Udlevér en række spørgsmål til eleverne om Europaudvalgets arbejde, som de kan besvare enten enkeltvis eller 2 og 2 ved hjælp af EU-Oplysningens hjemmeside.
Webquesten kan med fordel indeholde 3 aspekter:
Redegørende fakta om Europaudvalget (medlemmer, rammer/regler osv.)
Analyserende spørgsmål, der henviser til konkrete dokumenter (aktuelle sager, hvor det fremgår, hvilke argumenter forskellige partier har brugt for/imod et bestemt forslag i EU, og hvilke afstemningsresultater der har været i Europaudvalget). Gør f.eks. brug af den af nyeste beretning for Europaudvalget, regeringens seneste forhandlingsoplæg til Europaudvalget og seneste beslutningsreferat fra Europaudvalget.
Spørgsmål om kildekritik: Stil også spørgsmål, der kan besvares ud fra forskellige internetsider, der omtaler Europaudvalget, og bed eleverne reflektere over deres kildekritisk brug af internettet (inddrag her sider som f.eks. Folkebevægelsen mod EU og Europabevægelsen).
Der kan evt. samles op på de vigtigste spørgsmål til sidst, eller alle spørgsmål kan afklares ved at lade eleverne forklare svaret på hver deres spørgsmål (anvend evt. Classtools for at få så mange elever som muligt aktiveret).