Det næste punkt på dagsordenen er:

27) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 143:

Forslag til folketingsbeslutning om at indføre et forbud mod bankers udlån til fossile selskaber, der ekspanderer.

Af Lisbeth Bech-Nielsen (SF) og Leila Stockmarr (EL) m.fl.

(Fremsættelse 27.02.2025).

Den første, jeg byder velkommen til, er netop ordføreren for forslagsstillerne, fru Lisbeth Bech-Nielsen fra Socialistisk Folkeparti.

SF og Enhedslisten har i dag et forslag til folketingsbeslutning om at indføre et forbud mod bankers udlån til fossile selskaber, der ekspanderer, og det sidste er værd at bemærke sig. For det her er ikke en diskussion om en eksisterende fossil udvinding af olie, gas og lignende, men det handler om en ekspansion, altså at man tager nye områder i brug, der direkte modarbejder Parisaftalen.

Vi ved, at vi ikke kan leve op til hverken vores egen klimamålsætning og vores egen klimalov eller Parisaftalen, hvis der finder en ekspansion sted, og derfor er det jo mærkeligt, at en finansiering af fossil ekspansion er lovligt, og at man kan gøre begge dele på samme tid, altså at vi har forpligtet os til at leve op til Parisaftalen, og der samtidig er banker, der helt lovligt kan finansiere en ekspansion. Selskaber som Total og mange andre kan jo ikke lave deres aktiviteter, når det kommer til en ekspansion, hvis der ikke er en finansiering. De penge skal lånes et sted, og derfor giver det ikke mening, at vi fortsætter med at sige, at vi skal leve op til Parisaftalen og der samtidig er danske banker, der finansierer aktiviteter, der går stik imod Parisaftalen.

Derfor beder vi i SF og Enhedslisten med det her forslag regeringen om inden udgangen af i år at fremsætte et lovforslag, der i overensstemmelse med Parisaftalens mål indfører et forbud mod bankers udlån, herunder nye lån, tegningsgarantier og refinansiering af eksisterende udlån til fossile selskaber, der udvider med nye olie- eller gasfelter, nye kulminer, kulmineudvidelser, eller nye kulkraftværker. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren for forslagsstillerne, fru Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti.

Hermed er forhandlingen åbnet, og den første, jeg byder velkommen til, er erhvervsministeren.

Tak for det, formand. Som det allerede er sagt, skal vi i dag behandle beslutningsforslag B 143, der som sagt er fremsat af SF og Enhedslisten. SF og Enhedslisten mener, at regeringen skal forbyde danske banker at låne penge til selskaber, som udvider deres fossile forretninger, som det hedder. Forslaget er en revideret genfremsættelse af et tidligere beslutningsforslag. Selve forslaget er imidlertid ikke, som vi sagde sidst, den rigtige måde at sikre den grønne omstilling på. I bedste fald vil forslaget have en minimal effekt, og i værste fald vil det forhindre danske virksomheder i at omstille sig i en grønnere retning.

Lad mig starte med det om, at det i bedste fald har en minimal effekt. Beslutningsforslaget, som SF og Enhedslisten har fremsat, omfatter kun danske banker. Det vil formentlig ikke være muligt at stille tilsvarende krav til banker fra andre EU-lande, som opererer på det danske marked og jo altså er i direkte konkurrence med danske banker. Udlån til de virksomheder, som forslaget adresserer, kan derfor fortsætte i udenlandske banker, ganske enkelt fordi kravene ikke er omfattet af fælles EU-regulering, og derfor vil forslagets effekt altså være meget begrænset. På samme tid kan jeg tilføje, at bankerne jo allerede i dag skal forholde sig til klimarisici i deres kreditgivning.

Så lad mig prøve at gå til det, jeg også nævnte, om, at forslaget i værste fald vil forhindre danske virksomheder i at omstille sig i en grønnere retning. Lige nu er Danmark og danske virksomheder godt i gang med den grønne omstilling. Vi leverer grønne løsninger i verdensklasse, kan man rolig sige. Vores forsknings- og udviklingsmiljøer og vores virksomheder innoverer, og vi er godt i gang med omstillingen som sådan. I denne omstilling spiller bankerne jo en vigtig rolle, for adgangen til finansiering er helt afgørende. Det kan der ikke være to synspunkter om. Men med beslutningsforslaget vil vi risikere at bremse danske virksomheders grønne transformation, f.eks. i de tilfælde, hvor virksomheder med fossile forretninger opkøbes med henblik på at gennemføre en grøn transformation af den opkøbte virksomhed, og det mener regeringen ikke er den rigtige løsning.

Den grønne omstilling er et helt centralt mål for regeringen, og hvis vi skal finde den bedste måde at gøre det på, er det altså bl.a. i fællesskab med EU. For at nå vores internationale og nationale klimamålsætninger er det selvfølgelig afgørende, at alle bidrager, og det gælder selvfølgelig også bankerne, men det forholder sig sådan, at reguleringen af området får den største effekt, hvis den skabes og finder anvendelse på EU-plan. Det er også en af begrundelserne for, at regeringen ikke kan støtte beslutningsforslaget, ej heller den her gang. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig tre korte bemærkninger. Først er det fru Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Anerkender ministeren, at nye olie- og gasfelter, altså ekspansion og dermed finansiering af dem, er et brud på Parisaftalen?

Ministeren.

Det afgøres af, hvad der ligger i det, altså om det kan blive en del af den grønne omstilling, og det er det, jeg lægger vægt på her. Hvad der ligger i Parisaftalen og dens forudsætninger, er jo traditionelt set ikke noget, der hører ind under Erhvervsministeriets område. Det må man snakke med min gode kollega klimaministeren om.

Spørgeren.

Men den finansielle sektor er erhvervsministerens ressort. Og det er et brud med Parisaftalen, for man kan ikke finansiere en ekspansion og samtidig leve op til Parisaftalens målsætninger. Derfor er det jo underligt at tillade finansiering af noget, der klokkeklart – det er ikke til diskussion – går imod Parisaftalen.

På Erhvervsstyrelsens hjemmeside står der også, at virksomheder har ansvaret for hele værdikæden, og derfor kan man ikke bare sige, at man kun leverer pengene og ikke har ansvaret for det, der så bliver investeret i.

Erhvervsministeren.

Der er ingen som helst tvivl om, at vi skal styrke den grønne omstilling – det er vi jo ikke uenige i. Når man ser på, hvad der investeres i nye grønne teknologier og i den grønne omstilling, så er virkeligheden den, at Danmark klart er i front. Det gælder faktisk også finanssektoren, og derfor har vi selvfølgelig generelt et stærkt fokus på hele tiden at skabe bedre rammer for, at også finanssektorens bidrag til den grønne omstilling kan blive stærkere. Hvor gør vi det bedst muligt? Det gør vi via EU, og derfor har vi også i den her sal flere gange skærpet lovgivningen for bl.a. finanssektorens fokus på klimarisici, som jeg sagde i min indledning. Det er bare et enkelt eksempel.

Fru Leila Stockmarr, Enhedslisten. Værsgo.

Tak til ministeren for svaret. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at forslagsstillerne her er skuffede. Når ministeren siger, at det her kan udfordre danske virksomheder, kunne jeg egentlig godt tænke mig at udfordre det. For det, vi beder om med det her beslutningsforslag, er jo dybest set noget, Danske Bank har valgt at gøre selv på egen hånd for 2 år siden. I 2023 beslutter Danske Bank at stoppe udlån til virksomheder, der ekspanderer fossilt. Vi taler ikke om danske virksomheder. Vi taler om internationale virksomheder, for der er ikke nogen danske virksomheder, der forbryder sig mod Parisaftalen i den her sammenhæng.

Så jeg kunne godt tænke mig at få ministeren til at bekræfte, at regeringens position på det her felt er mindre progressiv, mindre vidtgående og mindre grøn end Danske Banks.

Ministeren.

Det er jeg ikke helt sikker på jeg har det rigtige grundlag for at udtale mig om, men jeg kan da i den grad garantere for, at hvis man ser på den her regerings regeringsgrundlag, den tidligere regerings regeringsgrundlag, og jeg tror faktisk også, det gælder for regeringsgrundlaget for den regering, der var før den, så er der målsætninger, som i hvert fald i international sammenhæng ligger allerøverst på ranglisten over ambitioner for den grønne omstilling. Så jeg må sige, at jeg har lidt svært ved at forstå, at der skulle være noget grundlag for overhovedet at tale det ned. Det mener jeg simpelt hen ikke der er.

Spørgeren.

Det svar blev jeg ikke så meget klogere af i forhold til det specifikke spørgsmål om Danske Bank og regeringens position, men lad nu det ligge. Ifølge Energistyrelsens nye globale afrapportering står den danske finanssektor med de her investeringer, herunder udlån til fossil ekspansion, for indirekte udledninger på 100.000.000.000 t CO2. Det er en udledning, der er dobbelt så stor som vores territoriale udledning, der er det, klimaloven skal dække. Mener ministeren ikke, at det er et problem i forhold til den grønne omstilling og i forhold til regeringens position, at man ikke har en politisk plan for, hvordan man vil sikre sig, at finanssektoren bidrager til at reducere den udledning, som er dobbelt så stor som vores territoriale udledning?

Ministeren.

Jamen pointen er jo, at der selv i den her sal er vedtaget omfattende lovgivning, som skal være med til at sikre, at bl.a. finanssektoren har et stærkere fokus på grøn omstilling: Disclosureforordningen, taksonomiforordningen, ESG i kreditgivningen, tilpasning af bl.a. MiFID 2-kravene og CSRD. Vi kan fortsætte. Det er en perlerække af lovgivninger, som har det fokus, at vi jo bl.a. skærper finanssektorens fokus på grøn omstilling og ansvaret for klimaet. Så jeg mener simpelt hen ikke, at det er rigtigt, hvad man forsøger at antyde her. Der er masser af lovgivning, som er med til at sikre, at også finanssektoren tager et større grønt ansvar.

Fru Karin Liltorp, Alternativet. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen. Ministeren nævner, at det her forslag måske vil have en lille, en begrænset effekt, og det kan jeg godt anerkende, og jeg tror også, at forslagsstillerne kan anerkende, at det ikke er det her, der kommer til at løse klimakrisen i sig selv. Men jeg ved, at vi i Danmark bryster os af at være et grønt foregangsland. Vil ministeren ikke kunne se en vis signalværdi om ikke andet i at gennemføre det her beslutningsforslag, så vi netop viser vejen for de andre lande i EU og viser, det godt kan lade sig gøre?

Ministeren.

Min egen personlige opfattelse, hvis man må bidrage med den, er, at der været alt for meget signalpolitik, om spørgeren vil, i debatten om den grønne omstilling. Den her regering har fokus på implementering. Det er derfor, jeg står og siger, at det, der er det vigtigste her, når vi taler bl.a. finanssektoren, er vores EU-lovgivning, og jeg tror, at når man kigger på, hvad der er vedtaget på EU-området som fremtidige rammer for at sikre en ansvarlig finanssektor og også ind i den grønne omstilling, så er der, som jeg nævnte før, en perlerække af meget store forslag, som er med til at sikre, at den europæiske finanssektor i international sammenhæng er langt fremme i den grønne omstilling.

Jeg synes faktisk godt, man kan rose dem for, at de tager et ansvar, for jeg er helt enig i, at det er flot, at Danske Bank tager dette ansvar, og jeg synes, det er fremragende, at Enhedslisten roser Dansk Bank for det. Det er sjældent, at de får den ros, men det fortjener de her. Rammerne for deres arbejde ligger jo i forlængelse af det, vi har vedtaget også i den her sal på EU-området.

Brug måske knap så meget kampretorik, knap så mange signaler uden reelt indhold, og prøv at fokusere på vigtigheden af at få gennemført det, vi rent faktisk så kan gennemføre, og som betyder, at vi flytter os, og det er det, der er kernen i den EU-lovgivning, som vi har vedtaget.

Spørgeren.

Jeg er heller ikke tilhænger af, at man kun tager små skridt. Jeg vil egentlig gerne have, at vi tager store skridt. Så nu kommer jeg med et andet konkret forslag, der virkelig vil batte noget i den grønne omstilling, for med det her forslag kommer man jo til at ramme mellemmændene.

Vi kunne jo også i stedet vælge at sige, at nu sætter vi simpelt hen prop i den her olie, og der vil jeg så ikke undlade at nævne Nordsøaftalen, som jeg ved at mange partier herinde bakker op om. Der udleder vi jo stadig væk olie i store mængder, og vi forventer en kæmpe stigning. Kunne ministeren være med på, at vi begyndte at kigge på det og startede med at reducere vores egen udledning, så vi ligesom på den måde får taget et kæmpestort skridt?

Ministeren.

Det er jeg helt sikker på, at min gode kollega, som har ansvaret for det, er stærkt interesseret i at diskutere med spørgeren.

Det her handler om det her beslutningsforslag, og det her beslutningsforslag kan faktisk ende med at spænde ben for det, der er sigtet, fordi man risikerer at forhindre, at den finansielle sektor kan lave investeringer i selskaber, som godt nok måske nu er sorte, men hvor projektet handler om at gøre det grønt. Det vil det her beslutningsforslag forhindre, og det ville jo ikke være godt, hverken for arbejdspladser i Danmark endsige den grønne omstilling i Danmark.

Fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten har trykket sig ind igen. Værsgo.

Meget af det, ministeren opridser, der sker, og som går godt, er jo EU-lovgivning. Noget af den EU-lovgivning, ministeren fremhæver, som skulle trække finanssektoren på europæisk plan i den rigtige retning, er jo noget af det, ministeren har trukket i land på, altså hele omnibus-forslaget. Noget af det, der bliver fremhævet i dag, og som også er blevet fremhævet tidligere som regeringens undskyldning for ikke at sige ja til de her konkrete muligheder for at trække finanssektoren i en grønnere retning, er jo noget, man allerede har trukket i land på fra regeringens side.

Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge – for vi laver jo masser af national lovgivning på rigtig mange andre områder som klima, hvor man også kunne lave EU-lovgivning, men hvor vi vælger at gøre det nationalt – hvad det er, der står i vejen for, at vi som grønt foregangsland ikke kan gå forrest i EU, altså komme med nogle konkrete tiltag og så håbe på, at det betyder, at resten af Europa vil følge efter?

Så er det ministerens tur. Værsgo.

Ja, det er, fordi virksomhederne bare kan gå over på den anden side af gaden. Det er jo ikke kun danske banker, vi har i Danmark. Der er jo internationale banker til stede i Danmark, og derfor er det vigtigste at få det her reguleret i EU. Så er det jo rigtigt nok, at vi fra regeringens side mener, at vejen til grøn omstilling skal være gennemsigtig, gennemskuelig og enkel, og derfor rydder vi også op i den lovgivning, som vi har vedtaget. Der tror jeg bare vi, regeringen og Enhedslisten, er uenige. Regeringen mener ikke, at der er et lighedstegn mellem tunge, komplicerede bureaukratiske grønne regler og så det, at vi får flere grønne investeringer, som er sigtet med det, som spørgeren hentyder til, nemlig CSRD-lovgivningen, og derfor skal der ryddes op. Vi skal forløse de grønne investeringer – det er det, der er målet med det.

Så er der en ikke flere nye spørgere til erhvervsministeren, og vi siger tak.

Vi starter nu på ordførerrækken, og den første ordfører, jeg byder velkommen, til er hr. Kim Aas fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet. Vi behandler i dag beslutningsforslag B 143 fra SF og Enhedslisten, som går ud på at forbyde danske banker at yde lån til selskaber, der udvider deres fossile forretninger. Lad mig begynde med at anerkende den intention, der er bag forslaget. Klimakrisen er alvorlig, og det haster med at få sat fart på den grønne omstilling, også i den finansielle sektor. Vi er enige i, at bankerne har et medansvar, og at investeringer og lån skal understøtte en bæredygtig udvikling og ikke bremse den. Men vi mener ikke, at det forslag, vi har foran os i dag, er den rette vej at gå. Lad mig starte med det praktiske.

Forslaget retter sig jo imod danske banker, og i en global og europæisk finansverden betyder det bare, at danske selskaber, der måtte blive omfattet og ramt, blot vil kunne hente noget finansiering i udenlandske banker, f.eks. i andre EU-lande, som ikke er underlagt samme regulering, som der foreslås her i beslutningsforslaget. Det vil ikke flytte noget, det vil blot flytte nogle penge. Samtidig risikerer vi at stille danske banker og virksomheder dårligere end konkurrenterne.

Desuden er bankerne allerede i dag forpligtet til at vurdere klimarisici i deres kreditvurderinger. Det er en del af EU's taksonomi at arbejde med bæredygtig finansiering, og det arbejde vil vi gerne styrke, men det kræver fælleseuropæiske løsninger. Risikoen ved det her vil nok spænde ben for den grønne omstilling, for det er rigtigt, at nogle selskaber i dag arbejder med fossile forretninger, men det er ikke ensbetydende med, at de ikke samtidig arbejder hen imod en grøn transformation. Nogle virksomheder opkøbes netop med det formål at omstille dem til en grønnere drift; andre udvikler grønne forretningsben, samtidig med at de udfaser det fossile.

Hvis vi indfører et forbud mod finansiering, risikerer vi at hæmme de investeringer, der netop skal muliggøre den omstilling. Det vil være både kortsigtet og kontraproduktivt. Derfor siger vi klart, at vi deler ambitionen, men ikke værktøjet. Regeringen og Socialdemokratiet står fast på, at vi skal nå vores klimamål, både de nationale og også dem, vi har forpligtet os til internationalt. Og ja, bankerne skal bidrage. Det har vi også lige hørt at de gør, men løsningen skal være effektiv, fair og koordineret og ikke en form for symbolpolitik, der risikerer at gøre mere skade end gavn. Det kræver europæisk samarbejde, det kræver klare, ensrettede regler, og det kræver, at vi både stiller krav og samtidig giver virksomhederne mulighed for at omstille sig.

Med de ord kan jeg meddele, at Socialdemokratiet ikke støtter forslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig to korte bemærkninger. Den første er fra fru Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Med argumentation om, at danske banker så vil klare sig dårligere end udlandet, kan man spørge, hvorfor Danmark skal have sin egen klimalov osv., for så var der jo ikke nogen grund til at tage nogen som helst nationale skridt med den logik. Men faktisk viser undersøgelser, at den sektor, der har klaret sig suverænt dårligst på aktiemarkederne de seneste 10 år, er den fossile sektor. Hvis man kigger på USA, S&P-indekset, har den fossile sektor klaret sig markant dårligere end resten. Vi kan også se, at de pensionskasser, der aktivt har fravalgt det, faktisk har klaret sig lidt bedre end før.

Synes ordføreren ikke, at i en dansk kontekst vil det så at sige faktisk være at sikre noget mere ens konkurrence, hvis man skal bruge det udtryk, fordi Danske Bank, den største bank, jo har fravalgt det, og at man på den måde så ville stille alle lige?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg kan være enige i rigtig mange af de ting, der blev sagt. Jeg er fuldstændig enig i, at det går den rigtige vej, hvis vi skal sige det på den måde, at man faktisk investerer i grønne værdier i stedet for i de fossile. Det kan man så sige bare giver ballast til min eller vores argumentation, nemlig at vi netop ikke skal gå ind og lave noget lovgivning specifikt i Danmark på det her. Vi skal fortsætte ad den vej, vi har gjort, at vi forholder os europæisk til det her, at vi laver samarbejde med vores europæiske kolleger, og derved får vi helt automatisk presset de her finansieringsselskaber og banker til at investere i det grønne og ikke længere i det fossile. Så vi holder fast i, at det her er vejen frem.

Spørgeren.

Som vi har talt om en del år efterhånden nu, er energipolitik også blevet sikkerhedspolitik, og den danske energikommissær, Dan Jørgensen, som ordføreren jo deler parti med, har sagt, at der er brug for over 4.000 mia. kr. i den grønne omstilling for at blive fri af f.eks. Rusland, som vi jo stadig væk er afhængige af på trods af deres angreb på Ukraine. Det er jo penge, der i høj grad skal komme fra den private sektor. Det her forslag vil jo hjælpe med til at skubbe finansiering over i grønne investeringer.

Ministeren. Nej, ordføreren.

Tak for det. Det ville være dejligt at være minister, men det må vente til en anden gang. Tak for spørgsmålet. Det er korrekt, at forslaget i teorien vil kunne presse der, men virkeligheden er jo, at hvis vi skal ændre på det her, kan vi godt lave et tiltag her fra national side, fra regeringens side af og sige, at vi vil forbyde danske banker at gøre det her, men det kommer bare ikke til at rykke noget. Det, der rykker noget, er, hvis vi fortsætter samarbejdet med vores EU-lande og får det inkorporeret, og det er også det, som vores kollega hr. Dan Jørgensen siger, nemlig at vi skal have en europæisk tilgang til det her.

Fru Leila Stockmarr, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Og tak til ordføreren. Mig bekendt er det ikke sådan meget håndfast og meget konkret, hvad det er, regeringen gør på EU-niveau for at minimere finanssektorens fossile investeringer, så det må ordføreren da gerne uddybe.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge til det her lækageargumentet, altså det med, at bankerne løber skrigende væk, og investorerne løber skrigende væk, hvis vi laver de her regler i Danmark. Jeg ved ikke, om ordføreren har været ude at se Danske Banks nye domicil og i øvrigt har orienteret sig om Danske Banks årsregnskab, men det ser ganske glimrende ud. Det ser jo ikke ud, som om den beslutning, man har truffet om at gå foran fra den største danske banks side, har haft økonomiske konsekvenser. Så på hvilket grundlag er det, at man bruger det her argument om, at så vil den danske finansielle sektor rykke ud af Danmark, hvis man gør det her, når en af vores kronjuveler i den danske finanssektor gør det her og det går ganske fremragende?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jo, jeg har været så heldig at være ude at se deres fine domicil; det er imponerende. Og ja, de har nogle gode økonomiske rammer, kan man sige. Og det er jo dejligt, at Enhedslisten bakker op omkring Danske Bank.

Men jeg synes egentlig, at man omvendt kan sige, at det så bare understøtter den politik, der bliver ført, og det samarbejde, man har med EU, altså at der netop er grundlag for, at de danske banker faktisk tager initiativ til at gå med i den her grønne omstilling, fordi man godt kan se – sådan som vi alle kan – at den grønne omstilling er fremtiden. Så man kan sige, at det jo egentlig overflødiggør det her lovforslags grundlag. Tak.

Spørgeren.

Man agerer jo ikke ud fra, at det grønne er fremtiden, hvis man bliver ved med at investere i fossil ekspansion; så investerer man jo i en strategi, der underminerer vores fælles klode og vores fælles fremtid.

Jeg ved, at Socialdemokratiet har sådan en hovedprioritet om, at den grønne omstilling skal være socialt retfærdig. Det her er jo netop et forslag, der vil sikre, at nogle af de aktører, der tjener styrtende med penge, bankerne, også vil mærke, at man er villig til at regulere for klimaets skyld. Det handler ikke kun om erhvervspolitik eller finanspolitik; det er langt hen ad vejen også et klimaforslag. Hvorfor er det, at man ikke kan se ræsonnementet i, at hvis man gjorde det her, ville man også sende et signal til den almindelige dansker om, at man ikke kun tager fat på almindelige danskers levevilkår, men at man faktisk også er villig til at se på nogle af de aktører i vores samfund, der tjener styrtende med penge?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Det er fuldstændig rigtigt, at den grønne omstilling skal være baseret på, at det er retfærdigt. Men ordføreren skal så også bare huske på, at der også i Danmark er forskel på land og by og den omstilling, der skal være i forhold til det. Så det er stadig væk er vigtigt, at vi har en balance i, hvordan vi får omstillet os fra den fossile til den grønne energi. Det er vi fra regeringens side i fuld gang med, og det kommer vi også i mål med, men det skal have sin tid, og det kræver også i forhold til det økonomiske, at der bliver omstillet i et tempo, hvor vi kan være med, men også hvor Europa er med. Tak.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Kim Aas fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til fru Louise Elholm fra Venstre.

Tak for ordet. I Venstre støtter vi den grønne omstilling, men vi kan ikke støtte et forslag, som risikerer at gøre mere skade end gavn. Forslaget her omfatter udelukkende danske banker og vil derfor flytte finansiering til udenlandske banker i stedet for, udenlandske banker, som måske ikke nødvendigvis er lige så optaget af den grønne omstilling, som den danske finanssektor heldigvis er.

Der er virksomheder, som har fossile aktiviteter, og de skal også have mulighed for at omstille sig. Det kræver adgang til kapital, og det er lige præcis sådan nogle investeringer, som det her forslag risikerer at hindre. Jeg har i dag fået oplyst af Finans Danmark, at 61 pct. af penge- og realkreditinstitutterne har sat reduktionsmål for deres udlån, og at 97 pct. af finanssektoren har inddraget bæredygtighed i deres kundedialog i højere grad end det, de bliver afkrævet af myndighederne.

Så derfor bevæger den finansielle sektor sig i den rigtige retning, og den finansielle sektor bruger den aktive måde at være på til i højere grad at få en grønnere politik, og derfor risikerer det her forslag at gøre mere skade end gavn. At pålægge ekstra byrder til danske virksomheder og hindre dem i at skubbe på den grønne omstilling i virksomhederne kan Venstre ikke støtte. I øvrigt mener vi også, at den finansielle regulering bør være EU-regulering, så vi sikrer en lige og fair konkurrence og dermed også giver mulighed for, at de danske virksomheder rent faktisk kan føre deres klimapolitik. Derfor støtter Venstre ikke forslaget.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Fru Leila Stockmarr, Enhedslisten.

Tak for det. Vi har jo også nogle internationale forpligtelser. Det her handler jo ikke kun om, hvad der ville være godt eller uhensigtsmæssigt for bankerne. Jeg vil også gerne tilføje, at bankerne jo har kunder, og måske synes kunderne ikke, at det er så fedt, at deres bank, hvor de har deres penge, bruger kundernes opsparing på at underminere kundernes egen fremtid.

Men når det så er sagt, vil jeg sige, at i forhold til Parisaftalen, som vi jo hylder stort – særlig når regeringens udsendte er på de bonede gulve til COP-forhandlinger – understreger vi konstant, at vi har brug for udfasning af fossile brændsler. Vi har forpligtet os under Parisaftalens artikel 2, 1 c., til, at vi skal vende de globale pengestrømme.

Hvad mener Venstre vi skal gøre nationalt fra Danmarks side, altså ikke gennem EU – Vi har jo som land underskrevet Parisaftalen – for at vende de globale pengestrømme? Jeg taler ikke om de offentlige pengestrømme, men om de private pengestrømme.

Ordføreren.

Jeg mener egentlig, at den finansielle sektor i Danmark i dag allerede arbejder på at gå i en mere grøn retning. Det er jo derfor, jeg fremlægger de her tal; vi har fået oplyst, at 61 pct. af de danske penge- og realkreditinstitutter har sat reduktionsmål for deres udlån. Det er jo et forsøg på at trække tingene i den rigtige retning, og derfor tror jeg egentlig, at bankerne også er interesseret i at efterkomme de ønsker, som kunderne har. Og hvis kunderne ønsker, at deres opsparing bliver brugt mere klimavenligt, så gør bankerne det også. Det tror jeg er derfor man kan se, at bankerne i Danmark er så grønne, som de er.

Spørgeren.

Men hele det faktuelle grundlag for det her beslutningsforslag er, at bankerne ikke er grønne nok. Det er jo ikke nok at gøre noget grønt, hvis man samtidig gør noget sort. Det er jo milliarder fra danske banker, der går ind i fossil ekspansion, hvilket vel egentlig også aktivt modarbejder vores egen klimalov. Så det er jo ikke nok at gøre noget grønt, hvis man samtidig er med til at grave hullet dybere.

Jeg vil gerne gentage mit spørgsmål: Hvad mener Venstre man konkret skal gøre for at vende de private pengestrømme væk fra fossil energi for at sikre sig, at vi med stolthed kan sige, at vi lever op til Parisaftalen?

Ordføreren.

Det, som ordføreren plæderer for, er de rene hænders politik, og jeg tror ikke, at det altid er løsningen. Jeg tror, løsningen er at gå ind og tage et ansvar og prøve på at flytte tingene, og det er den måde, jeg også oplever det på fra den finansielle sektors side, altså at man i høj grad gør det på den måde. Så jeg tror på, at man skal prøve på at flytte tingene i den rigtige retning, og det er også min opfattelse, at man gør det i den finansielle sektor.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er fru Lisbeth Bech-Nielsen fra Socialistisk Folkeparti.

Det gør man jo netop ikke i dele af den finansielle sektor. Jeg vil da gerne gentage den ros, som mine kolleger fra Enhedslisten også kom med, over for Danske Bank, som virkelig er gået forrest her. Til gengæld er der andre store banker, som direkte går ind og finansierer nye felter i strid med Parisaftalen.

Bare lige for at få det på plads vil jeg høre: Er ordføreren enig i, at man, som Det Internationale Energiagentur også har sagt, ikke kan lave ekspansion og samtidig leve op til Parisaftalen? Det er bare lige for at starte der.

Ordføreren.

Nu er jeg ikke klimaordfører, så jeg ville foretrække, at I, hvis vi skal diskutere klimapolitik, stiller spørgsmålet til vores klimaordfører.

Spørgeren.

Man kunne jo starte med at læse det tosiders forslag, vi har fremsat, hvor der står, hvad Det Internationale Energiagentur har sagt, med kildeanvisning. Så det er vel fair nok, når man har et internationalt agentur, der ligesom er ledende på det her område, at man så lige tjekker op på det selv, hvis man ikke tror på forslagsstillerne og på, at vi har gengivet, hvad de har sagt, korrekt.

Essensen af det her er jo, at man ikke kan lave ekspansion og leve op til Parisaftalen, og vi har forpligtet os til at leve op til Parisaftalen. Derfor giver det jo ikke mening, specielt ikke når det ikke engang har konsekvenser for dansk erhvervsliv, da vi ikke har danske selskaber, der laver ekspansion.

Ordføreren.

Jeg synes, det er rigtig godt, at danske banker forsøger at rykke investeringerne i en mere grøn retning. Og ja, det kan godt være, at man investerer nogle steder, hvor man også investerer i noget sort, men hvis man ikke investerer, og nu er det her om udlån, så hvis man ikke låner penge ud og har fokus på, hvordan tingene også bliver grønnere i fremtiden, så synes jeg det ser langt sværere ud.

Jeg er ikke bekendt med, at bankerne i andre europæiske lande sætter nogle standarder for deres udlån i forhold til klimaeffekt. Så på den måde ville det være ærgerligt, at man skubbede alt det udlån over til udenlandske banker, der ikke har det samme grønne fokus som danske banker. Så derfor tror jeg, det vil skade klimaet mere end gavne det med det her forslag.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre til næste ordfører i rækken, fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet, formand. Beslutningsforslaget fra SF og Enhedslisten er en revideret genfremsættelse af B 46 fra foråret 2023. I Danmarksdemokraterne finder vi det problematisk, at udlånsforbud kun påvirker danske banker og altså ikke udenlandske banker, der opererer på det danske marked. Det må forventes at kunne være konkurrenceforvrængende over for de danske banker. Derudover må forslaget forventes at øge omkostningerne for bankerne, og de her omkostninger vil formentlig blive lagt over på forbrugerne dermed gøre det dyrere at være danskere. I Danmarksdemokraterne synes vi, det er rigelig dyrt at være dansker med alle de afgifter, som den nuværende regering har påført os. Bankerne er private virksomheder, der allerede er underlagt et hav af regulering. Mange banker, herunder Danske Bank, som også har været nævnt tidligere, og Nykredit har selv valgt at begrænse lån til fossil ekspansion. Det er deres ret, men vi mener ikke, det er statens opgave at tvinge alle banker ind i en bestemt klimapolitisk dagsorden. I Danmarksdemokraterne kan vi ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er par korte bemærkninger. Den første, der har bedt om ordet, er fru Lisbeth Bech-Nielsen fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for talen. Jeg har måske bare et overordnet spørgsmål først: Synes ordføreren, at det er rimeligt, at danske virksomheder eller enkeltpersoner eller organisationer lovligt kan gøre noget, der strider mod dansk lovgivning eller danske internationale forpligtelser, som Danmark har vedgået sig?

Ordføreren.

Jeg tænker, ordføreren måske vil frem til, om det her så er i strid med Parisaftalen. Jeg tror, jeg kan sige, som den tidligere ordfører for Venstre sagde, at der jo er indgået nogle fælleseuropæiske dagsordener, men at sætte et forbud for danske banker, som andre lande ikke har gjort for deres banker, vil ikke være retfærdigt.

Spørgeren.

Nu ved jeg, at ordføreren jo også går meget op i at beskytte dansk erhvervsliv og konkurrenceevne. Jeg synes jo også, det faktisk er fair at anlægge det syn på det her, at der ikke er nogen danske virksomheder, som er engageret i fossil ekspansion, heldigvis, synes jeg. Jeg ønsker, at danske virksomheder både tjener penge og skaber arbejdspladser og deltager i den grønne omstilling. Det er jo rigtig godt. Men danske banker – nogle danske banker, ikke alle – finansierer jo så udenlandske selskaber, som sviner og gør problemet, som vi alle sammen prøver at løse, større. Er det ikke på en eller anden måde en uretfærdig konkurrencefordel?

Ordføreren.

Jeg synes, som jeg også nævnte i talen, at der er en konkurrenceforvridning. Hvis det her kommer til at gælde for danske banker, som opererer i Danmark, men det ikke kommer til at gælde for udenlandske banker, som opererer i Danmark, så har vi en konkurrenceforvridning.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten.

Tak for det. Vi i Enhedslisten deler jo den holdning, at sådan nogle tiltag her ikke skal gå ud over helt almindelige danskeres pengepung, og det er jo en af grundene til, at vi synes, det er så godt et forslag. Så jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren: Hvad har ordføreren af evidens for, at det her vil have betydning for danske kunder i banker, hvis man gennemfører det her? Har ordføreren evidens f.eks. for, at Danske Banks beslutning om at gøre netop det, vi foreslår, har efterladt en regning hos den helt almindelige dansker?

Ordføreren.

Som jeg sagde tidligere, synes jeg lidt, at det her bliver sådan et statsligt formynderi over for bankerne, i forhold til hvad de må låne penge til, og hvad de ikke må låne penge til. Og der tror jeg bare, at bankerne selv er bedst til at vurdere, hvad der er bedst og gavnligt for deres forretning.

Spørgeren.

Nu er jeg ikke erhvervsordfører, men klimaordfører. Men jeg har dog den viden, at jeg tænker, at der allerede er rigtig meget regulering af bankerne i forvejen. For at følge op på mit tidligere spørgsmål er der jo også et spørgsmål om ansvarlighed i det her, også hvis man tager klima ud af ligningen. For de her investeringer går jo til en industri, som der er bred konsensus om er en solnedgangsindustri. Investerer man i nye oliekraftværker og olieudvinding, er det ikke sikkert, at det er en fornuftig investering. Man kan meget vel stå med det, der hedder stranded assets, altså investeringer, der viser sig ikke at give noget, men efterlader en regning. Mener ordføreren, at det er forsvarligt over for de danske bankkunder, at man fortsætter et investeringsspor ind i en industri, som er på vej til at dø?

Ordføreren.

Der er ingen tvivl om, at vi alle sammen synes, at vi skal være fri for f.eks. Putins gas, men jeg tror også, at vi alle sammen godt kan erkende, at der stadig væk er brug for fossile brændstoffer i et vist stykke tid endnu. Og det er jo ikke, fordi vi i Danmarksdemokraterne ikke går ind for den grønne omstilling. Det gør vi bestemt. Men jeg tror bare, at vi er nødt til at erkende, at der stadig væk vil være brug for fossile brændstoffer i hvert fald i nogle år fremadrettet, og der er altså nogle virksomheder, som måske har behov for kapital, og det synes jeg ikke vi skal bremse dem i.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Tak for det. Med det her beslutningsforslag ønsker forslagsstillerne at forbyde danske banker at låne penge ud til virksomheder, der investerer i at hive olie, gas og kul op af jorden. Jeg synes, at det er et meget underligt forslag, for det betyder jo så, at alle mulige andre også bare kan låne ud til den slags aktiviteter; det er så kun bankerne, der ikke må, og bankerne er trods alt dem, der ligesom har til opgave at låne ting ud.

Det er jo ikke den måde, man fører klimapolitik på. Man fører klimapolitik ved at have nogle målsætninger om en 70-procentsreduktion af CO2-udledningen fra Danmark, ved at EU har nogle krav om, hvad bilproducenterne skal sende på gaden, og hvor meget CO2 biler må udlede. Så det er jo noget, man fører overordnet med afgifter og med kvoter og med regulering osv., og ikke noget, man fører sådan mod en bestemt branche, så den branche ikke må gøre noget, som andre gerne må.

Det virker lidt, som om det bare er den sædvanlige venstrefløjsparole om, at bankerne af en eller anden grund, selv om de jo hele tiden hjælper og både indlåner og udlåner, ifølge venstrefløjen er nogle værre nogle. Altså, bankerne bliver dæmoniseret morgen og aften og nat af venstrefløjen som nogle, der på en eller anden måde gør ondt mod samfundet, og det gør de jo ikke. De låner til nogle, der gerne vil låne, og så skal folk betale renter, og så skal de betale lånet tilbage.

Vi har i Danmark allerede besluttet – det har et flertal i Folketinget – at der ikke længere skal hives olie og naturgas op af den danske undergrund efter et bestemt årstal, og det er så det, som også bankerne er underlagt: De kan så heller ikke udlåne til nogen, som gør det, for det kan man jo ikke gøre længere. Men det med målrettet at angribe bestemte institutioner i samfundet og kræve mere af dem end af alle andre er bare udtryk for den sædvanlige venstrefløjsdæmonisering af nogle, som venstrefløjen, af grunde, som jeg ikke forstår, ikke kan lide.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten.

Jeg kunne godt tænke mig spørge ordføreren: Hvilke andre aktører skulle vi gå efter at regulere i forhold til at begrænse investeringer i fossil ekspansion? Er der andre danske aktører, som det her forslag burde nævne, der aktivt investerer penge i fossil ekspansion uden for Danmark, som går stik imod Parisaftalen? For så tager vi da gerne dem med. Jeg kan bare ikke komme på andre. Så jeg er ikke interesseret i en heksejagt. Jeg vil gerne med det her forslag fange alle de aktører ind, der investerer i at underminere Parisaftalen, men jeg kan bare ikke rigtig komme på andre end den finansielle sektor.

Ordføreren.

Jamen det er da f.eks. fru Leila Stockmarr selv i det omfang, at fru Leila Stockmarr er medlem af en pensionskasse, som kunne finde på at investere i virksomheder, der er i den her branche. Det er alle danske pensionsopsparere i det omfang, at deres pensionskasse kunne finde på at investere i det. Det er privatpersoner, hvis de hjemme ved deres egen computer beslutter sig for at købe aktier fra bestemte virksomheder, der har en relation til det her.

Det, man gør her, er at sige, at bankerne ikke må gøre det. Det er jo det sædvanlige, der bliver sagt, om, at bankerne er nogle værre nogle, og så vil venstrefløjen gerne dæmonisere dem. Venstrefløjen siger, at vi ikke må dæmonisere islamister, terrorister osv. i Danmark, og det er jo dybt underligt, at man ikke må dæmonisere sådan nogle onde mennesker, men at man gerne må dæmonisere banker, som egentlig bare yder en service til samfundet; de tager imod nogles penge og giver dem renter og lån, og så låner de pengene ud til nogle andre, som så betaler renter. De må gerne blive dæmoniseret. Det er underligt.

Spørgeren.

Uagtet forslaget mener ordføreren så, at der på nuværende tidspunkt i forhold til den situation, vi er i med klimakrisen, som jeg trods alt formoder at ordføreren anerkender, er brug for – og at det er legitimt og rigtigt – at udvide den globale fossile produktion?

Ordføreren.

Vi mener, at verdens energipolitik skal laves med generel regulering gennem den danske lovgivning, gennem EU-lovgivning og gennem internationale aftaler. Det er måden at gøre det på. Vi stemte ikke for, at vi i Danmark skulle forbyde eller stoppe det at hive olie og naturgas op af den danske undergrund på et konkret årstal, for vi mener stadig væk, at der i en årrække vil være behov for olieprodukter f.eks. til at fremstille legoklodser og andre plasticvarer, da vi ikke har fundet en erstatning for dem endnu. Så længe der er det behov, ønsker vi ikke at forbyde det.

Tak til hr. Ole Birk Olesen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Jo, undskyld, det er der. Formanden var måske lidt for hurtig. Fru Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti.

Tak, formand, og det var også lige i sidste sekund, jeg trykkede mig ind. Mit spørgsmål til hr. Ole Birk Olesen. Det er jo rigtigt, at der er visse produkter i dag, der er svære at erstatte – legoklodser er et godt eksempel. Jeg synes jo faktisk, at man skal rose LEGO for at have prøvet at finde alternativer; der har bare ikke været noget endnu, der har været godt nok i forhold til kvaliteten. Men det er jo også derfor, at Det Internationale Energiagentur siger, at eksisterende felter er nok til verdens forbrug i forhold til de fremskrivninger, der er. Man behøver ikke at ekspandere. I forhold til det behov, der er, er der med eksisterende udvindinger nok, selv med krigen i Ukraine, selv med det, Rusland gør, selv med de tiltag, man prøver at lave i bl.a. EU for at komme væk derfra. Det er jo derfor, det ikke giver mening at finansiere ekspansion, når selv Det Internationale Energiagentur siger, at vi har nok i eksisterende felter.

Ordføreren.

Jamen hatten af for, at man mener, at man bør lave lovgivning og internationale aftaler om, at der ikke skal udvides energifelter i verden. Det synes jeg er et okay synspunkt. Jeg forstår ikke, hvorfor de danske banker skal være underlagt, at de ikke må låne ud til den slags projekter, så længe der ikke er den slags national lovgivning eller EU-lovgivning eller internationale aftaler om, at det skal man ikke gøre. Det er, som om det er danske banker, der driver det. Det er det jo ikke, for hvis ikke de låner ud, er der nogle andre, der låner ud til det.

Det, som SF gerne vil gøre, er at lade, som om bankerne er en godgørende organisation, som skal være underlagt nogle regler, som godgørende organisationer er underlagt. Man bankerne er jo en forretningsvirksomhed, som inden for den lovgivning, der er – og det gælder også klimalovgivning – kan agere ligesom alle andre. Jeg ønsker ikke særregler for bankerne.

Spørgeren.

Det er jo præcis det, vi prøver at gøre, nemlig at lave nogle regler, så bankerne kommer til at leve op til klimaloven og Parisaftalen. Når hr. Ole Birk Olesen siger, at det da kunne være interessant, hvis der var internationale aftaler, der håndterede det her, så må jeg sige, at det er der, og det hedder Parisaftalen. Parisaftalen kan man ikke leve op til det, hvis man laver ekspansion. Når vi har tiltrådt Parisaftalen, kan vi ikke støtte ekspansion.

Ordføreren.

Det er ikke rigtigt, at Parisaftalen indebærer, at man ikke må lave en eneste ekspansion i udvindingen af olie, gas og kul. Parisaftalen sætter nogle mål for, hvor meget verden skal nedbringe udledningen af CO2, bl.a. fra afbrænding af fossile brændstoffer; men disse mål kan jo nås på forskellig måde og skal ikke nødvendigvis efterleves på den måde, at man ikke må udvide et gasfelt. Det kan godt være, at der kan være behov for at udvide et gasfelt et sted, f.eks. i lyset af at vi ikke længere vil købe gas fra Rusland.

Tak til ordføreren. Så er der ikke flere korte bemærkninger, og vi går videre til den næste ordfører i rækken, og det er fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Den grønne omstilling er helt afgørende for regeringen. Det er den også for Moderaterne og ikke mindst for mig personligt. Vi skal nå vores klimamål, og det kræver, at alle bidrager. Det gælder virksomhederne, det gælder bankerne, som er dem, der udlåner penge til virksomhederne, og det gør de heldigvis allerede. Moderaterne er ikke et forbudsparti. Vi skal give virksomhederne incitament til at vælge grønne løsninger i stedet for at indføre forbud og stadig mere bureaukrati. Vi skal hjælpe dem med at omstille sig, ikke spænde ben for dem, og det er netop det, vi mener et forbud som dette kan risikere, nemlig at bremse virksomhederne, der er i gang med at omstille sig i en grønnere retning.

Lige nu er der rigtig mange virksomheder, som er godt i gang med at omstille sig fra sort til grøn, og det skal vi anerkende, og vi skal også anerkende, at det er forskelligt fra branche til branche. Ikke alle brancher kan overgå til at være fossilfri i morgen. Her er det vigtigt, at vi værner om danske virksomheder, der er undervejs i deres omstilling, og som skaber vækst i Danmark.

Lad mig bare fremhæve en branche som lifescienceindustrien. Det er en af de helt store vækstmotorer i et dansk samfund. Det må vi ikke risikere ved at forhindre, at lifesciencevirksomheder ikke kan få finansiering i fremtiden, også selv om de stadig har fossile forretninger, ikke mindst fordi det netop er en industri, der de seneste år har vist sig at være i stand til at dekoble vækst og udledning. Det gode arbejde skal naturligvis fortsætte. Hvis bankerne forbydes at udlåne penge til dem, fordi de stadig har fossile aktiviteter, hvordan skal de så kunne gennemføre den grønne omstilling? Det er desuden vigtigt for mig at understrege, at bankerne allerede i dag er underlagt eksisterende regulering for, hvordan de skal forholde sig til klimarisici, når de udlåner penge, og det var ministeren også inde på i sin tale. Men vi går ind for, at arbejdet skal ske på EU-niveau med fælles spilleregler for alle europæiske banker, for kun her kan vi sikre den største effekt.

Hvis vi i Danmark indfører et forbud, som SF og Enhedslisten lægger op til, vil det kun ramme de danske banker. Udenlandske banker, der også opererer i Danmark, vil ikke blive omfattet. Det betyder, at virksomhederne bare kan finde finansiering et andet sted, og så har vi ikke opnået noget som helst, og i stedet kan vi risikere at bremse de virksomheder, der er i gang med den grønne omstilling.

For Moderaterne er den grønne omstilling helt essentiel, men skal gå hånd i hånd med muligheden for vækst, og vi må ikke risikere, at vi belaster vores i forvejen svækkede konkurrenceevne i en tid som denne med handelskrig, usikkerhed og en konkurrenceevne, som er stærkt under pres. I den her situation er det afgørende, at vi ikke lægger for mange hindringer for vores virksomheders vækstpotentialer. Der skal være balance mellem det grønne og muligheder for vækst. Vi skal styrke vores virksomheder og hjælpe dem på vej til at blive endnu grønnere, og det gør vi altså bedst på EU-plan, i fællesskab og på tværs. En af grundstenene i Moderaternes dna, mit parti, er at skabe lovgivning på tværs, bred lovgivning, som er bæredygtig. På den baggrund kan Moderaterne ikke støtte forslaget.

Tak for talen. Der er et par korte bemærkninger. Den første, der har bedt om ordet, er fru Leila Stockmarr, Enhedslisten.

Tak for det. Jeg vil gerne lige præcisere, at det her forslag jo ikke handler om alle investeringer i fossil energi. Det handler om de investeringer, der går til virksomheder, der ekspanderer, og som udvider den eksisterende produktion. Der er en meget, meget stor forskel der. Jeg kunne godt tænke mig at stille et spørgsmål til ordføreren, som jo repræsenterer det parti, som har udenrigsministerposten. Det her grønne diplomati er jo en meget stor strategisk prioritet for den danske udenrigstjeneste, og jeg ved, fordi jeg selv har arbejdet med det, godt nok i Klimaministeriet, at man arbejder intensivt på at få andre lande og andre aktører til at stoppe investeringer i fossil energi, altså man har intensivt investeret enormt mange kræfter fra regeringens side i diplomatisk at presse andre til at gøre det, som vi nu ydmygt beder danske banker om at gøre. Hvad mener ordføreren om det? Mener ordføreren, at man så også skal droppe det grønne diplomati, der handler om, at man skal prøve at få andre aktører på globalt plan, på internationalt plan, til at stoppe deres investeringer i fossil ekspansion?

Ordføreren.

Jeg synes jo, det er fantastisk, at der pågår et arbejde, og det er der også flere der har sagt heroppe fra talerstolen i dag, bl.a. vores minister. Vi er meget, meget optaget af det, og vi er et foregangsland i forhold til den grønne omstilling. Hvis nu ordføreren havde hørt hele min tale i stedet for at tale med ordføreren for SF, ville hun også kunne have hørt, hvor vi ligger her.

Spørgeren.

Jeg beklager. Vi skulle drøfte det, fordi vi lige skulle være sikre på, at vi hørte rigtigt i forhold til diskussionen omkring LIFE science, der blev introduceret i den her debat. Jeg vil gerne følge op på det her med Danmarks internationale forpligtelser. For vi har jo en forpligtelse under Parisaftalen, ikke bare til at sikre, at vi ikke ekspanderer fossilt, men til at arbejde aktivt for at vende de globale pengestrømme, også de private, væk fra fossil ekspansion. Kan ordføreren nævne konkrete tiltag, som Danmark med den globale førertrøje, som regeringen jo gentagne gange har brugt som brand, har taget for at vende de danske private pengestrømme væk fra fossil ekspansion? Jeg vil gerne have nogle konkrete eksempler.

Ordføreren.

Jeg siger rigtig mange tak for tilliden til, at ordføreren tror, at jeg vil kunne stå her og liste en hel masse konkrete tiltag op, bl.a. også på et område som klima. Jeg forstår, at ordføreren er klimaordfører, og i forhold til mange af de spørgsmål, som ordføreren har stillet her i dag, tænker jeg, det ville være en rigtig god idé at tage dem med klimaministeren. I forhold til at komme med nogle konkrete forslag jeg tænker, det ville være en rigtig god idé, at ordføreren stiller nogle skriftlige spørgsmål om det her til udvalget, så man kan få en konkret viden.

Tak. Den næste, der har bedt om en ordet, er fru Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti.

Tak. Jeg vil også gerne beklage, at ordføreren fra Enhedslisten og jeg lige vekslede nogle ord. Det kan godt virke forstyrrende oppe fra talerstolen – det ved jeg – men det var simpelt hen bare lige for at vende, om der var et eller andet, vi havde overset. For vi var begge to forvirrede over den her kobling med lifesciencevirksomheder, og jeg har også lige prøvet at se, om der er et andet selskab, jeg ikke kender til.

Kan ordføreren ikke gøre os klogere på, hvad det er for nogle lifesciencevirksomheder, der samtidig også udvinder nye olie- og gasfelter, nye kulminer, kulmineudvidelser eller nye kulkraftværker?

Ordføreren.

I forhold til koblingen til lifesciencevirksomhederne, som er et enkelt eksempel, er det jo en branche, som, indtil der kommer alternativer, er afhængig af fossile brændsler. Så hvis man nu går helt ned i det og begrænser sektoren, og det så gør, at de eventuelt må lukke, mens lifescience-industrien stadig væk har behov for at indkøbe fossil gas i forhold til deres produktion, vil det jo lamme de virksomheder. Og nu var det med hensyn til lifesciencevirksomhederne bare et enkelt eksempel, men hvis vi dekobler hele den fossile industri, så længe der ikke er nogen grønne alternativer, så har her vi en branche, som vil miste kæmpestore markedsandele, og som i værste fald ikke vil kunne agere. Så jeg mener bestemt, at det hænger rigtig meget sammen med det beslutningsforslag, som de undertegnede her har fremsat.

Spørgeren.

Okay, for det lød, som om ordføreren mente, at lifesciencevirksomheder under det her forslag ikke kunne få lån af banker, og det forstår jeg vi er enige om at de selvfølgelig godt kan. Så er der lifesciencevirksomheder eller andre virksomheder, som er afhængige af fossile brændsler af en eller anden slags, men der vil jeg jo igen bare gerne henvise til Det Internationale Energiagentur, ligesom der i vores beslutningsforslag også står:

»IEA slår fast, at de eksisterende felter indeholder tilstrækkeligt med kul, olie og gas til at sikre forsyningen frem mod 2050. Dette gør sig stadig gældende trods forsyningskrise og ambitionen om uafhængighed af russisk gas«. Så der er ikke behov for nyt.

Ordføreren.

Det tager jeg mere som en bemærkning. Men alt andet lige vil jeg også gerne opfordre til – det tænker jeg der her igen er en mulighed for – at man stiller et spørgsmål eller forslag om det til energi- og klimaministeren. For det har jeg simpelt hen ikke nogen jordisk chance for at have styr på. Det håber jeg at der er respekt for.

Tak til fru Charlotte Bagge Hansen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Mette Abildgaard fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Jeg står her på vegne af min kollega fru Helle Bonnesen, som er erhvervsordfører, og som er blevet kaldt til forhandlinger i et ministerium, og vi aftalte, at jeg, hvis talen kom på mellem kl. 11.00 og kl. 12.00, skulle dække ind for hende, hvilket giver mig 1 minut tilbage til at slippe ud af den her sag. Nej, spøg til side.

Tak for ordet, og tak til SF og Enhedslisten for at fremsætte det her beslutningsforslag. Forslaget omhandler jo danske bankers udlån til fossile selskaber, der planlægger nye olie- og gasprojekter, og det er en revideret genfremsættelse af et tidligere forslag. Sidste gang vi behandlede forslaget, stemte vi Konservative nej til det, og det kommer vi også til at gøre den her gang. Forslaget i dag peger på, at formålet jo er at sikre, at finanssektoren ikke understøtter aktiviteter, der er i strid med Det Internationale Energiagenturs anbefaling om at undgå nye fossile projekter, for at begrænse den globale opvarmning. Forbuddet skal gælde udlån til til selskaber, der ekspanderer deres fossile aktiviteter, og dermed bidrage til at reducere finansiel støtte til klimaskadelige projekter.

I Det Konservative Folkeparti er vi enige om, at alle skal bidrage til den grønne omstilling, også den finansielle sektor. Men vi deler ikke troen på, at et dansk forbud er den bedste vej at gå. Beslutningsforslaget dækker jo naturligt nok kun danske banker, og det vil blot betyde, at virksomheder, som har behov for finansiering, vil gå til banker uden for Danmark, og dermed stiller vi danske banker ringere. Hvis det her forslag reelt skulle kunne fungere, ville det skulle gå via EU, så rammevilkårene ville være ens for alle.

Vi mener, at bankerne har ret til selv at bestemme, hvordan de indretter deres forretning, og at bankerne skal have frihed til at foretage egne risikovurderinger, medmindre man internationalt beslutter det anderledes. Dertil kommer, at den ønskede omstilling allerede er i gang. I bemærkningerne nævnes der også et par banker, og samtidig sker det, at mange fossile udbydere har brug for kapital til netop at foretage et skifte imod en mere grøn portefølje. Kræver det en finansiering i processen, ønsker vi ikke at blokere for det.

Endelig spiller det geopolitiske synspunkt også ind for os i Det Konservative Folkeparti. Hvis vi skal være uafhængige af russisk gas, så er det ikke et godt tidspunkt at lukke ned for en finansiering af alternativer. Så en samlet vurdering bliver, at vi Konservative ikke kan støtte en national regulering på det her område. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Den første, der har bedt om ordet, er fru Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti.

Tak. Nu er Parisaftalen jo en FN-aftale, og derfor er hvert land, der er skrevet under, jo også forpligtet på at overholde Parisaftalen og gøre alt, hvad man kan, for, at Parisaftalen bliver overholdt – hvert enkelt land. Og det er jo også derfor, at vi har politikker for hjemlige udledninger, men som min kollega fra Enhedslisten også sagde, er udledninger fra den finansielle sektors investeringer dobbelt så store som de territoriale udledninger.

Kan ordføreren – og det er fint, at ordførerens parti kommer til at stemme nej til det, eller jeg ved ikke, om det er fint, men jeg tager til efterretning, at Konservative kommer til at stemme nej – ikke i det mindste se, at det er lidt spøjst, at man har forpligtet sig til internationale aftaler, som man ikke kan bidrage til at opfylde ved at tillade finansiering til ekspansion?

Ordføreren.

Jeg har siddet og fulgt debatten lidt i dag. Nu står jeg her på vegne af en kollega, så det er bare for at spille med helt åbne kort, men derfor kan vi sagtens tage en god debat; det betyder ikke, at man ikke må stille spørgsmål. Jeg sad bare også, da jeg lyttede tidligere, og overvejede noget. Hvis forslagsstillerne ligesom mener, at et kriterie for, at Danmark kan sige, at vi lever op til vores del af ansvaret, hvilket jeg er enig i vi skal, i forhold til klimaaftalen i Paris, er, at det kræver det her stop for bankerne, vil jeg høre: Hvor mange andre lande har gjort det? Altså, jeg går ud fra, at alle mulige andre lande jo så heller ikke lever op til Parisaftalen, hvis ikke de har indført det her stop.

Nu ved jeg godt, det er mig, der skal svare på spørgsmål her, men jeg tillader mig lige at stille spørgsmålet den anden vej, for der er også et eller andet i forhold til fortolkningen af, hvornår man så lever op til den her aftale.

Spørgeren.

Ja, og det er jo en lille smule elastisk. Det er jo også derfor, at det, når vi taler om en revision af den danske klimalov, er et spørgsmål, om forbrugsaftryk også skal tælle med. Vi har også ofte en diskussion med erhvervsministeren om skibstransportbranchen, altså om, hvor det skal tælle med, og sådan noget. Så det er jo selvfølgelig en løbende diskussion, hvad der er et hjemligt ansvar, hvad der er Danmarks ansvar.

Vi mener jo bare, at når den største bank, Danske Bank – og det vil jeg gerne gentage igen – er gået forrest og har sagt nej til det her og det ikke kan ses på balancen, så bør vi også skabe lige konkurrencevilkår så at sige med de andre banker ved at sige, at det synes vi faktisk ikke at der er nogen der skal gøre.

Ordføreren.

Men Danske Bank har jo netop gjort det her til et konkurrencevilkår. Jeg synes ikke, at vi stiller Danske Bank bedre ved at gå ind og sige, at nu pålægger vi alle det. Jeg synes, det er vidunderligt, at man som forbruger kan vælge at sige, at man gerne vil være kunde i Danske Bank, og man i øvrigt kan vælge investeringsprofiler, hvor man lægger særlig grønne hensyn ind. Der findes også masser af gode produkter der, ved jeg, hos Danske Bank.

Så jeg synes i virkeligheden, det er fint, at bankerne prioriterer det her, men også høster noget anerkendelse, når de ligesom tager skridtet ud og sikrer en handling på det her område.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten.

Tak. Og tak til ordføreren eller til ordførerens vikar for et nuanceret svar. Det er rigtigt, at der ikke er andre lande, der har lavet det her forbud og vedtaget det nationalt. Men det plejer jo ikke at være noget, der holder os tilbage, når det kommer til klimatiltag. Vi går jo glædeligt ud med det, når vi laver en CO2-afgift på landbruget med treparten. Da vi kom ud med klimaloven, var det jo en del af vores kommunikationsmateriale, at vi var de første, der gjorde det, for det er jo dybest set det, der batter, når det gælder klimaet, fordi vi trods alt er et lille land.

Så det er på den baggrund, jeg vil spørge ordføreren: Kunne det ikke være en del af den strategi, som man kan sige at regeringen, men jo også partier rundt om regeringen, også inklusive Enhedslisten, jo er enige i, at det er godt at sende signaler til andre lande om, at vi er villige til at gå forrest, fordi vi trods alt er privilegerede, i forhold til at vise den grønne vej? Og kunne det her ikke bidrage til det, ligesom man har gjort det med den grønne trepart og med klimaloven?

Ordføreren.

Jeg synes, at der kan være masser af eksempler på, at det giver mening, at man går foran i en dansk kontekst. Det har vi Konservative i den grad også været med til at presse på for – i særdeleshed på områder, hvor det også har været med til at give en dansk konkurrencefordel på sigt. Det, at vi har været førende på vind før alle de andre, har da været med til at give en enorm viden og kompetencer i Danmark på det område.

Jeg anerkender sådan set også det dilemma, som ordføreren spurgte den tidligere ordfører til – det her med, at vi laver klimadiplomati, hvor vi appellerer til at stoppe de her investeringer, men må spørge, om vi så ikke gør det selv. Jeg tror bare, at vi er nødt til at se på det her område som noget, der skal reguleres i en højere enhed, end at vi sidder her i Folketinget og tager den slags beslutninger.

Spørgeren.

Tak for det svar. Det bringer mig fint videre til det, jeg også ville spørge om, nemlig om det på baggrund af det, der bliver meldt ud af ordføreren i dag, så er Det Konservative Folkepartis politik, at man vil arbejde for de her ting på EU-niveau. Skulle det komme op på EU-niveau at lave et fælleseuropæisk forbud mod udlån til banker til fossil ekspansion, vil Konservative så arbejde for det og stemme for det i EU?

Ordføreren.

Det er i hvert fald helt klart, at hvis det her skal reguleres, så skal det hellere gøres på EU-niveau end på dansk niveau. Men jeg havde også nogle argumenter i min tale omkring det her med den sikkerhedspolitiske situation, ønsket om uafhængighed i forhold til eksempelvis gassen. Jeg synes, at de sidste år har vist, at vi lever i så usikker en verden, at vi også skal passe på med at låse os selv for fast.

Men mit svar vil være, at skulle det reguleres en dag, så er det en diskussion, der skal tages på europæisk plan.

Tak til fru Mette Abildgaard, Det Konservative Folkeparti. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten.

Det her forslag, som Enhedslisten har fremsat sammen med SF, handler om klima. Det handler om, at vi skal leve op til vores internationale forpligtelser. Det handler om rettidig omhu. Men det handler også om økonomisk ansvarlighed. Vi har ved at tiltræde Parisaftalen med vores klimalov, med den politik, der deles på tværs af Folketingets partier, i hvert fald flertallet af partier, vedtaget, at vejen til en grøn omstilling ikke går gennem, at vi leder efter mere fossilt energi.

Den position forpligter. Den forpligter på den måde, at har man først sagt det, må man som minimum sikre sig, at vi ikke er med til at sikre, at vægtige og meget pengestærke aktører aktivt modarbejder den position. Vi har en international forpligtelse under Parisaftalen til, som jeg også har sagt flere gange tidligere fra min plads, at vende de globale pengestrømme væk fra fossil energi, særligt fossil ekspansion.

Der er ikke nogen af forslagsstillerne her, der står og siger, at vi skal lukke for al olie og gas i morgen. Vi beder som minimum om, at vi ikke udvider produktionen, den fordi den forskningsmæssige konsensus blandt klimaforskere, i FN's Klimapanel og i Det Internationale Energiagentur siger, at hvis vi skal leve op til Parisaftalen, er der ikke noget grundlag for at udvide vores fossile produktion. Hvis man ikke tager det ned og laver konkret politik efter det, er det jo bare en gratis omgang at tage til COP, stå på de bonede gulve og kalde sig et foregangsland, hvis ikke man er villig til at gøre det, det kræver, for at sikre sig, at Danmark, herunder danske virksomheder, ikke bidrager til at grave det hul, som klimakrisen desværre er, større.

Det her forslag er helt basalt en hjælpende hånd til regeringen om, hvordan vi kan komme videre med at realisere vores forpligtelser under Parisaftalen. Danmark har jo allerede gjort ret meget for at sikre, at offentlige penge, offentlige pengestrømme ikke er med til at finansiere fossil ekspansion. Så man er jo med på logikken om, at vi ikke aktivt skal finansiere, at klimakrisen bliver værre.

Hvordan kan det så være, at man er okay med at regulere det i forhold til offentlige finanser, men ikke i forhold til en finanssektor, som tjener rigtig, rigtig mange penge. Jeg er også med på, at der er kunder, som det, hvis det gik helt galt økonomisk for en bank, kunne gå ud over, men det er jo slet ikke dér, vi er. Som det også er blevet fremhævet flere gange, har Danske Bank jo vedtaget den her politik, uden at der har været store alarmerende overskrifter om, at bankkunder må gå fra hus og hjem og alt muligt. Tværtimod går det ganske fremragende.

Jeg har meget, meget svært ved at se – også på baggrund af de input, der er kommet i dag – at det ikke vil være en helt logisk konsekvens af alle de skåltaler, man holder om Danmark som grønt foregangsland, at man er villig til at regulere, at man er villig til at omsætte internationale forpligtelser til konkret politik, og at man tager det her skridt. Det er på ingen måde en hetz mod vores banker eller vores finanssektor.

Vi hylder gerne i Enhedslisten de banker og pensionskasser, der allerede har taget skridtet, og vi lytter også, når de siger, at de synes, at det ville være fordelagtigt økonomisk eller konkurrencemæssigt, at man skabte en mere lige spillebane, så man indskrænkede det her rum, og så man ikke havde den her situation, hvor vi har nogle grønne frontløbere, når det kommer til banker og pensionskasser, og så er der desværre en bund, der halter efter og fortsætte investeringerne. Det ville være fordelagtigt for konkurrencen og for den samlede danske finanssektor, at der kom klare rammer for, hvad man skal udlåne penge til, og hvad man ikke skal udlåne penge til, så der ikke er den her polarisering, som man kan sige, og at vi skabte en mere sammenhængende sektor og et mere sammenhængende investeringsunivers.

Det var i hvert fald mine ord om, hvorfor jeg synes, at forslaget klimapolitisk giver mening, men hvorfor det egentlig også ville være et udtryk for sund fornuft, rettidig omhu og egentlig også for at tage ansvar for, at danske bankkunders penge ikke bliver investeret i en industri, som vi jo også ofte hører regeringsrepræsentanter sige ikke er en del af fremtiden.

Tak til fru Leila Stockmarr for talen. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak. Den næste ordfører i rækken er hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Gud er død, er der engang en klog mand, der har sagt. Men så er det jo godt, at venstrefløjen har fundet en ny religion med egne præster og profeter og skriftsteder, klimareligionen, der skal underkaste os alle sammen, vores bønder, tage vores flyrejser fra os, lukke vores industri ned, tage vores biler fra os, og nu skal det så også gå ud over bankerne og de muligheder, der så er for at finansiere muligheden for, at man også i fremtiden kan have fossile redskaber, hvilket selvfølgelig er fuldstændig afgørende for, at vi kan have et samfund, der hænger sammen. Klimadebatten er fuldstændig overgearet, den er simpelt hen kører totalt af sporet, og den mangler enhver form for realisme, og desværre mangler den også enhver form for sund fornuft og en afkølet tilgang til, hvordan vi bedst muligt håndterer det her vigtige spørgsmål. Og det gør vi selvfølgelig igennem forskning, og det gør vi med kernekraft. Vi gør det ikke med selvpineri og en eller anden ny religion, som man er ved at danne. Det har vi ikke lyst til at være en del af.

Sagen er jo, at også i fremtiden får vi brug for masser af olie og masser af gas. Globalt vil energiforbruget være stigende de kommende år, udviklingen af AI, kunstig intelligens, kommer til at sætte nogle helt andre rammer for, hvor stort et energiforbrug menneskeheden kommer til at efterspørge. Det kan altså ikke være nogen mål, vi når med vindmøller og solceller eller ved at spise salatblade alle sammen. Der skal rigtige ting til, der skal hentes rigtig energi op af jorden, og man vil også i fremtiden have brug for olie og gas, fossile brændsler, ikke bare som energiforsyning, men også til alt det, som det indgår i i industrien, og derfor kan jeg på vegne af Dansk Folkeparti med fornøjelse afslå det her beslutningsforslag, som vi kommer til at stemme imod. Men tak for at fremsætte det. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og så går vi videre til den næste, og det er fru Karin Liltorp fra Alternativet. Velkommen.

Tak for ordet. Jeg kan starte med konklusionen: Det her er noget, Alternativet selv har kæmpet meget for, så vi støtter beslutningsforslaget. Vi ser det som et helt nødvendigt og konsekvent skridt, hvis vi vil tage vores klimamål, vores internationale forpligtelser alvorligt. Kun olie og gas står stadig væk for 75 pct. af verdens drivhusgasudledninger, og vi ved, at hvis vi fortsætter med at investere i nye olie- og gasfelter, nye kulminer og kulkraftværker, som beslutningsforslaget præcis adresserer, ja, så overskrider vi med sikkerhed Parisaftalens målsætninger om at holde den globale opvarmning på under halvanden grad.

Vi har i Danmark skrevet under på Parisaftalen. Vi har forpligtet os på at vende pengestrømmene væk fra de fossile investeringer og over i bæredygtige løsninger, men det gør vi ikke, hvis vi ikke også stiller krav til den finansielle sektor. Banker har i dag en kolossal rolle i, hvor kapitalen strømmer hen og dermed også i, hvordan den grønne omstilling reelt forløber. Derfor er vi glade for beslutningsforslaget om at pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag, der forbyder bankers udlån og refinansiering til fossile selskaber, der udvider deres fossile forretning. Som det allerede er blevet sagt, er nogle danske banker gået forrest, og de har allerede taget ansvar og indført politikker, der stopper for udlån til nye fossile projekter, bl.a. Danske Bank. Men der er andre, der bestemt ikke er gået samme vej, som stadig væk bliver ved med at låne penge ud til meget sorte virksomheder, vel vidende at det direkte modarbejder vores klimaambitioner.

I Alternativet mener vi, at det ikke kan være rigtigt, at vi hver især bliver pålagt at tage et væld af daglige klimavalg. Vi skal sortere vores affald i plastik, metal, glas og madaffald, vi skal skifte pærer til de mest energivenlige, vi skal sætte varmepumper op, købe økologisk, vælge offentlig transport og droppe flyrejser, alt imens vores bank investerer milliarder i et olieselskab, hvis planlagte projekter vil udlede CO2 mange gange Danmarks samlede årlige udledninger. Det giver simpelt hen ikke mening. Vi ser forslaget som rettidig omhu. Ifølge Danmarks Nationalbank risikerer bankerne store tab på såkaldte strandede aktiviteter, altså fossile ressourcer, der pludselig mister værdi i takt med den globale omstilling. Så det her er altså ikke kun et klimaspørgsmål, det er også sund fornuft i den finansielle sektor.

Et udlånsforbud vil ikke have nævneværdige konsekvenser for dansk erhvervsliv, da ingen danske selskaber er i gang med den form for fossil ekspansion, men til gengæld vil det sende et tydeligt signal om, at Danmark tager ansvar, Danmark viser, at handling følger ord, og vi kunne også på den måde blive et foregangsland for bæredygtig finans. Derfor støtter vi beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Jeg vil bare sige tak for talen og tak for støtten og tak til Alternativet for jeres meget, meget store arbejde i forhold til den grønne omstilling.

Ordføreren.

Tak for anerkendelsen, og i lige måde.

Vi siger tak til ordføreren, og så går vi til ordføreren for forslagsstillerne. Det er fru Lisbeth Bech-Nielsen fra SF. Velkommen.

Mange tak. På vegne af fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten og mig selv fra SF vil jeg gerne sige tak for debatten i dag. Da det er en genfremsættelse af et tidligere forslag, tror jeg ikke nogen af os er overraskede over debatten eller konklusionerne fra de forskellige partier. Men på trods af min manglende overraskelse synes jeg stadig væk, at argumenterne mangler en vis logik. Medmindre – og det skulle jeg måske faktisk have spurgt DF's ordfører om – man ikke støtter op om Parisaftalen, synes jeg simpelt hen, argumenterne ingen mening har. Det er klart, at hvis man slet ikke støtter op om Parisaftalen, er det en anden sag, men det har jeg ikke hørt nogen partier sige. Så hvis man støtter op om Parisaftalen og man har Det Internationale Energiagentur, der siger, at man ikke kan leve op til Parisaftalen med ekspansion, så giver det jo ikke nogen mening, at danske banker og finansielle institutter må yde lån til noget, der er fuldstændig kontra i forhold til dansk politik og Danmarks internationale forpligtelser. Det giver ingen mening.

Jeg vil gerne endnu en gang også rette en tak til en bank, som jeg i andre henseender af og til kritiserer, nemlig Danske Bank, for på det her område at have været fuldstændig i front. Det betyder noget, specielt når det er en bank af den størrelse, og det synes jeg man skal anerkende.

Når jeg nævner, hvem der gør det utrolig godt, synes jeg også, at det også er værd at nævne Jyske Bank, som fuldstændig uden blusel leverer et meget, meget stort lån til TotalEnergies til fossil ekspansion, som er fuldstændig ødelæggende i forhold til de kollektive forsøg på at gøre noget ved vores klimaforandringer.

Historiebøgerne vil jo beskrive de her år, hvor ingen har kunnet sige, at vi ikke vidste, hvad der ville ske. Det er krystalklart, hvad der kommer til at ske, og det er krystalklart, at det er hvert eneste lands opgave at gøre sit for at bremse de allerværste konsekvenser af klimaforandringerne. Vi kommer til at få klimaforandringer. Vi kan se dem allerede nu. Og specielt når man kigger på tallene og kan se, at de banker, der er gået væk fra fossile investeringer og udlån, ikke kan se det på bundlinjen – tværtimod, og når man kan se på det amerikanske S&P Index, at fossile investeringer klarer sig dårligere end alle andre, så er der ingen argumenter for ikke at flytte sine udlån andre steder hen. Derfor undrer det mig såre, specielt når man kunne sikre sin konkurrence blandt danske virksomheder. Så alle skal gøre det, som Danmarks største bank allerede gør. Man skal heller ikke med danske penge eller penge hjemmehørende i danske institutter understøtte udenlandske selskaber, som forårsager forurening, og som laver fossil ekspansion i strid med Parisaftalen og gør det sværere for danske virksomheder så at bidrage til en grøn omstilling. Det giver ingen mening.

Om lidt skal vi diskutere ikke bare lån, men også investeringer. Det er jo den bredere finanssektor, og det vil min kollega fru Leila Stockmarr komme op og argumentere for, og desværre bliver konklusionen jo nok ikke meget anderledes. Men jeg vil dog nævne heroppefra, at ud over en stor tak til Alternativet for støtten har Radikale Venstre også meddelt, at de støtter det her forslag. Det sætter en klar skillelinje blandt de danske partier mellem, hvem der vil gøre noget ved den grønne omstilling, og hvem der i virkeligheden ikke vil.

Det, der undrer mig, bare for understrege det endnu en gang, er, at det er omkostningsfrit. Der er ingen virksomheder, der er ingen banker, og der er ingen bankkunder, som vil tabe på det her. Det er så underligt. Men vi ville leve op til, at Danmark i hvert fald ikke skal bidrage til at finansiere fossil ekspansion. I det billede, som Det Internationale Energiagentur maler, siger de endda, at selv kendte, eksisterende kilder er nok til at dække forbruget frem mod 2050, også efter Ruslands invasion af Ukraine. Og vi har endda en dansk EU-kommissær, som siger: Vi har brug for rigtig mange investeringer i grønne teknologier; grønne investeringer for at blive fri af Putins gas; vi har brug for 4.000 mia. kr. i investeringer, og rigtig meget af det skal være private penge. Det undrer mig, at man heller ikke dér kan se, at det giver mening at være med til at flytte.

For som min kollega fra Enhedslisten sagde: Det her handler kun om at have lidt investeringspyntegrønt, hvis man samtidig har rigtig mange sorte investeringer. Det vigtigste er at stoppe de sorte investeringer. De grønne investeringer er blevet en god forretning. Vi skal fortsat investere i dem. Men man kan ikke bare have lidt pyntegrønt i sin investeringsportefølje og så også lukke øjnene for de sorte, ødelæggende investeringer. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra fru Karin Liltorp.

Tak for en rigtig god tale med masser af perspektiver. Jeg vil sige, at jeg overhovedet ikke er i tvivl om, at vi her har en ordfører med et kæmpestort grønt hjerte, og jeg håber også, at ordføreren kan se, at det her spørgsmål måske bliver stillet med et glimt i øjet.

Jeg vil høre, hvordan det er at være sådan en ambitiøs grøn ordfører, der er forslagsstiller til et supergodt forslag, og så samtidig være medlem af et parti, der nogle gange er med på nogle rigtig sorte aftaler. Her tænker jeg bl.a. på Nordsøaftalen, hvor vi accepterer, at vi bliver ved med at pumpe en masse olie op fra undergrunden. Er det et svært dilemma at være i, når man nu gerne vil det rigtige?

Ordføreren.

Jeg synes da, at Nordsøaftalen havde masser af dilemmaer, men når det endte, som det gjorde, i forhold til om olien kom fra Danmark eller fra andre lande, så står jeg fuldstændig på mål for det.

Det, som vi i SF jo har sagt, vi ikke må eller skal, er ekspansion, dvs. at have nye oliefelter, og at vi heller ikke synes, at der skal være danske finansieringskroner til at understøtte det.

Igen vil jeg sige, at jeg synes, det vægtige argument i den her diskussion, som alle partier, der siger, de elsker olie og gas, burde kunne være med på, jo er, at de eksisterende kilder kan dække forbruget frem til 2050, selv i den forfærdelige situation, hvor Rusland har angrebet Ukraine. Det er derfor, jeg synes, at vores forslag virkelig bare burde være nemt at stemme for.

Spørgeren.

Som jeg ser det, er der jo desværre en risiko for, at Nordsøaftalen er med til at fremme ekspansionen. Man forventer stadig væk en stigning i andelen af olie, der bliver trukket op fra jorden, indtil 2028. Jeg går ud fra, at det også kan gøre ondt i ordførerens hjerte.

Har ordføreren nogen idé om, om vi kan gøre et eller andet for at bremse den udvikling? Jeg er med på, at nu er I med på aftalen, men kunne man gøre noget for at stoppe den udvikling?

Ordføreren.

Jeg håber også bare, at spørgeren kan huske situationen før den politik, der nu er bredt anerkendt, hvor vi ligesom sagde, at der skal være et stop i Nordsøen og vi ikke skal have ekspansion i Nordsøen.

I dag tænker vi måske på det som noget, de fleste partier egentlig er enige om, men da det blev vedtaget under, jeg tror, det var den tidligere socialdemokratiske etpartiregering, var det jo et nybrud, at vi sagde: Nu er det nok; nu skal vi ikke have nye felter.

Hr. Peter Kofod.

Tak for det. Det er jo ikke et spørgsmål om, om der skal udvindes olie og gas de næste 20-50-100 år, måske endda endnu længere ud i fremtiden, for der vil i hvert fald i mange generationer ud i fremtiden være en global efterspørgsel på fossile produkter.

Det, der jo er spørgsmålet og det spørgsmål, som vi skal besvare, er, hvor den udvinding af fossile produkter skal ske henne. Vil vi sige, at vi skal tage de store naturlige ressourcer, som f.eks. Danmark råder over, i brug og gøre danskerne rige undervejs, eller det er i hvert fald et meget stort supplement til den rigdom, der er i Danmark, og producere det selv og tage ansvar for, at det foregår på en ordentlig måde? Det kræver selvfølgelig også, at den finansielle sektor har lov til at understøtte det, og det er derfor, vi har et frit marked, hvor nogle banker siger, at de gerne vil, og så er der nogle, der – som dem, ordføreren nævnte, Danske Bank – siger: Vores forretningsmodel er skruet sammen på en anden måde.

Skal vi egentlig blande os i det som politikere? Er det ikke er meget bedre, at vi har en situation, hvor det her kan ske i Danmark og det ikke skal ske i Saudi-Arabien eller i Kina eller i Venezuela eller i andre lande, hvor miljøforholdene ikke er i orden, arbejdsforholdene ikke er i orden, og mennesker har det skidt?

Tak! Ordføreren.

Det var til dels også derfor, SF gik med i Nordsøaftalen: Det var for både at være med til at arbejde for de forbedringer, der er, men også for ligesom at sige, at hvis der er en efterspørgsel efter olie til en vis grad, er det bedre, at det er dansk, end det er saudiarabisk.

Men det springende punkt her er, at vi ikke kan ekspandere. Vi kan ikke lede efter nye kulforekomster, efter ny olie og gas ud over de eksisterende kilder, for så kan vi ikke leve op til Parisaftalen. Det er jo ikke bare en eller anden bureaukratisk aftale; det er jo grundessensen i, at vi ikke når til tipping point – undskyld, formand, jeg ved simpelt hen ikke, hvad det hedder på dansk – at vi ikke får nogle af de her mekanismer, hvor vores klima går fuldstændig amok. Vi ser jo allerede konsekvenserne, og derfor er det ikke bare en anden aftale og et stykke papir. Det er fuldstændig grundlæggende, at vi overholder Parisaftalen.

Spørgeren.

Men kort og terræn skal jo nogenlunde passe sammen. Der må man bare sige, at terrænet altså har forandret sig, siden Rusland væltede ind i Ukraine. Der er vi bare i en ny situation, hvor vi ikke kan blive ved med at bruge russisk gas, og det gør vi så alligevel. Så er spørgsmålet, om det ikke ville være meget bedre, at vi hev det op i Danmark, eller man hev det op i andre lande tæt på os. Hvis man skulle gøre det – hvis man sagde, at det var det, man kastede sig ud i – ville det også kræve en eller anden ekspansion. Jeg vil da meget hellere købe gassen i Europa eller producere det selv, end jeg vil have det af Putin eller alle mulige sheiker i Mellemøsten eller diktaturregimer rundtomkring. Hvorfor vil SF ikke det?

Ordføreren.

Selv Angela Merkel anerkendte jo, at det var et historisk svigt, at hun i de 16 år, hun var kansler i Tyskland, ikke fik fravænnet Tyskland fra den dybe, dybe afhængighed af russisk olie og gas, specielt gas, og at man ligesom bare sov en tornerosesøvn i stedet for at få ændret sit energimiks. Det var jo det grundlæggende svigt. Tyskland er jo virkelig motoren i den europæiske afhængighed af russisk gas, og derfor skal vi væk fra det og have investeret i de grønne teknologier.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.