Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) bygger på en aftale mellem EU og Norge, Island og Liechtenstein. EØS-aftalen betyder, at de tre lande er med i EU’s indre marked, der tillader fri bevægelighed for varer, kapital, personer og tjenesteydelser. Alle love og regler knyttet til det indre marked gælder dermed også i Norge, Island og Liechtenstein. Landene er ikke medlemmer af EU, og er derfor ikke med til at vedtage den lovgivning.

EØS-aftalen omfatter ikke EU's toldunion, handel uden for EU eller den fælles fiskeri- og landbrugspolitik. Der er dog bestemmelser om handel med landbrugsvarer i EØS.

Mens EØS-landene er forpligtet til at gennemføre al lovgivning om det indre marked, har de mulighed for at samarbejde på andre områder inden for rammerne af EØS, f.eks. forskning, uddannelse, miljø, turisme og socialpolitik. I praksis har de tre lande ønsket at indgå et samarbejde på disse områder og er derfor med i mange af EU’s programmer, f.eks. forskningsprogrammet Horisont Europa og ERASMUS-programmet, der handler om udveksling af elever og studerende. EØS-landene betaler EU for at deltage i disse programmer.

De tre EØS-lande er også med i grænsesamarbejdet Schengen.