Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 61:

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod import af dun og fjer fra Kina m.fl.

Af Marlene Harpsøe (DF) m.fl.

(Fremsættelse 25.11.2009).

Forhandlingen er åbnet. Justitsministeren.

Efter beslutningsforslaget pålægges regeringen inden udgangen af 2010 at fremsætte forslag om forbud mod import af dun og fjer m.v. fra Kina. Endvidere pålægges regeringen at arbejde for et midlertidigt forbud mod import af dun og fjer m.v. fra Ungarn og Polen.

Forslagsstillerne begrunder beslutningsforslaget med, at de foreslåede initiativer skal sikre, at der ikke importeres og sælges dun og fjer i Danmark, som er plukket fra levende fjerkræ, samt produkter, hvori sådanne dun og fjer indgår.

Baggrunden for forslaget er den svenske dokumentarudsendelse »Dyrekøbte dun«, der bl.a. er blevet vist i dansk tv. Både herhjemme og i andre lande, hvor dokumentarudsendelsen er blevet vist, har den givet anledning til en voldsom debat – og med god grund. For ingen, der har set den omtalte udsendelse, kan være uenig i, at der er tale om endog særdeles ubehagelige billeder af gæs, der blev plukket levende.

Jeg har tidligere haft lejlighed til at kommentere udsendelsen, bl.a. under et samråd i Folketingets Fødevareudvalg den 11. marts 2009. Og som jeg gav udtryk for den gang, er det Justitsministeriets klare vurdering, at hvis den plukning af fjer fra levende gæs, som vises i udsendelsen, foregik i Danmark, ville den være i strid med dyreværnsloven, da plukningen må antages at være smertefuld for gæssene.

Anvendelsen af sådanne metoder til plukning af dun og fjer er derfor også efter regeringens opfattelse noget, som vi både må og skal tage afstand fra – og det gælder, uanset hvor i verden det finder sted. Vi kan ikke begrænse diskussionen om vigtige dyrevelfærdsspørgsmål til kun at angå vores egne hjemlige forhold. Det gælder selvfølgelig særlig i en tidsalder som vores, som jo er præget af tiltagende globalisering og tæt samhandel imellem landene.

Når regeringen alligevel ikke – trods de gode intentioner – kan støtte beslutningsforslaget, skyldes det, at vi mener, at eventuelle initiativer på dette område i stedet i første omgang bør tages på EU-niveau eller andet internationalt niveau. Som nævnt pålægger beslutningsforslaget regeringen at arbejde for et midlertidigt forbud mod import af dun og fjer fra Polen og Ungarn samt mod import af produkter, hvori dun og fjer fra disse lande indgår. Det er så ifølge forslagsstillerne tanken, at importforbuddet skal gælde, indtil de pågældende lande har dokumenteret, at de overholder forbuddet mod plukning af dun og fjer fra levende gæs.

Plukningen af levende gæs har givet anledning til en del debat, og spørgsmålet er blevet taget op i EU-regi ved flere lejligheder og på flere niveauer, også på ministerniveau. På rådsmødet den 23. marts 2009 bad Sverige, støttet af bl.a. Danmark, Europa-Kommissionen om at klarlægge, om plukning af fjer fra levende gæs er foreneligt med Rådets direktiv fra 1998 om beskyttelse af landbrugsdyr, herunder om det kan lade sig gøre at plukke fjer fra levende gæs, uden at de udsættes for unødig smerte eller skade.

Kommissionen oplyste, at den ville undersøge situationen i EU-medlemslandene og, hvis det var nødvendigt, foreslå en ændring af lovgivningen. På et efterfølgende møde i EU redegjorde Kommissionen for praksis for plukning af fjer fra levende fugle i medlemslandene. Af de oplysninger, som Kommissionen havde indhentet fra medlemslandene, fremgik det, at plukning af dun eller fjer fra levende gæs finder sted i Ungarn og Polen. Disse landes myndigheder havde imidlertid ifølge deres egne oplysninger ikke konstateret dyrevelfærdsmæssige problemer ved denne praksis.

I august sidste år kontaktede mine embedsmænd Europa-Kommissionen for at høre, hvad status var i sagen. Kommissionen oplyste, at man fortsat arbejdede på at klarlægge, om plukning af fjer fra levende gæs kan finde sted, uden at gæssene udsættes for unødig smerte, lidelse eller skade. Kommissionen oplyste endvidere, at man overvejede at anmode Den Europæiske Fødevaresikkerhedsmyndighed om en udtalelse om, hvordan denne praksis påvirker fuglenes adfærd. Vi har for en måneds tid siden på ny spurgt til status i sagen og har endnu ikke modtaget svar fra Kommissionen, men jeg kan også oplyse her, at sagen er sat på dagsordenen for mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, der afholdes i Bruxelles i dag.

Jeg ser meget frem til resultatet af Kommissionens undersøgelser, som forhåbentlig kan give os et nærmere indblik i de problemstillinger, som er forbundet med plukning af fjer fra gæs, og som kan bidrage til at sikre os et velunderbygget grundlag for de videre overvejelser i sagen. Som sagt har Kommissionen jo tilkendegivet, at den vil fremsætte forslag, hvis dens undersøgelser viser, at der er behov for et initiativ fra EU's side. Efter regeringens opfattelse bør vi derfor afvente resultatet af Kommissionens undersøgelser, før vi begynder at overveje, om der er grundlag for inden for rammerne af EU-retten at tage særlige nationale initiativer i forhold til Ungarn og Polen.

Beslutningsforslaget pålægger også regeringen at indføre et forbud mod import af fjer og dun fra Kina samt mod import af produkter, hvori fjer og dun fra Kina indgår. Det er imidlertid efter regeringens opfattelse yderst tvivlsomt, om et sådant ensidigt nationalt importforbud vil være foreneligt med EU-retten og WTO-retten.

For det første er et forbud mod import af varer fra et tredjeland omfattet af EU’s eksklusive handelspolitiske kompetence. Det betyder, at et forbud mod import af dun og fjer m.v. direkte fra Kina som udgangspunkt skal fastsættes på EU-plan som led i den fælles handelspolitik. Det er korrekt, som forslagsstillerne anfører, at EU’s regler åbner mulighed for, at et EU-medlemsland under visse omstændigheder kan indføre et nationalt forbud mod import af bestemte varer fra et tredjeland. Et sådant forbud kan således bl.a. indføres, hvis det kan begrundes i hensynet til beskyttelse af dyrs liv og sundhed eller hensynet til den offentlige sædelighed.

En national restriktion af hensyn til beskyttelse af dyrevelfærd kan efter EU-retten dog kun retfærdiggøres, hvis dette hensyn varetages på medlemslandets eget territorium. Det vil derfor efter regeringens opfattelse ikke være foreneligt med EU-retten at indføre et dansk forbud mod import af dun og fjer med den begrundelse, at forbuddet skal varetage dyrevelfærden for gæs og andet fjerkræ uden for Danmarks grænser, i det her tilfælde Kina.

Som nævnt kunne det overvejes, om et importforbud i stedet kunne begrundes i hensynet til den offentlige sædelighed. Det ville i givet fald bygge på det synspunkt, at man i Danmark finder det etisk anstødeligt at blive konfronteret med produkter, der indeholder fjer og dun fra gæs, der er blevet plukket levende. En ensidigt restriktiv foranstaltning som et forbud mod import af dun og fjer fra Kina vil imidlertid kun være forenelig med EU-retten, hvis foranstaltningen opfylder det almindelige proportionalitetskrav. Heraf følger, at foranstaltningen skal være egnet til at nå sit mål og ikke gå videre end nødvendigt for at nå målet. I den forbindelse vil det navnlig skulle dokumenteres, at alle eller en stor andel af de fjer og dun, der importeres fra Kina, rent faktisk er plukket af levende fugle. Dette har vi i øjeblikket ikke noget belæg for at antage.

For det andet vil EUF-traktatens bestemmelser om varernes fri bevægelighed være til hinder for et forbud mod import fra andre EU-lande af produkter, hvori der indgår fjer og dun fra Kina. For at et importforbud skal være effektivt, vil det jo også være nødvendigt at forbyde import af produkter, der indeholder kinesiske fjer og dun, og som er bragt i fri omsætning i andre EU-lande end Danmark. Og som jeg nævnte lige før, vil et sådant importforbud begrundet i den offentlige sædelighed næppe opfylde proportionalitetskravet.

For det tredje vil et forbud mod import af dun og fjer fra Kina udgøre en handelshindring i forhold til WTO-reglerne. Et sådant forbud vil således skulle retfærdiggøres ud fra et eller flere af de hensyn, som WTO-reglerne anerkender som begrundelse for at indføre handelshindringer, herunder hensynet til den offentlige moral. Det nærmere omfang af denne undtagelse er imidlertid uklart, og der foreligger ingen praksis, der anerkender, at WTO-medlemmer under henvisning til hensynet til den offentlige moral kan varetage dyrevelfærdshensyn i andre WTO-medlemslande.

Som det gerne skulle være fremgået, giver indførelsen af et ensidigt nationalt forbud mod import af fjer og dun fra Kina samt produkter, hvori der indgår fjer og dun fra Kina, altså anledning til en lang række overvejelser. Hertil kommer, at et ensidigt dansk forbud mod import af fjer og dun fra Kina kun vil have en meget begrænset – om nogen – effekt i forhold til at forbedre velfærden for gæs og andet fjerkræ i Kina. Ud fra de oplysninger, jeg har fået fra Udenrigsministeriet, er den mængde fjer og dun, vi fra dansk side importerer direkte fra Kina, temmelig begrænset. Og som nævnt vil det næppe være muligt at hindre import fra andre EU-lande af produkter, som indeholder fjer og dun fra Kina, og som er bragt i fri omsætning i et andet EU-land.

Det er på den baggrund regeringens klare holdning, at problemet bedst løses på EU-niveau eller andet internationalt niveau. Jeg er ikke bekendt med, om Europa-Kommissionen har inddraget problematikken vedrørende import af fjer og dun fra Kina eller andre tredjelande i sin undersøgelse af, om der er behov for konkrete initiativer på området. Men som nævnt drøftes sagen om plukning af fjer fra levende gæs på et møde i Bruxelles i dag. Fra dansk side vil vi i den forbindelse anmode Kommissionen om at overveje, om der er behov for at tage særlige initiativer i forhold til at sikre, at fjer og dun, der importeres til EU, er plukket på en dyrevelfærdsforsvarlig måde.

Som jeg indledte med at understrege, er regeringen helt enig med forslagsstillerne i, at det ikke skal være tilladt at plukke dun og fjer af levende gæs, hvis gæssene udsættes for unødig smerte, lidelse eller skade. Regeringen mener imidlertid, at problemet skal søges løst på EU-niveau eller andet internationalt niveau, og at der derfor er god grund til at afvente resultatet af Kommissionens undersøgelser. Regeringen kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning fra fru Marlene Harpsøe.

Først tak til ministeren for denne redegørelse, for det her er jo Dansk Folkepartis beslutningsforslag. Jeg må sige, at jeg da synes, det er dejligt, at justitsministeren står og roser forslaget. Justitsministeren siger jo, at det er gode intentioner, der er i forslaget, og at man må og skal tage afstand fra plukning af levende fugle, som man så det i dokumentaren, og at man også skulle tage afstand fra det, uanset hvor i verden det så fandt sted.

Jeg er udmærket klar over, at ministeren gerne på internationalt plan, på EU-plan, vil løse det her. Det er sådan set også det, som vi i Dansk Folkeparti lægger op til i det her beslutningsforslag, hvor vi netop skriver, at vi vil pålægge regeringen at arbejde for, at der kan komme et sådant importforbud mod fjer og dun fra levende fugle. Derfor mener jeg selvfølgelig også, at regeringen må tage ansvar i den her sag. Hvad er der galt i, at regeringen pålægges at arbejde for et importforbud af den her slags fjer?

Ministeren.

Vi er jo i gang med at undersøge sagen, som jeg nævnte i min tale her fra Folketingets talerstol. Vi er i kontakt med Kommissionen. Der er møde i dag om den pågældende sag, hvor man er ved at undersøge forholdene i Ungarn og Polen med hele diskussionen om, hvorvidt plukning af fjer fra levende dyr er forbundet med smerte eller ej for i det her tilfælde gæssene, også i Ungarn. Så processen er i gang, men der er altså en respekt for den saglighed og den kvalitet, der er i, at Kommissionen er i gang med en undersøgelse, og der er en dialog med de pågældende lande om det.

Fru Marlene Harpsøe.

Jeg kan så forstå, at ministeren egentlig er helt enig i den intention, som Dansk Folkeparti har, men vil alligevel ikke bakke op om beslutningsforslaget. Det synes jeg lyder lidt mærkeligt.

I forhold til Verdenshandelsorganisationen, WTO, som Danmark jo er medlem af, har ministeren også både i dag og i et svar til Retsudvalget været inde på, at man kan indføre et importforbud over for Kina, hvis det sker af hensyn til den offentlige moral. Mener justitsministeren ikke, at det er moralsk forkasteligt, at levende fugle bliver tortureret på den her måde, får plukket fjerene af? Det mener vi i hvert fald i Dansk Folkeparti. Vi vil gerne have sat en stopper for den her dyremishandling.

Jeg vil bare gerne vide, hvad justitsministeren egentlig mener, når det er, at ministeren taler om dyrevelfærd. Vil man egentlig gøre en indsats for at stoppe mishandling, torturering af de her levende fugle, eller vil man ikke?

Ministeren.

Regeringen har en klar profil på dyrevelfærdsområdet, som handler om mest muligt dyrevelfærd til dyrene, også i det her tilfælde eksempelvis gæs.

Men sagen er den, at vi også lever i den virkelige verden, og f.eks. omkring WTO og Kina er der nogle spilleregler, som vi fra dansk side overholder, og som er til meget, meget stor gavn for Danmark, fordi vi gerne vil have en fri handel i verden. Der er nogle regler, som vi selvfølgelig overholder. Jeg har gjort opmærksom på de mange problematikker, der er ved at indføre et sådant importforbud af dun og fjer fra Kina, ikke mindst at det ikke drejer sig om særlig store mængder, og at man så skulle kontrollere, hvad der så kom til alle mulige andre europæiske lande, som ikke havde det importforbud.

Derfor er der kun én vej frem på det her område, og det er mest muligt internationalt samarbejde, og at man tager situationen alvorligt i EU. Det er man i gang med. Og man skal selvfølgelig også have en dialog på WTO-plan om det.

Fru Lone Dybkjær for en kort bemærkning.

Ja tak. Jeg forstår på beslutningsforslaget – og det regner jeg så med er rigtigt – at justitsministeren har sagt, at hvis det fandt sted i Danmark, ville det være i uoverensstemmelse med dyreværnsloven. Så det ville altså ikke kunne lade sig gøre. Men på den anden side laver man altså plukning af levende gæs og andre fugle i Ungarn og Polen, og så mener man, at de ikke påføres smerte. Hvordan kan det være, at man ligesom har accepteret det i alle de andre lande, når alle de andre lande ikke gør det? Det må vel være ud fra nogle dyrevelfærdshensyn, at man ikke har gjort det. Hvordan kan det være, at den forklaring fra Ungarn og Polen ligesom får lov at køre, og at man skal have nye beviser, når alle andre lande faktisk mener, at det påfører dyrene smerte?

Ministeren.

Det er et rigtig godt spørgsmål, og det er også derfor, det kun kan løses i EU. Hele diskussionen er meget teknisk, forstået på den måde at der er en forskel på, om man plukker fjerene – det er forbudt – eller om man høster modne fjer, som er tilladt. Og der er det klart, at eksempelvis Ungarn holder sig til, at de kun gør det, der er lovligt, og det er jo den dialog, der også er mellem Ungarn og Kommissionen. Derfor er jeg også glad for, at Kommissionen, hvilket jeg var inde på i min tale, overvejer at anmode den europæiske fødevaresikkerhedsmyndighed om en udtalelse om, hvordan plukning af fjer påvirker fuglenes velfærd. Og der har man så den dialog, som man må have respekt for, i forhold til Kommissionen og medlemslandene. Men man kan undre sig over de samme ting, som den radikale ordfører gør her, når man nu ved, at det er forbundet med smerte, hvilket man kan se i tv-programmet.

Fru Lone Dybkjær.

Det, der undrer mig, er jo langsommeligheden i det her, altså hvorfor man ikke kan gå sådan lidt mere direkte til værks. Det er jo ikke sådan, at det er ti lande, det er to lande, som ensidigt har den opfattelse, at det ikke påfører dyrene smerte. Det er sådan set det, der undrer mig, altså at Kommissionen ikke er gået hårdere til værks, og at man ikke tidligere har prøvet at sætte noget mere alvorligt ind mod det her.

Så vil jeg godt spørge om en anden ting. Nu har man vel ikke så mange gæs i fri dressur, om jeg så må sige, altså løbende rundt, men man har dog fugle, og ville man da, hvis det nu var nogle fugle, der fløj omkring, og som man plukkede, have nogle midler i EU til at gøre noget ved det, eller gælder det udelukkende dyr, som man holder i forbindelse med landbrugsformål?

Ministeren.

Det sidste spørgsmål her fra den radikale ordfører kan jeg ikke svare helt nøjagtigt på; der ville jeg meget gerne have, at jeg kunne svare på det under udvalgsbehandlingen – altså den forskel, der ville være, hvis det var en fugl, som kom ned fra himlen og så blev fanget med net, eller det var en fugl i opdræt. Det vil jeg gerne svare på under udvalgsbehandlingen, så jeg giver et rigtigt svar.

En kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Jeg skal starte med at rose justitsministeren for, at han går grundigt og seriøst ind i den her sag; man kunne ønske sig, at den grundighed og seriøsitet bredte sig til andre ministre i regeringen, når det f.eks. handlede om flygtningebørns vilkår i Danmark. Men det skal jo ikke komme justitsministeren til skade, at han tager den her sag alvorligt, selv om andre ministre i regeringen tager andre vel lige så alvorlige problemer meget lemfældigt.

Det, jeg så til gengæld vil spørge justitsministeren om, er: Hvori består tvivlen i den her sag? Hvad er det, der skal undersøges i EU? Er ministeren i tvivl om, at plukning af fjer fra levende fugle giver unødvendige lidelser for disse fugle? Det har justitsministeren jo ikke været i tvivl om tidligere, for han var jo helt enig i, at det ville være forbudt i Danmark. Så hvad er forklaringen på, at man i EU er nødt til at igangsætte en undersøgelse for at finde ud af, om der er tale om unødvendig lidelse, som påføres fuglene?

Ministeren.

Nu skal man jo ikke sådan skride til lovgivning eller sanktioner på baggrund af en tv-udsendelse, men det er jo årsagen til, at vi også diskuterer det her i dag, og derfor må man jo godt kommentere en sådan tv-udsendelse. Den viser jo, at der er smerte forbundet med det. Nu er jeg jo blot lægmand, og derfor må det jo være saglig rigtigt, at der er folk, der undersøger det her, og derfor er spørgsmålet altså: Er det plukning af fjer fra levende gæs, eller er det, som man bl.a. jo også antyder i Ungarn, såkaldt høst af modne fjer, som er tilladt. I det sidste tilfælde kan det jo altså være, at høsten af fjer foregår i den periode, hvor gæssene fælder, og hvor fjerdunene er løse i forvejen og kan fjernes uden smerte for gæssene. Derfor synes jeg, det er rigtigt, at man får undersøgt det til bunds og så kommer med nogle konklusioner på baggrund af det.

Hr. Per Clausen.

Jeg vil bare gentage mit spørgsmål: Er justitsministeren eller nogen af de eksperter her i Danmark, som beskæftiger sig med de her spørgsmål, i tvivl om, at det, der sker i de pågældende lande, er udtryk for, at fuglene mishandles? Jeg synes ærlig talt, at det godt kunne få en til at få den tanke, at når EU som reaktion på det her igangsætter en undersøgelse, er det ikke så meget, fordi man i tvivl, som at man vil have tiden til at gå, og det synes jeg faktisk er ret kedeligt. For hvis det er det, der er tale om, så kunne der jo være meget fornuft i, at man fra dansk side valgte at sige: Det vil vi ikke vente på, det vil vi ikke finde os i, så gennemfører vi et importforbud for at sætte lidt skub i den her proces.

Ministeren.

Det har jeg ikke grundlag for at tro at man i EU spekulerer i. For det, der ligesom også nuancerer det, er, at hvis man spørger de ungarske myndigheder, siger den ungarske veterinærdirektør til EU-Kommissionen – sådan, som jeg i hvert fald har fået det fortalt – at Ungarn ikke tillader de metoder til plukning af fjer, som blev vist i den omtalte dokumentarudsendelse, og som jo er forbundet med smerte for gæssene. Det er jo ligesom en nuance, som skal med, hvis man i Ungarn siger, at man ikke bruger de metoder, og at de er ulovlige i Ungarn. Det er derfor, det er vigtigt lige at få boret ud, hvad der er op og ned, hvad der er lovligt, og hvad der ikke er lovligt.

Tak til ministeren. Hr. Michael Aastrup Jensen som ordfører for Venstre.

Der er ingen tvivl om, at dyrevelfærd er en vigtig del af det danske værdisæt, og at vi også internationalt skal arbejde for at fremme disse værdier. Der er heller ingen tvivl om, at vi var mange, der blev meget forarget over dokumentaren i DR tilbage i august sidste år om dette område. Dyrevelfærd kan dog ikke ses ude af kontekst, især når det som her er dyrevelfærd uden for Danmarks grænser, der er tale om. Da det er handelspolitiske sanktioner, der bliver foreslået, er vi nødt til at tage hensyn til, at handelspolitik af gode grunde i høj grad reguleres internationalt. Som justitsministeren nævnte, er regulering af varehandel med tredjelande noget, der hører under EU’s kompetence, hvilket som udgangspunkt betyder, at Danmark ikke på egen hånd kan regulere handelen i Kina. Også bestemmelser i WTO-reglerne taler imod et nationalt dansk importforbud, da handelshindringer som udgangspunkt ikke er tilladt.

Teoretisk set kan det godt lade sig gøre at indføre nationale restriktioner trods disse regler, men dette kan kun ske, hvis en lang række EU- og WTO-betingelser er opfyldt, og som ministeren understregede for kort tid siden, opfylder vi dem næppe. I og med at importen af fjer og dun fra Kina udgør en meget lille del af Danmarks samlede import af dun og fjer og at vi alligevel næppe ville kunne gøre nogen større forskel for dyrene i Kina ad denne vej, forventes det, at det vil være så godt som umuligt at få et sådant forbud formuleret og godkendt af EU og WTO, for slet ikke er tale om vanskelighederne ved at håndhæve det i praksis.

Dermed kan vi i Venstre kun give ministeren ret i, at en eventuel regulering af import af fjer og dun fra Kina skal ske i EU-regi eller på internationalt niveau. Også når det kommer til import af dun fra Ungarn og Polen, mener vi, at eventuelle restriktioner skal diskuteres i EU-regi, såfremt Kommissionens igangværende undersøgelse viser, at der reelt finder ulovlig plukning sted.

Derfor kan Venstre ikke støtte beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning fra fru Marlene Harpsøe.

Som Dansk Folkepartis dyrevelfærdsordfører, og nu hvor det her forslag i hvert fald for os i Dansk Folkeparti handler om dyrevelfærd, er jeg selvfølgelig lidt overrasket over, at Venstre stiller med deres EU-ordfører. Den tolkning, som i hvert fald jeg kan drage ud af det, er, at EU i den her sammenhæng er vigtigere for Venstre end dyrevelfærd. Er det det, jeg skal tolke ud af det her?

Ordføreren.

Nej, det skal Dansk Folkepartis ordfører ikke tolke ud af det her. Nu er jeg jo også tidligere dyrevelfærdsordfører – men det ved ordføreren måske ikke – så jeg har skam arbejdet med dyrevelfærd før. Nu er det sådan, at sagen hører til i Europaudvalgets regi, så derfor har vi taget hånd om den. Men må jeg ikke have lov til at slå fast, som jeg også gjorde i indledningen af min tale, at alle os, der så dokumentarudsendelsen, jo er enige i, at det, vi så, var fuldstændig skræmmende billeder, og derfor skal der selvfølgelig også tages hånd om det internationalt. For det er nu engang sådan, at vi er med i både EU og WTO, og derfor er vi også nødt til at håndhæve de regler, der findes i de to organisationer.

Fru Marlene Harpsøe.

Det glæder mig da, at Venstres ordfører siger, at man i Venstre bekymrer sig om dyrevelfærd. Det er vi da glade for i Dansk Folkeparti, men samtidig ønsker vi os også noget handling. Vi ønsker handling fra regeringens side og fra Venstres side som regeringsparti, og i den her sag mener vi også, at Venstre som regeringsparti bør tage ansvaret på sig og sige: Vi tør godt tage udfordringen op, både i forhold til WTO og EU-retten. For justitsministeren har jo i flere svar til Retsudvalget, bl.a. til mig, bekræftet, at det er muligt at indføre importforbud både efter EU-retten og efter WTO-bestemmelserne.

Så jeg vil gerne spørge hr. Michael Aastrup Jensen: Tør regeringen, tør Venstre tage et opgør og tage udfordringen op og sikre, at import af dun og fjer fra levende fugle til Danmark bliver forbudt?

Ordføreren.

Vi vil selvfølgelig følge sagen ekstremt nøje. For jeg tror, at alle her i salen har den opfattelse, at vi skal sørge for at bekæmpe de grovere overtrædelser af dyrevelfærden, hvor end de er, og på alle områder. Derfor er jeg også glad for, at en organisation som Europarådet jo faktisk af egen drift har taget fat i sagen i forhold til de to europæiske lande, som der diskuteres, og har sørget for at gå ind og se på, om man kan gøre noget i forhold til ikke mindst Ungarn. Det har været i spil, om Ungarn har været inde at bryde nogle regler på området.

I forhold til det, som ministeren var inde på om EU, afventer vi selvfølgelig også, hvad Kommissionen når frem til i deres undersøgelsesarbejde, og når de resultater kommer på bordet, er vi jo klar til at diskutere, om vi så kan tage nogle andre skridt end dem, der lægges op til på nuværende tidspunkt.

Tak til ordføreren. Så er det fru Yildiz Akdogan som ordfører for Socialdemokratiet.

Beslutningsforslagets hensigt er at sikre, at der ikke importeres og sælges dun og fjer i Danmark, som er plukket af levende fjerkræ, herunder produkter, hvor sådanne fjer og dun indgår.

Motivationen for forslaget kommer bl.a. fra en dokumentarfilm sendt fra Danmarks Radio den 10. august 2009. Filmen viser voldsomme scener, hvor man ser levende gæs fra bl.a. Kina, Polen og Ungarn blive plukket. Der skal ikke herske tvivl om, at scener, der viser levende gæs blive plukket, efterlader stærke indtryk og gør nærmest ondt på en selv. Derfor har vi også stor sympati for forslagsstillerens hensigt, nemlig at afslutte denne højst sandsynligt pinefulde handling. Selv om vi herhjemme har dyreværnsloven, som forbyder sådanne handlinger, hjælper det ikke andre dyr i andre lande. Spørgsmålet er så, hvordan man skal løse denne åbenlyst smertefulde handling mod disse dyr, og om et direkte forbud mod import af dun fra et land som Kina er den rette metode at bruge for at løse problemet.

Set ud fra et handelspolitisk perspektiv strider dette mod EU's handelspolitik, hvor importforbud kan virke som en protektionistisk handling. Desuden har vi givet EU kompetencen til at regulere varehandel med tredjelande som Kina. Derudover er der WTO-regler, som vi som medlemsland også er underlagt, mere specifikt GATT-kravene, der forbyder os at lave import- og handelshindringer over for andre medlemslande som udgangspunkt. Men som forslagsstilleren også nævner, har begge organisationer dog åbninger i lovgivningen netop i forhold til dyrevelfærd, og det kan ikke udelukkes, at man ville kunne få et importforbud gennemført på trods af de internationale og europæiske regler. Men som ministeren også var inde på, er det ikke helt brugbare regler.

Når man så ser på, at fjer fra eksempelvis Kina kun udgør knap 1 pct. af den danske import af fjer og dun, kunne det også tænkes, om denne ene procent ville kunne blive afsat til et andet land, hvis vi fra dansk side indførte forbud. Metoden vil derfor ikke få den ønskede effekt, nemlig at hjælpe dyrene. I stedet for at begynde at skærpe frihandel synes vi at man skal fokusere på tiltag, der rent faktisk kan løse problemet, som vi står over for.

En af de løsningsmuligheder, som vi i Socialdemokratiet har agiteret for, er på det europæiske plan. Vi ønsker for det første, at man skal sætte gang i et udviklingsarbejde for at etablere et frivilligt europæisk dyrevelfærdsmærke til nonfoodprodukter. Forbrugerne på det internationale marked bliver ofte konfronteret med nonfoodprodukter, som er produceret fra dyr, hvis forhold har været kritisable set med danske øjne. Som forbruger har man på nuværende tidspunkt ikke mulighed for at fravælge disse varer, da man ikke på selve varen kan se, hvilke forhold dyrene har haft. Dette kan ændres ved netop at lave sådan en mærkning, der på samme måde som det røde Ø-mærke, der garanterer økologi, kan garantere en anstændig behandling af dyrene.

Et andet krav fra Socialdemokratiet er, at man skal indføre et forbud mod plukning af levende dyr i EU. EU har på nuværende tidspunkt ikke direkte forbud mod plukning af levende fjerkræ, men da EU er et stort marked for fjer og dun, vil det gøre en stor forskel, at der ingen steder i unionen bliver plukket fjer og dun fra levende dyr. Man plejer at sige, at internationale problemer bedst løses ved internationalt samarbejde, hvad enten det er på EU-niveau eller i WTO-regi, og det er netop, hvad vi i Socialdemokratiet mener, der er brug for i den her sag.

Med udgangspunkt i det ovennævnte kan vi derfor ikke støtte forslaget, selv om vi sagtens kan se den sympatiske hensigt med forslaget.

Fru Marlene Harpsøe for en kort bemærkning.

Først tak til ordføreren.

Socialdemokraterne slår sig nogle gange op på at være et dyrevenligt parti, men alligevel er det, jeg hører fra Socialdemokraternes ordfører her i dag, egentlig, at EU-regler og -bureaukrati er vigtigere end dyrenes ve og vel. Samtidig siger ordføreren, at det er et sympatisk forslag. Jamen helt ærligt: Kunne vi ikke godt blive enige om det her? Kunne vi ikke godt blive enige om, at det er ulideligt at se på, at dyr bliver tortureret på den måde? Kunne vi ikke godt blive helt enige om, at vi selvfølgelig ikke kan acceptere det, og at det selvfølgelig skal stoppes? I Danmark kan vi først og fremmest sige fra, sige nej for vort eget vedkommende ved at stoppe for den import, der foregår.

Ordføreren.

Jeg kan kun fremhæve det, jeg allerede sagde i min ordførertale, og det er, at som et land, der importerer knap 1 pct. af Kinas produktion af dun og fjer, så tror jeg ikke, at et forbud ville rykke meget. Vores boykot eller importforbud ville ikke hjælpe de dyr, man ønsker at hjælpe. Det her er bestemt et spørgsmål, som man kan gøre rigtig meget ved i EU-regi, og derfor mener vi også, at det skal løses der. Vi ønsker også netop at lave en løsning på EU-plan, forhåbentlig med inddragelse af ministeren, ved at få Kommissionen til at gøre noget ved det her. Noget andet er også, at vi faktisk konkret har foreslået en mærkning af netop disse varer, sådan at man som forbruger kan se, om det produkt, man køber, kommer fra et dyr, der er blevet behandlet netop efter humane kriterier.

Fru Marlene Harpsøe.

Ordføreren lægger vægt på Kina, men jeg vil bare gerne lægge vægt på, at det ifølge det her beslutningsforslag også handler om at stoppe importen af de her fjer fra Polen og Ungarn, og det er, fordi det ifølge den DR-dokumentar, der har været, nemlig er bevist, at der simpelt hen er uhyrlige forhold for de gæs, der bliver plukket i netop de her tre lande. Og jeg må bare en gang for alle, for at få det fastslået, spørge: Hvor vigtig er dyrevelfærd? Er dyrevelfærd vigtigere end EU, eller er EU vigtigere end dyrevelfærd?

Ordføreren.

Endnu en spøjs måde at stille et spørgsmål på. For Socialdemokraterne er både dyrevelfærd og menneskeliv meget vigtige. Jeg ved ikke, hvorfor ordføreren stiller det op i forhold til EU. EU er relevant, fordi vi netop der med en stemme kan nå langt mere, end hvis vi som et enkelt land skulle prøve at agere imod et stort land som Kina. Det er rigtigt, at der er to medlemslande, som har et problem i forhold til plukning af levende gæs, men jeg vil sige, at jeg tror, vi i den sidste ende kan nå meget længere ved at prøve at få en løsning på det her via Kommissionen. Som jeg også understregede i min ordførertale, så ønsker vi i Socialdemokratiet et forbud, og det mener vi bedst kan fremmes på EU-niveau via Kommissionen.

Tak til ordføreren. Jeg gætter på, at den næste er fru Karina Lorentzen Dehnhardt som ordfører for SF.

Det var et meget kvalificeret gæt, og jeg skal gøre opmærksom på, at jeg faktisk er her for fru Anne Grete Holmsgaard, som er vores EU-ordfører, og at jeg fremfører talen på hendes vegne.

SF er enig i at tage afstand fra, at man plukker fjer og dun fra levende fjerkræ. Det har vi også givet udtryk for tidligere, bl.a. i forbindelse med samråd i Fødevareudvalget i marts sidste år. Vi stiller os imidlertid tvivlende overfor, om et midlertidigt forbud er holdbart og den rigtige vej at gå.

Vi synes, det er mest rigtigt, at plukning af dun fra levende fjerkræ bliver gjort ulovligt i EU, og vi stiller os også lidt tvivlende overfor, hvorvidt det faktisk forholder sig sådan, at det er tilfældet i dag. Vi synes også, der er brug for en klar mærkningsordning, så det bliver tydeligt for enhver, at et produkt ikke indeholder dun, som er plukket på den forkerte måde. Det gælder både produkter fra EU og produkter fra Kina.

Sidst, men ikke mindst, vil vi gerne spørge, hvad Justitsministeriets rolle i det her er. Er Justitsministeriet aktivt og offensivt i sin rolle? Hvad gør Justitsministeriet? Har man taget det op i EU? Er linjen klar? Hvad har Danmark gjort? Vi synes bestemt, at man skal være offensiv i forhold til det her problem.

Tak til ordføreren. Fru Helle Sjelle som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Dansk Folkeparti vil med det her beslutningsforslag jo pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag om forbud mod import af dun og fjer fra Kina. Derudover vil Dansk Folkeparti også pålægge regeringen at arbejde for et midlertidigt forbud mod import af dun og fjer fra Polen og Ungarn.

Forslaget skal ses som en reaktion på en dokumentarfilm, som blev sendt i dansk fjernsyn i august sidste år. Det var en dokumentarfilm, der dokumenterer, hvordan levende gæs i Kina, Polen og Ungarn bliver plukket for fjer og dun. Jeg vil gerne understrege, at der slet ikke er nogen tvivl om, at det er mildest talt rædsomt at se på. Det er tydeligt at se i den udsendelse, at dyrene lider, det er der efter vores opfattelse og efter min opfattelse slet, slet ingen tvivl om.

Men alligevel er vi altså imod det her beslutningsforslag, og hvordan hænger det så sammen? Jo, det hænger sammen på følgende måde:

For det første vil beslutningsforslaget formentlig ikke betyde færre nødlidende gæs i Kina, Polen eller Ungarn. Danmark er kun en lille brik i et meget stort spil. Et dansk importforbud vil næppe have nogen stor betydning for Kina, Polen eller Ungarn, og derfor er vi Konservative også af den opfattelse, at sagen om plukning af levende gæs i øjeblikket bliver behandlet det rigtige sted, nemlig i EU. Kun ved at stå sammen med de øvrige EU-lande, som tilsammen udgør verdens største økonomi, kan Danmark gøre en forskel. Og ja, jeg ved udmærket godt, at Dansk Folkeparti endnu ikke har indset, at EU og dermed det europæiske samarbejde er nøglen til at løse mange af vores problemer, men Dansk Folkeparti må også i den her sag kunne indse, at Danmark uden EU ikke kan gøre nogen forskel. Sammen står vi altså stærkest.

For det andet er beslutningsforslaget sandsynligvis også i strid med både EU-retten og WTO-reglerne. I EU har vi det indre marked, og det betyder, at vi europæere kan handle frit med hinanden uden at skulle betale told og uden at blive mødt med importforbud, som politikere af alle mulige forskellige grunde nu har vedtaget. Det indre marked har gjort Europa og Danmark så velstående, som vi er i dag. Netop af den grund er vi Konservative glødende tilhængere af det indre marked, men for at bevare det her frie indre marked og dermed vores økonomiske velstand må vi politikere lade være med at vedtage alle mulige og umulige forbud og restriktioner, der forhindrer vores marked i at fungere.

Vi politikere må derfor finde andre løsninger, når vi f.eks. ønsker at forhindre plukning af levende gæs, og derfor er jeg som sagt også glad for, at plukning af levende gæs allerede nu bliver drøftet i EU, og jeg er også overbevist om, at justitsministeren vil tage sig godt og kærligt af den sag, så vi i fællesskab kan tage hånd om problemerne. Det gælder for så vidt dyremishandling i Polen og Ungarn, der jo begge er medlemmer af EU, men det gælder også for dyremishandling i Kina, hvor et dansk importforbud næppe vil være andet end en lille fjer på en stor gås. Hvis vi vil have Kina til at behandle sine gæs bedre, må vi finde fælles fodslag i EU. 450 millioner forbrugere, og jeg gentager, 450 millioner forbrugere betyder altså væsentlig mere for Kina end 5,5 millioner forbrugere.

Lad mig til slut endnu en gang slå fast, at det ligger os Konservative stærkt på sinde, at dyr naturligvis bliver behandlet ordentligt, og at de ikke udsættes for unødig smerte. Opgaven må derfor være at finde de mest effektive måder at sikre det på. Når det drejer sig om at undgå, at gæs plukkes levende i Polen, Ungarn og Kina, mener vi Konservative, at Danmark ikke alene kan gøre den store forskel – desværre. Til gengæld må vi stå sammen med vores partnere i EU om at løse den sag. Vi Konservative er derfor imod, at vi i Danmark går solo, sådan som Dansk Folkeparti med beslutningsforslaget lægger op til. Den tilgang mener vi simpelt hen ikke løser problemet.

Så er der en kort bemærkning fra fru Marlene Harpsøe.

Fru Helle Sjelle siger selv, at den udsendelse, som var på Danmarks Radio, der hed »Dyrekøbte dun«, hvor man så levende fugle blive plukket, var rædsom at se på. Jeg er helt enig i, at vi skal arbejde henimod, at mishandlingen skal stoppes. En af de måder, som vi i Danmark kan markere os på, er jo netop at sige: Vi vil ikke acceptere at modtage fjer, der er plukket fra levende fugle, fordi det er tortur. Det er et torturhelvede for de fugle, det går ud over.

Hvorfor kan vi ikke blive enige om netop det, som beslutningsforslaget bl.a. også lægger op til, at regeringen skal pålægges at arbejde for, at der kommer det her importforbud, som jo er midlertidigt i forhold til Dansk Folkepartis beslutningsforslag? Hvorfor er det så svært at sige ja til?

Så er det ordføreren.

Jeg er først og fremmest rigtig, rigtig glad for, at vi er enige om, at dyr naturligvis skal behandles ordentligt. For jeg kan høre, at der jo overhovedet ikke er nogen tvivl om, at det er både Dansk Folkeparti, vi og andre partier her i Folketingssalen rørende enige om. Men når det er sagt, er det naturligvis også vigtigt, at de ting, som vi foretager os her, ikke bare er symbollovgivning af værste skuffe, men at det reelt også har betydning. Der mener vi altså bare, at det er langt bedre at tage den her sag op i EU, at se på den her sag i EU, at løse den her sag i EU, frem for at Danmark går enegang.

Der er yderligere en kort bemærkning fra fru Marlene Harpsøe.

Nu er Danmark jo et af de lande i verden, som prioriterer dyrevelfærd rigtig, rigtig højt. Jeg vil nok mene, at vi mange gange går enegang, men jeg mener også, at det er nødvendigt, ikke mindst fordi det er et særlig stort ønske fra den danske befolknings side, at vi prioriterer dyrevelfærd højt. Det er i hvert fald også mit indtryk, at det danske Folketing – i hvert fald nogle gange – prioriterer dyrevelfærd højt.

Men jeg forstår så bare ikke, hvorfor man ikke fra De Konservatives side kan blive enig med Dansk Folkeparti om, at vi i det mindste skal have et importforbud. Det kan godt være, at vi med et importforbud ikke standser dyremishandlingen, men med vores lille stemme, som Danmark jo er i EU-sammenhæng, siger vi til gengæld fra. Så siger vi netop, at vi ikke vil finde os i, at dyrene bliver behandlet på den her måde.

Så er det ordføreren.

Jeg hæfter mig meget ved, at det, der faktisk er kernen i det her, er, at vi reelt ønsker at løse problemet. Fra De Konservatives side ønsker vi reelt, at det her bliver stoppet, at der ikke finder den her mishandling af dyr sted rundtomkring i verden. Det er netop derfor, vi er interesseret i at finde løsningen på de her ting. Den løsning finder vi altså bedst i samarbejde med vores EU-partnere. Det er der, der er en reel mulighed for at kunne gøre noget ved problemet. Det er derfor, vi ikke mener, at Danmark bør gå enegang og føre symbolpolitik i den her sag. Vi mener, at det handler om, at vi får løst problemet, ikke bare ved, at vi står her i dag, men ved, at vi reelt gør noget ved sagen.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og så er det den radikale ordfører, fru Lone Dybkjær.

Da mit partis ordfører, fru Bente Dahl, ikke kan være til stede, skal jeg sige nogle ord på partiets vegne. Vi har faktisk vores dyreværnsordfører på sagen og ikke vores EU-ordfører, men nu forstår jeg, at det måske er meget naturligt, at jeg står her. Og det gør jeg altså ved et tilfælde.

Så vil jeg sige med det samme for at understrege det: Det Radikale Venstre går heller ikke ind for dyrplageri – det er bare for en ordens skyld – og jeg gad vide, hvem der egentlig gør det, når det kommer til stykket. På den anden side vil jeg også gerne sige, at jeg synes, det ville være ekstremt ønskeligt, hvis Dansk Folkeparti ville se nogle andre dokumentarudsendelser end bare dem om dyr, f.eks. dem om mennesker, f.eks. dem om asylbørn, og så måske også koncentrere sig en lille smule om at forbedre forholdene for mennesker og ikke kun for dyr.

Vi går ikke ind for dyrplageri, men vi går altså heller ikke ind for menneskeplageri. Vi synes, det er meget problematisk, bare for at tage en aktuel situation, hvad der i øjeblikket foregår omkring asylbørnene. Og vi synes, det er meget problematisk, at vi skal stå her og diskutere fjer og dun fra dyr og overhovedet ikke skal diskutere det, der er langt alvorligere, hvis man endelig skulle sammenligne, nemlig asylbørnene. Som sagt går vi ikke ind for dyrplageri, bare for at vi ikke skal få det skudt i skoene, men vi går absolut heller ikke ind for det menneskeplageri, der finder sted i øjeblikket.

Så har jeg jo allerede i forbindelse med justitsministerens indlæg stillet spørgsmål om Polen og Ungarn. Jeg fatter sådan set ikke, at det kan foregå, vil jeg sige med det samme, for når det ikke kan foregå i 25 lande, hvorfor kan det så foregå i de to sidste lande? Det synes jeg at der kan være god grund til at komme nærmere ind på, og jeg synes også, at der kan være god grund til at sige: Kan vi gøre noget mere aktivt på det her område, end vi gør? Og det vil jeg stærkt opfordre ministeren til at gøre, så vi i det mindste var fri for at stå og diskutere det her og kunne koncentrere os om nogle ting, der efter min opfattelse måske var vigtigere.

Men altså igen: Vi går ikke ind for dyrplageri, og vi synes, at det ville være godt, hvis vi kunne få afsluttet de undersøgelser, der er gang i i øjeblikket i Polen og Ungarn. Jeg har jo sat spørgsmålstegn ved, om det kun er landbrugsloven, eller det også er andet, der finder anvendelse, men det kan vi jo så vende tilbage til under udvalgsarbejdet.

Vi mener, at forholdet til Kina også skal løses gennem EU. Vi har absolut ingen gavn af at gå enegang, det har vi forsøgt nogle gange uden noget særligt resultat. Vi har derimod gavn af, at EU står samlet, så vi også forhindrer, at et forbud bare omgås, ved at Kina så eksporterer til andre EU-lande.

Så vi afviser altså forslaget og håber, at vi snart finder en løsning – vil jeg så sige på den ene side. Og så vil jeg udtrykke tillid til, at justitsministeren gør sig umage for at finde en løsning på de her problemer så hurtigt som muligt.

Så er det hr. Per Clausen som ordfører for Enhedslisten.

Nu har jeg jo fornøjelsen af både at være dyrevelfærdsordfører og EU-ordfører for Enhedslisten, så jeg kan jo angribe spørgsmålet fra alle synsvinkler, og jeg vil da sige, at jeg undertiden også har lidt svært ved at opnå forståelse i Enhedslisten for, hvad der kan være forklaringen på, at det i det danske Folketing indimellem er nemmere at opnå flertal for forbedringer af vilkårene for dyr, end det er at opnå forbedringer af vilkårene for mennesker, særlig hvis disse mennesker ikke oprindelig er født i Danmark. Det synes jeg også er trist, og jeg har overvejet, om nogle af de teknikker, jeg bruger, kunne tages i anvendelse inden for integrations- og udlændingeområdet og så måske virke på Dansk Folkeparti. Jeg må nu nok desværre sige, at der skal mere håndfaste metoder til.

Nu kan man vælge at se det her på mange forskellige måder. Jeg ser sådan på det, at det jo i hvert fald ikke er dyrene og dyrevelfærden, der skal lide under den måde, vi behandler mennesker på i Danmark. Så jeg vil nu nok tage de resultater, vi kan få på dyrevelfærdsområdet, med på trods af det. Jeg synes sådan set, at det kunne have været meget spændende, at vi i dag havde været i den situation, at et flertal i Folketinget ville indføre handelsrestriktioner over for Kina på baggrund af Kinas behandling af gæs, når man tænker på, hvor vanskeligt det har været at få nogen som helst i Danmark til bare at pippe en lille smule højt over for kineserne og Kinas regering, når det handler om behandlingen af mennesker. Så på den måde må man jo bare sige, at det resultat, der kom ud af det, ikke var overraskende.

Det, som i virkeligheden er et af de interessante spørgsmål, også når vi diskuterer det her, er jo ikke diskussionen om, at dyrevelfærdsproblemer løses bedst igennem EU, hvilket nogle har sagt, for det fremgår ret klart af den her sag, at EU i mange tilfælde er et rigtig dårligt sted at løse dyrevelfærdsproblemer. Det interessante er EU-Kommissionens reaktion på, at den her sag bliver taget op – det er jo ikke sådan, at EU-Kommissionen selv har fundet på at tage den op – og den er, at vi må gennemføre en undersøgelse af, om det virkelig kan passe, at det gør ondt på gæs at få hevet fjerene af. Det er en fuldstændig absurd situation at bringe sig selv i, men som EU-modstander er det dejligt, at EU-Kommissionen bringer sig selv i den slags håbløse situationer, fordi den jo for alt i verden ikke vil risikere at genere det indre marked og den frie handel. Men grundlæggende er det, synes jeg, ret mystisk, at man kan komme i den situation.

Den her diskussion sætter jo bare fokus på spørgsmålet, om det er sådan, at når det kommer til stykket, er det vigtigste ikke EU og WTO, men den frie handel, altså at det er den afgørende præmis, der aldrig må gøres op med, som der må tages afstand fra, og som vi aldrig må gribe ind over for. Det er den argumentation, der er her i dag. Nu kunne folk jo sige: Jamen vi vil godt gribe ind over for den frie handel, vi vil godt lave restriktioner i forhold til det, vi synes bare ikke lige, at den her sag er vigtig nok. Og så kunne man få en diskussion af, hvorvidt den dyremishandling, der foregår her, er så vigtig, at man burde gribe til den slags metoder eller burde forbeholde den slags metoder, i forhold til at gribe ind over for frihandel, over for andre, som nogle har sagt måske er mere væsentlige spørgsmål.

Som sagen er oplyst her i dag, vil jeg sige, at Enhedslisten ser meget positivt på Dansk Folkepartis beslutningsforslag. Vi vil indgå i udvalgsarbejdet med det udgangspunkt, at vi sagtens kunne ende med at stemme for et beslutningsforslag med det her indhold, særlig hvis vi i processen kunne blive overbevist om, at det i hvert fald kunne medvirke til at sætte skub i udviklingen i de europæiske lande, så man der kunne få sat en stopper for den mishandling, der sker af dyr, på det her område, og at det måske også kunne være et led i – hvad skal man sige? – en lidt mere omfattende bevægelse for at diskutere, om den bedste måde at løse alle de problemer, der findes i Kina, på er den såkaldte kritiske dialog og mere handel, eller om man indimellem også skulle tage andre metoder i anvendelse.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for Liberal Alliance, det er hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Jamen jeg vil sådan set gøre det kort: Jeg vil takke justitsministeren for en ualmindelig gennemarbejdet og god redegørelse, som vi fra Liberal Alliances side tager til efterretning, og derfor stemmer vi nej til beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det om et øjeblik ordføreren for forslagsstillerne, og det er fru Marlene Harpsøe.

Jeg må indrømme, at jeg blev lidt overrasket over, hvor kort man fra Liberal Alliances side kunne gøre behandlingen af det her beslutningsforslag. Men sådan er så det; der er jo nogle, der går mere op i dyrevelfærd end andre, og der er nogle, der deler dyr op i det, man spiser, og det, man ikke spiser. Jeg ved ikke, om det er det argument, som Liberal Alliance lader tale.

»Det her svarer til at flå håret af et menneske – det er bare værre, fordi fjerene dækker hele kroppen.« Ordene er sagt af en svensk dyrlæge på Danmarks Radios hjemmeside og beskriver det smertehelvede, som levende fugle, især gæs, udsættes for i Ungarn, Polen og Kina.

I august 2009 blev dokumentaren »Dyrekøbte dun« vist på Danmarks Radio 1. Det var en udsendelse, som chokerede mig dybt. Det var tydeligt, at dyrene led, da de et for et kom op på skødet af et menneske, som herefter plukkede fjerene af dem, og imens skreg fuglene i vilden sky. Men gæssene gennemgår ikke bare det her smertehelvede én gang, nej, for producenterne plukker med vilje de levende fugle, fordi fuglene jo så efter første plukning kan leve videre, fjerene gro ud igen, og derefter kan fuglene igen og igen og igen udsættes for det her smertehelvede. Rent faktisk kan de her gæs blive plukket op til 5 gange, indtil man så endelig gør en ende på dyrets lidelser. Ifølge dokumentaren endte fjerene og dunene fra de levende fugle bl.a. i produkter hos sengetøjskæden Jysk og derved i danske puder og dyner. Det er og bliver uforståeligt for os i Dansk Folkeparti og for mig selv, hvad der kan få mennesker til at pine dyr på den måde, og som dyreven ville jeg være helt forfærdet over at vide, at netop den dyne, jeg lå og holdt om om natten, var produceret ved at torturere dyr.

Dansk Folkeparti vil have sat en stopper for dyremishandlingen. Der skal spilles på to strenge. For det første skal der i de enkelte lande arbejdes for at stoppe den her tortur af levende fugle. For det andet skal vi i Danmark stoppe for import af dun og fjer, der er plukket fra levende fugle. For så længe vi i Danmark tillader den her import af dun og fjer, der er plukket fra levende fugle, tillader vi også, at dyremishandlingen finder sted. Ved at forbyde importen sikrer vi ikke kun, at færre fugle udsættes for den her tortur, men vi sørger også for at sende et klart signal til udlandet, både EU og også Kina, om, at vi i Danmark ikke tolererer mishandling af dyr.

Man skal ikke være jurist for at vide, at plukning af levende fugle er i strid med dyreværnslovens § 1, som bestemmer, at dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. Justitsministeren har også i et samråd sidste år i Fødevareudvalget fastslået, at plukning af levende gæs, sådan som det blev vist i dokumentaren, ville være i strid med dyreværnsloven, hvis det foregik i Danmark.

I Dansk Folkeparti ved vi dog, at et ensidigt dansk importforbud, som omfatter dun- og fjerprodukter fra et eller flere EU-lande, vil udgøre indgreb i varernes frie bevægelighed inden for EU. Artikel 30 i EF-traktaten tillader dog, at de frie varebevægelser sættes ud af kraft, når det sker for bl.a. at beskytte dyrs liv og sundhed. Regeringen bør derfor arbejde for, at et importforbud af dun og fjer fra Polen og Ungarn kan iværksættes, så længe der er eksempler på, at der i disse lande plukkes fra levende fugle. Hvad angår Kina, kan et EU-land ifølge EU's importforordning selv iværksætte importforbud på nationalt plan fra visse tredjelande, f.eks. Kina, hvis det sker for at beskytte dyrs liv og sundhed.

Så er der WTO, eller på dansk Verdenshandelsorganisationen, som Danmark er medlem af: Ifølge et svar i Retsudvalget fra justitsministeren i august 2009 kan man indføre et importforbud, hvis det f.eks. er af hensyn til den offentlige moral. Ifølge svaret er det dog lidt uklart, hvad det betyder, fordi der ikke foreligger praksis på området. Der er så at sige ikke nogen, der har udfordret dette system før, og derfor foreligger der ikke praksis. I Dansk Folkeparti mener vi, at dyremishandling, heriblandt tortur af fugle ved at plukke dem levende, er moralsk forkasteligt, og vi mener, at systemet både i EU og WTO bør udfordres. Ellers kommer vi aldrig nogen vegne i kampen for at stoppe mishandling af dyr. Derfor mener vi i Dansk Folkeparti, at dette bør iværksættes hurtigt, og at regeringen bør fremsætte lovforslag herom i indeværende kalenderår.

Som afslutning på min tale her vil jeg gerne takke de forskellige ordførere, som har været heroppe på talerstolen for at redegøre for de enkelte partiers stillingtagen i den her sag. Jeg er selvfølgelig glad for, at man vil være med til at drøfte den her sag i salen, fordi det ligger os i Dansk Folkeparti meget på sinde.

Jeg kan så forstå, at den her sag også ligger andre partier, faktisk et flertal i Folketinget, meget på sinde. Jeg har faktisk ikke hørt én ordfører være uenig i, at den her dyremishandling, altså tortur af fugle, der bliver plukket levende, skal stoppes. Det, man så måske er lidt uenig om, er vejen dertil – men så måske alligevel ikke. For jeg synes faktisk, at mange af de røster, som vi har hørt her i salen i dag fra de forskellige ordførere, ligger meget i tråd med det, vi vil med det forslag, som vi har fremlagt i dag, nemlig bl.a. at justitsministeren, altså regeringen, skal arbejde hen imod, at vi kan lave et importforbud, der hindrer, at Polen og Ungarn kan eksportere deres varer her til Danmark.

Justitsministeren – det er mere som kommentar til noget af det, som de forskellige ordførere har været oppe at sige – fortæller, at man i Kommissionen er i gang med at se på, om høstning, altså ikke plukning, skal være tilladt. Og jeg vil så gerne lige minde om, at det forslag, vi faktisk har fremsat her, handler om plukning og ikke høstning. Det er så lige en kommentar til det. Men jeg må indrømme – det er i hvert fald Dansk Folkepartis synspunkt og kommentar til justitsministeren – at vi faktisk er stærkt i tvivl om, om høstning overhovedet er forsvarligt dyrevelfærdsmæssigt. For fuglen skal stadig håndteres, og i den dokumentar, der hed »Dyrekøbte dun«, var det helt klart, at den håndtering, hvor man skulle tage fat i gåsen, var noget, som udsatte den enkelte gås for stress. Og det må være i strid med dyreværnsloven § 1, som jo skal sikre, at dyrene ikke skal udsættes for bl.a. væsentlig ulempe.

Ministeren sagde også, at der var gode intentioner i forslaget, og det er jeg selvfølgelig rigtig glad for at ministeren udtrykker. For Dansk Folkeparti vil gerne have stoppet det her, og jeg synes, at det er flot, at der er så mange partier i Folketinget, der bakker op om det her forslag, men så alligevel ikke kan støtte det, deriblandt ministerens parti.

Til Venstre har jeg bare at sige: Altså, helt ærligt, vi burde kunne blive enige om, at det her er noget, vi skal standse. Selvfølgelig skal vi tale med flere røster, selvfølgelig skal vi arbejde på internationalt plan for at få det her stoppet, men vi skal også i Danmark tale med vores stemme, ikke kun i EU, ikke kun i fora som WTO, men vi skal også sikre, at vi ikke importerer den her dyremishandling til Danmark, og det skal vi gøre ved netop at indføre et importforbud. Det er sådan set også et svar til De Konservative, som er meget inde på, at man skal finde en løsning, og det er vi jo helt enige i i Dansk Folkeparti.

Fru Yildiz Akdogan fra Socialdemokraterne siger, at den pinefulde behandling, som gæssene fik i programmet »Dyrekøbte dun«, efterlader stærke indtryk, og jeg er helt enig. Imidlertid virker det, som om Socialdemokraterne sætter EU og handelsregler og bureaukrati højere end dyrevelfærd, og det synes vi i Dansk Folkeparti er rigtig, rigtig kedeligt. For der står jo sort på hvidt, i hvert fald i de svar, som jeg har fået fra justitsministeren, at der ikke er nogen, der siger, at man ikke kan gennemføre et importforbud. Der står faktisk, at man godt kan. Der er bare ikke nogen, der har turdet udfordre det her før, og det mener vi i Dansk Folkeparti at man skal; vi mener, man skal udfordre det. Derved ville der jo også blive skabt retspraksis på området, som der ikke er i dag.

Jeg mener, vi bør kunne blive enige om det. Men jeg håber, at regeringen, selv om regeringen ikke stemmer for det her forslag, alligevel har hørt de mange røster i Folketingssalen i dag om, at det altså ligger et stort flertal i Folketinget meget på sinde, at det her bliver løst hurtigst muligt, og at ministeren vil gøre det på internationalt plan, på EU-plan. Det synes jeg er udmærket. Vi vil selvfølgelig gerne have vores forslag igennem her i dag. Enhedslisten bakker som det eneste parti stærkt op om vores forslag. Det er vi rigtig, rigtig glade for, men det havde klædt både regeringen og visse andre partier at støtte op om det her forslag. For vi mener rent faktisk, det er noget, vi burde kunne blive enige om.

Men tak for ordet og tak for behandlingen af det her forslag.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Når jeg nu blev direkte adspurgt, vil jeg sige, at det nu ikke er, fordi vi går så meget op i, om det er spisedyr eller ikke er spisedyr. Det er nok mere sådan en skelnen mellem dyr og mennesker og alt sådan noget, men lad nu det ligge.

Jeg synes bare, at hvis det her handler om dyrevelfærd, altså for de der fugle ude i Kina, er det lidt interessant at få at vide, hvor stor en promille af kinesisk fjer- og duneksport er til Danmark, og om der ikke, hvis man lavede et separat dansk importforbud, ville være fuldstændig det samme antal dyr, som ville blive udsat for den her behandling.

Så er det ordføreren.

Som ordføreren jo også udmærket er klar over, sker der omkring 1 pct. import i Danmark fra Kina. Men jeg synes nu for at være helt ærlig, at jeg til Liberal Alliances ordfører her vil sige, at det ville være meget underligt, hvis Dansk Folkeparti fremsatte et forslag om at forbyde import af dun og fjer, der var plukket fra levende fugle, kun fra Ungarn og Polen, fordi det nu engang er EU-lande og det er Kina ikke, og fordi der jo er større import fra Ungarn og Polen til Danmark end fra Kina. Altså, de ting ville jo slet ikke være i overensstemmelse med hinanden.

Selvfølgelig laver vi da, når vi fremsætter det her forslag, et gennemarbejdet forslag, og så sørger vi selvfølgelig for at tage alle de lande med, som helt tydeligt viser, at de ikke har styr på dyrevelfærden, og der er Kina altså et af dem. Det er ikke kun Ungarn og Polen; Kina er et af de lande, der ikke har styr på dyrevelfærden. Og jeg er sikker på, at der er langt flere områder, vi også kunne tage fat på. I Dansk Folkeparti har vi i denne omgang taget fat på fjer og dun fra levende fugle, fordi det er tortur, som de fugle bliver udsat for.

Så er det hr. Simon Emil Ammitzbøll for yderligere en kort bemærkning.

Det var jo spændende at høre lidt om baggrunden for forslaget, men det svarede sådan set ikke på spørgsmålet. Jeg er udmærket godt klar over, at det er 1 pct. af det, der bliver importeret i Danmark. Det, vi taler om, er, hvad promillen af det, der bliver eksporteret fra Kina, er. Det er jo den anden side af billedet.

Jeg tør næsten vædde på, at det danske marked for kineserne på det her område er ufattelig lille. Det var derfor, jeg spurgte til promillen og ikke til procenten. Det er spændende, om det overhovedet kan måles i promiller; det ved vi ikke noget om. Men det vil sige, at det ikke vil gøre forskel for en eneste kinesisk fugl, om man laver et separat dansk forbud i forhold til Kina. Det er jo sandheden, og det er sådan set bare det, jeg prøver at få bekræftet. Man kan så tale om Ungarn og alt muligt andet, men det er ikke det, jeg spørger om. Jeg spørger om det her. Kan jeg få et svar på det spørgsmål?

Så er det ordføreren.

Jeg synes, det er ufatteligt, at man skulle gå mere op i, hvor mange fugle der bliver eksporteret, end i, hvad de her fugle bliver udsat for. For det er pinsler, de bliver udsat for. Det er der jo ikke nogen tvivl om, og det vil vi i Dansk Folkeparti gerne have stoppet.

Uanset om vi så kan forhindre 5 fugle i at blive plukket levende eller vi kan forhindre 5 millioner fugle i at blive plukket levende, er det for Dansk Folkeparti en sejr. For vi vil ikke have, at dyr skal udsættes for lidelser, og vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at sørge for, at alle dyr – uanset om det er kæledyr, produktionsdyr, eller hvad det er – bliver behandlet ordentligt.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingerne sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Europaudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.