Podcast i tre afsnit: Danmark og Europa

Lyt til podcast om Danmarks 50 år i EU. Vært Anne Sofie Allarp taler med bl.a. Holger K. Nielsen, Uffe Ellemann-Jensen og Marianne Jelved.

Lyt til podcastserien herunder

Danmark har været medlem af EU i 50 år. I disse podcasts dykker vi ned i tre udvalgte tidslommer, som beskriver Danmarks forhold til EU gennem tiden. Vært Anne Sofie Allarp taler med en sand perlerække af centrale aktører i dansk politik gennem de sidste 50 år om, hvad der skete dengang, hvad der drev dem til det, de gjorde, og hvilken betydning det fik.
Større

Krags store projekt: Danmark som en del af Europa 

At Danmark blev en del af Det Europæiske Fællesskab var J.O. Krags måske største politiske sejr. Men det skete ikke uden modstand. Heller ikke fra egne rækker, for Socialdemokratiet var dybt splittet i spørgsmålet.
Større

Historien om de danske forbehold  

Det var breaking news, da danskerne i 1992 stemte nej til den Maastrichttraktat, som vores politikere selv havde været med til at forhandle hjem. Knap et år senere stemte danskerne ja til samme traktat, men med fire forbehold forhandlet hjem i Edinburgh. Hvordan kom vi fra et nej til et ja? 
Større

Da Danmark samlede Europa

Da Anders Fogh Rasmussen den 13. december 2002 præsenterede den nye europæiske familie i Bellacentret i København, var det kulminationen af en udvikling, som startede med Berlinmurens fald i 1989. Og Danmark spillede en ganske betydelig rolle i forløbet.

Senest opdateret: [21.12.2023]
Sideansvarlig: Kirstine Chege