Den Europæiske Stabilitetsmekanisme (ESM) skal hjælpe kriseramte eurolande, så finansielle problemer ikke spreder sig til hele euroområdet. Det er meningen, at ESM skal være en permanent del af EU’s værn mod gældskriser og lignende, så eurolandene ikke ender i endnu en krise som den i 2010, der var årsag til ESM’s oprettelse. Det er som udgangspunkt kun eurolandene, der giver penge til ESM og kan søge støtte derfra.

ESM er designet på den måde, at et land selv skal anmode om at få finansiel støtte til at afværge kriser. Når et medlemsland har anmodet om hjælp, vurderer ESM, om det er nødvendigt at give finansiel støtte for at sikre euroområdets finansielle stabilitet. Det betyder, at euroområdet generelt skal være truet finansielt, før ESM hjælper et medlemsland. ESM kan yde finansiel støtte på mange måder og samtidig er støtten langt fra gratis. Derimod skal det eller de medlemslande, der får hjælp fra ESM, ofte gennemføre økonomiske reformer, der skal forbedre landets økonomi og tilbagebetale lånet. Et eksempel på dette er mange af de økonomiske reformer, som Grækenland har gennemført siden 2010.

Eurolandene iværksatte ESM ved at underskrive den mellemstatslige ESM-traktat, som trådte i kraft den 8. oktober 2012. Derfor er ESM en del af EU’s mellemstatslige arbejde.

ESM er organiseret i et repræsentantskab bestående af eurolandenes finansministre og en bestyrelse, hvor eurolandene også er repræsenteret. Derudover har ESM en administrerende direktør. Alle tre er med til at tage beslutninger angående finansiel hjælp til eurolande, og når der tages beslutninger, er landenes stemmer vægtet i forhold til, hvor mange penge de har givet til ESM.