Europaparlamentsvalg
Der er afholdt direkte valg til Europa-Parlamentet hvert femte år siden 1979.
Hvert land bestemmer selv, hvordan valget skal foregå, men der skal sikres ligestilling mellem kønnene og hemmelig afstemning. Ved valg til Europa-Parlamentet anvendes forholdstalsvalgmetoden. Valgretsalderen er 16 år i Østrig, Belgien, Tyskland og Malta, 17 år i Grækenland og 18 år i de resterende medlemslande.
Medlemmerne af Europa-Parlamentet har fået større indflydelse i EU gennem årene. EU’s love skal eksempelvis nu også vedtages i Europa-Parlamentet, hvilket ikke altid har været tilfældet.
Der har ikke altid været direkte valg
I de første år blev medlemmerne udpeget af de nationale parlamenter. I Danmark var en række af Folketingets medlemmer også udpeget til at være medlem af Europa-Parlamentet. Den gamle ordning med at udpege medlemmer fra de nationale parlamenter svarer lidt til den måde, hvorpå folketingsmedlemmer i dag deltager i parlamentariske forsamlinger i NATO, FN og Europarådet. Man indførte sidenhen direkte valg til Europa-Parlamentet for at gøre EU mere demokratisk.
Lav stemmeprocent
Europaparlamentarikerne har stor indflydelse. Selv om, at deres indflydelse er vokset igennem årene, så er valgdeltagelsen faldet. Men i 2019 så vi i Danmark for første gang en stor fremgang i valgdeltagelsen. Stemmeprocenten steget – hele 66,02 % af danskerne stemte. Ved sidste valg i 2014 var stemmeprocenten 56,3 %. Den samlede stemmeprocent i de 28 medlemslande endte på 50,95 procent ved valget i 2019, og det er den højeste siden 1999. Næste valg til Europa-Parlamentet bliver afholdt i 2024.
Dansk stemmeprocent ved valg til Europa-Parlamentet
Senest opdateret: [21.03.2024]
Sideansvarlig:
Tomas Heron