Handel med udviklingslande

EU kan påvirke den økonomiske vækst i udviklingslande gennem f.eks. bistand og bæredygtig vækst. Men hvad betyder den hjælpende hånd, når de rige lande samtidig indgår handelsaftaler med hinanden? 

Større

Rige lande indgår som regel handelsaftaler med andre rige lande eller såkaldte vækstøkonomier. Derfor er der en risiko for, at de allerfattigste lande i verden sættes uden for de handelspolitiske forhandlinger.

Der er også en tendens til, at aftalerne indgås bilateralt, altså mellem to parter, f.eks. frihandelsaftalen mellem EU og Canada (CETA). I Verdenshandelsorganisationen (WTO) føres der forhandlinger med mange lande. Dog er den seneste forhandlingsrunde, den såkaldte Doharunde, der skulle inkludere udviklingslandene bedre i det globale handelssystem, gået i hårdknude. 

Med en udvikling i retning af bilaterale aftaler, er der et behov for at målrette indsatsen og samarbejdet med udviklingslandene. EU forsøger gennem sin udviklingspolitik at fjerne handelshindringer, f.eks. told, så udviklingslandene lettere kan sælge varer i EU. 

Vækst og øget samarbejde

I flere udviklingslande er der en markant økonomisk vækst og øget samhandel. Det gælder også en række afrikanske lande, selv om udviklingen sker fra et lavt niveau. 

Da udviklingslande efterhånden står for en stor andel af den globale handel, er der meget at vinde ved at fjerne handelshindringer. Et eksempel er AVS-landene, som er en gruppering af lande i Afrika syd for Sahara samt i Vestindien og Stillehavsområdet, som EU har indgået et særligt udviklings- og handelspolitisk samarbejde med.

I 2021 brugte Danmark 0,7% pct. af BNI på international udviklingsbistand. I 2020 brugte hele EU 0,5 pct. af BNI på international udviklingsbistand. EU giver også generel bistand til lande som Tyrkiet, Syrien, Marokko, Irak og Afghanistan. Pengene går til områder som migration, embedsværket, nødsituationer, uddannelse, energi og sundhed.  

De europæiske struktur- og investeringsfonde EU Aid Explorer

Handel og FN's verdensmål

Bæredygtighed indgår i dag som en central del af EU’s aktiviteter til gavn for skrøbelige økonomier og handelsaftaler, som EU indgår med tredjelande. Bæredygtighed spænder over menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, korruptionsbekæmpelse og ansvarlig virksomhedsadfærd i bred forstand.

EU yder hermed på handelsområdet et vigtigt bidrag til opfyldelsen af FN’s verdensmål 8 – fremme af vedvarende, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse samt anstændigt arbejde for alle.

Læs mere i Europa-kommissionens "Trade for all" fra 2015

Eksempel: Østjyske vandfirmaers handel med Ghana

Handelsaftaler med danske virksomheder er blevet et vigtigt redskab for Ghanas statsejede vandselskab, Ghana Water, til at mindske et betydningsfuldt vandspild. 

Når vandet strømmer ud af ghaneseres vandhaner, er der nemlig stor sandsynlighed for, at det er hjulpet godt på vej af virksomheder fra Østjylland. Grundfos fra Bjerringbro leverer pumperne, mens Kamstrup fra Stilling kommer med intelligente vandmålere.

Vandspildet i Ghana udgjorde indtil 2017 over halvdelen af Ghana Waters vandforbrug, enten fordi brugerne ikke havde vandmålere, eller fordi der var utætte rør på vejen fra vandværket til kunden.

Vandspildet åbnede en dør til det afrikanske marked for de danske virksomheder Grundfos og Kamstrup, som det i 2017 lykkedes at lave flere handelsaftaler med Ghana Water. Grundfos lavede aftaler til en potentiel omsætning på over 1 mia. kr. i Ghana alene, mens Kamstrup bl.a. fik solgt 40.000 intelligente vandmålere. Det er vandmålere, der gør det muligt at advare om lækage og spore, hvor meget vand kunden bruger.

Senest opdateret: [21.03.2024]
Sideansvarlig: Stine Sofie Mathisen