EU medlemslande
EU består i dag af 27 medlemslande, der tilsammen har tæt på 450 millioner indbyggere.
EU's medlems- og kandidatlande
Da det europæiske samarbejde startede, var der kun seks medlemslande: Belgien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Nederlandene og Vesttyskland. Siden er samarbejdet gradvist blevet udvidet til de nuværende 27 medlemslande. Ni lande har officielt status som kandidatland, og et enkelt bliver regnet for at være potentielt kandidatland. Mens Storbritannien med Brexit i 2020 blev det første - og hidtil eneste - land, som har forladt den Europæiske Union.
Ifølge traktaterne kan alle europæiske stater, som overholder EU's værdier, ansøge om medlemskab. Men det er ikke nærmere defineret, hvor Europas grænser ligger. I 1987 blev Marokkos kandidatur dog afvist, fordi landet ikke var et europæisk land.
Læs mere om optagelsen af nye lande i EU
EU's medlems- og kandidatlande