I et forsøg på at systematisere indsatsen med at sikre overholdelsen af retsstatsprincippet i medlemslandene præsenterede Kommissionen i 2019 en meddelelse om styrkelse af retsstatsprincippet i EU. 

Den grundlæggende tanke var, at Kommissionen ikke alene bør reagere, når der opstår problemer med overholdelse af retsstatsprincippet i et medlemsland, men fremover skal der i højere grad også være fokus på at forebygge eventuelle problemer. Det er f.eks. ved tidligt at identificere problemer og gå i dialog med medlemslandet, og på generelt at fremme forståelsen af retsstatsprincippet. 

Kommissionens rapport fra juli 2022, der kortlægger retsstatsprincippet i EU og i hvert enkelt medlemsland viser, at udfordringerne for retsstaten er vokset i de senere år. I rapporten fremgår det også, at retsstatsprincippet er til gavn for alle, og borgere i EU bakker op om retsstatsprincipperne. Men der er også store udfordringer på nogle områder i enkelte medlemslande, bl.a. når det gælder retssystemets uafhængighed og pressefriheden. 

Landespecifikke drøftelser

Foruden en samlet rapport over retsstatsprincippet i EU har Kommissionen taget pulsen på retsstatsprincippet i hvert enkelt land. Ifølge planen skal de landespecifikke rapporter drøftes i Rådet – fem lande vil blive gennemgået af hvert formandskab (hvert halve år).

Sådan står det til i Danmark

Det står overordnet godt til med retsstatsprincippet i Danmark. Kommissionen fremhæver, at det danske retsvæsen i høj grad anses for at være uafhængigt. Korruptionsniveauet er det laveste i EU, og samfundet bygger på en ”integritetskultur”, der f.eks. er med til at forhindre korruption. 

Kommissionen fremhæver dog også en række områder, hvor der er plads til forbedring. Det anbefales bl.a., at der indføres regler i forhold til whistleblowerordninger (svingdørsproblematikken), hvor politikere går direkte over til politisk lobbyarbejde. Derudover anbefaler Kommissionen ny lovgivning, der fokuserer på finansieringen af de politiske partier.