En traktat er en juridisk bindende aftale indgået mellem to eller flere lande.
EU’s målsætninger, kompetence, politiske og juridiske instrumenter m.m. er beskrevet i de traktater, der er indgået mellem EU’s medlemslande. Traktaternes bestemmelser udgør grundlaget for al anden EU-ret. Det betyder, at EU’s andre regler – forordninger, direktiver, beslutninger m.m. – både i indhold og tilblivelse skal være i overensstemmelse med traktaterne.
EU-samarbejdet er baseret på flere traktater, heraf er Rom-traktaten, Maastricht-traktaten og Euratom-traktaten alle grundlæggende traktater. De grundlæggende traktater er ændret eller suppleret op til flere gange af andre traktater, der ikke i sig selv er grundlæggende traktater, fordi de kun indeholder justeringer af de ”gamle” traktater. Amsterdam-, Nice- og Lissabontraktaten er eksempler herpå.
Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Præambel
Første del - Principper: art. 1-17
Anden del - Ikke-forskelsbehandling og unionsborgerskab: art. 18-25
Tredje del - Interne politikker og foranstaltninger: art. 26-197
Fjerde del - De oversøiske lande og territoriers associering: art. 198-204
Femte del - Unionens optræden udadtil: art. 205-222
Sjette del - Institutionelle og finansielle bestemmelser: art. 223-334
Syvende del - Almindelige og afsluttende bestemmelser: art. 335-358
Samtlige artikler
Bilag