Ministerrådet forventes på et møde tirsdag d. 7. december at vedtage et såkaldt EU-sanktionsregime, som berører alvorlige krænkelser af menneskerettighederne. Det skal give bedre mulighed for at reagere, når der er alvorlige brud på menneskerettighederne i lande uden for EU.

Forslaget vil bl.a. give EU mulighed for at indføre målrettede sanktioner i form af indefrysning af midler, indrejseforbud og samhandelsforbud over for personer, grupper og enheder, der er ansvarlige for alvorlige brud på menneskerettighederne.  

Sanktioner, der formelt hedder ”restriktive foranstaltninger”, er de senere år blevet et centralt instrument i EU’s fælles udenrigspolitik. Sanktioner er et instrument til at fremme EU’s udenrigspolitiske mål. De er derfor ikke som sådan straf, men har til formål at få de pågældende aktører til at ændre adfærd.

Kontakt ved pressehenvendelser

Er du journalist, og har du spørgsmål til historien? Ring til os på 33 37 33 37 eller send os en e-mail.

EU's udenrigspolitiske mål

• Fremme af EU’s værdier, grundlæggende interesser og sikkerhed
• Bevare fred
• Konsolidering og støtte til demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettigheder og international lov
• Forhindre konflikter og styrkelse af international sikkerhed

Der er i dag 44 forskellige sanktionsregimer, der enten er rettet mod lande (f.eks. Nordkorea, Venezuela, Rusland og Tyrkiet), mod organisationer (Al-Qaeda og ISIS) eller tematikker (kemiske våben og terrorisme). 

Et sanktionsregime vedrørende alvorlige brud på menneskerettigheder ville skrive sig ind i rækken af sidstnævnte.