• Tidslinje over EU's historie

 

Elevforberedelse:

Eleverne skal som forberedelse til modulet studeret tidslinjen over EU’s historie, så de både har læst teksten og set de forskellige filmklip på temasiden.

Modul 1:

• Klassen inddeles i par, så elever med samme forberedelsesniveau arbejder sammen.
• Pararbejde om elevopgaver til temaet.
• Klassediskussion om spørgsmålene og de væsentligste pointer ved EU’s historie.

 Modul 2:

• Vælg 1-2 af de foreslåede elevøvelser (under "Inspiration til underviseren") på hjemmesiden.
• Opsamlende klassediskussion: Hvad har vi lært af øvelserne?

Elevforberedelse:
Eleverne har som forberedelse studeret tidslinjen over EU’s historie, så de både har læst teksten, set de forskellige filmklip på temasiden og læst anden grundbogslektie (se forslag nedenfor) fordelt på de enkelte moduler.

Modul1:

• Klassen inddeles i par, så elever med samme forberedelsesniveau arbejder sammen.
• Pararbejde om elevopgaver til temaet.
• Klassediskussion om spørgsmålene og de væsentligste pointer ved EU’s historie.

Modul 2-5

• Vælg 2-4 af de foreslåede elevøvelser (Under "Inspiration til underviseren") på hjemmesiden.
• Opsamlende klassediskussion: Hvad har vi lært af øvelserne om EU’s historie, som vi kan anvende fremover?

Forslag til lektier:

EU på kryds og tværs.

Podcastserien »Danmark og Europa« 

Hans Branner: Det politiske Europa. En grundbog om EU. 3. udgave. Columbus, 2017. Side 9-29 (vælg uddrag efter egne præferencer). 
Peter Nedergaard: Hvordan fungerer Den Europæiske Union? En grundbog om EU efter Lissabon-traktaten. 2. udgave. Forlaget Columbus, 2013. Side 28-47. 
Jacob Langvad: Europas svære fællesskab. Columbus, 2015. Side 9-17. 
Morten Kelstrup m.fl.: Europa i forandring. En grundbog om EU’s politiske og retslige system. 3. udgave. Hans Reitzels Forlag, 2017. Side 45-85 (vælg uddrag efter egne præferencer). 

Øvelsen er baseret på, at eleverne har læst eller som minimum har mulighed for undervejs at læse en tekst om EU’s historie. Eleverne danner par, evt. bare som de sidder i klassen, og bedes lave et kausaldiagram, der med kasser og pile forklarer, hvordan EU har udviklet sig. 

Kausaldiagrammet skal ikke indeholde en opremsning af traktatnavne med pile imellem, men faktisk forklare kronologisk i kort stikordsform, hvorfor EKSF/EF/EU er opstået, og hvorfor EU har den form, som det har i dag. Det anbefales, at eleverne kun arbejder sammen 2 og 2 (evt. 3 i enkelte grupper), og at man undgår grupper med 4 medlemmer eller flere, da det er vanskeligt at sidde flere end 2-3 personer om et kausaldiagram. 

Lad eleverne tegne på et almindeligt A4-ark eller bed dem anvende et diagramvenligt program på deres computer. Udvælg efter ca. 20-30 min. et par, som skal præsentere deres kausaldiagram for holdet. Resten af holdet får mulighed for at stille opklarende spørgsmål og give korrigerende kommentarer. 

Holdet deles op, alt efter om de har læst lektien om EU’s historie eller ej (se forslag). De elever, der ikke har læst, bliver bedt om at læse. Den gruppe, der har læst lektien, får udleveret en række blanke sedler. På sedlerne skal de skrive et udsagn om EU’s historie. Udsagnet kan enten være sandt eller falsk. 

Når de ikke-forberedte elever er færdige med at læse teksten, og de forberedte elever er færdige med at skrive forskellige udsagn på sedler, inddeles eleverne i 4-mandsgrupper (eleverne blandes). Grupperne bytter nu sedler med hinanden, så man får en række ukendte udsagn, som gruppen tager stilling til uden hjælpemidler (dvs. uden at kigge i teksten). På hver seddel skrives ”sandt” eller ”falsk”. 

Når alle udsagn er gennemgået, bytter grupperne tilbage, og de retter hinandens bedømmelser. For hver korrekt bedømmelse får gruppen 1 point. Har en gruppe skrevet falsk og tilføjet det korrekte svar, får gruppen 2 point for bedømmelsen. Antal point tælles op, og der kåres en vinder. 

Øvelsen forudsætter, at holdet har gennemgået EU’s historie, og at de har en god tekst, som de kan vende tilbage til efter relevante informationer (se forslag). Eleverne inddeles i grupper med 4-5 elever i hver. Grupperne får nu rigeligt med tid til research (30-50 min.). Forberedelsestiden skal de bruge på at finde citater, interviews og viden om EU’s fædre, så hver person i gruppen kan spille rollen som en af disse personer. 

Én af eleverne i hver gruppe spiller rollen som interviewer i himlen, der spørger f.eks. Robert Schuman, Konrad Adenauer, Alcide De Gasperi eller Jean Monnet om deres tanker og ønsker, dilemmaer og udfordringer i forhold til det europæiske samarbejde (se fx https://europa.eu/european-union/about-eu/history_da for inspiration). Eleverne kan også vælge Charles de Gaulle, Margaret Thatcher, Jacques Delors eller andre vigtige figurer. Grupperne sammensætter selv persongalleriet – blot karaktererne er relevante for EU’s historie. 

Grupperne præsenterer deres interviews for resten af holdet, når deres forberedelsestid er forbi. Der gives vejledende 5-10 min. til hele præsentationen, så alle grupper kan nås inden for en overskuelig tidsramme. Eleverne skal selvfølgelig prøve at give så historisk korrekte svar som muligt, men det øger underholdningsværdien betragteligt, hvis de tør freestyle lidt, når interviewet først går i gang. 

Øvelsen er baseret på, at holdet har arbejdet med integrationsteorierne, da den er velegnet til at få sat teorierne helt på plads på en sjov måde. Eleverne får en lille seddel af læreren med navnet på den teori, som de skal repræsentere. Eleverne må ikke afsløre teorinavnet på sedlen for de andre på holdet, da de andre senere skal gætte ud fra godt skuespil. 

Eleverne får nu 5-10 min. til individuelt at genopfriske den teori, de har trukket (specielt hvis det er nogle dage siden, teorierne blev gennemgået). Her kan de anvende bøger, notater osv. Visse svage elever, der på trods af lidt repetitionstid stadig er usikre på, hvordan de skal spille rollen og indholdet i deres teori, får mulighed for at konsultere læreren (evt. på gangen, hvor de andre ikke hører det), så de kan føle sig trygge ved øvelsen. 

Det anbefales at tilstræbe en nogenlunde normalfordeling af teorirollerne. Hvis man kun har gennemgået de tre klassiske integrationsteorier – føderalisme, (neo)funktionalisme og intergovernmentalisme – kan det være en god idé at dele et stort hold op i to, da der vil blive for mange genganger-roller på et 30-personers hold. Hvis man har nyere integrationsteorier med, så kan hele holdet sagtens være med i samme omgang. 

Eleverne cirkulerer nu rundt med hver deres ark, interviewer hinanden og noterer deres gæt på deres egen seddel. Det anbefales, at eleverne kun interviewer hinanden 2 og 2, da der er risiko for, at det kan blive mere useriøst/uselvstændigt, når de klumper sammen i grupper med 3 eller flere. Formelt er målet, at alle får udfyldt deres ark, så man ved, hvilken teorirolle alle på holdet har spillet, men reelt er formålet, at eleverne får opøvet kompetencen til at identificere de forskellige integrationsteorier (og derfor betyder det ikke så meget, om eleverne når rundt om alle på holdet, inden timen slutter). 

Spørgsmålet, som eleverne kan stille hinanden i starten af interviewet, kunne f.eks. lyde således ”Hvordan vil du forklare EU’s udvikling?”. Bagefter kan eleverne bede hinanden om at uddybe, så de lettere kan gætte, hvilken integrationsteori der er tale om. Eleverne må selvfølgelig ikke afsløre deres egen teori, men hvis makkeren undervejs i interviewet gætter, er de velkomne til at svare ja/nej.