Undervisningsforløb om EU's institutioner

Undervisningsmaterialet giver forslag til lektionsplaner, der er gradueret efter estimeret tidsforbrug for EU-forløbet. Du kan også bruge elevopgaver og elevøvelser som inspiration til din undervisning. 

Lektionsplaner

Lektionsplanerne kan bruges på flere faglige niveauer og er lavet i tre modeller (minimum, udvidet og ekspert). På den måde kan du som underviser sammenstykke et varieret EU-forløb, hvor du kan plukke og prioriterer alt efter dine og elevernes interesser og faglige niveau. 

Samtidigt kan de sammen med elevøvelserne bruges som inspiration til, hvordan du som underviser kan arbejde med EU i undervisningen. 

 
  1. Kort indledende diskussion ud fra spørgsmålet: ”Hvorfor skal vi lære om EU’s institutioner – hvad skal vi bruge den viden til?” 
  2. Giv eleverne tid til at læse teksten på hjemmesiden om EU's institutioner og besvare elevopgave 1. Diskutér herefter i fællesskab på holdet, hvorfor der er så mange institutioner i EU?
  3. Giv eleverne tid til i grupper at læse de 5 sider om hver institution (henholdsvis Europa-Kommissionen, Ministerrådet, Europa-Parlamentet, EU-Domstolen og Det Europæiske Råd) og bed dem besvare de tilhørende opgaver undervejs.
  4. Opsamlende klasse diskussion om spørgsmålene og de væsentligste pointer ved hver institutions opbygning og funktion.
Relevante links (åbner i et ny vindue)

Elevforberedelse: 

Eleverne skal som forberedelse til første modul læse teksten på hjemmesiden om EU’s institutioner samt de 5 sider om hver institution (Europa-Kommissionen, Ministerrådet, Europa-Parlamentet, EU-Domstolen og Det Europæiske Råd)  

Modul 1: 

  1.  Kort indledende diskussion ud fra spørgsmålet: ”Hvorfor skal vi lære om EU’s institutioner – hvad skal vi bruge den viden til?”  
  2. Klassen inddeles herefter i grupper a 3-4 personer, så dem med samme forberedelses niveau kommer i samme gruppe 
  3. Gruppearbejde om elevopgaver til temaet og de 5 institutioner
  4. Afslut med en klasse diskussion om elevopgaverne og de væsentligste pointer ved hver institutions opbygning og funktion 

Modul 2: 

  1.  Vælg en af de foreslåede elevøvelser
  2. Opsamlende klasse diskussion: Hvad har vi lært af øvelsen? 


  Relevante links (åbner i et ny vindue)

Elevforberedelse: 

Eleverne skal som forberedelse til modulet læse teksterne på hjemmesiden og læse andre grundbogslektier fordelt på de enkelte moduler 

Modul 1:

  • Kort indledende diskussion ud fra spørgsmålet: ”Hvorfor skal vi lære om EU’s institutioner – hvad skal vi bruge den viden til?”
  • Klassen inddeles i grupper a 3-4, så dem med samme forberedelses niveau kommer i samme gruppe
  • Gruppearbejde om elevopgaver til temaet og de 5 institutioner
  • Klasse diskussion om elevopgaverne og de væsentligste pointer ved hver institutions opbygning og funktion

Modul 2-5:

  • Vælg en til to af de foreslåede elevøvelser (under "Inspiration til elevøvelser")
  • Opsamlende klasse diskussion: Hvad har vi lært af øvelserne om EU’s institutioner, som vi kan anvende fremover?

Relevante links (åbner i et ny vindue)

Forslag til lektie i ekspertversionen:

  • EU på kryds og tværs, 3. udgave. EU-Oplysningen, 2025. (Kan bestilles gratis her)
  • Hans Branner: Det politiske Europa. En grundbog om EU. 3. udgave. Columbus, 2017. Side 34-44. 
  • Peter Nedergaard: Hvordan fungerer Den Europæiske Union? En grundbog om EU efter Lissabon-traktaten. 2. udgave. Forlaget Columbus, 2013. Side 57-93 (evt. også side 93-97). 
  • Jacob Langvad: Europas svære fællesskab. Columbus, 2015. Side 17-29. 
  • Morten Kelstrup m.fl.: Europa i forandring. En grundbog om EU’s politiske og retslige system. 3. udgave. Hans Reitzels Forlag, 2017. Side 87-113. 

Inspiration til elevøvelser

Øvelserne fungerer både til A, B og C-niveau, men det kan være en fordel af skalerer eller udvide forklaringerne på de enkelte øvelser.

Øvelsen er baseret på, at eleverne har haft en lektie for om EU’s institutioner (se forslag). De fleste grundbogstekster om EU’s institutioner er samlet set lange, og derfor anbefales det at opdele lektierne på holdet, så hver femtedel af eleverne er ansvarlige for at have læst om hver deres institution. Har man hurtigt brug for en inddeling, der ikke følger holdlisten, så brug evt. en automatisk holdopdeling ved at taste navnene ind her og angiv 5 hold.

Når eleverne møder til undervisningen, får de tid til i de 5 grupper at få udfyldt deres søjle i nedenstående skema (ca. 15 minutter burde være passende).

Det kan anbefales at bruge et fælles dokument, som alle kan skrive i, f.eks. Googledocs, eller hvilket program man nu foretrækker. Når grupperne har haft tid til at diskutere, få hjælp fra læreren og få udfyldt deres andel i skemaet, er det tid til at vise fællesdokumentet på projektor for alle på holdet. Alle på holdet bedes lukke deres computer, så kun projektor-computeren er åben – det giver mulighed for fokus på gruppen, der fremlægger.

De 5 grupper går på skift op til tavlen og giver en mundtlig præsentation af deres institution. Resten af holdet og læreren sørger for opmærksomt at stille opklarende spørgsmål og kan evt. bede om at få omformuleret skemaet, hvis præsentationsgruppen har skrevet uklare passager i deres tekst. Det er fordelagtigt, hvis skemaet anvendes i et dokument med liggende retning, så der er plads til at skrive horisontalt.

Øvelsen er baseret på, at eleverne har høretelefoner med eller kan gå i 8 separate grupperum. Holdet behøver ikke have lektier for, men øvelsen forudsætter, at holdet har fået en generel introduktion til EU’s institutioner.

Holdet inddeles i først i 8 grupper, der får til opgave at researche på hver deres partigruppe i parlamentet. Det anbefales eleverne også at se de præsentationsvideoer, der ligger på partigruppernes respektive hjemmesider samt Europa-Parlamentets hjemmeside, så deres viden kommer til at stikke dybere end en kort Wikipedia-orientering. 

Når de 8 grupper er kommet frem til en god beskrivelse af deres partigrupper, ændres gruppesammensætningen, så eleverne kommer i nye matrixgrupper med holdkammerater, der har haft andre partigrupper end dem selv. De skiftes til at fremlægge for hinanden i 8-mandsgrupperne. Det anbefales eleverne at udfylde nedenstående skema individuelt, mens de hører hinandens mundtlige beskrivelser.

Bagefter bedes grupperne indtegne alle de 8 partigrupper i det politiske koordinatsystem. Eleverne skal ikke vide fra start, at de bagefter skal anvende koordinatsystemet, da der så er risiko for, at de vil få begge aktiviteter overstået så hurtigt som muligt i første omgang. Pointen med øvelsen er netop, at eleverne først fokuserer på indholdet (hvad står de 8 partigrupper for?), sætter sig godt ind i det og senere tvinges til at bruge deres viden i dialog med de andre i gruppen. 

Det understreges af læreren, inden grupperne går i gang, at EU-skepsis ligger nederst på den værdipolitiske skala, og at pro-EU-holdninger ligger øverst på den værdipolitiske skala. Det er vigtigt, at eleverne fra start har belæg for placeringen, så de har argumenter/dokumentation for at placere partigrupperne, som de gør. Det gør den fælles gennemgang til sidst på tavlen lettere, hvis eleverne har belæg parat på forhånd. 

Når eleverne har haft ca. 10-20 minutter til at tegne koordinatsystemet med partigrupperne i, vælges en præsentationsgruppe (gerne en frivillig gruppe), der går til tavlen og fremlægger sin version af koordinatsystemet. Resten af holdet kommer med spørgsmål og konstruktiv kritik, hvis gruppen ikke forklarer godt nok, eller hvis det er uenigt i de vurderinger, som gruppen har foretaget i placeringen af de enkelte partigrupper. Læreren er naturligvis også i sidste instans garant for, at krydserne i koordinatsystemet er placeret nogenlunde korrekt (hvis holdet ikke reagerer på forkerte placeringer af partigrupperne).

Relevante links:

Senest opdateret: [04.06.2025]