L 200 Forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn, lov om social service, barnets lov og forskellige andre love.

(Mere risikobaseret socialtilsyn, regelforenklinger m.v.).

Af: Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen
Udvalg: Socialudvalget
Samling: 2024-25
Status: 3.beh./Vedtaget

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 22-04-2025
1. behandlet / henvist til udvalg 06-05-2025
Betænkning afgivet 27-05-2025
2. behandlet/direkte til 3. behandling 04-06-2025
3. behandlet, vedtaget 11-06-2025
Ministerområde:
Social- og Boligministeriet
Resumé:
Forslaget skal lette tilsynstrykket på tilbud og plejefamilier og reducere ressourceforbruget i forbindelse med tilsynsprocesserne, så de i højere grad kan anvende deres ressourcer på borgernære opgaver.

Der foreslås et mere risikobaseret tilsyn, en styrkelse af socialtilsynets whistleblowerordning og en justering af grundlaget for vurdering af tilbuddenes kvalitet.

Der er også forslag om et mere effektivt socialtilsyn ved bl.a. udpegning af socialtilsynskommuner af social-og boligministeren, frafald af krav til private tilbud om godkendelse af forbedringer af fysiske rammer inden iværksættelse, en præcisering af socialtilsynenes pligt til at samarbejde for at sikre ensartethed på tværs og en fastsættelse af en økonomisk ramme for de samlede udgifter på tværs af socialtilsynene.
Afstemning:
Vedtaget For stemte 76 (S, V, LA, M, KF, RV, Nick Zimmermann (DF)) imod stemte 33 (DD, SF, EL, DF, ALT, BP, Mike Villa Fonseca (UFG), Jeppe Søe (UFG)) hverken for eller imod stemte 0 Ved en fejl stemte Nick Zimmermann (DF) for forslaget.