• 0

Elevopgaver til temaet: 50 år sammen i EU - hvor skal vi hen nu?

Se korte reportagefilm om Danmarks 50 år i EU, lyt til historisk podcastserie og dyk ned i elevopgaver og lærervejledning.

Introduktion til tema

I år er det 50 år siden, at Danmark trådte ind i EU (dengang EF). Siden indtrædelsen er EU-samarbejdet vokset, både målt på medlemslande og sagsområder (breddeintegration), men også hvad angår overstatslige aftaler og suverænitetsafgivelse (dybdeintegration). 

Danskere har gennem alle årene været delt mellem EU-skeptikere og EU-tilhængere. Stærkest kom uenigheden til udtryk ved Maastrichttraktaten i 1992/93. Traktaten markerede overgangen fra et europæisk fællesskab (EF) til en decideret union med langt tættere samarbejde f.eks. inden for retspolitik, sikkerhedspolitik og pengepolitik. Danskerne stemte først nej, men siden ja til en revideret version med de fire forbehold.

Du kan dykke ned i nogle af debatterne, når tv-vært Christian Degn i 5 reportagefilm undersøger danskernes holdninger til Danmarks EU-medlemskab . Du kan også lytte dig igennem Danmarks EU-historie i en podcastserie i 3 afsnit i godt selskab med radiovært Anne Sofie Allarp.
Afsnit 1: Krags store projekt - Danmark som en del af Europa (podcast) Afsnit 2: Kompromiset i kopirummet - historien om de danske forbehold (podcast) Afsnit 3: Da Danmark samlede Europa (podcast)

Emne 1: Kultur og værdier

Opgave 1: Lektie eller gruppearbejde

Ligesom USA har et flag, der er fælles for alle staterne, har EU et flag, der er fælles for alle medlemslandene. Men hvad betyder EU-flaget egentlig for os danskere? Og hvilken symbolsk værdi havde det, da vi som union fik et fælles flag? 

  • Undersøg historien bag EU-flaget. Skriv ned, hvilke symboler og historie, flaget har? Hvilke primære forskelle (symbolske, kulturelle og historiske) har EU-flaget med Dannebrog? 
 
  • Hvad siger lovgivningen i Danmark om at flage med andre flag end Dannebrog? Må alle flage med EU-flag i Danmark?
   
Langt de fleste stater i USA har deres eget flag, men Stars And Stripes er uden sammenligning det vigtigste symbol i alle amerikanske delstater. Sådan er det typisk i føderationer (forbundsstater).
 
  • Er EU på vej til at blive en føderation af lande, hvor der er en central lovgivningsmagt, en fælles kulturel identitet og et fælles flag?

  • Eller vil EU altid højst være en konføderation (statsforbund), hvor suveræniteten altid bevares i de enkelte medlemslande?

  • Lav en tegning, der forklarer EU’s fremtid som henholdsvis føderation og konføderation.

Emne 2: Indre marked og velfærd

Opgave 1: Lektie eller gruppearbejde

EU beskytter sine medlemslande på to forskellige måder. For det første er der frihandelsaftaler mellem medlemslandene. For det andet gennem en lang række regler, der forbyder virksomheder at producere eller sælge bestemte produkter i EU (dette kaldes en harmonisering af varer). Det sker typisk, fordi produkterne indeholder skadelige stoffer, eller på anden måde vurderes at være farlige.
 
  • Læs i temaet "Frihandel og vækst", hvad frihandelsaftalerne betyder i praksis. Skriv ned, hvilke fordele EU-landene får af frihandlen. Hvilke ulemper kan der være? 
 
  • Beskriv, hvilke fordele og ulemper harmoniseringen og det indre marked har for befolkningen og virksomheder i EU.
 
Det indre marked styrker samarbejdet mellem EU-landene. Men når man laver fælles regler mellem landene, kræver det et tæt samarbejde og behov for fælles regler på en række områder (spillover-effekten).
 
  • Forklar, hvad det betyder for EU-landene ud fra et integrationsteoretisk perspektiv (brug f.eks. kapitel 6 i Branner, Hans: Det Politiske Europa 3. udg., forlaget Columbus, 2018).   
 

Emne 3: Klima og miljø

landmand EU_FT - Fotograf CHRISTOFFER REGILD

Opgave 1: Lektie eller gruppearbejde

Verden har brug for mere og mere energi, men EU har besluttet, at det skal ske via en satsning på vedvarende (bæredygtig) energi. Men der er en række dilemmaer, der lige nu presser EU til at se på nye veje til at nå deres mål.
 
  • Hvor meget skal vi i Danmark reducere vores udledning for at leve op til EU’s mål? Skriv svarene ned.
 
Indtil for ganske nylig har naturgas og atomkraft været udelukket, da det var klassificeret som ikkebæredygtigt. Men ved årsskiftet kom Europa-Kommissionen pludselig med et ændringsforslag, der lagde op til, at naturgas og atomkraft kunne betragtes som vedvarende energi.
 
Da Rusland i februar 2022 invaderede dele af Ukraine, reagerede EU med en lang række sanktioner mod Rusland, hvilket fik Putin til at lukke for gastilførslen til EU. Det gjorde behovet for energiproduktion i EU endnu større, og Europa-Kommissionens forslag blev stemt igennem trods indsigelser i Europa-Parlamentet.
 
Læs om forløbet (se links nedenfor), og skriv følgende ned:

  • Hvor mange danske parlamentarikere var imod at reklassificere naturgas og atomkraft som vedvarende energi?

  • Niels Fuglsang (fra Socialdemokratiet) citeres i Altingets artikel nedenfor. Hvad var ifølge ham udslagsgivende for, at Europa-Parlamentet endte med at give naturgas og atomkraft det grønne stempel?

  • Hvor mange medlemmer har Danmark af Europa-Parlamentet, og hvorfor har vi netop dette antal?

  • Hvad viser forløbet om at give naturgas og atomkraft det grønne stempel om magtfordelingen i EU (mellem institutioner og medlemslande)?

  • Nu er naturgas og atomkraft ifølge EU vedvarende energi. Det løser en del af den aktuelle energikrise, men er atomkraft vejen frem?

Emne 4: Folkestyre og suverænitet

Opgave 1: Lektie eller gruppearbejde

Det indre marked er en grundsten i EU. Men når man har et stort fælles marked, kræver det også en standardisering (harmonisering) af en lang række regler og rettigheder.
 
Et godt eksempel på dette er køre-hviletidsbestemmelser, der bl.a. skal garantere transportbranchens chauffører rettighed til hvil og dermed f.eks. undgå, at de falder i søvn bag rattet. Harmoniseringen af regler sikrer altså ens rettigheder og regler på tværs af grænser og skubber dermed yderligere på integrationen af medlemslandene i EU (spillover-effekt).
 
 
  • Når der laves nye love i EU, sker det enten via et direktiv eller en forordning. Skriv forskellene på de to ting ned.
 
Når EU-love implementeres i alle EU-lande, kan man argumentere for, at landet mister suverænitet eller selvbestemmelse (formel suverænitet). På den anden side vinder landet medbestemmelse, fordi det er med til at lovgive i hele EU (reel suverænitet).
 
  • Hvilke argumenter fremføres i videoen nedenfor henholdsvis for og imod suverænitetsafgivelse.
 
EU udformede i 2019 et såkaldt orlovsdirektiv, som skal sikre lige rettigheder og vilkår i forbindelse med barsel. Folketinget blev i 2021 enige om, hvordan direktivet skal implementeres i Danmark.
 
  • Skriv ned, hvordan den konkrete lovgivning endte med at se ud i Danmark.
 
  • EU-direktivet tvinger altså Danmark til at lovgive på området. Er det i tråd med danskernes ønsker? Skriv ned, hvad artiklen nedenfor siger om emnet.
 
  • Hvordan ser det ud med deling af barsel lige nu? Find svaret om ligestilling i Danmark hos Danmarks Statistik. Skriv ned, hvilket problem EU’s orlovsdirektiv vil løse.

Emne 5: Sikkerhed og grænser

Opgave 1: Lektie eller gruppearbejde

I EU er der i princippet åbne grænser mellem landene. Vi kan altså færdes frit og skal i princippet ikke engang medbringe pas, når vi rejser mellem EU-lande (selv om det anbefales). Det skyldes den aftale, vi kalder Schengensamarbejdet.
 
  • Hvornår blev aftalen indført, hvorfor hedder det Schengensamarbejdet, og hvornår indtrådte Danmark?
 
  • I 2016 indførte Danmark en midlertidig grænsekontrol – i første omgang kun mod Tyskland, men siden hen også mod Sverige. Hvad var begrundelsen for at indføre den midlertidige grænsekontrol? Skriv svaret ned.
 
  • Vi har siden 2016 haft midlertidig grænsekontrol. Men hvordan er det gået med flygtninge- og asylansøgerpresset siden? Find svarene på siden Asylindvandringer er på historisk lavt niveau. Er der stadig flygtningepres på de danske grænser?
  • EU har siden flygtningekrisen i 2015 indført en lang række tiltag, der gør det vanskeligt for migranter og flygtninge at komme ind i EU. Derfor er der ikke samme pres på den dansk-tyske grænse længere, men betyder det, vi skal åbne op? Læs to forskellige politikeres svar på det spørgsmål (se link nedenfor), og skriv ned, hvilket politikområde de prioriterer, når de taler om grænser.