EU’s asylpolitik handler om at håndtere flygtninge, der kommer til Europa fra lande med krig og kriser. 

EU har et fælles asylsystem, fordi EU er et område med åbne grænser og fri bevægelighed. På grund af retsforbeholdet er Danmark som udgangspunkt ikke med i den fælles asylpolitik. På visse områder er Danmark dog alligevel med og har forhandlet parallelaftaler.

Det fælles europæiske asylsystem drejer sig om fire spørgsmål:

1. Hvilket land behandler asylansøgeren?
   Det er reglerne i det såkaldte Dublinsystem, der fastsætter, hvilket land der er ansvarligt for at behandle en asylansøgning. Hovedreglen siger, at det land, asylansøgeren først ankom til (og blev registreret med fingeraftryk i), skal behandle ansøgningen. For at identificere asylansøgerne har EU opbygget en database med asylansøgeres fingeraftryk. Databasen hedder Eurodac.
   Danmark deltager på trods af retsforbeholdet i dette samarbejde gennem parallelaftaler.
2. Hvordan skal asylansøgeren behandles, mens ansøgningen undersøges?
   EU har fastsat regler for, hvilke vilkår medlemslandene skal tilbyde asylansøgerne. Det handler bl.a. om indkvartering, kost, mulighed for at arbejde og for at modtage lægehjælp, hvis asylansøgerne bliver syge.
   Danmark deltager ikke i dette samarbejde, men lever dog op til hovedparten af kravene gennem dansk lovgivning.
3. Hvordan skal ansøgningen behandles?
   EU har fastsat minimumsstandarder for behandling af ansøgninger, f.eks. tidsfrister, asylansøgeres mulighed for at få juridisk rådgivning og klageadgang.
   Danmark deltager ikke i dette samarbejde, men lever dog op til hovedparten af kravene gennem dansk lovgivning.
4. Hvem kan opnå asyl?
   EU’s regler for, hvornår en asylansøger er kvalificeret til at få asyl, bygger hovedsagelig på internationale regler i FN’s flygtningekonvention fra 1951. Flygtningekonventionen siger, at personer, der er individuelt forfulgte, har ret til beskyttelse, det vil sige asyl.
   Derudover giver EU-reglerne mulighed for at få en såkaldt subsidiær beskyttelse. Den beskyttelse gives til personer, der ikke kan få flygtningestatus, men som heller ikke kan sendes hjem til deres hjemland uden reel risiko for at lide alvorlig overlast, f.eks. tortur. 

Danmark deltager på grund af retsforbeholdet ikke i dette samarbejde, men Danmark har ligesom 144 andre lande underskrevet FN’s flygtningekonvention. Faktisk var Danmark det første land i verden, der underskrev konventionen i 1952. Danmark har tilsvarende regler på området.

Læs mere på vores temaside

Civilret handler om forholdet mellem f.eks. to borgere eller en borger og en virksomhed. Civilret omfatter formueret, aftaleret, ejendomsret, arveret og familieret, men ikke offentlig ret.

EU har ikke fælles harmoniseret civilret. Det vil sige, at EU ikke har vedtaget fælles regler, som erstatter reglerne i hvert enkelt land. I stedet har EU vedtaget fælles regler, som udpeger, hvilket lands regler der gælder i hvilke situationer.

Målet har været at finde fælles løsninger på situationer, hvor borgere og virksomheder er involveret i grænseoverskridende tvister som f.eks.:

• Mænd og kvinder, der gifter sig på tværs af grænserne, får børn, flytter til et andet land eller bliver skilt igen. Hvilket lands regler om skilsmisse og forældremyndighed gælder – moderens eller faderens hjemlands? Det land, de bor i –  eller det land, børnene blev født i?   
• Virksomheder har hjemsted i et land, producerer  varer i et andet land, har datterselskab i et tredje og sælger produkterne i mange EU-lande. Hvis virksomheden går konkurs, hvilket lands regler gælder så?
• Borgere og virksomheder køber varer fra andre lande over nettet, men de er i stykker eller kommer aldrig frem. Hvilke regler gælder da?

EU har vedtaget regler, der skal gøre det lettere at håndtere sådanne situationer. Det skal sikre, at borgerne har lige så let adgang til domstole og myndigheder i andre EU-lande som i deres eget land. 

Danmark deltager ikke i EU's civilretlige samarbejde på grund af retsforbeholdet. Men Danmark har indgået to såkaldte parallelaftaler på civilretsområdet.

Schengen er et grænsesamarbejde mellem en række europæiske lande. Formålet er at skabe et fælles område uden indre grænser, men med en fælles ydre grænse. Det betyder, at man har fjernet personkontrollen ved grænserne mellem landene inden for Schengenområdet.

Schengensamarbejdet handler også om at styrke landenes samarbejde om at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og illegal indvandring.
Siden 2001 har Danmark deltaget fuldt ud i Schengensamarbejdet. Derfor skal du ikke længere vise pas, når du kører over grænsen til Tyskland eller igennem paskontrol, når du f.eks. flyver til Polen eller Italien.

Schengensamarbejdet omfatter 23 ud af 27 EU-lande: Tyskland, Frankrig, Belgien, Holland, Luxembourg, Italien, Spanien, Portugal, Østrig, Grækenland, Danmark, Finland, Sverige, Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovenien, Slovakiet, Tjekkiet, Ungarn, Malta og Kroatien.
Schengen omfatter også fire lande, der ikke er medlem af EU: Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein.

Fælles visumregler

Et Schengenvisum er et dokument, som statsborgere fra en række lande uden for Schengensamarbejdet skal have for at kunne rejse i Schengenlandene. Et Schengenvisum giver adgang til at rejse rundt i alle Schengenlandene i en periode på op til 3 måneder. Hvis man ønsker at opholde sig inden for Schengenområdet i længere tid, skal man ansøge om opholdstilladelse.
De fælles visumregler gælder ikke for Irland, som ikke deltager i denne del af Schengensamarbejdet. Det samme gør sig gældende for Grønland og Færøerne, som ikke har indgået samarbejdsaftaler med EU om Schengen.

Danmarks grænsekontrol

Som udgangspunkt tillader Schengensamarbejdet ikke grænsekontrol ved de indre grænser mellem Schengenlandene. Der er dog mulighed for at indføre en midlertidig grænsekontrol i ekstraordinære situationer, hvis der er fare for den offentlige orden og interne sikkerhed i et Schengenland.

Danmark har siden den 4. januar 2016 iværksat midlertidig grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse. Fra den 12. november 2019 påbegyndes også midlertidige grænsekontrol mellem Sverige og Danmark. Formålet er at forhindre alvorlig og organiseret kriminalitet i at sprede sig.

Den danske midlertidige grænsekontrol, begrundet i en forhøjet terrortrussel, er forlænget med seks måneder fra d. 11. november 2022.

Grænselukninger under coronakrisen

Den 14. marts lukkede Danmark grænserne for at forhindre spredning af coronavirus. Efterfølgende har Danmark delvist genåbnet grænserne. Danmark har desuden introduceret en yderlig midlertidig grænsekontrol begrundet i covid-19, der løber fra den 12. maj til 12. november 2020. Dette vil altså være de første seks måneder af en periode med midlertidig grænsekontrol, der maksimalt kan forlænges i to år.

Læs mere på vores temaside

I EU har fælles ydre grænser og arbejdsmarkeder skabt et ønske om en fælles politik for migration. Danmark deltager på grund af retsforbeholdet ikke i dette samarbejde. Politikken handler primært om tre elementer.

1. EU’s indsats for at bekæmpe ulovlig indvandring
   Ulovlig indvandring skal forstås som personer, der opholder sig i EU uden en opholdstilladelse. EU's indsats mod ulovlig indvandring handler bl.a. om at gå efter de arbejdsgivere, der ansætter migranter uden lovligt ophold, fordi et sådant sort arbejdsmarked er med til at tiltrække flere illegale migranter.
2. Organisering af lovlig indvandring
   EU har fælles regler, der skal gøre det nemmere for kvalificeret arbejdskraft at komme til Europa for at  arbejde. Det handler bl.a. om at indføre en ansøgningsprocedure om en samlet opholds- og arbejdstilladelse.
3. Samarbejde med tredjelande
   EU samarbejder med de lande, indvandrerne kommer fra (oprindelseslandene) og har rejst igennem (transitlande), om hjemsendelse. EU har såkaldte partnerskaber med en række lande.

Læs mere på vores temaside

For at bekæmpe menneskehandel, terrorisme og anden organiseret, international kriminalitet samarbejder EU-landene om politi og strafferet.

Politisamarbejdet

Medlemsstaterne har selv ansvaret for deres politi, men i EU er der oprettet et politisamarbejde, Europol (European Police Office). Samarbejdet i Europol går ud på at forebygge og bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. Det kan være pædofile netværk, narkobander, it-kriminalitet, menneskesmuglere eller våbenhandlere, der opererer på tværs af grænserne i Europa.

Danmark deltager på grund af retsforbeholdet ikke i dette samarbejde, men har særaftale med Europol.

Samarbejdet om strafferet

Medlemsstaterne har hovedansvaret for at beslutte, hvilke handlinger der skal være strafbare, og hvilke niveauer for straffe man vil indføre. Det er desuden nationale domstole, ikke EU-Domstolen, der dømmer i straffesager.

EU kan dog bl.a. vedtage minimumssanktioner (f.eks. bøde, fængsel eller frakendelse af rettigheder) for kriminelle handlinger, der har et klart grænseoverskridende element. Det kan være terrorisme, menneskehandel, korruption, cyberkriminalitet, hvidvaskning af penge, forfalskning af euro eller ulovlig våbenhandel.