Det næste punkt på dagsordenen er:

28) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 144:

Forslag til folketingsbeslutning om at indføre et forbud mod finanssektorens investeringer i fossile selskaber, der ekspanderer.

Af Leila Stockmarr (EL) og Lisbeth Bech-Nielsen (SF) m.fl.

(Fremsættelse 27.02.2025).

Jeg kan se, at ordføreren for forslagsstillerne, fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten, allerede står klar for at begrunde forslaget. Værsgo.

Tak. Jeg vil gøre det kort. Jeg kommer her med en god nyhed, for hvis man ikke var helt klar til at stemme ja til det forrige forslag, har man her muligheden for at sige ja til et forslag, som vil ramme endnu mere bredt og skabe endnu bedre vilkår for den grønne omstilling.

Med det her udvider vi, SF og Enhedslisten, paletten i forhold til at regulere finanssektoren i en grønnere retning ved at fremsætte et nyt forslag, som, så vidt jeg ved, ikke har været fremsat i Folketinget før. Det handler om at lave et reelt forbud mod investeringer i fossil ekspansion. Hvor vi før talte om bankers udlån, er det her en udvidelse af paletten, så et forbud mod direkte investeringer i og at skabe gunstige vilkår for virksomheder uden for Danmark, der aktivt underminerer Parisaftalen, ikke kun vil gælde banker, men også vil gælde pensionskasser.

Det er et stort problem. Der sker gode ting i den danske finanssektor, men der sker ikke nok. Danske pensionskasser har sammenlagt omkring 20 mia. kr. investeret i selskaber, der ekspanderer fossilt. Mange af pengene går tilbage til medlemmerne af pensionskasserne, men der er ikke nogen evidens for, at investeringer i en grøn portefølje eller som minimum, at man afholder sig fra at investere i fossil ekspansion, vil have betydning for det afkast, pensionskunderne får.

Så vi har fremsat det her forslag, fordi vi simpelt hen ikke mener, at det er meningsfuldt, at danske pensionskunders opsparing går til at underminere den fremtid, som de her kunder faktisk sparer op til at skulle leve et godt liv i, når de får brug for deres pension. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Jeg kan se, at der er en, der ønsker at stille spørgsmål, men det kan man ikke under begrundelsen. Ordføreren kommer på senere, og så har man mulighed for at stille spørgsmål der.

Forhandlingen er hermed åbnet. Den første, der får ordet, er erhvervsministeren. Velkommen.

Tak for det, formand. Som det er sagt, skal vi nu behandle beslutningsforslag B 144, som jo er fremsat af Enhedslisten og SF. Enhedslisten og SF ønsker så at forbyde banker og pensionskasser at investere i selskaber, der udvider deres fossile aktiviteter, som det hedder. Forslagsstillerne mener, at danske banker og pensionskasser ikke bør finansiere virksomheder, der fortsat ekspanderer inden for fossile energikilder, da det ikke er foreneligt med Parisaftalens målsætninger. Forslaget ligner det, vi behandlede før, men her taler vi så blot om investeringer og ikke om udlån. Argumenterne mod forslaget ligner derfor også hinanden, og det skal jeg starte med at beklage, men de skal jo fremføres.

Regeringen deler ambitionen om, at vi skal have speedet den grønne omstilling op, og vi er enige i, at finansielle institutioner her spiller en vigtig rolle, f.eks. ved at mobilisere kapital ind i en mere grøn retning. Derfor skal vores regulering, altså de regler, vi så at sige har, naturligvis også arbejde i den rigtige retning, og det gør flere af vores regler allerede. F.eks. siger reglerne, at banker skal tage højde for bæredygtigheds- og klimarisici i deres kreditgivning. Det er også sådan, at banker skal have retningslinjer for, hvilke bæredygtighedsrisici de ønsker at påtage sig; det siger ledelsesbekendtgørelsen. Men regeringen mener ikke, at SF og Enhedslistens forslag vil arbejde i den rigtige retning.

Et nationalt forbud mod investeringer i fossile selskaber vil med stor sandsynlighed ikke kunne stilles som krav til finansielle virksomheder fra andre EU-lande, der jo altså også opererer i Danmark. Så længe reguleringen ikke er forankret i fælles EU-lovgivning, vil det have en begrænset effekt. Potentielt vil det skade konkurrencen for danske virksomheder. Derfor mener regeringen, at den bedste vej er at arbejde for fælles EU-regler på området; ens spilleregler på tværs af medlemslandene er nødvendige for en reel, effektiv og retfærdig grøn omstilling.

Endelig risikerer beslutningsforslaget at bremse danske virksomheders grønne transformation, altså forandring, om man vil, f.eks. i de tilfælde, hvor virksomheder med fossile forretninger opkøbes med henblik på at gennemføre en grøn transformation af den opkøbte virksomhed. Bliver det her beslutningsforslag til virkelighed, ja, så kan sådan en investering være umulig at foretage, da virksomheden ikke kan få finansiering hertil. Problemet med forslaget er jo bare, at man kan gå over på den anden side af gaden, hvor der er en udenlandsk bank, og det vil stille den danske bank konkurrencemæssigt dårligt. Det vil skade danske arbejdspladser, og det vil skade den grønne omstilling. Derfor kan vi ikke støtte forslaget.

Tak til ministeren. Der er nogle korte bemærkninger. Den første er til hr. Peter Kofod.

Tak for det, og tak for ministerens tale. Jeg synes, at det forslag, vi behandler nu, og også det forrige, er et meget godt eksempel på, hvorfor man rent ud sagt ikke kan bruge venstrefløjen til særlig meget. Der vil jeg da bare minde regeringen om det, som jeg håber ministeren godt ved, nemlig at når man skal bruge 90 mandater – måske lidt mere end det, regeringen råder over – kan man jo i sager som den her altid kontakte Dansk Folkeparti for at opnå et resultat, der er til glæde for fædrelandet. Det vil jeg bare minde ministeren om.

Ministeren.

Jeg siger tak.

Så er den næste fru Leila Stockmarr.

Tak, og tak til ministeren. Den her debat bliver jo meget teknisk og sådan lidt djøfagtig, og det er vi også selv skyld i, vil jeg gerne tage på mig. Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge ministeren sådan lidt mere om en konkret sag i forhold til det her forslag. Danmarks største kommercielle pensionskasse, PFA, har investeret 1,3 mia. kr. i TotalEnergies. TotalEnergies er en af de største fossile virksomheder, der ekspanderer globalt og tjener milliarder til sine aktionærer. TotalEnergies er i øjeblikket i gang med at bygge verdens største opvarmede olierørledning, der går hele vejen igennem Uganda, og de klimaaktivister, der protesterer mod olierørledningen, bliver jaget på flugt, tortureret og sat i fængsel. De bliver tvunget til at flygte fra deres land. Mener ministeren, at det er forsvarligt, at en stor førende pensionskasse som PFA direkte giver en økonomisk saltvandsindsprøjtning til TotalEnergies, der gennemfører aktiviteter, der underminerer ikke kun vores klima, men også menneskerettighederne i et land som Uganda?

Ministeren.

Det skal jeg ikke forholde mig til, men jeg kan sige, at TotalEnergies har fået tildelt licenser til at lagre CO2 ude i Nordsøen, og det er måske et ganske godt eksempel på, at verden ikke er så sort-hvid, som spørgeren nu her og ofte ser på den som værende. Det her med, at TotalEnergies som selskab også er aktive eksempelvis inden for CO2-lagring, er jo et ganske godt bevis for, at selskaber har forskellige aktiviteter, og TotalEnergies er her i Nordsøen klar til at tage et ansvar for at lagre CO2. Vi har jo i fællesskab lavet en endog meget stor aftale om CO2-lagring, og det var da min opfattelse, at det skulle være et af de næste skridt i den grønne omstilling i Danmark. Men det kan være, at jeg har misforstået Enhedslistens indstilling til den aftale.

Spørgeren.

Jeg synes egentlig, at det er ret vildt, at ministeren ikke vil forholde sig til den konkrete sag, jeg fremførte. Sagens essens er jo, hvad de her investeringer, som danske pensionskasser, i det her tilfælde PFA, og andre foretager, har af konsekvenser for mennesker og for vores klima. Det er det, det her forslag handler om, og jeg beder ministeren forholde sig til den investeringsstrategi, som Danmarks største pensionskasse har valgt. I dag har vi en tilhører her i Folketingssalen, der er flygtet fra Uganda på grund af den undertrykkelse, som han som klimaaktivist har mødt, fordi han har kæmpet imod den her olierørledning. Human Rights Watch har bredt dokumenteret den undertrykkelse, der sker. Det er TotalEnergies, der har entreprisen på det og hiver olie ud af Afrika. Hvad mener ministeren om det?

Ministeren.

Jeg har meget stor forståelse for civilsamfundsaktiviteter og enkelte aktivisters engagement i at sikre klimafremgang og grøn omstilling. Der er ingen som helst tvivl om den sag, men det er jo ikke rimeligt, at spørgeren stiller mig et spørgsmål om en konkret sag – det er første gang, jeg hører om den – og så på den måde forsøger at skyde mig ting i skoene om en manglende forståelse for klimaomstilling og menneskerettigheder og alt muligt andet. Det er simpelt hen ikke en rimelig måde at diskutere på, bare for sige det, som det er.

Den næste er fru Lisbeth Bech Nielsen.

Så vil jeg gerne stille et lidt mere overordnet spørgsmål til ministeren. Er det rimeligt, at danske investeringskroner bliver brugt til fossil ekspansion, der går imod Parisaftalen, i et fattigt land, hvor lokalbefolkningen kæmper med næb og klør mod en olierørledning, som de mener vil ødelægge deres lokalsamfund og deres miljø, og som på ingen måde kommer dem til gavn, heller ikke i økonomiske termer?

Ministeren.

Jeg synes, vi skal gøre, hvad vi kan, for at sikre, at vi har regler for vores finansielle institutioner, som er klare, herunder pensionskassernes rammer for grønne investeringer. Det er derfor, vi har vedtaget en hel række af temmelig omfattende lovgivninger i EU, som er med til at sikre rammerne for det. De konkrete sager har jeg svært ved at forholde mig til, og det er derfor, jeg svarer, som jeg svarer.

Helt grundlæggende er mit synspunkt jo det, at også vores pensionskasser skal gøre, hvad de kan for at tage et ansvar for den grønne omstilling. Det er der mange af dem, der gør, og det gør den pågældende pensionskasse i øvrigt også i mange andre sammenhænge. Men den konkrete sag har jeg lidt svært ved at forholde mig til, da det er første gang, jeg hører om den.

Spørgeren.

Klimarådet har i 2022 konkluderet, at der er behov for, at regeringen, og jeg citerer, gør en større indsats for at etablere rammebetingelser, der kan begrænse de sorte investeringer, fremfor kun at have fokus på de grønne investeringer.

Hvorfor er der overhovedet nationale klimapartnerskaber i Danmark med den finansielle sektor, hvis det ikke er, fordi de skal levere et bidrag til ikke at finansiere klimaskadelig ekspansion?

Ministeren.

Fordi det handler om, at vi skal sikre, at også den finansielle sektor har fokus på værdien af både at sikre rammer for investorer, der gerne vil investere grønt, og også for, at deres egne investeringer trækker i en grøn retning. Man kan gå ind og læse arbejdsgrundlaget for det grønne klimapartnerskab på det finansielle område, og i forhold til at læse det papir, tror jeg, hvis jeg skal være helt ærlig, at det er svært at finde et europæisk land, der er mere ambitiøst, med hensyn hvordan den finansielle skal udvikle sig i en grøn retning, så jeg har intet problem med det arbejde. Tværtimod bidrager det til, at den finansielle indstri kan blive mere grøn.

Tak til ministeren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Vi går til ordførerrækken, og den første er hr. Kim Aas fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet, formand. Vi behandler i dag forslag B 144, som er fremsat af Enhedslisten og SF, og det handler om et forbud mod, at danske banker og pensionskasser investerer i selskaber, der udvider deres aktiviteter inden for fossile brændsler. Der er en klar relation mellem det beslutningsforslag, vi netop har behandlet, så lad mig sige nogle ting igen.

Jeg starter gerne med at anerkende grundtanken bag forslaget, for der er ingen tvivl om, at vi har travlt, hvis vi skal nå målene i Parisaftalen og sikre en ansvarlig og grøn omstilling både nationalt og globalt. Det kræver, at vi får omlagt investeringer og kapitalstrømme i en grønnere retning, og her spiller den finansielle sektor selvfølgelig en vigtig rolle. Det er vi i Socialdemokratiet fuldstændig enige i.

Men vi er samtidig nødt til at sikre, at de tiltag, vi sætter i gang, faktisk virker og ikke ender med at give bagslag. Et nationalt forbud, som det foreslås her i B 144, vil have en meget begrænset effekt i praksis, fordi vi ikke kan pålægge udenlandske finansielle virksomheder, der opererer i Danmark, et sådant forbud.

Det kan betyde, at de danske aktører stilles dårligere, uden at vi opnår den ønskede klimaeffekt. Vi risikerer også at gøre det sværere for virksomheder, der faktisk forsøger at transformere sig i en grøn retning, eksempelvis ved at opkøbe fossile aktiviteter med henblik på at omstille dem. Derfor mener vi, at den rigtige vej er at arbejde med fælles europæisk regulering. Grøn omstilling kender ikke landegrænser, og vi ser kun en reel effekt, når spillereglerne er de samme på tværs af EU.

Det er også værd at nævne, at vi i forvejen har en regulering på området. Finansielle institutioner er allerede forpligtet til at tage højde for bæredygtigheds- og klimarisici i deres investeringer og udlån. Det skal vi selvfølgelig arbejde videre på og ikke spænde ben for.

Så lad mig slå fast, at Socialdemokratiet deler ambitionen om en hurtig, mere retfærdig og grøn omstilling. Men vi mener ikke, at vejen frem går gennem isolerede, nationale forbud. Vi skal arbejde for en stærkere og mere nuanceret og ensartet EU-regulering, og vi skal understøtte den grønne omstilling, ikke gøre den sværere.

Derfor kan Socialdemokratiet ikke støtte beslutningsforslaget. Jeg skulle sige fra Moderaterne, som desværre var nødt til at gå til noget andet, at de heller ikke kan støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste, og det er fru Louise Schack Elholm fra Venstre. Velkommen.

Tak for det, og tak for ordet. Vi har netop behandlet B 143, som var et forslag om at forbyde bankers udlån til selskaber, der udbyder deres fossile aktiviteter. Nu står vi med B 144, som i praksis har samme sigte, blot med fokus på investeringer, altså endnu et forslag, der forsøger at regulere den danske finanssektor nationalt uden for EU's rammer. Venstre deler ønsket om grøn omstilling, men vi støtter ikke dette forslag, og vi har tre grunde herfor.

For det første vil et nationalt forbud have begrænset effekt. Uden fælles EU-regler vil investeringerne blot flytte til aktører i andre lande. Det skader dansk konkurrenceevne, og det skader ikke mindst klimaet.

For det andet er den finansielle sektor allerede i gang. Flere banker og pensionsselskaber har frivilligt fremmet deres investeringspolitikker. 80 pct. af alle pengeinstitutter har et mål for, hvor meget de vil have af klimareduktion i deres investeringer. Vi skal støtte den udvikling og ikke undergrave den med rigid lovgivning.

For det tredje risikerer forslaget faktisk at spænde ben for den grønne omstilling. Mange virksomheder med fossile aktiviteter er i gang med at omlægge deres forretning, og det kræver adgang til kapital.

Hvis vi forbyder investeringer i disse virksomheder, risikerer vi at gøre det umuligt at finansiere netop den transformation, som vi ønsker. Det giver ikke nogen mening at blokere for grønne fremskridt under dække af grønne intentioner. Derfor stemmer Venstre imod. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så den næste er fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Som det også lige er blevet nævnt, er det her beslutningsforslag jo i stil med B 143 om bankernes udlån, som vi lige har behandlet.

I Danmarksdemokraterne mener vi ikke, at det er statens opgave at diktere, at pensionsselskaber ikke må investere i olie- og gasselskaber. Det underminerer den frie markedsøkonomi og risikere at føre til en glidebane, hvor politiske prioriteringer får forrang over for investeringsmæssig sund fornuft.

Som forslagsstillerne selv peger på, er der allerede sket en bevægelse i finanssektoren, hvor banker og pensionsselskaber indgår klimapartnerskaber for at fremme grønne investeringer. Vi er helt trygge ved, at branchen selv kan vurdere, hvornår det ikke længere giver mening at investere i fossile selskaber set ud fra et forretningsmæssigt synspunkt.

Der er også et hensyn til danskerne selv. For rigtig mange mennesker er deres pensionsopsparing deres vigtigste økonomiske sikkerhedsnet. Hvis vi begynder at politisere investeringerne, risikerer vi at svække afkastet, ikke nødvendigvis i morgen, men over tid. Det rammer ikke samfundets rigeste, men det rammer den almindelige lønmodtager, som forventer, at hans eller hendes pension behandles professionelt og ikke ideologisk. Så i Danmarksdemokraterne støtter vi ikke beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren fra Danmarksdemokraterne. Næste i talerrækken er fru Lisbeth Bech Nielsen fra Socialistisk Folkeparti.

Det er rigtigt, at SF og Enhedslistens to forslag minder om hinanden, men der er alligevel en substantiel forskel. Det første, som vi netop har behandlet, handler om bankernes udlån til fossil ekspansion, altså fossile aktiviteter, som de facto går imod Parisaftalen, jævnfør Det Internationale Energiagenturs vurderinger. Det her forslag handler om den finansielle sektor bredere set, og de investeringer, som f.eks. pensionskasser foretager. Og der er meget stor forskel på danske pensionskasser, i forhold til hvordan de investerer.

Den gode nyhed er jo, at nogle af de pensionskasser, som enten ikke har foretaget investeringer, eller er stoppet med at foretage investeringer i fossil ekspansion, ikke har kunnet mærke det på bundlinjen. Så kan man selvfølgelig spørge sig selv: Hvorfor er der så stadig væk pensionskasser, som har milliarder af kroner i investeringer til fossil ekspansion? Og det er jo et godt spørgsmål, specielt når der er rigtig mange internationale analytikere, der påpeger de finansielle og økonomiske risici ved såkaldt strandede aktiver, altså at man har aktiver, aktier eller værdipapirer eller andet, som bliver værdiløse.

Der er et studie, der er blevet beskrevet i avisen The Guardian i 2021, som viser, at halvdelen af verdens fossile aktiver risikerer at blive værdiløse i 2036; det er altså kun om 11 år. Derfor handler det her forslag jo først og fremmest om, hvad vi kan gøre i forhold til den grønne omstilling og bekæmpe klimakrisen, men også, ligesom andre forslag vi har haft i salen, om at begrænse de finansielle risici, der er ved, at vi har en stor del af verdens økonomiske værdi bundet op på aktiver, som kan briste i en boble eller blive værdiløse inden for det næste årti.

Det er en også økonomisk katastrofe, vi nok ikke kan forestille os omfanget af, så også af den grund er det afgørende, at vi får flyttet de mange, mange pensionsmilliarder væk herfra.

Igen vil jeg påpege, ligesom ved det foregående forslag, at det undrer mig, at man selv med de partipolitiske forskelle, vi har i forhold til klimapolitik, ikke kan understøtte forslag, som handler om at holde op med at finansiere, altså gennem investeringer eller udlån, aktiviteter, der går imod Parisaftalen. Det er noget, jeg simpelt hen ikke forstår, og jeg bliver nødt til at gentage det: Jeg forstår det ikke!

Danmark har forpligtet sig på Parisaftalen. Vi har en klimalov. Det Internationale Energiagentur siger, at fossil ekspansion de facto vil gå imod Parisaftalen. Hvorfor bliver vi ved med at tillade noget, som vi lovgivningsmæssigt og aftalemæssigt har forpligtet os på at forhindre? Det giver simpelt hen ikke mening.

På andre områder ville vi selvfølgelig ikke tillade pensionskasser, finansielle institutter og banker, at finansiere noget, der var ulovligt. Men fordi det her ikke er noget, vi definerer på den måde – det er bare en international aftale, Parisaftalen, som åbenbart ikke er mere værd i mange partiers øjne – så kan man godt med åbne øjne gå imod det og finansiere aktiviteter, som ikke kan foretages inden for de rammer, der er sat op i Parisaftalen. Og det er ikke noget, vi siger; det er Det Internationale Energiagentur.

Vi ved også, at verdens kendte reserver af kul, olie og gas osv. er rigeligt til det forbrug, vi har, altså til legoklodser, til benzinbiler og til alt muligt andet, endda i den forfærdelige situation, at Rusland har angrebet Ukraine. Og selv på den baggrund siger Det Internationale Energiagentur: Vi har rigeligt i de eksisterende kilder. Så der er ikke nogen grund til at finansiere fossil ekspansion. Tak for ordet.

Tak til ordføreren fra SF. Næste i talerrækken er fru Pernille Vermund fra Liberal Alliance.

Tak for ordet. Med det beslutningsforslag, som vi behandler nu, ønsker Enhedslisten og SF at pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag, der i overensstemmelse med Parisaftalens mål indfører et forbud mod finanssektorens investeringer i fossile selskaber, der udvider med nye olie- eller gasfelter, nye kulminer, kulmineudvidelser eller nye kulkraftværker. I Liberal Alliance mener vi ikke, at vi politikere skal bestemme, hvad den finansielle sektor skal investere i. Det er op til den finansielle sektor selv. Derfor kan vi i lighed med det beslutningsforslag, som vi behandlede for en time siden ikke støtte forslaget her.

Tak til ordføreren for Liberal Alliance. Næste i talerrækken er fru Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet, og tak til SF og Enhedslisten for at fremsætte forslaget, som jo ligger i tæt forbindelse til det forrige forslag, som salen netop har behandlet, og som vores almindelige ordfører var til, men hun kan så ikke lige være her til det her. Ligesom med det forrige forslag kommer Konservative ikke til at støtte det beslutningsforslag, vi behandler nu.

Argumenterne er et stykke ad vejen de samme. For det første har vi ikke et ønske om at tage selvbestemmelsen fra bankerne, for det skal være op til dem selv at bestemme, hvordan de investerer deres egne penge. Det må også være op til den bevidste forbruger at afgøre, om de vil være kunde hos en bank, som har en bestemt investeringsportefølje. For det andet ser vi også en udvikling på området. Bemærkningen nævner det selv, nemlig at på godt 40 år er afkastet fra den fossile sektor faldet fra næsten 30 pct. i 1980 til 3,2 pct. i 2024. Det er i hvert fald en meget markant udvikling, og det er også få år siden, at Ørsted lukkede deres sidste kulkraftværk. Mange energivirksomheder har gang i en grøn omstilling, og det skal vi ikke blande os i, fordi der stadig er en andel af porteføljen, som er sat i fossile energikilder. Et eksempel er, at hvis en virksomhed er gået fra 0 til 80 pct. i vedvarende energi, ønsker vi altså ikke at straffe for, at man altså fortsat har 20 pct. i fossile energikilder. Så den samlede vurdering bliver altså, at Konservative ikke kan støtte det her beslutningsforslag, ligesom vi heller ikke støttede det foregående.

Fru Lisbeth Bech-Nielsen, SF.

Lad os tage det sidste tænkte eksempel med en virksomhed, der har 80 pct. grønne aktiviteter og 20 pct. sorte aktiviteter – det er det eksempel, ordføreren kom med. Den virksomhed vil jo stadig væk godt kunne få investeringer ifølge det her forslag, hvis man ikke ekspanderer, altså hvis man bare, så at sige, har investeringer i kendte fossile kilder, f.eks. olie- eller gasudvinding. Det vil man jo sagtens kunne have og så være i en transition mod at blive et grønt eller grønnere selskab.

Ordføreren.

Politisk er vi bare uenige med SF. Vi ønsker ikke, at det skal være politikerne, som træffer de beslutninger for virksomhederne. Det synes vi skal være virksomhederne selv. Og når vi kan se, at der er en grøn omstilling i gang, hvor der er virksomheder, som allerede er i gang med at udskifte deres portefølje, tror vi på, at det går den rigtige vej, og derfor har vi ikke planer om at regulere yderligere.

Spørgeren.

Men det giver jo simpelt hen bare ikke mening, for hvis der er en virksomhed, der er på vej til at gå fra sort til grøn, sådan som vi har set, vil det jo heller ikke give mening i den transition så at investere i nye kilder i en ekspansion, og derfor ville den virksomhed jo stadig væk godt kunne få investeringer. Så jeg forstår simpelt hen ikke ordførerens logik.

Så siger ordføreren, at politikerne ikke skal beslutte det, men det har vi jo gjort. Vi har jo taget den beslutning, at vi skal leve op til Parisaftalen, og inden for Parisaftalen kan vi ikke foretage ekspansion af nye fossile energikilder.

Ordføreren.

Jeg kan da godt gentage, hvad jeg sagde i min tale, som jo egentlig var relativt kort, nemlig at vi ikke har et ønske om at regulere bankerne yderligere på det her område. Der står vi så i et modsætningsforhold til SF, ligesom en række af de øvrige borgerlige partier gør.

Tak til ordføreren fra Det Konservative Folkeparti. Så er det hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg skal beklage forsinkelsen, men jeg troede, der var nogle, der skulle på før mig, men I har selvfølgelig fuldstændig styr på rækkefølgen.

Forslaget her minder jo meget om det forslag, vi behandlede for lidt siden, og jeg kan meddele, at vores indstilling er fuldstændig den samme som til det tidligere forslag: Vi stemmer nej. Der blev under præsentationen af forslaget sagt, at hvis man ikke kunne lide det foregående forslag, kunne man godt stemme for det her, for det var meget mere vidtgående. I mine ører lød det, som om det forslag, vi behandler her, var meget værre. For sagen er jo, at globalt vil menneskeheden have brug for, at der bliver udvundet rigtig mange fossile brændsler over de næste 100 år. Det er jo bare et faktum. Det handler jo ikke bare om, at vi skal bruge noget energi, og at vi får et meget, meget stort energiforbrug i de kommende år, særlig når man tænker på – og det er en god ting; det er jo en rigtig god ting – at flere hundrede millioner mennesker over de kommende år vil komme ud af fattigdom, vil blive rige, vil få et bedre liv, vil have mulighed for at give deres børn et bedre liv, men det handler også om den teknologiske udvikling, som kommer til at sætte nogle helt nye krav til kunstig intelligens og udviklingen af det. Det vil sluge helt ufattelig meget energi.

Derfor er det jo også fuldstændig naivt at forestille sig, at vi skal til at udfase fossile energikilder. Altså, det kommer simpelt hen ikke til at ske. Og selv om jeg skulle blive en rigtig, rigtig gammel mand, vil det ikke blive i min tid, at man ser det – hr. Søren Espersen peger på sig selv, men jeg synes ikke, at hr. Søren Espersen er en gammel mand, så jeg vil sige, at jeg mente en meget, meget gammel mand.

Men vi kommer ikke til at udfase fossile brændsler, selvfølgelig gør vi ikke det, og derfor skal vi selvfølgelig heller ikke stemme for det forslag, der ligger her, som jo vil gøre det hele meget mere bøvlet. Så Dansk Folkeparti siger pænt nej tak, endnu en gang, til et af de her grønne fantasiforslag. Tak, formand.

Tak til ordføreren fra Dansk Folkeparti. Jeg ser ikke fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre i salen, og jeg ser heller ikke fru Karin Liltorp fra Alternativet i salen eller komme ind ad sideindgangen. Så bliver det ordføreren for forslagsstillerne, fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten.

Tak for det, og tak for debatten i dag. Selv om vi selvfølgelig havde håbet, tør jeg godt sige, også på SF's vegne, at flere partier havde kunnet bakke op om forslagene. Heldigvis er det jo sådan med den her klimadagsorden, at nogle af de ting, der bliver foreslået af få partier, ofte har det med at vinde bredere indpas i Folketinget, når de er modnede og der er gået noget tid. Det har vi i hvert fald set før. Det, vi har foreslået i dag med det her forslag, er jo, ligesom vi gør med en række andre sektorer, at regulere finanssektoren for at sikre, at også finanssektoren og dermed også Danmark er med til at gøre alt, hvad vi kan, for at vi lever op til vores internationale forpligtelser, herunder Parisaftalen.

Der har i debatten ikke været særlig mange eksempler på, hvad det egentlig er, Danmark gør proaktivt for at trække finanssektoren i en grønnere retning; hvad det er, vi gør, der berettiger til, at vi kalder os for en grøn førernation, når det kommer til at regulere en sektor, der står for dobbelt så mange udledninger globalt som Danmarks territoriale udledninger? Begynder man at løfte den debat og røre ved den sektor, bliver det bl.a. kaldt en heksejagt, tror jeg, og en dæmonisering, og det synes jeg er ærgerligt, for vi er jo i gang med en grøn omstilling, der kræver, og det tror jeg også at regeringens repræsentanter har sagt flere gange, nemlig at alle sektorer bidrager. Derfor har jeg meget svært ved at se de gode argumenter for at lade den del af finanssektoren, der aktivt bidrager til at gøre klimakrisen værre, gå fri af den samlede danske klimaindsats.

For det er et politisk problem, at vi har en sektor, der står for dobbelt så mange udledninger, som vores totale udledninger, og som der ikke er en politisk plan for hvordan man vil håndtere. Et bredt flertal i Folketinget er enige om, at vi skal håndtere vores territoriale udledninger, og det gør vi gennem klimaloven, men vi har ikke en politisk plan for, hvad vi gør med de finansielle aktører, der tjener styrtende med penge på at investere i en fossil ekspansion, der er i direkte modstrid med Parisaftalen, der strider imod de anbefalinger, der er fra FN's Klimapanel, fra Det Internationale Energiagentur, og som egentlig også i praksis går imod de skåltaler, der bliver holdt fra regeringens side, der handler om, at Danmark skal gå forrest, og at alle skal bidrage til den grønne omstilling.

Desværre fik vi ikke opbakning til vores forslag. Vi bliver ved med at kæmpe, og vi glæder os til den dag, hvor der vil være bredere opbakning. Jeg håber ikke, at vi ender i en situation, hvor – i hvert fald for mit vedkommende – vores børnebørn vil spørge, hvordan vi kunne blive ved med aktivt at finansiere en industri, der underminerer deres fremtid. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingerne sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.