EU på skoleskemaet på ungdomsuddannelserne
Med EU på skoleskemaet har vi lavet en række gratis undervisningsfilm, rollespil, publikationer, elevopgaver og lærervejledninger, som gør det nemmere for dig som underviser på en ungdomsuddannelse at arbejde med EU i undervisningen.
Undervisningsforløb, du kan bruge i din hverdag
Med vores undervisningsforløb får du hjælp og inspiration til at skræddersy et EU- forløb, som passer til lige netop din klasse og undervisning. Hvert forløb er lavet i tre versioner:
- Minimum: 1 modul á 90 minutter.
- Udvidet: 2 moduler á 90 minutter med elevforberedelse
- Ekspert: 3-5 moduler á 90 minutter med elevforberedelse.
På den måde kan du vælge den model, som bedst passer til eleverne faglige niveau og den tid, I har til rådighed. Alle undervisningsforløbene er lavet i overensstemmelse med Undervisningsministeriets kompetenceområder og mål for samfundsfag.
Inspiration til din daglige undervisning
Mangler du inspiration og undervisningsmaterialer til, hvordan du kan arbejde med EU i undervisningen? Folketingets EU-Oplysningen har lavet en bred vifte af gratis undervisningsmaterialer, der gør det nemt og engagerende at sætte EU på skoleskemaet.
Materialerne er designet til at være let tilgængelige og relevante for eleverne på ungdomsuddannelser. Derfor dækker de både grundlæggende og avancerede emner om EU.
- Publikationer
- Podcast
- Undervisningsfilm
Grundbog om EU, der kan bruges som lærergrundbog eller til eleverne på ungdomsuddannelser.
Bogen behandler EU ”på kryds og tværs” og gennemgår på en lettilgængelig måde alle de vigtigste emner for at forstå, hvad EU er for en størrelse, f.eks.: Medlemslande, EU’s historie, traktater, lovgivning, de danske forbehold, udvalgte politikområder og meget mere. Undervejs er der konkrete cases.
3. udgave af EU på kryds og tværs blev udgivet i marts 2025
Bestil et klassesæt
Læs den digitale version
Podcastserie: Danmark i Europa
Podcastserie i tre afsnit, som kan bruges i din forberedelse eller undervisning.
Podcastvært Anne Sofie Allarp og en række centrale aktører genoplever EF-afstemningen i 1972, Danmarks nej til Maastrichttraktaten og EU-udvidelsen mod øst.
Podcasten er produceret i 2022 da Danmark markerede 50 året for indmeldelsen i EU. Du kan også lytte til podcasten på I-tunes, Podimo, Spotify og, hvor du ellers lytter til podcast.
Mere information om podcastserien
Senest opdateret: [12.05.2025]