Det næste punkt på dagsordenen er:

17) 1. behandling af lovforslag nr. L 154:

Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens.

Af ministeren for digitalisering (Caroline Stage Olsen).

(Fremsættelse 26.02.2025).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Per Husted fra Socialdemokratiet. Han er ikke til stede. Så går vi videre i ordførerrækken og håber på, at fru Eva Kjer Hansen fra Venstre er til stede. Det er hun.

Tak, formand. Det er noget værre noget, for vi er jo vant til, at den socialdemokratiske ordfører kommer og gennemgår, hvad det er for et forslag, vi har til behandling, og siger noget pænt om de forskellige elementer.

Jeg vil nøjes med at sige, at vi i Venstre er meget positive over for det her forslag og synes, det er rigtig vigtigt, at vi med hinanden får diskuteret, hvad det er for nogle rammer, og hvad det er for nogle vilkår, der gør sig gældende i forhold til brug af kunstig intelligens. Der er jo rigtig mange arbejdsopgaver, der fremadrettet vil kunne løses mere effektivt ved brug af kunstig intelligens. Det gælder både i det private erhvervsliv, men det gælder også i den offentlige sektor, og jeg er ikke i tvivl om, at der kommer rigtig mange spørgsmål, overvejelser og refleksioner, i forhold til hvordan man kan anvende kunstig intelligens. I dag tror jeg at vi har rigtig svært ved overhovedet at forestille os, hvad kunstig intelligens vil kunne hjælpe os med fremadrettet.

Det er jo så værd at fremhæve, at dansk erhvervsliv gør det rigtig fint i forhold til at tage ny teknologi og kunstig intelligens i brug. Faktisk brillerer dansk erhvervsliv, når vi ser ud over det europæiske landskab. 28 pct. af de danske virksomheder med mindst ti ansatte har taget kunstig intelligens i anvendelse, og det er faktisk cirka dobbelt så højt som resten af Europa og cirka en fordobling fra 2023 til 2024. Dermed står danske virksomheder jo så også som en rollemodel for det europæiske erhvervsliv i det indre marked.

Det er jo så også med til at give en god grund til os for at få diskuteret, hvordan regelsættet skal være på området, og det, der jo er vigtigt, når vi gerne vil stå i front for udviklingen og udrulningen af kunstig intelligens, er, at vi sørger for, at der så er nogle klare og tydelige rammer for, under hvilke vilkår det kan foregå. Det er helt afgørende for Venstre, at brugen af kunstig intelligens ikke må medføre brud på borgernes rettigheder. Vi skal netop sørge for, at der er nogle rammer, der sikrer, at vi kan efterse, at borgernes rettigheder ikke bliver belastet.

Så derfor skal vi sørge for, at der ikke bliver anvendt forbudte praksisser og forkert brug af kunstig intelligens, og det kræver jo, at vi giver hjemmel til, at myndighederne kan holde øje med det, overvåge det og også komme efter dem, der måtte finde på at bruge kunstig intelligens på en forkert måde. Det er jo det, vi gør med det her lovforslag. Vi giver ministeren bemyndigelse til at udpege myndigheder til at kunne holde øje og til, at de får udarbejdet de nærmere beføjelser og arbejdsopgaver.

Vi ser frem til at få implementeret forordningen i den danske lovgivning, så vi får skabt de rette rammer for brugen af kunstig intelligens. Det, det gælder om for Venstre, er, at vi ikke kommer til at se misbrug af de muligheder, der ligger i den her nye teknologi, og at vi sørger for at varetage borgernes rettigheder helt generelt.

Fru Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti.

Tak. Vi har jo tidligere diskuteret, hvor markedsovervågningsmyndigheden skulle ligge henne. Oprindelig var det alene hos Digitaliseringsstyrelsen. Nu er det jo delt mellem Digitaliseringsstyrelsen og Datatilsynet. Men der er altså en række organisationer, der i deres høringssvar siger, at det risikerer at skabe forvirring omkring, hvor den her meget vigtige myndighedsopgave ligger henne. Flere, bl.a. Danske Advokater, Institut for Menneskerettigheder og Dataetisk Råd, siger, at det burde ligge ved alene Datatilsynet for at sikre den helt reelle uafhængighed, altså også fra staten og fra regeringen. Hvad mener ordføreren om det?

Ordføreren.

Jeg synes faktisk, det er et relevant spørgsmål og et vigtigt emne at komme omkring, og derfor har jeg også nærlæst både høringssvarene, men også de bestemmelser, der er, i forhold til afvejningen af, hvad det er for nogle hensyn, der gør, at der er flere myndigheder, der skal have bemyndigelser på det her område til at foretage overvågning.

Som jeg i øvrigt har forstået det, tager vi det første skridt med implementeringen af forordningen, men der kommer et næste skridt, hvor der i øvrigt også vil være en central diskussion om, hvem det er, der skal have beføjelser til hvad i forhold til overvågning. Jeg har noteret mig de forskellige begrundelser i forslaget, og dem henholder jeg mig til.

Spørgeren.

Når jeg spørger, er det også, fordi jeg har en formodning om, at ordføreren og jeg ser relativt ens på det, at der ud over fordele også er risici, der kan følge med implementeringen af AI, og at de ikke kun handler om eventuelt misbrug fra privates side, altså såkaldte techgiganter osv., men egentlig også om det, at det enkelte menneske og den enkelte borger skal have beskyttet sine rettigheder mod staten og regeringen osv. i forhold til overvågning, samkøring af data osv. Derfor synes jeg og SF, at det er afgørende, at der er et reelt armslængdeprincip, i forhold til hvem der har myndighedsopgaven.

Ordføreren.

Jeg er fuldstændig enig med ordføreren i, at det her ikke kun handler om de private virksomheder. Det handler i allerhøjeste grad også om de offentlige myndigheder og i øvrigt om den drift, der foregår i offentlig regi. Så det er rigtig vigtigt, at vi kommer hele vejen rundt.

For mig er det faktisk ikke så afgørende, hvilken myndighed der skal have ansvaret. Det er mere vigtigt, at der er en ordentlig vejledning på området, og at der er klare regler for, hvad man må, og hvad man ikke må. Nu har jeg jo gennem mange år beskæftiget mig med både GDPR-reglerne og for den sags skyld også hvidvaskreglerne, og jeg må bare sige, at jeg håber, at man tager ved lære af den uklarhed, der var, især på GDPR-området, og at vi ikke kommer til at se gentagelser af det. Så for mig er det helt centralt, at der bliver lavet en ordentlig vejledning, så man ved, hvad man har at gøre med.

Dermed tak til ordføreren fra Venstre. Så har vi fået fint besøg af hr. Per Husted fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak, formand. Jeg vil gerne beklage, at jeg lige var væk. Jeg blev ringet op af en borger, som synes, at nogle ting her i Folketinget går for langsomt, men lige i det her tilfælde gik det lidt hurtigere, end jeg havde regnet med. Det vil jeg gerne beklage.

Kunstig intelligens er jo et nyt begreb for os, og vi har lært det at kende inden for de seneste år. Begreber som machine learning og systemer til genkendelse af simple objekter er noget, vi har kendt i mange år, og som bruges rigtig mange steder. I Danmark har vi været rigtig dygtige til at tage nye ting til os. Vi er åbne og positive, når vi ser ny teknologi, og vi er åbne og positive over for digitaliseringen. Det er egenskaber, som har været med til at gøre Danmark til et rigt og fantastisk land. Vi skal blive ved med at være positive, når vi ser noget nyt, og det gælder også kunstig intelligens, men vi skal sikre os, at kunstig intelligens er med til at udvikle og gøre Danmark endnu mere fantastisk. Derfor skal vi have det, jeg vil kalde en veldefineret spilleplade, med hensyn til hvor kunstig intelligens kan være positiv for os, og hvor vi skal være kritiske.

Spillepladen er det, som vi behandler i dag med L 154. Jeg synes, det er en enormt svær balancegang, vi er i gang med, for på den ene side vil vi gerne beskytte os selv mod de negative sider af kunstig intelligens, og på den anden side vil vi også gerne have en stor spilleplade, hvor innovative mennesker og virksomheder kan boltre sig med nye idéer og løsninger. Men det er vores bundne opgave at være med til at lave nogle fælles spilleregler til den spilleplade, vi har.

I dag laver vi en del af det. Det er en lille del, men en vigtig del. Vi laver nogle rammer for, hvordan vi på en god måde kan føre tilsyn med det, jeg vil kalde skyggesiderne af kunstig intelligens. Vi udpeger tilsynsmyndigheder og tager fat på, hvordan vi kan sanktionere, hvis der er nogen, der bevæger sig uden for spillepladen.

L 154 har været i høring hos en lang række høringsberettigede organisationer. Der er kommet høringssvar fra 16 parter, så vidt jeg lige har kunnet tælle mig frem til. Jeg har genlæst høringsnotatet, og i det er der foretaget en række præciseringer. I høringssvarene er der bl.a. blevet rejst et principielt spørgsmål om, hvordan vi sikrer de kompetente myndigheders uafhængighed. Det er også blevet præciseret i bemærkningerne. Som følge af høringssvarene er lovforslaget også blevet ændret, således at Domstolsstyrelsen udpeges som markedsovervågningsmyndighed, som det hedder, for de dele af lovforslaget, som omhandler domstolenes administrative anvendelse i AI-systemet.

Herudover kan jeg se, at der i udvalget på opfordring af en af mine gode kolleger er stillet tre spørgsmål den 12. marts. De spørgsmål er naturligvis ikke blevet besvaret endnu her den 13. marts, men jeg forventer, at svarene kommer inden andenbehandlingen, sådan at vi kan bruge dem i det videre arbejde med lovforslaget.

Fra Socialdemokratiet finder vi lovforslaget meget vigtigt, og vi støtter op om det, og vi glæder os meget til det videre arbejde med det.

Tak for ordet. Og igen beklager jeg meget over for formanden, at jeg ikke var til stede fra starten.

Vi overlever!

Fru Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti.

Tak. Jeg vil gerne høre, hvad Socialdemokratiets ordfører mener om det, der står i forordningen om kunstig intelligens i artikel 70, stk. 1, 2. pkt., om kravet om, at de nationale kompetente myndigheder, og jeg citerer: udøver deres beføjelser uafhængigt, upartisk og uden bias for derved at beskytte objektiviteten, deres aktiviteter og opgaver.

Så vil jeg også stille lidt det samme spørgsmål, som jeg stillede til Venstres ordfører: Hvordan kan man sikre, at der i en styrelse – og her taler jeg jo ikke om de enkelte meget dygtige medarbejdere, men om en styrelse, der er underlagt et ministerium og en regering – er en reel upartiskhed i forhold til den her meget vigtige opgave, som jo også handler om at holde øje med myndigheder, stat, offentlige organer osv.?

Ordføreren.

Det er et rigtig godt spørgsmål, og jeg kan se, at det i flere af høringssvarene går lidt igen. Og det synes jeg jo netop, at vi her mellem første- og andenbehandlingen måske skal dykke lidt ned i og få stillet nogle spørgsmål til, for det kan jo være problematisk. Jeg siger ikke, at det er det, men det kan det jo være, og det synes jeg vi skal bruge tiden mellem første- og andenbehandlingen til at dykke ned i og blive klogere på for at se, om der skal revideres noget.

Er der et ønske om et opfølgende spørgsmål? Ja, værsgo.

Tak. Ja, for efter den debat, der har været, er det jo blevet skrevet ned, at der ikke ligesom kan sanktioneres, hvis nogen træffer en beslutning, der går en myndighed eller en minister imod osv. Altså, alt på skrift er jo blevet strammet til og står rigtig fint. Så vi har jo haft en lang foregående debat, men det er stadig væk endt med, at det er en delt myndighedsopgave mellem Datatilsynet, som er uafhængigt, og Digitaliseringsstyrelsen, som jeg vil sige ikke er uafhængig. Og jeg synes egentlig, det er en lidt urimelig situation at stille en styrelse i, at den på den måde skal være vagthund over for sin egen chef, så at sige.

Ordføreren.

Det kunne man nok gøre på en måde, så det ikke blev opfattet sådan. Det har man gjort i andre sammenhænge. Men som jeg siger, synes jeg, det er en diskussion, vi skal fortsætte mellem første- og andenbehandlingen, og se, om der er nogle muligheder, og også læse de høringssvar, der er, godt og grundigt igennem og se, om der skal foretages nogle ændringer. Umiddelbart mener jeg godt, man kan lave det inden for den ramme, vi har lagt her, men vi bliver jo alle sammen klogere hver dag, hvor vi lytter til andre.

Dermed tak til Socialdemokratiet. Så er det hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.

Nu var Socialdemokratiet ikke i salen til at starte med, og så startede Venstres ordfører med at sige, at Venstres ordføreren faktisk var lidt bekymret, for Socialdemokratiet plejer at gå op og lave fin fremlæggelse, og det synes jeg da Venstres ordfører klarede fint selv. Så jeg kan kun opfordre Socialdemokraterne til at blive et mindre parti, så de er ikke de første på talerstolen, for det kunne Venstre da bestemt også håndtere. Så det var jo bare en lærdom i, hvordan det forhåbentlig bliver efter et valg eller to.

Virkeligheden er jo, at jeg ikke tror, at der kommer nogen herop og siger, at det simpelt hen er så dårligt, og at man ikke kommer til at stemme for det. Danmarksdemokraterne kommer også til at stemme for det – og så kan jeg jo altid finde et lille hår i suppen. Den der lyksalige stemning, der har været hos de to første ordførere med, at bare vi gør det her, bliver alt godt, ved jeg ikke, hvad jeg skal sige til. Hvornår bliver et ufarligt ai-system et farligt ai-system? Lige nu kan du nogle steder gå ind og handle; der er ingen mennesker, men der er et ai-system med kameraer, der observerer dig, og man tager sin dåse med bønner eller asparges, eller hvad man ellers må spise, hvis man bor i Storkøbenhavn, og betaler henne ved kassen. Det er jo et meget ufarligt ai-system; det skal vi ikke kontrollere. Men hvad så, hvis det nu bliver brugt til at profilere dig senere hen i et andet ai-system, som har en lidt mere dyster tilgang? De vil gerne sælge bønner til Kim, så nu får jeg det på min profil på sociale medier, hvor man siger: Du skal spise flere bønner, Kim; det er godt for helbredet, og det er også meget mere politisk korrekt. Eller endnu værre kunne det tænkes, at når de er færdige med at profilere mig der, så kunne nogle i banken tænke, at ham Kim ikke spiser bønner nok, så han kan ikke få et lån. Og så har vi lige pludselig Kina-modellen indført.

Så der er altså nogle gråzoner med ai her, som vi ikke ved noget om, og det er jo der, hvor vi som ordførere skal passe på med at stille os op og kloge os, som man har en tendens til, for kunstig intelligens er utrolig meget i bevægelse. Vi har lige haft et samråd om DeepSeek, og det er meget fint, at vi laver alt det her, men hvad nu, hvis det system, som vi sætter en hel række styrelser til at kontrollere, ikke ligger i Danmark eller Europa for den sags skyld? Hvad gør vi så?

Vi kommer helt sikkert til at genbesøge det her, men selvfølgelig er det et godt skridt, og i Danmarksdemokraterne mener vi, at det her er forholdsvis godt gennemtænkt. Det virker godt, sådan som vi kender situationen nu. Men jeg vil gerne lige række en finger i vejret og sige, at vi skal lade være med at tro, at når vi laver det her, kan vi ikke risikere at få en tilsvarende ny lov om 3 måneder, 6 måneder, måske et år, for tingene udvikler sig rigtig, rigtig hurtigt. Såfremt vi nu kommer til det næste punkt i kunstig intelligens, hvor den selv begynder at tænke en lille smule også, så går det jo endnu hurtigere. Faktisk går udviklingen så hurtigt, at den nok følger Moore’s lov: Den fordobles i et interval, og anvendelsen afhænger kun af, hvor meget energi vi kan putte i den, som det er lige nu.

Jeg tror, vi skal være oppe på den helt store klinge og sætte generelle rammer ned omkring det og så håbe på det bedste, når det går stærkt. For vi skal heller ikke tale det her op til, at vi skal være bange for kunstig intelligens. Det kommer forhåbentlig til at være en kæmpe motor både økonomisk og socialt i hele verden. Men det er selvfølgelig noget, som altid kan udnyttes. Det kan alting, og det er jo næsten altid med menneskelig indblanding.

DSA'en sætter nogle gode regler ned med en god trappemodel for, hvornår vi skal være opmærksomme, og hvornår vi kan slippe hestene løs. Men vi mangler bare lidt at forholde os til, at der også kan være en interaktion imellem ai-systemer, som vi måske ikke kan se på overfladen. Og så undlader vi lige pludselig at kontrollere noget, som burde være blevet kontrolleret, fordi det bliver brugt af et andet system et andet sted. Det er selvfølgelig en lang diskussion, og den kan vi meget nemmere tage i et udvalgsmøde.

Jeg synes, at mine kolleger i Digitaliseringsudvalget tager det her meget alvorligt. Og jeg kan lige så godt være på forkant, mens formanden for udvalget er på vej herop, og sige – for jeg er næsten sikker på, at formanden for udvalget om lidt stiller mig det spørgsmål; det vil formanden for udvalget så ikke – at jeg er fuldstændig enig i, at der kan være en problematik i, at vi mangler sikkerhed for, at man ikke er afhængig af regeringen eller staten for den sags skyld, når man skal være dem, der ligesom holder øje med, at de ikke misbruger systemet. Det er en meget, meget relevant diskussion.

Frygten deler jeg måske ikke på samme niveau, men bekymringen er der. Jeg er ret tryg ved, at jo flere man deler det op imellem, jo bedre er det. Men så kan det godt være, vi måske skal kigge på at indbygge en form for semikontrolfunktion af hinanden, sådan at der er nogen, der ikke bliver lønnet af Kim, og som skal kontrollere Kim, også hvis de ikke arbejder under Kim. Det er jo altid en god idé, for guderne skal vide, at vi ikke ved, hvem der er minister lige om lidt. Forhåbentlig bliver det ikke nogen fra hverken Socialdemokraterne eller Moderaterne for den sags skyld, men det er jo ønsketænkning.

En ting er sikkert, nemlig at vi har fået svaret på spørgsmålene. Vi ved, at ministeren fra Moderaterne i hvert fald ikke bruger ai nu, for så havde vi jo fået svarene frem fra i går til i dag, så en ting er sikkert: Ministeren er ikke ligesom løbet af sted og er begyndt at bruge ai-systemer, inden vi havde præmissen for at kontrollere det på plads, og det er jo altid dejligt at vide. Danmarksdemokraterne støtter lovforslaget.

Hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Med fare for at det er to forskellige lovforslag, som hr. Kim Edberg Andersen og jeg behandler her i dag, vil jeg stille et spørgsmål, for det her er jo en forordning, og den er umiddelbart gældende. Det lyder, som om det er den, hr. Kim Edberg Andersen taler over. Det, som vi behandler, er jo de myndigheder, der skal kontrollere forordningen. Men jeg må i hvert fald lægge til grund, at hr. Kim Edberg Andersen støtter forordningen, selv om det ikke er det, vi diskuterer.

Normalt ser jeg egentlig hr. Kim Edberg Andersen som et relativt bureaukratifjendsk menneske, altså som imod bureaukrati og for meget administration. Vi taler jo om en forordning på lige knap 200 sider, og jeg kan sige så meget som, at jeg – og jeg er jurist – fatter intet af, hvad der står. Hvor meget tror hr. Kim Edberg Andersen at det her kommer til at kræve af danske virksomheder i konsulentbistand, juridisk bistand osv. osv. for at udrede, om den ene eller den anden softwaredel nu er lovlig eller ikke er lovlig? Altså, jeg forudser, at det her bliver ekstremt dyrt for danske virksomheder.

Ordføreren.

Jeg tror faktisk ikke, jeg sagde, at jeg støttede forordningen. Den er jo ligesom i hus. Men hvis vi tager en diskussion om selve forordningen og kritikken af den, vil jeg sige: Ja, den er jeg meget bekymret for, og jeg tror også, jeg har ytret i hvert fald i udvalget og sikkert også i salen tidligere, at jeg er ret bekymret for, at det her bliver noget makværk. Nu sad jeg selv ude i det private erhvervsliv, dengang GDPR blev indført. Og jeg kan godt være bekymret for, at ikke nok med, at den bliver meget arbejdskrævende, men også, at den kommer til at omfatte en hel industri af konsulenter, som på den her måde skal ud at hjælpe virksomhederne med at komme i mål med det her. Vi har faktisk haft den på noget andet med NIS 2, hvor det er lidt det samme. Men forordningen er der nu engang, og den er umiddelbart gældende. Så det, jeg forholdt mig til i dag, var faktisk: Hvordan stiller vi et system op i Danmark, som så kan holde øje med, om forordningen nu også bliver overholdt?

Hr. Morten Messerschmidt.

Okay, men jeg hørte bare ikke Digitaliseringsstyrelsen, Datatilsynet eller Domstolsstyrelsen nævnt i hr. Kim Edberg Andersens tale. Men hvis vi nu bare tager artikel 5, f.eks., som er det, der beskriver, hvad der bliver forbudt, og jeg citerer, formand:

»omsætning, ibrugtagning eller anvendelse af et AI-system, der anvender subliminale teknikker, der rækker ud over den menneskelige bevidsthed, eller bevidst manipulerende eller vildledende teknikker med henblik på eller med det resultat i væsentlig grad at fordreje en persons eller en gruppe af personers adfærd ved betydeligt at hæmme dennes evne ...«

Tiden går. Altså, jeg kan ikke engang nå at læse den første sætning op inden for den taletid, som Folketingets forretningsorden tillader. Er det gode rammer for vores virksomheder?

Ordføreren.

Der kommer rigtig, rigtig tit lidt lovgivning herindefra, der ikke er gode rammer for virksomhederne. Hvis jeg igen vender tilbage til GDPR, blev jeg dér altså nødt til at sætte mig ned og læse, hvad der kom fra EU, fordi det blev implementeret herindefra. Jeg deler kritikken af, at vi nogle gange tager nogle forordninger og kører dem rigtig hurtigt igennem i det danske Folketing, fordi vi bliver bundet lidt på arme og ben, i forhold til hvordan vi gør det.

At det er svært tilgængeligt stof, er jeg ikke så bekymret for. Det skal virksomhederne måske nok kommunikere sig igennem. I forhold til det, at jeg ikke nævnte de tre ting, bliver jeg bare nødt til at henvise til, at det er, fordi jeg havde en forståelse af, at vi alle sammen havde læst, hvad det var, vi snakkede om, og det var blevet fremlagt ved de to andre. Og som ordføreren selv siger: Vi løber ofte tør for tid, og det gør jeg faktisk også nu.

Tak til ordføreren fra Danmarksdemokraterne. Så går vi videre til fru Lisbeth Bech-Nielsen fra Socialistisk Folkeparti.

AI, kunstig intelligens, spiller en nøglerolle i flere banebrydende projekter, der forsøger at afkode og forstå dyresprog. For eksempel arbejder forskere med at analysere hvalsang og elefanters kommunikation ved hjælp af maskinlæring for at identificere mønstre og betydning i deres lyde. Der er også projekter, der bruger kunstig intelligens til at forstå biernes dans og fuglesang, hvilket kan give os dybere indsigt i dyrs adfærd og sociale strukturer. Hvorfor er det vigtigt, også hvis man ikke er en socialistisk trækrammer? Det er det, fordi det er eksempler på, hvad den her teknologi kan hjælpe os med at gennemskue, som den menneskelige hjerne ikke kan selv. Vi kender selvfølgelig også eksemplerne med mønstergenkendelse, som bliver brugt i sundhedsvæsenet, når man skal identificere brystkræft, som læger måske kommer til at overse.

Når jeg siger nogle af de her ting, er det jo også, fordi jeg synes, vi skal have den overordnede diskussion om, hvorfor vi behandler det her lidt mere tekniske lovforslag i dag, nemlig om, hvem der er myndigheder i forhold til forordningen om kunstig intelligens. Det er jo af den grund, at lige så fantastiske, store ting der kan fremkomme ved hjælp af den her teknologi, som er en af de mest banebrydende teknologier – eller paraplyer af teknologier – som vi nogen sinde har set, lige så store risici er der jo også.

Så når vi skal høste gevinsterne – og lige nu er der en diskussion om, om balancen er den rette – skal vi også sikre os imod faldgruberne, og der er det så afgørende, at vi har en lovgivning, som er til at forstå. Der vil jeg faktisk medgive over for hr. Morten Messerschmidt, at meget af den lovgivning, vi laver herinde, eller som vi skal oversætte fra EU-lovgivning, er svært forståelig for mange. I ideelt set burde man have lovgivning, som alle og enhver kunne læse og forstå umiddelbart.

Men det er også afgørende, synes jeg, at vi har lovgivning, som dem, der skal udøve den, også selv kan forstå. Nu er det jo selvfølgelig i det her lovforslag om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens, netop hvad angår de tre myndigheder, som skal dele ansvaret, listet op, hvilke delopgaver under forordningen om kunstig intelligens Digitaliseringsstyrelsen skal tage sig af, hvilke Datatilsynet skal tage sig af, og hvilke Domstolsstyrelsen skal tage sig af. Men alligevel er der en række høringssvar, som virkelig problematiserer denne opdeling, specielt opdelingen mellem Digitaliseringsstyrelsen og Datatilsynet, og som siger, at vi simpelt hen risikerer, at der er noget, der falder mellem to stole. Og så vidt jeg er orienteret, er der ikke ret mange lande, som har et delt myndighedsansvar på det her område.

Så det er en lidt lavpraktisk bekymring over det her delte myndighedsansvar, jeg har, men jeg synes også, som jeg har nævnt flere gange i mine spørgsmål til flere regeringsordførere, at det er problematisk, at man sætter en styrelse til så at sige at skulle holde øje med et ministerium, med styrelser, med myndigheder og med staten. Der bør være mere armslængde end det, og der er jo også rigtig mange høringssvar, der problematiserer, at den armslængde er der ikke.

Så det har jeg også tænkt mig at stille nogle spørgsmål til ministeren om, når hun kommer herop på talerstolen. Jeg mener simpelt hen, det er problematisk, at man sætter en styrelse til potentielt at skulle være meget, meget kritisk over for sin egen ressortminister eller den til enhver tid siddende regering. Jeg synes virkelig, det er en svaghed ved det her lovforslag, både at ansvaret er delt, men også at man har en styrelse til at udøve myndighed på et område, hvor det potentielt kan være virkelig, virkelig alvorligt.

Der er flere, der har nævnt, at den her risikobaserede tilgang faktisk er en rigtig god måde at lave en forordning på, altså at man siger, at vi ikke skal lægge en masse byrder på virksomheder, som f.eks. kun producerer servicer eller produkter, som er lavrisikoprodukter. Der er der højst sandsynlig rigtig mange lavthængende frugter at plukke, men når vi bevæger os opad i risici, er det virkelig vigtigt, at vi har myndigheder, der er en generel og utvetydig tillid til holder øje både med private virksomheder, men jo også med staten, med myndigheder osv.

Men SF støtter forslaget. Det skal jo til, for at forordningen virkelig kan komme ud at leve. Tak.

Tak til ordføreren fra Socialistisk Folkeparti. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Alexander Ryle fra Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Vi befinder os i en afgørende tid for teknologisk udvikling, hvor kunstig intelligens allerede er ved at ændre måden, vi arbejder, lærer og skaber på både i Danmark og resten af verden. EU's forordning om kunstig intelligens er et forsøg på at sætte nogle fælles rammer, som ny teknologi kan udfoldes på en ansvarlig måde uden at sætte borgernes rettigheder og frihed over styr. Det er så en dansk opgave at implementere den forordning gennem nationale supplerende bestemmelser, og det er det, som lovforslag L 154 handler om.

Lovforslaget skal sætte rammer for tilsyn og kontrol med de AI-systemer, som ifølge forordningen er helt forbudte, f.eks. teknologier til masseovervågning eller social scoring. Grundidéen er ganske fornuftig. Vi bør værne om borgernes rettigheder og privatliv. Samtidig må vi ikke kaste os ud i at indføre overdrevne regler, der gør det umuligt for erhvervslivet og forskningsverdenen at udvikle de næste store gennembrud inden for kunstig intelligens.

Liberal Alliance er positive over for en forordning, der specifikt forbyder AI-praksisser, som åbenlyst uforenelige med frihedsrettigheder. Vi skal nemlig ikke stå og se passivt til, hvis staten eller private aktører misbruger teknologien til masseovervågning eller manipulerende adfærd. Men vi skal også have øje for, at det ikke ender med en stribe uoverskuelige bureaukratiske byrder for dansk erhvervsliv, borgere og offentlige institutioner.

En af de ting, der springer i øjnene, er, at der med lovforslaget gives hjemmel til at gennemføre kontrolbesøg uden forudgående retskendelse. Det er i udgangspunktet et meget indgribende værktøj, som potentielt udfordrer princippet om retssikkerhed. Jeg anerkender, at vi skal kunne stoppe alvorlige overtrædelser hurtigt og effektivt, men vi må samtidig ikke give myndighederne en blankocheck til at troppe op uden varsel, hvis det kan klares mere proportionelt gennem dialog og anmodninger om oplysninger.

Dernæst ser vi, at lovforslaget afskærer muligheden for at klage til en overordnet administrativ myndighed. Man henvises direkte til domstolene, og det er der en vis logik i, hvis man vil sikre uafhængighed fra de nye markedsovervågningsmyndigheder, men fra et retssikkerhedsperspektiv kan det skabe usikkerhed for virksomheder og borgere, fordi domstolsbehandling typisk er en tidskrævende proces, og i et felt som kunstig intelligens, hvor udviklingen kan gå meget hurtigt, kan enhver forsinkelse have store konsekvenser for en virksomhed. Derudover mangler domstolene teknisk ekspertise.

Vi oplever generelt, at danske virksomheder er bekymrede for, at hårde sanktionsmuligheder og tunge dokumentationskrav kan afholde dem fra at eksperimentere med ny AI-teknologi. Vi skal have sikkerhed for, at forordningen reelt er risikobaseret, sådan at små og mellemstore virksomheder ikke drukner i et regelkompleks, hver gang de vil udvikle eller bruge nye AI-løsninger.

Som vi har set med anden teknologilovgivning, hænger en succesfuld implementering tæt sammen med god vejledning fra myndighederne. Det gælder i særdeleshed for AI, hvor brugen kan være yderst kompleks. Derfor er det afgørende, at Digitaliseringsstyrelsen, Datatilsynet og eventuelt andre tilsynsmyndigheder, herunder Domstolsstyrelsen, når det gælder domstolens brug af AI, er veludrustede med både ressourcer og kompetencer. Virksomhederne skal ikke stå i et vakuum, hvor de ikke ved, hvilke krav der præcis gælder.

Set med liberale øjne er det vigtigt, at vi ikke udvander et ellers fornuftigt formål med for meget kontrol, bureaukrati og mangelfuld retssikkerhed. Forordningen har en række positive elementer, som forbyder AI-systemer, der reelt kan true borgernes frihedsrettigheder, og som understøtter en europæisk fælles ramme. Men dele af dette lovforslag bør justeres, så vi sikrer bedre balance mellem beskyttelse af borgerne og virksomhedernes muligheder for at innovere.

Vi vil bruge udvalgsbehandlingen til at afklare en række bekymringer, og det gælder særlig adgangen til kontrolbesøg uden retskendelse, manglen på administrativ klageadgang og vigtigheden af, at kravene ikke bliver så tunge, at de hæmmer vækst og innovation. Lykkes det at finde en god balance, kan vi stå med en lov, der både beskytter borgernes frihed og giver plads til at udnytte de fantastiske muligheder, kunstig intelligens kan give Danmark. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så det vil sige, at vi går til den næste, og det er hr. Rasmus Lund-Nielsen fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Vi behandler i dag et lovforslag, der udmønter Danmarks supplerende bestemmelser til EU's forordning om kunstig intelligens. Kunstig intelligens er, som de fleste her ved, en af de mest transformative teknologier i vores tid. Den kan effektivisere vores virksomheder, styrke den offentlige service og skabe nye løsninger inden for sundhed, transport, forskning og mange andre områder. Men AI rummer også risici, og hvis ikke vi regulerer den klogt, kan vi ende med teknologier, der manipulerer adfærd, skaber social kontrol eller udfordrer vores retssikkerhed.

Vi ser allerede eksempler på AI-systemer, der bruges til at rangere borgere efter sociale point i udlandet eller til biometrisk masseovervågning i realtid. Den slags mener vi ikke har plads i et demokrati som vores. Det er vores ansvar som lovgivere at sikre, at AI udvikles og anvendes på en måde, der beskytter borgernes rettigheder og understøtter en ansvarlig innovation.

Med det her lovforslag etablerer vi de danske rammer for tilsyn med forbudte AI-systemer, og Digitaliseringsstyrelsen og Datatilsynet får de nødvendige beføjelser til at gribe ind over for de ulovlige anvendelser af AI, og det er afgørende for at bevare borgernes tillid til teknologien. Men vi skal også regulere klogt. Derfor er det også positivt, at regeringen vil udarbejde præcise retningslinjer, så virksomheder ved, hvad der forventes af dem. Vi skal beskytte borgerne, men vi skal ikke kvæle innovation eller skabe et tungt bureaukrati. Danmark skal være et land, hvor AI skaber vækst og værdi, ikke et sted, hvor virksomheder hæmmes af uklar lovgivning. Det her lovforslag sætter de nødvendige rammer for et stærkt og ansvarligt tilsyn, og der vil følge yderligere lovgivning på området.

I Moderaterne bakker vi op om lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er den næste fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Vi står her i dag med et vigtigt lovforslag, som skal sikre, at Danmark fører tilsyn med anvendelsen af kunstig intelligens, altså at anvendelsen overholder AI-forordningen. Fra Konservatives side hilser vi det velkommen, at vi får nogle klare rammer for brugen af AI gennem forordningen, så vi både kan beskytte borgernes rettigheder, virksomhedernes innovationskraft og vores digitale sikkerhed. Der er mange gode elementer i det her forslag, men der er også væsentlige spørgsmål, som vi mangler svar på, før vi kan tage endelig stilling, i forhold til hvad vi vil stemme.

Selve forordningen ligger som bilag til lovforslaget, og heri fremgår det, hvilke AI-systemer som ikke må anvendes. F.eks. må man ikke bruge ansigtsgenkendelse til at overvåge og registrere borgerne i realtid uden deres samtykke. Det kunne f.eks. være, når man er ude at handle i et supermarked, eller når man står og venter på bussen. Eller det kunne være AI-modeller, der manipulerer folk ved at tilpasse indholdet, så man kan udnytte sårbare personer. Jeg tror, det var det, hr. Kim Edberg Andersen prøvede at kan betegne sig selv som tidligere i lovbehandlingen her. Et andet eksempel er brugen af AI, når man ansætter folk eller kreditvurderer folk, altså så man ikke gør det på en måde, hvor man diskriminerer. Mon ikke vi lige netop med den her forordning får slået fast, at det var ulovligt med den AI-overvågning af over en million danskere, som blev foretaget af Udbetaling Danmark i 2024. Det var sådan noget, jeg godt kunne tænke mig at få en vurdering af.

Med lovforslaget og også forordningen får vi fastlagt, at Digitaliseringsstyrelsen og Datatilsynet bliver udpeget til at føre tilsyn, og der bliver mere klarhed over, hvad der er no-go i ansvarlig AI-udvikling. Der kommer en sektorbaseret tilgang til tilsyn, så relevante myndigheder har den nødvendige viden til at regulere AI-brug i deres respektive sektorer.

Men der er også tidsler i det her forslag, og det har vi allerede indsendt nogle spørgsmål om. Det er f.eks. noget med retssikkerhed, som er ret så alvorligt. Der bliver f.eks. et tilsyn uden retskendelse, som også er blevet nævnt tidligere. Det får kritik fra Danske Advokater, og det er en skærpelse af reglerne i forhold til EU's AI-forordning. Der er heller ikke nogen administrativ klageadgang, og det betyder, at enhver klage over en afgørelse skal ske ved de i forvejen belastede domstole, og det er voldsomt dyrt for virksomhederne. Vi forstår heller ikke den tilgang, når EU-forordning fastlægger, at virksomhederne skal kunne udfordre myndighedsbeslutninger. Så vælger vi altså her lige præcis den strengeste fortolkning af det.

Så forstår vi heller ikke, at det her ikke koster noget som helst. I bemærkningerne til lovforslaget står der, at det ikke udgør den ringeste udgift for staten. Og i høringssvarene bliver det også kritiseret. Det skal ikke forstås sådan, at vi i Det Konservative Folkeparti elsker flere udgifter, bestemt ikke, men vi mener, at det ville være fair, at vi fik indblik i, hvilke overflødige ressourcer der på ministeriets område ligger gemt et eller andet sted under puden i forhold til at løse den her opgave. Det har vi selvfølgelig sendt et spørgsmål om, for der må jo være en eller anden forventning om, at der kommer et vist antal sager, og det har vi også spurgt til.

Vi er optaget af at skabe en ansvarlig og gennemtænkt AI-lovgivning, som beskytter borgernes rettigheder uden unødigt at hæmme innovationen og erhvervslivet. Vi anerkender de gode elementer, men vi mener også, at det er afgørende at få svar på ovenstående spørgsmål, før vi tager stilling til, om vi bakker fuldt op omkring det her lovforslag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste er hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak, formand. Hvis man skal svare på det spørgsmål, som den konservative ordfører stiller, nemlig hvordan omkostningerne kan være så små, er det, fordi vi allerede har driftsomkostninger til de tre styrelser, som nu bliver bedt om at håndtere det her. Og om de skal håndtere 10 eller 20 klager mere, kommer nok ud på et. Det er en fiffig måde for regeringen at camouflere det, som jeg tror de fleste vil sidde tilbage med, når man læser de her 200 sider, nemlig at det nok er ganske tungt at administrere. Med det er Folketinget jo slet ikke blevet bedt om at behandle, for det har man nede i EU besluttet som en forordning, og forordninger er som bekendt ulovlige at implementere, det skal man kun med direktiver.

Det ændrer dog ikke på, at det her er en voldsom forøgelse af den administrative byrde for vores virksomheder, og det er jo ikke nyt i debatten. Jeg var lige inde at kigge i referatet fra Europaudvalget, hvor ministeren fik mandat den 29. november sidste år, og der står der faktisk som en af prioriteterne for regeringen, at effekterne af forslaget skal stå mål med de administrative og økonomiske konsekvenser. Jeg må indrømme, at når man tænker på, at dansk erhvervsliv i forvejen bruger 90.000 fuldtidsstillinger på administration og bureaukrati fra dette Folketing og EU, kan jeg ikke lade være med, når jeg sidder og bladrer det her igennem, at tænke på, om ikke man kunne have gjort det bare en lille smule enklere. Alene den bestemmelse, som beskriver, hvad det er, man fremadrettet ikke må, skal man langt ind i forslaget, til artikel 5, for at finde. Jeg er helt overbevist om, at it-kyndige osv. vil kunne få noget meningsfyldt ud af det her, men jeg kan ikke.

Nu nævnte jeg før artikel 5's første punktum, litra a, over for hr. Kim Edberg Andersen, og i b, som er lige så lang, og nu citerer jeg, formand, står der: »omsætning, ibrugtagning eller anvendelse af et AI-system, der hos en fysisk person eller en specifik gruppe af personer udnytter sårbarheder på grundlag af alder, handicap eller en særlig social eller økonomisk situation med henblik på eller med det resultat i væsentlig grad at fordreje den pågældende persons eller en til gruppen hørende persons adfærd på en måde, der forvolder eller med rimelig sandsynlighed vil forvolde den pågældende person eller en anden person betydelig skade«.

Det kan man forstå, men hvorfor i alverden skal det fylde fem linjer? Det er jo ikke bare fem linjer, det er 200 sider. Det her er skrevet på den måde for at holde kunstigt liv i advokater og revisorer og it-konsulenter. Det er simpelt hen det glade vanvid, og derfor kan det ikke undre, at det kommer fra EU, for det danske Folketing ville jo aldrig nogen sinde vedtage noget, der var så skørt. Vi ville skrive, at vildledende markedsføring eller vildledende brug af kunstig intelligens, eller hvad ved jeg, er forbudt, og det straffes i skærpede tilfælde med op til 2 år og en bøde af omsætningen – eller sådan et eller andet. Det her er gakkelak.

Derfor er man i en lidt underlig situation, for på den ene side skal vi stemme om et lovforslag, der bare giver Digitaliseringsstyrelsen, Datatilsynet og Domstolsstyrelsen adgang til at kontrollere nogle regler, der allerede er vedtaget, uden at vi har stemt om dem eller debatteret dem her i Folketingssalen, og de kommer bare til at gælde. Hvem kan være imod, at de mest kyndige myndigheder får adgang til det? På den anden side siger man dermed også ja til det her fuldstændig ugennemsigtige og udechifrerbare stykke lovgivning fra EU, og derfor kan jeg simpelt hen ikke give et svar på, hvad vi stemmer her. Jeg synes, det er skørt. Det stod i Jyske Lov, som er fra 1241, at loven skal være kendelig, at helt almindelige mennesker skal kunne læse den for at forstå den. Jeg kan ikke engang finde et ualmindeligt menneske i min omgangskreds, som faktisk er ganske stor, og som er i stand til at forklare mig, hvad det er, der er lovligt og ulovligt ved det her. Så det håber jeg ministeren vil bruge lidt tid på, altså bare lige forklare os andre, hvad det egentlig er i artikel 5, stk. 1, litra a-i, man forbyder. Det vil jeg godt vide. Hvis vi kan få det forklaret nogenlunde med menneskesprog, så jeg kan forstå det, vil vi overveje at stemme ja. Tak, formand.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste er hr. Stinus Lindgreen fra Radikale Venstre. Velkommen.

Tak, formand, tak for ordet. Man kan diskutere, om kunstig intelligens egentlig er så ny en teknologi, som man får indtryk af her i salen i dag. Man kan blot gå tilbage til 1950'ernes Turing-test eller maskinlæring eller mønstergenkendelse eller neurale netværk, som var en kæmpe ting i 1980'erne og 1990'erne. De senere års store sprogmodeller er nok det, de fleste tænker på, når vi snakker kunst intelligens, og det er nok ikke det væsentlige her. Når vi diskuterer implementeringen her af en EU-forordning, som har den her risikobaserede tilgang, man har valgt, synes jeg faktisk, at det er en ret fornuftig måde at gøre det på: Hvor må vi bruge det her henne, hvor er der nogle risici, vi skal være opmærksomme på, og hvor synes vi det er helt legitimt bare at bruge de her teknologier til at analysere store datasæt?

Uanset om vi kalder det en ny teknologi eller ej, er det klart, at den nyeste udvikling, vi har set her de seneste år, gør, at kunstig intelligens kommer til at fylde endnu mere i fremtiden, og at det har et enormt potentiale, både for private virksomheder og for offentlige institutioner. Samtidig er det så også nødvendigt at lave nogle rammer for, hvor vi vil tillade at bruge teknologien, hvordan vi fører tilsyn med det, så vi værner om borgernes rettigheder og privatliv. Og det skal gøres, som andre ordførere før mig også har været inde på, med den rette balance, så vi ikke opbygger helt unødvendige bureaukratiske barrierer til skade for forskning, innovation og erhvervsliv.

Når man læser høringssvarene, der er kommet her, er der en del af dem, der rejser en række bekymringer. Mange af dem går igen i de enkelte høringssvar. Jeg synes faktisk, at ministeriet i det store og hele svarer ganske fornuftigt på langt det meste, og jeg vil også kvittere for, at de faktisk kommer med en række tilpasninger for at komme de her kommentarer i møde. Så tak for det til ministeren og ministerens gode folk.

Men der er dog stadig en ting, som også er blevet rejst tidligere her i debatten af bl.a. SF's ordfører et par gange, nemlig det med armslængden i tilsynet. For i Radikale Venstre er vi helt enige i, at det er noget, vi skal forfølge i udvalgsarbejdet, altså om det nu er den rigtige måde, man har valgt at splitte det op på. Det er jeg stadig ikke overbevist om det er. Men der er tale om implementering af en del af en EU-forordning, og vi kommer også til at stemme for, men vi kommer altså også til at udfordre den her foreslåede opsplittelse i tilsyn. Og så forudser jeg også, at nogle af de kommende lovforslag på området bliver lidt mere interessante at diskutere her i salen. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste er fru Christina Olumeko fra Alternativet.

Tak for ordet. Vi har lige lavet en ordførerrokade i Alternativet, hvor jeg desværre har måttet afgive digitaliseringsordførerskabet til min kollega Helene Brydensholt. Til gengæld kunne hun ikke være her i dag, så jeg er vikar på den her lovforslag, og det bliver dermed også min sidste ordførertale.

Der er flere ordførere, der allerede har gennemgået lovforslaget, så det vil jeg ikke gøre. I stedet for vil jeg sige, at Alternativet helt grundlæggende støtter lovforslaget. Vi mener, det ligger i god forlængelse af vores politik omkring digitale borgerrettigheder og ansvarlig digitalisering. Teknologien skal tjene mennesker, og der skal være et effektivt tilsyn, hvis nye AI-løsninger skal være sikre og ansvarlige. Men der er også, som andre partier har været inde på, en række væsentlige bekymringer, som vi mener skal adresseres.

Flere af dem bliver fremhævet i høringssvarene. For det første påpeger Dataetisk Råd, Danske Advokater og Institut for Menneskerettigheder, at Digitaliseringsstyrelsen ikke er sikret den samme uafhængighed som Datatilsynet, fordi styrelsen organisatorisk ligger under ressortministeriet. Det mener vi indebærer en risiko for politisk indblanding, som potentielt kan kompromittere objektiviteten i tilsynet.

Dataetisk Råd anbefaler derfor, at det er Datatilsynet, som alene skal varetage tilsynet med forordningen, netop også, fordi Datatilsynet allerede har erfaring med uafhængigt at håndtere og effektivt føre tilsyn med GDPR-lovgivningen. Det synspunkt støtter vi i Alternativet. Vi mener grundlæggende, ligesom både SF og Radikale Venstre har været inde på, at det er vigtigt med armslængden i det her tilsyn.

For det andet bemærker IT-Branchen F & P og igen Dataetisk Råd, at det kan udgøre et problem, at lovforslaget helt afskærer klagemuligheder til den administrative instans. Der er kun adgang til domstolsprøvelse, hvilket kan være både dyrt og langvarigt for både virksomheder og borgere, der har brug for en hurtig afklaring. Her er vi altså på linje med Liberal Alliance, som også har den bekymring.

Når det så handler om forbudte AI-systemer, kommer Danmarks retsforbehold på tværs af forordningen i en række henseender. Det gælder bl.a. myndighedernes brug af ikkemålrettet biometrisk fjernidentifikation i realtid, men retsforbeholdet ændrer i vores øjne ikke på, at vi har et moralsk og etisk ansvar for at beskytte borgere mod masseovervågning og dataindsamling, som den her forordning faktisk forsøger at fremme. Derfor mener vi også, at Justitsministeriets nylige udmeldinger om at øge brugen af realtidsovervågning er bekymrende. Som lovgivningen er lige nu, slipper vi i Danmark for at lave et forbud mod denne type overvågning på grund af vores retsforbehold, men vi mener ikke, at det er acceptabelt at udnytte forbeholdet som en smutvej til at underminere borgernes fundamentale rettigheder.

Så for at opsummere kommer vi i Alternativet til at støtte lovforslaget, men vi mener også, at implementeringen af forordningen må sikre, at vi har reelt uafhængige myndigheder uden risiko for politisk styring, men også at vi får en mere smidig klageadgang for både borgere og virksomheder, og samtidig kommer vi til at holde regeringen op på, at vores retsforbehold ikke skal undtage os fra at beskytte vores borgere mod masseovervågning. Det handler om borgernes tillid i sidste ende. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det ministeren for digitalisering. Velkommen.

Tak for det. Først vil jeg gerne kvittere for modtagelsen af lovforslaget og takke for den konstruktive debat, som vi har haft indtil videre i salen i dag. Med forordningen om kunstig intelligens tager Europa et afgørende skridt med verdens første og, som hr. Morten Messerschmidt også påpeger, lidt omfattende regulering af kunstig intelligens. Formålet er todelt: 1) nogle fælles spilleregler i EU i forhold til kunstig intelligens, og 2) en balance mellem på den ene side innovation og på den anden side ansvarlighed.

Kunstig intelligens er en teknologi, synes jeg, med et enormt potentiale. Den kan skabe vækst, den kan effektivisere processer, og den kan bidrage til løsninger på nogle af samfundets største udfordringer. Men udviklingen kommer heller ikke uden risici. Det er risici, som kan true vores demokrati, vores værdier og vores grundlæggende rettigheder. Enkelte anvendelser af AI-systemer indebærer en så stor og uacceptabel risiko, at de bliver forbudt med forordningen omkring kunstig intelligens.

Med det her konkrete lovforslag sætter vi rammerne for, at de danske myndigheder effektivt kan føre tilsyn med de her forbudte former for kunstig intelligens. Det indebærer udpegning af tilsynsmyndigheder, tildeling af de nødvendige håndhævelsesbeføjelser samt etablering af sanktionsmuligheder. Konkret, som det også er blevet diskuteret lidt i dag, udpeges Digitaliseringsstyrelsen, Datatilsynet og Domstolsstyrelsen som markedsovervågningsmyndigheder.

Det her lovforslag er det første skridt. Vi forventer også at fremsætte yderligere forslag til lovgivning næste folketingsår, som vil omhandle tilsynet med krav til højrisiko-AI-systemer. På den her måde sikrer vi, at Danmark står klar til at håndhæve forordningen omkring kunstig intelligens og understøtte anvendelsen og udbredelsen af ansvarlig kunstig intelligens i Danmark, og jeg står selvfølgelig til rådighed for at besvare de spørgsmål, som udvalget måtte have under udvalgsbehandlingen, men selvfølgelig også nu, hvis der måtte være nogen. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er et par korte bemærkninger, og den første er til fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Tak. Jeg vil stille et spørgsmål, som jeg også har spurgt nogle af ordførerne om: Kan ministeren så forstå den bekymring, der bliver rejst i en række høringssvar, både om, at ansvaret er delt – det er der nogle der er bekymrede over – og om, at Digitaliseringsstyrelsen overhovedet har et myndighedsansvar i den her sag, fordi der jo helt åbenlyst er behov for armslængde? I forhold til det at høre ressortmæssigt under et ministerium er der mange af høringssvarene, som tilkendegiver, at det simpelt hen ikke er nok, da man her skal udøve en myndighedsopgave både over for private virksomheder, men jo også over for en stat og offentlige myndigheder.

Ministeren.

I forhold til det første omkring det delte myndighedsansvar synes jeg også, at man er kommet det i møde og har lavet en mere klar fordeling. For det er jo superrelevant, at også myndighederne ved, hvem der styrer hvilke tilsyn. Så det synes jeg var en fuldstændig relevant, hvad kan man sige, del af høringssvaret, og det har vi selvfølgelig også prøvet at tilpasse.

I forhold til den anden del af spørgsmålet vil jeg sige, at som ordføreren også selv påpeger, er det jo ikke en ny diskussion som sådan. Den har også været der, før jeg var minister. Digitaliseringsstyrelsen har jo i forvejen rollen som en uafhængig tilsynsmyndighed på en lang række andre områder – DSA-tilsynet, tilsynet med ePrivacy, tilsynet med Tele – som jo fungerer efter samme princip, og indtil videre har jeg i hvert fald ikke hørt nogen klager om det. Så jeg er tryg ved, at de kommer til at løfte den opgave.

Så vil jeg også påpege, at der er en masse høringssvar, som kvitterer for, at Digitaliseringsstyrelsen bliver den tilsynsførende myndighed.

Spørgeren.

Er der nogen som helst andre EU-lande, som har en styrelse eller det, der svarer til en styrelse, som tilsynsmyndighed?

Ministeren.

Der må jeg simpelt hen blive ordføreren svar skyldig – det ved jeg ikke, men det vil jeg meget gerne følge op på skriftligt.

Den næste er hr. Morten Messerschmidt.

Jeg bemærkede forleden dag, at ministeren var ude at efterlyse, at der kom nogle flere europæiske techvirksomheder. Tror ministeren, det muligvis har noget at gøre med den her form for regulering, at de alle sammen ligger i USA?

Helt generelt har vi jo over de sidste 20 år oplevet en økonomisk deroute for EU. Jeg kan huske, da jeg blev valgt første gang, det er 20 år siden; der var EU's og USA's økonomier sådan nogenlunde lige store, altså i forhold til andelen af verdensøkonomien. I dag er USA, tror jeg, 50 pct. foran, og jeg tror, at det er meget selvforskyldt. Det er netop på grund af sådan en form for lovgivning som den her.

Nu bad jeg så lige ChatGPT forklare, hvad artikel 5 egentlig betyder, og det fik jeg sådan en relativt menneskelig tekst om, så nu er jeg nogenlunde med på, hvor den er, for jeg kunne ikke høre ministeren komme ind på det i sin tale. Derfor er mit spørgsmål: Når ministeren er ude at efterlyse, at der kommer mere teknologisk innovation, altså at virksomheder af den art rykker til Europa, er det så i virkeligheden ikke det modsatte, vi bidrager til ved at lave lovgivning, som mennesker ikke kan læse?

Ministeren.

I forhold til at du synes, at lovgivningen ulæselig, vil jeg sige, at det jo ikke er os, der har skrevet lovgivningen. Den kommer jo fra EU. Men det kræver jo i så fald, at der er en god vejledningsindsats, og at vi sikrer, at de tilsynsførende myndigheder tager virksomhederne i hånden, sådan at vi sikrer, at der er plads til innovation. Og det kommer jeg til at lægge meget vægt på, også i forhold til resten af den her forordning, og altså ikke kun i forhold til de forbudte AI-tilsyn. For jeg giver spørgeren fuldstændig ret; det er en balancegang, og i EU, og det er jo selvforskyldt, har der været en forkert balance i forhold til trangen til at regulere og muligheden for at innovere. Det skal vi blive bedre til.

Spørgeren.

Nu læste jeg jo referatet sådan, at Danmark har stemt ja til den her forordning, så jeg går ud fra, at man står på mål for den. For ellers kunne man bare stemme nej. Det leder mig tilbage til spørgsmålet: Tror ministeren, at den her form for regulering sætter gang i den europæiske økonomi og sætter gang teknologiske udvikling, eller skræmmer den virksomhederne væk?

I lyset af de meldinger, hun var ude med den anden dag, om at hun gerne vil have flere techvirksomheder til Europa, er det så ikke selvmodsigende, at man stemmer ja til lovgivning, som, med ministerens egne ord, kræver, at man får myndighederne til at tage virksomhederne i hånden, for overhovedet at kunne håndhæves?

Ministeren.

Jeg synes, det er bydende nødvendigt, at der er en regulering af kunstig intelligens. Der er simpelt hen for mange faldgruber ved kunstig intelligens til, at der ikke skal være en lovgivning på det her område. Så det bifalder jeg sådan set.

Jeg bifalder også, i modsætning til tidligere lovgivning, som er blevet kritiseret, f.eks. GDPR-lovgivningen, at man i den her forordning har en risikobaseret tilgang, hvilket betyder, at man ikke kommer til at forulempe virksomheder unødigt på områder af kunstig intelligens, som ikke har en høj risiko. Det bifalder jeg meget.

Den næste er fru Christina Olumeko.

Tak til ministeren for en fin tale. Mit spørgsmål går mere generelt på forordningen.

Som jeg også var inde på i min tale, er det jo sådan, at forordningen indfører et forbud mod visse former for AI-praksis. På grund af Danmarks retsforbehold behøver vi ikke følge det forbud i Danmark, og derfor er mit spørgsmål til ministeren, om regeringen frivilligt vil afstå fra at bruge f.eks. ansigtsgenkendelse i realtid på offentlige steder med henblik på retshåndhævelse.

Ministeren.

Jeg tror, at den rigtige at spørge i forhold til retsforbeholdet er Justitsministeriet, som der også bliver henvist til i høringssvarene.

Så er der ikke flere spørgsmål eller bemærkninger. Vi siger tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Digitalisering og It. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.