om euroforbeholdet

 

 

Forsvarsforbeholdet betyder, at Danmark ikke deltager i dele af EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik, som påvirker forsvarsområdet. Vi deltager ikke i EU’s militære operationer, vi finansierer dem ikke, og vi stiller ikke med soldater og militært isenkram til EU-ledede konfliktområder. Danmark deltager dog i civile operationer, som hidtil har udgjort hovedparten af EU’s missioner. Danmark kan også deltage i operationer, hvor der både er civil og en militær del, hvis de enkelte dele kan adskilles. Det forventes, at der i fremtiden vil være flere blandede civil-militære missioner, og at Danmark derfor ikke kan deltage i disse.

Forsvarsforbeholdet og Danmarks indflydelse 

Danmark har ikke stemmeret i Ministerrådet, når forsvarspolitikken behandles. Herudover har forbeholdet den konsekvens, at Danmark, når vi har formandskabet for Ministerrådet, skal overlade formandsrollen til et andet medlemsland, når der diskuteres forsvarspolitik. På trods af disse forhold deltager Danmark dog i de bredere og mere generelle diskussioner af den europæiske forsvarspolitik.

EU har ingen hær

EU har ikke nogen fælles hær. EU-landene bestemmer selv over deres militære styrker, som i stigende grad arbejder med hinanden. EU-landene kan beslutte, at de vil gennemføre en fælles EU-operation, men det er landene selv, der er ansvarlige for at udsende deres militære og civile bidrag.

EU har f.eks. sendt militære missioner til:

  • Patruljering og kamp mod pirater ud for Somalias kyst
  • Uddannelse af politifolk og jurister i Afghanistan
  • Fredsbevarende operationer i Bosnien-Hercegovina
  • Beskytte flygtninge fra krisen i Darfur (Sudan)

Læs mere om EU's samarbejde om sikkerhed og forsvar her.

EU-Oplysningens infografik om forsvarsforbeholdet

Retsforbeholdet betyder, at Danmark som udgangspunkt står uden for EU’s samarbejde om grænsekontrol, udlændingepolitik, civilret, strafferet og politi. Tidligere har Danmark deltaget i det retlige samarbejde, så længe det var mellemstatsligt. Med Lissabontraktaten er hele området dog gjort overstatsligt, hvilket betyder, at Danmark som udgangspunkt ikke længere kan deltage i ny EU-lovgivning på området. De eneste undtagelser er samarbejdet om visumregler, som Danmark deltager fuldt ud i, og Schengensamarbejdet, hvor vi har en særlig ordning.

Danmark står fremover uden for alle nye regler

Lissabontraktaten ophæver dog ikke gamle mellemstatslige EU-regler på det retspolitiske område, der blev vedtaget før Lissabontraktaten trådte i kraft den 1. december 2009. Reglerne bliver ved med at gælde – også for Danmark – indtil de afløses af en ny, overstatslig lovgivning.

Folkeafstemning om retsforbeholdet

Med Lissabontraktaten blev der desuden indført en mulighed for, at Danmark kan ændre det retlige forbehold til en tilvalgsordning, hvor vi fra sag til sag kan vælge, om vi vil deltage i samarbejdet eller ej.

Danmark afholdt den 3. december 2015 en folkeafstemning om at omdanne det danske retsforbehold til en tilvalgsordning. Danskerne valgte at sige nej til en omdannelse af retsforbeholdet, da 53,1 pct. af vælgerne stemte nej og 46,9 pct. stemte ja. Stemmeprocenten var på 72 pct. Det danske retsforbehold er derfor stadig gældende.

Retsforbeholdet og Europol

Folkeafstemningen kom særligt som reaktion på, at EU's politisamarbejde, Europol, skulle overgå til at blive et overstatsligt samarbejde, hvorefter Danmark ikke længere ville kunne deltage på grund af det danske retsforbehold.

Efter det danske nej til folkeafstemningen om retsforbeholdet begyndte man fra dansk side at afsøge mulighederne for en såkaldt parallelaftale. Det endte med, at Danmark fik forhandlet en operationel samarbejdsaftale på plads mellem Danmark og Europol. Med aftalen får Danmark bl.a. adgang til søgninger i Europols database via ansatte i Europol.

Læs mere her.

 

EU-Oplysningens infografik om retsforbeholdet

Det danske forbehold om unionsborgerskabet er i dag uden indhold.

Forbeholdet blev indført for at garantere, at unionsborgerskabet ikke skulle udvikle sig til noget på linje med et nationalt statsborgerskab eller helt træde i stedet for dette. Denne garanti er siden skrevet direkte ind i traktatteksten, så det gælder for alle EU-lande, at unionsborgerskabet er et supplement til det nationale statsborgerskab og ikke træder i stedet for dette.

I 1992 var EU’s medlemslande blevet enige om et nyt grundlag for deres videre samarbejde. En ny traktat blev underskrevet i den hollandske by Maastricht og skulle efterfølgende godkendes i de enkelte medlemslande. Denne traktat udvidede EU-samarbejdet og indeholdt bl.a. en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, et samarbejde om retlige og indre anliggender og en fælles monetær union. Med inddragelsen af disse nye områder gik EU-samarbejdet fra at være et rent økonomisk samarbejde til at blive et bredere politisk samarbejde. 

Nej til Maastrichttraktaten

Før den nye traktat kunne træde i kraft, skulle den endeligt godkendes af alle EU-landene. Dette betød i nogle lande, at der skulle afholdes en folkeafstemning, hvilket var tilfældet i Danmark. Da resultatet af folkeafstemningen blev et nej (50,7 pct.), kunne Maastrichttraktaten ikke træde i kraft som planlagt.

Som reaktion på nej’et samledes Folketingets ja-partier for at finde frem til en løsning, der kunne gøre det muligt for Danmark at tiltræde Maastrichttraktaten. I oktober 1992 blev syv ud af Folketingets otte partier enige om et oplæg, som Danmark kunne tage med til forhandlingerne med resten af EU – det nationale kompromis.

Ja til Maastrichttraktaten med forbehold

Det nationale kompromis var udgangspunkt for den danske regerings forhandlinger med de dengang 11 andre EU-lande. På et møde i Edinburgh i december 1992 blev EU-landene enige om en særaftale for Danmark – den såkaldte Edinburghafgørelse. Herefter blev der i maj 1993 afholdt en ny folkeafstemning om Maastrichttraktaten, nu med Edinburghafgørelsen tilknyttet. Et flertal af vælgerne (56,7 pct.) stemte denne gang ja, og traktaten trådte i kraft den 1. november 1993.

Forbeholdene kan fjernes eller ændres ved en folkeafstemning

Danmark kan til hver en tid underrette de øvrige EU-lande om, at vi ikke længere ønsker at benytte os af et eller flere af forbeholdene. Det er dog politisk besluttet af Folketingets ja-partier, at forbeholdene kun kan fjernes eller ændres efter en folkeafstemning i Danmark.

Sideansvarlig: Mongin Forrest

Ring til os på
Tlf: +45 3337 3337
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik