Somme tider vælger en virksomhed at udstationere en eller flere medarbejdere til at løse en opgave i et andet EU-medlemsland i en kortere periode – f.eks. på en stor metroudgravning eller et byggeprojekt. 

Udgangspunktet for EU’s regler er, at der skal være fri bevægelighed for tjenesteydelser som transport, byggeri og rengøring, og at EU’s medlemslande skal overholde det såkaldte ligebehandlingsprincip. En polsk virksomhed, der vil slå sig ned i Danmark, hvad enten det er permanent eller midlertidigt, skal derfor behandles på lige fod med danske virksomheder.  

EU vedtager sociale minimumsrettigheder

I de senere år er der kommet mere fokus på EU’s sociale dimension, når det gælder løn og arbejdsvilkår for de mange medarbejdere, som er ansat i virksomheder, der leverer tjenesteydelser i flere forskellige lande. 

EU vedtog i 1996 det såkaldte udstationeringsdirektiv med en række sociale minimumsrettigheder, der skal beskytte arbejdstagere, som er sendt til et andet EU-medlemsland for at arbejde midlertidigt. Direktivet indeholder bl.a. regler for maksimal arbejdstid, mindste antal betalte feriedage pr. år, mindsteløn, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. 

Medlemslandene blev i 2018 enige om en ny version af udstationeringsdirektivet, hvor det slås fast, at princippet om samme løn for samme arbejde samme sted gælder ved udstationering af medarbejdere. Det sender et stærkt signal om, at EU ikke vil acceptere social dumping.

Du kan finde udstationeringsdirektivet her.

Et europæisk arbejdsmarkedsagentur skal hjælpe med at håndhæve reglerne

EU har samlet set vedtaget mange regler på det sociale område, som skal modvirke social dumping og sikre ordentlige arbejdsvilkår for arbejdstagerne i EU.

Men det er ikke nok at vedtage regler. Før reglerne har effekt, skal de også håndhæves af landene. Der har været en række eksempler på, at håndhævelsen af reglerne halter.

Derfor har EU etableret et nyt europæisk arbejdsmarkedsagentur (ELA), som åbnede i 2019, og som er fuldt funktionsdygtigt i 2024. Agenturet skal bl.a. hjælpe med at fremme samarbejdet mellem landene om at håndhæve EU-reglerne.

Hvad er social dumping?

Ofte er der tale om en situation, hvor udenlandske tjenesteydere kan arbejde i et andet EU-medlemsland på dårligere løn- og arbejdsvilkår end landets egne arbejdstagere. 

Debatten om såkaldt social dumping er taget til fra østudvidelsen den 1. januar 2004, hvor EU blev udvidet med 8 nye østeuropæiske lande foruden Cypern og Malta. Det førte til større forskel på lønniveauerne i EU. I Danmark diskuterer vi også såkaldt social dumping i relation til EU-samarbejdet. Det fyldte bl.a. en del i den danske debat op til europaparlamentsvalget i maj 2019.

Det store slag om udstationeringsdirektivet 

Lysene var tændt i forhandlingslokalet til langt ud på natten, da EU’s medlemslande den 23. oktober 2017 skulle blive enige om en ny version af udstationeringsdirektivet. Efter lange forhandlinger nåede landene frem til en fælles holdning, som fastslog princippet om samme løn for samme arbejde samme sted. Princippet betyder, at arbejdstagere i forbindelse med udstationering på en anden medlemsstats område skal have samme løn som tilsvarende medarbejdere i landet, hvilket modvirker social dumping. 

Bølgerne gik højt i Ministerrådet, og uenighederne var baseret på en skillelinje mellem øst og vest. De østeuropæiske medlemslande var optaget af, at de fortsat kunne udnytte den frie bevægelighed for tjenesteydelser til fulde, mens de vesteuropæiske lande var optaget af at modvirke såkaldt social dumping. 

Kompromiset faldt i det store og hele ud til de vesteuropæiske landes fordel. Ved den endelige vedtagelse af reglerne endte Ungarn og Polen også med at stemme imod, mens Kroatien, Letland, Litauen og Storbritannien afstod fra at stemme.