Klimakamp i retssale: Forbyder Parisaftalen at udvide lufthavne?

Nej, men i Storbritannien er Parisaftalen en (foreløbig) hindring for at udvide Heathrowlufthavn.

Klimaaktivister vinder retssag over den britiske transportminister

Domstolen afviste ministerens godkendelse af byggeplanerne for udvidelsen af Heathrow.

Sagen kort: lufthavnen 

80 millioner flypassagerer lettede fra Heathrow i 2019. Lufthavnen er en af de travleste i verden, og ejerne vil gerne bygge en tredje landingsbane, hvorfra 700 ekstra fly kan lette dagligt. Byggeriet er godkendt af den britiske transportminister. Klimaaktivister kæmper mod planerne. De mener, at en ny landingsbane vil medføre en højere CO2-udledning . Fortalere for udvidelsen mener, at den vil bidrage til økonomisk vækst, som der er ekstra brug for efter Brexit. 

Dommen: ulovlig godkendelse 

Sagen blev behandlet ved en britisk domstol i februar 2020. Dommeren sparkede udvidelsesplanerne til hjørne, fordi ministeren havde overtrådt den britiske planlov. Ifølge loven skal sådanne store projekter også tage hensyn til klimaet. Derfor må transportministeren kun godkende en ny landingsbane, hvis regeringen samtidig viser, hvordan den har tænkt sig at overholde Parisaftalens forpligtelser.

Transportministeren kan altså komme med et nyt forslag, hvor der skal tages højde for Parisaftalens mål om at holde den globale temperaturstigning på 1,5 grad. 

Læs mere om Parisaftalen Læs resumé af dommen fra den britiske appeldomstol Læs mere om klima og grøn omstilling i EU

Klimaaktivister bruger domstole 

Cirka 900 hollændere mente, at deres regering ikke gjorde nok for at sænke landets CO2-udledning. De anlagde en retssag, som gik hele vejen til Hollands højesteret, der i 2019 fastslog, at regeringen er forpligtet til at sænke landets CO2-udledning med 25 pct. (fra 1990-niveau) inden udgangen af 2020. 
Læs mere om sagen på den hollandske højesterets hjemmeside

Senest opdateret: [21.03.2024]
Sideansvarlig: Amalie Signe Loof Johansen