Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 57:

Forslag til lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. (Ændring af modtagergruppen for særligt børnetilskud).

Af velfærdsministeren (Karen Jespersen).

(Fremsættelse 12.11.2008).

Forhandlingen er åbnet, og første ordfører er fru Karen Ellemann.

Det her lovforslag har til hensigt at ændre reglerne for, hvem det er, som modtager det særlige børnetilskud. Der er ganske enkelt tale om, at lovgivningen i dag ikke benyttes efter hensigten, når en enlig insemineret kvinde kan modtage særligt børnetilskud. Det vil altså sige, at reglerne for ret til særligt børnetilskud med lovforslaget ændres, således at der ikke er ret til særligt børnetilskud for børn, som er blevet til ved kunstig befrugtning af enlige kvinder foretaget efter den 1. januar 2009 eller senere.

Så kan man spørge: Hvorfor står vi overhovedet med det her problem? Ja, det er i hvert fald opstået alene af den grund, at det er blevet muligt for enlige kvinder at blive kunstigt befrugtet. Og mig bekendt var det altså ikke lige konsekvenserne af børnetilskudsloven, som var det, der fyldte i debatten, dengang den lov blev vedtaget.

Men hvad er løsningen? Løsningen består i det her lovforslag i, at alle, som selv har valgt at blive enlige forældre, også selv må bære det økonomiske ansvar for deres bevidste valg, præcis ligesom de bevidst har valgt at påtage sig forældrerollen alene.

På den måde kan vi holde fast i det, som var det helt oprindelige formål med loven, nemlig at det særlige børnetilskud kun gives til forældre, som pludselig kommer til at stå alene. Derfor kan vi i Venstre støtte det fremsatte lovforslag.

Der er ønsker om korte bemærkninger, først fra fru Line Barfod.

Det er jo en utrolig udvikling, vi oplever her, hvor regeringen vil til at skelne mellem forskellige slags familier. Der er nogle familietyper, der er i orden, de kan få penge, og så er der andre familietyper, som vi altså tager penge fra – for det synes vi ikke er i orden. Hvad er det næste skridt? Bliver det, at kvinder, der bliver naturligt befrugtede, så heller ikke må få det særlige børnetilskud, hvis de ikke oplyser, hvem faren er? Bliver det næste så, at kvinder, hvis de vælger at blive skilt, så ikke kan få det almindelige børnetilskud til enlige forsørgere, fordi de jo selv har valgt at blive skilt? Altså, hvor stopper det henne, hvis man begynder at anlægge sådan en moralsk overvejelse i forhold til, hvornår de har krav på at få de særlige børneydelser, som jo er beregnet til hjælp til barnet?

Ordføreren.

Som nævnt i min ordførertale synes jeg, at det er meget væsentligt, at vi husker at holde øje med, hvad formålet er med netop det særlige børnetilskud. Det særlige børnetilskud gives, hvis en udefrakommende situation gør, at forælderen lige pludselig står med eneforsørgerrollen, og at der ikke findes en far, altså en pludselig opstået situation. En planlagt insemination, hvor man helt bevidst siger, at jeg vælger forældrerollen alene, er ikke noget, vi mener staten skal yde et særligt børnetilskud til. Man kan jo stadig væk stadig få både børnebidrag osv.

Men hvad angår det her særlige børnetilskud, har det været vigtigt for os at holde fast i, hvad hensigten var med det, netop at det er i forbindelse med en udefrakommende situation. Så det her er på ingen måde startskuddet til en glidebane, hvilket fru Line Barfod kunne frygte. Jeg ser det helt klart blot som en konsekvens af den mulighed, at man nu kan blive kunstigt insemineret.

Fru Line Barfod.

Det mærkelige er jo, at der, dengang man indførte muligheden for kunstig befrugtning også for enlige, ingen var, der talte om, at det skulle have den konsekvens, at man så ikke kunne få det særlige børnetilskud. Jeg forstår heller ikke, hvor det her med det pludselige, der gør, at kvinden er alene, er kommet fra, altså det her ord pludselig. Hvad med dengang, man blev naturligt befrugtet? Det er der jo også kvinder, der stadig bliver i dag. Der er faktisk en del, der stadig bliver naturligt befrugtede i dag. Hvad så, hvis de nu bliver befrugtede og ikke oplyser, hvem faren er - det er jo set tidligere gennem historien, igennem mange, mange år, også mens denne lov har bestået? Hvorfor skal de så ikke have frataget det særlige børnetilskud, hvis man skulle følge fru Karen Ellemanns argumentation?

Det mest naturlige må da være at sige, at vi i Danmark altså har plads til mange forskellige familietyper, og at vi gerne vil støtte børnene i de familietyper.

Ordføreren.

Vi er jo rørende enige i, at der i Danmark er plads til mange forskellige familietyper. Vi er bare ikke rørende enige om, hvem der har ansvaret for at betale for et bevidst valg i forhold til det at etablere sig som enlig forsørger.

I tilfældet, hvor en kvinde, der er blevet gravid ad naturlig vej, nægter at oplyse, hvem faren er eller simpelt hen ikke er i stand til at oplyse det og ikke bidrager til at opklare, hvem faren kunne være, ja, der fungerer det jo sådan i dag, at man virkelig bliver spurgt. Der bliver lavet dybtgående undersøgelser, så der skal virkelig meget til, for at man som eneforsørger kan sige: Jeg kender simpelt hen ikke faren, og dermed skal jeg have ret til et særligt børnetilskud.

Det er for mig væsentligt, at vi holder fast i, hvad meningen med lige præcis det særlige børnetilskud er. Det er det, som er hele kernen i det her lovforslag, og det er derfor, at vi støtter det.

Så er det fru Pernille Vigsø Bagge for en kort bemærkning.

Meningen med det særlige børnetilskud er jo netop at give børn et særligt tilskud, i tilfælde af at de vokser op med en enlig forælder. Der er heldigvis mange instanser og kræfter i det her land - jeg kan nævne Børns Vilkår, Børnerådet osv. - som kæmper en brav kamp for, at vi skal se tingene ud fra barnets perspektiv.

Hvis vi lige et øjeblik prøver at se på det her ud fra barnets perspektiv, er det så ikke dybt diskriminerende, at et barn skal stilles forskelligt fra andre børn på grund af forældrenes valg? Når regeringen enkelte gange har været inde på, at vi skal se det fra børnenes side, er det så ikke er spørgsmål om, at der her er tale om en voldsom diskrimination af børn?

Ordføreren.

Jeg er på ingen måde enig i, at der er tale om en voldsom diskrimination af børn. Kernen i alt det her er det særlige børnetilskud. Retten til det almindelige børnetilskud, ekstra børnetilskud til enlige osv. er altså i høj grad stadig til stede.

Det særlige børnetilskud er til de tilfælde, hvor man simpelt hen ikke kan gå ud og sige, at der er en far, som har et medansvar for barnets opvækst. Dermed er det meget, meget væsentligt at sige, at det særlige børnetilskud netop er noget, der handler om en udefrakommende social begivenhed, en pludselig opstået begivenhed, eksempelvis at den ene forælder dør. Her skal der være mulighed for det særlige børnetilskud.

Det tilfælde, som vi taler om her, er den inseminerede kvinde, der bevidst vælger, at hun vil være eneforsørger. Det er et bevidst valg, og dermed må der også ligge et bevidst valg fra den kvindes side med hensyn til at have de økonomiske fornødenheder til at kunne opfostre det barn med den type tilskud, der er til det.

Fru Pernille Vigsø Bagge.

Men det er jo en meget mærkelig, selvmodsigende argumentationsrække, der er her. Vi har selv lige hørt fru Line Barfod påpege, at en enlig kvinde, som bliver gravid på baggrund af udefrakommende sociale omstændigheder, men som vælger ikke at opgive farens navn nogen steder, har ret til det særlige børnetilskud. Men det har en enlig kvinde, som ikke har en mand, ikke, til trods for at ordføreren her står og siger, at det særlige børnetilskud netop er lavet for børn af enlige forældre - altså de børn, vi taler om her, eneadoptanters børn og kunstigt befrugtede kvinders børn.

Jeg er nødt til spørge, om det ikke også gør indtryk på ordføreren, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har været ude at sige, at vi her altså har et problem i den danske lovgivning. Ja, selv Det Danske Center for Menneskerettigheder har været ude at sige, at det her er et problem, fordi vi rent faktisk diskriminerer i børnehøjde.

Ordføreren.

Jeg er ikke enig i, at der er tale om diskrimination. Jeg mener, at det er meget, meget væsentligt virkelig at holde tungen lige i munden i forhold til, hvad det særlige børnetilskud lige præcis er til, nemlig den her udefrakommende sociale begivenhed, der gør, at moderen eller faren pludselig står alene med forældreansvaret og dermed skal hjælpes med et særligt børnetilskud. En kunstig insemination, som en enlig kvinde bevidst vælger at få, er på ingen måde en pludselig opstået social begivenhed, som man slet ikke er herre over. Dermed er det igen væsentligt at sige, at det særlige børnetilskud kun er rettet mod de tilfælde, hvor man pludselig uden at have indflydelse på det står alene med forældreansvaret.

Fru Lene Hansen for en kort bemærkning.

Jeg skal høre, om ordføreren anerkender, at der kan være to formål med loven, dels det formål, som ordføreren fremhæver, dels det formål, at det særlige børnetilskud er konstrueret til at afhjælpe økonomien i familier, hvor der er en enlig forsørger.

Ordføreren.

Spørgerens partifælle, hr. Henrik Dam Kristensen, som er tidligere socialminister, har i forbindelse med behandlingen i år 2000, hvor man behandlede et beslutningsforslag om lignende spørgsmål, lagt meget stor vægt på, at princippet om særligt børnetilskud til enlige forsørgere kun kan udbetales, når den enlige forsørger har været udsat for en social begivenhed, som den enlige forælder er uden indflydelse på. Så det er meget væsentligt at holde fast i det her med, at man er uden indflydelse på det, for dermed opstår forskellen til at være enlig forsørger.

Fru Lene Hansen.

Jeg skal høre, om ordføreren refererer fra lovens bogstav eller fra nogle bemærkninger, som ministeren kom med ved siden af, for hvis det er indbygget i loven, så er det klart, men det er også indbygget i loven, at der faktisk er to formål med det særlige børnetilskud, og det håber jeg ordføreren også anerkender.

Ordføreren.

Citatet, jeg kom med her, er fra den daværende socialminister Henrik Dam Kristensen, som netop her understreger, hvad princippet er i det særlige børnetilskud, nemlig at det skal udbetales til den enlige forælder, som er uden indflydelse på pludselig at stå alene.

Ja. Der er ikke flere, der har ønsket korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Lene Hansen.

Det forslag, vi har foran os, til en lovændring for særligt børnetilskud fastholder og udvider efter Socialdemokraternes mening en forskelsbehandling af børn af enlige. Børn, der er født af en enlig forsørger som et resultat af en kunstig befrugtning, fratages retten til det særlige børnetilskud, mens børn, der er født af enlige, som vælger ikke at oplyse farens navn, fortsat har ret til det særlige børnetilskud.

Der argumenteres med, at kunstig befrugtning er selvvalgt, og at man skulle have gjort sig klart, hvilke følger dette ville få, men de fleste graviditeter i dag er vel selvvalgte. Og hvorfor barnet, der er født som følge af kunstig befrugtning, skal behandles anderledes i denne lovgivning end barnet, der er født uden en kendt far, er jo særdeles uigennemskueligt.

Lovforslaget ligner grangivelig en straffeaktion over for nogle børn af nogle enlige forsørgere. Lovforslaget præciserer endvidere, at adoptivbørn af enlige fortsat ikke skal være berettigede til dette særlige børnetilskud, altså en fortsat forskelsbehandling.

Formålet med denne særlige ydelse opgives ellers at være at afhjælpe økonomien i familier med kun en forsørger. Loven er derfor ikke konsekvent, når den giver mulighed for at yde tilskud til eneforsørgere, som ikke ønsker at opgive navn på faren, men fratager retten til ydelsen for andre eneforsørgere, der enten har født som følge af kunstig befrugtning eller har adopteret.

Konsekvensen af dette lovforslag er, at børn i Danmark bliver forskelsbehandlet på det groveste, og Institut for Menneskerettigheder påviser da også, at lovforslaget her må antages at være i modstrid med FN's konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. For os at se er det absurd at straffe barnet på denne måde ved at skele til, hvordan barnet er landet i kongeriget. Vi kan derfor ikke støtte lovforslaget.

Der er ikke ønsker om korte bemærkninger, så tak til fru Lene Hansen.

Så er det fru Tina Petersen som ordfører.

Man må jo sige, at det en gammel kending, som er vendt tilbage her til salen i dag. Det første forslag hed B 74, det blev forkastet, ca. et år senere kom B 58, som også bortfaldt, og i dag står vi så med et revideret og efter Dansk Folkepartis opfattelse godt lovforslag fra ministeren.

I L 57 ændres nogle regler for det særlige børnetilskud, således at en enlig kvinde ikke har ret til særligt børnetilskud til sine børn, hvis børnene er blevet til ved kunstig befrugtning den 1. januar 2009 eller senere. Lovforslaget præciserer også, at børn af en eneadoptant ikke har ret til særligt børnetilskud. Den 2. april i år klargjorde vi i Dansk Folkeparti vores holdning vedrørende behandlingen af disse forskellige forslag.

Bl.a. har Højesteret i november 2006 fastslået, at der efter gældende regler ikke er mulighed for at yde et særligt børnetilskud til en enlig adoptant på grund af manglende forudgående tilknytning mellem barnet og adoptanten - en tilknytning, som vejledningen om børnetilskud forudsætter. At en enlig vælger at adoptere et barn, ser Dansk Folkeparti ikke som en social begivenhed, der skal udløse en offentlig ydelse, men som et meget bevidst valg, som den enlige har overvejet de økonomiske konsekvenser af. Forud for en adoptionstilladelse ligger der også en myndighedsvurdering af ansøgerens økonomiske forhold, som skal være tilstrækkelige til at kunne forsørge et barn.

Yderligere vil jeg endnu en gang slå fast, at det aldrig har været Dansk Folkepartis politik, at en enlig skal have ret til adoption. Vores udgangspunkt har altid været, at et barn har ret til både en mor og en far.

Jeg kan sige, at i den videre behandling har Dansk Folkeparti nogle spørgsmål til forslaget, og vi ser frem til en fortsat positiv behandling.

Der er ønske om en kort bemærkning fra fru Line Barfod.

Jeg kan forstå, at udgangspunktet for Dansk Folkeparti er, at man mener, et barn har ret til både en mor og far, men barnet vælger jo ikke selv. Det er ikke barnet, der vælger at blive barn af en enlig, det er ikke sådan, at man står et eller andet sted og får mulighed for at vælge, hvilken familie man skal ud i. Det er de voksne, der vælger.

Når man så bliver barn i en familie, hvor der kun er én forsørger, hvad enten forsørgeren har adopteret barnet eller har fået barnet ved kunstig befrugtning, hvorfor skal det barn så have en barndom med færre penge end det barn, hvis mor har valgt at blive naturligt befrugtet? Hvorfor skal de valg, som forældrene foretager, gå ud over barnet?

Ordføreren.

Jeg vil henvise til min ordførertale og igen sige, at det jo er nogle meget store og velovervejede beslutninger, man tager, inden man adopterer. Som jeg beskrev, er der foretaget økonomiske vurderinger, når man vælger at adoptere som enlig.

Med hensyn til inseminering vil jeg sige, at her træffer man jo også nogle beslutninger, og vi må gå ud fra, at det selvfølgelig er den voksne, der er ansvarlig for, at der træffes de valg. Men jeg vil da sige, at barnet jo burde være i centrum, og så er spørgsmålet: Er barnet i centrum, eller er det den voksne, der egentlig har et inderligt ønske om at blive forælder som enlig, der bliver sat højere?

Så er det fru Line Barfod.

Nu kan der jo godt ske mange ting i ens liv, efter at man har truffet nogle beslutninger. Der kan ske økonomiske forandringer, der kan ske arbejdsmæssige forandringer osv., og det kan også være, at den, man på et tidspunkt måske havde håbet at komme til at bo sammen med, kommer man ikke til at bo sammen med. Der kan ske mange ting.

Men det, jeg spurgte til, var sådan set ikke forældrenes perspektiv, men barnets perspektiv. Ordføreren siger selv, at det er barnet, der skal være i centrum, og hvis vi nu også prøver at sætte barnet i centrum for Folketingets behandling, er det så ikke urimeligt over for det barn, hvis forældre har foretaget nogle andre valg, at straffe barnet? Hvorfor er det så børneydelserne, det skal gå ud over? Jeg ved, at Dansk Folkeparti er uenig i muligheden for, at man kan foretage adoption og få foretaget kunstig befrugtning som enlig, men så må Dansk Folkeparti jo arbejde for at ændre de regler. Jeg forstår ikke, hvorfor man skal straffe de børn, der kommer ud af det, det forstår jeg simpelt hen ikke.

Ordføreren.

Her er vi jo nok meget forskellige, for jeg ser det som forældrenes ansvar at træffe de rigtige valg gennem deres liv.

Det er jo et bevidst valg, når en enlig enten bliver insemineret eller foretager en adoption, og jeg vil sige, at med hensyn til adoption har Højesteret jo truffet den afgørelse, at der ikke er noget økonomisk belæg for at sige, at enlige adoptanter skal have det særlige børnetilskud, netop fordi deres økonomi er i orden, og de selv kan foretage de ting, fordi det er et bevidst valg, de træffer. Det er ikke noget, der kommer udefra, selv om det efter det, der bliver sagt fra salen af Enhedslisten, godt kan lyde lidt, som om der opstår et eller andet ubevidst. Men det er der jo ikke tale om her, der er truffet et bevidst valg. Det er jo ikke noget, der opstår lige pludselig, så derfor vil vores holdning altid være, at her har man haft en mulighed for at vælge det korrekte. Men ved, hvad konsekvensen er, det er ikke noget, der pludselig opstår. Hvis der havde været både en mor og en far, havde det jo set helt anderledes ud, så er der noget, der opstår pludseligt.

Det er fru Pernille Vigsø Bagge for en kort bemærkning.

Jeg kan forstå, at ordføreren forholder sig positivt til det her forslag og synes, det er rimeligt at forskelsbehandle børn og voksne i forbindelse med forslaget. Men kunne man ikke forestille sig, at en kvinde, som ikke er ved muffen, men som, fordi man fra regeringens side vælger at forskelsbehandle enlige, er nødt til at vælge ikke at få børn? Er det rimeligt, at der i det her land skal ske en social, udefra kommende begivenhed i form af dødsfald eller andet, for at man kan få det særlige børnetilskud, og at man ellers må sige: Når jeg ikke har en mand, kan jeg ikke få børn, fordi jeg ikke er ved muffen, og jeg ved, at jeg bliver forskelsbehandlet økonomisk i forbindelse med det her barn?

Ordføreren.

Man kalder det forskelsbehandling, men det vil jeg nu ikke kalde det. Jeg vil sige, at det er den voksne, der i første omgang træffer et valg, et bevidst valg, om at tage en korrekt beslutning. Dem, vi snakker om her, er jo forældre, som f.eks. ved adoption også har økonomien i orden til at gå ind og yde den yderligere indsats, der skal til. Men jeg vil sige, at det er et bevidst valg, forældrene tager, og at der ikke sker nogen forskelsbehandling af børn her. Det er valget før det, man skal tænke på, og som vi tænker på.

Fru Pernille Vigsø Bagge.

Hvis den enlige forælder, som ordføreren antager, har mange penge ved adoptionen, 10 år efter kommer i en situation, hvor pengene ikke er så rigelige, så er det jo ikke sådan, at barnet pludselig kan få det særlige børnetilskud. Er det ikke et problem, at man ikke kigger på barnets udgangspunkt? Barnet har jo ikke selv valgt at blive adopteret - det er helt rigtigt - og har heller ikke selv valgt at blive til ved kunstig befrugtning. Men er det ikke rigtigt, at man så på den måde forskelsbehandler i børnehøjde, fordi man jo ikke kigger på andet, end at mor var enlig, dengang hun fik barnet?

Ordføreren.

Jeg må gå ud fra, at Højesterets vurdering af det her også er sket med en meget dyb indsigt i forældrenes arbejdsmæssige situation, deres sociale tiltag og omgangskreds, det økonomiske osv., og at der er belæg for at sige, at den her gruppe godt kan håndtere at klare den opgave, specielt når de nu har råd til at foretage en adoption. Jamen så må jeg også sige, at det er klart, at jeg fastholder, at jeg ikke føler, at der er tale om diskrimination, men tværtimod om et bevidst valg fra forælderens side om at ville have et barn.

Så er det fru Lene Hansen for en kort bemærkning.

Er ordføreren enig i den forståelse af lovens formål, at det særlige børnetilskud er skabt for at være med til at afhjælpe økonomien hos den enlige forsørger? Jeg synes næsten, det lyder, som om man ikke enig i det.

Jeg synes jo, det er meget mærkeligt at lytte til ordførerens argumentation om, at man som borger i det danske samfund har pligt til at vælge det korrekte. Det kan være, at ordføreren vil definere, hvad det korrekte er i den her situation. Man kan vel have et ønske om at få et barn, selv om man ikke nødvendigvis har et ønske om at leve og opdrage barnet sammen med en anden. Er det mere ukorrekt end at leve i en familie?

Altså, jeg vil gerne høre en definition af, hvad det korrekte er i den her situation, og så, om ordføreren anerkender, at formålet også kan være at afhjælpe økonomiske vanskeligheder.

Så er det ordføreren.

Det var mange spørgsmål på én gang, men vi starter med økonomien.

Nu er det sådan, at det at få et ekstraordinært børnetilskud er rettet mod forældre, som blev skilt - en far og mor, som enten går fra hinanden, eller hvor den ene dør osv. - for lige netop at sikre den person, der er efterladt, den her ekstra hjælp.

I den her situation har forældrene et valg, langt før vi når til en situation, hvor man kan sige, at man af enten økonomiske eller andre årsager bliver udsat.

Jeg vil sige det sådan, at man som enlig i dag vælger nogle tiltag, at man træffer nogle valg i sit liv. Jeg skal ikke diskriminere, i forhold til hvad nogle ønsker at gøre - det er jo ikke sådan, at vi siger, at man ikke må det her, eller at man ikke skal gøre det - men der skal jo så være et økonomisk grundlag for det.

Jeg ved ikke, om jeg har besvaret alle spørgsmålene.

Fru Lene Hansen for sin sidste korte bemærkning.

Jeg skal også bare lige høre, om ordføreren ikke anerkender, at der i et livsforløb kan være perioder, hvor man måske kunne komme i en økonomisk klemt situation som enlig forsørger, og at man derved kunne have brug for det særlige børnetilskud.

Så skulle jeg høre, om ordføreren kan se logikken i, at man i forslaget forbyder forældre til børn, der er født ved kunstig befrugtning, at få det særlige børnetilskud, mens man tillader forældre til børn, der er født uden kendt far, at få det særlige børnetilskud. Hvad er efter ordførerens mening den højere logiske forklaring på det?

Ordføreren.

Jeg vil starte med det sidste. Det er faktisk et af de steder, hvor Dansk Folkeparti ønsker at stille yderligere spørgsmål vedrørende forslaget. Vi kan godt være uenige om, hvorvidt der skal være en forskel i forhold til lige netop det at have en ukendt far. Men det kommer i den videre behandling.

Jeg fastholder jo selvfølgelig, at vi i Dansk Folkeparti har en holdning, hvor vores udgangspunkt - man skal jo respektere, at vi ikke har samme holdning til tingene - er, at vi altså anser, at det er det bedste for et barn at have både en mor og en far, uanset om de her forældre lever sammen eller ej efter 10 år eller mere; det er den skæbne, der tilfalder nogle.

Jeg vil så sige, at når man har det bevidste valg fra starten, så er der et kæmpe ansvar som forældre, velvidende at der er nogle situationer, man kan komme ud for i samfundet, hvor man ikke har lige adgang til økonomi.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet for korte bemærkninger. Tak til fru Tina Petersen, og den næste ordfører er fru Pernille Vigsø Bagge.

Det er jo en kendt sag, at den her regering ikke interesserer sig synderligt for at bekæmpe uligheden i vores samfund, og her står vi altså med et forslag, hvor regeringen helt bevidst og med stor selvtilfredshed cementerer forskelsbehandlingen i børnehøjde. Regeringen vil sikre, at børn af eneadoptanter og børn af enlige kvinder, der har fået kunstig befrugtning, ikke kan få det særlige børnetilskud.

Jeg synes, at det er grotesk, at man fra regeringens side med åbne øjne vil forskelsbehandle mennesker, fordi de ikke har en partner og alligevel vil have et barn. Vi har faktisk brug for, hvis man ser det i et lidt bredere perspektiv, at så mange som muligt i det danske samfund får lyst til og mulighed for at få børn. Der er en kæmpe demografisk skævhed i forholdet mellem yngre og ældre borgere i vores samfund, men vi har altså også brug for, at børn stilles lige, at de gives de samme muligheder fra det øjeblik, de kommer til verden uanset deres forældres status - om de er enlige eller lever i et parforhold. SF kan så absolut ikke støtte det her forslag.

Tak. Den næste ordfører er fru Vivi Kier.

Det særlige børnetilskud var oprindelig tiltænkt forældre, der kom ud for en uforudset social begivenhed, altså forældre, der uforskyldt har mistet en forsørgerindtægt. Det grundlag ønsker vi Konservative at fastholde, og derfor støtter vi det her lovforslag.

I tidligere debatter om det her emne har vi fra konservativ side udtrykt ønske om, at man revurderede børnetilskudsloven, og derfor er vi også tilfredse med det lovforslag, som vi står med i dag, for lovforslaget præciserer, at intentionerne bag det særlige børnetilskud opretholdes. Når en kvinde bevidst vælger at blive eneforsørger, betyder det for os, at hun er klar over den økonomi, der følger med glæden ved at få et barn. Igen: Det underbygger den oprindelige tanke bag det særlige børnetilskud, og den ønsker vi fastholdt. Vi ønsker ikke, at det særlige børnetilskud bliver en rettighed for endnu flere og dermed et brud på princippet om, hvornår det særlige børnetilskud kan udbetales.

Tak. Der er et ønske om en kort bemærkning fra fru Line Barfod.

Jeg har jo, som det er fremgået af de tidligere korte bemærkninger, svært ved at forstå den her diskrimination af nogle børn i forhold til andre børn. Men når jeg især gerne vil spørge den konservative ordfører, er det, fordi vi jo for nogen tid siden hørte, at den daværende konservative familieminister, fru Carina Christensen, var ude at sige, at man burde få tre børn hver, altså, at hver kvinde skulle have tre børn. Så er det, at jeg bare ikke kan forstå, at når der så at nogle kvinder, der vælger at sige, at de gerne vil følge den opfordring og få nogle børn, hvorfor De Konservative så vil straffe dem, hvis de vælger at få de børn alene. Hvorfor skal de børn straffes frem for alle de andre?

Ordføreren.

Jeg mener ikke, at det er en straf. Jeg mener, at det er forkert set. Jeg synes, at med det her lovforslag, som vi står og kigger på, er det vigtigt at se på, hvad intentionerne var bag det særlige børnetilskud. Intentionerne var, at forældre, der kom ud for en uforudset social begivenhed, som gjorde, at en forsørgerindtægt, man havde regnet med, ikke var der, kunne få udbetalt det særlige børnetilskud.

Jeg synes også, det vil være dejligt, hvis vi får nogle flere børn, men hvis man bevidst vælger at være alene om at få sit barn, er man også klar over de glæder og udfordringer, også økonomiske udfordringer, der følger med et barn, og derfor synes jeg ikke, at det er diskrimination.

Fru Line Barfod.

Man kan jo også godt være klar over, hvilke glæder og sorger der følger med at få et barn, og hvad der følger med af økonomi, selv om man bor sammen med en, og vide, at der jo også kan ske det, at man går fra hinanden. Der kan ske det, at den anden dør osv. Det er jo noget, man ved kan komme til at ske.

Men jeg forstår det simpelt hen ikke. Nu har jeg hørt adskillige ordførere sige det her med, at det skulle fremgå af den nuværende lov, at det skal være pludseligt og udefrakommende osv., men jeg kan simpelt hen ikke finde det i lovteksten. Der står, at man får det særlige børnetilskud, når faderskabet ikke er fastslået, når kun en af barnets forældre lever, eller når barnet, efter at forældremyndighedens indehaver af død, adopteres af dennes ægtefælle eller en enlig person. Der står intet om pludselig eller udefrakommende. Hvis man nu f.eks. vælger at blive gravid helt naturligt, er det jo heller ikke noget pludseligt eller udefrakommende, så er det også et bevidst valg, man har foretaget. Og jeg kan forstå, at her mener ordføreren ikke at børnene så skal straffes.

Ordføreren.

Stadig væk må jeg fastholde, at jeg ikke mener, at man straffer børnene.

Når fru Line Barfod nævner, at en kvinde sådan bevidst kan gå ud og blive gravid og ikke vil oplyse faderskabet, kan jeg kun sige, at der faktisk bliver gjort rigtig, rigtig meget for at få den pågældende kvinde til at forstå vigtigheden af, at barnet får kendskab til faren, at man kan sige, hvem faren er. Og hvis kvinden i sidste ende ikke vil det eller ikke kan det, fordi hun rent fysisk ikke i stand til at fortælle det, jamen så giver vi det særlige børnetilskud med den forståelse, at kvinden i hvert fald ikke skal føle sig presset til at få foretaget en abort.

Så er det fru Pernille Vigsø Bagge for en kort bemærkning.

Som det er blevet nævnt flere gange, er det jo ikke første gang, vi diskuterer den her sag i salen, men der er måske - er jeg bange for – en bestemt årsag til, at vi diskuterer den lige nu. Det er jo sådan, at regeringen af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er blevet bedt om at afgive et svar senest den 6. januar 2009 om en verserende sag, Hansen mod Danmark, som netop handler om den her diskrimination af børn af eneadoptanter.

Da ordføreren er medlem af et regeringsbærende parti, er jeg da sikker på, at ordføreren ved, hvad der er den egentlige årsag bag, at lovforslaget kommer op lige nu, for jeg formoder ikke, at det er det relativt lave beløb, det drejer sig om, i forhold til hvis man skulle give de her mennesker ret til det særlige børnetilskud. Har vi sagen i salen i dag, fordi der er en verserende sag, og at regeringen frygter, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol skal afgive kendelse imod regeringen i det her spørgsmål?

Ordføreren.

Nu er jeg jo ikke minister og sidder ikke i regeringen, men vel er jeg i et regeringsbærende parti. For mig er der ingen tvivl om, hvorfor vi står her i dag med det her lovforslag. Jeg har nu siddet i Folketinget et år og har været med til at behandle nogle beslutningsforslag, bl.a. fra SF, om det her emne. Og der husker jeg tydeligt, at jeg sagde, at jeg mener, at vi er nødt til at gå ind og kigge på børnetilskudsloven - hvordan fungerer den? Og jeg synes, at det har været vigtigt, det sagde jeg også dengang, at præcisere, hvad det var, vi ville med det særlige børnetilskud. Det er alene af den grund, vi står med et lovforslag, sådan som jeg opfatter det. Vi har sagt ja til at gå ind og kigge på børnetilskudsloven, og jeg ønsker intentionerne bag det særlige børnetilskud opretholdt. Derfor siger jeg, som jeg siger i dag.

Fru Pernille Vigsø Bagge.

Det er jo meget interessant, at det har været den konservative ordfører meget magtpåliggende at få det her præciseret og gennemført, altså at få cementeret, at der er børn, der ikke skal have de samme muligheder som andre børn. Det er jo meget interessant, at den konservative ordfører har den holdning, at det er helt legalt at diskriminere på børneniveau, at forskelsbehandle børn, som ikke har valgt, om deres forældre lever på den ene eller den anden eller den tredje måde.

Er det konservativ politik fra nu af og fremover, at man, selvfølgelig der hvor man kan, hurtigst muligt skal ind og forskelsbehandle børn?

Ordføreren.

Jamen jeg må jo starte med at sige, som jeg har sagt rigtig mange gange indtil nu, at jeg ikke mener, at det her er en forskelsbehandling. Og jeg mener ikke, at vi går ind og diskriminerer børnene. Jeg mener, at det er en helt forkert præmis, der lægges ind i det. Altså, alle mulige mennesker, der får børn i dag, har forskellige forsørgelsesgrundlag og indtægter, så børnene vil jo altid, afhængigt af hvem de er født af, have forskellige forældreindtægter bag sig.

Igen: Det særlige børnetilskud skal ses som en ydelse som følge af den begivenhed, der går ud på følgende: Man troede, at man var to om at forsørge det her barn, og pludselig bliver man kun én forsørger. Det er det, der var intentionerne bag lovforslaget, og det er det, jeg gerne vil præcisere.

Så er det fru Lene Hansen for en kort bemærkning.

Nu er det jo ikke ulovligt at få børn i Danmark, selv om man er enlig, og jeg går ud fra, at ordføreren også anerkender, at enliges livssituation kan forværres økonomisk. Og der vil jeg gerne høre, om ikke ordføreren anerkender, at loven også kan have det formål, at loven skal afhjælpe en enlig forsørgers økonomiske problemer.

Ordføreren.

Jeg læser loven om det særlige børnetilskud sådan, at det er et tilskud, der er blevet indført til helt særlige situationer, hvor man har troet, at man var to om at forsørge det her barn, og pludselig, uventet, på grund af en eller anden social begivenhed, er man kun én tilbage. I det lys mener jeg man skal se det særlige børnetilskud.

Fru Lene Hansen.

Kan ordføreren så prøve at forklare mig logikken i det, som Dansk Folkepartis ordfører ikke rigtig kunne forklare, nemlig at et barn, der er født ved kunstig befrugtning, bliver frataget retten til et særligt børnetilskud, hvis den enlige forsørger af en eller anden grund kommer i økonomisk klemme, mens et barn, som er født af en mor, som ikke vil opgive fars navn, aldrig mister retten til det særlige børnetilskud. Dansk Folkepartis ordfører ville gå ind og lave et ændringsforslag om det her. Er det også en konservativ tankegang?

Ordføreren.

Nu er vi fra konservativ side altid åbne over for at kigge på, hvad man gerne vil diskutere i udvalgsbehandlingen af lovforslag, så selvfølgelig kigger jeg med åbne øjne på det her. Men jeg mener, at der er en væsentlig forskel. Jeg synes, jeg prøvede at svare på det før. Når en kvinde ikke vil oplyse, hvem faren er, ligger der faktisk et ret massivt pres på den pågældende kvinde for at få hende til at forstå vigtigheden af og alvoren i, at man har kendskab til barnets far; det betyder rigtig meget for barnet senere i livet, at det ved, hvem der er faren. Hvis moren bare ikke ved, hvem der er far til det pågældende barn, kan hun få det særlige børnetilskud, for at det i hvert fald ikke skal være en begrundelse for, at hun vælger at få en abort.

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Tak til fru Vivi Kier. Næste ordfører er fru Lone Dybkjær.

Tak. Lad mig starte med konklusionen: Det Radikale Venstre kan ikke støtte det fremsatte forslag. Når det så er sagt, vil jeg sige, at der kan være gode begrundelser for, at vi f.eks. kigger på forarbejderne til hele børnetilskudsloven og det særlige børnetilskud og al den slags, for som fru Line Barfod allerede har været inde på, fremgår alt det her med det uforudsete, og hvad ved jeg, jo i hvert fald ikke af lovteksten. Men derfor kan det jo godt være, at det i sin tid har ligget i forarbejderne.

Jeg synes, at det, vi skal gøre os klart, er, at da man indførte alt det omkring børnetilskuddet, handlede det jo om, at man fjernede et skattefradrag, altså, det var et skattefradrag, der blev fjernet, ved at der var børn. Det vil altså sige, at det giver man så principielt til alle, fordi det skattefradrag jo gjaldt alle. Og det vil sige, at en enlig kvindelig A.P. Møller-type jo altså stadig væk vil få det særlige børnetilskud, i det omfang hun bliver enlig.

Derfor er alt det, der har med det særlige børnetilskud at gøre, jo et meget kompliceret område. Vi har det overordnede udgangspunkt, at det oprindelig var meningen, at man skulle bidrage til den kommende generation, om jeg så må sige, og så mente man, at det var mere retfærdigt, at man gjorde det via et børnetilskud end via skattefradrag. Og det er uden videre åbenbart, for børnetilskuddet gælder så ligeligt for alle, mens skattefradraget jo unægtelig var til fordel for A.P. Møller-familien, om man så må sige. Der var større værdi på det tidspunkt i skattefradraget.

Jeg synes, den her diskussion meget godt har vist, at livet jo er mere kompliceret, end det somme tider er muligt at sætte på lov og paragraffer. De, der støtter lovforslaget, undtagen DF, er Venstre og Konservative, og de har jo i hvert fald indtil videre ikke været villige til uden videre at gå ind i den diskussion, der handler om den situation, at nogen møder en eller anden på et værtshus og bliver gravid, ønsket eller uønsket. Der har man indtil videre ikke villet tage det særlige børnetilskud fra dem - men man kan jo godt sige: Hvorfor ikke? Altså, hvorfor kan man ifølge Venstres og Konservatives tankegang ikke?

Man kan godt sige, at så er alt i dette liv jo uplanlagt, men det er jo da en bevidst handling, om man så må sige. Den kan selvfølgelig godt være lidt mere spontan, end hvis man skal have kunstig befrugtning eller man adopterer. Det indrømmer jeg gerne, men man må da trods alt håbe for de fleste af de børn, der kommer til verden på den måde, at moren har været rimelig bevidst om situationen. Det må man sige, men jeg er i øvrigt enig i, at det fører til, at man bliver presset over i en abortsituation, og det kan ikke være meningen, og det kan jo heller ikke være hensigtsmæssigt, og det kan heller ikke være noget, vi ønsker.

Jeg tror, vi er nødt til at sige, at livet nu engang er mere kompliceret, end vi ønsker, når vi skal lave de der firkantede regler. Der er mange motiver for at få børn; der er mange motiver for, at man som enlig kan få børn, og det synes vi ikke at vi skal gå ind og diskutere. Vi synes simpelt hen, at vi har det særlige børnetilskud, og det skal principielt gives til dem, der er alene med deres børn, og det er af én grund, og det er af hensyn til barnet. Det er sådan set, for at det barn ligestilles med alle andre børn økonomisk.

Så må vi jo også sige, at sådan som det er i øjeblikket, er det, man siger, meget - hvad skal man sige? - principielt. Og det er jo, fordi man i virkeligheden er imod kunstig befrugtning til enlige. Det ligger der i det, for der er jo ikke penge i det her. Hvis vi nu begynder at se, at det udvikler sig, jamen så lad os se på det til den tid. Der er så mange ting, vi har måttet se på i lyset af en eller anden udvikling. Her er der jo reelt ikke tale om nogle særlige penge, og derfor virker det på mig som diskrimination.

Jeg synes også, det er mærkeligt, hvad fru Carina Christensen har sagt. Fru Line Barfod har nævnt én ting, men jeg kan tydeligt huske, at fru Carina Christensen sagde det under valgkampen, og jeg kan godt sige, at der var en målgruppe, for vi andre fik også henvendelser. Hun sagde: Jamen det skal være offentligt; der skal være offentligt tilskud til alle tiltag i forbindelse med kunstig befrugtning - ikke kun til ét barn, men til masser af børn. Og det vil så sige, at alle de, der lever i den der hellige kernefamilie, kan få alle mulige tilskud af den art - og det koster jo også penge - mens andre, der ikke har kunnet etablere sig i den situation, ikke kan få nogen.

Det er der, vi synes der bliver tale om diskrimination over for mennesker, og der kan ligefrem blive tale om en form for sindelagskontrol - det tror jeg var det, fru Marianne Jelved, som var inde i diskussionen i april, sagde. Og alt det gør, at vi synes, det er et dårligt forslag, og at det fører til diskrimination. Vi synes, at om man er eneadoptant, enlig kunstigt befrugtet, eller om man bliver enlig efterfølgende, må det være samme situation, for barnet er jo principielt i samme situation.

Der er ikke noget ønske om en kort bemærkning. Tak til fru Lone Dybkjær. Næste ordfører er fru Line Barfod.

Det er ikke så længe siden, at et fuldstændig enigt Folketing vedtog en ny forældreansvarslov, hvor man var enige om, at det, der skulle være hele omdrejningspunktet for loven, var barnets bedste. Man var enige om, at det ikke skulle handle om forældrene, det skulle handle om barnets bedste, at det er barnet, der skal være i centrum.

Så er det jo lidt mærkeligt at have sådan en debat i dag, hvor regeringspartierne og Dansk Folkeparti mener, at det ikke er barnets bedste, der er udgangspunktet, men at det derimod skal handle om, at hvis enlige - og især enlige kvinder - træffer et andet valg end det, som Dansk Folkeparti, Venstre og De Konservative synes de skal træffe, ja, så skal barnet straffes, ved at der så er færre penge i familien. Man kunne også sige, at det betyder, at de rige enlige kvinder har ret til at foretage det her valg, mens de lavtlønnede enlige kvinder altså ikke har den mulighed at få et barn alene.

Jeg synes, at det er en underlig politik, og jeg synes, at man hellere skulle sige rent ud, at man simpelt hen ikke synes, at vi skal have enlige forsørgere, at man er imod, at vi har kunstig befrugtning til enlige, og at man er imod, at vi har mulighed for adoption for enlige. Og så håber jeg virkelig ikke, at den her debat i dag fører til, at man ændrer forslaget eller snart kommer med et nyt forslag og siger, at kvinder, som ikke vil oplyse faderens identitet eller ikke kan oplyse faderens identitet, også skal have frataget det særlige børnetilskud - deres børn skal også straffes - for det virker, som om at det er det, man er på vej ud i.

Dertil kommer jo så, som fru Pernille Vigsø Bagge også påpegede, at det her lovforslag jo kommer på et tidspunkt, hvor Danmark er indklaget for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og hvor Institut for Menneskerettigheder allerede forrige år og nu igen i deres høringssvar har gjort opmærksom på, at de mener, at både den praksis, som Højesteret fastlagde ud fra loven, og det lovforslag, der ligger her, er i strid med de internationale konventioner. Det er jo, fordi de internationale konventioner fastslår det samme, som et enigt Folketing gjorde, da vi vedtog familieansvarsloven, nemlig at det, der er udgangspunktet, er barnets bedste, og at man ikke må diskriminere børn.

Vi har jo i mange år fjernet en række bestemmelser, der diskriminerede børn, og har sagt, at vi ikke vil skelne mellem børn. Det eneste sted, der ellers er tilbage, hvor vi diskriminerer børn og har det forfærdelige begreb uægte børn, er jo i kongehuset, hvor man med tronfølgeloven fastholder, at der skal være forskel på børn, afhængigt af om de født inden for eller uden for ægteskab, men ellers har vi fjernet alt i vores lovgivning, hvor man diskriminerede børn, afhængigt af om de er født inden for eller uden for ægteskab.

Jeg synes, det er mærkeligt, at vi nu pludselig i denne tid ser, at Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti vil genindføre diskrimination af børn, afhængigt af om de er født inden for eller uden for ægteskab, og om de er adopteret af et par eller af en enlig. Tværtimod synes jeg da, at man burde være glad for, at der er enlige, der vælger at påtage sig det ansvar at få børn og opdrage børn og tage sig af børn i en periode, hvor man hele tiden fortæller om, hvor forfærdeligt det er, at der er så få børn i samfundet og vi har brug for at få nogle flere børn. Hvorfor så straffe de børn, hvis forældre har valgt at få dem som enlige forsørgere? Tværtimod burde vi da støtte dem i, at de påtager sig den opgave.

Når det så er sagt, vil jeg sige, at det her jo understreger det, som oppositionspartierne også påpegede i forbindelse med forældreansvarsloven, nemlig at der er stort behov for at se på hele den økonomiske situation for børnefamilier. Der er rigtig mange af de regler, der er på det område, der stammer fra en anden tid, og i stedet for at lave de her små dryp rundtomkring ville det altså være fornuftigt at få en samlet drøftelse af, hvordan vi synes økonomien skal være for børnefamilier, hvordan økonomien skal se ud i forskellige situationer. Det er der altså behov for med den mangfoldighed af familietyper, vi har i dag, og det håber vi at det her så også kan være med til at bane vejen for, men Enhedslisten kan ikke støtte det her forslag.

Tak til fru Line Barfod. Næste ordfører er hr. Anders Samuelsen.

Liberal Alliance kan godt støtte det her forslag. Det er fuldstændig fair. Det må være sådan, at hvis man træffer et bevidst valg om, at man ønsker at være enlig forsørger, skal man ikke kunne få dette ekstra tilskud, som åbenlyst, da man vedtog det, var målrettet folk, som kom i en situation, som ikke var en del af en planlægning. Tilfældet her er, at det er en del af en planlægning.

Jeg har et par bekendte, som er lesbiske, og som har fået et barn via kunstig inseminering, og det eneste problem, der egentlig er der - hvis jeg synes, at der er et problem - er, at der går en periode, fra barnet er født, til den samlevende kan få lov til at adoptere barnet. Og i den periode har ægtefællen eller den samlevende ikke ret til barselorlov. Det synes jeg sådan set er en unfair lovgivning, når der faktisk er to, som er forældre, men samfundet har nogle regler om, at medforælderen først kan anerkendes efter en vis periode, også selv om man med det samme vedkender, at man gerne vil være medforsørgende.

Som vedkommende i det her tilfælde selv sagde: Jamen, altså, hvis man går ind i det her med, at man gerne vil have et barn, når man er enlig, og man bevidst vælger det, må man tage konsekvenserne af det. Ellers ender vi jo i en lighedsdiskussion, som aldrig nogen sinde får nogen ende. Vi flytter os ikke bare fra et grundliberalt samfund over i et velfærdssamfund, men vi ender ovre i det her risikofri designersamfund, hvor vi har ret til alt og konstant skal ligestilles på alle områder, og hvor det aldrig skal have nogen konsekvenser, at man træffer nogle valg. Det går vi ikke ind for, så derfor støtter vi forslaget.

Der er et ønske om en kort bemærkning fra fru Line Barfod.

Nu hedder hr. Anders Samuelsens parti jo Liberal Alliance. Jeg forstår ikke helt det liberale i at sige, at nogle familietyper skal diskrimineres til fordel for andre familietyper. Jeg kan så forstå på ordførertalen, at hr. Anders Samuelsen mener, at et valg skal have konsekvenser. Men spørgsmålet er, hvorfor de konsekvenser skal gå ud over barnet.

Så er der det her om de lesbiske, og der synes jeg, at vi skal gå ind og se på det problem, så de kan få muligheden for at blive anerkendt som forældre begge to med det samme. Så er det det problem, man skal tage fat i og ikke straffe alle enlige forsørgere, der har fået barnet ved kunstig befrugtning.

Med hensyn til, at hr. Anders Samuelsen siger, at formålet med lovforslaget, som det ligger, er, at det skal være noget, der kommer udefra, og noget, der kommer pludseligt, vil jeg spørge: Når det nu står i lovteksten i dag, at man kan få det særlige børnetilskud, når faderskabet ikke er fastslået, kan hr. Anders Samuelsen så ikke fortælle, hvori det pludselige består her? Man ved jo sådan set normalt godt, at man er gravid.

Ordføreren.

Jeg beklager, hvis jeg var upræcis i min formulering. Det, der er det afgørende for mig her, er, at man træffer et bevidst valg. Man træffer et bevidst valg om, at man vil være enlig forsørger via kunstig befrugtning. Det er jo ikke noget med, at der bliver skåret i børnechecken eller noget. Det er jo ikke det, der er tilfældet. Det er et spørgsmål om, hvorvidt man kan få det særlige børnetilskud, som udbetales, som der står i teksten, som kompensation i bl.a. de tilfælde, hvor der mangler en tidligere forsørgerpligtig forælder.

Jeg synes, at vi kan blive ved i det uendelige, for vi stopper jo sådan set ikke her, for hvis man forfølger den her tankegang og siger, at det så også skal gælde for folk, som bevidst vælger at være enlige forsørgere, bliver det næste selvfølgelig - og det er jeg fuldstændig sikker på vil kunne få opbakning fra Enhedslistens side - at vi så skal ind og sikre, at hvis alle ikke har nøjagtig den samme indkomst, skal alle have nøjagtig den samme indkomst, for ellers er det jo børnene, det går ud over. Og det er jo børnene, der bliver taget som gidsler i den diskussion, der har været her i dag. Altid er det børnene, det går ud over.

Nej, det er også nogle gange forældrene, som træffer nogle bevidste valg, og det skal der være plads til i et samfund, ellers bliver det bare en stor omgang ligestilling og i bund og grund et ekstremt totalitært system, og det ønsker jeg ikke at deltage i.

Fru Line Barfod.

Jeg har en anden opfattelse af totalitære systemer end den, der går ud på, at børn har lige muligheder. Men jeg kan forstå, at hr. Anders Samuelsen mener, at et samfund, hvor man giver børn lige muligheder, er totalitært.

Så vil jeg sige, at meget af den lovgivning, der er vedtaget i Danmark, må være totalitær lovgivning, for den har i den grad haft til formål at sikre børn lige muligheder. Vi har f.eks. en gratis folkeskole for alle børn og har haft det i mange, mange år, men det må jo så blive det næste forslag, der kommer.

Men jeg kunne forstå, at hr. Anders Samuelsen mener, at man har truffet et bevidst valg, når man bliver kunstigt befrugtet, men ikke kan forestille sig, at man har truffet et bevidst valg, hvis man bliver naturligt befrugtet. Jeg skal så sige til hr. Anders Samuelsen, at der altså er nogle kvinder, der har truffet et bevidst valg, når de er blevet naturligt befrugtet. Der er den berømte sag, som fru Marianne Jelved henviste til, da vi diskuterede det her i foråret, med skoleinspektøren Inger Merete Nordentoft , som vakte stor forargelse i sin tid, fordi hun bevidst valgte at få et barn uden at ville oplyse, hvem faren var.

Mener hr. Anders Samuelsen så også, at børn i den situation skal diskrimineres?

Ordføreren.

Jeg mener, det er et godt princip at forfølge, altså at hvis man bevidst træffer et valg om at blive eneforsørger, skal man ikke kunne få det tilskud, som er tiltænkt bl.a. i den situation, hvor der er en tidligere forsørgerpligtig forælder, som falder bort. Det synes jeg sådan set er rimeligt. Det må også nogle gange have nogle konsekvenser, at man træffer nogle valg bevidst.

I øvrigt er jeg stor tilhænger og forsvarer af fri og lige adgang til vores folkeskole og sundhedssystem, men der må bare også være en kant, og det er derfor, jeg bruger de tre eksempler: Man kan have sådan et grundliberalistisk samfund, hvor der stort set ikke er andet end en grundlov og en beskyttelse af den private ejendomsret. Sådan et samfund ønsker jeg på ingen måde. Så er der sådan et basalt velfærdssamfund, hvor vi har fri og lige adgang til uddannelse, sundhed osv., hvor man har mulighed for at forfølge sin egen chance, og hvor ikke alle er lige - selvfølgelig er de ikke det. Og så er der den sidste type samfund, og det er der, kampen tilsyneladende er endt henne, det er der, alle partier står og næsten slås, hver gang der er valgkamp, nemlig at alle skal være lige, alt skal være designet, alt skal vi have ret til. Når vi er raske og rørige, har vi pr. definition også ret til at gå på efterløn, uanset om der ligger folk på sygehusene og ikke får en ordentlig behandling.

Det er den type diskussion, jeg synes er interessant - ikke det her fedteri på et hjørneområde.

Næste korte bemærkning er fra fru Vivi Kier.

Når jeg tager ordet, er det måske ikke så meget for at stille et spørgsmål, men for at få noget konstateret. Jeg hørte, at hr. Anders Samuelsen i sit oplæg sagde - eller også var det som svar på et spørgsmål - at man var lidt ked af det her med, at når to lesbiske får et barn, går der så lang tid, før medmoren kan adoptere barnet. Så jeg vil bare spørge, om hr. Anders Samuelsen er bekendt med, at den konservative justitsminister har lovet at fremsætte et lovforslag, som tager højde for det her, således at vi også sikrer, at de kan blive et forældrepar, som begge to både har ret til barselorlov og til at være forældre.

Ordføreren.

Det er jeg bekendt med, og jeg glæder mig til at se det konkrete indhold i det og se, om det så faktisk kommer til at leve helt op til de intentioner, som jeg talte om.

Jeg synes, det er fair nok, at SF og Enhedslisten har svært ved at forstå den her diskussion, som i bund og grund drejer sig om, om vi skal ende med at have et samfund, hvor det til sidst også kræves, at alle skal have et hundekørekort, før man kan få lov til at få en hund, for man kan jo risikere, at selv en kernterrier bider en ældre dame med rollator nede på gadehjørnet, og derfor er det nødvendigt, at alle skal have et hundekørekort. Og alle skal selvfølgelig også have den samme indtægt, for ellers har de ikke mulighed for at få en hund og forsørge den hund også. Det er de diskussioner, vi ender ud i, og det er nøjagtig det, den her diskussion i dag er et udtryk for, altså at man kan blive ved selv ned til mindste hjørneområde.

Jeg synes principielt, at det må have nogle konsekvenser, når man træffer egne valg. Længere er den sådan set ikke. SF og Enhedslisten, venstrefløjen, har så den holdning til det, at det ikke skal have nogen konsekvenser, og at staten bare skal være der any time og være barnepige. Nej, det mener jeg ikke, og der er selvfølgelig en principiel forskel, og det er vel egentlig fair nok.

Så er det fru Lene Hansen for en kort bemærkning.

Jeg kan høre, at ordføreren egentlig ikke synes, at der skal være noget særligt børnetilskud, for hvis ulykken er ude, må man jo hytte sit eget skind, som man nu bedst kan. Det er egentlig det, ordføreren står og siger.

Men lovforslagets formål er vel at hjælpe enlige forsørgere i en økonomisk trængt situation. Det er et af formålene. Anerkender ordføreren det?

Ordføreren.

Jeg har faktisk utrolig svært ved at tage den form for spørgsmål alvorligt, hvor man starter med at opstille en stråmand, som er nøjagtig det modsatte af, hvad jeg har sagt. Men o.k., det er så måden at diskutere på.

Helt præcist sagde jeg, at jeg netop forsvarer, at i de tilfælde, hvor en forsørger falder væk, så man er i en situation, hvor der ikke er tale om et bevidst valg, skal der være mulighed for at få det ekstra børnetilskud. Det var nøjagtig det, jeg sagde, og ikke den udlægning, der kom fra den socialdemokratiske ordfører. Men når man bevidst træffer et valg om, at man vil være eneforsørger, må man tage de konsekvenser, det fører med sig, og det er bl.a., at man ikke skal kunne hente en ekstra check. Det er i øvrigt ikke småpenge, der er tale om, som f.eks. den radikale ordfører var inde på. Ifølge de tal, der foreligger, drejer det sig forsigtigt vurderet om omkring 73 mio. kr. om året, og de penge kunne jeg da sagtens bruge på nogle mere værdigt trængende.

Fru Lene Hansen for en kort bemærkning.

Jeg synes, jeg stillede et utrolig nøjagtigt spørgsmål, men jeg fik egentlig ikke svar på det. Anerkender ordføreren, at lovforslaget her er fremsat for at afhjælpe økonomisk svære tider i familier, hvor der kun er én forsørger? Og kan ordføreren forklare den højere logik i, at et barn, som er født af en mor, der ikke vil opgive, hvem faren er, har ret til at få det særlige børnetilskud?

Ordføreren.

Jeg har faktisk allerede i et tidligere svar været inde på, at der kan være et ulogisk element i forslaget her med hensyn til de tilfælde, hvor man nægter at opgive navnet på faren, men godt ved, hvem faren er; det er jeg helt med på. Men jeg har også klart præciseret, at i de tilfælde, hvor det f.eks. er en udefra kommende begivenhed, som gør, at man bliver enlig forsørger, mener jeg selvfølgelig, at man skal have muligheden for at få det ekstra tilskud.

Så er det fru Pernille Vigsø Bagge for en kort bemærkning.

Nu er det jo sådan, at regeringen er blevet bedt om at afgive et svar inden den 6. januar næste år til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol om en verserende sag angående lige præcis problemstillingerne her. Hvordan vil ordføreren forholde sig til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i denne sammenhæng, hvis domstolens afgørelse falder sådan ud, at regeringen forskelsbehandler uretmæssigt?

Ordføreren.

Jeg tror, at når statsministeren bliver spurgt, om han vil forlade landet eller ej, plejer han at svare ved at henvise til, at det er hypotetiske spørgsmål, og det her er jo et hypotetisk spørgsmål. Lad os dog forholde os til problemstillingen, når der foreligger en dom, så skal jeg nok give mit besyv med, hvis nogen er interesserede i at høre det.

Fru Pernille Vigsø Bagge for den sidste korte bemærkning.

Men betyder det så, at der er grundlag for, at ordføreren kunne ændre sin holdning alt afhængig af, hvad Menneskerettighedsdomstolen kommer frem til?

Ordføreren.

Altså, medmindre man er fuldstændig totalitært indstillet, og det er jo nøjagtig det modsatte man er, når man er liberal, skal man jo altid være åben over for at lade sig påvirke af argumenter. Men jeg har forsøgt at gøre rede for, hvad min og partiets grundindstilling er til spørgsmålet her, nemlig at hvis man træffer et bevidst valg om at være eneforsørger, er det så det, og derfor støtter vi forslaget.

Tak til hr. Anders Samuelsen. Den næste, der beder om ordet, er velfærdsministeren.

Tak til de partier, der har støttet forslaget. Jeg vil lige føje et argument til de argumenter, der er blevet nævnt til fordel for forslaget.

Vi er jo på grund af loven om kunstig befrugtning i en anden situation, der kan betyde, at kvinder står anført som enlige uden egentlig at være det. Det her er jo et meget godt eksempel på, at vi har nogle regler, der er vedtaget under andre samfundsmæssige forhold, og som egentlig ikke passer særlig godt til et moderne samfunds valgmuligheder og frihedsgrader. For, som der også er blevet sagt, står der netop i loven, at det kan ydes, når faderskabet ikke kan fastslås. Det kan jo betyde, at man som kunstigt befrugtet enlig kvinde godt kan være i et samlivsforhold f.eks. med en anden kvinde, og det kan også betyde, at den kvinde, der er blevet kunstigt befrugtet som enlig, finder en partner og indgår ægteskab før eller efter fødslen, men at der så alligevel fortsat bliver ydet tilskud.

Det er jo meget svært at trække nogle fuldstændig entydige grænser i et spørgsmål som det her, men jeg synes i hvert fald ikke, at det kan forsvares, at der kan være en række kvinder, som ikke er enlige, og som alligevel får det her tilskud. Så det er egentlig også for på den måde med lovforslaget at bringe loven tilbage til de oprindelige intentioner.

Ja tak. Der er ønsker om korte bemærkninger, først fra hr. Kim Christiansen.

Det, jeg egentlig gerne lige vil have ministeren til at præcisere, vedrører, at der i bemærkningerne til lovforslaget står:

»Det offentlige skal ikke yde et særligt børnetilskud, når eneforsørgeren selv har valgt at blive forælder uden at have en anden forsørgelsespligtig forælder at dele forsørgelsen af barnet med.«

Mit spørgsmål er så i al sin enkelhed, om § 4, stk. 3, nr. 1 - hvor der står, at det kan ydes, når faderskabet ikke kan fastslås - bliver taget ud af loven. For det, at en kvinde enten ikke kan huske det eller ikke ønsker at oplyse, hvem der er fader til barnet, skal vel ikke belønnes med et ekstraordinært børnetilskud? Det må jo kunne sidestilles med, at det er en selvvalgt situation.

Ministeren.

Det er svært lige at gennemskue de juridiske implikationer af at gøre det, som man pegede på her, så det vil jeg egentlig meget gerne have som et skriftligt spørgsmål og så have mulighed for at besvare det skriftligt, så det bliver juridisk helt i orden.

Hr. Kim Christiansen.

Jeg skal gerne fremsende det som et skriftligt spørgsmål, men jeg vil godt lige høre, om ministeren her i dag vil tilkendegive, at hun, hvis loven ikke er indrettet på den måde, vil arbejde for, at det også bliver en del af lovgivningen, altså sådan at man heller ikke der, hvor man ikke ønsker at oplyse om faderskabet, har ret til det særlige børnetilskud.

Ministeren.

Jeg er ked af at sige det, men jeg kan ikke helt gennemskue spørgsmålet, så også af den grund vil jeg meget gerne lige have lov til at vende tilbage skriftligt.

Så er det fru Line Barfod for en kort bemærkning.

Jeg kan forstå, at ministerens argumentation ikke er den argumentation, vi har fået fra alle de andre ordførere, der er for forslaget, men alene er, at ministeren ikke mener, at det kan forsvares, at en række kvinder, der ikke er enlige, kan få det særlige børnetilskud. Så kunne man jo gå ind og kigge på den situation, som jeg kan forstå at justitsministeren er i gang med at kigge på, hvor lesbiske kvinder bliver kunstigt befrugtet.

Jeg ved, at der er en del mænd, der har den samme opfattelse, og som heller ikke kan forstå, hvorfor de skal betale børnebidrag til deres ekshustru, når hun nu bor sammen med en ny mand, og det særlige børnetilskud står jo i stedet for det børnebidrag, man ellers ville kunne få fra faren, hvis han levede eller var kendt. Så derfor vil jeg høre, om det ikke ville være klogere, at man i stedet for at lave det her hovsaforslag og gå ud og tage det særlige børnetilskud fra en gruppe børn og dermed straffe dem over en bred front, fordi man vil ramme nogle få, så ser på hele økonomien omkring børn og hvad man gør med alle de forskellige slags børneydelser, vi har fået skruet sammen i forskellige love i dag. Kommer det her forslag kun, fordi Danmark risikerer en dom ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol?

Ministeren.

Nej, nu ved vi jo ikke engang, om den sag bliver taget op af domstolen, men det er jo rigtigt, at det var noget af det, der blev fremført, da vi behandlede forslaget om, hvorvidt eneadoptanter skulle have ret til det her særlige børnetilskud, nemlig at det havde kunstigt befrugtede, og så konstaterer jeg, at der altså er en betydelig del af dem, der øjensynlig får det her tilskud, også selv om de ikke har en samlever.

Derfor synes jeg, det er rimeligt ud fra et prioriteringshensyn at sige: Nej, det var ikke det, der var meningen med det her tilskud. Og det beløber sig jo alligevel til over 70 mio. kr. om året over en årrække, når det er slået fuldt igennem, og det synes jeg er penge, vi kan bruge på en bedre måde.

Fru Line Barfod.

Jeg forstår simpelt hen ikke argumentet. Fordi vi diskriminerer en gruppe, og det måske er lidt synd for dem, så udvider vi det nu, så det er nogle flere børn, vi diskriminerer, for så er det ikke helt så synd. Den argumentation kan jeg simpelt hen ikke følge med i, og jeg kan forstå, at der kan være et ønske fra Dansk Folkeparti om, at endnu flere børn skal diskrimineres. Hvorfor vil ministeren ikke sige: Lad nu det her forslag ligge og lad os så i stedet sætte os ned og se på hele økonomien omkring børn, og hvad der er rimeligt i forhold til de mange tilskud, særlige børnetilskud, børnefamilieydelse, børnebidrag osv., i hvilke situationer det er, der er brug for at gå ind og give nogle særlige ydelser til børnene - også ud fra, at de penge jo er målrettet børnene. Det fremgår også af den inddrivelseslov, som vi behandler i øjeblikket, og som regeringen fik igennem for et par år siden, hvor man netop siger, at børneydelser er til børnene og ikke må bruges til f.eks. at betale af på forældrenes gæld. Så det er jo børnene, der bliver straffet med det her.

Ministeren.

Det er ikke en anden argumentation, jeg bruger, end de partier, der har støttet forslaget, gør. Den er et supplement til det. Man kan sige, at det er et bevidst valg, der er truffet, og så er det oven i købet sådan, at det tit er et bevidst valg af kvinder, der faktisk ofte har en samlever. Og man kan sige, at det altså ikke var meningen med det her børnetilskud, at det skulle gå til kvinder, som rent faktisk har en medforsørger.

Tak til velfærdsministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Socialudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.