Det sidste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 131:

Forslag til folketingsbeslutning om at indskrive klima- og naturhensyn i Nationalbankens mandat.

Af Lisbeth Bech-Nielsen (SF) og Sigurd Agersnap (SF).

(Fremsættelse 27.02.2025).

Ønsker ordføreren at begrunde forslaget? Værsgo, ordet er fru Lisbeth Bech-Nielsens for en begrundelse. Ordføreren har 2 minutter.

Dette beslutningsforslag handler om at skrive miljø- og klimahensyn ind i det mandat, som Nationalbanken har. Nationalbankens arbejde er fastsat i en lov om Nationalbanken, og derfor er det sådan, at hvis man ønsker sig, at de skal arbejde anderledes politisk, så skal man ændre i loven om Nationalbanken. Det er der andre lande der har gjort. Eksempelvis har Storbritanniens nationalbank et klimamandat.

Så kunne det jo godt lyde, som om det her er det rendyrket klimaforslag, altså at man ønsker sig mere klimahandling og bedre klimahandling, det gør vi også fra SF's side, men det er faktisk ikke det, der er formålet med det her beslutningsforslag. Det handler om økonomi og om økonomisk stabilitet. Det handler om risikoen for det, man kalder strandede aktiver, simpelt hen økonomiske konsekvenser af vilde vejrfænomener eller ændringer i klimaet eller politiske beslutninger, der bliver truffet, eksempelvis forbud mod fossilbiler eller andet. Der har vi brug for en Nationalbank, som også, når de skal overvåge økonomien og den økonomiske sundhed i vores land, hele tiden har blik for de her økonomiske risici, der er ved et ændret klima og ved klimapolitiske konsekvenser.

Det er et forslag, vi har fremsat før. Nu fremsætter vi det igen. Vi synes, det er afgørende for vores økonomiske stabilitet, at der kommer et større fokus på det her. Det er simpelt hen bare for at sige, at jeg regner med, at der er flere, der vil sige, at det her er et klimapolitisk forslag. Det er det ikke. Det er et økonomisk-politisk forslag. Tak.

Tak til ordføreren for begrundelsen.

Så er forhandlingen åbnet, og den første, der får ordet, er erhvervsministeren. Værsgo.

Tak, formand. Som sagt skal vi i dag førstebehandle beslutningsforslaget B 131, som vi jo allerede har set er fremsat af SF. Beslutningsforslaget handler om at indskrive klima- og naturhensyn i Nationalbankens mandat.

Man kan roligt sige, at vi lever i en foranderlig verden lige nu. Hver dag byder på også meget, meget store udfordringer, og den ene dag er måske mere ukendt end den anden, og derfor må jeg sige, at jeg blev sådan faktisk ret glad, da jeg læste SF's beslutningsforslag, for endelig var der noget trygt og genkendeligt at varme sig ved i en verden i total forandring. Det er fuldstændig rigtigt, som ordføreren siger, at det her er en genfremsættelse – delvist. Det betyder ikke, at det ikke er vigtigt at diskutere.

Ud over at vi diskuterede beslutningsforslaget tilbage i foråret 2023, er, som ordføreren jo også har antydet, ordlyden næsten helt ens. Derfor vil jeg også tillade mig at genbruge lidt af min argumentation fra dengang. Nu er det jo moderne, at man sparer lidt på statens ressourcer, så derfor har vi gjort det.

Der er ingen som helst tvivl om, at SF har de bedste intentioner. Og regeringen er enig i, at klimaforandringer og ikke mindst den grønne omstilling påvirker økonomien. Det kan udgøre en risiko for finansielle virksomheder. Men vi mener også i regeringen, at beslutningsforslaget er uhensigtsmæssigt af tre simple årsager, og derfor kan vi ikke støtte det.

For det første er det Nationalbankens hovedopgave at sikre en stabil kronekurs over for euroen. Fastkurspolitikken er et anker i vores økonomiske politik, og det har den været i mere end 40 år på tværs i øvrigt af skiftende regeringer. Der er meget bred enighed om, at fastkurspolitikken har tjent Danmark og dansk økonomi godt.

Fastkurspolitikken betyder, at Nationalbankens primære pengepolitiske instrument, renten, er reserveret til at styre valutakursen. Renten kan ikke samtidig fastsættes under hensyn til et andet formål, f.eks. klima- og naturhensyn, fordi det kan være i konflikt med hovedformålet om en stabil valutakurs. Man kan altså ikke føre fastkurspolitik og samtidig tage højde for, hvordan en ændring af renten påvirker investeringer til gavn for klimaet eller andre politiske prioriteter.

For det andet er klimarisici kun én af mange typer risici, der kan påvirke den finansielle stabilitet. Det er vigtigt, at finansielle virksomheder tager hensyn til klimarisici, ligesom de tager hensyn til mange andre slags risici, f.eks. den geopolitiske uro eller udviklingen på boligmarkedet. Det er regeringens klare holdning, at det ville være uhensigtsmæssigt at fremhæve én type risici frem for en anden i Nationalbankens mandat.

Det leder mig så til den tredje observation i forslaget. Klimaforandringerne og den grønne omstilling påvirker selvfølgelig dansk økonomi og også det finansielle system. Derfor er det allerede et klart og vigtigt fokus for Nationalbanken. Gennem analyser og data undersøger de, hvordan klimaforandringer og den grønne omstilling påvirker virksomheder og husholdninger.

På den måde bliver SF's ønsker stort set allerede imødekommet i dag. For SF foreslår også, at Nationalbanken skal kunne stille reservekrav til banker og finansielle institutioner. Det er inspireret af Bank of England. Men Nationalbanken har i modsætning til sin engelske pendant ikke ansvar for finansielt tilsyn. I Danmark ligger den kompetence som bekendt hos vores finanstilsyn. Derfor vil Nationalbanken ikke meningsfuldt kunne pålægges denne opgave.

Så selv om genkendelsensglæden var stor og det var trygt at læse igen og der ingen uenighed er om, at klimaudfordringerne er alvorlige, og at vi skal gøre, hvad vi kan for at bekæmpe dem, så er det regeringens opfattelse, at det her ikke er den rigtige vej at gå, og derfor kan vi heller ikke støtte beslutningsforslaget i denne og anden omgang, som det er. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Så er der en kort bemærkning. Fru Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti, værsgo.

Jeg ved ikke, om det er trygt for mig at have et deja-vu, hvor erhvervsministeren gang på gang afviser mine forslag, men det er i hvert fald en genkendelig følelse. Jeg vil også minde erhvervsministeren om, at jeg eksempelvis foreslog en kviklånslov mange gange, før det blev til noget, og retten til en erhvervskonto mange gange under flere socialdemokratiske erhvervsministre, inden det blev til noget, så jeg er et tålmodigt menneske. Men det er klimaet jo ikke, og det er vores økonomi heller ikke. Vi kan se i de her dage, hvor meget det betyder. Jeg vil også sige tak for, at man har det rette fokus på det og faktisk ser det her som et økonomisk forslag.

Mit spørgsmål er, om erhvervsministeren – hvis erhvervsministeren mener, at den store forskel mellem Danmarks Nationalbank og den britiske nationalbank, der har et klimahensyn som mandat, er, at de også har et finansielt tilsyn – så vil sige, at vi burde indskrive et klima- og naturmandat i Finanstilsynets arbejde, så det altså er en selvstændig risiko for eksempelvis strandede aktiver.

Ministeren.

Jeg tror, det bedste er, at vi måske kan prøve at udfolde, hvordan der i grunden arbejdes med lige nøjagtig de forskellige risici, som kan påvirke udviklingen i samfundsøkonomien. Jeg synes sådan set, det er en relevant diskussion, og der er jo ingen som helst tvivl om, at når man ser på de klimaforandringer, der er – og vi diskuterer i det ene lokale behovet for klimasikring, i det andet lokale behovet for finansiel stabilitet og i andre lokaler andre perspektiver ved klimaforandringerne – er der selvfølgelig ingen tvivl om, det har indflydelse. Derfor er det også et sigte, og jeg tror måske det bedste – og det, der kan være fremmende for diskussionen, så vi ikke står og diskuterer i to lejre, for jeg tror sådan set ikke, vi er så uenige, det er sådan set bare et spørgsmål om, hvad værktøjerne er – er, at vi lige prøver at skabe klarhed over, hvordan man i grunden arbejder med finansiel stabilitet, og hvilke ting der selvfølgelig indgår i den samlede vurdering af f.eks. Finanstilsynets arbejde.

Spørgeren for anden korte bemærkning. Værsgo.

Tak, formand. Danmarks Nationalbank henviser også tit til, at den er et af 120 medlemmer af den internationale alliance af centralbanker – det, der hedder, og nu bliver jeg nødt til at sige det på engelsk, The Network of Central Banks and Supervisors for Greening the Financial System . Den her alliance, som Danmarks Nationalbank er en del af, anbefaler faktisk at indskrive netop et sådant mandat i de love, der regulerer nationalbanker og tilsyn, fordi de siger, at der er selvstændige store risici forbundet med strandede aktiver.

Ministeren.

Vores bekymring er, og det er det, der også er afbildet og udtrykt i mine bemærkninger her, at vi mener, at et særskilt klimamandat kan give et både skævvredet og uhensigtsmæssig fokus. Og pointen er jo den, at det hverken vil styrke robustheden af den finansielle sektor eller den finansielle stabilitet. Jeg tror, det er meget, meget vigtigt – ikke mindst i de tider, vi lever i nu – at vi har et meget stærkt fokus på det, der er hovedopgaven: fastkurspolitikken. Det tror jeg oprigtigt talt.

Vi kan sagtens være enige om, at der er behov for at gøre andet, og vi kan også have diskussioner om ansvarlighed generelt både fra virksomheders side og fra den finansielle sektors side, og det har vi jo også diskuteret tidligere i forbindelse med SF's beslutningsforslag. Dengang fandt vi jo også ud af, at der faktisk sker rigtig meget, og meget af det, der sker, kommer bl.a. via EU-lovgivning.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så nu går vi videre til ordførerrækken, og den første, der får ordet, er hr. Kim Aas fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for ordet. Vi behandler som sagt B 131 fremsat af SF, og jeg vil først gerne på Socialdemokratiets vegne sige tak for, at SF igen sætter det her forslag på dagsordenen. Som ministeren netop har fremlagt, var regeringen i 2023 ikke indstillet på at støtte dette forslag, og det har ikke ændret sig siden, og det har det heller ikke for Socialdemokratiet.

I Socialdemokratiet er vi dog ligesom SF meget bevidste om sammenhængen mellem økonomi og den grønne omstilling og de risici, der er forbundet med dette. Men som ministeren netop har fremlagt, er lovforslaget uhensigtsmæssigt af flere årsager. Nationalbankens fastkurspolitik i forhold til kronen har igennem årtier været det instrument, som er blevet brugt til at styre Danmark igennem gode tider og meget, meget svære tider, som vi oplever det lige i øjeblikket. Dette fokus på en stabil økonomi skal derfor ikke påvirkes af prioriteter som f.eks. klimatilpasning. Nationalbankens fokus må og skal være en stabil krone, og dermed kan der også være råd til og mulighed for, at der er fokus på alle de aspekter, som påvirker vores økonomi, altså netop geopolitiske spændinger, klima, energipriser og told, som vi ser det i øjeblikket.

Regeringen har et stort fokus på den grønne omstilling. Det gælder både i forhold til klimaudfordringerne, som vi står midt i, men så sandelig også i forhold til at det er afgørende for den danske økonomi og de arbejdspladser, vi skal have i fremtiden.

SF siger også, at Finanstilsynet i Danmark har står for det finansielle tilsyn, og det er bare anderledes end i England, som SF fremhæver i deres beslutningsforslag. Derfor tænker vi i Socialdemokratiet, at vi bør fastholde den procedure, som vi har i Danmark.

Med disse ord kan Socialdemokratiet meddele, at vi ikke støtter forslaget. Tak for ordet.

Tak. Der er en kort bemærkning til fru Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Både den socialdemokratiske ordfører og erhvervsministeren var inde på det her med fastkurspolitikken som det primære. Jeg håber også, vi er enige om, at fastkurspolitik er et middel til det, der er det primære mål: økonomisk stabilitet.

Det, som vores forslag handler om, er at sikre den økonomiske stabilitet med de chok, som vildt vejr og andet klimarelateret kan forårsage, og det er derfor, der er tre punkter i det: reservekrav til banker og finansielle institutioner; overvågning og håndtering af finansielle risici; og tiltag til at fremme udviklingen af et robust og bæredygtigt dansk finansielt system.

Jeg forstår ikke, hvordan man kan være imod de tre ting. Det handler jo ikke om, at vi skal bekymre os om klimaet. Det handler om, at vi skal bekymre os om den økonomiske stabilitet.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Som jeg også nævnte, er vi ikke imod tankerne omkring det her. Vi er meget, meget enige i de bekymringer, som SF har omkring klimaforandringer. Det er jo noget, der rammer os alle sammen.

Der, hvor vi bare ser lidt forskelligt på det, er, i forhold til at Nationalbanken i forvejen har et meget stort fokus på det. Det er det, som ministeren jo ganske rigtigt sagde lige før. Jeg synes, det er meget fint, hvis vi kan få afbildet helt nøjagtigt, hvad det er for nogle faktorer, der bliver tænkt ind i det, når man tænker på den økonomiske politik. For vi er enige i, at fastkronekursen jo er for at støtte og bakke op, når der kommer de her usikkerheder, som vi ser i øjeblikket, og som også vil komme med klimaforandringerne. Så vi er enige om målet i det. Vi er bare ikke enige om de tiltag, der skal til.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Nu er det hr. Hans Andersen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Det forslag, vi behandler i dag, er en genfremsættelse, som det også lige er blevet nævnt. Venstres holdning er fortsat den samme. Vi støtter ikke en ændring af Nationalbankens formålsparagraf. Forslaget lægger op til, at klima og naturhensyn skal skrives direkte ind i bankens mandat. Det lyder måske fornuftigt, men det vil få alvorlige konsekvenser for bankens uafhængighed og for den måde, vi fører økonomisk politik i Danmark på. Nationalbanken har en grundlæggende opgave, og det er at sikre stabile priser og at sikre betalinger og et stabilt pengevæsen. Det gør den bl.a. gennem fastkurspolitikken, som har ligget fast i over 40 år, og som har tjent Danmark godt.

Denne politik har bidraget til lav inflation og troværdighed i forhold til dansk økonomi. Ifølge Danmarks statistik har inflationen i Danmark fra 2000 til 2020 i gennemsnit ligget på omkring 1,8 pct. I 2022, som vi alle sammen husker det, stiger inflationen markant bl.a. som følge af globale forsyningsproblemer og stigende energipriser. Inflationen toppede på 10,1 pct. i oktober 2022.

Netop i sådan en krisetid er det afgørende at have en uafhængig og troværdig centralbank, der skal sikre stabilitet og fast forankring af pengepolitikken. Hvis man skriver politiske hensyn som klima og natur ind i bankens formål, risikerer man at gøre mandatet uklart. Hvordan skal Nationalbanken agere, hvis hensynet til klimafinansiering peger i én retning og inflationsudgifterne kræver en anden?

Skal renten styres af markedets balancer eller politiske mål? Det spørgsmål bør vi ikke stille os selv. Pengepolitikken skal være fri for politisk pres. Samtidig har Nationalbanken allerede vist, at den kan forholde sig til klimarisici inden for det eksisterende mandat. Banken har gennemført en klimastresstest og deltager i internationalt samarbejde om bæredygtig finans og overvågning af systemiske risici. Det arbejde bakker vi fuldt op om i Venstre. Kampen for klima og natur skal fortsætte, men ikke på bekostning af vores økonomiske stabilitet. Derfor afviser Venstre beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Lisbeth Bech-Nielsens, Socialistisk Folkeparti.

I SF er vi også sikre på, at uanset om vi laver en lovændring eller ej, skal Nationalbanken nok ende med alligevel at tage naturrelaterede risici og klimarelaterede risici med ind i sit arbejde, fordi det helt åbenlyst kommer til at påvirke vores økonomi. Som ordføreren også sagde, har man allerede lavet en klimastresstest. Jeg er bare bekymret for, om det sker hurtigt nok.

IPCC har i deres rapport for 2022 vurderet, at en begrænsning af klimaforandringerne til en temperaturstigning på 2 grader celsius vil resultere i strandede aktiver for over 4 billioner amerikanske dollars; opfyldelse af Parismålet om en maksimal temperaturstigning på 1,5 grad celsius må forventes at føre til et beløb, der er meget højere end det. Det her handler jo om strandede aktiver for billioner af dollars. Er det ikke noget, der bekymrer ordføreren i forhold til den økonomiske stabilitet?

Ordføreren.

Jeg deler sådan set bekymringen om, at vi generelt i Danmark og i verden skal forholde os til i klimarisici, der er. Men det ændrer ikke på, at jeg synes, vi skal holde fast i Nationalbankens mandat. For historisk har det vist sig at sikre stabiliteten. Som ordføreren også nævner, tager Nationalbanken jo fat i det, der handler om klima, og laver klimastresstest. Jeg tror da også, at vi fremadrettet kommer til at arbejde mere med det, ikke blot via Nationalbanken, men alle steder. Det gælder også i Folketinget og i regeringen, for jeg deler ordførerens bekymring for den regning, vi kan se ind i.

Spørgeren.

Ordføreren må gerne bekræfte med et ja eller nej, i forhold til at Nationalbankens arbejde har ændret sig de seneste 100 år, for verden har ændret sig. Det var f.eks. bizart at tale om en fastkurspolitik for 100 år siden.

Ordføreren.

Det vil jeg gerne bekræfte, altså at over tid ændrer Nationalbankens mandat sig, og det vil fortsat ændre sig. Men her og nu står vi sådan set i Venstre og synes, at det mandat, Nationalbanken har, passer til den tid, vi er i. Men det er rigtigt, at vi jo skal holde øje, og vi skal vurdere bl.a. de klimarisici, der er. Det skal vi selvfølgelig også arbejde med fremadrettet.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Så er det hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet, formand. Da vores normale ordfører er blevet forhindret i dag, har jeg fornøjelsen af at læse talen op her.

Med dette beslutningsforslag er der et ønske fra forslagsstillerne om, at der indskrives hensyn til klimakrisen og biodiversitetstab i Nationalbankens formålsparagraf i lov om Danmarks Nationalbank. Nationalbanken har til formål at sikre prisstabilitet, en sund økonomi og finansiel stabilitet. Det er en institution, der er ansvarlig for at opretholde pengepolitikken og regulere den finansielle sektor. Mens klimakrisen og biodiversitetstab er globale udfordringer, at de ikke direkte relateret til Nationalbankens kerneopgaver.

Set fra vores perspektiv ville det være problematisk at skrive hensyn til klima og biodiversitet ind i Nationalbankens formålsparagraf, da det ville medføre et behov for øgede ressourcer, og udgifterne til disse skal finansieres inden for Nationalbankens forretning, ligesom det gælder for Nationalbankens øvrige opgaver. Da der er tale om en betragtelig byrde for Nationalbanken, kan Danmarksdemokraterne ikke støtte forslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste. Det er hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance. Velkommen.

Jeg ved næsten ikke, hvor jeg skal starte henne. Det her er jo et forsøg på egentlig at angribe en institution for at omvende dens formål til at være noget ganske andet end det, det burde være. Det er derfor for mig et fuldstændig hovedløst forslag. For at sætte en nationalbank til at lave alt muligt andet end det, den skal ... ja, jeg begriber det ikke.

Nationalbanken skal sikre vores økonomis stabilitet, og så kan jeg jo høre på det hele, at fru Lisbeth Bech- – nu kan jeg ikke huske, om det er Poulsen eller Nielsen lige nu; det må De undskylde – simpelt hen mener, at det ville den jo så gøre, hvis man også lægger klimahensyn ind. I forvejen foretager Nationalbanken selvfølgelig en fuldkommen analyse af økonomien, inklusive eventuelle klimaproblemer eller lignende.

Det kan derfor for mig at se være utrolig mærkværdigt, at man vil lægge det her ind som en særlig del i mandatet, for mandatet er jo at sørge for at rentetilpasse, sørge for, at valutaen er stabil, og sørge for, at den danske økonomi ikke falder hverken til den ene eller anden side ud over en skrænt. Det er jo det, der er formålet, og så er det jo ligemeget, om det er på grund af klimahensyn eller på grund af krig i Ukraine eller på grund af alle mulige andre hensyn ude i verden. Det er Nationalbankens opgave at gøre det, og det gør den under det nuværende mandat. Så at lægge her klimamandat ind og påstå, at det er for at sikre økonomisk stabilitet, er det rene nonsens i min verden.

Når vi så kigger på, hvad man ellers lægger ind af andre formål rundtomkring, hvor man prøver at lave – nu kan jeg ikke komme på et bedre ord end et engelsk; men med formandens tilladelse – mission creep, hvor man lader institutioner, f.eks. skoler, gøre ting, som de ikke burde gøre. Vores skoler skal sørge for, at vores unge mennesker bliver kloge og begavede og i stand til at varetage deres eget liv og vores samfund fremadrettet. Der lægger man en gang imellem også alle mulige mærkelige ting ind. Lige pludselig skal man undervises i FN's verdensmål i stedet for at bruge tid på dansk og matematik.

Jamen det lyder da alt sammen sikkert meget sødt og godt, men resultatet er, at man endda modarbejder verdensmålene, når man gør det. For et af verdensmålene er jo sjovt nok, at man skal sørge for kvalitet i undervisningen, og ifølge FN er kvalitet i undervisningen at sørge for høj kvalitet, når det kommer til dansk, engelsk, matematik eller lignende.

Det er til at blive rasende over at se den her form for indsnigning af politiske mærkesager i vores institutioner, som intet har med det, som er institutionens reelle formål, at gøre. Nu tillader jeg mig så at bruge et latinsk ord: telos. Det er jo det, der er essensen i det her. Nationalbankens telos er sikringen af vores økonomi, og det er her, hvor man sådan set går ind og siger: Nej, nu skal det være sikringen af klimaet og alle mulige andre sager, som man ønsker sig, og det er fuldstændig håbløst. Tak for ordet.

Jeg er nødt til at bede om, at man bruger danske ord. Formanden forstod ikke det engelske ord, og når formanden ikke har forstået det engelske ord, så er der nok også andre mennesker derude, f.eks. dem, der ser debatten her i fjernsynet, der heller ikke har forstået det. Formanden har heller ikke læst latin, og det er der sikkert også andre af danskerne der ikke har. Så vi er nødt til at bruge danske ord her i Folketinget.

Så er det fru Lisbeth Bech-Nielsen til en kort bemærkning.

Ja, hvor skal jeg næsten starte? Altså, jeg er faktisk lidt målløs. Vi kan jo sagtens have uenigheder omkring klimapolitik, men det er ikke det, det her handler om. For det handler om det, der er Nationalbankens kerneopgave, altså at sikre stabile priser og økonomisk stabilitet, og der er eksperter i hele verden, der siger, at vi med vilde vejrfænomener, med biodiversitetstab og andet står over for nogle ekstreme økonomiske risici, og der er med hensyn til Parisaftalen og andet ikke bare risiko for, men der er prognoser, der siger, at der så vil være strandede aktiver for billioner af kroner. Uanset hvad en amerikansk præsident måtte beslutte, sker der ting i hele verden, som dramatisk kommer til at ændre vores økonomiske system. Det er det, det handler om. Det handler ikke om at snige noget klimapolitik ind ad bagdøren, men det handler om, at vi med de tre ting, som vi har skrevet i forslaget, tager højde for de økonomiske og finansielle risici, der er, ved at verden ændrer sig.

Ordføreren.

Men det tager Nationalbanken jo højde for i dag. Hvis verden forandrer sig, er det jo en del af det, som er deres opgave. Helt uden at vi indskriver det her, helt uden at vi ændrer loven, helt uden at vi gør alle de her ting, som SF vil, så er det jo Nationalbankens opgave at sikre en stabil økonomi, ved at sikre vores valuta op imod euroen og ved at sørge for vores rente, og det tager de sig udmærket af, også ved at kigge på alle de forhold, der gør sig gældende. For de kigger jo ikke kun på klimaet, men de kigger jo på alle de voldsomme forhold, der kan gøre sig gældende ude i verden, og det gør de allerede i forvejen. Så jeg forstår ikke forslaget. For det giver jo ikke mening, i forhold til hvad de allerede gør.

Spørgeren.

Men så er vi måske inde ved sagens kerne, som simpelt hen er forskellige analyser af, hvad der kommer til at ske i de næste par årtier. For det er jo rigtigt nok, at at vi lige nu kan se, at der i forhold til det globale økonomiske og handelspolitiske system sker alle mulige vilde ting. Vi har haft krige, vi har haft terrorangreb, og vi har haft andre voldsomme, voldsomme ting, som også har en betydning for økonomien i verden på kort og mellemlang sigt. Men det her er grundlæggende noget andet, som også vil ændre grundlæggende på vores økonomiske og finansielle system, og det er faktisk måske i det, at vi har så to vidt forskellige analyser af, hvad det vil betyde for det globale finansielle og økonomiske system, uenigheden er.

Ordføreren.

Jeg kan slet ikke se det i forhold til vores globale økonomiske system, som Nationalbanken jo ikke reelt har indflydelse på. Nationalbanken har indflydelse på den danske krone, og på, hvordan renten i Danmark ligger, og der har man en fastkurspolitik over for euroen. Nationalbanken bør sådan set ikke blande sig i, hvad der ellers sker, ud over at sørge for at sikre de ting, og det er jo her, det bliver fuldstændig mærkværdigt. For ja, den skal selvfølgelig holde øje med omverdenen, og den skal da holde øje med, hvad der sker, men det gør den jo. Så kan vi da godt skrive klimaet ind, men det ændrer jo bare ikke på, at det, den gør i forvejen, også er at tage sig af klimaet og alle mulige andre ting. Hvis der et eller andet sted er en dårlig høst, som bør påvirke kornpriserne, så tager den sig også af det og kigger på, hvad for en betydning det har for dansk økonomi.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne. Velkommen.

Tak for det, formand. Først vil jeg lige komplimentere ordføreren for forslagsstillerne, for jeg mener bestemt, at ordføreren for forslagsstillerne er en af de mest insisterende og vedholdende kollegaer, jeg har. De punkter, hvor vi kan finde hinanden, finder vi hinanden, og vi kan også finde ud af at være uenige med hinanden på en god måde.

Vi anerkender fuldt ud intentionerne. Klimaforandringer og naturtab er store udfordringer, og den finansielle sektor spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling. Men det gør altså ikke nødvendigvis Nationalbankens lovgrundlag til det rigtige sted at begynde. Som der er flere, der har sagt, er Nationalbankens hovedopgave at sikre en stabil kronekurs over for euroen, og det har den jo gjort over 40 år, og det er et af de vigtigste fundamenter for dansk økonomi. Renten er bankens primære værktøj, og den skal bruges til at forsvare kronen, ikke til at føre klimapolitik. Vi mener ikke, og jeg mener ikke, at man kan gøre begge dele samtidig.

Derudover er klimarisici også vigtige, men de er ikke det eneste, der er det. Vi mener ikke, at vi skal indrette Nationalbankens mandat sådan, at en type risiko kommer til at få særstatus i forhold til andre, altså både i forhold til geopolitik og, som ministeren var inde på, boligmarkedet og mange andre ting. Som ordføreren selv sagde, er Nationalbankens arbejde allerede aktivt i forhold til det her sammen med 114 andre – eller også er det 120, jeg kan ikke huske, hvor mange det er – nationalbanker i form af, og nu siger jeg det på engelsk, Network of Central Banks and Supervisors for Greening the Financial System, som ordføreren også var inde på.

Igen vil jeg sige, at hvis vi skal styrke den grønne omstilling, og det skal vi, så skal vi gøre det igennem regeringens politik og lovgivningen og ikke ved at udvide mandatet for en uafhængig centralbank. Tak for ordet.

Jeg ved godt, at jeg hænger mig lidt i det sproglige i dag. Man må meget gerne sige noget på engelsk, men bagefter skal man komme med en oversættelse. For det er ikke alle derude, der forstår det.

Men vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så tusind tak. Så er den næste ordfører fru Helle Bonnesen, Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Tak, og tak til SF for forslaget om at indskrive klima- og naturhensyn i Nationalbankens mandat. Forslaget er jo en revideret genfremsættelse fra samlingen 2022-23. Som andre også har været inde på, hersker der ingen tvivl om, at klimaforandringerne og den grønne omstilling påvirker både verdensøkonomien og de enkelte virksomheder, og ganske rigtigt, som det påpeges i bemærkningerne, kan de udgøre betydelige finansielle risici, hvis de ikke bliver rigtig adresseret rettidigt.

Nu er det jo ikke sådan, at Nationalbanken i dag ikke orienterer sig om klimakrisen. Der foregår faktisk en række analyser både om det og andre forhold, som påvirker vores økonomi. Men at indskrive et særligt mandat er en ret afgørende handling, og i Konservative mener vi ikke, at det vil give mening. Det gjorde vi heller ikke, sidst et lignende forslag blev forhandlet, og vi har ikke skiftet holdning.

Nationalbanken skal jo være en nationalbank, og det vil sige, at det først og fremmest handler om at sikre den faste kronekurs over for euroen, som Nationalbanken har gjort, siden vi indførte fastkurspolitikken. Vi vil derfor nødig udfordre den præmis og den rente, som er Nationalbankens fornemste instrument til netop at styre valutakursen. Det instrument skal holdes rent, for Nationalbankens formål er at sikre finansiel stabilitet og stabile priser. Konservative kan derfor ikke støtte forslaget.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så er det hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten. Velkommen.

Tak for det, formand. Først og fremmest vil jeg sige tak til SF og fru Lisbeth Bech-Nielsen for at fremsætte det her forslag. Klimaforandringerne er jo meget konkrete og meget reelle og især i den nuværende verdenssituation. Vi oplever lige nu, at priserne på olie styrtdykker, og vi ser ind i en fremtid, der muligvis gør, at den grønne omstilling bliver markant dyrere, hvis toldkrigen fortsætter. Derfor er det vigtigt, at vi fortsat bruger alle redskaber i værktøjskassen, hvis der også skal være en planet, der er til at leve på, om 50 år.

Finanssektoren er også en vigtig del af den grønne omstilling, og ligesom vi har ønsker til vores pensionsselskaber eller vores banker om, hvor de placerer deres midler, giver det også rigtig god mening, at vi har krav til Nationalbanken om, at klimaet er en høj prioritet, og derfor giver det også mening at få indskrevet det som et hensyn i Nationalbankens formål. Det er klart, at Nationalbanken har som primært formål at sikre den finansielle stabilitet i vores land, men det er – fuldstændig i overensstemmelse med, hvad vi også ser i forhold til Bank of England – en helt klar forudsætning for fremtidig finansiel stabilitet, at man også tager hensyn til de konsekvenser, der kommer af de pågående klimaforandringer. Derfor synes vi i Enhedslisten, det er udtryk for rettidig omhu, at SF fremsætter det her forslag, og vi kommer til at bakke op omkring det.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti.

Jeg vil gerne takke SF for det her forslag, fordi det gav mig lejlighed til at genkalde nogle overvejelser, jeg egentlig havde lagt fuldstændig tilbage i erindringen i forhold til netop Nationalbanken.

Jeg har her i foråret været valgt parlamentariker i 20 år, nemlig 10 år i Europa-Parlamentet og 10 år i Folketinget, og har altså i diverse funktioner været rundt her i statsadministrationen, og jeg har aldrig nogen sinde mødt et menneske fra Nationalbanken – aldrig nogen sinde. Der har aldrig nogen sinde været en anledning, og det ærgrer mig meget, for jeg hører, at de har en fantastisk kantine, og jeg hører, at de har privatchauffører til deres chefer og jo også en flot placering, altså Arne Jacobsens smukke bygning lige der ud til kanalen.

Det fik mig til at tænke på, at hvis man kan gå 20 år igennem livet som folkevalgt uden at møde nogen som helst fra Nationalbanken, er det så så afgørende, at de ligger 100 m nede ad vejen? Det tror jeg altså ikke. Og så er det, at jeg har tænkt over, om der ikke er andre steder i fædrelandet, hvor vi har slået mønt.

Nu vil jeg, med fare for formandens vrede, bare minde om Saxos »Gesta Danorum«, altså »Danernes Bedrifter«, hvor man f.eks. kan læse om Svend Estridsens bedrifter omkring Viborg, som jo var tingsted og var, hvor man slog mønt i middelalderen. Jeg vil foreslå, at vi flytter Nationalbanken til Viborg – hjem, så at sige, til Viborg. Hvis det er for langt, kunne man selvfølgelig også overveje Roskilde, for jeg mener, at man lidt senere i middelalderen, måske oppe under Valdemarerne, også slår mønt i Roskilde.

Prøv at tænke på potentialet. Jeg googlede det lige, og kassen dernede er på 48.000 m². Ifølge ChatGPT kan man bygge mellem 500 og 1.000 lejligheder midt i København, altså i vores hovedstad, hvor der er kronisk boligmangel. Det kunne være studieboliger, ældreboliger, eller hvad ved jeg. Jeg ville nok personligt – sådan har jeg det med Arne Jacobsen – vælge at bosætte mig der, fordi det så ville være det eneste sted i lokalområdet, hvor man ikke kan se den grimme bygning, men det er jo ligegyldigt. Altså, det er et kæmpe potentiale.

Det vil jeg gerne takke SF for. De tanker havde jeg slet ikke gjort mig, hvis det her forslag ikke var kommet. Så vi vil gerne støtte det her forslag under den betingelse, at Nationalbanken bliver flyttet til enten Viborg eller Roskilde, og at vi bruger de næsten 50.000 m² her på en af Københavns smukkeste beliggenheder til at gøre noget ved boligmanglen i København. Tak, formand.

Tak til ordføreren. Så er det fru Lisbeth Bech-Nielsen for en kort bemærkning. Værsgo.

Tak for en sjov og interessant tale. Lige nu ligger Nationalbanken, hvis man tænker på den som en institution, jo faktisk ikke ovre i Arne Jacobesens smukke bygning, men ude på Langelinie i noget mindre pompøse omgivelser, og der skal de jo ligge i lang tid, for som med alle andre projekter tager det er jo meget længere tid, end man havde regnet med, og koster flere penge, end man havde regnet med, at udføre sådan nogle renoveringsprojekter.

Med hensyn til det her med at slå mønt, så ligger vores guld jo ikke engang i Danmark. Man må sige, at det er noget, vi har et forbehold for, hver eneste gang Nationalbankens repræsentantskab mødes. Og der bliver nærmest heller ikke printet sedler længere. Den kontantdiskussion synes jeg også er spændende og interessant, og den kunne vi måske tage i Viborg.

Så det giver helt klart anledning til nogle overvejelser, vil jeg sige. Jeg ved dog, at der er planer om, at når Nationalbankens bygning er færdigrenoveret, skal en stor del af den udlejes, for de kan trods alt ikke bruge de mange, mange kvadratmeter helt selv. Men tak for idéen.

Ordføreren.

Så er vi jo allerede ved at kunne lave et kompromis. Det glæder mig utrolig meget. Og jeg er bekendt med, at bygningen er under renovering, men det kan man sikkert få lavet om med den hastighed, der almindeligvis arbejdes med i byggebranchen. Så jeg synes da, at vi skal få tegnet nogle streger. Der er også snart kommunalvalg, hvor jeg er overbevist om at SF og Dansk Folkeparti vil kunne samarbejde lokalt. Så lad os sørge for at få indkaldt til forhandlinger og fået udstykket nogle lejligheder og så flytte nogle arbejdspladser til enten Sjælland eller Jylland. Jeg kan kun se, at det er en – med fare for igen at tale udenlandsk – en win-win-situation, altså noget, alle vinder på.

Vi har godt nok bevæget sig lidt væk fra det, det drejer sig om. Men formanden er ikke vred – han er i godt humør.

Tak for ordet. Det er jo svæt at komme efter hr. Morten Messerschmidt, men jeg må komplimentere ordføreren for at være i stand til virkelig at tænke ud af boksen. Det satte også nogle nye tanker i gang hos mig, og i Alternativet er vi meget interesserede i at tænke over, hvordan vi kan bruge bygninger til noget nyt. Jeg vil dog ikke gå så langt som til at sige, at lige det forslag, der blev løftet frem her, måske var helt i øjet.

Der er nok ikke nogen, der har glemt, at vi stadig står midt i en klimakrise, og det er selvfølgelig ikke kun et problem for naturen og for os; det er også et stort problem for økonomien. Derfor giver det god mening, at vi i dag diskuterer Danmarks Nationalbanks rolle i fremtiden.

For når Nationalbanken er med til at styre økonomien, skal de selvfølgelig også tage højde for, hvad klimaforandringer og naturødelæggelser betyder for samfundet. Hvis vi ikke gør det, risikerer vi også at stå med en kæmpestor økonomisk regning på sigt, og det er jo det, vi gerne skal forebygge. Forslaget henter inspiration fra England, hvor Bank of England allerede siden 2021 har haft et klimamandat. Det betyder bl.a., at klima bliver tænkt ind i alle beslutninger, ikke som en ekstra opgave, men som en helt naturlig del af ansvaret for økonomisk stabilitet.

Nu har jeg hørt flere sige heroppe fra, at der jo også er så mange andre ting, der kunne tænkes ind. Men jeg tror, de færreste af os faktisk har fantasi til at forestille os, hvad der fylder mere i det her end klimaet gør, så for mig er det jo helt naturligt, at det skal have en speciel status. Og det er netop et rigtig godt eksempel på, hvordan en nationalbank kan være med til at understøtte den grønne omstilling uden at gå på kompromis med sine kerneopgaver.

Det her forslag handler altså ikke om, at Nationalbanken skal til at lave klimapolitik; det har vi også slået fast flere gange. Det handler om, at den skal tage højde for klimaforandringer og naturtab, ligesom den tager højde for inflation og finanskriser. Det er sund fornuft, og det er økonomisk ansvarligt, og jeg er glad for, at vi er enige med SF om, at vi er økonomisk ansvarlige her i landet. Så vi støtter op om forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det ordføreren for forslagsstillingerne, fru Lisbeth Bech-Nielsen fra SF.

Det her beslutningsforslag er en opdateret og styrket version af det forslag, som vi også fremsatte i folktingsåret 2022-2023. Dengang rejste vi idéen, og i dag fremsætter vi den igen, fordi vi stadig mener, forslaget er nødvendigt. Klimakrisen og tabet af natur udgør reelle og voksende risici for den økonomiske og finansielle stabilitet, og det er udover de åbenlyse, planetære og menneskelige omkostninger. Derfor bør Nationalbankens mandat opdateres til at afspejle virkeligheden i 2025.

Nationalbanken har igennem mange, mange år lavet forskellige tiltag og haft forskellige delmål med overordnede formål at sikre den økonomiske stabilitet. De sidste 40 år har det åbenlyst været fastkurspolitikken, der har været måske det måske vigtigste middel til at opnå det mål. De kommende årtier og hundrede år vil der komme nogle meget, meget voldsomme forandringer af vores verden, både her i Danmark og sikkert endnu værre andre steder på kloden i form af vildere vejr, migrationsstrømme, strandede aktiver, tab af biodiversitet, hvilket igen påvirker landbruget osv., osv.

Vi taler også om tippingpoints, som jeg faktisk ikke ved hvad hedder på dansk, men som altså betyder, at når der sker nogle forandringer, har det også andre og igen alvorlige og alvorlige konsekvenser. Alt det diskuterer vi jo tit, når vi taler om natur-, miljø- og klimapolitik, men det er afgørende vigtigt, at vi også taler om det, når vi taler økonomisk politik.

Netop i dag har ministeren for beredskab holdt et pressemøde for at tale om det trusselsniveau, der er i Danmark, og at det er på det højeste niveau siden anden verdenskrig. Udover de mange åbenlyse årsager, vi desværre kender, hvor mange jo kommer over os med fuldt overlæg fra andre dele af verden, så er det også det vildere vejr og de risici, det udgør i Danmark, både for mennesker og dyr og for vores fysiske infrastruktur osv., men jo også for de økonomiske skader, det fører med sig.

Det kan man jo bare se, hver eneste gang der har været en voldsom storm eller andet, altså hvilke økonomiske konsekvenser, det har for helt almindelige mennesker, for skatteborgere, for forsikringsselskaber osv. Så det her forslag handler altså ikke om at tvinge Nationalbanken til at plante træer eller investere i vindmøller. Det handler om at sikre vores økonomi mod de risici, som klimakrisen og tabet af biodiversitet medfører.

Det er ikke et mikroproblem; det er en økonomisk systemrisiko. Det anerkendes i dag af både IMF, ECB og Bank of England, altså Englands centralbank. Over 140 centralbanker og finanstilsyn har nu tilsluttet sig det her Network for Greening of the Financial System, altså et netværk af centralbanker for at sikre et grønnere finansielt system, fordi klimarisici truer den finansielle stabilitet.

Vi har som land forpligtet os til Parisaftalen og til at begrænse temperaturstigningen til under 2 grader, helst 1,5 grader, og det er ikke en valgfri ambition, men en international forpligtelse. Hvis vi gør, som vi har lovet og ikke ændrer alt andet, altså en alt andet lige-situation, så har det økonomiske konsekvenser. FN’s klimapanel forudser et tab på over 4.000 mia. dollars i fossile aktiver alene, hvis vi når 2-gradersmålet. Og det handler om den her bekymring for strandede aktiver, altså at banker og finansielle institutioner ikke skiller sig af med de her risikofyldte produkter i deres porteføljer, tidsnok til at de ikke taber værdi. Så får vi en dominoeffekt, og det er det, som de forudser kommer til at koste 4.000 milliarder dollars alene i fossile aktiver.

Herhjemme står vi stadig med et hul i Nationalbankens mandat. Det er i dag muligt rent lovgivningsmæssigt at ignorere klima- og naturhensyn i det daglige virke, og det er ikke holdbart. Jeg sidder selv i Nationalbankens repræsentantskab. Vi mødes adskillige gange om året, og vi får mange kloge analyser om, hvordan boligmarkedet påvirker den økonomiske stabilitet, og om, hvordan det, der foregår i USA, påvirker os, altså alle mulige meget, meget kloge analyser.

Jeg har altid syntes, at spørgsmålet om, hvordan klimaforandringerne og vejret osv. påvirker vores økonomiske stabilitet, har været relativt fraværende. Jeg ved, at Nationalbanken og de tre nationalbankdirektører arbejder med det, men det er påfaldende, synes jeg, hvor lidt det fylder.

Derfor foreslår vi i SF, at der indskrives et klimamandat i formålsparagraffen for Danmarks Nationalbank. Det er ikke, for at vi politikere skal gå og blande os, men det er for at sige, at det er den nye opgave, og så skal I agere ud fra det, ligesom vi også har givet dem en opgave med fastkurspolitikken. Det blev Nationalbanken ikke født med for hundrede år siden.

Vi hører ofte to hovedindvendinger. For det første, at det skulle stride mod netop fastkurspolitikken. Men lad os være ærlige, for Nationalbanken siger selv, at den arbejder for stabile priser gennem fastkurspolitikken. Det er et middel, ikke et mål. Og det kan jeg godt blive lidt i tvivl om, om vi alle sammen er enige om, når jeg hører debatten. For jeg hører det ofte, som om at fastkurspolitikken er målet, men det er naturligvis et klogt middel til økonomisk og finansiel stabilitet. Og hvis klimarisici truer den stabilitet, og det ved vi at de gør, så bør det også være en del af bankens hovedmandat. Det handler ikke om at ændre målene, men om at tage virkeligheden alvorligt, så vi faktisk når dem.

For det andet hører vi, at Nationalbanken allerede i dag tager klimahensyn. Og det er rigtigt; banken er som nævnt med i NGFS, altså det grønne internationale netværk, og de arbejder med forskellige klimascenarier. Men det sker i dag uden et klat mandat, og derfor foreslår vi at gøre det bindende og langsigtet.

Det her handler ikke om at give Nationalbanken en grøn mission eller at snige klima- eller naturpolitik ind ad bagdøren. Det gør vi i SF meget gerne gennem fordøren andre steder. Det er ikke det, det her forslag handler om. Det handler om, at Nationalbanken skal tage højde for finansielle risici, der følger af klimakrisen, så vi ikke står med en altødelæggende finansiel krise, fordi banker og investorer sidder med strandede aktiver, som ingen længere vil købe. Det er ikke radikalt; vi synes, det er rettidig omhu, og derfor fremsætter vi forslaget igen.

Jeg vil gerne takke først og fremmest de partier, der støtter op – tak til Enhedslisten, tak til Alternativet. Og så vil jeg også gerne takke de partier, som jeg synes vi har haft en helt seriøs diskussion med omkring det her. Jeg vil også gerne tage imod erhvervsministerens forslag om måske at få en mere konkret gennemgang af, hvilke tiltag der bliver gjort. Det er også noget, jeg selv vil foreslå i repræsentantskabet for Nationalbanken, hvor jeg sidder.

Jeg vil også gerne takke hr. Morten Messerschmidt for et spændende, spændende forslag. Det skal jeg lige summe lidt over. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke nogen bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse mod dette, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.