Det er rigtigt, at SF og Enhedslistens to forslag minder om hinanden, men der er alligevel en substantiel forskel. Det første, som vi netop har behandlet, handler om bankernes udlån til fossil ekspansion, altså fossile aktiviteter, som de facto går imod Parisaftalen, jævnfør Det Internationale Energiagenturs vurderinger. Det her forslag handler om den finansielle sektor bredere set, og de investeringer, som f.eks. pensionskasser foretager. Og der er meget stor forskel på danske pensionskasser, i forhold til hvordan de investerer.
Den gode nyhed er jo, at nogle af de pensionskasser, som enten ikke har foretaget investeringer, eller er stoppet med at foretage investeringer i fossil ekspansion, ikke har kunnet mærke det på bundlinjen. Så kan man selvfølgelig spørge sig selv: Hvorfor er der så stadig væk pensionskasser, som har milliarder af kroner i investeringer til fossil ekspansion? Og det er jo et godt spørgsmål, specielt når der er rigtig mange internationale analytikere, der påpeger de finansielle og økonomiske risici ved såkaldt strandede aktiver, altså at man har aktiver, aktier eller værdipapirer eller andet, som bliver værdiløse.
Der er et studie, der er blevet beskrevet i avisen The Guardian i 2021, som viser, at halvdelen af verdens fossile aktiver risikerer at blive værdiløse i 2036; det er altså kun om 11 år. Derfor handler det her forslag jo først og fremmest om, hvad vi kan gøre i forhold til den grønne omstilling og bekæmpe klimakrisen, men også, ligesom andre forslag vi har haft i salen, om at begrænse de finansielle risici, der er ved, at vi har en stor del af verdens økonomiske værdi bundet op på aktiver, som kan briste i en boble eller blive værdiløse inden for det næste årti.
Det er en også økonomisk katastrofe, vi nok ikke kan forestille os omfanget af, så også af den grund er det afgørende, at vi får flyttet de mange, mange pensionsmilliarder væk herfra.
Igen vil jeg påpege, ligesom ved det foregående forslag, at det undrer mig, at man selv med de partipolitiske forskelle, vi har i forhold til klimapolitik, ikke kan understøtte forslag, som handler om at holde op med at finansiere, altså gennem investeringer eller udlån, aktiviteter, der går imod Parisaftalen. Det er noget, jeg simpelt hen ikke forstår, og jeg bliver nødt til at gentage det: Jeg forstår det ikke!
Danmark har forpligtet sig på Parisaftalen. Vi har en klimalov. Det Internationale Energiagentur siger, at fossil ekspansion de facto vil gå imod Parisaftalen. Hvorfor bliver vi ved med at tillade noget, som vi lovgivningsmæssigt og aftalemæssigt har forpligtet os på at forhindre? Det giver simpelt hen ikke mening.
På andre områder ville vi selvfølgelig ikke tillade pensionskasser, finansielle institutter og banker, at finansiere noget, der var ulovligt. Men fordi det her ikke er noget, vi definerer på den måde – det er bare en international aftale, Parisaftalen, som åbenbart ikke er mere værd i mange partiers øjne – så kan man godt med åbne øjne gå imod det og finansiere aktiviteter, som ikke kan foretages inden for de rammer, der er sat op i Parisaftalen. Og det er ikke noget, vi siger; det er Det Internationale Energiagentur.
Vi ved også, at verdens kendte reserver af kul, olie og gas osv. er rigeligt til det forbrug, vi har, altså til legoklodser, til benzinbiler og til alt muligt andet, endda i den forfærdelige situation, at Rusland har angrebet Ukraine. Og selv på den baggrund siger Det Internationale Energiagentur: Vi har rigeligt i de eksisterende kilder. Så der er ikke nogen grund til at finansiere fossil ekspansion. Tak for ordet.