Det næste punkt på dagsordenen er:

27) 2. behandling af lovforslag nr. L 132:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft m.v.).

Af integrationsministeren (Birthe Rønn Hornbech).

(Fremsættelse 27.03.2008. 1. behandling 15.04.2008. Betænkning 13.05.2008. Ændringsforslag nr. 7 af 04.06.2008 uden for betænkningen af Henrik Dam Kristensen (S) og Astrid Krag (SF)).

Forhandling

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Ønsker nogen at udtale sig? Hr. Henrik Dam Kristensen.

(Ordfører)

Henrik Dam Kristensen (S):

Dette forslag til ændring af udlændingeloven er faktisk historien om en lov, der kunne have været ganske udmærket, og som - tror jeg også - kunne have samlet bredt flertal her i Folketinget. Men der skete et eller andet undervejs, og det står lidt hen i det uvisse, hvem der på et sent tidspunkt greb ind.

Faktisk er Socialdemokratiet enig i lovens intentioner. Der er mange gode tiltag, der kan tiltrække arbejdskraft på de områder, hvor vi har brug for det, og flere steder i loven er det understreget, at det skal ske på danske løn- og arbejdsvilkår. Det er vi i Socialdemokratiet selvfølgelig helt enige i.

Når det er sagt, vil jeg sige, at der skete et eller andet. Nogle, der havde magt til det, fik den oprindelige lov ændret til det, man kunne kalde en Lex SAS-lov. SAS er faktisk ved byretten blevet dømt for at benytte stewardesser uden dansk arbejdstilladelse. Det gør ikke så meget, for nu kommer regeringen, De Radikale og Dansk Folkeparti og gør det ulovlige lovligt. Nu er der nogle, der ikke skal arbejde under danske løn- og arbejdsvilkår. Og nu handler det ikke kun om ruter til Kina, som har fyldt så meget i debatten. I weekenden kunne man læse, at SAS selvfølgelig vil benytte de muligheder, som flertallet giver dem, til, at det også kommer til at omfatte andre lande. I første omgang gælder det så Indien.

I Danmark har der indtil nu været bred enighed om, at vi ikke vil konkurrere på dårlige løn- og arbejdsforhold. Det er desværre ændret. Det her er efter min bedste overbevisning et direkte angreb på den danske model. Jeg forstår det ikke.

For fremtiden er der ingen grund til at fæste lid til, at de parter, der vedtager denne lov, har respekt for den danske model. Jeg synes, at ikke mindst Dansk Folkeparti har et ganske, ganske stort problem. Vi har mange gange hørt Dansk Folkeparti i hvert fald i ord være optaget af ikke at ønske løndumping i Danmark, men her går Dansk Folkeparti tilsyneladende med åbne øjne direkte ind og er med til at sikre, at danske lønforhold bliver undermineret.

Meget af argumentationen har været bygget op om specielt sprog- og kulturforskelle, og det har igen handlet om Kina. Men nu vil SAS altså også bruge loven i forhold til Indien - Indien, som er et Commonwealthland og dermed engelsksproget.

Jeg synes derfor, at det vil være på sin plads her ved andenbehandlingen, at de to støttepartier til regeringen og ikke mindst ministeren klart giver udtryk for, om det var intentionerne fra starten af; om det ikke kun handlede om Kina, som man har bygget argumentationen op om, men også gjaldt lande, som ikke er så langt væk fra Danmark sprogligt og kulturelt. Jeg synes, det er meget vigtigt, at både ministeren og støttepartierne forholder sig til det, for det er fuldstændig afgørende for, hvordan den her sag vil blive behandlet i fremtiden.

Det, der står tilbage, er, at man nu lovliggør noget, som har været ulovligt, og man laver et direkte angreb på den danske model.

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Der er et par korte bemærkninger. Hr. Martin Henriksen.

Martin Henriksen (DF):

Jeg skal ikke forlænge debatten unødigt, men blot sige, at de bekymringer, som Dansk Folkeparti har givet udtryk for i pressen og jo også andre steder, sådan set meget fint er blevet imødekommet af regeringen.

Vi bemærkede under udvalgsbehandlingen, at ministeren svarede udvalget den 30. april:

»Ved udmøntningen af forslaget vil denne betingelse kunne konkretiseres. Dette vil for eksempel kunne gøres ved, at det i den bestemmelse, der indsættes i udlændingebekendtgørelsens § 29, stk. 1, fastsættes, at kabinepersonale, der er fritaget for arbejdstilladelse, højst må udgøre halvdelen af kabinepersonalet på flyvningen.«

Det forstod jeg sådan set også var noget af det, som Socialdemokraterne syntes var galt.

Men der er jo rent faktisk sket det - og det kan man jo også læse i den betænkning, som er afgivet af Venstre, Dansk Folkeparti, De Konservative og Det Radikale Venstre - at der står:

»Kabinepersonale, der er fritaget for arbejdstilladelse, må ikke udgøre mere end 20 pct. af kabinepersonalet på en flyvning, ligesom udlændingen i mindst 15 pct. af den estimerede flyvetid aflønnes med sædvanlig løn efter danske forhold, og udlændingen i øvrigt er undergivet samme arbejdsforhold, herunder i forhold til flyve- og hviletidsregler samt adgang til uddannelse, som det øvrige kabinepersonale.«

Så jeg synes egentlig, at der er fundet et meget fornuftigt kompromis, så vi vurderer, at der sådan overordnet set er styr på den sag.

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Hr. Henrik Dam Kristensen.

Henrik Dam Kristensen (S):

Hr. Martin Henriksen forholdt sig jo ikke til det helt konkrete spørgsmål, nemlig at udgangspunktet for den her diskussion var Kina med sprog- og kulturforskelle. Nu har SAS åbent erkendt, at Indien også skal med. Man kunne meget let forestille sig, at også USA kom med, og at Chile og Argentina kom med.

Og så er det, jeg helt præcis vil spørge Dansk Folkeparti: Er det her inden for de intentioner, som Dansk Folkeparti fra starten af syntes skulle gælde for kabinepersonalet? Jeg har jo bemærket mig, at hr. Martin Henriksen - også her i dag - er meget optaget af restriktionerne for, hvor meget der må være, og hvor meget der ikke må være; altså at der er en erkendelse af, at man er nødt til at få det her hegnet ind på den ene eller anden måde.

Men jeg må igen spørge hr. Martin Henriksen meget klart: Til trods for at man nu har hegnet det her ind, betyder det jo, at der er en række andre lande, som også vil kunne komme med, og var det ikke intentionerne fra starten af, også fra Dansk Folkepartis side?

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Hr. Martin Henriksen.

Martin Henriksen (DF):

Ministeren har jo svaret udvalget, at de europæiske hovedsprog ikke kan komme på tale i den her sag. Og det betyder sådan set også, at det, som hr. Henrik Dam Kristensen frygter vedrørende USA, må siges at være lidt en hypotetisk betragtning.

Jeg har forstået, at hovedproblemstillingen, både fra Socialdemokraternes og fra andre partiers side - og det var noget, som vi sådan set også i Dansk Folkeparti var bekymret for - bl.a. var et af de svar, som integrationsministeren gav i Integrationsudvalget. Her lagde integrationsministeren sådan set op til, at der skulle være vide rammer for, hvor stor en andel af kabinepersonalet der kunne udgøres af udenlandsk arbejdskraft på de flyvninger, som vi taler om her. Vi har jo i forhandlinger med regeringen fået andelen ned fra 50 pct. til først 30 pct. og så 20 pct. Derudover vil partierne på et senere tidspunkt blive indkaldt, så vi kan diskutere, hvordan det går med den her ordning.

Dermed er det jo meget klart, at Dansk Folkeparti sådan set har fået fjernet nogle af de bekymringer, som vi har givet udtryk for under de forhandlinger, vi har haft med regeringen og med partier, og som bl.a. også Socialdemokraterne har givet udtryk for ved førstebehandlingen og i pressen. Det må Socialdemokraterne alt andet lige være tilfredse med. Jeg synes, at der overordnet set er meget godt styr på det her lovforslag.

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Hr. Henrik Dam Kristensen.

Henrik Dam Kristensen (S):

Jeg kan nu forstå, at hr. Martin Henriksen jo tilsyneladende har haft nogle bekymringer undervejs og er stolt over, at andelen er blevet forhandlet ned fra 50 pct. til 20 pct. Men det efterlader jo to spørgsmål.

Det ene er: Er hr. Martin Henriksen så meget et mandfolk, at han her i dag vil erkende, at selv om det er 20 pct. eller en anden procent, er det her et direkte angreb på den danske model?

Det andet spørgsmål er: Vil hr. Martin Henriksen erkende, at her har man for første gang slået hul i det, som der har været bred enighed om, nemlig at vi i Danmark ikke møder globaliseringen med at konkurrere på løn- og arbejdsvilkår?

Det er rent faktisk det, der er sket. Det har så ikke fået den store folkelige opmærksomhed, fordi - tror jeg - nogle synes, at det er en lille isoleret gruppe, der er tale om.

Men vil hr. Martin Henriksen ikke gå herop og principielt erkende, at man fra Folketingets side nu for første gang har vedtaget, at man ikke længere står bag den danske model? Når procenten er lav nok, er vi tilfredse med, at der er nogle, der ikke skal arbejde efter danske løn- og overenskomstvilkår.

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Så er det hr. Simon Emil Ammitzbøll for en kort bemærkning. O.k., det ønskes ikke. Det er i orden.

Så går vi videre i ordførerrækken. Fru Karen Ellemann.

(Ordfører)

Karen Ellemann (V):

Jeg føler naturligvis anledning til at gentage det, der er hensigten med det samlede lovforslag. Og det er jo netop, at vi skal have fokus på at skaffe mere udenlandsk arbejdskraft til Danmark. Afsnittet med kabinepersonalet er et mindre afsnit, og pudsigt nok er det det, der har fyldt hele debatten.

Men det, som er resultatet nu, er faktisk, at Socialdemokraterne igen vælger at stå fuldstændig udenfor. Socialdemokraterne er slet ikke med i jobplanen og støtter slet ikke, at vi mangler hænder i Danmark og skal have fokus på at skaffe udenlandsk arbejdskraft til Danmark.

For blot at knytte en kort kommentar til kabinepersonalet vil jeg sige, at det jo absolut ikke er noget nyt at anerkende, at der er visse arbejdspladser, for hvilke der gælder nogle helt specielle vilkår. Og det gælder netop danske skibe og dansk lufttrafik. Jeg mener, det er forkert kun at tale om, at det her gælder for SAS. Danske luftfartsselskaber og danske skibe i international trafik, der højst anløber danske havne 25 gange årligt, er jo også fritaget for arbejdstilladelser. Det her med kabinepersonalet er blot en endelig vedtagelse, som nu imødekommer det samme.

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Hr. Henrik Dam Kristensen for en kort bemærkning.

Henrik Dam Kristensen (S):

Jeg vil gerne bede fru Karen Ellemann om at bekræfte, at det, der er sket, er, at noget, der var ulovligt, nu er blevet gjort lovligt. Jeg vil gerne bede fru Karen Ellemann om at bekræfte, at SAS rent faktisk har fået en dom. Det har regeringen syntes var for dårligt at de har fået, så nu vil noget, der var ulovligt, blive gjort lovligt med det her lovforslag. Det håber jeg at fru Karen Ellemann vil bekræfte.

Jeg synes, at det måske er flot at sige, at Socialdemokratiet ikke ville være med her. Jeg tror, at fru Karen Ellemann er klar over, at vi har fået forelagt de væsentligste dele af det her lovforslag. Der er mange gode intentioner i det, og det startede jeg også med at sige i den her ordførertale. Jeg må sige til fru Karen Ellemann, at hvis nu ministeren havde villet det, kunne hun have fået et bredt flertal bag det meste af den her lov. Nogle partier har fra starten klart tilkendegivet, at der er det her forholdsvis lille, men meget principielle hjørne om SAS. Og hvis fru Karen Ellemann og regeringspartierne havde været interesseret i det, kunne man have lagt det til side, og så kunne man have fået et bredt flertal for loven som sådan.

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Fru Karen Ellemann.

Karen Ellemann (V):

Det, jeg kan bekræfte her, er, at der nu bliver gjort noget for, at vilkårene er fornuftige. Det har ikke på noget tidspunkt været skjult, at det generelt set bestemt også tjener et formål at varetage danske interesser i en globaliseret verden. Derfor er det vigtigt, at vi har fokus på, at lige præcis vores danske lufttrafik altså har været udsat for nogle urimelige konkurrenceforhold, som vi nu har imødekommet med det her lovforslag.

Jeg kan kun bekræfte, at Socialdemokraterne måske nok ærgrer sig over, at man på grund af denne lille flig ikke vil stemme for. Men jeg synes bestemt, vi er kommet et godt stykke vej med det her lovforslag og virkelig har opnået et rigtig fint forhandlingsresultat, hvor man altså nu faktisk også opererer med danske løn- og arbejdsvilkår i 15 pct. af tiden. Det synes jeg også kunne være en fordel for S at se på.

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Hr. Henrik Dam Kristensen.

Henrik Dam Kristensen (S):

Det er jo ikke så svært, må jeg sige til fru Karen Ellemann. Jeg bad sådan set bare om at få en bekræftelse på, at det ulovlige nu bliver gjort lovligt.

Jeg vil gerne prøve at spørge igen: Er det ikke fuldstændig korrekt, at SAS i marts måned blev idømt en bøde på - tror jeg - 900.000 kr. ved Københavns Byret, fordi man gjorde noget, der var ulovligt? Men når det her lovforslag er vedtaget, er det ikke længere ulovligt. Det vil altså sige, at noget, der har været bred enighed om før, nemlig at vi ikke skal imødegå globaliseringen ved at konkurrere på dårlige løn- og arbejdsvilkår, gør man nu rent faktisk lovligt. Det er sådan set bare det, jeg beder fru Karen Ellemann om at bekræfte her i dag.

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Fru Karen Ellemann.

Karen Ellemann (V):

Jeg mener, at jeg i min tidligere besvarelse redegjorde meget klart for, at her er der tale om et stykke fornuftigt lovarbejde, som netop har det sigte at gøre vilkårene fornuftige for dansk lufttrafik, præcis som man også tidligere har gjort det for dansk skibsfart. Det er et flertal nået til enighed om nu, og det er det, jeg forholder mig til.

Diskussionen om, hvorvidt man arbejder på dansk jord osv. er der nok ikke behov for at åbne igen, men det er jo præcis samme vilkår, der også gjaldt skibsfart, for hvor ofte er det egentlig, man er i landet og udfører sit arbejde?

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Så er det hr. Eigil Andersen.

Eigil Andersen (SF):

Nu er det jo er defineret, at et luftfartøj, et dansk fly, er dansk territorium. Derfor vil jeg gerne spørge: Når et fly er dansk territorium, kan man så indføre et system, hvor der skal betales 15 pct. dansk løn og altså 85 pct. kinesisk løn? Hvis ja, skal det samme princip så også gælde på f.eks. en byggeplads her i Københavnsområdet, hvor der måske er nogle udenlandske arbejdere? Skal de så også aflønnes med 15 pct. dansk løn og 85 pct. polsk løn?

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Fru Karen Ellemann.

Karen Ellemann (V):

Det anede mig, at der ville være et ønske om at dreje debatten derhen, hvor den jo absolut ikke hører hjemme. Der er jo ikke tale om, at det her er på dansk jord, altså at man arbejder på en dansk arbejdsplads på jorden. Jeg ved også, at der har været forslag og diskussioner om, hvorvidt det nu også skulle gælde for slagterier.

I det her tilfælde skal man altså se på flyet som en international arbejdsplads, lige så vel som man gør det med vores skibe. Hvor ofte er det fly rent faktisk på dansk jord? Hvor ofte er man reelt en del af det danske?

Jeg mener helt bestemt, og det har jeg også redegjort for, at vi her imødekommer det ved at sige, at 15 pct. af den estimerede flyvetid nu bliver aflønnet med sædvanlig løn efter danske forhold, vel vidende at personerne jo ikke engang bor i Danmark. De bor jo typisk i Kina eller Indien, eller hvor de nu måtte komme fra. Det synes jeg også er vigtigt at have med i debatten frem for nu at føre den over på en situation, hvor man arbejder på et slagteri, der ligger i Danmark, og hvor man bor i Danmark. Det er en helt, helt anden sag.

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Hr. Eigil Andersen.

Eigil Andersen (SF):

Det er det jo sådan set ikke, i den forstand at begge dele er på dansk territorium; det er jo indiskutabelt.

Med hensyn til det internationale skibsregister har man der lavet en særlig ordning, som SF i øvrigt har været imod.

Men jeg vil da gerne spørge ordføreren fra Venstre: Når man nu siger, at lønnen skal være 15 pct. dansk og 85 pct. kinesisk, betyder det så, at Folketinget med jævne mellemrum skal tage op, om de kinesiske stewardesser skal have lønforhøjelse, om det måske skal være sådan, at lønnen skal forhøjes til 20 pct. eller 25 pct. dansk løn?

Grunden til, at jeg spørger om det, er selvfølgelig, at det er et eksempel på absurditeten i, at Folketinget begynder at blande sig i løndannelse på den måde, som det sker her. Det gælder jo især, når der i virkeligheden findes kvalificeret arbejdskraft i Skandinavien, som kan udføre opgaven, og selv om der ikke gør det, kan de pågældende altså aflønnes efter danske overenskomster.

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Fru Karen Ellemann.

Karen Ellemann (V):

Spørgsmålet er igen et udtryk for en absurditet. Alene det at begynde nu at diskutere, hvorvidt vi skal blande os i lønforholdene i andre lande, er jo i sig selv en absurditet.

Det personale, der er tale om, bor jo eksempelvis i Kina. Lad os sige, det er en kinesisk kabineansat, der også har flyvninger på et SAS-fly eller et dansk indregistreret fly. Det vil sige, at vedkommende er ansat lokalt, mens arbejdspladsen bare til tider er lufthavnen i det pågældende land. Det arbejde bevirker altså også, at man træder op i et fly, som nogle gange er dansk indregistreret, andre gange svensk indregistreret osv. Det er naturligvis et ret spændende mønster at arbejde i, fordi man altså har fly, der er indregistreret under alverdens flag.

Det er det, vi søger at imødekomme med det her lovforslag. Jeg mener, at vi er nået i et langt stykke vej, og jeg mener i høj grad, det er at anerkende de kritiske røster, der også har været i det her, netop at imødekomme det med at sige: O.k., vi finder en model.

Det har også været på bordet at begynde at debattere, om man så skulle til at lønne efter danske lønforhold, så snart man var i dansk luftrum. Man kan forestille sig absurditeten i det, for hvad nu, hvis man fløj over Grønland den ene gang og fløj sydfra den anden gang? Hvornår var man så lige i dansk luftrum?

Så med de her 15 pct. imødekommer man igen et fornuftigt kompromis.

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Hr. Thomas Adelskov.

Thomas Adelskov (S):

Jeg skal spørge Venstres ordfører, om ikke hun kan give os bare sådan en lille begrundelse for, at man har lavet det her væsentlige skift i arbejdsmarkedspolitikken.

For 5 år siden indgik vi en østaftale, hvor forudsætningen var at sige, at vi siger ja til og velkommen til østeuropæisk arbejdskraft, og at de skal arbejde her på danske løn- og arbejdsvilkår.

Nu hørte jeg før ordføreren sige, at de fleste kinesere bor i Kina, og derfor er det rimeligt, at de kun får 15 pct. dansk løn og resten kinesisk. De fleste af de polakker, der arbejder i Danmark, arbejder som udstationerede eller arbejder i kortere perioder og bor i Polen. Dengang vi lavede østaftalen, var vi enige om, at de skulle have danske lønninger. Nu har man sammen med Dansk Folkeparti - som i øvrigt ellers har forfægtet arbejdsmarkedets rolle og i øvrigt forfægtet, at man skulle have danske løn- og arbejdsvilkår - lavet en aftale om at begynde at pille bestemte grupper ud, og så skal de altså kun have 15 pct. dansk løn.

Mit spørgsmål til ordføreren er: Hvilke andre områder kunne man forestille sig? Eller man er måske slet ikke færdig blandt regeringspartierne med at overveje, hvilke andre områder man kunne forestille sig. Kunne det være slagteriarbejderne, som også i den globaliserede verden er udfordret på lønninger og konkurrencevilkår? Kunne det være der, man forestillede sig at man også kunne hente f.eks. udenlandsk billig arbejdskraft ind, sådan at man kunne afhjælpe deres konkurrencesituation?

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Fru Karen Ellemann.

Karen Ellemann (V):

Skulle vi nu ikke lige få debatten ned på jorden, selv om det er lufttrafik, vi nu taler om? For det er jo altså helt ude i hampen nu at begynde at tale om medarbejdere på arbejdspladser, der fysisk er beliggende i Danmark. Altså, en polak, der arbejder på en dansk byggeplads, er naturligvis lønnet efter danske vilkår. I det her tilfælde bor vedkommende i Kina, og jeg har jo i min forrige besvarelse helt konkret redegjort for, hvornår vedkommende er på en dansk arbejdsplads. Det er jo der, hele diskussionen foregår, og det er jo - sådan som jeg hører det - der, absurditeten fra Socialdemokraternes side opstår.

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Hr. Thomas Adelskov.

Thomas Adelskov (S):

Ja, det viser jo med al tydelighed, hvor absurd det er, at det her lovforslag, hvor man bryder med grundlæggende arbejdsmarkedspolitiske principper, ligger i Integrationsudvalget. For der findes jo f.eks. cabotagekørsel, altså lastbilchauffører, der kører over landegrænser. Der har vi klare regler for - også under østaftalen, også i en forståelse i østforligskredsen - hvor meget man må ligge og køre til polske lønninger i Danmark, og hvornår man skal have danske løn- og arbejdsvilkår. Der findes meget, meget klare regler for det; det er en del af østaftalen.

Det, man gør nu, er at gå ind og forandre det grundlæggende princip, vi har haft, om at sige velkommen til udenlandsk arbejdskraft i Danmark; de skal bare arbejde under danske løn- og arbejdsvilkår, sådan at de ikke udfordrer de danske lønninger og dermed ikke er med til at løndumpe.

Det, som kabinepersonalet jo klart siger i den her sammenhæng - og det kan godt være, at vi skal bringe det ned på jorden - er, at det er deres medlemmer, de ansatte danskere, som kommer til at miste deres job, fordi man nu begynder at åbne op for, at billigere udenlandsk arbejdskraft kan komme ind og dermed stille de danske lønmodtagere i en dårligere konkurrencesituation.

Mit spørgsmål til ordføreren før, som jeg ikke fik svar på, var: Hvilke andre steder kunne man forestille sig at det her sker? Eller har man besluttet sig for, at det ikke kommer til at ske andre steder?

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Fru Karen Ellemann.

Karen Ellemann (V):

Jeg tror, der er behov for igen at præcisere, hvad der rent faktisk står i lovforslaget. Der står jo netop, som hr. Martin Henriksen også har redegjort for, at det er maks. 20 pct. af kabinepersonalet, der må stamme fra det pågældende land, man flyver til og fra - og kun i det tilfælde, at der er tale om kulturelle betingelser, som eksempelvis sprogligt forudsætter, at det er nødvendigt.

Lad os nu holde fokus på, hvad det rent faktisk er, der indgår i det her lovforslag, hvad det rent faktisk er for nogle vilkår, vi nu skaber for vores dansk indregistrerede fly, hvordan vi her på fornuftig vis varetager danske interesser.

Hr. Thomas Adelskov har måske ikke selv været i dialog med SAS om muligheden for at rekruttere kinesisktalende kabinepersonale bosiddende i Danmark. SAS har ved udvalgsbehandlingen i deputation selv redegjort for, at det ikke har været muligt at ansætte kvalificeret arbejdskraft med kinesiske sprogkundskaber bosiddende i Danmark. Dermed anerkender og imødekommer vi her nogle danske interesser, som på ingen måde er en glidebane i forhold til ikke at anerkende den danske arbejdsmarkedsmodel i Danmark, hvor man arbejder på danske løn- og arbejdsvilkår.

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Ja tak. Den næste korte bemærkning er fra fru Astrid Krag.

Astrid Krag (SF):

Til det sidste må man jo sige til ordføreren, at bare fordi det er kinesisk arbejdskraft, kan man jo godt give dem danske lønninger og ansætte dem på danske løn- og arbejdsvilkår.

Det, jeg vil spørge ordføreren om, vedrører, at jeg nu kan forstå på ordføreren, at hun mener, at 20 pct. er meget acceptabelt. Det er jo også kun hver femte danske ansat, der vil blive presset ud af en kinesisk ansat. I forbindelse med, hvad det har at gøre med den internationale del af jobplanen, bemærkede jeg med stor glæde ved førstebehandlingen, at ordføreren fra Venstre faktisk sagde, at man måske ikke kan sætte lighedstegn mellem den her del af loven, lige den her del vedrørende kabinepersonalet, og resten af den internationale del af jobplanen. I forhold til de gode takter, der jo er i en stor del af den internationale del af jobplanen, vil jeg bare sige til ordføreren, at det ikke er mig, der har haft et ønske om, at vi skulle blande det sammen. Det er ikke SF og Socialdemokraterne, der har haft et ønske om at blande det sammen.

Så måske kan ordføreren komme lidt nærmere ind på, hvad der har fået hende til nu at mene, at det er oplagt, at de to ting skal behandles sammen, som de bliver i dag.

Den fg. formand (Bent Bøgsted):

Der er ikke ønske om at besvare det spørgsmål, så vi går videre i ordførerrækken. Den næste er fru Astrid Krag.

(Ordfører)

Astrid Krag (SF):

I SF er vi også optaget af, hvor fremtidens arbejdskraft skal komme fra. Man skal være mere end almindeligt virkelighedsfjern, hvis ikke man anerkender de store og stigende rekrutteringsudfordringer for vores velfærdssamfund og i den private sektor. Der er f.eks. lige her og nu ubesatte stillinger i ældreplejen i 80 pct. af landets kommuner, og Dansk Industri har i flere omgange meldt ud, at der er op mod 70.000 ubesatte stillinger i den private sektor. Der er altså et presserende behov for at imødekomme arbejdsmarkedets vanskeligheder med at skaffe arbejdskraft.

Lovforslaget her, der udmønter den internationale dimension i regeringens jobplan, indeholder også en række udmærkede forslag, som vil være med til at give bedre mulighed for, at Danmark kan tiltrække og beskæftige den kvalificerede arbejdskraft, som vi ikke kan skaffe inden for landets grænser. Det er i den sammenhæng meget positivt, at der flere steder i loven eksplicit slås fast, at ansættelse af den udenlandske arbejdskraft skal ske på danske løn- og arbejdsvilkår. Alt andet ville også være en tikkende bombe under det danske system og en legitimering af social dumping i den internationale rekrutterings hellige navn.

Desværre følges princippet om ansættelse på danske løn- og arbejdsvilkår ikke helt til dørs i lovforslaget. Nej, faktisk rummer forslaget jo et element, der vil fungere som en direkte rambuk mod de aftalevilkår, der er gældende på det danske arbejdsmarked. Her taler jeg selvfølgelig om det, vi har diskuteret indtil videre, og det, som i folkemunde går under navnet lex SAS, nemlig bestemmelsen om, at integrationsministeren kan bestemme, at visse udlændinge kan fritages for krav om dansk arbejdstilladelse. I bemærkningerne til lovforslaget anføres det konkret, at ministeren agter at gennemføre en lovliggørelse af, at danske luftfartsselskaber på ruter mellem Danmark og udenlandske destinationer kan ansætte lokalt kabinepersonale uden krav om arbejdstilladelse. Sådan en bestemmelse er unødvendig, og den åbner op for en helt urimelig underbetaling af det udenlandske personale. Bestemmelsen er udtryk for social dumping og det endda med blåstempling fra det danske Folketing.

Senere har ministeren åbnet op for at bruge sin ret til at lave undtagelser fra kravet om dansk arbejdstilladelse til, at de danske luftfartsselskaber skal kunne aflønne det udenlandske kabinepersonale med en løn på alene 15 pct. af den estimerede flyvetid. Realiseres det, vil det indebære et nyt og helt forkert princip, hvor staten føler sig direkte berettiget til at undergrave en gældende dansk overenskomst. Det svarer til, at en minister pludselig dikterer, at langt hovedparten af det arbejde, en dansk bygherre udfører på en byggeplads, nu kan udføres af f.eks. polske arbejdere på polske eller for den sags skyld kinesiske løn- og arbejdsvilkår. At staten på den måde skal gå direkte ind og flytte løndannelsen helt ud af den danske model, stemmer uendelig dårligt overens med den danske model, som har gjort det danske samfund så stærkt.

For SF er den her bestemmelse et entydigt og alvorligt angreb på den danske arbejdsmarkedsmodel, og vi har derfor sammen med Socialdemokraterne stillet et ændringsforslag, som slår fast, at bemyndigelsesbestemmelsen kun kan anvendes, såfremt der har været gjort reelle forsøg på at skaffe den manglende arbejdskraft i Danmark eller Skandinavien, og såfremt en ansættelse sker i forbindelse med ansættelse på danske løn- og arbejdsvilkår.

Der er noget, der tyder på, at vores ændringsforslag ikke går igennem i Folketinget, og derfor må jeg jo også konstatere, at vi fra SF's side ikke ser os i stand til at stemme for lovforslaget, som ellers rummer gode takter i forhold til at sikre Danmark den manglende kvalificerede arbejdskraft. Det interessante i dag er jo så at høre såvel Det Radikale Venstre som Dansk Folkeparti om deres bevæggrunde for at acceptere lex SAS, når nu begge partier under førstebehandlingen slog fast, at lex SAS egentlig ikke er en naturlig del af den internationale jobplan og ikke ligger i naturlig forlængelse heraf. Det vil være interessant at høre fra de to parter, fordi de begge under førstebehandlingen fremhævede betydningen af, at ansættelse af udenlandsk arbejdskraft sker på danske løn- og arbejdsvilkår, og især vil det være interessant for os måbende parter i SF og Socialdemokratiet at få at vide, hvilket svar de to partier, Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti, der udtrykte bekymring under førstebehandlingen, i mellemtiden har fået fra ministeren, der gør, at de nu med ro i sindet kan stemme for L 132.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak til ordføreren. Hr. Martin Henriksen for en kort bemærkning.

Martin Henriksen (DF):

Jeg synes, at Venstres ordfører gjorde et forsøg på at få den flyvske debat ned på jorden, og det vil jeg også gerne gøre et forsøg på.

Kan fru Astrid Krag ikke bekræfte, at der er lignende regler, f.eks. hvad angår skibsfart, og at det her derfor ikke er sådan noget, der er fuldstændig nyt og epokegørende i dansk politik, men at der simpelt hen er tale om en meget, meget lille gruppe i det danske samfund, at der er nogle flyvninger eksempelvis fra Danmark til Kina, hvor man så i enkelte tilfælde kan ansætte kinesere til at servicere de passagerer, som måtte være om bord på de her fly? Altså, kan fru Astrid Krag ikke bekræfte, at det er på det niveau, vi bør føre diskussionen her?

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Fru Astrid Krag.

Astrid Krag (SF):

Jeg vil jo ikke sige, at vi bl.a. har en bestemmelse i forhold til skibsfarten, for det er rigtigt, at vi har en bestemmelse i forhold til skibsfarten, og det er en bestemmelse, som SF ikke har støttet.

Jeg synes faktisk, at det er et meget relevant spørgsmål, der er blevet rejst af Socialdemokraternes ordfører. Det her skulle forestille at have en snæver anvendelse, men nu snakker SAS allerede om, at man ikke kun vil benytte det i forhold til flyvninger på Kina, men også flyvninger på Indien. Man kan jo ikke lade være med at sidde og få en stigende mistanke om, at den snævre anvendelse kan bredes ud på andre områder også, og derfor er det jo relevant at stille spørgsmålet: Skal det her også kunne gælde for lastbilchauffører, der kører langtur? Skal det her kunne gælde for rejsemontører? Hvilke andre faggrupper vil det her kunne komme til at gælde for?

Jeg vil sige, at det ikke er, fordi jeg har noget imod, at SAS ansætter kinesisk kabinepersonale, hvis ikke de kan skaffe kvalificeret personale i Danmark, men jeg synes, at de bør gøre det på danske løn- og arbejdsvilkår. Ellers er det en urimelig konkurrence at udsætte det danske kabinepersonale for.

Jeg har det anderledes end hr. Martin Henriksen, for jeg synes faktisk, at det er et problem, hvis hver femte dansker blandt kabinepersonalet bliver skiftet ud med en underbetalt kinesisk kollega. Vi har fået nogle meget tankevækkende tal for, hvor mange penge SAS egentlig kan spare på, at man nu skriver det her ind i den internationale jobplan, selv om flere af partierne bag jobplanen har indrømmet fra den her talerstol, at der egentlig ikke er nogen naturlig sammenhæng. Så jeg synes, at det rejser flere spørgsmål, end det besvarer.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Hr. Martin Henriksen.

Martin Henriksen (DF):

Men det er jo absurd, for de partier, som står bag østaftalen - det er i øvrigt ikke Dansk Folkeparti - har jo tilladt en massiv indvandring fra andre EU-lande til Danmark, og vi risikerer, at de kommer ind og trykker danske lønninger, og vi risikerer, at de presser danskerne ud af arbejdsmarkedet. Det er SF og Socialdemokratiet gået ind til med åbne øjne, og det har medført en hel del problemer på det danske arbejdsmarked, massive problemer, en massiv arbejdsindvandring fra andre lande; de kommer, og vi risikerer, at de kan tage arbejdspladserne fra danskerne. Det er ikke noget problem ifølge SF.

Så taler man her om en meget, meget lille del af det danske arbejdsmarked, hvor de tilmed er en meget, meget lille del af tiden på dansk jord, fordi de flyver det meste af tiden. Så proportionerne og det, fru Astrid Krag siger, passer jo slet ikke sammen.

Jeg vil bare bede fru Astrid Krag om at bekræfte, at da regeringen fremsatte det her forslag, var det, som ministeren svarede i Integrationsudvalget, at man ville lægge et loft på 50 pct. Det har vi så fået ned på 30 pct. og ned på 20 pct. Så jeg synes, at SF og andre, der har bekymringer på det her område, skulle være glade for, at Dansk Folkeparti faktisk har gjort en indsats på vegne af blandt andre kabinepersonalet.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Fru Astrid Krag.

Astrid Krag (SF):

Jeg må sige, at jeg synes, det er tankevækkende, hvad vi oplever i dag fra Dansk Folkepartis side, altså at man med ro i sindet og rank ryg kan stå heroppe og tale for, at det ikke er noget problem, at SAS fremover vil kunne erstatte hver femte danske kabineperson med en underbetalt kinesisk kollega. Det er altså lønpres, og det er social dumping, der vil noget. Det er ikke sådan, vi tackler globaliseringen.

Jeg har ikke noget imod, at SAS ansætter kinesisk kabinepersonale, hvis det er rigtigt, hvad SAS siger, nemlig at der er behov for det på lange flyvninger. Men så ansæt dem på danske løn- og arbejdsvilkår!

Hvis der er den massive arbejdsindvandring fra østlandene, som hr. Martin Henriksen henviser til, og de arbejder på andre vilkår end danske løn- og arbejdsvilkår, så er det, fordi der foregår svindel, og det skal vi selvfølgelig ikke acceptere.

Men det her er at legalisere den svindel, som hr. Martin Henriksen ellers giver udtryk for han er bekymret over. Legalisere den nogle steder, gøre den fuldstændig legal, gøre den fuldstændig lovlig, lige når det kommer til SAS. Derfor forstår jeg ikke, at de ansvarlige partier bag den internationale del af jobplanen har accepteret den sammenkædning mellem den internationale del af jobplanen og lex SAS. Om den sagde de jo selv, både ordføreren for Venstre og sågar også integrationsministeren under førstebehandlingen: Der er ikke nogen naturlig sammenhæng her, det er ikke to blomster, der er vokset i den samme have, det er noget, vi har sat sammen.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak til ordføreren. Hr. Peter Skaarup som ordfører.

(Ordfører)

Peter Skaarup (DF):

Det virker lidt, som om der er nogle ordførere, der, synes jeg, skyder gråspurve med kanoner i den her debat. Vi har fra starten af i forbindelse med den debat, der har været også i offentligheden, kunnet se, at der på den ene side var nogle, der beskyldte SAS for i forbindelse med den regel, vi taler om her, at ville udkonkurrere andre medarbejdere end de kinesiske, som de har haft beskæftiget tidligere, ved hjælp af lave lønninger. Vi har på den anden side kunnet se, at medarbejdergrupper hos SAS har malet fanden på væggen og sagt, at det hele går helt amok, hvis vi tillader det her forslag.

Derfor har vi egentlig fra Dansk Folkepartis side stille og roligt arbejdet med tingene og set på, hvad vi kunne gøre for, at der ikke kunne blive tale om, at man ville udkonkurrere dansk arbejdskraft med urimeligt lave lønninger, men samtidig også sikrede de synspunkter, som SAS naturligvis har, om, at der kan være turister eller forretningsrejsende fra f.eks. Kina, der kun taler kinesisk, og derfor har et behov for, at der er nogle medarbejdere, som kan fortælle dem, hvad der foregår. De to synspunkter har vi skullet få til at mødes.

Det har vi så gjort ved hjælp af en række ændringer, som ministeren beredvilligt har svaret os på i form af de besvarelser, vi har fået i Integrationsudvalget. Dem har vi også noteret i betænkningen, for at de partier, som måske har været rimelig højt oppe i forbindelse med den her debat, ved selvsyn har kunnet konstatere, at der faktisk bliver taget hånd om de påstande - nogle rimelige, nogle urimelige - der har været fremme i debatten, altså at der præcis bliver taget hånd om de problemer, der har været.

Jeg vil i forbindelse med ordførertalen jo først og fremmest nævne, at det nu er blevet gjort klart, at man kun kan benytte de her regler, som man også kender fra de krydstogtskibe, der kommer til Danmark, når flyvetiden er på mindst 5 timer mellem Danmark og udlændingens hjemland; når der er tale om, at lokale passagerer på baggrund af sproglige eller kulturelle barrierer, herunder manglende kendskab til europæisk sprog, efterspørger kabinepersonale med kendskab til det sprog og den kultur, der er relevant for passagererne; når der er tale om, at kabinepersonalet, der er fritaget for arbejdstilladelse, ikke må udgøre mere end 20 pct. af kabinepersonalet på en flyvning. På et tidspunkt var det jo fremme, at det måske kunne være op til halvdelen af kabinepersonalet på en flyvning. Det står nu klart, at det kun er 20 pct. Det vil sige, at man måske, hvis man vælger at benytte sig af reglerne, kan have to medarbejdere på en given lang flyvning til og fra Kina. Altså maksimalt to medarbejdere kan der være tale om.

Så er det også blevet gjort klart, at de pågældende i mindst 15 pct. af den estimerede flyvetid aflønnes med sædvanlig dansk løn, altså efter danske forhold; at man sørger for, at de er undergivet de samme arbejdsforhold som andre medarbejdere, hvad angår flyve- og hviletidsbestemmelser og adgang til uddannelse. Det vil sige, at det dækker alle de punkter. Man kunne måske være nervøs ved, at en sådan mulighed ville være en ladeport eller noget, der kunne misbruges af et ondsindet firma, men der er taget hånd om problemerne.

Så har vi altså nogle partier, som stadig væk synes, at det er helt galt, og at det er fuldstændig ude af trit med alting. Det er nogle af de partier, som står bag østaftalen, hvilket hr. Martin Henriksen har beskrevet, og de mener stadig væk, at det, der sker, er helt forfærdeligt. Det har jeg, må jeg sige, svært ved at tage seriøst med det meget udførlige ministersvar, der er i forbindelse med forslaget, og med det, vi også har sat ind, hvilket jeg ikke sagde i første del af min ordførertale, nemlig at den her ordning vil blive evalueret den 1. oktober 2008. Det vil sige, at man kan tjekke og krydstjekke, at der på ingen måde kan blive tale om misbrug af den pågældende ordning.

Så vi har altså på alle de punkter, som organisationer, virksomheder og politiske partier måske har været lidt utrygge ved i forhold til forskellige punkter, taget hånd om det, og hvis der måtte være flere ting, så kan vi tage hånd om det i fremtiden.

Jeg må indrømme, at jeg har svært ved at se, hvor den her store bekymring hører hjemme, medmindre det selvfølgelig handler om at bedrive politik på en meget, meget lille sag, som nu er godt rettet til og justeret. Det kunne jo være, at det handler om at drive politik, og at man prøver på at tillægge regeringen nogle motiver, som jeg faktisk synes - efter at vi har haft en grundig udvalgsbehandling og efter de mange spørgsmål og svar - burde være taget af bordet. Men skulle der være flere, så har vi som sagt den mulighed, at Det Radikale Venstre, Ny Alliance, Dansk Folkeparti og regeringen sætter sig sammen i den her forligskreds og finder ud af, om der er enkeltstående problemer tilbage. Det tror jeg ikke der bliver, men bliver der det, så tager vi hånd om dem også.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak for det. Det giver anledning til korte bemærkninger. Den første er fra hr. Henrik Dam Kristensen.

Henrik Dam Kristensen (S):

Jeg kan forstå, at hr. Peter Skaarup har arbejdet stille og roligt med det her - måske blev der arbejdet for stille og roligt. For det var jo en lang forsvarstale for, at man var gået med til noget, som ikke nødvendigvis var blevet til noget, hvis Dansk Folkeparti havde fastholdt de synspunkter, som man altid har haft, om, at der ikke skal være løndumping i Danmark. Masser af festtaler blev holdt om det. Nu er man gået med til det, og nu er argumentationen så, at det ikke er så slemt, fordi det er en lille procent.

Jeg har to helt konkrete spørgsmål til hr. Peter Skaarup. Det første er: Hvad er europæisk hovedsprog? Er portugisisk eksempelvis også et europæisk hovedsprog, eller er spansk?

Så er der et andet helt konkret spørgsmål. Hr. Peter Skaarup gjorde meget ud af at sige, at det skulle handle om steder, hvor der var sproglige og kulturelle barrierer. Hvad med Indien, som er et upcoming land? Her taler en meget, meget stor procentdel engelsk, og her er man influeret af engelsk på grund af sin historie. Er det o.k., at SAS har sagt, at der også nu skal kunne bruges indiske stewardesser på samme vilkår, eller hvordan forholder det sig, når det gælder Indien? Jeg vil spørge hr. Peter Skaarup: Kan vi få et helt konkret svar?

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Hr. Peter Skaarup.

Peter Skaarup (DF):

Hverken i forslaget eller i de besvarelser, vi har fået, ligger der jo en vurdering af, om en virksomhed kan entrere med medarbejdere fra nogle ganske bestemte lande. Men der er en meget god formulering i forslaget, som jeg synes at også hr. Henrik Dam Kristensen skal være tilfreds med.

Det siges, at der kan være sproglige og kulturelle barrierer, der gør, at man har brug for nogle bestemte medarbejdere, som kan sproget. For os at se vil det f.eks. være glimrende, når der er behov for at ansætte medarbejdere, at man kan ansætte kinesere med bopæl i Danmark eller indere med bopæl i Danmark, hvis det bliver interessant i fremtiden. Det vil man jo kunne gøre, fordi de kan sproget, og dermed har de jo et fortrin frem for andre medarbejdere.

Jeg synes egentlig, man har taget hånd om de problemer, der har været. Man har hjulpet med til, at en virksomhed med dansk medejerskab, SAS, har en mulighed for at kunne konkurrere, samtidig med at man har sikret, at det sker på ordentlige vilkår. Så i stedet for at være sur og negativ synes jeg, man skal være tilfreds med de positive ting, der er opnået. Det er jo bedre at være i arbejdstøjet end i hængekøjen.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Hr. Henrik Dam Kristensen.

Henrik Dam Kristensen (S):

Jeg er såmænd hverken sur eller negativ eller i nogen hængekøje. Jeg er mere bekymret over den langsommelighed, hr. Peter Skaarup arbejder med med lovforslaget her, hvilket han jo selv gav udtryk for indledningsvis.

Svaret til mig var, at hvis der var tale om indere eller kinesere, der boede i Danmark, kunne man jo bare ansætte dem. Men vi er vel enige om, at så skal det være på danske løn- og overenskomstvilkår, eller hvad? Nu vil man åbenbart overlade definitionen til ministeren, og jeg glæder mig meget til, at ministeren kommer på talerstolen og svarer på de spørgsmål, der er stillet. Men det er jo ikke helt uvæsentligt, hvad et væsentligt støtteparti mener.

Jeg spurgte helt konkret til Indien. Er der kulturelle og sproglige barrierer for et Commonwealthland, der gør, at man kan bruge Lex SAS og dermed også underbetale indiske stewardesser? Det er et meget konkret spørgsmål, som jeg tror hr. Peter Skaarup bliver nødt til at forholde sig til, for SAS har rent faktisk sagt, at man ønsker at benytte sig af den mulighed, også når det gælder Indien.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Hr. Peter Skaarup.

Peter Skaarup (DF):

Jamen det spørgsmål fortjener selvfølgelig også et konkret svar.

Efter de svar på spørgsmål, vi har fået i hus, har regeringen ikke lagt op til, at det var nogle helt bestemte lande, der var tænkt på med lovforslaget, og det har vi heller ikke. Det, vi har lagt op til, er, at SAS får den mulighed over for lande, hvor der er et særligt behov - det er typisk sproget, der kan være tale om, og det kan givetvis også gælde for Kina og Indien. Der kan være passagerer fra de lande, der har behov for, at de medarbejdere, der betjener dem på ruten, kan det sprog, der er tale om. Så ja, det kan sikkert godt være Indien, og det kan sikkert godt være Kina. Så tror jeg i og for sig, at de lande, man kan have en interesse i, er dem, man først og fremmest har et stort forretningssamkvem med. Det kan måske også være Japan.

Jeg synes, det må være op til SAS at bestemme, hvordan de vil bruge den regel. Men vi har i hvert fald bare sikret os, at den ikke kan misbruges, og det synes jeg egentlig Socialdemokraterne skulle være tilfredse med i stedet for at være mugne i forbindelse med behandlingen af forslaget og bare blive i hængekøjen og ikke tage medansvar for noget som helst, ligesom man heller ikke vil på andre punkter.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Ja tak. Fru Astrid Krag for en kort bemærkning

Astrid Krag (SF):

Jeg synes faktisk, hr. Peter Skaarup og Dansk Folkeparti stadig mangler at give mig og andre, der har spurgt, en forklaring på, hvorfor det kan være, man ikke kan ansætte det kinesiske personale, hvis der er behov for, at de skal kunne tale kinesisk og forstå den kinesiske kultur. Hvorfor kan man ikke håndplukke dem i Kina, hvis man ikke kan finde den i Skandinavien, ansætte dem på danske løn- og arbejdsvilkår og give dem en dansk arbejdstilladelse? Hvorfor kan man ikke det? Hvad er det, der gør det umuligt, så man skal have lovforslaget her igennem?

Jeg er bange for, at ordføreren selv kom til at løfte lidt af sløret for det i sit første indlæg, hvor han sagde, at det også handler om konkurrencemulighederne. Hvis det er det, der ligger bag Lex SAS, at vi pludselig skal til at modsvare globaliseringen med løndumping og løntrykkeri i Danmark, er jeg meget bekymret. Så synes jeg, det er en uhyggelig ny kurs hos Dansk Folkeparti. Så jeg vil gerne spørge, om det var en fortalelse af ordføreren i det første indlæg, at spørgsmålet om konkurrence overhovedet kom på banen. Hvis det kun er det andet, nemlig argumentet om kulturel og sproglig kompetence hos kabinepersonalet fra Kina eller Indien eller Japan, eller hvad det nu bliver, hvorfor kan man så ikke ansætte det personale på danske vilkår?

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Hr. Peter Skaarup.

Peter Skaarup (DF):

Det er jo lige præcis et af de punkter, vi har spurgt meget til under udvalgsbehandlingen: Hvad er problemet med at ansætte på danske vilkår?

På baggrund af de svar, vi har fået, har vores opfattelse været, at der ikke nødvendigvis er brugbar arbejdskraft til stede i Danmark, som kan sproget, f.eks. kinesisk eller sproget i andre lande, og derfor har man valgt at lave det på den her måde. For os var det vigtigt at sikre, at det netop ikke kan bruges til løndumping, og jeg savner egentlig, at fru Astrid Krag læser teksten og sætter sig ind i, hvad udfaldet egentlig er blevet. Hvis man gjorde det fra SF's side, ville man kunne se, at der netop er indbygget et godt element af dansk løn, gode hviletidsbestemmelser og gode muligheder for uddannelse - altså en sidestilling af de pågældende medarbejdere, så vi netop sikrer, at man ikke misbruger ordningen.

Jeg kunne godt efterlyse, at SF i stedet for at blive i den Villy-hængekøje, som man jo gør i alle tilfælde - man vil jo ikke være med til noget som helst her i Folketinget, men man forbeholder sig retten til at kritisere alt - var aktiv medspiller og prøvede at påvirke tingene, ligesom vi har gjort.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Fru Astrid Krag.

Astrid Krag (SF):

Jamen jeg kan godt forstå, at hr. Peter Skaarup føler sig nødsaget til at skyde lidt med spredehagl og snakke om hængekøjer og andet godt, for Dansk Folkeparti står altså med et forklaringsproblem.

Hr. Peter Skaarup har stadig ikke svaret mig på, hvorfor SAS ikke kan tage til Kina og finde det personale, de ikke kan finde i Danmark, og så ansætte det på danske vilkår. Det kan de, hvis de vil, men det vil de ikke. Så ville hr. Peter Skaarup hverken be- eller afkræfte, at det også handler om konkurrence, så lad det nu ligge. Men jeg mener faktisk, hr. Peter Skaarup står med et meget alvorligt forklaringsproblem.

Det andet, som hr. Peter Skaarup vælger at fremhæve som noget positivt, er, at vi fra Folketingets side pludselig skal til at diktere løndannelsen. Det strider da også helt fundamentalt mod den danske model, at vi fra Folketingets side skal til at diktere løndannelsen og sige, at 15 pct. skal svare til det danske lønniveau, og de resterende procenter kan så svare til det kinesiske. Det mener jeg faktisk måske er det allermest problematiske ved denne lex SAS, og jeg kan slet ikke forstå, at hr. Peter Skaarup vil stå heroppe og lade, som om det er noget positivt, at det er et plus, og at det er noget, vi kan bryste os af.

Hr. Peter Skaarup startede med at sige, at det her er at skyde gråspurve med kanoner. Her har vi nok forskellig smertegrænse, og personligt mener jeg, det er et alvorligt problem, hvis man bare stiltiende eller endda godkendende ser på, at en femtedel af det danske kabinepersonale kan blive erstattet af underbetalt udenlandsk personale.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Hr. Peter Skaarup.

Peter Skaarup (DF):

Jamen jeg tror ikke, fru Astrid Krag rigtig vil forstå sammenhængen i det her, for der kommer nogle påstande om, at en ud af fem blandt kabinepersonalet vil være udenlandsk. Det er der jo ikke nogen som helst der siger. Der er skabt mulighed for, at man på meget, meget få ruter kan operere med det system, og der er altså skabt en masse sikkerhed for, at det ikke kan misbruges på det her meget, meget snævre område.

Det synes jeg fru Astrid Krag skulle være glad for, for man skal huske på, at SF er med i aftalen om østarbejdsreglerne, hvor man på et meget, meget bredt område har fået mange og sikkert mange gode medarbejdere ind, men hvor der jo faktisk også er tale om, at man netop påvirker løndannelsen, fordi man med den store import af arbejdskraft, der er på det område, f.eks. har været med til at presse danske håndværkere ned på et lavere niveau.

Jeg synes, området her er snævert. Ordningen svarer til de ordninger, der er for krydstogtpersonale, som er i Danmark i en meget, meget kort periode, og på samme måde har man her brug for nogle særlige regler. Jeg synes bare, SF skulle erkende, at sådan er det.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak. Hr. Thomas Adelskov for en kort bemærkning.

Thomas Adelskov (S):

Nu nævner hr. Peter Skaarup østaftalen, og jeg synes netop, at det er et rigtigt godt eksempel at tage udgangspunkt i. Her har et bredt flertal i Folketinget aftalt, at det skal foregå på danske løn- og arbejdsvilkår. Nu står vi med et lovforslag, hvor Dansk Folkeparti med et ikke særlig stort, men faktisk et lille flertal i Folketinget er med til at vedtage et lovforslag, som betyder, at man altså godt kan være ansat på en dansk virksomhed og arbejde i Danmark, men ikke nødvendigvis på danske løn- og arbejdsvilkår.

Jeg noterede mig også, at det jo ikke engang er sådan, at Dansk Folkeparti er særlig interesseret i, hvordan SAS bruger de her regler, eller hvordan ministeren udmønter forslaget. Jeg tror endda, at formuleringen før i svaret på spørgsmålet om, hvorvidt de vil bruge reglerne i forbindelse med Indien eller andre steder, var sådan, at det nu er op til SAS selv at definere, hvordan de vil bruge dem. Det er jo begyndelsen til, at man bare generelt accepterer, at der er underbetalt, illegal arbejdskraft i Danmark.

Må jeg så ikke også lige minde om, at den her sag starter med, at SAS i flere år beflyver med illegal arbejdskraft. De fik en dom i februar måned for at flyve med illegal arbejdskraft, og den blev skærpet, fordi de godt var klar over, at der var illegalt personale på deres flyvninger. Det er Dansk Folkeparti nu med til at sanktionere ved at lave den her lex SAS.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Hr. Peter Skaarup.

Peter Skaarup (DF):

Det er sjovt nok med sådan nogle sager. For i forbindelse med den her sag, og det gælder jo også andre sager, har Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti faktisk i starten været enige om nogle principper og også om, at der nok var nogle ting, der skulle kigges på i det her forslag. Vi har så sat os ned og minutiøst gennemgået alle de facetter, der er, alle de misbrugsmuligheder, der eventuelt kunne være. Der er ikke nogen, der beskylder SAS for at ville misbruge ordningen, men hvis nu de måtte gøre det, har vi indbygget nogle mekanismer, der sørger for, at de ikke kan det. Det er på plads nu, og så er Socialdemokraterne alligevel utilfredse.

Det er jo egentlig klassisk, at man altså lige skal finde et hår i suppen, fordi man vil være imod. Det kan godt være, at hr. Thomas Adelskov har gjort det til sit gebet her i Folketinget at have det på den måde, men det ender jo bare galt. For det ender med, at Socialdemokraterne konstant - det gælder integration, det her område og mange andre områder - ligger i hængekøjen fuldstændig døde i sværen, og der sker ikke en pind. Det er situationen, og det er det desværre også i den her debat.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Hr. Thomas Adelskov.

Thomas Adelskov (S):

Der er på ingen måde tale om, at Socialdemokraterne ligger i hængekøjen. Der er til gengæld tale om, at når vi laver lovgivning, så laver vi ordentlig lovgivning. Når vi laver en østaftale med regeringen, som jeg godt ved Dansk Folkeparti ikke var med i, laver vi aftalen sådan, at vi siger, at man skal arbejde på danske løn- og arbejdsvilkår. Vi gør alt, hvad vi kan for at sikre, at fagbevægelsen får nogle redskaber, sådan at de kan tegne overenskomster med østeuropæiske virksomheder, der kommer hertil, så man sikrer, at det ikke fører til en konkurrence på lønningerne i forhold til danske lønmodtagere. Vi laver ordentlig lovgivning, og det deltager vi gerne i.

Jeg kan så forstå, at Dansk Folkeparti har været noget ked af, at vi havde den her lov, og at man derfor skynder sig at lave en ringe lov, som rent faktisk underminerer lige nøjagtig de grundprincipper, som i øvrigt er nævnt flere gange i hoveddelen af lovforslaget, nemlig at udenlandsk arbejdskraft skal arbejde på danske løn- og arbejdsvilkår.

Jeg noterede mig tidligere, at hr. Peter Skaarup sagde, at der var et godt element af danske lønninger med i den aftale. Det er 15 pct., hr. Peter Skaarup taler om. Jeg ved godt, at sygeplejerskerne står derude og siger 15 pct., men de vil have 15 pct. mere i lønningsposen. De synes ikke, at 15 pct. af en dansk løn er ordentligt. Der er tale om et firma, som har haft illegal arbejdskraft ansat. Der er tale om, at Dansk Folkeparti nu sørger for, at det firma kan blive ved med at flyve med underbetalt arbejdskraft.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Hr. Peter Skaarup.

Peter Skaarup (DF):

Jeg må indrømme, at som et resultatsøgende menneske undrer det mig stadig væk, at man kan stille sig op her og være goldt kritisk over for alt, hvad der er gennemført, og sige, at det er et snævert flertal, der nu går ind for det her. Situationen er jo faktisk, at det er et bredt flertal. Det består af regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance. Det er altså nogle af de samarbejdspartnere, som Socialdemokraterne normalt danner regering med, der altså er fuldstændig langt ude og gør noget helt forkert.

Må jeg ikke bare sige til hr. Thomas Adelskov, at man ingen vegne når med den stil, som Socialdemokraterne har valgt her i Folketinget, hvor man ikke er resultatsøgende, og hvor man lever op til de værste fordomme om en opposition, der bare altid er imod. Det må man jo selvfølgelig diskutere hos Socialdemokraterne; jeg behøver ikke give flere gode råd, end jeg allerede har gjort, men på et eller andet tidspunkt må det gå op for Socialdemokraterne, at det simpelt hen ikke nytter noget at hænge i den køje og ingenting lave og bare være modstander af det hele. Det duer ikke, det når man ingenting med.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak til ordføreren. Hr. Eigil Andersen for en kort bemærkning.

Eigil Andersen (SF):

Nu er der det ved det, at når man skal lave noget, skal man lave noget fornuftigt. Dansk Folkeparti løber fra alle de principper, som partiet ellers har. Dansk Folkeparti har en utrolig dårlig sag. Dansk Folkeparti støtter social dumping. Det er det konkrete i den her sag.

Det er sådan, at de underbetalte kinesiske stewardesser skal erstatte stewardesser, som arbejder på danske overenskomstvilkår - punktum. Det støtter Dansk Folkeparti.

Østaftalen siger - og det ved hr. Peter Skaarup åbenbart ikke - at de udenlandske arbejdere, der kommer her, skal arbejde på danske overenskomstvilkår. Det er nøjagtig det samme, som SF slås for i forbindelse med de kinesiske stewardesser. Kabinepersonalet siger oven i købet, at der i Skandinavien er kinesere, som både kan kinesisk og skandinavisk, og som man kunne ansætte, hvis man ville. Men hvis man fra andre sider holder fast i, at de ikke findes, kunne man jo aflønne dem efter danske overenskomstregler.

Spørgsmålet er derfor: Hvorfor har Dansk Folkeparti ikke satset på at gå den vej, som jeg her har nævnt?

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Hr. Peter Skaarup.

Peter Skaarup (DF):

Vi så meget gerne, at man til job som dem her og mange andre benyttede sig af dansk arbejdskraft. Det tror jeg er noget, alle partier kunne have interesse i. For hvis vi har nogle ledige hænder i Danmark, som ikke er på arbejdsmarkedet nu, gælder det selvfølgelig om, at de bliver beskæftiget. Det er en klar holdning, vi har, og jeg tror, at SF og Dansk Folkeparti er enige her.

Det, jeg bare har påpeget i forhold til SF, er, at SF er med i den østaftale, som for tusindvis af østeuropæiske medarbejdere har medført nogle regler. De bliver godt nok aflønnet efter danske vilkår, men alligevel. Når det så kommer til stykket, er spørgsmålet, om de så bliver det? Der har hele østaftalekredsen jo hele tiden kunnet se eksempler på, at man underminerede det, og vel at mærke for i tusindvis af medarbejdere.

Det, der er tale om her, er, at man måske kunne forestille sig i forhold til nogle ganske få ruter, at der kunne være to medarbejdere, der kunne tale kinesisk eller et andet sprog, hvor dem, der er passagerer, ikke forstår f.eks. engelsk. Det er det, der er tale om. Det er altså utrolig lidt i forhold til den kæmpe stak, som SF taler om, når det handler om østaftalen.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Hr. Eigil Andersen.

Eigil Andersen (SF):

I forhold til østaftalen arbejder de danske myndigheder, inklusive politi, Arbejdstilsynet og SKAT, for, at det foregår lovligt, og at det er med dansk aflønning. Det er lige præcis det, vi også står for i den her sag.

Jeg vil gerne spørge hr. Peter Skaarup om det her 15-procents-princip, der betyder, at der skal være aflønning med dansk løn i 15 pct. af tiden. Betyder det, at man f.eks. også kunne forestille sig, at det kun skulle være 15 pct. af reglerne vedrørende flyve- og hviletid, der skulle gælde i flyene? Det er jo absurd at stille det op på den måde, det er klart, men det er med til at belyse, hvor absurd den lønkonstruktion er, som man her har skabt. Den rejser jo yderligere problemer, for jeg vil da vædde på, at SAS inden længe vil presse på for, at det ikke er 20 pct. af personalet, der skal kunne være fra udlandet, men at det skal være 40 eller 80 eller 100 pct., sådan at de fortrænger de danske stewardesser, det danske kabinepersonale, og at de alle sammen kommer til at arbejde på kinesiske vilkår.

Det er det, det ender med, og jeg forstår ikke, at Dansk Folkeparti går ind for det.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Hr. Peter Skaarup.

Peter Skaarup (DF):

Sådan går det ikke, for der står netop i det svar, som vi har fået, at det er 20 pct., og vi har jo forligskredsen, der vil holde øje med, at de her regler ikke generelt bliver undermineret.

Må jeg ikke også godt sige til hr. Eigil Andersen, at det jo som sagt er et meget, meget lille hjørne af et arbejdsmarked, som er meget stort, og jeg tror, at hr. Eigil Andersen vil være enig med mig i, at det vil være lige så forkert at begynde at lave 100 pct. danske regler i alle forhold. På krydstogtskibe, der måske kommer til København og Århus fire, fem, seks gange i løbet af året, og som kommer på besøg i perioden fra vel nok april til september, er der en del medarbejdere med, som kommer fra andre lande, og som er i Danmark i en kort periode. Skulle de så også nødvendigvis have 100 pct. dansk løn?

Det bliver meget, meget svært at administrere, og derfor tror jeg altså, at hr. Eigil Andersen skal prøve at sætte sig ned og sætte sig ind i den konkrete sag i stedet for at skyde de her berømte gråspurve med kanoner.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak til ordføreren. Det er hr. Simon Emil Ammitzbøll som ordfører.

(Ordfører)

Simon Emil Ammitzbøll (RV):

Det Radikale Venstres synspunkt gør, at vi stemmer nej til det ændringsforslag, som er stillet af S og SF, og det gør vi ud fra den betragtning, at vi har indgået en aftale med Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti, som samlet set er en god løsning. Det siger vi ud fra fire punkter, som er, at vi sikrer gode arbejdsvilkår for det udenlandske personale, vi kan se en fremtid, hvor det danske personale kan få flere danske kollegaer, vi sikrer Københavns lufthavn som Skandinaviens store lufthavn og vi sikrer de danske luftfartsselskaber en ordentlig konkurrenceevne.

Ud fra de fire argumenter har Det Radikale Venstre tilsluttet sig aftalen efter et forhandlingsforløb, som vi har været meget tilfredse med. Jeg har ikke yderligere at tilføje.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak til ordføreren. Integrationsministeren.

Integrationsministeren (Birthe Rønn Hornbech):

Jeg vil gerne sige tak til den kreds af partier, som tilslutter sig forslaget og også den del af det, som omhandler det meget omtalte kabinepersonale. Det er jo rigtigt, som det er sagt af flere ordførere, at der har været et længere forhandlingsforløb, fordi de pågældende partier allerede under førstebehandlingen udtrykte tilslutning til den store del af forslaget, som jo også bygger på et forlig med de samme partier både om finanslov og hele jobrekrutteringsplanen, hvorimod specielt Socialdemokraterne var mildest talt meget aggressive under førstebehandlingen. Det er jo helt lovligt og legitimt, men det er ikke noget, der sender nogle signaler om, at man har lyst til at være med i et forhandlingsforløb. Det har der så været, og vi har forsøgt at yde det muliges kunst ud fra det synspunkt, at det varetager danske interesser. Der er tale om nogle ganske få flyvninger, som yderligere ved parternes hjælp er blevet præciseret i den bekendtgørelse, som vi vil komme med, og som fremgår af betænkningsbidraget. Derfor er der flere af de påstande, der er kommet fra bl.a. Socialdemokraterne, som er ganske forkerte. Hvis man bare havde gidet læse betænkningen, kunne man såmænd få svarene der. Det er helt klart præciseret. Men det forhandlingsforløb, som vi har haft, har altså ført til, at vi nu er nået til dette resultat, som sagt for at varetage danske interesser. Det er ikke rimeligt, at andre flyselskaber skal have bedre forhold. Det er ikke rimeligt, når Socialdemokratiet nu i årevis har set på, at skibe kan få lov at anløbe dansk havn, uden at der bare sådan kræves opholdstilladelse, at man så pludselig skulle begynde at gøre det her.

Det er for at varetage danske interesser. Det er et meget snævert område. Det er præciseret ganske klart, og de partier, der har ønsket at få indflydelse på det, har altså fået det, og har også bedt om, at vi ret hurtigt evaluerer det, og det gør vi naturligvis gerne allerede i løbet af nogle få måneder for at se, om det overhovedet bliver benyttet. Det er jo klart, som det er sagt af flere ordførere, at det selvfølgelig ikke er meningen, at reglerne på nogen måde skal overtrædes, skal misbruges. Det vil vi gerne føre kontrol med, så det har vi altså givet et klart tilsagn om, og jeg siger tak for de forhandlinger, der har været undervejs.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak til ministeren. Hr. Henrik Dam Kristensen for en kort bemærkning.

Henrik Dam Kristensen (S):

Ministeren siger - og det er måske her, vi bliver uenige - at det er nogle ganske få flyvninger, og det er sådan lidt underforstået, at hvis det nu ikke er så meget, betyder det nok ikke så meget, at man ikke skal leve op til danske løn- og overenskomstvilkår. Det er så det principielle, som vi er enige i.

Men jeg ville nu gerne, om ministeren her i dag ville afsløre en lille smule omkring administrationen af det, for det tror jeg der er mange der er interesserede i at høre. Og jeg har spurgt flere ordførere og har ikke kunnet få noget svar, men det må jeg så kunne få af ministeren.

Vil ministeren betragte f.eks. Indien, som er et Commonwealth-land, hvor engelsk er et udbredt sprog, og som har været under stor indflydelse af England igennem dets historie, som et land, der også har så store kulturelle og sproglige forskelligheder, at man vil tillade SAS, at de kan benytte de muligheder for undtagelser, som loven her giver mulighed for?

Et andet interessant spørgsmål er selvfølgelig, om portugisisk efter ministerens opfattelse er et hovedsprog. Jeg tænker på, det jo er interessant med eksempelvis Brasilien. Det er to meget helt konkrete spørgsmål, som jeg håber ministeren vil svare på.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Integrationsministeren.

Integrationsministeren (Birthe Rønn Hornbech):

Det var præcis det med sproget, som vi diskuterede i forhandlingsforløbet, og som bl.a. hr. Peter Skaarup ønskede at få præciseret. Det tænkte vi lidt over, og så indføjede vi faktisk ordet europæisk for at sige, at de europæiske sprog, som altså også kan bruges i resten af verden, ikke tæller her.

Forslaget drejer sig om Kina og vel også om Japan; hvad angår Indien, vil jeg mene, at man som udgangspunkt må forvente, at i både Indien og Pakistan, der er gamle Commonwealth-lande, kan de engelsk, men der kan selvfølgelig være nogle situationer, hvor det er anderledes. Og det er altså op til flyselskaberne at finde ud af det, og jeg er helt sikker på, at her vil der være kontrol, så det basker. Det vil fagforeningerne sørge for. Så jeg er ikke nervøs for, at der sker nogen misbrug, hvor det er helt synligt, og hvor fagforeningerne kan overvåge det.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Hr. Henrik Dam Kristensen.

Henrik Dam Kristensen (S):

Jeg vil meget gerne takke ministeren for et meget, meget prisværdigt og klart svar, og nu kan jeg godt se, at der er hængemuler i SAS's hovedkvarter, for allerede i weekenden var de ude at tage forskud på glæderne med Indien, men de fik jo et meget, meget præcist og klart svar af ministeren her, og det synes jeg er godt. Det er i hvert fald med til at inddæmme noget af den frygt, som vi har haft. Så ministeren skal have mange, mange tak for det meget præcise svar.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Integrationsministeren.

Integrationsministeren (Birthe Rønn Hornbech):

Nu synes jeg, at man skal høre efter hele svaret. Jeg sagde, at jeg jo ikke kan udelukke, at der kan være forhold. Men det er jo sådan, at man har så mange forskellige sprog i Indien, at skal man tale sammen fra den ene ende af Indien til den anden, kan man simpelt hen ikke bruge en stewardesse, der kun kan en dialekt - eller et sprog kaldes det vist i Indien - fra den ene ende til den anden. Det er jo også derfor, at man har et fælles sprog, der hedder engelsk. Men jeg kan da ikke stå her og sige, at der ikke kan være nogle eksempler, hvor man opfylder betingelserne.

Det er jo det, det handler om. Man skal opfylde betingelserne, og det er jo ikke særlig svært at undersøge på flyturen for de øvrige stewardesser. Og jeg er sikker på, at man også med Socialdemokratiets hjælp vil være på mærkerne og kontrollere, at betingelserne er opfyldt.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Fru Astrid Krag for en kort bemærkning.

Astrid Krag (SF):

Jeg vil også takke ministeren for de ting, der trods alt er blevet gjort klare under behandlingen af det her lovforslag, f.eks. at vi har fået en fast andel på, hvor mange det så maksimalt kan være, at man ansætter uden dansk arbejdstilladelse, og det er så 20 pct. Det synes jeg er for mange, men nu har vi fået en grænse.

Vi har også fået afklaret, at danske fly gælder som dansk territorium og den logik, som bl.a. integrationsministeren selv havde i førstebehandlingen, nemlig at fordi man er på dansk grund så få minutter, burde man ikke skulle have en dansk arbejdstilladelse.

Men jeg har stadig ikke under vores udvalgsbehandling fået svar på det her argument, som ministeren fremførte, og som SAS fremfører, nemlig at det her handler om sprog og kultur. Jeg forstår simpelt hen ikke, hvordan kravet om en dansk arbejdstilladelse står i vejen, når det handler om at ansætte nogen, som har det ønskede sprog og har den ønskede kultur, om det så er indisk, portugisisk, brasiliansk, eller hvad det nu er for et sprog.

Jeg synes sådan set, at ministerens sidste svar også får mig til at stå tilbage med endnu flere spørgsmål. Vil det sige, at vi kan have 20 pct. kabinepersonale med en indisk dialekt og 20 pct. med en anden indisk dialekt, hvis det er sproget, der er det afgørende? Jeg blev lidt mere forvirret af ministerens svar, end jeg var før, så jeg håber, at ministeren kan komme op og klargøre, hvad det er, der står i vejen for, at SAS kan ansætte kabinepersonale med det ønskede sprog, med den ønskede kulturelle baggrund, men bare gøre det med en dansk arbejdstilladelse og på danske vilkår.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Integrationsministeren.

Integrationsministeren (Birthe Rønn Hornbech):

Fru Astrid Krag har jo et andet politisk udgangspunkt. Jeg skal gerne gentage det, som også blev sagt under førstebehandlingen både af adskillige ordførere og af mig selv: Vi mener, at vi tjener danske interesser bedst med dette forslag. Og det er det, det drejer sig om.

Det er rigtigt forstået, som fru Astrid Krag sagde, og som andre kunne have forsikret sig om ved at læse betænkningen og svarene, nemlig at undervejs i flyet er arbejdsforholdene ens for alle blandt personalet. Så der er ikke noget at komme efter dér, det er de konkurrenceforhold, som vi synes er urimelige, hvis man er så kort tid i dansk territorium. Og Socialdemokraterne og SF har jo pudsigt nok aldrig gjort indsigelse mod skibsreglerne.

Så jeg mener altså stadig væk, at det her er at varetage danske interesser på den bedst mulige måde. Og det er præciseret så meget, at jeg håber, at flyselskaberne kan se, at det dækker et meget snævert område. Og vi vil selvfølgelig følge, at de ikke begynder at bøje de regler, som er der, for så kan de selvfølgelig laves om igen - det er det, der er meningen med evalueringen, nemlig at vi skal sikre, at der ikke sker misbrug.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Fru Astrid Krag.

Astrid Krag (SF):

Den evaluering vil jeg jo meget gerne kvittere for. Og jeg kan også garantere ministeren, at den vil jeg se meget frem til at få læst.

Jeg er stadig nødt til at spørge om to ting.

Nu kom ministeren ind på det, som hr. Peter Skaarup også kom ind på i sin tale, nemlig at det her ikke kun handler om, at SAS har behov for at ansætte personale, der kan have en særlig sproglig tilgang og kan have en særlig kulturel baggrund, men at det også handler om konkurrenceforhold. Og det er jo det, der er så bekymrende ved det her. Den her del af den internationale jobplan, som i øvrigt ikke ligger i logisk forlængelse af resten af jobplanen - det har såvel ministeren som andre ordførere sagt - er jo en tikkende bombe under det danske system. Det er en måde at modgå globaliseringen på med pres mod bunden og og med løndumping. Og det troede jeg ikke var den måde, vi gjorde det på, jeg troede faktisk, at der var meget bred konsensus om det i det her Folketing. Mente ministeren det, ministeren lige sagde om, at det også handler om konkurrenceforhold?

Ministeren lagde også under førstebehandlingen vægt på, at det her skal have en indskrænket anvendelse. Men når det skrider allerede nu, når SAS allerede nu melder ud, at man så også kan bruge stewardesser fra Indien, bliver jeg bare nødt til at spørge ministeren igen: Hvor forestiller ministeren sig at grænserne går for, at ministeren stadig kan mene, at det her forslag har en indskrænket anvendelse?

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Integrationsministeren.

Integrationsministeren (Birthe Rønn Hornbech):

Det er meget simpelt. Det står meget klart. Vi har lagt formuleringen, som vi ønsker at have den i bekendtgørelsen, frem.

Det er et meget snævert område. Det drejer sig ikke om de europæiske hovedsprog; der skal være tale om et snævert område, hvor der ikke er andre stewardesser, der kan yde den service på det sprog og med de vaner, der nu er for mennesker fra nogle ganske få udvalgte lande på nogle meget lange rejser, hvor man er en meget lille del af tiden i dansk luftterritorium.

Det er det, det handler om. Den politiske uenighed tror jeg ikke kan føre til, at jeg vil kunne tilfredsstille fru Astrid Krag. Dertil er vi ganske enkelt for uenige og har været det hele tiden.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Hr. Eigil Andersen for en kort bemærkning.

Eigil Andersen (SF):

Jeg har et kort spørgsmål til ministeren: Hvad mener ministeren om, at de underbetalte kinesiske stewardesser, som nu får grønt lys af regeringen, vil gøre danske stewardesser arbejdsløse?

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Ministeren.

Integrationsministeren (Birthe Rønn Hornbech):

Det var jo noget, som spørgeren sagde, men ikke dokumenterede, så derfor vil jeg tillade mig sige, at jeg har hørt det modsatte.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Hr. Eigil Andersen.

Eigil Andersen (SF):

Jeg kan henvise til, at kabinepersonalets fagforening har givet udtryk for, at det er sådan, det vil gå, fordi den kinesiske arbejdskraft jo kun skal have en femte- eller sjettedel i løn af det, som det danske personale får, og dermed er der tale om social dumping og en fortrængning af den danske arbejdskraft.

Men jeg har et andet spørgsmål, og det drejer sig om, at kabinepersonalet har peget på, at SAS burde have afsøgt i Danmark og Skandinavien, om der var kinesiske borgere, som boede her og mestrede både kinesisk og skandinavisk, og at man så burde have ansat dem i stedet for og gjort det på danske overenskomstvilkår for ikke at skabe ubillig konkurrence. Hvad er årsagen til, at ministeren ikke har krævet, at man først afsøgte, om der var sådanne kinesere til stede?

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Integrationsministeren.

Integrationsministeren (Birthe Rønn Hornbech):

Jeg mener altså ikke, at det er mig, der skal gå ud i det kinesiske miljø og spørge, om der er nogen, der vil være stewardesser. Dem, jeg har talt med, vil absolut ikke være stewardesser, kan jeg godt sige.

Men i øvrigt kom vi det jo ikke nærmere, for det er et partsindlæg, som man kommer med, og jeg kan med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt der så er danske arbejdspladser, der går tabt, sige, at jeg har hørt det modsatte, og det er naturligvis, fordi det her medfører, at der er nogle forretninger, som netop ikke går til udenlandske flyselskaber. Det er det, der er hele meningen med det, og derfor kan det være, at det medfører flere arbejdspladser. Det er i hvert fald et lige så godt jugement, som det, hr. Eigil Andersen kom med.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak til ministeren. Ønsker flere at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Afstemning

Tredje næstformand ():

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1-4 tiltrådt af et flertal i udvalget bortset fra Enhedslisten?

De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 7 uden for betænkningen af Henrik Dam Kristensen (S) og Astrid Krag (SF), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte: 46 (S, SF og EL), imod stemte: 65 (V, DF, KF, RV og NY), hverken for eller imod stemte: 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 5 og 6 tiltrådt af et flertal i udvalget bortset fra Enhedslisten?

De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.